Miljøvurdering. - af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Vadehavet

Miljøvurdering - af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Vadehavet Maj 2009

Indhold Resumé s. 3 1. Formål, indhold og forhold til andre planer s. 5 2. Alternativer s. 6 3. Miljøstatus i dag s. 6 4. Relevante beskyttelsesmål s. 18 5. Nationalparkens indvirkning på miljøet s. 20 6. Planlagte foranstaltninger s. 25 7. Overvågning s. 25 2

Resumé Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004, som ændret ved Lov nr. 250 af 31. marts 2009) udarbejdet en miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Vadehavet. Miljøvurderingen er i offentlig høring til og med torsdag den 9. september 2010. Formål, indhold og forhold til andre planer Formålet med bekendtgørelsen er at oprette Nationalpark Vadehavet og fastsætte regler for nationalparkbestyrelsens arbejde. Miljøvurderingen er udarbejdet i forhold til det alternativ, at der ikke oprettes en nationalpark (nul-alternativ). Der er for en række miljøparametre givet en status for området i dag og den forventede udvikling, hvis en nationalpark ikke oprettes. Der er derefter foretaget en vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser ved oprettelsen af en nationalpark. Følgende miljøparametre indgår i miljøvurderingen: Geologi og landskab Naturværdier Kulturarv Befolkning sikkerhed og friluftsliv Erhverv Nationalparkbestyrelsen har til opgave at udarbejde og gennemføre en nationalparkplan. Planen må ikke stride mod vandplaner og Natura 2000 planer for skov og natur, regionale udviklingsplaner, kommuneplaner, lokalplaner eller råstofplaner. En bestyrelse kan gøre indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. Geologi og landskab Vadehavsområdet er et dynamisk område under stadig udvikling og påvirkning af tidevand og vind. Området er karakteriseret af de flade og åbne inddigede marsklandskaber med et vidtstrakt udsyn. Vadehavsøerne og Skallingen adskiller sig væsentligt fra det øvrige landskab ved at være mere sammensat af landbrugsområder og store sammenhængende naturområder. Der findes en del landskabsmæssige fredninger i området. Det vurderes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af områdets geologiske og landskabelige værdier bl.a. gennem en øget formidling. 3

Naturværdier Områdets væsentligste naturtyper omfatter lavvandede havområder, tidevandsrender, vadeflader, åmundinger, marsk og strandenge, sandflader og klitter. Varde Å s udmunding er Danmarks eneste naturlige, tidevandspåvirkede flodmunding. Nationalpark Vadehavet rummer naturtyper af national og international betydning samt et stort antal dyre- og plantearter af international betydning. Det vurderes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af naturværdierne i området bl.a. gennem frivillige aftaler om omlægning til vedvarende græs. På denne måde kan tilførslen af næringsstoffer formindskes, og yngleområder for engfuglene forbedres. Kulturarv Nationalparken rummer kulturhistoriske værdier af international værdi som understreger områdets særpræg og identitet. Det vurderes, at oprettelsen af en nationalpark kan føre til en styrkelse af de kulturhistoriske værdier bl.a. gennem formidling. Nationalparkbestyrelsen kan derigennem arbejde for at sikre en fortsat opmærksomhed omkring kulturarven i området. Befolkning sikkerhed og friluftsliv Højvandsbeskyttelse har altid haft en høj prioritet i området, og Nationalpark Vadehavet vil være omfattet af de bestemmelser, som gælder for højvands- og kystbeskyttelse. Naturen er et stort aktiv for områdets friluftsliv. Mulighederne for friluftsliv er allerede i dag meget varieret. Det vurderes, at der med oprettelsen af en nationalpark vil blive mulighed for flere faciliteter og tilbud om naturoplevelser og friluftsliv. Det må forventes, at der kommer flere besøgende til området, men nationalparkbestyrelsen kan gennem en målrettet planlægning, f.eks. gennem en zonering, tage hensyn til lokalbefolkningen og forsøge at imødegå et evt. pres på naturen. Erhverv Turisterhvervet er et væsentligt erhverv i Vadehavsregionen. Det vurderes, at der med oprettelsen af en nationalpark vil ske en vækst indenfor turisterhvervet. Landbruget og dets følgeerhverv er væsentlige i området. Nationalparken vil ikke få erhvervsøkonomiske konsekvenser for den enkelte landmand. I forbindelse med en evt. omlægning af driften til vedvarende græs kan der på kort sigt ske en nedgang i beskæftigelsen, men det vurderes, at en væsentlig del af arbejdsstyrken har fundet anden beskæftigelse indenfor en 10-årig periode. Det vurderes, at nationalparken samlet set vil give øget mulighed for at tilbyde oplevelser og afsætte lokale produkter såsom fødevarer og kunsthåndværk. 4

1. Formål, indhold og forhold til andre planer Formålet med bekendtgørelsen er at oprette Nationalpark Vadehavet og fastsætte regler for nationalparkbestyrelsens arbejde. Nationalparkbestyrelsen er et uafhængigt organ indenfor den statslige forvaltning. Bestyrelsen nedsættes af miljøministeren. Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i nationalparkloven og indeholder regler om: Formål og afgrænsning (kap. 1) Målsætningerne for nationalparkens udvikling (kap. 2) Kommune- og lokalplanlægning (kap. 3) Nationalparkfond Vadehavet (kap. 4) Administrative bestemmelser og ikrafttrædelse (kap. 5) Bestyrelsen har bl.a. en væsentlig opgave i at udarbejde og gennemføre en plan for nationalparkens etablering og udvikling. Nationalparkplanen må ikke stride imod følgende planlægning: Vandplaner og Natura 2000-planer samt handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) Natura 2000-skovplaner efter skovloven Regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning Råstofplaner efter råstofloven En nationalparkplan skal også forholde sig til retningslinjerne i regionplanerne fra 2005 for hhv. Ribe Amt og Sønderjyllands Amt i det omfang, de forsat er gældende. Nationalparken skal overdrage arealer, som bestyrelsen evt. køber i forbindelse med naturgenopretning, til Skov- og Naturstyrelsen eller én af de fire omfattede kommuner: Esbjerg, Fanø, Ribe og Tønder kommuner. Der indgås samtidig en aftale om pleje og vedligeholdelse i overensstemmelse med nationalparkplanen. Hvis et kommunalt planforslag har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling, kan nationalparkbestyrelsen gøre indsigelse efter planloven og er i øvrigt klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. 5

2. Alternativer Miljøvurderingen er udarbejdet i forhold til det alternativ, at der ikke oprettes en nationalpark (nul-alternativ). Der er ikke opstillet andre alternativer. Der gives i kapitel 3 en miljøstatus for nul-alternativet for en række miljøparametre. Vurderingen heraf bygger på informationer fra den afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet. 3. Miljøstatus i dag Forskellige myndigheder er blevet hørt for at identificere relevante miljøparametre. Der er i forhold til bekendtgørelsens formål og overordnede målsætninger identificeret følgende miljøparametre: 1. Geologi og landskab 2. Naturværdier 3. Kulturarv 4. Befolkning - sikkerhed og friluftsliv 5. Erhverv Der er for hvert emne redegjort for den nuværende status og den sandsynlige udvikling, såfremt nationalparken ikke oprettes. Der er i den forbindelse redegjort for miljøforhold i områder, der kan blive væsentligt berørt af nationalparkens oprettelse, samt for eksisterende miljøproblemer, som er særligt relevante i forbindelse med oprettelsen af nationalparken. 3.1. Geologi og landskab Vadehavsområdet er et dynamisk område under stadig udvikling og er geologisk og landskabeligt enestående i Danmark. Vadehavsøerne er et resultat af tidevandets og vindens påvirkning. Gentagne stormfloder har ligeledes påvirket landskabet. Området er præget af flade og åbne inddigede marsklandskaber, og karakteriseret ved et vidtstrakt udsyn. Vadehavsøerne og Skallingen adskiller sig væsentligt fra det øvrige landskab. Her er landskabskarakteren mere sammensat med både åbne ekstensive landbrugsområder og store sammenhængende naturområder bestående af kuperede klitheder, plantageområder, kærområder, småsøer, enge og overdrev samt mindre uinddigede, flade og åbne marskenge. 6

Vadehavet er betegnelsen for det fladvandede kystfarvand, som ligger mellem fastlandskysten og Nordsøen. Det danske Vadehav er delvist afspærret fra Nordsøen ved et system af højtliggende banker og øer, kaldet barrierer: i nord af halvøen Skallingen, de danske vadehavsøer Fanø, Mandø og Rømø, og i syd af den nordlige del af den tyske ø Sild. På fastlandssiden udgøres landskabet af marsk, som er dannet indenfor de sidste godt 500 år, hedesletter fra sidste istid og bakkeøer fra forrige istid. I vadehavsområdet bruges betegnelsen geest (= det tørre land), som er en samlet betegnelse for bakkeøer og hedesletter. Marsken og vadehavsøerne er resultatet af havets udligning af kysten, af tidevand, stormfloder og af vinden. Det første havdige blev bygget i 1556, og det seneste er indviet i 1982. Marskjorden (klægen) er meget frugtbar på grund af det store indhold af næringsstoffer, som havet har aflejret sammen med ler, silt og sand. Opbygningen af digerne har gjort systematisk afvanding og opdyrkning af marsken mulig. Alligevel har det traditionelle billede med vedvarende græsning og høslet været dominerende flere steder op til vore dage. Mod øst består landskabet af bakkeøer og hedesletter, som hæver sig op over marskens niveau. Disse bakkeøer og hedesletterne omkring dem består typisk af intensivt dyrkede landbrugsflader, som opdeles af hegn og mindre nåletræsbeplantninger samt få større plantageområder. Der findes en del landskabsmæssige fredninger i området, som i forvejen sikrer de landskabelige værdier. Nationalparken indeholder derudover seks områder af national geologisk interesse: 1. Skallingen som er ét af de største naturlige marskområder i Nordeuropa 2. Varde Å, som er det eneste vandløb i det nordeuropæiske Vadehav, som løber ureguleret i Vadehavet 3. Marbæk Klinten, som indeholder de yngste påviste prækvartære aflejringer i landet 4. Juvre Dyb Koresand har kystmorfologisk stor værdi som det bedste nutidige danske eksempel på et højsand i vækst hen imod en mulig udvikling af en barriere-klitø 5. Emmerlev Klev den eneste danske lokalitet, hvor man kan studere en uforstyrret mose fra Eem-mellemistiden 6. Tøndermarsken et af de bedst bevarede eksempler på et landskab, en kultur og en livsform, der er karakteristisk for det nordvesteuropæsiske 7

lavlandsområde langs Nordsøen. Marskens landskab, bebyggelse og driftsform udgør et hele, der til helt op i 1900-tallet har været stabilt gennem århundreder. 3.2. Naturværdier Nationalpark Vadehavet rummer naturtyper af national og international betydning samt et stort antal dyre- og plantearter, som er optaget på EF-habitatdirektivets bilag II og IV eller på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, som er fredede i Danmark, eller som er optaget på rødlisten i Danmark. Naturtyper Områdets væsentligste naturtyper omfatter lavvandede, permanent vanddækkede havområder, tidevandsrender, vadeflader, højsande og strande, klitter, strandeng og marsk, klitheder og moser, ferske enge, søer og åmundinger. Varde Ås udmunding i Ho Bugt er hele det dansk/tysk/nederlandske Vadehavs eneste naturlige flodmunding uden diger og sluser, og den er samtidig Danmarks eneste naturlige, tidevandspåvirkede flodmunding; et estuarie. Flora Den øvre del af vadefladerne koloniseres af Kveller og Vadegræs, som her har langt deres største forekomster i Danmark. Det bemærkes dog, at Vadegræs er indført til Vadehavet og nu optræder invasivt også andre steder i Danmark. I uinddigede marskområder forekommer store bestande af Stilkløs Kilebæger og Tætblomstret Hindebæger, som ellers er sjældne I Danmark. De største botaniske interesser i vadehavsområdet er dog knyttet til den rige variation i naturtyper, som findes i strand- og klitterrænet på vadehavsøerne og på Skallingen. Her findes sandstrand, strandeng, forklit, hvid, grøn og grå klit, klithede, klitlavninger med både fattigkær og rigkær, tidvis udtørrende klitsøer, fersk eng og overdrev. Disse mange naturtyper danner enestående succesioner med ofte stor dynamik og usædvanlig høj grad af naturlighed. Hertil knytter sig en særdeles interessant flora med mange sjældne arter, som det ses af nedenstående eksempel fra Rømø. Mange af arterne er dog stærkt truede og adskillige er allerede forsvundne fra Rømøs flora. Der peges på ophør af græsning og eutrofiering som de vigtigste årsager. Således er store områder ved at gro til i tagrør, pil og blåtop. 8

Karsporeplanter Kongebregne (V) Mangeløv, Butfinnet Pilledrager (R) Slangetunge Ulvefod, Liden Enkimbladede Bunke, Fin (R) Byg, Eng- Festgræs Gøgelilje, Bakke- Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt, Maj- Gøgeurt, Purpur- (R) Hjertelæbe (V) Hullæbe, Hollandsk Hullæbe, Sump- Kambunke, Klit- Kogleaks, Børste- Kogleaks, Flydende (R) Kvik, Stiv Næbfrø, Brun (R) Næbfrø, Hvid Siv, Dværg- Siv, Klit- Siv, Sand- Siv, Småblomstret Siv, Spidsblomstret Siv, Strand- Spidshale Star, Klit- (R) Sumpstrå, Mangestængl. Søpryd Vandaks, Spidsbladet (V) Tokimbladede Blærerod, Liden Ensian, Klokke- Firling, Kronløs Firling, Syl- Fuglegræs, Bleg Hundesalat Hønsetarm, Firehan. (R) Hønsetarm, Ensidig Kilebæger, Stilket Kilebæger, Stilkløs Knudearve (R) Kokleare, Engelsk Krageklo, Strand- Kællingetand, Klit- Leverurt Limurt, Klit- (R) Mælkebøtte sect. Palustr. Natlys, Klit- (R) Salturt, Langakset Silke, Lyng- (R) Skræppe, Sump- Snerle, Strand- (R) Snerre, Liden Soldug, Liden Strandbo Sumpskærm, Svømnd. Tidsel, Forskelligbladet Troldurt, Eng- Tusindfrø Vandportulak Vintergrøn, Klit- Visse, Håret Øjentrøst, Kirtel- Træer og buske Pil, Spyd- Forsvundne arter Karsporeplanter Kambregne Ulvefod, Alm. Enkimbladede Gøgeurt, Plettet Rottehale, Glat Siv, Fin (R) Svingel, Finbladet Tokimbladede Blærerod, Storlæbet Ensian, Baltisk (R) Ensian, Eng- (R) Guldblomme Hareøre, Smalbladet Kattefod Kongepen, Plettet Mælde, Sølv- Mælkeurt, Spæd Tangurt (R) Tusindblad, Hår- Vibefedt Ærenpris, Aks- Sjældne arter såkaldte A-arter jf. Atlas Flora Danica-undersøgelsen fra Rømøs strand- og klitområder. R=rødlistet som sjælden, V=rødlistet som sårbar (Knud Johnsen 2009). De inddigede kog har i det mindste tidligere rummet en rig flora af vand- og sumpplanter i deres mange grøfter og kanaler. Således er der i Gammel Frederikskog fundet hele 55 arter, hvoriblandt de rødlistede Tæt Vandaks (R) og Hårfin Vandaks (V) (Sønderjyllands Amt 1989). De vidtstrakte engområder omkring Ho Bugt og Varde Å s nedre løb har tidligere rummet sjældne arter som Drue-Gåsefod (R), Eng-Byg og Eng-Skær (R). For både kogene og engene omkring Ho Bugt og Varde Å gælder, at intensiveret landbrugsdrift har medført tilbagegang for den oprindelige flora. Hvirvelløse dyr Den lavere marine fauna i Vadehavet rummer relativt få arter af især muslinger, snegle, børsteorme og krebsdyr, som er tilpasset de meget specielle livsvilkår. De forekommer til gengæld i enorme antal, og er af afgørende betydning som fødegrundlag for trækkende og ynglende vandfugle og for opvoksende fiskeyngel. Østersømusling, Hjertemusling, Sandmusling, Strandsnegl, Dyndsnegl, Sandorm og Slikkrebs forekommer i rekordstore mængder på vadeflader, hvor sandet har et tilpas indhold af slik (2-20%). Særlige marine biotoper udgøres af ålegræssamfund og banker af Blåmusling; på sidstnævnte forekommer den indførte Stillehavsøsters. På landjorden forekommer en række sjældne insektarter: Klitperlemorsommerfugl, Ensianblåfugl, Sydlig markgræshoppe (alle rødlistede som sårbare VU), Cikadegræshoppe, Grøn Mosaikguldsmed (EF-habitatdirektiv bilag 2 art, rødlistet som næsten truet NT). 9

Fisk Den sjældne Stavsild har formentlig sin største danske hyppighed i Vadehavet. Laksefisken Snæbel findes på verdensplan kun i Vadehavet og bestanden i den danske del er langt den betydeligste. Snæbelen er en prioriteret EU-art, og der gøres en stor indsats for at sikre den forbedrede levevilkår, bl.a. ved at fjerne opstemninger i dens gydevandløb. Udover i Skjern Å findes den oprindelige danske stamme af Laks bevaret i Ribe Å og Varde Å, og der gøres en stor indsats for at retablere selvreproducerende og genetisk oprindelige laksebestande i alle de større åer med udløb i Vadehavet. Dyndsmerling har sin eneste danske forekomst i Vidå-systemet, og i udpegningsgrundlaget for Vadehavet som habitatområde indgår endvidere Bæklampret, Flodlampret og Havlampret, af hvilke flod- og havlampret lever i havet og gyder i de større vandløb, mens bæklampretten lever i ferskvand, overvejende i mindre vandløb. Padder og krybdyr Den mest karakteristiske paddeart for Vadehavet er Strandtudse, som forekommer på alle øerne og kan findes helt ude i klitterne. Markfirben findes i alle Vadehavets større klitområder og enkelte steder langs den indre kyst. Fugle De forskellige naturtyper i Vadehavsområdet har hver især en helt specifik og stor betydning for ynglende og trækkende fugle. Vadehavet er vigtigt som yngleområde og som opholdsområde for talrige trækkende fuglearter, der søger føde, fælder og raster i området. Det trilaterale Vadehavsområde udnyttes således årligt af 10-12 millioner vandfugle af flere end 50 forskellige arter, ligesom næsten 400.000 par vandfugle yngler i dette unikke kystområde. Medtager man bestandene af de arter, som ikke er vandfugle, er tallene og dermed betydningen af dette helt særlige landskab og økosystem endnu større. Ynglefugle Vadehavet er et vigtigt yngleområde for flere end 30 arter af vandfugle. Blandt de mest betydningsfulde naturtyper med de tætteste bestande af ynglende fugle hører strandenge, ubeboede øer, sandede områder langs kysten og ferskvandsområder bag havdigerne, ikke mindst klæggravene. På strandengene er Strandskade, Klyde og Almindelig Ryle typiske. På strande og sandbanker Stor Præstekrave, Hvidbrystet Præstekrave, Havterne og Dværgterne. I søer og klæggrave nær havet dominerer kolonirugende fugle som Hættemåge og Fjordterne, men også arter som Grågås, Gravand, Skeand og Atlingand har betydelige bestande. 10

De inddigede koge med ferske enge er også vigtige yngleområder for typiske engfugle som Vibe, Stor Kobbersneppe, Rødben og Brushane. Disse områders relative betydning er øget som følge af dyrkningsmæssig intensivering af tidligere engområder i indlandet. Hederne på Rømø og Fanø er vigtige for bl.a. Hedehøg, Stor Regnspove, Sandterne og Rødrygget Tornskade. I ferske sø- og moseområder som f.eks. Magisterkogen yngler bl.a. Rørdrum, Rørhøg, Plettet Rørvagtel, Mosehornugle og Sydlig Blåhals. I plantagerne på Fanø og Rømø findes udover almindelige skovfugle fåtalligt Natravn og Rødrygget Tornskade. Trækfugle Vadehavet betragtes som det vigtigste vådområde for trækkende vandfugle på deres nordvesteuropæiske trækrute. Især Vadehavets dyb, tidevandsrender og marskkyster udgør sammen med de tilgrænsende, inddigede marskområder ideelle raste-, fældeog overvintringssområder for mange bestande af gæs, ænder, vadefugle, måger og terner, og det skønnes, at mellem 10 og 12 millioner trækkende vandfugle benytter vadehavsområdet i løbet af året. Blandt andefugle har Vadehavet særlig stor betydning for verdensbestanden og/eller huser generelt store bestande af Grågås, Mørkbuget Knortegås, Lysbuget Knortegås, Bramgås, Kortnæbbet Gås, Gravand, Gråand, Pibeand, Sortand, Skeand, Krikand, Spidsand, Ederfugl, Stor Skallesluger, Toppet Skallesluger, Sangsvane og Pibesvane. For vadefuglene gælder det samme Strandhjejle, Islandsk Ryle, Almindelig Ryle, Lille Kobbersneppe, Rødben, Hvidklire, Strandskade, Klyde, Sandløber, Vibe, Hjejle, Lille Regnspove og Stor Regnspove. Blandt mågerne er Sølvmåge, Hættemåge og Stormmåge de mest talrige. Blandt andre trækfugle forekommer store bestande af rastende eller overvintrende rovfugle og af spurvefugle som Bjerglærke, Engpiber, Laplandsværling, Snespurv og Stær. Pattedyr De vestlige dele af Vadehavet er, tilsyneladende ikke mindst i yngletiden, et særligt vigtigt område for Marsvin. Spættet Sæl er almindelig i Vadehavet og bestanden har klaret at retablere sig på kort tid efter sygdomsudbrud i hhv. 1988 og 2002. Efter at have været uddød i århundreder har Gråsæl genetableret sig som ynglende i den tyske og nederlandske del af Vadehavet, hvorimod den foreløbig kun ses enkeltvis, men regelmæssigt, i den danske del. Odder er under spredning i Jylland og er observeret i en række af de vandløb, som udmunder i Vadehavet. På Fanø findes en bestand af Kanin, den sjældne Birkemus formodes at have en lille bestand ved Rejsby, og der er registreret 5-6 arter af flagermus i Vadehavsområdet, men der er meget begrænset viden herom. 11

3.3. Kulturarv Nationalparken rummer mange velbevarede kulturminder, som understreger områdets særpræg og identitet. Det tætte samspil mellem menneske og natur afspejler sig i den karakteristiske byggestil samt byernes placering i landskabet. Vadehavsområdet rummer blandt andet fælles træk i landskabs- og bebyggelseshistorie og i befolkningens evne til at udnytte havets muligheder og til at tilpasse sig dets trusler. Dette er bl.a. kendetegnet ved bosætning på værfter. Gårdene ligger hovedsagelig samlet i langstrakte landsbyer på geestranden i overgangen mellem marsk og hedeslette/bakkeø. Købstædernes lange historie med påvirkningen fra den frisiske kultur samt områdets beliggenhed i et grænseland er enestående og giver sig bl.a. udtryk i bygningskulturen. I Pilotprojektet peges der på vigtigheden af, at det vidtstrakte udsyn bevares. Bl.a. bør de åbne vidder og geestranden friholdes for tekniske anlæg. For at opretholde det karakteristiske landskab er det ligeledes vigtigt at bevare landsbyer og marskgårde. Nutidens brug af landskabet er baseret på det liv, der er levet i området gennem generationer, og samtidig påvirket af den aktuelle samfundsudvikling. De traditionelle erhverv landbrug og fiskeri drives stadig i området, men er som andre sider af erhvervslivet blevet gennemgribende rationaliseret eller drives på fritidsbasis. I årene 2000-2001 blev der foretaget en kortlægning af kulturelementer i Vadehavsregionen på trilateralt plan, det såkaldte Lancewadprojekt, og et opfølgende projekt ved navn LancewadPlan blev afsluttet i 2007. LancewadPlanprojektet skal udvikle den fælles bevaring og forvaltning af landskaber og kulturarven. Projekterne skal danne grundlag for den fremtidige forvaltning, herunder pleje, synliggørelse og tilgængelighed. Ansvaret for forvaltningen af de kulturhistoriske værdier ligger hos nationalparkens fire kommuner. På baggrund af arbejdet med Lancewad og Vadehavets kulturarvsatlas kan kulturmiljøerne i Vadehavet sammenfattes i en række karakteristiske temaer som beskriver de vigtigste kulturhistoriske helheder og enkeltelementer. 12

Kulturarvstemaer Maritime miljøer Jagt Industri, handel og håndværk Bymiljøer Landbrug og bebyggelse Infrastruktur Kystsikring og vandregulering Tro og skik Forsamling, rekreation og fritid Offentlige institutioner Grænse og told Krig og militære anlæg Oldtidsmiljøer Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Fiskeri, søfart, skipperbyer, kommandørgårde, fiskepladser, havne (lystbåde og industri), ladepladser, udskibningssteder, færgeanløb, sæl- og hvalfangst, østersfiskeri. Fyr, lodsudkigsstation, lodshuse, sømærker, båker, navigation, redningsstationer, skibsvrag Fuglekøjer, fuglefangst, jagt Fiskeindustri, foderstof, skibsværfter, maskinværksteder, tobaksindustri, bogtrykkeri, uldspinderi, arbejderboliger, andelsanlæg, brugsforeninger, mejerier, elværker, handels- og markedspladser, klægflækning, kniplingsfabrikation, kornmøller, råstofudvinding, tørvegravning Købstad, flække, skipperby, stationsby, byplanlægning, gadeforløb, frisisk prægede bygninger, parkanlæg og haver, villakvarterer, parcelhuskvarterer, nyere boligområder Gårde og landsbyer (langs geestranden), værfter, værftsgårde og værftslandsbyer, slotte, herregårde, godslandskaber, frisisk prægede bygninger, domænegårde, husmandskolonier, husmandsbrug, landarbejderboliger, sten- og jorddiger, markskel, alleer, godslandskaber, dyrkningssystemer, plantager, enge, marsk klit og hede Gamle vejforløb, jernbaner, stationer, broer, overgangssteder, vad, sejlrender og søveje Diger, sluser, kog, landindvinding, grøfter, kanaler, kanaldiger, vandinger, høl, grøblerender og slikgårde, pumpemøller, pumpestationer, bevanding og afvanding Kirker, kapeller, klostre, kirkegårde, bispegårde, præstegårde, missionshuse og kirkeomgivelser Hoteller, kroer, søbad, pensionater, fritidsanlæg, forlystelser, lystanlæg, sommerhuse, feriekolonier, turistområder, forsamlingshuse, festsale, festpladser i det fri, mindesten og mindeanlæg Skoler, forsorgshjem, hospitaler, alderdomshjem, domhuse, amtmandsboliger, rådhuse Grænser, toldsteder, grænseovergange, gendarmhuse og -stier Voldsteder, fæstningsanlæg, Militære anlæg 1848-1851, militære anlæg 1864, militære anlæg fra 1. Verdenskrig, Militære anlæg fra 2. Verdenskrig Højgrupper, offersteder, kulturarvsarealer Formidlingen af de kulturhistoriske værdier i området varetages af områdets museer, men også naturvejlederne har en betydelig rolle. Desuden arbejder en lang række andre aktører med formidling, bl.a. mange foreninger, hvilket er med til at sikre et alsidigt tilbud til lokale og turister. Med udbredelsen af kendskabet til de historiske værdier forventes det, at en bevarelse af de historiske værdier kan sikres yderligere. I dag er Vadehavets kulturarv ikke særlig godt beskyttet. Kun de fredede bygninger, fortidsminder samt sten- og jorddiger er sikret. Mange bevaringsværdige bygninger, bymiljøer og landskabelige helheder er ikke beskyttede og dermed sårbare overfor ændringer. Der er taget mange både lokale og internationale initiativer til at styrke og sikre områdets kulturarv. Disse initiativer vil fortsat have bevågenhed også uden en nationalpark. 13

3.4. Befolkning sikkerhed og friluftsliv Nationalpark Vadehavet er ved sin beliggenhed omfattet af de bestemmelser, som gælder for højvands- og kystbeskyttelse. Vadehavet strækker sig fra Skallingen i nord til Den Helder i syd og er betegnelsen for det store område, som ligger mellem fastlandet og en perlerække af 42 øer. I Danmark er det øerne Fanø, Mandø og Rømø. Den danske del af Vadehavet dækker ca. 850 km 2 og en lang kyststrækning. Forskellen mellem høj- og lavvande (tidevand) er det største i Danmark, og betyder, at der det ene øjeblik er vand så lang øjet rækker, og 6 timer efter er der land. Højvandsbeskyttelse har altid haft en høj prioritet i området. Det ældste dige, som ligger mellem Højer og Rudbøl, blev opført i 1556. Siden selve digebyggeriet er mulighederne for beregning af påvirkningerne forbedret betydeligt. Bølgeforhold og vandstand følges nøje, for at sikre området mod uventede katastrofer. I de kommende år vil der være øget fokus på kystsikringen i området, da det forventes, at klimaforandringer vil betyde et stigende havspejl. Dette kan betyde, at der bliver behov for at forhøje digerne eller intensivere kystbeskyttelsesindsatsen i området. Nationalparkbestyrelsen kommer ikke til at have myndighedsopgaver i forbindelse med kystsikringen i området. Det største aktiv for Vadehavets friluftsliv er områdets natur; men også områdets landskabs- og kulturværdier er vigtige elementer. Færdslen i store dele af området er reguleret af Vadehavsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet). Men det vurderes i Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet, at der stadig er plads og mulighed for mange forskellige friluftsaktiviteter. Friluftslivet i området er allerede i dag meget varieret. Det gælder både arten af de aktiviteter, der udøves og antallet af udøvere. Det angives i pilotprojektet, at mellem 60-90 % af områdets beboere og turister er aktive udøvere af én eller anden form for friluftsliv. Badning, gåture og lignende former for naturoplevelser udført på egen hånd udgør de mest udbredte friluftsaktiviteter i området. Dog er de mere pladskrævende aktiviteter såsom kitebuggy og windsurfing også blevet mere udbredt. Der foregår allerede i dag en lang række formidlingsaktiviteter i området. Der er i dag omkring 12 natur- og kulturformidlingsinstitutioner samt et antal private aktører i vadehavsområdet De aktiviteter, der i dag typisk er tale om er offentlige ture, som er åbne for alle og rettet mod den lokale befolkning, åbne eller lukkede aktiviteter der er rettet mod turister eller aktiviteter rettet mod børn såvel lokale, som lejrskoler fra hele landet. 14

Vadehavet og marsken er et af Danmarks mest fuglerige områder og giver derfor mange og unikke muligheder for fugle- og naturoplevelser. I denne sammenhæng er også jagt en populær, oprindelig og kulturelt forankret friluftsaktivitet i området. Det store antal brugere af Vadehavets natur er, særligt i de mest intensivt benyttede områder, årsag til visse gener. Både Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet og tidligere undersøgelser viser, at der bl.a. er problemer med affald, slid på naturen og bilkørsel m.m. 3.5. Erhverv Befolkningstallet i Vadehavsområdet har haft en svag nedadgående tendens de seneste år. Det skyldes især, at unge flytter ind til de større byer på grund at bedre muligheder for videreuddannelse. Samtidig bliver den procentuelle andel af ældre større. Fordelingen af uddannelser følger stort set landsgennemsnittet, dog er der lidt færre på videregående uddannelser og i stedet lidt flere med folkeskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Landbruget er et væsentligt erhverv i Vadehavsregionen, især i den sydlige del af det foreslåede nationalparkområde. Ifølge Pilotprojektet Nationalpark Vadehavet (2005) stod jordbrugserhvervet for 4 % af den samlede beskæftigelse i Vadehavsregionen i 2004. Hertil kommer den afledte beskæftigelse på slagterier, mejerier, grovvarebranche m.m. Landbruget er domineret af husdyrproduktion og er dermed generelt meget afhængig af landbrugsjorden i forbindelse med opfyldelse af harmonikrav. Det er i pilotprojektet antaget, at der ikke vil ske ændringer i arealanvendelsen over de næste 20 år som følge af den generelle udvikling. Turisterhvervet er ligeledes et væsentligt erhverv i Vadehavsregionen. Ifølge Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet (2005) har turismen en samlet omsætning på 1.136 mio. kr. og hotel- og restaurationsbranchen tegner sig for gns. 3,3 % af beskæftigelsen. For en række lokalsamfund som Blåvandshuk, Fanø, Skærbæk og Højer spiller turisterhvervet en endnu mere fremtrædende rolle. Det er i Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet (2005) antaget, at der vil ske en vækst i omsætning og beskæftigelse indenfor turismen på 1 % over de næste 20 år som følge af den generelle udvikling. Erhvervsfiskeri i Vadehavet omfatter hesterejer og har tidligere også omfattet blåmuslinger. Rejefiskeriet er begrænset til en linje vest for vadehavsøerne ( rejelinjen ) og størstedelen af fangsten landes i Havneby på Rømø. Fiskeri efter 15

muslinger reguleres af Vadehavsbekendtgørelsen og kræver dispensation på baggrund af en konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-udpegningsgrundlaget. Der er pt. ikke tilladelser til muslingefiskeri. Esbjerg Havn huser aktiviteter indenfor offshore, fiskeri, passager- og godstrafik, energiforsyning m.v. Havneområde og sejlrende ligger udenfor det foreslåede nationalparkområde. 16

4. Relevante beskyttelsesmål I nationalparkområdet gælder på nuværende tidspunkt flere nationale og internationale regler og bestemmelser vedrørende dyre- og plantelivet, og en kommende nationalparkplan vil derfor være underlagt disse. 4.1. EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver Ca. 97 % af nationalparken er udpeget som Habitat- eller Fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Konkret er der tale om følgende områder: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (Habitatområde nr. H78 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F57) Skallingen og Langli (EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. F55) Engarealer ved Ho Bugt (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F49) Fanø (EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. F53) Ribe holme og enge med Kongeåens udløb (Del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51) Mandø (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F52) Rømø (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F65) Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen (Del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F60 samt EF-habitatområde 90) Vadehavet og de tilstødende EF-fuglebeskyttelsesområder nævnt overfor er desuden udpeget som Ramsar-område, dvs. et vådområde af international betydning, navnlig af betydning for vandfugle (Ramsar-konventionen). Natura 2000-planer For Natura 2000-områderne vil der blive udarbejdet særlige Natura 2000-planer med målsætninger, indsatsprogrammer og kommunale/statslige handleplaner for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Nationalparkplanen må ikke stride mod direktiverne og Natura 2000-planerne men kan have et højere kvalitets- og beskyttelsesniveau som mål end det, der bliver gældende i Natura 2000-planerne. 4.2 Vandrammedirektivet Nationalparken ligger i Vanddistrikt 1 Jylland og Fyn, Hovedvandopland 1.10 Vadehavet samt i område 4.1 (Kruså/Vidå). 17

Vandplaner Vandplaner for hvert hovedvandopland er underudarbejdelse. Vandplanerne skal sikre, at søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster opfylder miljømålet god økologisk tilstand inden år 2015. Nationalparkplanen må ikke stride mod Vandrammedirektivet og vandplanerne, men der kan godt opstilles et højere kvalitets- og beskyttelsesniveau end for vandplanerne. Nationalparkplanen kan endvidere være med til at styrke vandplanerne gennem f.eks. naturgenopretningsprojekter og ekstensivering af driften på dyrkede arealer. 4.3 Det trilaterale Vadehavssamarbejde I Danmark omfatter Det trilaterale Naturbeskyttelsesområde det område, som er afgrænset i vadehavsbekendtgørelsen (se 4.4). Nationalparken er endvidere omfattet af Det trilaterale Samarbejdsområde samt det kommende kulturhistoriske interesseområde. Beslutninger fra de trilaterale regeringskonferencer om beskyttelsen af Vadehavet; herunder den trilaterale vadehavsplan og Det fælles Overvågningsprogram indarbejdes i de nationale lovgivninger af de ansvarlige myndigheder i de tre vadehavslande. 4.4 Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet Vadehavsbekendtgørelsen omfatter 124.317 ha svarende til 85 % af nationalparkens areal. Bekendtgørelsen regulerer færdsel, jagt, optagning af organismer fra havbunden samt etablering af anlæg mv. på søterritoriet I nationalparkplanen og det fremtidige arbejde omkring nationalparkens udvikling skal bekendtgørelsen om fredning og vildtreservat i Vadehavet respekteres. 4.5. Tøndermarskloven Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken omfatter 3.791 ha. Loven har til formål at bevare Tøndermarskens ydre koge og den nederste del af Vidå-systemet som et samlet naturområde af national og international betydning samt at oplyse offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige værdier. I nationalparken og det fremtidige arbejde omkring nationalparkens udvikling skal Tøndermarskloven respekteres. 4.6 Fredninger 18

Ca. 9.000 ha er fredet svarende til 6 % af nationalparken. De største fredninger omfatter Skallingen (1.150 ha), Marbæk (333 ha), Fanø (1.546 ha), Rømø (1.785 ha), Ribe Holme (207 ha) og Tøndermarsken(3.791 ha). De gældende fredningsbestemmelser vil skulle respekteres i arbejdet med nationalparkens udvikling. 4.7. Generelt beskyttede naturtyper ( 3-områder) Ca. 14.500 ha svarende til 10 % af nationalparken eller 45 % af nationalparkens landarealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens regler om generelt beskyttede naturtyper ( 3-områder). 3-områderne omfatter navnlig strandeng, fersk eng og hede. 3-områderne er beskyttet mod ændringer i den nuværende tilstand og denne beskyttelse skal respekteres i arbejdet med nationalparkens udvikling. 5. Nationalparkens indvirkning på miljøet I det følgende beskrives nationalparkens indvirkning på miljøet. Udkastet til bekendtgørelse for Nationalpark Vadehavet fastlægger en række overordnede målsætninger for nationalparkens udvikling, herunder målsætninger for de definerede miljøparametre: 1) geologi og landskab, 2) naturværdier, 3) kulturarv, 4) befolkning sikkerhed og friluftsliv samt 5) erhverv. Det bliver den kommende nationalparkbestyrelses opgave at udarbejde en nationalparkplan og i denne at opstille mål og handlingsplaner for nationalparkens fremtidige udvikling. Nationalparkplanen vil i høj grad skulle bygge på Pilotprojektet Nationalpark Vadehavet og de tematiske workshops fra efteråret 2005. Pilotprojektet indeholder en række konkrete forslag til styrkelse af landskabet, naturen, de kulturhistoriske værdier, friluftsliv, erhverv, formidling og turisme. Der tages i det følgende udgangspunkt i disse forslag i forhold til de fem udvalgte miljøparametre. 5.1. Geologi og landskab Det er bl.a. et formål med oprettelsen af Nationalpark Vadehavet at bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke vadehavslandskab. Med udkastet 19

til bekendtgørelse om Nationalpark Vadehavet er følgende overordnede målsætning fastlagt: Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer skal bevares og synliggøres, og den dynamiske landskabsdannelse af klit- og marskområder skal fremmes Det forventes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af områdets geologiske og landskabelige værdier bl.a. gennem den øgede fokus der i formidlingsøjemed vil komme på egnens karakteristiske landskab. Derudover vil en kommende nationalparkbestyrelse kunne arbejde for gennem formidling at skabe øget lokalkendskab til nationalparkens særlige værdier. 5.2. Naturværdier Formålet med oprettelsen af Nationalpark Vadehavet er bl.a. at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, sammenhæng og dynamik, især for de internationalt betydningsfulde vadeflader, marskarealer og øvrige kystnære naturarealer. Med udkastet til bekendtgørelse fastlægges følgende overordnede målsætninger for, hvordan naturværdierne kan bevares og styrkes: De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, tidevandsrender, vadeflader, åmundinger, marsk og strandenge, sandflader og klitter skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes. De skal beskyttes mod indgreb i den naturlige tidevandsdynamik, næringsstofbelastning, invasive arter, forstyrrelse af fauna m.v. og bevares som bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig dynamik Kulturskabte naturarealer som ferske enge og klæggrave skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes, og der skal bevares og fremmes en landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet og områdets karakter-arter Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske skal bevares og synliggøres, og den dynamiske landskabsdannelse af klit- og marskområder skal fremmes Det vurderes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af naturværdierne i området. Nationalparkbestyrelsen kan f.eks. gennem frivillige aftaler 20

arbejde for at landbrugsarealer omlægges til vedvarende græs. På denne måde kan tilførslen af næringsstoffer formindskes, og yngleområder for engfuglene forbedres. For Natura 2000-områderne kan der blive bedre vilkår for de konkrete naturtyper og arter, der allerede skal sikres med en gunstig bevaringsstatus (jf. miljømålsloven). Nationalparkplanen kan endvidere være med til at styrke Natura 2000-planerne ved etablering af korridorer eller ved at styrke andre naturtyper og arter end dem, der er omfattet af Natura 2000-planerne. En nationalpark vil trække flere besøgende ud i naturen. Det kan have en negativ konsekvens med slitage på naturen, og for de fuglearter, der let bliver forstyrret, kan der ske en øget negativ påvirkning. Bestyrelsen kan dog gennem etablering af stisystemer, udsigtspunkter og -tårne m.m. samt ved formidling sikre, at besøg sker på ikke-forstyrrende vis eller primært i robuste områder med stor tolerance. 5.3 Kulturarv Det er bl.a. et formål med oprettelsen af Nationalpark Vadehavet at bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske værdier. Med udkastet til bekendtgørelse fastsættes følgende overordnede målsætning om kulturarven: Kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om Vadehavet skal bevares, synliggøres og gøres tilgængelige, herunder kystsikringsanlæg, afvandings- og bevandingssystemer, landbrug og bebyggelse på værft, marsk og geest, jagt, fiskeri og søfart, grænselandets historie og rekreation Derudover kommer målsætninger om formidlingen af de kulturhistoriske værdier (jf. kap. 5.4.). Det vurderes, at oprettelsen af nationalparken kan føre til en styrkelse af de nævnte kulturhistoriske værdier. Nationalparkbestyrelsen kan f.eks. bidrage til synliggørelse og en øget forståelse for og formidling af de kulturhistoriske værdier. Natur- og kulturhistoriske interesser skal ses i sammenhæng og begge aspekter inddrages i såvel forvaltning som formidling. Det gælder f.eks. pleje af landskaber og vedligeholdelse af bygninger. Der er gode muligheder for at videreudvikle formidlingen af områdets kulturhistoriske værdier og bl.a. derigennem sikre en fortsat opmærksomhed omkring og sikring af bevaringsværdige kulturhistoriske elementer. 21

5.4 Befolkning sikkerhed og friluftsliv Det er bl.a. et formål med oprettelsen af Nationalpark Vadehavet at styrke mulighederne for særlige naturoplevelser, kulturhistoriske oplevelser og friluftsliv i vadehavslandskabet. Med udkastet til bekendtgørelsen fastsættes følgende overordnede målsætninger: Mulighederne for friluftsliv, naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser skal styrkes Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og områdets formidlingsinstitutioner Naturvejledning og formidling af nationalparkens landskab, natur- og kulturhistoriske værdier og friluftsmæssige muligheder skal styrkes og udvikles i samarbejde med lokale aktører gennem udbygning og koordinering af aktiviteter, etablering af servicefunktioner og faciliteter Forskning skal understøttes og undervisning styrkes gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud, herunder tilbud der fremmer natur- kultur- og miljøbevidstheden hos børn og unge Oprettelsen af en Nationalpark Vadehavet må forventes at give en øget interesse for området. Det forventes derfor, at der vil komme et øget antal besøgende til området og at dette vil kunne påvirke områdets natur- og kulturværdier. Nationalparkbestyrelsen kan gennem en målrettet planlægning f.eks. gennem en zonering tage hensyn til lokalbefolkningen og forsøge at imødegå et evt. pres på naturen. Højvandsbeskyttelse har altid haft en høj prioritet i området, og Nationalpark Vadehavet vil derfor være omfattet af de bestemmelser, som gælder for højvands- og kystbeskyttelse. 5.5 Erhverv Det er bl.a. et formål med oprettelsen af Nationalpark Vadehavet at støtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet. Med udkastet til bekendtgørelsen fastsættes en overordnet målsætning om, at udviklingen skal ske med respekt for beskyttelsesinteresserne og i samspil med omgivelserne, herunder Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. 22

Der er i forbindelse med Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet gennemført en erhvervs- og velfærdsøkonomisk analyse, som er refereret nedenfor. I analysen er der opstillet to scenarier: Den lille nationalpark, som omfatter Vadehavet, Natura 2000-arealer på vadehavsøerne og et mindre areal på fastlandet på ca. 4.650 ha. Den store nationalpark, som omfatter Vadehavet, vadehavsøerne og et større areal på fastlandet på ca. 99.200 ha, herunder marskarealer og Varde ådal. Der er opstillet en række nøgletal for to mulige scenarier, hvor udvalgte nøgletal er gengivet nedenfor: Den lille nationalpark Den store nationalpark Befolkningsudvikling (årlig vækst) 0 % 0,5 %, hvoraf 0,1% skyldes nationalpark Turisme (årlig vækst) 1,4 %, hvoraf 0,4 % skyldes nationalpark 1,8 %, hvoraf 0,8 % skyldes nationalpark Landbrug Ingen ændringer 58.000 ha omlægges til græsning og 1.600 ha omlægges til vådområder Naturgenopretning og kulturhistoriske projekter 16 mio. kr. til naturgenopretning 146 mio. kr. til naturgenopretning og 50 mio. kr. til kulturhistoriske projekter Park infrastruktur 9,5 mio. kr. + 0,6 mio. kr./år til drift 37,5 mio. kr. + 2.3 mio. kr./år til drift Formidling 8 mio. kr. + 0,8 mio. 16 mio. kr. + 1,6 mio. Markedsføring kr./år til drift 2 mio. kr. + 20.000 kr./år til drift kr./år til drift 5 mio. kr. + 0,5 mio. kr./år til drift For Den lille nationalpark er der fokus på naturpleje, naturbevarelse og formidling af naturen. For Den store nationalpark er der herudover fokus på kulturhistorien knyttet til marskområderne. Det foreslåede nationalparkområde vil have samme brede fokus som Den store nationalpark. Men arealet på fastlandet er væsentligt mindre, og flere af marskarealerne er ikke med i det foreslåede område. Der er for begge scenarier et betydeligt erhvervsøkonomisk overskud forbundet med etablering og drift af nationalparken. Med en tidshorisont på 23 år og en rentefod på 6 % bidrager Den lille nationalpark med 390 mio. kr. til lokalområdet, mens Den 23

store nationalpark bidrager med 1.005 mio. kr. Indenfor en 20-årig periode vil der være skabt 318 nye job ved Den lille nationalpark, mens der vil være skabt 745 nye jobs ved Den store nationalpark. Nationalparken vil ikke få erhvervsøkonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer, da denne kompenseres i forhold til den konkrete aftale. Ved den lille nationalpark vil der være en uændret beskæftigelse indenfor landbruget, mens der for den store nationalpark indenfor en 20-årig periode vil være en nedgang på 22 jobs indenfor landbruget og dets afledte erhverv. Det antages, at en væsentlig del af jobstyrken vil have fundet beskæftigelse andetsteds indenfor en 10-årig periode. For turisterhvervet er der beregnet en erhvervsøkonomisk gevinst på 129 mio. kr. og 316 mio. kr. for hhv. den lille nationalpark og den store nationalpark. Antallet af jobs i turismen vil stige med 259 og 541 for hhv. den lille nationalpark og den store nationalpark. Nationalparken vil samlet set give øget mulighed for at afsætte lokale produkter; fødevarer og kunsthåndværk og også oplevelser f.eks. i forbindelse med overnatning og besøg på områdets landbrug. 6. Planlagte foranstaltninger Der er med udkast til bekendtgørelsen fastsat følgende overordnede målsætninger, som vil have karakter af rammer for nationalparkens udvikling: Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og områdets formidlingsinstitutioner Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse gennem formidling og planlægning af zoner, stiforløb m.v. Målsætningerne skal sikre, at natur og fugleliv bliver beskyttet mod de negative konsekvenser, som et øget antal besøgende kan bevirke. 7. Overvågning 24

Med udkast til bekendtgørelse for Nationalpark Vadehavet er der fastsat en overordnet målsætning om, at nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. Nationalparkens bestyrelse skal revidere nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionen bør koordineres med Natura 2000 planlægningen, så revisionen senest finder sted to år efter, at Natura 2000 planen er vedtaget eller revideret. I forbindelse med revisionen skal bestyrelsen udarbejde en redegørelse og evaluering af de opnåede resultater i forhold til bekendtgørelsens formål og målsætninger. Nationalparkens bestyrelse har en vigtig opgave i at følge nationalparkens udvikling og løbende tage stilling til, om de ønskede resultater opnås. Dette vil ske med udgangspunkt i data fra det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA), Det trilaterale Overvågningsprogram, besøgstal fra turistbranchen m.m. Bestyrelsen kan derudover gennemføre supplerende undersøgelser og overvågning. By- og Landskabsstyrelsen ved Miljøcenter Odense vil få til opgave at sikre, at kommuneplanlægningen ikke strider mod bekendtgørelsens regler om kommunernes planlægning i nationalparken, ligesom miljøcentrene også skal sikre de overordnede interesser i området. 25