FORVALTNINGSPLAN FOR FISKERIET EFTER UDENSKÆRS HELLEFISK VED VESTGRØNLAND

FORVALTNINGSPLAN FOR FISKERIET EFTER UDENSKÆRS HELLEFISK VED VESTGRØNLAND Departementet for Fiskeri og Fangst September 2017 1

Indholdsfortegnelse Figurer og forkortelser... 3 Begrebsafklaring... 4 1.0 Formål og juridisk grundlag... 5 1.1 Forvaltningsansvar... 5 2.0 Forudsætninger for forvaltningsplanen... 6 3.0 Gyldighedsperiode... 6 4.0 Hellefisken (Reinhardtius hippoglossoides)... 7 5.0 Forvaltning og fangststrategi... 7 5.1 Fastsættelse af TAC... 8 5.2 Reguleringsmekanismer ved større ændring i den biologiske rådgivning... 9 6.0 Tekniske bevaringsforanstaltninger... 10 6.1 Redskaber og maskestørrelse... 10 6.2 Mindstemål og lukkede områder... 10 6.3 Bifangster... 10 7.0 Rapportering og kontrol... 11 7.1 Kontrol og verifikation... 11 7.2 Anmeldelser... 11 2

Figurer og forkortelser APN EEZ FAO GFLK GN ICES LOA MSC NAFO NEAFC TAC VMS Departementet for Fiskeri og Fangst Exclusive Economic Zone Food and Agriculture Organization of the United Nations Grønlands Fiskerilicenskontrol Grønlands Naturinstitut The International Council for the Exploration of the Sea Length Overall Marine Stewardship Council Northwest Atlantic Fisheries Organization North East Atlantic Fisheries Commission Total Allowable Catch Vessel Monitoring System Figur 1 HELLEFISK KILDE: GRØNLANDS NATURINSTITUT: http://www.natur.gl/fisk-og skaldyr/fisk/hellefisk/ Figur 2 UDVIKLING I TAC OG FANGSTER 1962-2017. KILDE: NAFO SCIENTIFIC COUNCIL, 2016 3

Begrebsafklaring Følgende afsnit søger at definere og afgrænse centrale begreber i nærværende forvaltningsplan. Hvor muligt, tager begrebsdefinitioner sit udgangspunkt i Inatsisartutlov nr. 18 af 31. oktober 1996, også kaldet Fiskeriloven. Dette afsnit skal dermed ses som et forsøg på at imødegå eventuelle misforståelser samt skabe en base, hvorfra forvaltningsplanen kan forstås. TAC 4: Ved en TAC forstås i denne lov den samlede tilladte årlige fangstmængde for en bestemt fiskebestand på Grønlands fisketerritorium Kvote 4, stk. 3: Ved en kvote forstås i denne lov en del af en TAC, som tildeles en flådekomponent eller det i 7 omtalte ikke-grønlandske fartøjer 1 Licens 4, stk. 6: Ved en licens forstås i denne lov den ret til fiskeri på en bestemt stand, som landsstyret kan meddele et rederi Forsøgsfiskeri Naalakkersuisut definerer et forsøgsfiskeri som et fiskeri, der har et af tre følgende til formål: Udforske arter, som er ukendte Udforske områder, der er ukendte og Udforske fiskeri med nye metoder og redskaber Se mere om forsøgsfiskeri på: http://naalakkersuisut.gl/da/naalakkersuisut/nyheder/2017/04/260417_forsoegsfiskeri 1 Ikke-grønlandske fartøjer henviser til udenlandske fartøjer licenseret til fiskeri i Grønland af enten landsstyret eller gennem internationale aftaler (se Fiskeriloven 7) 4

1.0 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen har til hensigt at sætte rammen for det grønlandske fiskeri efter hellefisk i de udenskærs områder af Davisstrædet og Baffinbugten. Det vil sige hele den udenskærs del af Grønlands eksklusive økonomiske zone (EEZ) 2, der ligger inden for NAFO 3 underområder 0A og 1 (Baffinbugten, Davisstrædet og Labradorhavet). Forvaltningsplanen omfatter ikke nogen af de indenskærs områder, herunder fjorde, hvor det kystnære fiskeri efter hellefisk foregår. Det væsentligste mål i denne forvaltningsplan er, at den samlede ressource til enhver tid fiskes bæredygtigt, og at der arbejdes henimod udnyttelse af ressourcen efter princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY 4 ) samt at holde et fiskertryk, der svarer hertil (F msy 5 ). 5 og 10 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som bl.a. ændret ved landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002 og senest ændret ved Inatsisartut-lov nr. 17. af 3. december 2009, tillægger Naalakkersuisut ret til at regulere det grønlandske fiskeri og fastsætte årlige TAC'er for bestemte fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium. Fordelingen af TAC'en i kvoter foretages af Naalakkersuisut under hensyntagen til bestemmelserne i internationale aftaler og i den grønlandske lovgivning. 1.1 Forvaltningsansvar Forvaltningen af fiskeriet i Grønland ligger hos Naalakkersuisut. Efter valg til Inatsisartut vælges der blandt de valgte medlemmer en formand for Naalakkersuisut. Vedkommende, der er valgt til formand for Naalakkersuisut, indstiller et antal medlemmer af Naalakkersuisut, herunder en kandidat til posten som ansvarlig for fiskeri. Der afstemmes en bloc om disse medlemmer, og afstemningsresultatet markerer indsættelse af den politiske leder for landsstyreområdet og den centrale administration af Departementet for Fiskeri og Fangst. Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst er herefter blandt andet underlagt den til enhver tid gældende lov om landsstyremedlemmers ansvarlighed. Naalakkersuisoq forbereder beslutningsforslag inden for rammerne af den gældende fiskerilovgivning. Sådanne forslag forelægges til beslutning (eller forkastelse) på de regelmæssige kabinetsmøder. I henhold til den gældende fiskerilov er Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst forpligtet til at høre Fiskerirådet i visse, nærmere definerede sager. Denne høringsforpligtelse fremgår af 32 i fiskeriloven (Landstingslov nr. 18. af 31. oktober 1996 om fiskeri), hvor Fiskerirådets sammensætning ligeledes er bestemt. I henhold til den forretningsorden, der er etableret for Fiskerirådet, er dette også berettiget til af egen drift at fremsætte forslag og kommentarer over for Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst. Fiskerirådets høringssvar offentliggøres på den høringsportal, der er etableret af Naalakkersuisut, på Grønlands Selvstyres hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl Den parlamentariske kontrol med Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst varetages af et parlamentarisk udvalg, der er sammensat af medlemmer af Inatsisartut: Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. I henhold til forretningsorden for Inatsisartut skal udvalget holde sig ajour med udviklingen og føre 2 EEZ er en forkortelse af det engelske udtryk: Exclusive Economic Zone 3 Northwest Atlantic Fisheries Organization 4 Maximum Sustainable Yield 5 Fish Mortality Sustainable Yield 5

tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Den gældende fiskerilov er vedtaget som nr. 18 af 31. oktober 1996. Lovens formålsparagraf, der er udvidet i 2012, er formuleret således: 2 Loven har til formål at sikre hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fiskebestandene. Stk 2. Ved administrationen af denne lov skal der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, samt at fiskeriets indvirkning på økosystemet holdes på et acceptabelt niveau. Desuden lægges der vægt på den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning samt befolkningens rekreative behov. Stk 3. Ved administrationen af denne lov skal der endvidere for erhvervsmæssigt fiskeri lægges vægt på forholdet mellem de disponible fangstmængder og kapaciteten i fiskeriet, samt på økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn inden for fiskerierhvervet, forarbejdningsindustrien og andre dertil knyttede erhverv. 2.0 Forudsætninger for forvaltningsplanen Forvaltningsplanen forudsætter, at der foreligger rådgivning om bæredygtig udnyttelse af hellefisken i Davisstrædet og Baffinbugten fra NAFO Scientific Council. Denne rådgivning er kun mulig, såfremt der foreligger dokumentation af fiskeriet på grundlag af bl.a. logbøger, VMS (Vessel Monitoring System), arts- og størrelsessammensætning af fangsterne samt survey-data (dvs. fiskeriuafhængige data om bestandens størrelse for forskellige størrelsesgrupper). Denne dokumentation sker gennem Grønlands Naturinstitut (GN) og Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK). Ved at basere den totale TAC (den samlede totale kvote) på rådgivningen fra NAFO Scientific Council indføres en Harvest Control Rule, der regulerer fiskeriets omfang i forhold til bestandens udsving i biomasse og i forhold til den viden, der foreligger om udnyttelsen af hellefisken i Davisstrædet og Baffinbugten. 3.0 Gyldighedsperiode Denne forvaltningsplan gælder for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019, hvorefter den vurderes på grundlag af erfaring med forvaltningsplanen samt rådgivning fra Grønlands Naturinstitut og høring i Fiskerirådet. På dette grundlag vil Naalakkersuisut revidere planen, såfremt det findes ønskeligt, eller der vurderes behov herfor. Større ændringer i fiskeriets struktur, principper for rådgivningen eller lignende, som konstateres i mellemliggende perioder, kan dog også udløse en revision. Således sikres det, at forvaltningsplanen til en hver tid er retvisende og valid i forhold til det aktuelle fiskeri. Enhver ændring af forvaltningsplanen kræver godkendelse af Naalakkersuisut. 6

4.0 Hellefisken (Reinhardtius hippoglossoides) 6 Hellefisken er en fladfisk, der tilhører familien Pleuronectidae ("højrevendte flyndere ). Hellefisken lever på dybder fra 200 m til mere end 2.000 m i et bælte hele vejen rundt om Nordpolen i farvandene omkring Grønland, Island og Færøerne samt i Barentshavet og det nordlige Stillehav. Ved Grønland er hellefisken vidt udbredt på dybt vand, både indenskærs i fjordene og udenskærs fra Ittoqqortoormiit syd om Kap Farvel og op til Avanersuaq/Qaanaaq i Vestgrønland og sandsynligvis endnu nordligere. Hellefisken fiskes af grønlandske fartøjer dels i de grønlandske fjorde og dels i det åbne hav i Davisstrædet og Baffinbugten. Hellefisk kan blive omkring 25 år (hunner). Hanner lever dog kun til de er ca. 11 år. Hunnerne kan blive op til 20 kg (125 cm), mens hannerne er mindre (max 80 cm). 5.0 Forvaltning og fangststrategi Forvaltningen af fiskeriet efter hellefisk i Davisstrædet og Baffinbugten er baseret på årlige TAC er, der fastlægges på grundlag af rådgivning fra NAFO Scientific Council og for det FIGUR 1 HELLEFISK KILDE: GRØNLANDS NATURINSTITUT: http://www.natur.gl/fisk-og skaldyr/fisk/hellefisk/ grønlandske fiskeris vedkommende rådgivning fra Grønlands Naturinstitut og senere indstilling fra Fiskerirådet. Udover reguleringen af de mængder der må fiskes, er fiskeriet reguleret af en række såkaldte tekniske bevaringsforanstaltninger samt regler for bifangst, således som det fremgår af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 30. marts 2017 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet. Fiskeriet er underkastet kontrol, som det fremgår af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 9. december 2010 om kontrol med havgående fiskeri, herunder forpligtigelser til at afgive statistiske oplysninger og at føre logbog. I henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 4. april 2016 om rapportering af indhandlinger af fisk og fiskeprodukter skal samtlige landinger foretaget af såvel grønlandske som udenlandske fartøjer rapporteres, uanset om de landes i udlandet eller i Grønland som førstehåndsopkøb med henblik på eksport. Ved udformningen af reguleringen af de grønlandske fiskerier er der en forudgående udstrakt konsultation med de involverede parter formaliseret gennem Fiskerirådet. Dette gælder også for fiskeriet af hellefisk i Davisstrædet og Baffinbugten. Og det gælder specielt ved fastsættelsen af den årlige TAC. I den forbindelse er det væsentligt at nævne, at der de seneste mange år har været tæt sammenhæng mellem rådgivningen og TAC, som Naalakkersuisut og den canadiske regering har fastsat. 6 Kilde: Grønlands Naturinstitut. 7

FIGUR 2 UDVIKLING I TAC OG FANGSTER 1962-2017. KILDE: NAFO SCIENTIFIC COUNCIL, 2016 5.1 Fastsættelse af TAC Den totale TAC samt fordelingen af denne mellem Grønland og Canada er en overordnet styringsregel. Som ovenfor nævnt har der historisk set været overensstemmelse mellem den biologiske rådgivning fra NAFO Scientific Council og den samlede TAC, som Naalakkersuisut og den canadiske regering har fastsat. Når der over tid er sket ændringer i den biologiske rådgivning, har disse altid resulteret i stigende anbefalinger. På denne baggrund foreskriver nærværende forvaltningsplan, at Naalakkersuisut fastsætter TAC i overensstemmelse med den biologiske anbefaling fra NAFO Scientific Council. Fastsættelse af TAC sker i følgende trin: - Den totale TAC besluttes på baggrund af biologisk rådgivning fra NAFO Scientific Council, hvorefter den deles ligeligt mellem Grønland og Canada. Denne rådgivning er baseret på en fangststrategi, der tilsigter, at fiskeriet sker indenfor bæredygtige grænser som fastlagt af NAFO Scientific Council. - Den samlede TAC for henholdsvis Baffinbugten og Davisstrædet deles ligeligt (50/50 %) med Canada; - Naalakkersuisut gennemfører bilaterale forhandlinger med Norge, Rusland og Færøerne samt Joint Comittee møder med EU Kommissionen. Som resultat af disse møder, kan bestemte mængder af hellefisk i Davisstrædet allokeres til ikke-grønlandske fartøjer; - Til grønlandske rederier allokeres den del af den grønlandske TAC (50 % af den totale TAC), der resterer efter de bilaterale forhandlinger. 8

Fordelingen besluttes i sidste ende af medlemmet af Naalakkersuisut for Fiskeri og Fangst. Dette sker efter indstilling fra Departementet for Fiskeri og Fangst. Kvotefordelingen skal over tid forsøge at fremme langlinefiskeriet, da dette betragtes som et mere skånsomt fiskeri for økosystemet. Inden Departementet fremlægger sit forslag for de samlede kvoter har Fiskerirådet været hørt i sagen og Fiskerirådets høringssvar er en del af grundlaget for Departementets indstilling. Indstillingen til fordeling af kvoterne skal også indeholde en økonomisk betragtning, således at sammenlignelige fartøjer, når alle kvoterne tages i betragtning, vil have ca. samme indtjeningsgrundlag. Herudover er det også Departementet, der behandler alle licensansøgningerne til det pågældende fiskeri. 5.2 Reguleringsmekanismer ved større ændring i den biologiske rådgivning Nærværende afsnit specificerer de mekanismer, der træder i kraft ift. regulering af TAC, såfremt den biologiske rådgivning for udenskærs hellefiskebestande ændrer sig markant. Dette tilgodeser såvel erhvervets ønske om en vis stabilitet som kravet om hurtigt at bringe TAC i overensstemmelse med den biologiske anbefaling igen. På baggrund af ovenstående foreskrives det således, at TAC maksimalt må variere med 15 % pr. år. Kun i de tilfælde, hvor rådgivningen viser helt ekstraordinære tendenser, kan der afviges fra ovenstående styringsregel. Ekstraordinære tendenser forstås her som de tilfælde, hvor den biologiske rådgivning indikerer, at bestanden vil reagere ekstraordinært voldsomt; det vil sige en kraftig stigning eller fald i biomasse som vil indvirke på rådgivningen om TAC for det kommende kvoteår. I sådanne tilfælde skal følgende procedure igangsættes med henblik på at rådgive Naalakkersuisut i fastsættelsen af TAC: Fiskerirådet vil ekstraordinært blive indkaldt. Rådet skal tilforordne den nødvendige ekspertise med henblik på at finde en løsning på problemstillingen samt de problemer, der måtte forventes at opstå. De situationer der opfattes som ekstraordinære, og som dermed skal medføre en ekstraordinær indkaldelse af Fiskerirådet, er følgende: 1: Når den biologiske rådgivning anbefaler fald i TAC en på mere end 15 %. 2: Når den biologiske rådgivning anbefaler stigning i TAC en på 20 % eller derover. Det fremgår heraf, at et fald i rådgivningen anses for mere alvorligt end en stigning. Fiskerirådet skal herefter rådgive Naalakkersuisut om mulige løsninger efter indstilling fra Departementet. I sådanne ekstraordinære situationer kan Naalakkersuisut vælge at afvige fra den ovenfor beskrevne styringsregel for fastsættelse af TAC. Sådanne afvigelser fra de vedtagne styringsregler skal altid være sagligt begrundede og have en midlertidig karakter. Der skal således lægges vægt på, at fastsættelsen af TAC så hurtigt som praktisk muligt bringes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning. Ønsket om biologisk bæredygtighed skal altså på mellemlang og lang sigt vurderes højere end erhvervets ønske om stabilitet i fangstmulighederne. 9

6.0 Tekniske bevaringsforanstaltninger 6.1 Redskaber og maskestørrelse Det udenskærs fiskeri efter hellefisk har de seneste mange år hovedsageligt foregået med trawl. Tidligere har langlinefiskeri også fundet sted i begrænset omfang. I henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 30. marts 2017 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet er der forbud mod anvendelse af garn uden for 3-sømile grænsen. Ved fiskeri efter hellefisk med trawl gælder det i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 30. marts 2017 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet, at trawlet må bygges med en maskestørrelse på 100 mm. i undervingen. Øvrige dele af trawlet skal have en maskestørrelse på 140 mm. i nettet. Ved fiskeri med langline er der ingen begrænsning på krogtype og størrelse, dog skal mindstemålet på 42 cm i fiskeriet efter hellefisk naturligvis overholdes. 6.2 Mindstemål og lukkede områder I fiskeriet efter hellefisk gælder der et mindstemål på 42 cm. 7 Endvidere er der forbud mod trawlfiskeri efter hellefisk i området der ligger mellem 64 30'N og 68 N ved Vestgrønland. Dette skyldes at området er opvækstområde for mange unge (juvenile) hellefisk. 8 6.3 Bifangster Mængden af bifangster i trawlfiskeriet efter hellefisk ved Vestgrønland har været begrænset. Over en fireårig periode har GFLK opgjort bifangsten til at udgøre 0,7 % af de samlede fangster i fiskeriet. Gældende styringsregler for bifangster i fiskeriet omfatter: - Dokumentation og rapportering af bifangsterne (herunder hellefisk under mindstemål). - Lukkede områder og perioder. - Redskabsregulering, maskestørrelse og sorteringsriste. Bifangsterne i fiskeriet efter hellefisk ved Vestgrønland skal håndteres og registreres i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster samt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 4. april 2016 om rapportering af indhandlinger af fisk og fiskeprodukter. De arter der optræder i bifangsterne skal, ganske som for hellefisken, udnyttes inden for bæredygtige grænser. Derfor skal bifangsterne dokumenteres i henhold til ovennævnte bekendtgørelser. Såfremt det viser sig, at disse arter beskattes udover bæredygtige grænser, skal der tages initiativ til, at Naalakkersuisut ændrer bifangstreglerne, således at de pågældende bifangster ikke længere udgør en trussel mod en bæredygtig beskatning af bestandene. Desuden kan det overvejes at ændre i de tekniske bevaringsforanstaltninger, der regulerer fiskeriet, eksempelvis i forhold til: - Ændring af maskestørrelse - Brug af sorteringsriste - Lukkede område (geografisk og/eller tidsmæssigt) 7 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster. 8 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 30. marts 2017 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet 10

De eventuelle ændringer vil skulle sikre, at fiskeriet efter hellefisk ikke udgør en trussel mod en bæredygtig beskatning af de arter, der optræder som bifangst. 7.0 Rapportering og kontrol Monitorering af fiskeriet sker først og fremmest gennem pligten til at føre logbog. Herudover er alle fartøjer omfattet af et elektronisk overvågningssystem kaldet VMS (Vessel Monitoring System altså et fartøjsovervågningssystem). E-logbøger forventes indført senest 1. januar 2018. 7.1 Kontrol og verifikation Kontrol med overholdelse af de regler, der er fastsat for fiskeriet, ligger hos Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK). GFLK råder over et korps af observatører, der deployeres på (i hovedsagen) grønlandske og udenlandske fabriksfartøjer, der har licens til fiskeri i Grønland, eller (for grønlandske fartøjers vedkommende) i internationalt farvand. GFLK varetager herudover den såkaldte port state control, satellitbaseret fartøjsovervågning (VMS) og leverer fiskeri- og fangstdata til Grønlands Naturinstitut. Endelig har GFLK et udstrakt samarbejde med den danske marine (Arktisk Kommando) og spiller en aktiv rolle i diverse regionale fiskeriforvaltningsorganer (NAFO og NEAFC). GFLK kontrollerer fiskeriet og verificerer herigennem de oplysninger, som tilgår GFLK i kraft af monitoreringspligten, herunder meldingspligten, logbogspligten og fartøjsovervågningen. GFLK gennemfører deres kontrol af fiskeriet gennem følgende aktiviteter: Landingskontrol af samtlige landinger i fiskeriet. Erfaringsvis kontrolleres ca. 10 % af landingerne. Observatører på ca. 20 % af fartøjer i det udenskærs fiskeri efter hellefisk (grønlandske og udenlandske). Disse observatører har uhindret adgang til samtlige fiskeri-, produktions- og pakningsfaciliteter om bord. Erfaringsvis dækkes godt 50 % af fiskeriet ved hjælp af ombordværende observatører. Den Danske Marines fiskeriinspektionsenheder har ret til at borde, kontrollere og eventuelt opbringe samtlige fartøjer i det udenskærs fiskeri efter hellefisk (grønlandske og udenlandske). Marinens fiskeriinspektion har specialuddannede fiskeriofficerer, der foretager kontrol af fiskeredskabernes udformning og maskevidder, ligesom de kontrollerer lastens overensstemmelse med logbogsførte mængder. Marinen har egentlig politimyndighed, der udøves i samarbejde med Politimesterembedet i Grønland. 7.2 Anmeldelser I sidste instans kan GFLK vælge at indgive politianmeldelse ved overtrædelse af reglerne for fiskeriet. 11