Fangster 2005 To flotte grønlændere fra premieredagen den 16. januar: Fanget af Carsten Jensen, som med den største på 1,150 kg og 51 cm vandt premierekonkurrencen Mere Premiere: Så er sæsonen 2005 gået i gang!! For første gang i mit lange liv var jeg af sted på premieredagen, og det gav resultatet efter 2 timer. Fisken målte 71 cm og vejede ca 3,5 kg. Efter hurtig fotosession blev der udførst kunstig åndedræt, og fisken svømmede væk med et smæld med halen - og så var den væk. Sikke en dejlig start! Mark Højfeldt
Tidlig forårsfisk: 26. marts. Så blev der endelig tid til en tur til Lindenborg å, den anden i år. Det blev "Det Flade" valget faldt på. Jeg startede fiskeriet kl 16.30, og kl. ca. 17.55 faldt hugget, 30 mtr nedstrøms hytten. Efter et par udløb 40-50 mtr i hver retning og ca.15 min fight kunne jeg lande denne fisk på 5,5 kg og 81 cm. Michael Nolsøe Lars Borup, fangede denne regnbueørred på 52 cm og 1,5 kg i Lindenborg å tirsdag d. 14.6 Anders Toft Jensen har haft sit kamera med ved Lindenborg Å:
Anders Toft Jensen rapporterer den 7. august: Nu er der igen fisk i åen efter en længere periode uden væsentlige fangster. Den seneste uge har jeg været ved åen en del gange og både fået og mistet fisk. Indtil nu den største i nat på omkring de 3 kg. Denne fisk er dog ikke fanget på NL vand, men længere oppe i åen. Da jeg stod ved åen i aftes, blev jeg ringet op af Thomas Kolmorgen, der kunne berette at Ivan Nielsen netop havde fanget denne flotte hanhavørred på rørflue. Det er det samme, jeg personligt har haft held med. Nemlig en sortvinget rørflue med sølvkrop og lidt pearl flash i vingen. Thomas fik en havørred lige over målet, som dog blev genudsat. Dejligt at se en ordentlig fisk!
Anders Toft Jensen med skønhed på 65 cm og 2,7 kg: Silver Stoat Tail slår til igen... Anders Toft Jensen har denne gang bidraget med både billede, beretning og fluemønster. Fotos: Allan Kofoed "Da luften var 16 grader, havde jeg sat en intermediate line på stangen så fluen gik højt i vandet. Jeg må også tilstå, at Henrik inspirerede mig til at fiske hurtigt med fluen. Et kort kast, ikke mere end 45 grader nedstrøms og så ellers fart på fluen. Det er effektivt." Henslængt på bænken med dampende kaffe i koppen sad jeg endnu engang med stangen rigget til med min favorit rørflue monteret på enden af forfanget. På modsatte bred lidt højere oppe kunne jeg høre den velkendte lyd af fluestangen og linens susen i tusmørket. Der var så mørkt, at kontrasterne var udviskede, og det eneste jeg kunne ane, var konturerne af de to lystfiskere på modsatte bred. Tiden var moden til at gå turen med fluestangen. Da luften var 16 grader, havde jeg sat en intermediate line på stangen så fluen gik højt i vandet. Det var også næsten bydende nødvendigt med den megen grøde på strækningen. Vi var tre på dette stykke af åen, og vi fordelte os med god mellemrum. Jeg gik nederst og startede langt nede på stykket. Langs bredderne var der en massiv grødekant, så det første stykke blev fisket hurtigt igennem. Korte kast og så hurtigt fluen op før den hang fast i grødebræmmen. Længst nede gik det lige stykke over i et sving, som var grødefrit. Fluen blev lagt ud på kort line, og midt i svinget ved 23- tiden gik en ørred til fluen med et brag. Denne flue havde nu givet mig kontakt til fisk næsten hver gang, den kom på forfanget. Jeg havde
egentligt Henrik Kures bulefluer i tankerne, da jeg bandt fluen. En god fylde, slank krop og dråbeformet profil. Det eneste, der ikke var medtaget, var den stribe Fly Foarm skum, som Henrik binder ind på oversiden af røret før kroppen laves. Ellers skal Henrik have hele æren for konceptet. Jeg må også tilstå, at Henrik inspirerede mig til at fiske hurtigt med fluen. Et kort kast, ikke mere end 45 grader nedstrøms og så ellers fart på fluen. Det er effektivt. Fluen er en variant over Silver Stoat Tail og bindes på følgende måde, om nogen måtte have interesse herfor: Afklip et stykke klar plastrør på 4,5 cm. Jeg bruger F.I.T.S. plastrør tykkelse 3 til fluen. Røret er Frödins favoritrør, hvor krogen kan fikseres direkte i rørets bagende. Brænd en krave i rørets forende. Afklip et stykke Mylarrør i sølv, medium, to gange rørets længde. Skub Mylarrøret ind over bagenden på fluen og før det hele vejen op over plastrøret indtil ca. en cm fra rørets forende. Lav nu en stram bevikling ned og op igen til hovedet. Påfør røret lidt lak og rul derefter den bag udvendte del af Mylarrøret op over den beviklede underkrop. Afslut med en bevikling og klip overskydende bort. Tørn et sort fronthackle af hane og indbind sort bucktail i rørets længde på oversiden. Derpå et beskedent bundt sort sølvræv lidt længere end undervingen. Ovenpå dette tre dobbeltlagte Kringle Mirrorflash, pearl. Overvingen er et væsentligt kraftigere bundt sort sølvræv der ordnes så vingen tilspidser. Afslutningsvis indbindes fx sorte tanukihår oven på hovedvingen i rørets længde. Dette bundt fordeles hele vejen rundt om hovedvingen helt ned til midt på røret. Det giver fluen den rette profil. Desuden børster jeg altid hårene, før jeg binder materialerne fast på fluen. Jeg bruger en stiv aflagt tandbørste til dette formål. Det giver fluen et luftigt udseende. Vingen er sammenlagt 10 cm lang. Det eneste minus ved fluen er Mylarrøret, der ikke holder til mange fisk. Måske kunne det forstærkes med lidt epoxy eller blot almindelig fluelak på ydersiden af røret ligeså. Det inderste lak lag binder nemlig blot de sammenføjede lag sammen uden at trænge ud på ydersiden. Kildehenvisning til Henriks Bulefluer: Kure, Henrik. Valeur, Morten. Bulefluer og natørreder. Sportsfiskeren, juni 2004. Nr 5, s. 36-39.
Da jeg med møje og besvær fik fisken til nettet og på land, sad fluen fint i saksen (mundvigen). Den var ikke så stor som ventet, men umådelig stærk til sine 65 cm og 2,70 kg og en perfekt afslutning på en lun augustaften ved Lindenborg Ås mellemste del.. Tak til Allan Kofoed for fotos af fisk, fisker og flue. Anders Toft Jensen En lille blank skønhed fra i nat (17. august - red.) på - ja, rørflue. Dette var den fjerde nat i træk med mig som gæst ved åen. Alle undtagen en havde givet sølvtøj på tasken. Forrige nat huggede fiskene meget forsigtigt og tog ikke fluerne ordentligt. Men jeg talte kontakt til 7 fisk på 4 timer. Det er jo også med til at holde gejsten oppe! Hun måler 53 cm. Jeg smed et dyr på ca 6-7 pund og havde et hug mere. Lækker nat, stjerneklart med månen næsten fuld. Så en del fisk komme trækkende op hvor de store standfisk var ude og markere deres revir. Evigt fascinerende at se og høre når stilheden blev kløvet af vægtige plask, efterfulgt af bølger på åen. Længere nede ad åen havde de fået lidt fisk, men var plaget af odderen. Den skræmte fiskene væk. Billedet illustrerer, at det ikke behøves være en kæmpeørred for at have fået en god oplevelse. Bare det at være til stede i stilheden og opleve det på egen krop opfylder mit behov. At få fisk på tasken er blot ekstra godt. Anders Toft Jensen
Klokken var knap 04.30, da vi ankom til åen, nærmere betegnet Louisendal. Et lille kvarter efter og vi var rigget til, og ja... så i andet kast var der fisk. Fast fisk kunne jeg mærke, så jeg anråbte min fiskemakker, som nærmest snublede over sine egne fødder i sin iver for at komme frem. Fisken gik dybt, og der skulle gå det meste af 10 minutter, før vi fik halefinnen at se, og yderligere et par minutter, før vi fik fisken at se. Den var pæn og først antaget ca. 70-75cm og ca. 5 kg, men det skulle senere vise sig at fisken vejede 6,0 kg fordelt på 79cm. Så var min fisketur reddet, og naturen kunne nydes i sit fulde. Knæk & Bræk Mark Høgh Leth Nyt medlem med gevinst: Jeg er helt nyt medlem af foreningen og havde i den forløbende uge været ude et par gange uden større resultat - det var blevet til en lille regnbue og et par bækkere. Torsdag aften tog jeg for første gang ud og prøvede Louisendal stykket. Efter en times tid kom hugget - hårdt og kontant. Fisken var tung og gav sig først efter en 7-8 minutter. Jeg havde kun gummistøvler på, og på grund af brinkerne og siv havde jeg noget svært ved at nå fisken med nettet fra land. Men eftersom fisken ikke havde nogle planer om at springe op på land, måtte jeg jo ud og hente den - Men hvad betyder våde sokker også, når ens første Lindenborg havørred ligger sikkert i nettet. Fisken blev fanget på kl. 21.45 på en Uldsok str. 8 med gul butt, fisket intermediate. Fisken, der var begyndt at udvikle krog vejede 3,2 kg og 66 cm. I øvrigt min største havørred til dato. Troels Rasmussen
Så er Anders igen på banen - denne gang med to smukke fangster:... og så lige en havørred i måneskin: Det var en meget typisk aften og nat. Før der blev mørkt og månen stod op var der en del aktivitet i overfladen. Flere ørreder var ude og markere deres revir. Da tusmørket indfandt sig dalede overfladeaktiviteten og åen lå blank hen. Ca. ved ellevetiden i går aftes huggede der alligevel en ørred på. Den tog ganske stille fluen ved modsatte bred, vendte rundt med fluen og krogede sig selv. Et massivt modhug og lidt efter lidt sølvtøj i nettet. Havde det været en større fisk der tog fluen så stille, var den måske ikke blevet kroget ordentligt hvis jeg ikke gav modhug så det knager! Men vi bestemmer jo ikke selv størrelsen. Og det er egentligt også ligegyldigt. Denne fisk og oplevelsen med den er det der tæller. Måske der kommer en "basse" næste gang? Fotografen var Allan Kofoed. Anders Toft Jensen
Kaffepause ved "Pumpen" Mark Højfeldt fik en fangst ud over det sædvanlige den 19. september: En velvoksen odder på ca. 1 meter i længden Anders Toft Jensen har sendt et foto, der måske kommer med i hans næste bog.
Mark Højfeldt deltog i Ryå konkurrencen og vandt hovedpræmien ved at fange den største havørred på 52 cm og 1,43 kg. Det var dog steelheaden (1 kg og 42 cm) som kæmpede allerbedst. Michelsen i fin form er på "inspektion" i slutningen af september: og fik blandt andet denne fangst af Anders Toft Jensen at se:
Endelig lykkedes det! Efter flere uger med lavt og "spritklart" vand i åen kom endelig den regn, som vi lystfiskere har sukket efter. Mine resultater i løbet af sommeren havde været til at overse, så der var ved at indtræffe "panik før lukketid". Altså afspadserede jeg 3 timer fra arbejdet d. 26. oktober og var ved Louisendal kl. 14. Det så rigtig lovende ud, rigeligt med vand, let grumset og uden for meget drivgrøde. Under disse forhold var valget af metode ikke vanskeligt. En synkende rød Rapala blev bundet på linen, og jeg startede øverst oppe. Det gav hurtigt et par bækørreder, om end ikke af mindeværdig størrelse. Efter en times fiskeri stoppede wobleren pludselig med et gevaldigt ryk ude midt i åen. Jeg gav tilslag, og en stor havørred kom til overfladen, hvor den et øjeblik piskede vandet til skum, hvorefter den fortsatte nedstrøms, mens knarren på mit lille Shimanohjul hylede. Heldigvis stoppede fisken, da den nåede et mere lavvandet parti af åen. Efter 10 minutters tovtrækkeri var havørreden inde under egen bred, hvor jeg havde gemt mig bag sivene med gaffen fremme. Det lykkedes at presse den så højt op i vandet, at jeg kunne slå krogen i den. Jeg tror ikke, den så mig, før det var for sent - ellers havde pokker sandsynligvis taget ved den igen. I 11. time var sæsonen reddet for mit vedkommende, da en stadig delvis blank hunfisk på 79 cm og 5,9 kg lå ved siden af mig på brinken! Niels Peter Arildskov