Frederiksborg Amt / Skenkelsø Sø

Frederiksborg Amt / Skenkelsø Sø Vådområdeprojekt, VMP II Reguleringsprojekt Rekvirent Rådgiver Frederiksborg Amt Hedeselskabet Landskabsafdelingen Miljø og Energi A/S Mogens Lindhardtsen Jens Juuls Vej 18 Kongens Vænge 2 8260 Viby J 3400 Hillerød Telefon 87 38 61 66 Telefon 48 20 50 00 Telefax 87 38 61 99 Telefax 48 20 57 99 Sag nr. 132-03.064 Projektledelse Lars Bo Christensen Projektmedarbejder Allan Bo Mikkelsen Kvalitetssikring Henrik Vest Sørensen Godkendt Henrik Vest Sørensen Udgivet 24. februar 2006 N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc

Reguleringsprojekt / Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 2 REGISTRERINGER... 6 2.1 Projektlokalitet... 6 2.2 Vandløbsforhold... 8 2.3 Kulturtekniske forhold...11 2.3.1 Afvandingshistorie...11 2.3.2 Vandløbsbygværker...11 2.3.3 Detaildræning...13 2.4 Oplande, afstrømningsforhold og vandbalance...13 2.4.1 Oplande...13 2.4.2 Afstrømningsforhold...14 2.5 Arealanvendelse og afvandingstilstand...15 2.5.1 Nuværende arealanvendelse...15 2.5.2 Nuværende afvandingstilstand...17 2.6 Tekniske anlæg...17 2.6.1 Ledninger...17 2.6.2 Bygværker...19 2.6.3 Bygninger...19 2.6.4 Veje...20 2.6.5 Forurenede grunde...21 2.7 Plangrundlag...22 2.7.1 Regionplan...22 2.7.2 Kommuneplan og lokalplaner...26 3 PROJEKTGENNEMFØRELSE... 29 3.1 Faunapassabelt vandløbsstryg...29 3.2 Sløjfning af dræn/grøfter og etablering af faskiner...31 3.2.1 Sløjfning af grøfter...31 3.2.2 Etablering af lokale afgravninger...31 3.2.3 Eksisterende pumpestation og spang...32 N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 2 af 52

Reguleringsprojekt / Indholdsfortegnelse 3.3 Afværgeforanstaltninger...32 3.3.1 Beskyttelse af Kærvangen...32 3.3.2 Beskyttelse af 50 kv ledningstracé...34 3.3.3 Beskyttelse/omlægning af kommunale ledninger...36 3.3.4 Kældre...36 3.3.5 Drænledninger...36 3.3.6 Eksisterende vej- og stianlæg...37 3.4 Myndighedsbehandling...37 4 KONSEKVENSVURDERING... 38 4.1 Afstrømningsforhold og vandstande...38 4.1.1 Vandstande...38 4.1.2 Søens morfometri...40 4.1.3 Vanddybder og hastigheder i udløbsstryget fra søen...42 4.1.4 Ændret afstrømningsmønster på nedstrøms liggende arealer...43 4.2 Påvirkede arealer...43 4.2.1 Metode...43 4.2.2 Arealopgørelser...44 4.2.3 Påvirkede matrikler...45 4.3 Øvrige konsekvenser...45 4.3.1 Vandløbsmæssige forhold...45 4.3.2 Kulturhistoriske forhold...46 4.3.3 Tekniske anlæg...47 4.4 Økonomi og tidsplan...48 4.4.1 Økonomisk overslag...48 4.4.2 Arbejdstidsplan...49 4.5 Uafklarede punkter...50 5 REFERENCER... 51 N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 3 af 52

Reguleringsprojekt / Bilagsfortegnelse Tegningsfortegnelse Tegning nr. Emne 001 Eksisterende forhold og tekniske anlæg 1:5.000 002a Eksisterende forhold - afvandingstilstand 1:5.000 003 Projekterede ændringer 1:5.000 006 Påvirkede arealer, fremtidige forhold 1:5.000 Bilagsfortegnelse Bilag nr. Emne 1 Længdeprofil for Ålebæksrenden indenfor undersøgelsesområdet 1:50 / 1:8.000 med beregnede vandspejl ved 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum (0 l/sek/km²), sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10 års maksimum). Eksisterende forhold. 2 Længdeprofil for Vejlebrorenden med beregnede vandspejl ved 1:50 / 1:8.000 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum (0 l/sek/km²), sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10 års maksimum). Regulativmæssige forhold. 5 Arbejdsnotat vedrørende 4 afledninger af overskydende opspædet - spildevand til Ålebæksrenden. Notatet er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen og Co. A/S for Ølstykke Kommune. 5a Tillæg til ovennævnte arbejdsnotat udarbejdet 05.03.2005-10 Længdeprofil for Ålebæksrenden indenfor undersøgelsesområdet 1:50 / 1:8.000 med beregnede vandspejl ved 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum (0 l/sek/km²), sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10 års maksimum). Fremtidige og eksisterende forhold. 11 Længdeprofil for Vejlebrorenden med beregnede vandspejl ved 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum(0 l/sek/km²), sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10 års maksimum). Fremtidige og eksisterende forhold. 1:50 / 1:8.000 N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 4 af 52 Mål Mål

Reguleringsprojekt / Indledning 1 Indledning Hedeselskabet udarbejdede i april 2005 rapporten Frederiksborg Amt - Skenkelsø Sø - Vådområdeprojekt, VMP II - Teknisk og biologisk forundersøgelse, for Frederiksborg Amt (Hedeselskabet 2005). Ifølge forundersøgelsen skal der således etableres et vådområde i form af en lavvandet sø i det område, der tidligere har været søområdet benævnt Skenkelsø Sø. Projektgennemførelsen medfører en regulering af de offentlige vandløb i området, og nærværende rapport indeholder en beskrivelse af reguleringsforslaget, som skal danne baggrund for den vandløbsretslige behandling i henhold til vandløbslovens 17, herunder høring af lodsejere og interesseorganisationer. Projektets gennemførelse kræver derfor tilladelse i henhold til vandløbsloven. Ændringerne skal indarbejdes i vandløbsregulativerne for Ålebæksrenden, Vejlebrorenden og vandløbet Lyngen og Dødningerne ved førstkommende revision. Vandløbsmyndighederne er Frederiksborg Amt og Ølstykke Kommune. Efter kommunalreformens gennemførelse pr. 1. januar 2007 er vandløbsmyndigheden Egedal Kommune. Frederiksborg Amt har vurderet, at det optimale projekt vil være gennemførelse af en fremtidig sø med vandspejl i kote 7,25 m DNN, og nærværende reguleringsprojekt beskriver de projekterede ændringer og konsekvenserne heraf set i relation til den vandløbsretslige sagsbehandling. Der er anvendt samme bilags- og tegningsnumre som i forundersøgelsen, idet bilag og tegninger vedrørende de øvrige scenarier er udgået. Efter udarbejdelsen af forundersøgelsen er der foretaget en ejendomsmæssig forundersøgelse, og amtet har forelagt resultaterne Frederiksborg Amts udvalg for teknik og Miljø. På denne baggrund samt på baggrund af en række mindre supplerende undersøgelser forestået af Frederiksborg Amt og Hedeselskabet er projektet nu så langt, at amtet ønsker det gennemført.. Projektområdet afvandes i dag via Ålebæksrenden mod nord til udløb i Sillebro Å (ca. 1,4 km nedstrøms undersøgelsesområdet), der løber mod vest, og ca. 6,3 km nedstrøms tilløbet fra Ålebæksrenden løber til Roskilde Fjord ved Frederikssund. Sillebro Å er ligeledes benævnt Udesundby Å. Formålet med projektet er at nedbringe den samlede udledning af kvælstof i Ålebæksrenden og Sillebro Å til Roskilde Fjord. Projektet ønskes derfor gennemført som led i Vandmiljøplan II i henhold til retningslinierne for genopretning af vådområder (Skov og Naturstyrelsen 2000). Ifølge Forundersøgelsen (Hedeselskabet 2005) vil projektets gennemførelse medføre en samlet kvælstoffjernelse på 13,8 tons N/år ved gennemsivning, som følge af oversvømmelser samt ved driftsophør. Dette svarer til en kvælstoffjernelse på ca. 166 kg N/ha/år, eller ca. 72 % af den mængde kvælstof, der strømmer til projektområdet. Det er desuden vurderet, at vådområdet vil kunne tilbageholde 84 kg P år -1. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 5 af 52

2 Registreringer 2.1 Projektlokalitet Undersøgelsesområdet ved Skenkelsø Sø er beliggende i Nordsjælland tæt ved Ølstykke Stationsby (figur 2.1.1). Undersøgelsesområdet er beliggende i Ølstykke og Frederikssund kommuner. Figur 2.1.1 Beliggenhed af undersøgelsesområdet ved Skenkelsø Sø vest for Ølstykke. Områdets nærmere beliggenhed er vist i figur 2.1.2, hvoraf det fremgår, at området er beliggende vest-nordvest for Ølstykke By mellem Ølstykke og Store Rørbæk. Afgrænsningen af undersøgelsesområdet fremgår ligeledes af tegning 001 og 002. Undersøgelsesområdet er således beliggende omkring Ålebæksrenden over en ca. 2,7 km lang strækning. I undersøgelsesområdet løber Ålebæksrenden i en markant ådal, der er indtil ca. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 6 af 52

1.500 m bred i den sydlige ende, mens den snævrer ind til 200-300 m i den nordlige ende ved jernbanen og Ålebæks bro. Undersøgelsesområdets terræn er hovedsageligt beliggende mellem kote 7 og kote 10 m DNN, og det afgrænses på begge sider af relativt højt terræn i op til ca. kote 25 m DNN. I den sydøstlige del afgrænses området af Ølstykke Stationsby, der generelt ligger over kote 10 m DNN. Afgræsningen ved byen falder generelt sammen med 10 m kurven, men små dele af området ligger lavere (figur 2.1.2). Ådalen omkring Ålebæksrenden er i vidt omfang detaildrænet hovedsageligt med rør og i mindre omfang via grøfter. Knap halvdelen af undersøgelsesområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder, mens hovedparten af resten ligger hen som andre naturområder eller indgår i landbrugsmæssig drift. En mindre del udgøres af sommerhusområdet Kærvangen mod syd. De nærmest omliggende arealer indgår (bortset fra Ølstykke Stationsby) hovedsagelig i landbrugsmæssig omdrift. Figur 2.1.2 Undersøgelsesområdet ved Skenkelsø Sø mellem Store Rørbæk og Ølstykke Stationsby. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 7 af 52

Undersøgelsesområdet ved Skenkelsø Sø afgrænses mod nord i et punkt svarende til ca. st. 2760 i Ålebæksrenden. Mod syd afgrænses området af 10 m højdekurven, der i dette område stort set følger Ølstykke Bys grænse i øst og sydøst, Søholmvej i syd og Udlejrevej mod sydvest. Udover Ålebæksrenden findes 2 kommunevandløb (Ølstykke Kommune) beliggende delvist inden for undersøgelsesområdet, hvor den samlede længde er ca. 1.400 m. I undersøgelsesområdets centrale dele omkring Ålebæksrenden er terrænet fladt og ligger generelt mellem kote 6,75 og kote 7,00 m DNN. Det lavest liggende opmålte terrænpunkt findes i kote 6,50 m DNN. Vandspejlet i Ålebæksrenden ligger generelt højt i forhold til det omliggende terræn, idet vandspejlet ved opmålingen lå i kote 6,75-6,80 m DNN. Uden for det centrale område stiger terrænet generelt jævnt mod områdeafgrænsningen i ca. kote 10 m DNN, men i undersøgelsesområdets sydvestlige del omkring områderne Lyngen og Dødningerne findes et større relativt fladt område generelt med terræn mellem kote 7 og kote 8 m DNN (tegning 001). Ålebæksrendens stationering og undersøgelsesområdets afgrænsning fremgår af tegning 001. Undersøgelsesområdet omfatter i alt ca. 170 ha. 2.2 Vandløbsforhold Ålebæksrenden er amtsvandløb i Frederiksborg Amt inden for hele undersøgelsesområdet. Ålebæksrenden er ca. 4,2 km lang (4.198 m), og hovedparten af vandløbet er beliggende inden for undersøgelsesområdet. Ålebæksrenden har således sit udspring i områderne benævnt Lyngen og Dødningerne i undersøgelsesområdets sydvestlige del ikke langt syd for Store Rørbæk. Undersøgelsesområdets nordlige afgrænsning er i Ålebæksrenden st. ca. 2760. Ålebæksrenden er for størstedelen af strækningen beliggende i Ølstykke Kommune, men vandløbet danner på flere delstrækninger grænse til Frederikssund Kommune. Det gældende regulativ for Ålebæksrenden er vedtaget i 2004 (Frederiksborg Amt 2004a). Vandløbet er stationeret medstrøms fra udspringet med begyndelsespunkt i st. 0. Det fremgår af regulativet, at vandløbets bundkote ved vandløbets udspring er i kote 6,60 m DNN, mens bundkoten i undersøgelsesområdets nedstrøms ende (ca. ved Ålebæks bro) er i kote 6,10 m DNN. Vandløbets gennemsnitlige fald indenfor undersøgelsesområdet er således 0,13. Inden for undersøgelsesområdet (st. 0 - st. 2760) varierer vandløbets regulativmæssige bundbredde mellem 0,6 og 2,0 m. Som beskrevet ovenfor har vandløbet et meget ringe gennemsnitligt fald. Vandløbets regulativmæssige fald varierer meget lidt, og det er generelt 0,1, bortset fra de opstrøms 403 m, hvor det er er 0,2, og på strækningen under jernbanebroen i st. 2320 - st. 2342, hvor vandløbet er uden fald. Ålebæksrenden er opmålt af Frederiksborg Amt i forbindelse regulativudarbejdelsen i 2004. Længdeprofil for vandløbet inden for undersøgelsesområdet fremgår af bilag 1. Inden for undersøgelsesområdet findes en række broer og overkørsler, hvis placering og dimensioner m.m. fremgår af tabel 2.2.1. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 8 af 52

Tabel 2.2.1 Broer og overkørsler over Ålebæksrenden inden for undersøgelsesområdet (Frederiksborg Amt 2004a). Stationering Beskrivelse Bundbredde/- vandslug eller rørdiameter cm Opmålt bundkote, cm 108-116 Rørbro Ø 50 658 Privat 1787-1789 Spang - 619 Privat 2325-2340 Jernbanebro 110 625 DSB 2644-2663 Vejbro, Ålebæks Bro Ejerforhold - 628 Ølstykke Kommune Ålebæksrenden har en række tilløb inden for undersøgelsesområdet, hvilket fremgår af figur 2.2.2. Det fremgår af figuren, at Ålebæksrenden er en fortsættelse af vandløbet Lyngen og Dødningerne. Dette vandløb er kommunevandløb i Ølstykke Kommune, og det har en samlet længde af på godt 1.200 m, hvoraf hovedparten forløber inden for undersøgelsesområdet. Tilløbet Vejlebrorenden, der ligeledes er kommunevandløb i Ølstykke Kommune, har en samlet længde på godt 2 km, hvoraf ca. 550 m ligger som rørlagt vandløb inden for undersøgelsesområdet. Vejlebrorenden har 2 tilløb benævnt Svanholmgrøften og Udlejregrøften, der begge har sit forløb uden for undersøgelsesområdet. Ifølge det oplyste foreligger der ikke regulativ for de 2 nævnte kommunevandløb beliggende inden for undersøgelsesområdet. Hedeselskabet er dog i drænarkivet i besiddelse af gamle regulativer for de 2 vandløb, og da der ikke forefindes bedre materiale, tages der efter aftale med Frederiksborg Amt udgangspunkt i, at dimensionerne i disse regulativer fortsat er gældende. Regulativet for Vejlebrorenden (i regulativet benævnt Vejlebrogrøften) er ikke dateret, men der henvises til en kendelse fra Frederiksborg Amt fra 28. juni 1960, og det antages, at regulativet er godkendt umiddelbart herefter, og det antages således, at regulativet ligeledes er fra 1960 (Ølstykke og Jørlunde Kommuner 1960). Vandløbets forløb fra landevejen (Udlejrevej) til udløb i Ålebæksrenden kan ses som åben grøft på gamle kort fra 1896. Vandløbet er ifølge regulativet 2.060 m langt, og det er rørlagt på hele strækningen. Vandløbet er stationeret medstrøms fra udspringet med begyndelsespunkt i st. 0. Vandløbet krydser Udlejrevej i st. 1120. Vandløbets dimensioner inden for undersøgelsesområdet fremgår af tabel 2.2.2, og længdeprofil for vandløbet fremgår af bilag 2. De viste terrænforhold stammer ligeledes fra regulativet. Regulativet for Sognevandløbet Lyngen og Dødningerne er heller ikke dateret, men der henvises til en kendelse fra Frederiksborg Amt fra 9. juni 1955 samt tillæg til kendelse af 17. januar 1957, der er endeligt godkendt d. 7. januar 1958, og det antages, at regulativet er godkendt i løbet af 1958. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 9 af 52

Figur 2.2.2 Vandløbssystemet i undersøgelsesområdet ved Skenkelsø Sø. Fuldoptrukne vandløb er amtsvandløb, mens stiplede vandløb er kommunevandløb (Ølstykke Kommune 1998a). Også dette vandløb er rørlagt på hele strækningen, der i alt er 1.230 m lang. Det består af 2 grene, nemlig strækning A og strækning B (tegning 001). Begge strækninger er stationeret medstrøms med begyndelses punkt i st. 0. Strækning A har sit udspring i en 60 cm brønd midt på matr. 6b, Udlejre, hvorfra den først løber mod nordvest og derefter mod nord nordøst til udløb i st. 534 (Ålebæksrendens st. 0). Strækning A har en rørdiameter på 20-50 cm, og ligger ved sit udspring i kote 7,03 m DNN, mens bundkoten ved udløb i Ålebæksrenden er 6,48 m DNN, altså cm 12 cm lavere end den regulativmæssige bundkote for Ålebæksrenden. Strækning B har sit udspring i en 60 cm brønd tæt ved landevejen (Udlejrevej), hvorfra den løber ca. 490 m mod nord og derefter mod nordvest til udløb i strækning A i dennes st. 320, hvilket er ca. 210 m opstrøms strækning A s udløb i Ålebæksrenden. Strækning B har en rørdiameter på 15-30 cm, og ligger ved sit udspring i kote 10,21 m DNN, mens bundkoten ved udløb i Strækning A er i 6,70 m DNN. Nedstrøms undersøgelsesområdet har Ålebæksrenden yderligere 2 tilløb (figur 2.2.2), nemlig Skenkelsøgrøften og Holmegrøften. Alle de nævnte tilløb er kommunevandløb i Ølstykke Kommune. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 10 af 52

Tabel 2.2.2 Regulativ for den del af Vejlebrorenden, der er beliggende inden for undersøgelsesområdet (Ølstykke og Jørlunde Kommuner 1960). Længdeprofil for hele vandløbet fremgår af bilag 2. Station Bundkote m DNN Fald Rørdimension cm Bemærkning 956 7,34 70 125 cm brønd 1120 70 Amtsvej 1136 7,20 70 100 cm brønd 1212 70 100 cm brønd 1480 7,00 70 100 cm brønd 1560 70 100 cm brønd 1748 6,85 70 100 cm brønd 1926 70 100 cm brønd 0,8 0,6 2060 6,65 70 Udløb i Ålebæksrenden 2.3 Kulturtekniske forhold 2.3.1 Afvandingshistorie Skenkelsø Sø blev første gang søgt afvandet omkring 1840, hvor også en lang række andre nordsjællandske søer blev afvandet. Efter landboreformernes gennemførelse ca. 1780-90 var der stor interesse for udvidelse af dyrkningsarealet, og de mange store søer kom i søgelyset. Inden for få kilometers afstand blev følgende søer afvandet: Kedelsø, Langsø, Skenkelsø, Hagerup Sø, Storesø, Lillesø, Kollensø og Jørlunde Sø. Der blev dog først opnået landbrugsmæssigt tilfredsstillende afvandingsforhold i Skenkelsø Sø efter gennemførelse af et større reguleringsprojekt, der blev udført først i 1950 erne, og kendelsen er fra 1958 (Afvandingskommissionen for Frederiksborg Amt 1958). Projektet omfattede inden for undersøgelsesområdet hovedsagelig en uddybning og regulering af Ålebæksrenden, således at denne fik sit nuværende forløb. 2.3.2 Vandløbsbygværker Hedeselskabet bekendt findes der udover de broer, der fremgår af tabel 2.2.1, ingen vandløbsbygværker i området. Som det fremgår af figur 2.3.1 findes der i den nordlige del af undersøgelsesområdet og sydøst for spanget i Ålebæksrendens st. 1787-1789 en let slynget kanal, der forløber parallelt med Ålebæksrenden. Som det fremgår af figur 2.3.2, er der opstillet en pumpestation, hvis funktion og afvandingsområde ikke er oplyst. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 11 af 52

T Figur 2.3.1 Parallelkanal til Ålebæksrenden i undersøgelsesområdets nordlige del. En del af landsbyen Snostrup ses i øverste venstre hjørne. Luftfoto hentet fra Frederiksborg Amts hjemmeside d. 20.06.2004. H E D E S E L S K A B E Figur 2.3.2 Pumpestation, der er opstillet i den kanal, der forløber parallelt med Ålebæksrenden (figur 2.3.1). Nærmere funktion af kanal og pumpestation kendes ikke. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 12 af 52

2.3.3 Detaildræning Næsten hele undersøgelsesområdet er detaildrænet. I Hedeselskabets drænarkiv findes således oplysninger om mere end 30 drænprojekter. Alle dræn fra arkivet, der ligger inden for eller passerer undersøgelsesområdets afgrænsning, er digitaliseret, og drænenes placering fremgår af tegning 002. Langt hovedparten af drænene er lagt i 1950 erne efter det store afvandingsprojekt omkring regulering af Ålebæksrenden var gennemført i 1952. Der er dog gennemført dræning af den nordøstlige del af undersøgelsesområdet i 1960 erne, ligesom enkelte dræninger er gennemført i 1980 erne. Der tages forbehold for drænenes nøjagtige placering, ligesom der kun for meget få af systemerne er angivet drændybde, og i givet fald er koterne i næsten alle tilfælde angivet i lokalt system. Drænene formodes at være lagt i en oprindelig dybde på ca. 1,0-1,3 m, men de ligger formentligt nu tættere på terræn på grund af sætninger. Der tages ligeledes forbehold for drænenes fortsatte funktion, da de fleste af systemerne er ca. 50 år gamle, hvilket væsentligt overstiger den gennemsnitlige holdbarhed for drænsystemer på organogen jord (godt 30 år, Hansen 1989 og Hansen et al 1989). 2.4 Oplande, afstrømningsforhold og vandbalance 2.4.1 Oplande Hedeselskabet har gennemført opmåling af relevante vandløbsoplande indenfor undersøgelsesområdet, og resultatet heraf fremgår af tabel 2.4.1. Der findes således kun 2 større tilløb til Ålebæksrenden inden for undersøgelsesområdet, nemlig vandløbene Lyngen og Dødningerne og Vejlebrorenden der løber til Ålebæksrenden i henholdsvis st. 0 og st. 403. Tabel 2.4.1 Relevante deloplande inden for undersøgelsesområdet ved Skenkelsø Sø. Beskrivelse Stednummer Regulativmæssig stationering, Ålebæksrenden Opland km 2 Ålebæksrenden lige opstrøms jernbanebroen 520303 2320 10,96 Ålebæksrenden lige opstrøms udløb af Vejlebrorenden 520349 402 1,37 Vejlebrorenden lige opstrøms udløb i Ålebæksrenden 520354-5,59 Ålebæksrenden st.0 520350 0 0,75 Lyngen og Dødningerne ved indløb i undersøgelsesområdet Tilløb til Lyngen og Dødningerne ved indløb i undersøgelsesområde 520351-0,04 520352-0,09 Vejlebrorenden ved indløb i undersøgelsesområde 520353-4,97 N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 13 af 52

Det samlede opland til Ålebæksrenden er således 10,96 km² stort inden for undersøgelsesområdet, idet der ses bort fra den lille del, der er beliggende nord for jernbanen. Heraf udgør de 2 tilløb Lyngen og Dødningerne og Vejlebrorenden henholdsvis 0,75 km² og 5,59 km². Det laterale (eller direkte) opland til Ålebæksrenden udgør således 4,62 km². På samme måde kan det laterale opland til Lyngen og Dødningerne opgøres til 0,62 km², ligesom det laterale opland til Vejlebrorenden ligeledes kan opgøres til 0,62 km². Det samlede laterale opland til undersøgelsesområdet er herefter 5,86 km². 2.4.2 Afstrømningsforhold Til vurderingen af afstrømningsforholdene i Ålebæksrenden ved undersøgelsesområdet er der anvendt data fra Frederiksborg Amts målestationer i Udesundby Å (st. 52.13 Udesundby Å, Frederikssund, opland 28,69 km²) og i Havelse Å (st. 52.08, Havelse Å, Strø, opland 102,7 km²). Der er suppleret med vandføringsmålinger i Ålebæksrenden (st. 520042, Ålebæksrenden, Ålebæks bro, opland 11,64 km²). For stationen i Udesundby Å findes der data for perioden 1978-2003, mens der for stationen i Havelse Å findes data fra 1947-2003. På baggrund af datagrundlaget har Hedeselskabet vurderet de i tabel 2.4.2 viste karakteristiske afstrømninger for Ålebæksrenden ved undersøgelsesområdet. De karakteristiske afstrømninger er således gældende for vandløbene for den hydrometriske referenceperiode 1971-2000 (tabel 2.4.2). Tabel 2.4.2 Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km 2 ) for Ålebæksrenden ved undersøgelsesområdet for den hydrometriske referenceperiode 1971-2000. Årsmiddel Afstrømninger i l/sek/km² Opland, km² Medianminimum Sommermiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10- års maksimum Ålebæksrenden 10,96 0,0 2,0 4,6 7,2 23,3 44,4 De karakteristiske vandføringer angivet i tabel 2.5.2 gælder for Ålebæksrenden, men anvendes ligeledes til vurdering af vandføringen i de mindre tilløb, idet der ikke findes et andet bedre datagrundlag for disse. Reelt vil minimum være mindre og maksimum være større i de små tilløb set i forhold til afstrømningerne i Ålebæksrenden, hvorimod middelafstrømningerne vil være de samme. I tabel 2.4.3 er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for de pågældende lokaliteter. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 14 af 52

Tabel 2.4.3 Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Ålebæksrenden med tilløb ved undersøgelsesområdet. Vandføringerne er afrundet til 2 betydende cifre. Lokalitet Opland km² Mediaminimum Sommermiddel Årsmiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10- årsmaksimum Ålebæksrenden lige opstrøms jernbanebroen 10,96 0,0 22 50 79 260 490 Ålebæksrenden lige opstrøms udløb af Vejlebrorenden 1,37 0,0 2,7 6,3 9,9 32 61 Vejlebrorenden lige opstrøms udløb i Ålebæksrenden 5,59 0,0 11 26 40 130 250 Ålebæksrenden st.0 0,75 0,0 1,5 3,5 5,4 18 33 Lyngen og Dødningerne ved indløb i undersøgelsesområdet Tilløb til Lyngen og Dødningerne ved indløb i undersøgelsesområde Vejlebrorenden ved indløb i undersøgelsesområde 2.5 Arealanvendelse og afvandingstilstand 2.5.1 Nuværende arealanvendelse 0,04 0,0 0,1 0,2 0,3 0,9 1,8 0,09 0,0 0,2 0,4 0,6 2,1 4,0 4,97 0,0 9,9 23 36 120 220 Som det fremgår af afsnit 2.1 er undersøgelsesområdet generelt afgrænset af 10 m højdekurven på Kort- og Matrikelstyrelsen 4-cm kort, idet man mener, at dette stort set svarer til udbredelse af den gamle søbund. Området er således lavtliggende, og udnyttes generelt ekstensivt. Den nuværende arealanvendelse er opgjort ud fra oplysninger fra ortofotos, 4-cm kort samt Frederiksborg Amts registreringer af beskyttede 3-områder (tegning 001). Resultatet af opgørelsen fremgår af tabel 2.5.1. Tabel 2.5.1 Vurdering af den omtrentlige fordeling af forekommende arealtyper i undersøgelsesområdet. Vurdering er foretaget på baggrund af oplysninger fra ortofotos, 4-cm kort samt Frederiksborg Amts registreringer af beskyttede 3-områder. Naturtype Areal [ha] Fordeling [%] Eng - 3 52,4 30,8 Mose - 3 20,1 11,8 Sø - 3 1,1 0,6 Andre naturområder/græsarealer 61,4 36,1 Jernbane 1,3 0,8 Ejendom/have eller byzone 9,4 5,5 Sommerhusområde 4,3 2,5 Landbrugsmæssig omdrift 20,2 11,9 (- heraf pumpede arealer)?? Undersøgelsesområdet i alt 170 100,0 N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 15 af 52

Det skal nævnes, at der for en del af undersøgelsesområdet er indgået MVJ-aftale. Denne aftale omfatter i alt 12,5 ha, og dækker de væsentligste dele af matr.nr. 64a, 64b, 65, 66 og 67. Indtil 2002 var dette område afvandet via et drænsystem, som var forsynet med en pumpe. Pumpen er nu slukket og udløbsdrænet er kappet. MVJ-ordningen omfatter udtagning af agerjord i 20 år (1 ha) og ændret afvanding i 20 år (11,5 ha). Området der er udtaget agerjord og arealerne tæt omkring er så lavtliggende, at det nu fremstår som en lavvandet ca. 2 ha stor sø. Søen fremgår af figur 2.5.1. Frederiksborg Amt har gennemført en orienterende opmåling af vanddybden, der viser at søens maksimale vanddybde er ca. 70 cm. Figur 2.5.1 Den ca. 2 ha store sø, der er fremkommet i undersøgelsesområdet ved indgåelse af MVJ-ordning for dele af arealet. Den ekstensive udnyttelse i undersøgelsesområdet fremgår blandt andet af, at ca. 43 % af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper, mens godt 35 % er andre naturområder eller græsarealer af forskellig art. I alt er ca. 80 % af undersøgelsesområdet således naturområder eller græsarealer. Kun ca. 12 % af området indgår i landbrugsmæssig drift (hovedsageligt vest for Ålebæksrenden), og de resterende ca. 8 % udnyttes til jernbane (ca. 1 %), sommerhusområdet Kærvangen (ca. 2,5 %) eller som ejendomme, haveanlæg eller ligger i byzone. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 16 af 52

2.5.2 Nuværende afvandingstilstand Til belysning af de eksisterende afvandingsforhold i ådalen er der gennemført vandspejlsberegninger for Ålebæksrenden blandt andet på baggrund af data fra den vandløbsopmåling gennemført af Frederiksborg Amt, der ligger til grund for regulativudarbejdelsen (Frederiksborg Amt 2004a). Vandløbet har et så ringe fald, at vandstanden i undersøgelsesområdet er påvirket af vandstanden i den nedstrøms liggende Sillebro Å, hvorfor Frederiksborg Amt ligeledes har leveret opmålingsdata for Sillebro Å, og beregningerne er gennemført på baggrund af begge opmålinger. Til beregningerne er benyttet Hedeselskabets vandspejlsberegningsprogram VASP, og de er gennemført med 5 af de karakteristiske vandføringer omtalt i afsnit 2.4.2 samt Manningtal 10 for medianminimum og sommermiddel, mens beregningerne for vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum er gennemført med Manningtal 20. Resultatet af vandspejlsberegningerne fremgår af bilag 1. Det fremgår heraf, at vandløbet under de nuværende forhold generelt ligger ret højt i terrænet, hvilket medfører, at der ved de store afstrømninger opstår oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Det skal bemærkes, at medianminimum vandføringen er vurderet til 0 l/sek/km², hvorfor denne karakteristiske afstrømning ikke fremgår af bilag 1. Vintermiddelvandstanden er generelt et godt udtryk for arealernes afvandingstilstand. Det fremgår af vandspejlsberegningerne, at middelvintervandstanden i Ålebæksrenden i den centrale del af området er i kote 6,71 m DNN (se også tabel 4.1.1). På baggrund af denne vandstand er områdets teoretiske afvandingstilstand vurderet. Det fremgår af opgørelsen, at den teoretiske afvandingstilstand i området er et søområde på 1,2 ha, et sumpområde på 23,9 ha, mens der findes henholdsvis 27,3 ha og 18,5 ha omliggende våde og tørre enge. Der findes således 70,9 ha inden for undersøgelsesområdet, der under de eksisterende forhold bliver direkte påvirket af vandstanden i Ålebæksrenden. Med hensyn til definitioner af de forskellige afvandingsklasser henvises til afsnit 4.2.1. 2.6 Tekniske anlæg 2.6.1 Ledninger I forbindelse med projektet er der indhentet ledningsoplysninger hos relevante ledningsejere. De enkelte ledningsejere er fundet ud fra forespørgsel til kendte ledningsejere samt ved forespørgsel hos Ølstykke og Frederikssund kommuner. Telia Stofa A/S TDC ELKRAFT NESA Ølstykke Vandværk HNG N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 17 af 52

Følgende ledningsejere har oplyst at have ledninger i området ved Skenkelsø Sø: TDC, NESA, samt de 2 kommuner (tegning 001). De væsentligste ledningsanlæg i området er 50 kv ledningen (tilhørende NESA), der passerer undersøgelsesområdet området i næsten nord - syd gående retning på stålmaster med betonfundamenter. Der findes 10 master inden for undersøgelsesområdet (mast nr. 19-28). Frederiksborg Amt har ultimo december 2004 gennemført en opmåling af mastefundamenternes top, ligesom amtet har opmålt terræn ved fundamentet (mast nr. 19-21 og 23-27). Resultaterne af denne opmåling fremgår af tabel 2.6.1, og masteplacering fremgår af tegning 001. Tabel 2.6.1 Opmålte koter af fundament overkant samt terræn ved fundamenterne på 50 kv ledningen som passerer gennem undersøgelsesområdet. Opmålingen er gennemført af Frederiksborg Amt ultimo 2004. Mast nr. Fundament overkant m DNN Terræn ved fundament m DNN 19 8,241 7,294 20 7,844 6,239 21 7,741 6,807 23 9,595 6,984 24 7,641-25 7,422 6,778 26 7,775 7,125 27 7,727 6,771 Herudover findes der fra Ølstykke Vest 4 afledninger (herunder Vejlebrorenden) af overskydende opspædet spildevand til Ålebæksrenden, som omtalt i bilag 5. Flere af disse udløb har overløb i så lavtliggende en kote, at der selv under de eksisterende forhold er afledningsproblemer. På matr.nr. 45b findes der efter oplysninger fra Ølstykke Kommune (tegning 001) et spildevandsbelastet udløb til Ålebæksrenden. Kommunen har imidlertid ikke oplysninger om forløb eller bundkote på strækningen frem til Ålebæksrenden. På matr.nr. 50 findes der et udløb med en overfaldskant i kote 7,00 m DNN ved et overløbsbassin, der er beliggende tæt ved Nøddevej. Den nederste del af udløbet er en åben rende, der har udløb i Ålebæksrenden ca. st. 900 i kote 6,48 m DNN. Ca. 400 m syd herfor i Ålebæksrenden findes yderligere et udløb, der i Ålebæksrenden ca. st. 580 har bundkote i 6,45 m DNN. Det drejer sig om udløbet fra det nu nedlagte rensningsanlæg, der i dag fungerer som overløbsledning. På de nedstrøms ca. 210 m er udløbet en åben grøft, der ifølge har en bundbredde på 1 m og anlæg 2. Grøften har et fald på ca. 2. Ca. 210 m opstrøms udløbet er overløbsledningen rørlagt i et ø 100 cm rør på en ca. 160 m lang strækning, der passerer under en relativ høj bakke i terrænet. Ved rørudløb i grøften er bundkoten 6,60 m DNN. Opstrøms herfor er vandløbet igen åbent. Ølstykke Kommunes rådgiver har ikke oplysninger rørets fald, men af en tegning fra kommunens spildevandsplan udleveret af Frederiksborg Amt fremgår det, at røret er lagt uden fald, og dette antages fortsat at være gældende. Det anta- N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 18 af 52

geliges ligeledes, at overløbsledningen kun har et meget begrænset topografisk opland, og kun har en vandføring af betydning, når der aflastes fra forsinkelsesbassinet på det nedlagte rensningsanlæg. Det sidste af de 4 periodevis spildevandsbelastede udløb er Vejlebrorenden, hvis dimensioner m.m. er beskrevet i afsnit 2.2. Endelig findes der ifølge oplysninger fra Frederikssund Kommune 2 regnvandsbetingende udløb, der løber til Ålebæksrenden i denne st. henholdsvis 0 og ca. st. 1800. 2.6.2 Bygværker I undersøgelsesområdets sydøstlige del på matr.nr. 51b Skenkelsø By, Jørlunde har ligget Ølstykke Vest Renseanlæg. Anlægget blev afskåret i 1994. På stedet ligger nu en pumpestation og et sparebassin. Terrænet inden for det tidligere renseanlægs område ligger generelt mellem kote ca. 8,0 og ca. 10,0 m DNN (lavest mod vest). Frederikssund Kommune har oplyst, at der ligeledes har ligget et mindre renseanlæg på matr.nr. 15 lige øst for landsbyen Snostrup. Anlægget er nu nedlagt, men der findes fortsat en pumpestation og en spildevandstrykledning i området. Pumpestationen findes på matr.nr. 19, og inden for undersøgelsesområdet passerer trykledningen matr. nr. 18 og 19 Snostrup By, Snostrup. En grundvandspejleboring, DGU-nr. 199.0016, som tilhører Københavns Energi ligger på matr. nr. 3c Snostrup By Snostrup i kote 8,0-8,25 m. Ud over de i afsnit 2.2 og 2.3 nævnte vandløbsbygværker findes der ikke andre relevante bygværker inden for undersøgelsesområdet. 2.6.3 Bygninger Som det fremgår af figur 2.1.2 og tegning 001 findes der en række bygninger beliggende indenfor undersøgelsesområdet. Vigtigst er sommerhusområdet Kærvangen, hvor der findes ca. 20 sommerhuse, der alle har sokkelkoter i intervallet 8,30-10,00 m DNN. Den lavest målte sokkelkote findes på matr.nr. 56o, hvor den er målt til 8,34 m DNN, men alle sommerhusene på matr.nr. 56b - 56o Skenkelsø By, Jørlunde (13 stk.) har sokkelkote lavere end kote 9,00 m DNN. De øvrige sommerhuse i Kærvangen ligger på terræn i intervallet 9,0-10,2 m DNN. Herudover findes der mod sydøst (på Drosselvej) og øst (på Nøddevej) i området, hvor undersøgelsesområdet grænser op til Ølstykke Stationsby, en række ejendomme, der er beliggende på terræn lige under kote 10,00 m DNN. De er næppe beliggende på den gamle søbund, hvorfor en generel begrænset vandstandshævning i området næppe vil kunne medføre påvirkning af ejendommene. Hvis ejendommene imidlertid er forsynet med kælder vil selv en begrænset vand- N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 19 af 52

2.6.4 Veje standshævning kunne påvirke kælderanlæggene. Frederiksborg Amt har indhentet BBR-oplysninger om huse med kældre i de 2 første rækker mod projektområdet. I tabel 2.6.2 er angivet huse med kældre, adresse, samt kote for kældergulv. Tabel 2.6.2 Kældergulvkote for huse nær projektområdet. Matr. nr. Adresse Kældergulv kote (m DNN) 2qr Mimosevej 7 8,05 1al Rørsangervej 33 8,50 1aø Drosselvej 6 9,00 6r Drosselvej 14 8,56 6s Drosselvej 16 8,60 1bb Drosselvej 34 7,70 6a Søholmvej 2 Ingen tegninger 56p Kærvangen 10 Ingen koter på tegninger 57 Søholmvej 13 Ingen koter på tegninger (9 m² kælder) 7id Engvej 77 Ca. kt. 10 I undersøgelsesområdets nordlige del findes der 2 ejendomme i landsbyen Snostrup, der er beliggende på terræn lige under kote 10,00 m DNN. Det drejer sig om ejendomme på matr.nr. 20 og nr. 22. På matr. nr. 51p, hvor Ølstykke Vest Renseanlæg tidligere har ligget, findes der nogle bygninger, der er beliggende på terræn mellem kote 9 og 10 m DNN. Disse vil næppe kunne påvirkes af en mindre generel vandstandshævning i området, bortset fra hvis der findes kælderanlæg, hvilket ikke er oplyst. Der findes flere veje beliggende helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet (tegning 001): Mod syd forløber Søholmvej over en delstrækning næsten nord-syd på terræn, der ligger i kote 9,0 m DNN eller højere. Kærvangen forløber i sommerhusområdet af samme navn, og her er vejen beliggende i ca. kote 9,0 eller højere. Mod sydøst forløber dele af Drosselvej generelt med vejkoter i 9,7 m DNN eller højere. Over en ca. 30 m lang nord-syd gående strækning mellem matr. 1bo og 6a ligger den dog lidt lavere, idet vejkoten hej er mellem kote 9,0 og kote 9,7 m DNN. En meget kort strækning af Rørsangervej mod sydøst er beliggende inden for undersøgelsesområdet, men her er vejkoten 10,2 m DNN eller højere. Den laveste del af Mimosevej på grænsen til undersøgelsesområdet ligger i kote 9,8 DNN eller højere. Den offentlige sti, der mod øst forbinder Mimosevej med Nøddevej, ligger på hele strækningen med topkote i intervallet 8,2-9,12 m DNN med den laveste del nærmest Mimosevej. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 20 af 52

Øst for St. Rørbæk passerer 2 markveje ind i undersøgelsesområdet. Der er tale om grusveje, der alene anvendes som adgangsveje for lodsejerne til arealerne nær Ålebæksrenden. Ved Snostrup findes flere strækninger af markveje, der passerer ind i området. Her er der ligeledes tale om grusveje, der anvendes som adgangsveje for lodsejerne til arealerne nær Ålebæksrenden. Herudover passerer både jernbanen (København - Frederikssund) og kommunevejen Dalvejen (ved Ålebæks Bro) undersøgelsesområdet, men da det, som tidligere nævnt, er aftalt med Frederiksborg Amt, at vådområdet etableres på arealer syd for jernbanen, omtales disse anlæg ikke yderligere. 2.6.5 Forurenede grunde Inden for undersøgelsesområdet findes forurenede grunde i den sydligste del af området. Den værste forurening forefindes på den såkaldte Leidersdorffgrund, hvis beliggenhed fremgår af figur 2.7.4. Området er ligeledes omtalt i afsnit 2.7.2, idet der er udarbejdet landzonelokalplan for området. A/S Leidersdorff og Søn s pelsberederi udledte gennem en årrække produktionsspildevand til moseområdet Lyngen, hvilket medførte en betydelig kromforurening. På baggrund af en undersøgelse gennemført af Ølstykke Kommune i 1978, blev slam og jord bortgravet i 1978-1981 og deponeret i kontrolleret deponi (beliggende ved landevej 211, ca. 600 m sydøst for det forurenede område og uden for undersøgelsesområdet). Frederiksborg Amt har i 1989 gennemført undersøgelser af det forurenede område, og resultaterne viste fortsat lokale betydelige kromforekomster. Der blev ligeledes gennemført analyser af en nærliggende (ca. 300 m) vandindvinding, og resultatet heraf viste ingen kromforurening. Endelig blev der analyseret på vævsprøver fra fisk (karusser), og heller ikke her kunne der påvises forhøjet niveau af krom. Selve pelsberederiet var beliggende uden for undersøgelsesområdet lige syd for Udlejerevej. I forbindelse med beredningen af pelse blev der anvendt Trichlorethylen (TCE, organisk opløsningsmiddel) til affedtning. Dette har givet anledning til en betydelig forurening af jord, poreluft og grundvand på et ca. 1,5 ha stort areal, hvilket har resulteret i lukning af flere private drikkevandsboringer og en trussel mod det nærliggende Svestrup Vandværk. For at reducere forureningen er der etableret i alt 6 afværgeboringer (3 ved lokaliteten og 3 ved vandværket), og det oppumpede grundvand sendes til rensning i et mobilt vakuumanlæg. Det rensede vand ledes til henholdsvis Værebro Å eller via Vejlebrorenden til Ålebæksrenden. Inden for undersøgelsesområdet ligger endnu et område, der er registreret som forurenet grund. Det drejer sig om ejendommen på matr.nr. 5e i undersøgelsesområdets sydligste del. Her har der tidligere ligget et gartneri, og på denne baggrund er ejendommen registreret. Der er endnu ikke gennemført undersøgelser af eventuelle forurenende stoffer på ejendommen. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 21 af 52

T 2.7 Plangrundlag 2.7.1 Regionplan Ifølge Regionplan 2005 (HUR 2005) er området ved Skenkelsø udpeget som et lavbundsareal, der skal kunne genoprettes til vådområde. Baggrunden for udpegningen er at reducere miljøbelastningen med især kvælstof og fosfor fra landbruget og øge naturkvaliteten ved at genoprette tidligere vådområder, som naturligt kan tilbageholde stofferne. Vådområderne skal som en del af Vandmiljøplan II bidrage til at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra gødskning til kystvandene. (figur 2.7.1). Lavbundsarealer, der er udpeget som potentielle vådområder, er også samtidig udpeget som SFL områder. E S E L S K A B E H E D Figur 2.7.1 Lavbundsområde, der skal kunne genoprettes til vådområde (Vandmiljø II). De målsatte vandløb i området omfatter ifølge Regionplan 2005 (HUR 2005) Ålebæksrenden som på hele strækningen inden for undersøgelsesområdet er målsat som karpefiskevand (B3). Herudover er Vejlebrorenden, som løber til Ålebæksrenden lige nord for sommerhusområdet Kærvangen, målsat som vandløb til afledning af vand (C-målsætning). Ingen af de øvrige små tilløb til Ålebæksrenden inden for undersøgelsesområdet er målsatte (figur 2.7.2). N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 22 af 52

Figur 2.7.2 Vandløb ved Skenkelsø Sø, der er målsat i henhold til Frederiksborg Amts regionplan (HUR 2001). Ålebæksrenden (gul streg) er målsat som karpefiskevand (B 3 ), mens Vejlebrorenden (rød streg) er målsat som vandløb til afledning af vand (C). Kortet hentet fra Frederiksborg Amts hjemmeside, d. 23.05.2004 De målsatte vandløbsstrækninger (dog ikke Vejlebrorenden) er ligeledes omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Dette gælder desuden betydelige dele af de lavest liggende områder af undersøgelsesområdet på hele strækningen og på begge sider af Ålebæksrenden (figur 2.7.3). Størsteparten af arealerne er enge, mens mindre arealer især mod syd er mose. Der må ikke - uden dispensation fra amtet - foretages indgreb i eller omkring disse områder, som kan ændre tilstandene i de beskyttede naturtyper. Indgreb kunne f.eks. være gødskning, gravning, oprensninger, restaureringsprojekter, tilplantning og dræning. Indenfor og i umiddelbar tilknytning til området findes flere beskyttede diger (naturbeskyttelseslovens 4). Det drejer sig om et dige, der forløber omkring det nu nedlagte rensningsanlæg ved Ølstykke, samt 2 mindre strækninger, henholdsvis nord og syd for ejendommen Jydegård, der er beliggende lige øst for Store Rørbæk. Sidstnævnte digestrækninger følger stort set 10 m højdekurven, og ligger således på grænsen for undersøgelsesområdet. Meget væsentlige dele af det øvrige undersøgelsesområde er udlagt som arealer, hvor det er ønskværdigt, at der skabes nye naturarealer. Hele undersøgelsesområdet er således udpeget som økologisk forbindelsesområde. Udpegningen er sket for at beskytte og udvide eksisterende og potentielle naturområder og deres bestande af vilde planter og dyr. Derudover skal der sikres forbindelse mellem naturområderne for at forbedre dyr og planters spredningsmuligheder. For at sikre bestandene har mange dyr og planter behov for større sammenhængende arealer med stabile forhold og ringe menneskelig påvirkning. Myndighederne skal derfor i økologiske forbindelser lægge særlig vægt på levestedsforholdene for dyr og planter, når der sker planlægning, og N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 23 af 52

når der træffes afgørelser. Desuden er brug af kunstgødning og sprøjtemidler uønsket (HUR 2005). Figur 2.7.3 Arealer ved Skenkelsø Sø, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper.: Gult skraveret: Eng. Grønt skraveret: Mose. Blåt skraveret: Sø. Ingen dele af undersøgelsesområdet er omfattet af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). Undersøgelsesområdet er ikke omfattet af fredninger, og der findes ikke fredede fortidsminder (bortset fra diger) eller rekreative stianlæg. Der er dog planlagt et stiforløb langs Ølstykke bys vestre grænse til landsbyen Skenkelsø og videre mod nord, ligesom undersøgelsesområdet er omfattet af kortlægningen af oplevelsesrige landskaber (HUR 2005). Hele undersøgelsesområdet beliggende syd for jernbanen er ligeledes udpeget som værdifuldt landskab. Udpegningen af disse områder sker for at bevare smukke og karakteristiske landskaber, herunder særligt at sikre større uforstyrrede landskaber og for at sikre befolkningen mulighed for et varieret udbud af landskabelige oplevelser (HUR 2005). N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 24 af 52

Hovedparten af undersøgelsesområdet er udlagt som arealer, hvor skovrejsning er uønsket, idet der dog er mindre områder nær Ølstykke By og syd for sommerhusområdet Kærvangen, der er udlagt som skovrejsningsområde Hele dalen omkring Ålebæksrenden er udpeget som SFL-områder (som mulige vådområder eller til beskyttelse af overfladevand). De naturlige økosystemer er meget sårbare overfor belastning med næringsstoffer fra blandt andet landbruget. SFL-områderne er udpeget, hvor en ændring til en mere miljøvenlig jordbrugsdrift vurderes at få størst værdi for grundvandet, vandløb, søer, hav- og naturområder. I et SFL-område, kan der søges om tilskud til mere miljøvenlig landbrugsdrift og tilskud til pleje af naturområder indenfor rammerne af ordningen om Miljø Venlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Området mellem jernbanen og til nord for Ålebæks bro er udpeget som kulturhistorisk interesseområde. Udpegningen er sket for at beskytte de kulturhistoriske værdier i udvalgte områder, hvor landskab og kulturspor på særlig tydelig måde fortæller om tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår. Herved sikres muligheden for stadig at opleve og forstå - og for at formidle og forske i - udviklingen gennem tiderne. I beskyttelsesområderne skal karakteristiske enkeltelementer og landskabstræk bevares og styrkes visuelt ved pleje og restaurering. Som det fremgår af figur 2.7.4, ligger en betydelig del af undersøgelsesområdet i et grundvandsindvindingsopland, ligesom der er udpeget en kildepladszone omkring vandværket i Snostrup. Kildepladszoner er områderne tæt omkring vandværkernes boringer. Kildepladszoner har således til formål at beskytte vandindvindinger mod forurening fra de nærmeste omgivelser. Kildepladszonerne er de højest prioriterede områder i beskyttelsen af grundvandet. Zonerne er 500-1.500 m, afhængig af sårbarheden i området. Kildepladszonerne er omgivet af indvindingsoplande. Et indvindingsopland er det område i grundvandsmagasinet, indenfor hvilket en vandpartikel før eller siden vil nå hen til en boring. Væsentlige dele af undersøgelsesområdet er ligeledes beskyttet mod vandindvinding. I beskyttelsesområderne omkring målsatte vandløb, søer og værdifulde vådområder gives der normalt ikke tilladelse til indvinding af grundvand. Undersøgelsesområdet er ligeledes udpeget som sårbart grundvandsområde inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Arealerne omkring Ålebæksrenden er ikke omfattet af åbeskyttelseslinien (naturbeskyttelseslovens 16). Ingen dele af undersøgelsesområdet er omfattet af kortlægningen af okkerpotentielle arealer, og der er ikke planlagt etablering af større tekniske anlæg eller virksomheder i området (HUR 2001). Der er dog planlagt etablering af en ny højklasset vej fra M3 til Frederikssund. Projektet vil medføre en udbygning af rute 211, der passerer lige syd om undersøgelsesområdet, der dog ikke berøres af vejbyggeriet (Vejdirektoratet 2002). N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 25 af 52

Figur 2.7.4 Kildepladszone (skarp skravering) og indvindingsopland (svag skravering) blandt andet omkring vandværket i Snostrup. Kortet hentet fra Frederiksborg Amts hjemmeside, d. 23.05.2004 Meget væsentlige del af undersøgelsesområdet ligger i landzone. I landzone gælder generelt, at ny bebyggelse, udstykning og ændret anvendelse af bygninger og udendørs arealer til andet end landbrugsformål kræver en tilladelse fra kommunen. Der findes dog 2 mindre områder, der afviger herfra. Det ene er området Kærvangen, der er udlagt som sommerhusområde. Sommerhusområder er områder, som i bygningsvedtægt eller byplanvedtægt, er udlagt til sommerhusbebyggelse og områder, der i en lokalplan er overført til sommerhusområde. Kommunen (Ølstykke) er planmyndighed. Det andet område omfatter dele af moseområdet Lyngen, hvor der er udarbejdet en landzone-lokalplan. Landzone-lokalplaner kan regulere større anlæg i det åbne land, f.eks. golfbaner, vindmøller og lignende. 2.7.2 Kommuneplan og lokalplaner I forbindelse med nærværende projekt er der rettet henvendelse til Ølstykke og Frederikssund kommuner vedrørende oplysninger om undersøgelsesområdets status i henhold til kommuneplanen. N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 26 af 52

Ølstykke Kommune Ølstykke Kommune har ifølge kommuneplanen (Ølstykke Kommune 1998a) følgende mål omkring det åbne land: At sikre, at de værdifulde landskaber ikke går tabt, eventuelt via fredning. At forbedre, pleje og genetablere vådområder, enge og overdrev. At alle levende hegn så vidt muligt bevares. At støtte alle initiativer til genopretning og nygravning af søer og vandhuller. At fremme skovrejsningen i Ølstykke som rekreativt tilbud til borgerne, som beskyttelse af grundvandet, og som forbedring af flora og fauna. At fremme ekstensiv drift af marginale jorder som lavbundsarealer og arealer med betydning for grundvandsbeskyttelsen. Der citeres desuden fra kommuneplanen (Ølstykke Kommune 1998a): Området omkring Ålebæksrenden og Hagerup Sø har p.t. stor bevågenhed med hensyn til både naturgenopretning og fredning, herunder genopretning af Skenkelsø Sø. Retableringen af Skenkelsø Sø er således i meget god overensstemmelse med Ølstykke Kommunes planer. I kommuneplanen er det desuden nævnt, at På engen vest for Karmsten (Børneinstitution ved Mimosevej) kan etableres uindhegnet sti langs med Ålebæksrenden til jernbanen. Denne sti vil fortsat kunne etableres, dog lidt længere mod øst langs den fremtidige søkant. I Ølstykke Kommunes (1998b) miljøhandlingsplan hedder det endvidere: I Ølstykke er store områder præget af lavtliggende arealer, som kun vanskeligt kan indgå i traditionel intensivt landbrugsdrift. Disse marginaljorder samt områder, der har stor betydning for beskyttelse af grundvandet, bør fremover udnyttes ekstensivt, enten i form af afgræsning, høslæt eller udlægges som naturområder. Sådanne områder er Hagerup Sø området, området omkring Ålebæksrenden, Storsø-Lyngen og områderne nord for de nye boringer ved Skatskærvej og Stenløsevej. Den fremtidige arealanvendelse i disse områder skal ske ud fra en afvejning af landbrugs-, miljø- og naturfredningsinteresser, hvor grundvandsbeskyttelse får en fremtræden plads. Retableringen af Skenkelsø Sø vil således fuldt ud leve op til kommunens miljøhandlingsplan. Som det fremgår af figur 2.1.2 omfatter undersøgelsesområdet mindre dele af Ølstykke Stationsby, idet disse små områder ifølge Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort ligger på terræn lavere end kote 10 m DNN. Disse områder er beliggende i byzone, og de er omfattet af kommunens byplanvedtægt (Ølstykke Kommune 1972). Som det fremgår af afsnit 2.7.1 er en mindre del af undersøgelsesområdet udlagt som sommerhusområde (området Kærvangen mod syd). Dette område er omfattet af lokalplan nr. 22 i Ølstykke Kommune (1980). Som det ligeledes fremgår af afsnit 2.7.1 findes der i den allersydligste del af undersøgelsesområdet på grænsen til Frederikssund Kommune et delområde af mosen Lyngen, for hvilket der er udarbejdet en landzonelokalplan, idet området som omtalt i afsnit 2.6.5 er kromforurenet. Det drejer sig om området dækkende matriklerne nr. 6i, 6d, 6n, 5b, og 5o, Udlejre by, Ølstykke, hvor der af lokalplan nr. 11 (Ølstykke Kommune 1979) fremgår, at formålet med lokalplanen er at sikre, at lokalplanområdet udlægges som offentligt friareal, naturområde, og at der efter den N:\2003\03064 FBA VMPII Skenkelsø Sø\Tekst\Rapport-reguleringsprojekt-rev2.doc Side 27 af 52