Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18

Transkript

1 Kortlægning af afvandingsforhold Notat Bilag: Tegning 01: Afvandingsforhold, vintermiddel Tegning 02: Afvandingsforhold, sommermiddel, før-grødeskæringssituation Tegning 03: Afvandingsforhold, sommermiddel, efter-grødeskæringssituation Rekvirent Rådgiver Skov- og Naturstyrelsen Hedeselskabet Vandløbsudvalget Miljø og Energi as Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18 Haraldsgade Viby J 2100 København Ø Telefon Telefon Telefax Telefax Sag nr Udført Hans Jakob Martinsen Kvalitetssikring Allan Bo Mikkelsen Godkendt Henrik Vest Sørensen Udgivet 1. juni 2004 N:\2003\03038 Ådale, SNS\tekst\Lindenborg_notat.doc

2 1 Baggrund Nærværende notat redegør for en kortlægning af de nuværende afvandingsforhold i en del af Lindenborg Ådal. Notatet er revideret i forhold til tidligere udarbejdet notat til Nordjyllands Amt (dateret 10. december 2002), idet der ligger en nyere terræn-laserscanning, udført foråret 2004, til grund for beregningerne i denne undersøgelse. Desuden er undersøgelsesområdet reduceret væsentligt, idet notatet fra 2002 beskriver afvandingsforholdene i Lindenborg Ådal fra jernbanen ved Støvring til Lillevorde vest for Gudumholm, samt de væsentligste tilløb til strækningen, herunder Skibsted-Lyngby Ådal fra Dollerup til udløbet i Lindenborg Å. I nærværende undersøgelse er afvandingsforholdene derimod kun beskrevet for Lindenborg Ådal for strækningen fra hovedlandevej 507 til den gamle jernbanebro samt for Skibsted-Lymgby Ådal for strækningen fra Komdrup Bro til udløbet Lindenborg Å. 2 Datagrundlag Nordjyllands Amt har i foråret 2004 fået foretaget en revideret laserscanning af terrænet i bl.a. Lindenborg Ådal. Det er denne laserscanning, der udgør grundlaget for terrænmodellen i nærværende opgaveløsning. Terrænmodellen såvel som højdemodellen for vandspejlet er begge genereret som 5 m grid-flader. Kortlægningen indeholder 3 forskellige vandspejlssituationer. Disse er følgende: Vandspejlet i Lindenborg Å /Skibsted-Lyngby Å ved en vintermiddelafstrømning. Vandspejlet i Lindenborg Å /Skibsted-Lyngby Å ved en sommermiddelafstrømning før grødeskæring. Vandspejlet i Lindenborg Å /Skibsted-Lyngby Å ved en sommermiddelafstrømning efter grødeskæring. Der er foretaget vandspejlsberegninger ved de 3 forskellige situationer for Lindenborg Å og Skibsted-Lyngby Å. Samtlige vandspejlsberegninger beror på opmålte vandløbsdimensioner. Både Lindenborg Å og Skibsted-Lyngby Å er blevet opmålt af Hedeselskabet i marts Forudsætninger Følgende forudsætninger ligger til grund for generingen af kortmaterialet: Ved sommermiddelsituationen er der foretaget 2 beregninger; én for tidspunktet umiddelbart før grødeskæring samt én for tidspunktet efter grødeskæring. For disse 2 tidspunkter er anvendt Manningtal på henholdsvis 6 og 15. For detaljer omkring fastlægningen af Manningtal henvises til rapporten Komdrup Kær Undersøgelser af terræn og vandstandsforhold ved Lindenborg Å / Skibsted-Lyngby Å (Hedeselskabet, november 2002). N:\2003\03038 Ådale, SNS\tekst\Lindenborg_notat.doc Side 2 af 5

3 Ved opsætning af højdemodellen for vandspejlet i området er der taget udgangspunkt i et plant grundvandsspejl fra ådalenes sider ned mod de pågældende vandløb. Der er således ikke afstandskorrigeret på vandspejlskoterne. Dette vurderes, at give et realistisk billede af vandspejlet, idet ådalsbunden på dette sted er kendetegnet ved at være bred og flad. Afvandingsdybden i et givent punkt beregnes som den vertikale afstand mellem vandspejlskote/grundvandspejlskote og terrænkote. En sådan beregnet afvandingsdybde betegnes ofte som den teoretiske afvandingsdybde, dvs. den afvandingsdybde der vil forekomme såfremt det er vandspejlets niveau i Lindenborg Å og Skibsted-Lyngby Å, der betinger vandspejlets niveau over eller under terræn på et givent sted i ådalen. Denne forudsætning betyder, at den teoretiske afvandingsdybde kun kan opnås såfremt ådalen er veldrænet ved hjælp af effektive åbne grøfter og drænledninger. Er dette ikke tilfældet, vil der ikke være den fornødne hydrauliske kontakt mellem ådal og vandløb til at vandspejlet på markerne i ådalen hurtigt vil kunne indstille sig efter vandspejlets niveau i vandløbene. Den teoretiske afvandingsdybde tager således heller ikke hensyn til arealer, der i dag afvandes ved pumpeaktivitet. Sådanne arealer vil følgelig have en større afvandingsdybde end den teoretiske afvandingsdybde angiver. De aktuelle afvandingsforhold i undersøgelsesområdet kan derfor ikke beskrives ved en undersøgelse som denne, da det i høj grad er den givne pumpes specifikationer (pumpeaktivitet, geometrisk løftehøjde m.v.), der betinger den aktuelle afvandingstilstand. Nordjyllands Amt har i 2002 oplyst, at ca. 240 ha indenfor det her valgte undersøgelsesområde afvandes ved hjælp af pumper. 4 Resultater Resultatet af kortlægningen fremgår af tegning I tabel 4.1 er opgjort arealerne for 4 forskellige afvandingsklasser. De 4 afvandingsklasser er følgende: Frit vandspejl: (< 0 cm afvandingsdybde) Sump: (0-25 cm afvandingsdybde) Våd eng: (25-75 cm afvandingsdybde) Tør eng: ( cm afvandingsdybde) N:\2003\03038 Ådale, SNS\tekst\Lindenborg_notat.doc Side 3 af 5

4 Tabel 4.1. Resultatet af kortlægningen ved 3 forskellige vandspejlssituationer opgjort i ha for hver afvandingsklasse. Frit vandspejl < 0 cm Sump 0-25 cm Våd eng cm Tør eng cm I alt < 125 cm Vintermiddel Sommermiddel før grødeskæring Sommermiddel efter grødeskæring De pågældende afvandingsklasser er valgt udfra ønsket om at kunne relatere den givne arealanvendelse med den pågældende afvandingsdybde. På baggrund af erfaringer fra en række VMP- II projekter, hvor der er anvendt tilsvarende afvandingsklasser, vurderes det, at de pågældende klasser er operationelle i forbindelse med opstilling af forskellige arealscenarier for Lindenborg Ådal. 5 Konklusion Nærværende undersøgelse viser, at Lindenborg Ådal og Skibsted-Lyngby Ådal indenfor undersøgelsesområdet generelt har så lille en afvandingsdybde, at landbrugsmæssig omdrift betinger afvanding ved hjælp af pumper. Af de tre beregnede afstrømningssituationer, er det vintermiddelsituationen, der generelt medfører den største teoretiske afvandingsdybde. Den dominerende afvandingsklasse for vintermiddelsituationen er tør eng ( cm). Afvandingsforholdene ved en sommermiddel afstrømning for en efter-grødeskæringssituation viser tilnærmelsesvis det samme billede som vintermiddelsituationen. Dog er det her afvandingsklassen våd eng (25-75 cm), der er den dominerende afvandingsklasse. Ved en sommermiddel afstrømning for en før-grødeskæringssituation ses derimod et markant højere vandspejl og dermed en lavere afvandingsdybde end for de to øvrige situationer. Frit vandspejl (< 0 cm) er således i denne situation den klart dominerende afvandingsklasse. Dette understreger, at vandstanden i de pågældende vandløb på den pågældende strækning er meget følsom overfor grødevækst. Der gøres opmærksomt på, at den aktuelle arealanvendelse i undersøgelsesområdet vil afvige betragtelig i forhold til udbredelsen af de nævnte teoretiske afvandingsklasser, idet Nordjyllands Amt har oplyst, at ca. 240 ha indenfor undersøgelsesområdet er afvandet ved hjælp af pumper. Den del der i dag ikke er afvandet ved hjælp af pumper findes iflg. Nordjyllands Amt hovedsageligt i det vestlige område nord for Lindenborg Å. N:\2003\03038 Ådale, SNS\tekst\Lindenborg_notat.doc Side 4 af 5

5 De beskrevne afvandingsforhold i dette notat er gældende for de nuværende forhold - ved forskellige vandspejlssituationer. Imidlertid kan de beskrevne forhold dog også beskrive en række fremtidsscenarier for ådalen. Dette er således tidligere gjort, idet Hedeselskabet i 2003 for Nordjyllands Amt foretog en række kvælstofberegninger for 3 forskellige scenarier for Lindenborg Ådals fremtidige udnyttelse (notat dateret 14. januar 2003). Disse scenarier byggede på de samme vandspejlsberegninger for nuværende forhold som her er beskrevet. De 3 scenarier er følgende: Scenarie 1: Fremskrivning af nuværende arealanvendelse ved uændret drift og forvaltning af området (O-løsning). Scenariet er beskrevet ved afvandingsforholdene ved en sommermiddel afstrømning efter grødeskæring, hvor der er taget højde for pumpede arealer, således at pumpede arealer principielt er at betragte som arealer med en afvandingsdybde på minimum 1,25 m. Scenarie 2: Udvikling af området som indsatsområde (ekstensive driftsordninger, MVJ). Scenariet er beskrevet ved afvandingsforholdene ved en sommermiddel afstrømning efter grødeskæring, hvor der ikke er taget højde for pumpede arealer, dvs. at afvandingsforholdene kan udtrykkes som den teoretiske afvandingsdybde for efter-grødeskæringssituationen. Scenarie 3: Traditionel naturpleje (ingen eller kun ekstensiv drift, genslyngning af vandløb, VMP II projekter, pumpelag nedlægges, naturlig hydrologi genskabes). Scenariet er beskrevet ved afvandingsforholdene ved en sommermiddel afstrømning før grødeskæring, hvor der ikke er taget højde for pumpede arealer, dvs. at afvandingsforholdene kan udtrykkes som den teoretiske afvandingsdybde for før-grødeskæringssituationen. N:\2003\03038 Ådale, SNS\tekst\Lindenborg_notat.doc Side 5 af 5