Vejledning Sikker anvendelse af glas i bygninger Indeholder retningslinjer for personsikkerhed ved anvendelse af glas og glaskonstruktioner i byggeri.

Relaterede dokumenter
Sikkerhed brugen af sikkerhedsglas Indtroduktion af ny vejledning. Glassikre miljøer Boligen. Carl Axel Lorentzen

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

GLASSIKRE MILJØER - BOLIGEN

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Region Hovedstadens Psykiatri Projekt- og Driftsafdelingen Kristineberg København Ø. Att.: Lars Max Nielsen. d

Glastage. Opdateret vejledning Isoleringsevne, personsikkerhed, U-værdier osv. Carl Axel Lorentzen

GLASSIKRE MILJØER - BOLIGEN

Nye vejledninger og anvisninger på glasområdet

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

LAMINERET GLAS Mange varianter

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10)

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas

Tingene er ikke, som vi plejer!

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009

Takstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune

GLAS OG SIKKERHED, MONTAGE, MÆRKNING GLASINDUSTRIENS PUBLIKATIONER

Version: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund

Ansøgningstyper koblet til servicemålsaftalens kategorier

Brand og personsikkerhed i BR18

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Ansøgningstyper koblet til servicemålsaftalens kategorier

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.

(B.1.1.2, stk. 3, nr. 1) Vedrørende zoneinddelingen henvises til lov om planlægning.

Nye vejledninger og anvisninger på glasområdet.

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.

Bilag 1. B. 1.1 Beregningsregler Beregningsregler. B Beregning af bebyggelsesprocent

Formand for teknik udvalget i GLASINDUSTRIEN, TEKNISK STATUS

GLASTAG VEJLEDNING VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret november 2012

Stål- og branddøre. Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificerede døre. Lyddøre. Glaspartier. Røntgendøre. Jyde Port A/S

Notat - Vurdering af indsigelser

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret Marts 2019

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18)

DS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett.

kvalitet til tiden siden1927

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage...

Stål- og branddøre. Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificeret Brand Lyd Indbrudshindrende Røntgen Glaspartier. Uklassificerede døre

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Uddrag af Bygningsreglementet Specielt om sommerhuse

LAMINERET GLAS og lamineret

Foreløbig helhedsvurdering

Bestil sikkerhedsglas til dine gelænderopgaver

GLAS kursus september 2017

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

Love og regler og grundlag for automatiske sprinkleranlæg og vandtågeanlæg

Rettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement udgave, 2008

TILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

I forbindelse med nybygning og ændringer af eksisterende bygninger er der en række regler man skal være opmærksom på.

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Arealvejledning til BBR

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

Bilag 1 - Værdier af α afhængig af tilvæksthastigheden og tilvæksthastigheden bestemt af bygningens anvendelse [3]

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

MÆRKNING AF BYGNINGSGLAS

B. 1.1 Beregningsregler

Tiltag mod delaminering i lamineret bygningsglas

Sagstype. SagsTypeKategori. Gebyrkategori. SagstypeNr. KL_Emne. BR10-ref Navn

SafeCoat Sikkerhedsfilm og Sikringsfilm

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

NYT BYGNINGSREGLEMENT - NYE ROLLER, NYE KRAV, NY METODE. Rasmus Damkjær-Ohlsen Teamkoordinator, byggemyndigheden

GLAS kursus BR Bygningsreglementet Nyt BR18. Nye publikationer. 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

GEBYRBESTEMMELSER M. V. FOR BYGGESAGSBEHANDLING

BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede

Vejledning om valg af gelændersystemer Valg af system og glas til værn og rækværker ihft BR og glasindustriens vejledninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Før du bygger ROSKILDE KOMMUNE

Glasværn og gulvglas. Trappeglas Beslag

Ansøgning for Sammenbyggede enfamiliehuse, avls- og driftsbygninger, visse industri- og lagerbygninger

Crystalline gelændersystemer Valg af system og glas til værn og rækværker

Den gode ansøgning. Forløbet for en byggesag Hjælpeværktøjer Spørgsmål

Vejledninger Ansøgningsmateriale

GLASBESKRIVELSER VEJLEDNING. Eksempler på beskrivelse af termoruder og enkeltglas. Udarbejdet af Glasindustrien Oktober 2017 (2)

P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

skolefritidsordning mv.).

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling

Formand for teknisk udvalg i GLASINDUSTRIEN, TEKNISK STATUS

BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

Transkript:

Vejledning Sikker anvendelse af glas i bygninger Indeholder retningslinjer for personsikkerhed ved anvendelse af glas og glaskonstruktioner i byggeri. Anvendelse af glas i bygninger kan være forbundet med risiko for personer ved blandt andet kollision med glas i vinduer og døre, samt ved brud i glaspartier. Det gælder ikke mindst i ældre bebyggelser, hvor der fortsat anvendes enkeltglas, som med fordel kan udskiftes med mere sikre glastyper. Registrering af glasskader i bygninger viser, at en betydelig del af skaderne forekommer i boligen, og at det overvejende er den yngre del af befolkningen, der er udsat for skæreskader efter kollision med glasdele. Færre glasskader Hensigten med denne vejledning er at forebygge sammenstød, brud eller nedstyrtning af glas eller glaskonstruktioner, som derved kan være til fare for personer, der opholder sig i og omkring bygninger, samt reducere omfanget af skader der kan opstå, når personer støder ind i glaspartier. Vejledningen har til formål at give retningslinjer for valg og anvendelse af bygningsglas i forhold til personsikkerhed svarende til Bygningsreglementets bestemmelser. Dermed imødekommer vejledningen også det behov for afklaring, der er opstået, fordi der har været forskellige vejledninger om personsikkerhed i forbindelse med bygningsglas. Retningslinjerne vil kunne anvendes til at opnå tilfredsstillende sikkerhed for personer i forbindelse med glas i bygninger i et sådant omfang, at kravene i Bygningsreglementet til personsikkerhed bliver opfyldt. Samtidig gør vejledningen opmærksom på en række forhold, som bør tages i betragtning ved vurdering af personrisikoen i forbindelse med projektering, udførelse og brug af glas i bygninger omfattet af Bygningsreglementet. Sikkerhedsforanstaltninger Sikkerhed mod skader i forbindelse med sammenstød og brud i bygningsglas kan opnås med for eksempel værn, afskærmning, markering, bygningers udformning samt ved brug af sikkerhedsglas. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der bør anvendes i det enkelte tilfælde, afhænger primært af bygningens anvendelse, udformning og beliggenhed, og bør indgå i overvejelserne ved projektering og udførelse af bygværker, ved udskiftning af bygningsglas samt i forbindelse med vedligeholdelse og væsentlige ændringer af eksisterende bygninger. Bygningsejere har et ansvar Vejledningen henvender sig primært til bygningsejere samt deres rådgivere og leverandører, fordi personsikkerhed i forbindelse med bygningsglas, på linje med bygningens lovlighed i øvrigt, er et ansvar som påhviler den enkelte bygningsejer. Det betyder samtidig, at rådgivere og leverandører har et professionelt ansvar i forbindelse med deres rådgivning og leverancer. Anvendelsesområde

Vejledningen gælder for alle bygninger omfattet af bygningsreglementet og kan anvendes for alt bygningsglas, som varigt indbygges i et bygningsværk, samt for glas der indgår i en indretningsmæssig sammenhæng, hvor glasset er en permanent del af vægge og afskærmninger, f.eks. i badeværelser. Vejledningen indeholder retningslinjer for: - Glas og glaspartier, som personer kan støde ind i ved færdsel i og omkring bygninger, f.eks. vinduer, døre, skillevægge, spejle, facadepartier, glas i altaner, værn, rækværker og trappegelændere - Glas og glaspartier, som kan forvolde personskade ved nedstyrtning eller sammenbrud, f.eks. glastage, ovenlysvinduer, overdækninger, glasfacader - Glasgulve og trappetrin af glas (Bør drøftes i følgegruppen) Vejledningen omfatter derimod ikke: - Glas og glaskonstruktioner, som ikke er en varig del af en bygning, f.eks. løst inventar og møbler - Anvendelse af glas til sikring mod indbrud og brand - Konstruktioner som reguleres af Arbejdstilsynet, f.eks. glas i elevatorer Projekteringsforudsætninger Ved planlægning og projektering af byggeri bør der foretages en vurdering af risikoen for personskader i forbindelse med kollision, brud og nedstyrtning af glas og glaskonstruktioner i bygninger. Risikovurdering Ved vurdering af risikoen for personskader i forbindelse med bygningsglas bør det blandt andet indgå: - Om bygningen er offentlig tilgængelig - Hvor mange mennesker der anvender og forsamles i bygningen, herunder evt. spidsbelastninger - Om personer ved egen kraft eller ved pres kan komme til at gennembryde glaspartier - Om der indgår glaspartier, der kan rive sig løs og falde ned. Det bør også indgå i vurderingen, hvor store dele af glasfladerne, som bør sikres mod personskader. Det kan være i personhøjde, i mindre dele af glasfladen, f.eks. hvor glasflader er sprossedelte. Risikogrupper Børn og unge, svagtseende og større forsamlinger udgør særlige risikogrupper, som bør tages i betragtning ved en risikovurdering af glas i bygninger, der er offentligt tilgængelige, f.eks. skole, gymnastiksale, idrætshaller, svømmehaller, daginstitutioner, plejehjem, konference- og kulturcentre, glasfacader mod større pladsdannelser mv. Bygningsudformning Niveauspring i eller uden for bygninger, der er afgrænset af glaskonstruktioner, kan 2

udgøre en risiko for personer ved fald igennem glasset. Derfor skal det vurderes, hvordan glaspartier sikres, f.eks. ved markering, afskærmning eller ved at glasset fastholdes ved brud, så personer ikke falder igennem glasset. Glastage, ovenlys, overdækning, glaskonstruktioner ol., der beskadiges og falder ned, kan udgøre en risiko for personer, der færdes eller opholder sig under disse. Derfor bør det vurderes, hvordan sådanne glaspartier sikres, f.eks. ved afskærmning eller ved at glasset fastholdes i forbindelse med brud, så glasset ikke falder ned og forvolder skade. Projekteringsvejledning Ved projektering bør der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af personrisikoen ved brug af bygningsglas for at fastlægge, hvilke glastyper der bør anvendes for at opnå tilstrækkelig sikkerhed i forhold til kravene i Bygningsreglementet. Nogle af de væsentligste forhold, som kan indgå i en sådan vurdering, fremgår af Projekteringsvejledningen om bygningsglas og personsikkerhed, se side xx Valg og anvendelse af bygningsglas Glas, som person kan støde imod ved færden i og omkring bygninger, skal så vidt mulig kunne modstå belastning uden at gå i stykker. Ved brud bør brudmønsteret have en karakter, hvor det så vidt muligt ikke forvolder personskade. Hvor der kan være risiko for at glas ved nedstyrtning eller sammenbrud kan forvolde skade på personer, der opholder sig i og omkring bygninger, bør glasfladerne udføres så glasset fastholdes. Glaspartier og glaskonstruktioner bør derfor udformes og dimensioneres, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskade. Beskyttelsesmetoder Beskyttelse mod personskade ved risiko for kollision med bygningsglas kan for eksempel opnås ved at anvende afmærkning, afskærmning, værn eller sikkerhedsglas. Ved værn forstås i denne vejledning rækværker, gelændere ol. udført i henhold til reglerne for værn i Bygningsreglementet, kap. 3.2.3. Beskyttelse mod personskader ved risiko for nedstyrtning af glas kan forebygges konstruktivt eller med ubefærdede arealer, f.eks. plantebælter, bassiner og tilsvarende. Ved sikkerhedsglas forstås i denne vejledning: - Hærdet glas, hvor der er brug for øget styrke og reduceret risiko for skæreskader - Lamineret glas, hvor der er brug for at fastholde glasset og reducere risikoen for skæreskader - Hærdet, lamineret glas, hvor der er brug for at fastholde glasset og minimere risikoen for skæreskader. Ved almindeligt glas forstås i denne vejledning: - Floatglas, hvor der ikke er brug for særlige egenskaber Yderligere oplysninger om glastyper, egenskaber og anvendelse, se Glasvalg, side xx. Markering kan foretages med kontrastfarvemarkeringer på vinduer og glaspartier, hvor der kan være risiko for sammenstød med bygningsglas, se Markering, side xx. 3

Vejledning i udformning af personsikre bygningsdele, der helt eller delvis består af bygningsglas, er i det følgende opdelt i bygningskategorier i henhold til Bygningsreglementet, Kap. 5.1.1. 4

Alle anvendelseskategorier Fælles regler for bygning og terræn Glas i facader og tagkonstruktioner skal styrkemæssigt dimensioneres efter konstruktionsnormerne. Samtidig bør glas fastholdes, så det kan modstå personkollision, så kollaps undgås. Yderligere oplysninger, se Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed, side xx. I vejledningerne for de enkelte anvendelseskategorier, side xx-yy, er det forudsat, at vinduer og ovenlys er udført med termoglas. Vejledningerne refererer alene hertil med mindre der specifikt refereres til anvendelse af enkeltglas. Energi- og brandkrav i forbindelse med valg af bygningsglas indgår ikke i vejledningerne og skal derfor vurderes særskilt i de enkelte tilfælde. Tagvinduer Tagvinduer i uudnyttelige tagrum, f.eks. tørrelofter, pulterum og tilsvarende tagrum uden vedvarende personophold kan udføres med almindeligt glas, f.eks. enkeltglas. Tagvinduer og ovenlysvinduer til andre formål er omtalt under den respektive anvendelseskategori, se side xx-yy. Figur xx Eksempler på tagvindue Glasfacader Glasfacader udført som konstruktionsglas og beklædningsglas bør udføres af sikkerhedsglas, hvor der vurderes at være risiko for personskader ved nedstyrtende dele, se Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed, side xx. Værn, gelændere og altaner Værn, rækværker, gelændere, afskærmninger ol. på trapper, reposer, altaner, altangange, terrasser, luftsluser ol. udført med glas bør, hvor der er niveauspring i gulv eller terræn, udføres af sikkerhedsglas for at hindre personskader og nedstyrtning ved kollision med glasset, se figur xx. Værn af glas, som udføres indspændt, f.eks. i gulv eller terræn, bør udføres af sikkerhedsglas og sikres konstruktivt mod kollaps, se Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed, se side xx. Figur xx Eksempler på værn ol. med glas ved niveauspring i gulv eller terræn Fritstående glasvægge Fritstående glasvægge, f.eks. skærmvægge, info-tavler mv., der monteres indspændt i gulv eller terræn, bør være udført af sikkerhedsglas, og eventuelt afskærmet hvor kollaps kan medføre personskade, se Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed, se side xx. Figur xx Eksempler på fritstående glasvægge ol. 5

Anvendelseskategori 1 Kontorer, industri, lager mv. Vejledningen for bygninger i anvendelseskategori 1 er ikke gældende for jordbrugserhvervenes driftsbygninger. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Hvor der kan være risiko for indefra kommende beskadigelser af ovenlysvinduer, f.eks. i industrilokaler, og hvor nedfald af glas kan medføre personskade, bør glasset i ovenlysvinduer være af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være af sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, f.eks. ved reception og tilsvarende steder, hvor der færdes mange mennesker, se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. 6

Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor få personer færdes, f.eks. på privat grundarealer, eller hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkanten af glasset er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udført af sikkerhedsglas, se figur xx. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Kontorbygninger med glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Figur xx Glasfacader i kontorbygninger mod sti eller fortov Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af gangarealer eller hvor mange personer samles, og hvor underkanten af glasset samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas og markeret i nødvendigt omfang, se Glasvalg side og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 7

Anvendelseskategori 2 Skoler, fritidshjem mv. Anvendelseskategorien omfatter også mindre butikker og restauranter, mindre undervisningsrum samt klinikker. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Hvor der kan være risiko for indefra kommende beskadigelser af ovenlysvinduer, f.eks. gymnastiksale, og hvor nedfald af glas kan medføre personskade, bør glasset i ovenlysvinduer være af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier, hvor underkant glas er mindst 0,8 m over gulv, kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge, hvor der bør anvendes sikkerhedsglas Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier og glaspartier der kan forveksles med døre, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg og figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være 8

begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. skolegårde, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod rum, hvor mange mennesker forsamles, f.eks. aulaer, skolekantiner ol., som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i bygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af gangarealer eller hvor personer samles, og hvor underkant glas samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, og markeret i nødvendigt omfang, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 9

10

Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, idrætshaller mv. Anvendelseskategorien omfatter også teatre, biografer, koncertsale, biblioteker udstillingslokaler mv. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Hvor der kan være risiko for indefra kommende beskadigelser af ovenlysvinduer, f.eks. i idrætshaller, og hvor nedfald af glas kan medføre personskade, bør glasset i ovenlysvinduer være af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier, hvor underkant glas er mindst 0,8 m over gulv, kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge, hvor der bør anvendes sikkerhedsglas Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, glaspartier der kan forveksles med døre og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, f.eks. butiksdøre og tilsvarende steder, hvor der færdes mange mennesker, se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være 11

begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udført af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod publikumsarealer, hvor mange mennesker forsamles, som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og med sikkerhedsglas i det inderste glaslag. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i kontorbygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 12

Anvendelseskategori 4 Etageboliger, ungdomsboliger mv. For småhuse som enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse mv. gælder lempede regler, se side xx. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være af sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, glaspartier der kan forveksles med døre og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, f.eks. døre og glaspartier i fælles indgangspartier og fordelingsgange, se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. 13

Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor få personer færdes, f.eks. havearealer, eller hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod indendørs arealer, hvor mange mennesker forsamles, som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i kontorbygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af gangarealer eller hvor mange personer samles, og hvor underkant glas samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 14

Anvendelseskategori 4 Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse mv. For etageboliger, ungdomsboliger mv. henvises til side xx-yy. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør det enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Døre og dørpartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Glasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af ganglinjer, og hvor underkant glas samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for 15

hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, og markeret i nødvendigt omfang, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 16

Anvendelseskategori 5 Hoteller, kollegier, vandrehjem mv. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være af sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, glaspartier der kan forveksles med døre og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, f.eks. døre og glaspartier i foyer, indgangspartier, forhaller ol., se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader 17

Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor få personer færdes, f.eks. mod park og havearealer, eller hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod f.eks. foyer og tilsvarende arealer, hvor mange mennesker forsamles, som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udføret med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i kontorbygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af gangarealer eller hvor personer samles, og hvor underkant glas samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, og markeret i nødvendigt omfang, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 18

Anvendelseskategori 6: Plejehjem, hospitaler, børnehaver mv. Anvendelseskategorien omfatter også f.eks. vuggestuer, ældreboliger Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Hvor der er behov for ekstra sikkerhed mod nedfald af glas, f.eks. i behandlingsafsnit på hospitaler, bør det inderste glaslag udføres af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier, hvor underkant glas er mindst 0,8 m over gulv, kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være markeret og udført af sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge, hvor der bør anvendes sikkerhedsglas Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, glaspartier der kan forveksles med døre og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller markeret og udført af sikkerhedsglas, f.eks. foyer og tilsvarende steder, hvor der færdes mange mennesker, se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller 19

afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor få personer færdes, f.eks. mod park og havearealer, eller hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udført af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod publikumsarealer, hvor mange mennesker forsamles, som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i bygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, og markeret i nødvendig omfang, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 20

(Afsnittet udbygge med flere forklaringer iht. BR-definition) Anvendelseskategorier I Bygningsreglementet er der defineret 6 anvendelseskategorier for bygninger. Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt visse garageanlæg i én eller i flere etager. Anvendelseskategori 2: Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum beregnet til højst 50 personer. Hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer. Anvendelseskategori 4: Etageboliger, ungdomsboliger samt enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og sommerhuse. Anvendelseskategori 5: Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. Anvendelseskategori 6: Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. 21

(Under udarbejdelse) Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed Opbygges med inspiration fra NS 3510:2015, DS/INF 119 og andet dansk tekstmateriale. Opdelingen i brugskategori iht. Eurocode DS/EN 1991-1-1: A til D2 forsøges indarbejdet. (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Glastyper (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Glasvalg (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Mærkning af sikkerhedsglas (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Personsikkerhed Personsikkerhed klassificeres iht. EN 12600. (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Sikkerhedsglas og modstandsklasser - eksempler (Under udarbejdelse) Definitioner og betegnelser Følgende definitioner og betegnelser anvendes i vejledningen: Sikkerhedsglas Glastyper, som forhindrer eller minimerer risikoen for personskader, benævnes sikkerhedsglas. Sikringsglas Glastyper, som kan beskytte mod indbrud, hærværk, beskydning eller eksplosion, benævnes sikringsglas. Xxxxxxxxxx xxxxxx 22