STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Relaterede dokumenter
STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vand- og Natura2000 planer

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Forslag til Natura 2000 handleplan

9.7 Biologisk mangfoldighed

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

NATUR OG BIODIVERSITET

Golfbaner og vand Søer og vand

Forslag til Natura 2000 handleplan

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Natura 2000-planlægning ( )

Natura 2000-plan

Plan for tilsyn med naturområder

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

DN og Naturprojekter

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Kap Biologiske Interesser

Natura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237

Internationale naturbeskyttelsesområder

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Biodiversitet i Gladsaxe

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint

Natura 2000 December 2010

Natura 2000-handleplan

Natura 2000 planlægning

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Forslag til Natura 2000-handleplan Hedeområder ved Store Råbjerg

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Forslag til Natura 2000-plan nr Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

Udkast til Natura 2000-handleplan

Natura 2000 Basisanalyse

20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Forslag til Naturstrategi

Screening i henhold til 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr af 10. december 2015.

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-plan

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturpolitik Handleplan

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Natura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan Golfparken II. (NATUR) Nej

Til medlemmer af Grønt Råd i Vejen Kommune. Referat fra 24. møde i Grønt Råd den 25. november 2014

Danmark er et dejligt land

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Transkript:

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring og samarbejdspartnere 5 5. Sammenhæng med anden planlægning 6 6. Handlinger og økonomi 7 7. Ordliste 7

1. FORMÅL Strategiens formål er at sætte større fokus på biodiversitet i Vejen Kommune. Målet er at øge borgernes viden om biodiversitet, herunder nødvendigheden af den, og om hvordan man kan standse tabet af den. Strategien skal være med til at skabe et godt samarbejde mellem kommunen, naturvejleder, skoler, daginstitutioner, grønne organisationer, landbruget, markvildtslav m.fl. så der kan igangsættes flere fælles projekter til gavn for biodiversiteten. Formidlingen af biodiversitet skal foregå, så den rammer alle aldersgrupper og ansporer borgere til aktivt at deltage i arbejdet med at standse tabet af biodiversitet. Strategien skal med andre ord gøre biodiversitet til en fælles sag. Stor vandsalamander findes i rene vandhuller. Foto: NatureEyes / Simon R. Waagner 2. BAGGRUND På verdensplan udryddes planter og dyr 100-1000 gange hurtigere end naturligt og over en 1/3 af de undersøgte arter er truede. FN har i 1992 og 2002 opstillet mål for at tabet af biodiversitet skal bremses. Den oprindelige målsætning om, at tabet skulle bremses inden 2010 blev ikke nået. Derfor er der opstillet et nyt mål om at standse tabet inden 2020. Det kræver en aktiv indsats for at nå dette mål, både på globalt, nationalt og lokalt niveau. Det er vigtigt at bevare biodiversiteten, da naturens mangfoldighed er en grundlæggende betingelse for menneskehedens egen overlevelse. En væsentlig del af indholdet i CountDown 2010-erklæringen, er at øge befolkningens opmærksomhed omkring bevarelse af biodiversitet, herunder fremme af foregangsaktiviteter til opfyldelse af målene. Det vil Vejen Kommune gerne gøre en aktiv indsats for at løfte. En EU-undersøgelse fra 2013 viste, at kun 20 procent af danskerne ved, hvad biodiversitet er, mens det i hele EU er 44 procent. Til sammenligning er det i Tyskland 80 procent. Der ligger således en opgave hos myndighederne i at øge borgernes kendskab til biodiversitet. Vejen Kommune vil gerne tage et medansvar for at bremse tabet af biodiversitet. Kommunen underskrev i 2008 Countdown 2010-erklæringen om at stoppe eller væsentligt reducere tabet af biodiversitet. Nogle af de konkrete projekter, der udsprang af denne erklæring, er indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og flere naturplejeprojekter. Isfuglen findes ved de større vandløb i kommunen. Foto: Jan Skriver Side 3

3. INDHOLD Indsatsen for at øge biodiversiteten skal i det åbne land hovedsageligt ske i de naturområder, som allerede er beskyttede. Det drejer sig om 5.850 ha 3 områder, fire Natura 2000 områder og ca. 540 km 3 beskyttede vandløb. 3.1 ARTER Et centralt punkt i strategien er at vælge en række arter, som er sjældne eller truede og som repræsenterer den natur, der findes i Vejen Kommune. Det drejer sig både om planter, fugle, padder, pattedyr, insekter og fisk. Arterne er valgt ud fra, at de er opført på gul- eller rødlisten; opført på habitat- og fugledirektivernes lister (EU direktiver), er fredede eller på anden måde er udpeget som fokusart på nationalt plan. Ud fra denne liste vælges 20 arter, som vil være fokusarter i både naturplejen og formidlingen. Flere af arterne kan karakteriseres som indikatorarter for bestemte naturtyper. Hvis der bliver skabt gode forhold for f.eks. engblomme, vil det betyde at forholdene også er gode for en lang række andre engplanter. Det er vigtigt, at kommunen formidler emnet, så det bliver interessant og vedkommende. Ved at fokusere på arter kan begrebet biodiversitet nemmere formidles. Det er mere konkret end at tale om naturtyper og økosystemer. 3.2 FORMIDLINGSTILTAG For at gøre biodiversitet til en fælles sag i Vejen Kommune, er det vigtigt at emnet er synligt kontinuerligt. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng og genkendelighed i de indsatser kommunen fortager på området, alene og med forskellige samarbejdspartnere. Dette sikres ved at samle indsatserne under navnet Rig Natur, Vejen Kommune og anvende et logo, der er designet til formålet. Til formidling af strategien benyttes forskelligt materiale som f.eks. en plakat med de 20 arter, folder, hjemmeside, go-cards, naturklummer i ugeavisen, naturfilm m.v. I samarbejde med andre aktører afholdes f.eks biodiversitetsarrangementer i kommunens naturperler. Her kan indgå undervisning for skoleklasser, guidede ture, konkurrencer for børnene, workshops m.v. Formålet med arrangementerne kan være flere: at få folk ud at opleve naturen at folk får idéer til, hvordan man kan øge biodiversiteten i sin egen have at måle biodiversiteten i naturområdet i form af antal arter, som bliver registreret ved arrangementet at få engageret flere frivillige naturinteresserede, som kan være med til at kortlægge naturværdierne i kommunen. 3.3 KORTLÆGNING AF BIODIVERSITET Vejen Kommune har allerede i dag en opgave med at kortlægge naturværdier, da det indgår som en del af myndighedsopgaven på naturområdet. Denne kortlægning danner basis for biodiversitetskortlægningen. Kortlægning af biodiversiteten skal danne grundlag for en fokuseret og målrettet naturforvaltning, så midlerne bliver brugt, hvor de gør mest gavn for biodiversiteten. Der tages udgangspunkt i de 20 udvalgte arter. Samtidig benyttes de data, der bliver indsamlet via den folkelige naturdatabase LISTE OVER 20 UDVALGTE SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER I VEJEN KOMMUNE PLANTER Otteradet ulvefod Engblomme Tvepibet lobelie Plettet gøgeurt PADDER Løgfrø Løvfrø Stor vandsalamander FUGLE Trane Isfugl Kirkeugle Agerhøne INSEKTER Fjerbenet vandnymfe Mose-randøje Sump-græshoppe Trehornet skarnbasse PATTEDYR Birkemus Odder Troldflagermus FISK Bæklampret Laks Side 4

på www.fugleognatur.dk. Det er en del af strategien at få inddraget flere frivillige naturinteresserede til at foretage kortlægning af dyr og planter i naturområderne i kommunen. 3.4 NATURPLEJEPROJEKTER Plejeprojekter forsøges igangsat, hvor der findes sjældne og truede dyre- og plantearter i samarbejde med private lodsejere. Midlerne til projekterne søges i de statslige støtteordninger, EU-Life+ og hos private fonde. 3.5 DRIFT AF EGNE OMRÅDER Det skal tilstræbes, at driften af de kommunalt ejede arealer foregår så den hjemmehørende flora og fauna tilgodeses bedst muligt. Det betyder bl.a., at skovene bliver drevet naturnært, så stormfældede træer får lov til at ligge til glæde for svampe, insekter og fugle. Det betyder også, at grønne arealer bliver klippet sjældnere, så der bliver mere plads til, at vilde urter kan nå at blomstre, hvorved der bliver mere føde til de vilde bier og andre insekter. Det indtænkes i planlægningen af nye grønne områder, at der plantes/sås hjemmehørende planter, som har en god værdi som foderplanter for insekter og fugle. Sumpgræshoppen findes i enkelte ådale i Kommunen Foto: Hans Henrik Larsen 4. FORANKRING OG SAMARBEJDSPARTNERE Strategien er forankret i Teknik og Miljø, Team Natur og Landskab. Der søges i vid udstrækning samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Interne samarbejdspartnere er f.eks. Team Vej & Park, Vej, Park & Genbrug, Udvikling & Erhverv. Eksterne samarbejdspartnere er Natur- og Kulturvejlederen ved Sønderskov, landbrugets organisationer, Naturstyrelsen, grønne organisationer, markvildtlaug, lokalråd, grundejerforeninger m.fl. Engblommen er gået meget tilbage og findes nu kun enkelte steder i Kommunen. Foto: Inge Nagstrup Side 5

5. SAMMENHÆNG MED ANDEN PLANLÆGNING Formålet med biodiversitetsstrategien at øge offentlighedens opmærksomhed og fremme foregangsaktiviteter - hænger sammen med anden planlægning, som allerede er udarbejdet eller er på vej i Vejen Kommune. Biodiversitetsstrategien vil løfte formidlingen af de indsatser, der sker som følge af nedenstående planer. Strategien er en paraply for alle de aktiviteter, som foregår på natur- og vandområdet, f.eks. skovrejsning, bekæmpelse af invasive arter, håndtering af regnvand i byområder, pleje af vandløb og natur. 5.1 KOMMUNEPLANEN I Kommuneplanen er der udpegninger, som sætter fokus på natur, økologiske forbindelser, lavbundsområder eller skovrejsning. Formidlingsdelen af biodiversitetsstrategien kan være med til at øge kendskabet til disse udpegninger og deres indhold, og holde fokus på at målrette indsatserne inden for de udpegede områder. 5.2 KLIMASTRATEGI I Klimastrategien arbejdes der med at forebygge blandt andet CO2-udledning. Det gøres ved hjælp af flere virkemidler. Både lagring af CO2 i tørvelaget i en aktiv højmose og skovrejsning nævnes som mulige virkemidler. Her kan biodiversitetsstrategien formidle, at der er flere gode grunde til for eksempel at rejse skov. 5.3 KLIMATILPASNINGSPLANEN I Klimatilpasningsplanen arbejdes der med at afhjælpe påvirkninger som følge af et ændret klima, som for eksempel øget vandstand og øgede nedbørsmængder. Der er også her forskellige virkemidler. Det kan være vådområder langs med vandløb, som skal tilbageholde vand, for at undgå oversvømmelser i byområder. Det kan også være regnvand i byområder, der holdes på overfladen og efterfølgende nedsives, så det ikke belaster kloaksystemerne. 5.5 VANDPLANLÆGNING Vandet i Vejen Kommune er omfattet af de statslige vandplaner og vandområdeplaner. I de forskellige typer af planer arbejdes der med beskyttelse og benyttelse af vand. Det er vandløb, søer, grundvand og overfladevand. De indsatser, der skal ske ifølge de statslige planer, er blandt andet fjernelse af spærringer i vandløb, indsats mod okkerforurening, rensning af spildevand m.m. 5.6 INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPEBJØRNEKLO Arbejdet med at bekæmpe Kæmpebjørneklo blev sat i gang som følge af, at Vejen Kommune tiltrådte Countdown 2010-erklæringen. Kæmpebjørneklo er en trussel mod biodiversiteten, hvorfor den skal bekæmpes. 5.4 NATURA 2000-PLANERNE I Vejen Kommune er der fire Natura 2000-områder: Kongeåen, Sneum-Holsted Å, Nørrebæk ved Tvilho og Vejen Mose. I alle fire områder er Vejen Kommune forpligtet til at arbejde for at forbedre naturens tilstand. Naturtilstanden skal løftes op eller bevares i gunstig bevaringsstatus. Dette gælder både for en lang række arter og for forskellige naturtyper. Plettetgøgeurt er en fredet orkide og tegn på en god naturtilstand. Foto: Sam Bøgesgaard Sørensen Side 6

6. HANDLINGER OG ØKONOMI De handlinger, der kan iværksættes som følge af biodiversitetsstrategien, er mange forskellige formidlingstiltag. Heraf nogle Vejen Kommune selv står for og nogle der sker i samarbejde med eksterne aktører. Derudover vil der kunne iværksættes naturpleje- eller naturgenopretningsprojekter i fællesskab med lodsejere og andre eksterne samarbejdsparter. Denne type af projekter vil være baseret på frivillighed fra både lodsejere og interesseorganisationer. Hvis der skal iværksættes større projekter, vil de blive finansieret via eksterne midler. Løvfrøen er sjælden og findes kun enkelte steder ved Jels. Foto: Biopix / S. D. Lund 7. ORDLISTE Biodiversitet Mangfoldigheden af levende organismer. Både på genetisk-, arts- og økosystemniveau. Countdown 2010-erklæring En international erklæring om at standse nedgangen i biodiversitet inden 2010. Fredede arter Nogle dyr og planter er omfattet af en særlig fredning. Det gælder f.eks. alle danske orkidéer, padder og krybdyr. EU-naturbeskyttelsesdirektiver Lovgivning i EU, som medlemslandene forpligter sig til at overholde. EU - Fuglebeskyttelsesdirektivet Blev vedtaget i 1979 og har til formål at beskytte fugle og deres levesteder. EU - Habitatdirektivet Blev vedtaget i 1992 og skal beskytte arter og naturtyper, der er i fare for at forsvinde. Gunstig bevaringsstatus Naturtilstanden skal være stabil eller i bedring samt overholde visse minimumskrav, som sikrer en langsigtet bevarelse. Indikatorart Dyr eller plante, der ved sin forekomst fortæller om miljøforholdene. Kortlægning Indsamling af oplysninger om hvor dyr og planter findes. Natura 2000 Netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Rødliste En liste over forsvundne, truede, sårbare og sjældne planteog dyrearter i Danmark. 3 beskyttede naturområder/vandløb Enge, moser, heder, moser, overdrev, strandenge, søer og vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Gulliste En liste over plante- og dyrearter, som er i tilbagegang i Danmark, men dog stadig er så hyppige, at de ikke er optaget på rødlisten. Derudover rummer listen arter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. Side 7

Side 8