Simested Å - midt. Teknisk forundersøgelse af vådområde. vådområde

Transkript

1 Simested Å - midt Teknisk forundersøgelse af vådområde Bill vådområde af

2 Simested Å - midt Indhold BILAGSFORTEGNELSE... 5 INDLEDNING OG BAGGRUND... 8 BAGGRUND... 9 PROJEKTFORSLAGENE...11 LOKALITETSBESKRIVELSE UDVIKLINGSHISTORIE NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET...15 OMRÅDEBESKRIVELSE Detaildræning Vandløbsopmålinger og terrænmodel VANDLØBSFORHOLD Simested Å Bækken gennem Store Rørbæk Døstrup Bæk Skørbæk Vedligeholdelse AFVANDINGSTILSTAND OG VANDBALANCE Oplande Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Vandstande Vandbalance PLANFORHOLD Udpegning af lavbund Naturområde og Ådale Økologisk forbindelse Sø- og åbeskyttelseslinjer Landskabeligt interesseområde Kirker, kulturmiljøer og arkæologi Fritid, lokalplaner Internationale Naturbeskyttelsesområder Vandplan JORDBUNDSFORHOLD AFVANDINGSTILSTAND OG AREALANVENDELSE Afvandingstilstand Arealanvendelse NÆRINGSSTOFBELASTNING Kvælstof

3 Fosfor Okker TEKNISKE ANLÆG Veje og broer Bygninger Ledninger NATURFORHOLD PROJEKTFORSLAG...64 Scenarie Scenarie Anlægselementer Afsluttende tilpasninger og retablering langs vandløbet Indledende arbejder og tiltag Gensnoning af Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk Gensnoningen i Simested Å Fuld gensnoning/bevarelse af dele af eksisterende vandløbsstykker: Dimensioner Simested Å Strækningen opstrøms Døstrup Bæk Strækningen mellem Døstrup Bæk og Volstrup Dambrug Strækningen nedstrøms Volstrup Dambrug Anlæg i vandløbet Tilløb og dræn Broer og overkørsler Masteanlæg, jordledninger mv Gensnoningen i Bækken gennem Store Rørbæk Fuld gensnoning/bevarelse af eksisterende vandløbsstykker: Dimensioner - Bækken gennem Store Rørbæk Erosionssikring af vandløbet Anlæg i vandløbet Tilløb og dræn Vandløbenes udformning og dimensioner Udlægning af sikringsgrus Udgravning og indbygning af jord Opgravede jordmængder og fordeling Simested Å Jordhåndtering ved Bækken gennem Store Rørbæk Dræn Grøfter Eventuelle drænbrønde Dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet Afbrydelse af dræn og grøfter Åbent tilløb fra nord mellem Volstrup og Stenild Dambrug Broer, spang mv. samt sikringer af tekniske anlæg Ejendomme og andre anlæg Forsyningsledninger mv Retableringer og afslutninger

4 PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER...84 FYSISKE FORHOLD VANDSTANDE VANDLØBETS LÆNGDE OG FALD FREMTIDIG VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE FREMTIDIGE AFVANDINGSFORHOLD Metode Arealopgørelser NÆRINGSSTOFFER Kvælstof Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse af åvand fra Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk Ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Fosfor Fosforreduktion ved infiltration Fosforreduktion ved sedimentation af åvand Vurdering af risiko for fosforlækage ved etablering af sumpe/ søer Samlet fosforfjernelse OKKERREDUKTIONSPOTENTIALE TEKNISKE ANLÆG PLANMÆSSIGE FORHOLD Udpegning af lavbund til vådområder og VVM-pligt Naturområde, ådale og økologisk forbindelse Sø- og åbeskyttelseslinjer Landskabeligt interesseområde Kirker, kulturmiljø og arkæologi Fritid Internationale Naturbeskyttelsesområder Vandplan NATURFORHOLD OVERSLAG OG TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE ANLÆGSØKONOMI DRIFTSFORHOLD TIDS- OG ARBEJDSPLAN REFERENCER

5 Bilagsfortegnelse Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Simested Å for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10- års maksimum). 2 Længdeprofil for Bækken gennem Store Rørbæk for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 3 Længdeprofil for Døstrup Bæk for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 4 Længdeprofil for Skørbæk for strækningen mellem st. 0 og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 5 Længdeprofil for Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug for strækningen mellem st. 0 og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 6 Længdeprofil for Simested Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er 1:100 / 1: :50 / :50 / :50 / :50 / :100 / 1:

6 vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 7 Længdeprofil for Bækken gennem Store Rørbæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 8 Længdeprofil for Døstrup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 9 Længdeprofil for Skørbæk for strækningen mellem st. 0 og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 10 Længdeprofil for Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug for strækningen mellem st. 0 og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 11 Længdeprofil for Simested Å for strækningen mellem st. st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års 1:50 / :50 / :50 / :50 / :100 / 1:

7 maksimum). 12 Længdeprofil for Bækken gennem Store Rørbæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 13 Længdeprofil for Døstrup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 14 Længdeprofil for Skørbæk for strækningen mellem st. 0 og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 15 Længdeprofil for Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug for strækningen mellem st. 0 og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 1:50 / :50 / :50 / :50 / Excelark indeholdende kvælstof- og fosforberegninger for hvert af de 11 direkte deloplande, kvælstofreduktion ved ekstensivering, kvælstoffjernelse ved oversvømmelse samt samleark for kvælstoffet, herunder arealspecifik kvælstofreduktion for hvert scenarie. Desuden faneblade indeholdende kvælstof- og fosfortransportberegninger for Simested Å opstrøms projektarealet, samt de 3 7

8 Tegninger større tilløb/ vandløb til projektområdet. 17 Excelark indeholdende rådata for analyserne af jern og fosfor i engjorden omkring Simested Å Tegning nr. Indhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger 002 Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold 003 Oversigtkort, projekterede ændringer, Scenarie 1 og Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 2 Indledning og baggrund I forbindelse med Grøn Vækst arbejder Rebild Kommune (i samarbejde med Mariagerfjord Kommune) med planer om at vådlægge en del af arealerne omkring Simested Å på en ca. 5,7 km lang strækning syd for Rørbæk med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til den indre del af Limfjorden. Projektområdet er prioriteret af VOS en for Limfjorden. Oplandet til fjorden er indeholdt i vandplanen for hovedopland 1.2 Limfjorden (Miljøministeriet 2010). Ifølge vandplanen skal der i indsatsperioden frem til og med 2015 etableres i alt ha vådområde med en samlet kvælstoffjernelse på 415 tons/år. For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken, der blandt andet indeholder i alt 23 vandplaner. Nogle af målene med disse vandplaner er at reducere udvaskningen af kvælstof med tons gennem forskellige tiltag samt at forbedre kvaliteten i op til 7300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Af den samlede kvælstofreduktion skal tons komme via etablering af op til ha vådområder. Kravet til de nye potentielle vådområder er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha. Det forventes at etablere et projektområde inden for et undersøgelsesområde på ca. 172 ha. Vådområdet etableres langs strækningen af Simested Å mellem vandløbets regulativmæssige ca. st og ca. st Undersøgelsesområdet har således en længde fra syd til nord på ca. 5,7 km. Bredden af undersøgelsesområdet varierer fra ca. 100 m i den sydlige ende til ca. 700 m i den nordlige del. Desuden indgår en ca meter lang strækning af Bækken gennem Store Rørbæk. 8

9 Baggrund Undersøgelsesområdet indeholder 4 spærringer fordelt med 2 spærringer i Simested Å, 1 i tilløbet Skørbæk og 1 i Døstrup Bæk. Der gennemføres ikke fysiske ændringer ved Skørbæk Dambrug. Mariagerfjord Kommune gennemførte i 2009 et større reguleringsprojekt på den nedstrøms kilometer i Døstrup Bæk, hvorfor der ikke gennemføres yderligere tiltag i dette vandløb, og derfor heller ikke i forbindelse med den eksisterende spærring ved Døstrup Dambrug (Mariagerfjord Kommune 2009). Forundersøgelsen tager desuden højde for: På strækningen nedstrøms motorvejen er ådalen ret bred og flad, og der findes ingen væsentlige naturværdier. Her løber Simested Å i et nedgravet kanaliseret forløb, der ligeledes er præget af sandvandring (figur 1). På denne strækning gennemføres gensnoning af vandløbet, og bunden hæves i forhold til den eksisterende bund. Dette vil sikre, at vandløbsvandet periodevist vil oversvømme ådalen, ligesom vandet fra det direkte opland ledes diffust ud i de tilstødende enge, der således vil blive væsentligt mere fugtige end i dag, men projektet skal indrettes således, at der fortsat kan ske afgræsning i sommerhalvåret. Figur 1: Simested Å er på den nordlige del af strækningen i undersøgelsesområdet reguleret og forløber i et kanaliseret forløb, som er præget af sandvandring. På den nedstrøms strækning af Simested Å nedstrøms Volstrup Dambrug gennemføres der kun mindre ændringer af selve vandløbet, idet vandløbet her har et naturligt forløb (figur 2), da ådalen er meget smal, og da der i forvejen findes betydelige værdifulde naturområder. På den mest nedstrøms strækning 9

10 nedstrøms Stenildbro Dambrug breder ådalen sig igen ud og her lukkes grøfter og eventuelle dræn, idet omfang dette ikke berører eksisterende værdifulde naturområder. De fysiske ændringer af vandløbene tager således udgangspunkt i forslag til vandplanen, som blev sendt i høring i oktober Dette forslag lægger dog op til restaurering af Simested Å på strækninger, hvor vandløbet allerede i dag har et naturligt slynget forløb, ligger terrænnært og er omgivet af værdifulde naturområder, hvor væsentlig påvirkning af vandstanden ikke er ønskelig. Disse strækninger ligger nedstrøms Volstrup Dambrug og omfatter en ca m lang strækning samt hele strækningen nedstrøms Stenild Bro til udløb af undersøgelsesområdet. På førstnævnte strækning omfatter forundersøgelsen kun mindre restaureringer, mens der slet ikke gennemføres fysiske ændringer på den anden strækning. Figur 2: Simested Å på strækningen gennem den sydlige del af undersøgelsesområdet. Vandløbet er naturligt slynget, og det ligger relativt højt i terrænet. I vurderingen af den fremtidige vedligeholdelse af vandløbene tages der udgangspunkt i vandplanens udpegning af strækninger med ændret vedligeholdelse. Det er aftalt, at der i forundersøgelsen skal udarbejdes 2 scenarier, hvor der i scenarie 1 som hovedregel i fremtiden gennemføres 1 årlig grødeskæring på de i vandplanen udpegede strækninger, mens der i scenarie 2 som hovedregel sker ophør af grødeskæring på alle strækninger inden for undersøgelsesområdet, hvor der i dag gennemføres grødeskæring. 10

11 Projektforslagene Lokalitetsbeskrivelse Undersøgelsesområdet ved Simested Å er beliggende i Himmerland i Rebild Kommune ca. 7 km nordvest for Hobro (figur 3). Den nærmere beliggenhed og udstrækning af undersøgelsesområdet fremgår af figur 4. Som det fremgår af figur 3, ligger området hovedsageligt i Rebild Kommune, men den nordøstlige del øst for Simested Å og frem til tilløbet Skørbæk er beliggende i Mariagerfjord Kommune. Figur 3: Beliggenheden af undersøgelsesområdet ved Simested Å i Rebild og Mariagerfjord kommuner. Røde streger er kommunegrænser og blå streger er målsatte vandløb. Simested Å er et af de største vandløb i Himmerland. Det har sit udspring syd for Rold Skov lige øst for landsbyen Ravnkilde, hvorfra det løber i sydlig retning frem til det krydser motorvej E45 og videre gennem undersøgelsesområdet. Fra landsbyen Hannerup løber det hovedsageligt i vestlig retning til Ålestrup, hvorfra det igen drejer mod syd til udløb i Hjarbæk Fjord lige nordvest for Skals. 11

12 Figur 4: Afgrænsning (sort stiplet streg) af undersøgelsesområdet ved Simested Å. Rød: Kommunegrænse. Udviklingshistorie Områdets udviklingshistorie er undersøgt ved sammenligning af ældre kortmaterialer med de nyeste 4-cm kort og luftfotos. På de høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 5, de såkaldte højkantskort) fremstår Simested Å inden for undersøgelsesområdet med et naturligt slynget forløb på stort 12

13 set hele strækningen, idet der dog er tegn på mindre reguleringer ved Volstrup Mølle ca. midt i undersøgelsesområdet. Både Bækken gennem Store Rørbæk og Døstrup Bæk fremstår ligeledes med naturligt slyngede forløb, mens de øvrige 3 tilløb (Skørbæk, tilløb fra nord og Skærdal Bæk) fremstår med mere retlinjede forløb, hvilket dog formodentligt er naturligt for disse vandløb, da de løber i meget smalle ådale. Der er derfor næppe tale om gennemførte reguleringsarbejder på disse vandløb. Figur 5: Udsnit af høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet. Det fremgår ligeledes af figur 5, at der hvor Volstrup Dambrug nu er beliggende, fandtes en mølle ved navn Volstrup Mølle. Der er tale om en meget gammel mølle, idet den er nævnt i skriftlige kilder fra før år Det fremgår ligeledes, at der ved Skørbæk fandtes 2 søer, tilsyneladende etableret ved opstemninger, ligesom der også findes en lille sø på tilløbet fra nord beliggende vest for Volstrup Mølle. Den nedstrøms sø i Skørbæk ligger, hvor Skørbæk Dambrug i dag er beliggende. Hele ådalen i undersøgelsesområdet er vist med engsignatur, så der var tale om ekstensiv udnyttelse, idet der dog i de brede dele af ådalen både mod nord og mod syd var etableret en række afvandingsgrøfter. På de lave målebordblade fra første halvdel af 1900-tallet (figur 6) har alle vandløbene stort set samme forløb som vist i figur 5, idet Simested Å dog er blevet udrettet på en ca. 500 m lang strækning nedstrøms 13

14 Volstrup Mølle. Herudover er den nedstrøms sø i Skørbæk samt søen i tilløbet fra nord forsvundet. Langt det meste af ådalen er fortsat vist med engsignatur, men udnyttelsen af er tilsyneladende intensiveret i den nordlige del af området, idet der er etableret et større antal afvandingsgrøfter. Figur 6: Udsnit af lave målebordsblade fra første halvdel af 1900-tallet. Ved sammenligning mellem de lave målebordsblade og det nyeste 4-cm kort fra 2008 ses der en betydelig forskel i både vandløbsforløb samt i udnyttelsen af de ånære arealer. Det fremgår således, at Simested Å er reguleret på hele strækningen fra opstrøms undersøgelsesområdet til ca. 500 m nedstrøms Volstrup Dambrug. Herudover er der sket regulering af Bækken gennem Store Rørbæk og af Døstrup Bæk, mens der tilsyneladende ikke er gennemført regulering af betydning på de øvrige tilløb. Ådalen fremstår nu også for store dele uden engsignatur især i den nordlige del, og den landbrugsmæssige udnyttelses er intensiveret betydeligt. Der er dog fjernet en række afvandingsgrøfter, men afvandingseffekten af disse er erstattet af vandløbsreguleringen og delvist ved detaildræning. 14

15 Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse Detaildræning I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet drænoplysninger i Orbicons drænarkiv. De registrerede dræn fremgår af tegning 001. Det fremgår af tegningen, at der generelt kun er gennemført detaildræning med rør i begrænset omfang. Der er således kun registreret 9 hoveddræn, der har sit forløb inden for eller som afvander arealer umiddelbart uden for undersøgelsesområdet. Drænudløbene er koncentreret til undersøgelsesområdet nordlige relativt brede del. Vandløbsopmålinger og terrænmodel Der er anvendt vandløbsopmålinger af Simested Å gennemført af Rebild Kommune i 3 tempi. Den anvendte vandløbsmodel for Simested Å er således opstillet på baggrund af opmålinger gennemført i henholdsvis 2008 (fra udløbet af Skørbæk til indløbet i Volstrup Dambrug, st st ), 2010 (fra den nedlagte jernbane til udløbet af Skørbæk, st ) og 2011 (fra indløbet i Volstrup Dambrug til nedstrøms undersøgelsesområdet, st st. 5347). Herudover har Mariagerfjord Kommune fået gennemført opmåling af den nedstrøms strækning af Døstrup Bæk i forbindelse med restaureringsprojekt, som Mariagerfjord kommune gennemførte i 2009 (Mariagerfjord Kommune 2009). Der er desuden gennemført opmåling af delstrækninger af nogle af tilløbene til Simested Å. Det drejer sig om ca. den nedstrøms kilometer af Bækken gennem Store Rørbæk, de nedstrøms ca. 800 m af Skørbæk samt det knap 1 km lange vandløb Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug. Alle disse opmålinger er gennemført i Alle vandløbsopmålinger er gennemført med en intensitet, der muliggør pålidelige vandspejlsberegninger. Opmålingerne er alle gennemført for Rebild Kommune i forbindelse med forundersøgelsen eller i forbindelse med tidligere opgaver. Længdeprofiler for de opmålte strækninger fremgår af bilagene nr. 1-5 for henholdsvis Simested Å, Bækken gennem Store Rørbæk, Døstrup Bæk, Skørbæk og Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug. Rebild Kommune har desuden leveret uddrag af digital højdemodel dækkende projektområdet. Leverancen er foretaget på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4 cm. Vandløbsforhold Simested Å er kommunevandløb i Rebild og Mariagerfjord kommuner, men det var frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 amtsvandløb i Nordjyllands Amt. Det gældende vandløbsregulativ for 15

16 strækningen gennem undersøgelsesområdet er derfor udarbejdet af Nordjyllands Amt, og det er fra 1991 (Nordjyllands Amt 1991). I regulativet for strækningen gennem undersøgelsesområdet er vandløbet modstrøms stationeret med st. 0 i en position beliggende mellem landsbyerne Hvilsom og Stenild sydvest for undersøgelsesområdet. Det opstrøms begyndelsespunkt findes ved udløbet fra en nedlagt jernbanebro i vandløbets st Vandløbet er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk / laksefiskevand (B 1 /B 2 ). På strækningen gennem undersøgelsesområdet findes strækninger med fastsatte krav til vandløbets teoretiske dimensioner, hvor vedligeholdelsen skal ske med henblik på at sikre den vandføringsevne, der svarer til det teoretiske vandløb (eksempel vist i figur 7). Figur 7: Simested Å på strækningen gennem den nordlige del af undersøgelsesområdet. Der er fastsat krav til vandløbets teoretiske dimensioner (Nordjyllands Amt 1991). Vandløbet er kanaliseret og ret dybt nedskåret i terrænet. Ind imellem findes der andre strækninger, der skal henligge som naturvandløb, hvor der ikke er krav til vandløbets dimensioner eller vandføringsevne. Strækningerne med naturvandløb omfatter ca. 300 m helt nedstrøms i undersøgelsesområdet (mellem st og st. 6067) samt en godt m lang strækning mellem st og st i den nedstrøms ende af undersøgelsesområdet (eksempel er vist i figur 8). 16

17 Figur 8: Simested Å på strækningen gennem den sydlige del af undersøgelsesområdet. Vandløbet skal henligge som naturvandløb (Nordjyllands Amt 1991). Vandløbet er naturligt slynget, og det ligger relativt højt i terrænet. Inden for undersøgelsesområdet modtager Simested Å en række tilløb. Det første er bækken gennem Store Rørbæk, som løber til Simested Å fra nordvest i st (figur 9). Vandløbet er kommunevandløb i Rebild Kommune. Før kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var det kommunevandløb i Nørager kommune, og det gældende regulativ er fra 1996 (Nørager kommune 1996). Vandløbet er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B 1 ). Ca. 300 m længere nedstrøms modtager Simested Å tilløb fra øst af Døstrup Bæk i st (figur 10). Vandløbet er kommunevandløb i Mariagerfjord Kommune. Før kommunalreformen var vandløbet offentligt vandløb i Hobro Kommune, og det gældende regulativ er fra 1993 (Hobro Kommune 1993). Vandløbet er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk / laksefiskevand (B 1 /B 2 ). 17

18 Figur 9: Sammenløbet mellem Simested Å (st ) og Bækken gennem Store Rørbæk (st. 2224) i den nordlige regulerede og intensivt dyrkede del af undersøgelsesområdet. I Simested Å s st løber Skørbæk (figur 11) til vandløbet fra øst. Skørbæk er privat, hvorfor der ikke forefindes regulativ for vandløbet. Vandløbet er grænsevandløb mellem Mariagerfjord og Rebild kommuner på dele af strækningen, men på den mest nedstrøms strækning ligger det rent i Rebild Kommune. Godt 200 m opstrøms vandløbets udløb i Simested Å ligger Skørbæk Dambrug. Skørbæk er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B 1 ). Længere nedstrøms i ca. st løber et ikke navngivet (Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug) vandløb til Simested Å fra nord. Vandløbet er privat og ikke særskilt målsat. Vandløbet er egentligt rørlagt på de nedstrøms ca. 45 m frem mod Simested Å. Vandløbet passerer her en markvej, og nedstrøms markvejen er røret helt eller delvist brudt sammen, hvilket har resulteret i, at vandløbet selv har etableret et nyt overfladisk løb, som fremgår af figur 12. Endelig modtager Simested Å tilløb af Skærdal Bæk (figur 13), som løber sammen med udløbet fra Stenildbro Dambrugs udløb i Simested Å s st Skærdal Bæk er privat vandløb, og det er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B 1 ). 18

19 Figur 10: Den nedstrøms strækning af Døstrup Bæk. I baggrunden anes det kanaliserede forløb af Simested Å. Indsnævringen i forgrunden af billedet er et led i det restaureringsprojekt, som Mariagerfjord Kommune gennemførte i bækken i 2009 (Mariagerfjord Kommune 2009). Figur 11: Den nedstrøms strækning af Skørbæk. I baggrunden langs træerne til højre anes det kanaliserede forløb af Simested Å. 19

20 Figur 12: Den nedstrøms strækning af Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug. I baggrunden ses det naturlige forløb af Simested Å. Figur 13: Den nedstrøms strækning af Skærdal Bæk lige opstrøms Stenildbro Dambrug. 20

21 Simested Å De regulativmæssige dimensioner for Simested Å på strækningen gennem undersøgelsesområdet fremgår af tabel 1. Som tidligere omtalt er der gennemført nyopmåling af Simested Å, og længdeprofil for hele strækningen inden for undersøgelsesområdet fremgår af bilag 1. Det fremgår tydeligt heraf, at undersøgelsesområdet opstrøms afgrænses af et stryg i st , samt at der på strækningen findes 2 opstemninger, som er beliggende ved henholdsvis Volstrup Dambrug og ved Stenildbro Dambrug (se også data i tabel 1). Opstemningen ved Volstrup Dambrug fremgår af figur 14 og figur 15, mens opstemningen ved Stenildbro Dambrug fremgår af figur 16 og figur 17. Figur 14: Stemmeværket ved Volstrup Dambrug i Simested Å s st findes lige opstrøms huset i baggrunden. Vandløbet passerer under huser, der er den tidligere Volstrup Mølle. I forgrunden ses indtaget til dambrugets fødekanal med tilhørende risteanlæg i Simested Å s st

22 Tabel 1: Regulativmæssige dimensioner for den strækning af Simested Å, der ligger inden for undersøgelsesområdet. Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Nordjyllands Amt 1991). Alle koter er omregnet til DVR90. Station Bundbredde (meter) Fald ( ) Anlæg Bundkote (meter) DVR90 Bemærkninger x x x 30,11/30, 66 Udløb fra jernbanebro med styrt. Ejer: Rebild og Mariagerfjord kommuner ,2 29,96 Stryg. Ejer Rebild og Mariagerfjord ,25 x 28,48 kommuner ,48 Indløb i undersøgelsesområdet x 28,32 Tilløb fra højre af Bækken fra Store Rørbæk 2,00 0,5 1, Tilløb fra venstre af Døstrup Bæk x 28, x 27,71/28, 01 Styrt. Ejer: Rebild og Mariagerfjord kommuner. 4,00 0, Tilløb fra venstre af Skørbæk 9474 Indtag til Volstrup Dambrugs 22

23 fødekanal 9426 x x x 27,36 Stemmeværk Volstrup Dambrug* 9416 Naturvandløb uden krav til dimensioner eller vandføringsevne. Det tilstræbes, at vandløbet skal have et naturligt slynget forløb med varierende bund- og dybdeforhold. Volstrup Bro indløb. Vandslug 2,45 m. Kote for brounderkant: 27,86. Ejer: Rebild Kommune Volstrup Bro udløb 9060 Udløb fra Volstrup Dambrug 8166 Tilløb fra højre af privat vandløb 6976 Stenild Bro indløb. Vandslug 5 m. Kote for brounderkant: 25,93. Ejer: Rebild Kommune Stenild Bro udløb 6927 Indtag til Stenildbro Dambrugs fødekanal 6901 x x x 22,56 Stemmeværk Stenildbro Dambrug** 4, Udløb fra Stenildbro Dambrug samt Skærdal Bæk 6485 x 0,5 1,5 22,36 4,5 23

24 Tabel 1: Fortsat Station Bundbredde (meter) Fald ( ) Anlæg Bundkote m DVR90 Bemærkninger 4, Gammelt brofundament, vandslug 3 m 6067 x x x 22, Naturvandløb uden krav til dimensioner eller vandføringsevne. Det tilstræbes, at vandløbet skal have et naturligt slynget forløb med varierende bund- og dybdeforhold. Udløb af undersøgelsesområde 3270 x x x 18,28 *: Stemmeværk ved Volstrup Dambrug. Flodemål = 27,73 m DVR90. indstillelige stigborde med et samlet vandslug på 4,1 m. Ejer: Volstrup Dambrug. Godkendelse: Landvindingskommissionskendelse af 25. august **: Stemmeværk ved Stenildbro dambrug. Flodemål = 24,21 m DVR90. Fisketrappe. 4 indstillelige Stigborde med et samlet vandslug på 3,4 m. Ejer: Stenildbro Dambrug. Godkendelse: Landvindingskommissionskendelse af 20. august

25 Figur 15: Simested Å s udløb under Volstrup Mølle. Det fremgår, at stemmeværket er forsynet med en fisketrappe af modstrømstypen. Figur 16: Stemmeværket ved Stenildbro Dambrug i Simested Å s st findes kort nedstrøms landevejsbroen ved Løgstørvej. I forgrunden til venstre ses indtaget til dambrugets fødekanal med tilhørende risteanlæg i Simested Å s st

26 Figur 17: Stemmeværket ved Stenildbro Dambrug set fra nedstrøms side i Simested Å s st Det fremgår, at stemmeværket er forsynet med en fisketrappe af bassintypen. I baggrunden ses Simested Å s passager under Løgstørvej i vandløbets st st Bækken gennem Store Rørbæk Bækken er i henhold til regulativet m lang, hvoraf de nedstrøms ca. 960 m ligger inden for undersøgelsesområdet. Vandløbet er medstrøms stationeret og dets regulativmæssige dimensioner for strækningen fremgår af tabel 2. Som nævnt er der i forbindelse med den tekniske forundersøgelses gennemført nyopmåling af vandløbet på strækningen beliggende inden for undersøgelsesområdet, svarende til ca. 1 km vandløb. Længdeprofil for den opmålte strækning fremgår af bilag 2, der viser, at vandløbets faktiske fald er i god overensstemmelse med de regulativmæssige dimensioner. Der fremgår af bilag 2 (og af tabel 3), at Bækken gennem Store Rørbæk generelt har et godt varieret fald på mellem ca. 2 og ca. 9. Ca. 150 m opstrøms udløbet i Simested Å findes der imidlertid et ca. 50 m langt stryg, hvor det regulativmæssige fald er 24, men faldet er, som det fremgår af bilag 2, reelt lidt større. 26

27 Tabel 2: Regulativmæssige dimensioner for den strækning af Bækken gennem Store Rørbæk, der ligger inden for undersøgelsesområdet. Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Nørager Kommune 1996). Alle koter i DVR90. Station Bundbred Fald Anlæg Bundkote Bemærkninger de x x x m DVR m 2,4 34,30 Udløb gammel jernbanedæmning 1271 x 34,29 5, x 33,58 9, x 32,37 4, ,5 x 1 31,87 4, x x x 30,08 24 Stryg 2090 x x x 28,87 0,6 3,7 1, x x x 28,45 Udløb i Simested Å Døstrup Bæk Døstrup Bæk er i henhold til regulativet m lang, hvoraf de nedstrøms ca. 855 m ligger inden for undersøgelsesområdet. Vandløbet er medstrøms stationeret, og dets regulativmæssige dimensioner for strækningen fremgår af tabel 2. I 2009 gennemførte Mariagerfjord Kommune (Mariagerfjord Kommune 2009) et restaureringsprojekt der omfatter en strækning på ca. 1 km i vandløbets nedstrøms ende ved udløbet i Simested Å. Projektet blev gennemført blandt andet på baggrund af, at Døstrup Bæk gennem mange års vedligeholdelse havde fået dimensioner, der især med hensyn til bundbredden var blevet væsentligt større end de regulativmæssige dimensioner. Projektet omfattede oprensning af sandaflejringer, udlægning af større enkeltsten, udlægning af stenøer, indsnævring af vandløbsprofilet med sten, forlængelse af stryg samt udlægning af gydebanker. 27

28 Længdeprofil for den restaurerede strækning af Døstrup Bæk fremgår af bilag 3, som viser de i 2009 projekterede forhold for den nedstrøms kilometer af vandløbet. Tabel 3: Regulativmæssige dimensioner for den strækning af Døstrup Bæk, der ligger inden for undersøgelsesområdet. Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Hobro Kommune 1993) samt restaureringsprojekt (Mariagerfjord Kommune 2009). Alle koter i DVR90. Station Bundbredde (meter) Fald Anlæg Bundkote m DVR90 Bemærkninger 6150 x x 29, ,5 29,45 Indløb i undersøgelsesområde ,85 29,40 Stålbro, indløb motorvej, Vejdirektoratet ,85 0,6 29,37 Stålbro, udløb motorvej 6575 ø1,5 1,5 29,23 Rørbro, indløb, privat eje 6581 ø1,5 29,23 Rørbro, udløb ,5 x 29,22 Stryg start 6683 x x 28,38 Stryg slut 1,8 0, x x x 28,10 Udløb i Simested Å Skørbæk Som tidligere nævnt er Skørbæk et privat vandløb, hvorfor der ikke foreligger regulativmæssige dimensioner. Vandløbet er imidlertid målt op i forbindelse med projektet, og længdeprofil for den opmålte strækning fremgår af bilag 4. Det fremgår, at vandløbets fald på strækningen frem til Skørbæk Dambrugs stemmeværk i ca. st. 570 er fladt, mens der herefter findes en ca. 200 m langstrækning med godt fald. På de nedstrøms ca. 100 m frem mod Simested Å flader faldet igen ud. 28

29 Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug er ligeledes privat vandløb, hvorfor der ikke foreligger regulativmæssige dimensioner. Vandløbet er ligeledes målt op i forbindelse med projektet, og længdeprofil for den opmålte strækning fremgår af bilag 5. Det fremgår, at vandløbet på stort set hele strækningen har et jævnt godt fald, samt at det på hovedparten af strækningen ligger relativt terrænnært. Vedligeholdelse Det fremgår af regulativet for Simested Å (Nordjyllands Amt 1991), at der på strækningen gennem undersøgelsesområdet gennemføres 2 årlige grødeskæringer, der gennemføres som strømrendeskæring i de bredder, der fremgår af tabel 4. Terminen for de 2 skæringer er henholdsvis inden uge 26 og inden uge 36. Vedligeholdelsen for strækningen mellem st og st er dog ændret ved et tillægsregulativ fra 2003 (Nordjyllands Amt 2003). På den omtalte strækning er grødeskæringen reduceret til kun at omfatte 1 årlig skæring, der skal finde stede inden udgangen af uge 36. De i tabel 4 omtalte vedligeholdelsesbredder er fortsat gældende. Tabel 4: Vedligeholdelsesbredder for strækningen af Simested Å gennem undersøgelsesområdet (Nordjyllands Amt 1991). Station 3270 Vedligeholdelsesbredde 3,0 x 4, x 4, x 4, x 2, x 29

30 I Bækken gennem Store Rørbæk gennemføres 2 årlig grødskæringer, der foretages i perioderne 1. juni juli og 15. september oktober (Hobro Kommune 1993). Grøde skæres i en strømrende på 0,5 m bredde. I Døstrup Bæk gennemføres 3 årlige grødskæringer med terminerne 1. juni - 1. juli, 1. august - 1. september og 1. oktober oktober (Hobro Kommune 2000). På strækningen fra st til st skæres grøden i en strømrende på 1,2 m, mens strømrenden på strækningen nedstrøms frem til udløbet i Simested Å skal være 1,4 m bred. Afvandingstilstand og vandbalance Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til Simested Å ved udløbet af undersøgelsesområdet ved st opgjort til 81,3 km². I den opstrøms ende af undersøgelsesområdet syd for den gamle jernbanebro er oplandet til vandløbet opgjort til 14,5 km² i st I forbindelse med opgavens løsning er der ligeledes udtaget oplande til de større åbne tilløb, som findes inden for projektstrækningen. Samtlige udtagne oplande er vist i tabel 5. På baggrund af oplandende i tabel 5 kan det beregnes, at det laterale opland (direkte opland) til Simested Å inden for projektområdet kan opgøres til 7,6 km². Herfra skal trækkes arealet af det fremtidige vådområde, idet dette ellers vil indgå 2 gange i beregningerne. Tabel 5: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet ved Simested Å. Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² 5780 Simested Å ved udløbet af undersøgelsesområdet 81, Skærdal Bæk 9, Simested Å lige opstrøms Skærdal Bæk 70, Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug - Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug - Opstrøms ende ved udløb fra sø 8191 Simested Å lige opstrøms Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug 2,6 1,0 66,1 30

31 9922 Skørbæk 2,3 - Skørbæk ved indløb i undersøgelsesområde 2, Simested Å lige opstrøms Skørbæk 66, Døstrup Bæk 33,1 - Døstrup Bæk ved indløb i undersøgelsesområde 32, Simested Å lige opstrøms Døstrup Bæk 26, Bækken gennem Store Rørbæk 11,3 - Bækken gennem Store Rørbæk ved indløb i undersøgelsesområde 10, Simested Å lige opstrøms Bækken gennem Store Rørbæk 14, Simested Å ved indløb i undersøgelsesområdet 14,5 Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Til fastlæggelse af karakteristiske afstrømningsværdier for vandløbene inden for undersøgelsesområdet er der anvendt vingemålinger gennemført på 3 lokaliteter beliggende i eller tæt på undersøgelsesområder (figur 18), nemlig på målestederne , og I Simested Å opstrøms Døstrup Bæk ( Simested Å, vejbro Rørbæk - Døstrup) er der foretaget 16 vingemålinger i perioden I Døstrup bæk er der anvendt 13 vingemålinger foretaget i perioden på målestation (Døstrup Bæk, ns. Døstrup Dambrug), der er beliggende i Døstrup Bæk umiddelbart nedstrøms stryget kort opstrøms indløbet i undersøgelsesområdet. Endelig er der i Simested Å nedstrøms Døstrup Bæk gennemført 11 vingemålinger i på lokalitet (Simested Å, os. Volstrup Dambrug). De beregnede afstrømningsværdier for de gennemførte vingemålinger er korrigeret til den hydrometriske referenceperiode på grundlag af data fra målestationerne 17.03, Simested Å, Sdr. Borup (opland 223 km², driftsperiode ( ) og 17.05, Simested Å, Skive - Hobrovej (opland 218 km², driftsperiode ( ). De karakteristiske afstrømningsværdier fremgår af tabel 6. De karakteristiske afstrømninger angivet i tabel 6 gælder for henholdsvis Simested Å opstrøms Døstrup Bæk, Døstrup Bæk og Simested Å nedstrøms Døstrup Bæk. Afstrømningerne for Døstrup Bæk anvendes ligeledes til vurdering af vandføringen i de øvrige tilløb, idet der ikke findes et andet bedre datagrundlag for disse. Reelt vil minimum være mindre, og maksimum vil være større i tilløbene set i forhold til afstrømningerne i Døstrup Bæk, hvorimod middelafstrømningerne vil være de samme. I tabel 7 er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for de pågældende lokaliteter. 31

32 Figur 18: Beliggenhed af de 3 vingemålesteder, der sammen med målestation Simested Å, Sdr. Borup og målestation Simested Å, Skive - Hobrovej danner grundlag for beregningen af de karakteristiske afstrømninger. 32

33 Tabel 6: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Simested Å ved undersøgelsesområdet for den hydrometriske referenceperiode Afstrømning l/sek/km² Sommer middel Medianminimum Årsmiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10-årsmaksimum Simested Å, opstrøms Døstrup Bæk 8,8 11,8 14,0 15, Døstrup Bæk 5,8 7,1 9,1 10, Simested Å, nedstrøms Døstrup Bæk 7,1 9,2 11,3 12, Tabel 7: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Simested Å på 16 lokaliteter i undersøgelsesområdet. Vandføringerne er afrundet til højst 3 betydende cifre. Lokalitet Opland km² Median minimum Sommermi ddel Årsmiddel Vintermiddel Median maksimum 10-års maksimum Simested Å ved udløbet af undersøgelsesområ det 81, Skærdal Bæk 9, Simested Å lige opstrøms Skærdal Bæk 70, Tilløb fra nord 2, Tilløb fra nord, udløb fra sø Simested Å lige opstrøms Tilløb fra nord ,

34 Skørbæk 2, Skørbæk ved indløb i undersøgelsesområ de Simested Å lige opstrøms Skørbæk 2, , Døstrup Bæk 33, Døstrup Bæk ved indløb i undersøgelsesområ de Simested Å lige opstrøms Døstrup Bæk Bækken gennem Store Rørbæk Bækken gennem Store Rørbæk ved indløb i undersøgelsesområ de Simested Å lige opstrøms Bækken gennem Store Rørbæk Simested Å ved indløb i undersøgelsesområ det 32, , , , , ,

35 Vandstande Til belysning af vandstanden i forskellige situationer og på forskellige lokaliteter i undersøgelsesområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af vandspejlsberegningsprogrammet VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske vandføringer (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum, og 10 års maksimum). De anvendte Manningtal fremgår af tabel 8. Tabel 8: Anvendte Manningtal (vandløbets ruhed) ved de gennemførte vandspejlsberegninger. Karakteristisk afstrømning Manningtal 2 årlige grødeskærin ger 1 årlig grødeskærin g ingen grødeskærin g Medianminimum og sommermiddel Vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført beregninger af de eksisterende vandstandsforhold i alle større vandløb inden for undersøgelsesområdet, dog ikke for Skærdal Bæk. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). Resultaterne fremgår af bilag 1-5. De eksisterende vandstandsforhold i Simested Å fremgår af bilag 1. Det fremgår heraf, at undersøgelsesområdets opstrøms afgræsning findes ved et stryg lige nedstrøms ca. st Dette betyder blandt andet, at der kan gennemføres ret betydelige restaureringstiltag på strækningen nedstrøms, uden at der sker påvirkninger af vandstanden opstrøms undersøgelsesområdet. Det fremgår ligeledes af bilag 1, at Simested Å på strækningen fra indløbet i undersøgelsesområdet og frem til Volstrup Dambrug ligger dybt i terrænet med en afstand fra terræn til middelvandspejlet på typisk 1,0-1,5 m, og på denne strækning sker der ikke oversvømmelser selv ved en 10-års maksimum afstrømning. På strækningerne nedstrøms både mellem Volstrup Dambrug og Stenildbro Dambrug og nedstrøms Stenildbro Dambrug ligger vandløbet væsentligt højere i terrænet, og på flere delstrækninger er afstanden fra middelvandstand til terræn 0,5 m eller mindre. Derfor sker der under de eksisterende forhold oversvømmelser af de nærliggende arealer ved ekstremt store afstrømninger, hvilket er mest udtalt på den nedstrøms ca. 1 km lange strækning frem mod Stenild Bro og på strækningen nedstrøms Stenild Bro dambrug. Det fremgår ligeledes af bilaget, at vandstanden er tydeligt stuvningspåvirket ved de 2 dambrug, hvilket er mest udtalt ved Volstrup Dambrug, hvor stuvningsstrækningen har en længde af mange hundrede meter. Ved Stenildbro Dambrug er stuvningsstrækningen væsentligt kortere, og den omfatter kun ca. 300 m. 35

36 De eksisterende vandstandsforhold i Bækken gennem Store Rørbæk er vist i bilag 2. Det er tydeligt, at vanddybden er lav i bækken stort set uanset afstrømningen, og dette skyldes de generelt gode faldforhold som omtalt i afsnit 2.3. Vandstandsforholdene er ligeledes præget af de stejle stryg, der er beliggende i den nedstrøms ende af bækken, knap 200 m opstrøms udløbet i bækken. Stryget må resultere i dårlige passageforhold for både fisk og smådyr. Vandstandsforholdene for den i 2009 restaurerede del af Døstrup Bæk er vist i bilag 3. Ved undersøgelsesområdets opstrøms afgræsning findes et stryg lige nedstrøms ca. st Dette betyder ligesom for Simested Å, at der kan gennemføres ret betydelige tiltag på strækningen nedstrøms, uden at der sker påvirkninger af vandstanden opstrøms undersøgelsesområdet. Der findes ligeledes et stryg i vandløbets ca. st. 6600, og nedstrøms herfor er vandstanden tydeligt stuvet af vandstanden i Simested Å. De eksisterende vandstandsforhold i Skørbæk fremgår af bilag 4, der viser, at vandstanden i vandløbet ikke uventet er præget af Skørbæk Dambrugs stemmeværk, som medfører stuvning af vandet på en lang strækning opstrøms. Nedstrøms stemmeværket har Skørbæk et godt fald, men på den nedstrøms m lange strækning (afhængig af afstrømningshændelse) er vandstanden påvirket af vandstanden i Simested Å. Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug (bilag 5) har generelt et godt fald, og det ligger generelt relativt dybt skåret i terrænet, især på den opstrøms strækning. Ved den nedstrøms markvejsbro medfører et delvist nedbrudt rørunderløb, at der er sødannelse på arealerne lige opstrøms vejen. Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er overfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor denne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang set i forhold til det samlede opland. 36

37 Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt,. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Nørager (station 20560) og udgør 676 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til 16 % på årsbasis for denne station (Frich m.fl. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 784 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 349 mm/år. Planforhold Projektområdet er beliggende i Rebild og Mariagerfjord Kommune. Udpegning af lavbund Figur 19. Projektområdets beliggenhed i henholdsvis Rebild og Mariagerfjord Kommune samt udpegningen til Lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområder. Efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 12 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (udpeget i forbindelse med VMPII indsatsen). 37

38 Rebild Kommune Hovedparten af projektområdet beliggende i Rebild Kommuner er udpeget som lavbundsområde, der kan genoprettes til vådområde. Kun nogle mindre og perifere arealer i vådområdets yderkant herunder især omkring Volstrup, Stenildbro Dambrug og Rørbæk Hovedgård er, som det fremgår af figuren ovenfor, ikke udpeget som lavbundsområde. Mariagerfjord Mariagerfjord Kommune har i kommuneplanen udpeget både Lavbundsarealer og Lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområder. Projektområdet går helt ud til grænsen af udpegningen som Lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområder, men forventes at holde sig inden for udpegningen i kommuneplanen. Naturområde og Ådale Projektområdet er i Rebild og Mariagerfjord Kommuneplan udpeget som naturområde og Simested Å er i projektområdet udpeget som ådal. Jf. retningslinje i Rebild Kommuneplan og i Mariagerfjord kommuneplan gælder det for naturområder, at hensynet til natur- og landskabsinteresser varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde naturkvaliteten for områdets naturtyper, fastlagt efter principperne i kommunens naturplanlægningssystem. Jf. Retningslinje i Rebild Kommuneplan gælder det for udpegede ådale, at der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, som Forringer mulighederne for at opretholde/genskabe den naturlige hydrologi, Forringer naturværdierne i ådalene, Modvirker målopfyldelse i ådalenes Natura 2000-områder og vandløb samt de kystvande, som vandløbene munder ud i. Eksisterende spærringer m.m., som forringer mulighederne for at genoprette naturværdier og det naturlige samspil i ådalene, skal søges fjernet i videst muligt omfang og under hensyntagen til kultur- og landskabsværdier. Tilsvarende i Mariagerfjord Kommuneplan (retningslinje ) med den tilføjelse, at der som udgangspunkt ikke må foretages indgreb der: Modvirker målopfyldelse i den del af ådalenes natur, der er omfattet af kommunens Naturkvalitetsplan. Økologisk forbindelse Projektområdet er i Rebild og Mariagerfjord Kommuneplan udpeget som økologisk (vådbunds-)forbindelse. Jf. Rebild og Mariagerfjord Kommuneplan gælder det, at indenfor de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr, som forbindelserne skal sikre. Endvidere skal barrierer for 38

39 dyre- og plantelivet så vidt muligt undgås. Hvor et nyt anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås, skal virkningen reduceres mest muligt. Sø- og åbeskyttelseslinjer Simested å er i projektområdet omfattet af å-beskyttelseslinjer (150 m.) og er dermed beskyttet af naturbeskyttelseslovens 16. Bestemmelsens formål er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Landskabeligt interesseområde Projektområdet er udpeget som særligt værdifuldt landskab jvf. retningslinje og i henholdsvis Rebilds - og Mariagerfjords Kommuneplan og de særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Kirker, kulturmiljøer og arkæologi Den sydlige halvdel af projektområdet er beskyttelsesområde med aftaleplaner i relation til Stenild kirke Udstrækningen af denne zone dækker ud over kirkens nære omgivelser også hvor kirkerne har fjernvirkning i landskabet og er bestemt af kirkernes arkitektur og synlighed i bebyggelsen og ikke mindst landskabsformen, der nogle steder gør det muligt at se kirkerne over meget store afstande. Jf. Rebild Kommuneplan Retningslinje skal der i planlægning og administration sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages. Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (Lands-)bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Fritid, lokalplaner Det tidligere Nørager Kommune (nu Rebild) har udarbejdet Lokalplan nr. 4.5, der omhandler etablering af en 18 hullers golfbane, 9 hullers træningsbane samt klubhus, indendørs træningsbane m.m. på et ca. 63 ha stort areal ved projektområdet (Volstrup). Ved Volstrup er der endvidere etableret en Fiskepark. I forbindelse med Volstrup Golf Center og Volstrup Fiskepark er der etableret ferielejligheder og lokalplan 230 udlægger et lokalplanområde til højst 22 golflejligheder på hver m2. Internationale Naturbeskyttelsesområder Projektområdet afvander ifølge Miljøportalen til meget sårbart Natura 2000 område. Simested Å er således 13,6 km nedstrøms projektområdet udpeget som habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale og Skravad bæk. Hjarbæk Fjord er endvidere udpeget som Fuglebeskyttelsesområde F24. 39

40 Ifølge DMUs faglige rapport nr. 635 om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, er følgende dyrearter registreret i det 10x10 km kvadrat der dækker projektområdet: sydflagermus, troldflagermus, markfirben, odder, spidssnudet frø og stor vandsalamander 1. Vandplan Kyst Regionplanretningslinjer, der ikke udtrykkeligt er eller bliver ophævet i kommuneplaner er forsat gældende med retsvirkning som landsplandirektiv. Kystvandet ved Simested Å s udløb i Hjarbæk Fjord er udpeget som Internationalt Naturbeskyttelsesområde og har som følge heraf skærpet målsætning ud over basismålsætningen (jf. Regionplan 2005). I udkast til Vandplan for Limfjorden er Hjarbæk Fjord målsat til god økologisk tilstand. Målsætningen for Hjarbæk Fjord er dog i dag ikke opfyldt og den er heller ikke klassificerbar. For så vidt angår indsatskatagorier for miljøfarlige forurenende stoffer er Hjarbæk Fjord under observation. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt begrundet i tekniske årsager. Vandløb I udkast til Vandplan for Limfjorden er hele vandløbssystemet Simested Å i projektområdet målsat til god økologisk tilstand (svarende til Faunaklasse 5 ). Vandløbstilstanden i dag er god (faunaklasse 5) eller moderat (faunaklasse 4) økologisk tilstand. For en enkelt vandløbsstrækning på 200 m ved Volstrup 30 m. vest for og parallelt med Rosbjergvej er tilstanden ukendt. 1 Oplysninger fra Rebild Kommunes notat om naturforhold ved Simested Å i forbindelse med Vådområdeprojekt Simested å midt. 40

41 Figur 20. Nuværende vandløbstilstand i projektområdet (data fra Miljøministeriets hjemmeside, det bemærkes, at tilløb ved Stenild Højgaard i den supplerende høring også er udpeget som naturligt vandløb. Vandløbet er påvirket af et regnvandsudløb og fem dambrug, hvoraf Stenildbro og Skærdal Dambrug er sammenlagt til ét Røjdrup Fiskeri. Tabel 9. Belastning fra regnvandsudløb og dambrug i projektområdets opland. Udlednings Nr. B * * * Kilde Regnvandsudløb Døstrup Skørbæk Volstrup Stenildbro Skærdal Motorveje Dambrug Dambrug Dambrug Dambrug Dambrug Type SF Total Areal (ha) 35,0 Red. Areal (ha) 13,7 Vand (m3/år)

42 COD (kg /år) BI5 (kg/år) (9.414) (8.562) 1582 (0) N (kg/år) (4.234) (3.770) 546 (0) P (kg / år) (350) 345 (313) 43 (0) Indsats Ingen Ingen Ingen Tal i parentes angiver udledning i Figur 21. Vandløbspåvirkningerne i projektområdet (data fra Miljøministeriets hjemmeside, Det bemærkes, at tilløb ved Stenild Højgaard i den supplerende høring dec også er udpeget som naturligt vandløb. Indenfor projektområdet skal der i forhold til udkastet til Vandplan 2 for Limfjorden foretages ændret vandløbsvedligeholdelse på 3 delvandløbsstrækninger inden for projektområdet: Simested Å fra Stenild Bro og ~900 m. opstrøms. De sidste ~450 m. af Døstrup Bæk inden udløb i Simested Å. 2 Jf. den supplerende høring dec

43 De sidste ~250 m. af Skørbæk inden udløb i Simested Å. For en stor del af strækningen Simested Å er der i udkast til vandplan endvidere indsatskrav om restaurering af vandløbet. Figur 22. Vandløbsstrækninger med indsatskrav om restaurering i Simested Å. Der er ifølge udkast til Vandplan for Limfjorden også indsatskrav i forhold til flere spærringer i forbindelse med projektområdet. 43

44 Tabel 10. Spærringer i projektområdet. UTM X UTM Y Vandløb Placering på kort Mål i kontinuitet ok Spærrings-type , ,33411 Simested Å Ved Løgstørvej Nej 1 (Stenildbro dambrug) , ,582 Simested Å V. Rosbjergvej Nej 1 (Volstrup dambrug) , ,44987 Skørbæk Første fra nord Nej 14 (reguleringsbygværk) , ,57173 Skørbæk Anden fra nord Nej 14 (reguleringsbygværk) , ,40157 Skørbæk Tredje fra nord Nej 14 (reguleringsbygværk) , ,09276 Skørbæk Fjerde fra nord Nej 14 (reguleringsbygværk) , ,0455 Skørbæk Femte fra nord Nej 14 (reguleringsbygværk) , ,77006 Skørbæk Sjette fra nord Nej 1 (Skørbæk dambrug) , ,7684 Døstrup Bæk Et fra vest Nej 14 (reguleringsbygværk) , ,6432 Døstrup Bæk To fra vest Nej 14 (reguleringsbygværk) , ,51441 Døstrup Bæk Ikke vist Nej 1 (Døstrup dambrug) , ,76549 Bæk st. Rørbæk Nej 14 (reguleringsbygværk) 44

45 Begrundet i faglig viden er fristen for målopfyldelse indenfor projektområdet udskudt på en 200 m strækning i grøften der fra syd løber ud i Simested å ved Volstrup 30 m. vest for Rosbjergvej og parallelt med denne. Simested Å, Døstrup Bæk og Skørbæk er for så vidt angår indsatskategorier for miljøfarlige forurenende stoffer under observation i hele projektområdet. Jordbundsforhold Jordbunden i området beskrives ud fra eksisterende kilder herunder den geologiske overfladekartering, samt eventuelle geotekniske undersøgelser, der tidligere er gennemført ved etablering af tekniske anlæg i området. Den geologiske overfladekartering findes på Jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet fremgår af figur 23. Figuren viser, at meget væsentlige dele af undersøgelsesområdet er humusjord, mens de resterende dele samt væsentlige dele af det direkte opland er sandjord af forskellig type. Figur 23 : Jordbundsforhold i undersøgelsesområdet ved Simested Å. Kilde: arealinfo.dk. 45

46 I figur 24 er vist boringer fra Jupiter databasen, som ligger i eller ved undersøgelsesområdet langs Simested Å ( Figur 24 : Udsnit af Jupiter databasen viser gennemførte boringer i og omkring undersøgelsesområdet ved Simested Å. Det fremgår af figur 24, at der kun findes få boringer beliggende inden for undersøgelsesområdet. En del af boringerne indeholder ikke oplysninger om jordtypen i de øverste jordlag, og i de få boringer, hvor der findes oplysninger er jorden i toppen af profilet angives til sand eller grus. Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet ved Simested Å er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel på baggrund af vandspejlsberegninger ned gennem Simested Å på baggrund af de opmålte dimensioner. De arealer, der er direkte påvirket af vandløbets vandspejl er vurderet ud fra en sommermiddelvandføring, der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 46

47 1,0 m over det frie grundvandspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Det skal bemærkes, at sommermiddelvandstanden i Simested Å under de opmålte dimensioner generelt ligger lidt højere (5-10 cm) end vintermiddelvandstanden, selv om de tilsvarende afstrømninger er noget forskellige. Dette skyldes, at ruheden i vandløbet er væsentligt større om sommeren på grund af grødevæksten, hvorfor vandstanden i gennemsnit er lidt højere om sommeren end om vinteren. Dette forhold fremgår af bilag 1, der viser længdeprofil for Simested Å med beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger, herunder også sommer - og vintermiddel. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen (og ved vintermiddelvandføringen), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbets vandspejl. Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil periodevis kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbet Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes af vandstanden i vandløbet. Beregningerne er gennemført ud fra opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold, som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er vist på tegning 002, mens arealopgørelsen fremgår af tabel 11. Som det fremgår af tabellen, har 51,9 ha en afvandingsdybde under 1,00 m med den eksisterende sommerog vintermiddelvandstand i undersøgelsesområdet ved Simested Å. Afvandingstilstanden på den resterende del af det undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Som det fremgår af tegning 001, findes der arealer, der er vist med vådbundssignatur, men som ikke er farvelagt ved analysen (tegning 002). Arealerne vist med vådbundssignatur på tegning 001 er således vådområder, hvis vandstand for en del af arealerne ikke er direkte styret af vandstanden i vandløbene, og der må være tale om trykvand fra skrænterne omkring vandløbet. Disse områder er vist med særskilt signatur på tegning

48 Tabel 11: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold. Arealklassifikation Areal ha Areal % Frit vandspejl (vandløb og søområder) 0,4 0,7 Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) 2,9 5,5 Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) 8,9 17,1 14,5 28,0 25,3 48,7 I alt 51,9 100,0 Arealanvendelse Arealerne inden for undersøgelsesområdet anvendes generelt ekstensivt, og der findes kun i mindre omfang arealer, som indgår i landbrugsmæssig omdrift. Disse er primært beliggende i den nordlige brede del af ådalen og nord for tilløbet af Døstrup Bæk, hvor Simested Å er reguleret og ret dybt nedskåret i terrænet. Næringsstofbelastning Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastning (og senere kvælstoffjernelse i konsekvensafsnittet) med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning, med de seneste rettelser fra marts 2011 (kilde: En vigtig forudsætning for en vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde (resultatet af beregningerne er vist i bilag 1). 48

49 Til vurdering af kvælstof tilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 349 mm (DMI station 20560; Nørager), hvor årsnedbøren er opgjort til 676 mm. Korrigeret for shelter (B: 16 %), kan der beregnes en årsnedbør på 784 mm. Den aktuelle fordampning er 435 mm. Ud fra ovenstående jordbundsanalyse vurderes det, at ca. 95 % af jorden inden for vandløbsoplandet og de direkte oplande er sand. Det direkte opland er opdelt i i alt 11 deloplande, hvor dyrkningsgraden indenfor hvert delopland er beregnet. Dyrkningsgraden varierer fra % (bilag 16), mens det er anslået, at ca. 45 % af vandløbsoplandet består af dyrkede arealer. Det samlede opland til Simested Å opstrøms for projektgrænsen er opgjort til 1431 hektar. De direkte oplande er opgjort til 1008 hektar, hvor også de nederste dele af Bækken gennem Store Rørbæk (opland 1130 hektar delopland 11 på 44 hektar) og de nederste dele af Døstrup Bæk (opland 3310 hektar delopland 1a på 19 hektar). I beregninger af den samlede kvælstoftransport indgår desuden transporten fra Skærdal Bæk (opland 987 hektar), Døstrup Bæk (opland 3254 hektar) og Skørbæk (opland 233 hektar). Ved beregning af det årlige kvælstoftab per hektar opland tages udgangspunkt i nedenstående formel: N tab = 1,124 exp(-3, ,758 ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 D) hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per hektar nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbørsoverskuddet) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. På denne baggrund kan kvælstoftransporten til området opgøres som vist i tabel 12. Tabel 12: Kvælstoftransport til projektområdet ved Simested Å (afvigelser skyldes afrundinger i tabellen). * i opgørelsen indgår ligeledes de 3 større vandløb til Simested Å. Kvælstoftab pr ha direkte opland, Ntab 13,9 kg N/ha/år Kvælstoftab pr ha vandløbs opland, Ntab * 9,3 kg N/ha/år Kvælstoftab pr ha indenfor projektgrænse, Ntab 18,1 kg N/ha/år Årligt tab af kvælstof i det direkte opland 14,1 tons N Årligt tab af kvælstof i vandløbsoplandet * 55,5 tons N Årligt tab af kvælstof indenfor projektområdet 1,7 tons N Samlet årligt tab af kvælstof 71,2 tons N 49

50 Fosfor Fosfortransporten til Simested Å baseres på litteraturværdier og en punktmåling fra Simested Å nedstrøms projektområdet, i dette tilfælde fra landovervågningsoplandene (LOOP) samt måling af total-fosfor i juli Det vurderes, at fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand til projektområdet er nogenlunde sammenlignelige med de koncentrationer, der er målt i Bolbro Bæk, der er et af de sandede landovervågningsoplande. Bolbro Bæk vurderes at være sammenlignelig med Simested Å, idet begge har sandjordsoplande og har en stor afstrømning. I Bolbro Bæk er der som gennemsnit målt total-fosfor koncentrationer på 83 μg/l (Grant m.fl., 2007), mens resultaterne fra Simested Å fra juli 2011 viste en koncentration på 82 μg/l. I det følgende er der derfor benyttet en fosforkoncentration på 100 μg total-p/l, idet koncentrationen af total-fosfor målt i juli vurderes at være lavere end årsgennemsnittet på grund af planteoptag og lav vandføring (læs: sedimenttransport). Tages der udgangspunkt i et opland til Simested Å inklusiv de 5 bække og de direkte oplande på godt hektar (= 10 km 2 ) og en karakteristisk årsmiddelafstrømning på 11,3 l/s/km 2, vil det resultere i samlet fosfortransport til projektområdet på kg total-p/år, svarende til en oplandskarakteristisk fosfortransport på 0,29 kg fosfor per hektar opland. Okker Området for hele projektet ved Simested Å er ifølge okkertemaet på arealinfo.dk klassificeret som klasse IV Ingen risiko for okkerudledning (figur 25). Der er så vidt det er Orbicon bekendt ikke i nyere tid foretaget undersøgelser af okkerbelastning eller foretaget målinger af jern i Simested Å, men det kan bekræftes fra feltundersøgelserne langs hele projektområdet, at der intet sted langs Simested Å er observeret forekomst af okker. 50

51 Figur 25: Risiko for okkerudledning ved Simested Å. Grønne markeringer er klasse IV Ingen risiko for okkerudledning. Tekniske anlæg Veje og broer Som det fremgår af figur 4, passerer 2 broer over Simested Å inden for undersøgelsesområdet, nemlig Volstrup Bro og Stenild Bro. Volstrup Bro ligger dog nedstrøms den strækning, hvor det er tanken af Simested Å s vandstand hæves, hvorfor broen ikke vil blive påvirket af projektet. Det samme gælder for 51

52 Stenild Bro, idet denne passerer Simested Å på en strækning, hvor der ikke gennemføres ændringer af vandløbets vandstand. Desuden passeres Døstrup Bæk i dennes st af en ø 1,5 m Rørbro. Vandløbet ændres ikke på denne strækning, hvorfor broen ikke påvirkes. Herudover passeres Skørbæk af en bro (Rosbjergvej) ca. 500 m opstrøms vandløbets udløb i Simested Å. Endelig passeres tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug af en markvej kort opstrøms udløbet i Simested Å. Bygninger Lige opstrøms Volstrup Bro ligger ejendommen Volstrup Mølle, hvis bygninger potentielt vil kunne blive berørt af projektet, såfremt vandstandshævningen i Simested Å bliver betydelig. Ingen yderligere bygninger ligger på terræn så lavt, at de vil kunne blive berørt ved projektgennemførelsen. Som nævnt ovenfor er dette imidlertid ikke sandsynligt, da bygningerne ligger nedstrøms den strækning, hvor der gennemføres ændringer i vandløbets vandstand. Ledninger Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsejerregistret LER. Det fremgår af søgningen, at der findes følgende ledningsejere i eller nær undersøgelsesområdet: Global Connect A/S, HEF NET A/S, Naturgas Midt-Nord I/S, Nørager Vandværk, Rørbæk Vandværk, Rebild Kommune, TDC A/S, Yousee A/S, Telia Danmark, og Vejdirektoratet. Det skal bemærkes, at det område, der er søgt oplysninger i, generelt er noget større end det område, der vil kunne blive påvirket ved gennemførelse af projektet. Der er derfor fremkommet oplysninger om ledningsanlæg, der ikke vil kunne blive berørt af projekterne, og kun de ledningsanlæg, der potentielt vil kunne blive berørte er indtegnet på kort og omtalt nedenstående. Alle relevante ledningsoplysninger fremgår af tegning 001. HEF har oplyst, at de har et elkabel, som passerer Simested Ådal igennem undersøgelsesområdet lige syd for Stenildbro Dambrug. Der findes ligeledes et kabel, som fra øst forsyner dambruget. HEF har ligeledes kabler, som passerer undersøgelsesområdet på begge sider af Volstrup Bro. Der findes desuden 2 elkabler, som passerer Skørbæk på begge sider af broen ved Volstrupvej. Herfra passerer et kabel mod nordvest til forsyning af Døstrup Dambrug. Endelig har HEF et elkabel, som passerer ind i undersøgelsesområdet lige syd for bakken Rosbjerg. Kablet, der er et 20 kv kabel, løber fra en vindmølle i ådalsskrænten på tværs af ådalen og frem til en af nedennævnte 20 kv luftledninger lige over for tilløbet af Døstrup Bæk. HEF har desuden oplyst, at der findes en 60 kv luftledning, der passerer øst - vest over den brede del af ådalen i den opstrøms ende af ådalen. Ledningen er monteret på stålmaster, som er funderet på betonelementer (figur 26). Ledningen passerer Simested Å i dennes ca. st

53 Herudover har HEF A/S oplyst, at der findes flere 20 kv luftledninger, hvor ledninger er monteret på træmaster (figur 27). HEF A/S har imidlertid overfor Limfjordsrådets Sekretariat oplyst, at alle 20 kv luftledninger er planlagt nedtaget/kabellagt inden udgangen af Det er derfor vigtigt, at dette verificeres i forbindelse med en eventuel detailprojektering, således at der ved projektgennemførelsen tages hensyn til enten luftledningerne eller til de nye kabler. I forundersøgelsen er der alene taget hensyn til luftledningen og dennes master, da den planlagte kabelføring ikke er kendt. TDC og Telia har oplyst, at de begge har telekabler, som passerer Simested Å langs Stenild Bro. TDC har ligeledes et telekabel, der passerer Simested Å ved Volstrup Bro, hvorfra kablet forløber videre langs Volstrupvej, hvor det passerer Skørbæk lige syd for dambrug. Ved ejendommen Skørbækgård passerer en forgrening af telekablet vest om ejendommen og mod syd ud af undersøgelsesområdet. Som det fremgår af tegning 001, findes der ud over de nævnte ledninger yderligere ledninger i området, men ingen af disse passerer gennem undersøgelsesområdet. Den nærmeste af disse er en naturgasledning, der passerer Døstrup Bæk mellem Døstrup Dambrug og motorvejen langs undersøgelsesområdet afgrænsning. I dette Figur 26: 60 kv luftledning, der passerer den brede nordlige ådal i Simested Å s ca. st

54 Figur 27: 20 kv luftledning, i den brede nordlige del af ådalen. For placering af master henvises til tegning

55 Naturforhold Som det fremgår af figur 28, er naturindholdet i undersøgelsesområdet stort. Figur 28: Arealer og vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for undersøgelsesområdet ved Simested Å. 55

56 Meget væsentlige dele af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelses af særlige naturområder. Størsteparten af 3 områderne er kortlagt som enge, mens der findes moser i mindre omfang. På flere strækninger er den flade del af ådalen kortlagt som eng (eller mose), mens skråningerne mod det højere terræn er overdrev. Alle vandløbestrækninger samt en del grøfter i undersøgelsesområdet er ligeledes omfattet af 3, hvor ændringer kræver dispensation. Figur 29: Kildevæld samt værdifulde naturområder i og ved undersøgelsesområdet ved Simested Å. Registreringerne er leveret af Rebild Kommune. Den røde streg er kommunegrænsen mellem Rebild og Mariagerfjord Kommune. 56

57 Rebild Kommune har undersøgt de eksisterende naturforhold i undersøgelsesområdet og leveret resultaterne i form af MapInfo tabeller, der viser beliggenheden af registrerede kildevæld samt beliggenheden af værdifulde naturområder, hvor det ikke er ønskeligt at ændre de eksisterende hydrologiske forhold (figur 29). Som det fremgår af figuren, findes der en række kildevæld i undersøgelsesområdet, som primært er beliggende i områdets opstrøms ende især på vestsiden af Simested Å. Herudover findes der kildevæld ved Bækken gennem Store Rørbæk samt ved det lille Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug. Ved projektets gennemførelse skal det i forbindelse med detailprojekteringen sikres, at der skabes fri passage og kontinuitet mellem åen og de større kildevæld. Områderne med værdifuld natur findes primært omkring strækningen af Simested Å mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug, hvor der ikke er planlagt ændringer af vandløbet. Herudover findes der værdifulde naturområder i den nordlige del af undersøgelsesområdet Figur 30. Oversigtkort over projektområdet med den vejledende 3 registrering. 57

58 Delområde 1 Figur 31. Delområde 1 med angivelse af 3 beskyttet natur. Delområde 1 er karakteriseret ved store flade engarealer, hvoraf de fleste er kulturpåvirkede. Nogle af engene er registreret som 3 beskyttede, mens en del ikke er (se kort over delområde 1). Simested Å udgår i delområde 1 grænsen mellem Mariagerfjord Kommune (mod øst) og Rebild Kommune (mod vest). 58

59 Figur 32. Udsigt fra vest mod øst i delområde 1. Simested å løber bag ved køerne. Naturtilstanden for engområderne vurderedes til at være moderat (III), og rent botanisk er arealerne præget af kulturgræsser, og relativt intensivt græsset eller slået. Enkelte steder er der vældområder og her er plantevæksten præget af vandet der kommer op. Fra disse områder er bla. registreret: Sideskærm, Dyndpadderok, Top-star, Toradet star og Kær-tidsel. 59

60 Delområde 2 Figur 33. Delområde 2 med angivelse af 3 beskyttet natur. 60

61 Delområde 2 er karakteriseret ved en smallere ådal med tydelige skrænter langs siderne. Det gør sig især gældende på den nord-syd gående del af området, hvor enten overdrev på vestsiden eller skovklædte skråninger på østsiden udgør en tydelig grænse for ådalen. Omkring Volstrup flader terrænet lidt mere ud. Området er præget af beskyttede enge og moser, primært rigkær. På vestsiden af Simested Å er der afgræsning på en del af arealerne med enten køer eller heste. På østsiden af Simested Å, er der pt. ingen pleje af de vandløbsnære arealer. Fra arealerne er bla. registreret Næb-star, Tue-star, Top-stor, Toradet star, Alm. star, Kragefod, Sump-kællingetand, Hjertegræs, Vellugtende gulaks, Kær-tidsel, Trævlekrone, Tormentil, Sideskærm, Vandmynte, Gifttyde, Tykbladet ærenpris og Gul iris. Naturtilstanden er vurderet fra god til moderat (II-III). Figur 34. Delområde 2. Udsigt fra syd mod nord. Her ses heste der afgræsser både overdrev og rigkær. 61

62 Delområde 3 Figur 35. Delområde 3 med angivelse af 3 beskyttet natur. 62

63 Delområde 3, der ligger syd for Løgstørvej er karakteriseret ved en fladere og bredere ådal. Næsten alle de vandløbsnære arealer er registreret som beskyttet natur, primært eng. Engene er kulturpåvirkede, og på vestsiden af åen findes en del større dræn og grøfter, der bevirker at engene er relativt tørre. Tættest ved åen er der højstaude-/rørsump. Af arter på arealerne er bla. fundet: Topstar, Sump-kællingetand, Gifttyde, Sværtevæld, Toradet star og Kær-tidsel. Størstedelen af delområdet udgøres dog af kulturenge, hvor der er isået kulturgræsser og kløver. Naturtilstanden på arealerne er vurderet fra moderat til ringe (III IV). Figur 36. Delområde 3. Udsigt fra øst mod vest. Simested å løber i den lysebrune bræmme ca. midt i billedet. 63

64 Projektforslag De anlægsmæssige ændringer, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at optimere reduktion af kvælstofbelastning fra oplandet til Simested Å og dets tilløb. Foruden en forbedret kvælstoffjernelse forventes tiltagene også at forbedre de fysiske forhold, dels i den ret regulerede opstrøms del af vandløbet inden for projektområdet, og det vil også samtidig få afgørende positiv virkning på naturtilstanden og de landskabelige og rekreative værdier på de ånære arealer, især, hvor vandløbet nu er ret dybt skåret i terrænet. De samme gælder for især den nedstrøms del af Bækken gennem Store Rørbæk. De overordnede virkemidler, som anvendes er en generel/ permanent hævning af vandspejlet i Simested Å på en ca m lang strækning i opstrøms ende af projektområdet. Også den nedstrøms del af Bækken gennem Store Rørbæk gensnoes på en delstrækning. Desuden gensnoes et lille stykke af Simested Å nedstrøms Volstrup Dambrug. Vandstandshævningerne kombineres med en sløjfning/omlægning af udløbene fra hoveddrænene til terrænniveau, hvor det er muligt, uden påvirkninger uden for projektområdet. Med udgangspunkt i en sommermiddelafstrømning hæves vandstanden så meget, at vandløbet og det ånære terræn oversvømmes med jævne mellemrum. Niveauet afpasses i forhold til den ønskede fremtidige arealanvendelse, bl.a. i forhold til mulighederne for afgræsning, samt begrænsninger i forhold til påvirkningsomfanget i der udlagte projektområde. Som det fremgår af afsnit 1, er det aftalt, at der i forundersøgelsen opstilles 2 scenarier for etablering af vådområdet ved Simested Å. Disse 2 scenarier er opstillet i dialog mellem Limfjordsrådets Sekretariat, Rebild kommune og Orbicon. Scenarierne er opstillet på baggrund af de gennemførte registreringer omtalt i afsnit 2 og tager desuden udgangspunkt i vandplanens virkemidler med hensyn til restaurering samt ændret vedligeholdelse (Miljøministeriet 2010) Scenarie 1. Det er således besluttet at scenarie 1 har følgende indhold : Simested Å gensnoes relativt terrænnært på strækningen fra indløbet i undersøgelsesområdet (ca. st , eksisterende st.) til ret kort opstrøms Volstrup Dambrug (ca. st. 9750, eksisterende st.). Ved gensnoningen tages der udgangspunkt i det gamle forløb på de gamle målebordsblade, højdemodellen samt de eksisterende væld og værdifulde naturområder. Det tilstræbes, at de fremtidige enge vil kunne afgræsses i sommerperioden. Bækken gennem Store Rørbæk gensnoes på så meget af den opmålte strækning (knap 1 km) som muligt, uden at der gennemføres påvirkning af arealerne uden for undersøgelsesområdet. Der tages hensyn til tidligere forløb, højdemodellen samt eksisterende væld og værdifulde naturområder. Gensnoningen betyder fjernelse af de stryg (i alt ca. 50 m langt, fald 24 ), som findes i vandløbets nedstrøms ende. På strækningen af Simested Å mellem de 2 dambrug og nedstrøms Stenildbro Dambrug gennemføres der kun mindre restaureringer, selvom strækningerne i vandplanen er udpeget til restaurering. Restaureringen omfatter således kun åbning af 3 tidligere slyng beliggende omkring vandløbets eksisterende st ca. 64

65 500 m nedstrøms Volstrup Bro. Herudover gennemføres der på begge strækninger lukning af dræn og grøfter, idet der også her tages hensyn til eksisterende væld og værdifulde naturområder. Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug. Dette vandløb er privat og ikke målsat. Da projektets primære formål er, at der skal fjernes kvælstof, undersøges muligheden for, at hele eller dele af vandføringen kan udledes på terræn til overrisling af ådalen langs Simested Å, som netop på dette sted ikke er udlagt som værdifuldt naturområde. Der gennemføres ikke fysiske ændringer i tilløbene Døstrup Bæk, Skørbæk og Skærdal Bæk. Med hensyn til den fremtidige vedligeholdelse tages der udgangspunkt i vandplanens forslag til strækninger, hvor ændret vedligeholdelse er virkemiddel. På disse strækninger reduceres den fremtidige vedligeholdelse fra 2 årlige til en årlig grødeskæring, mens den nuværende vedligeholdelse med 2 årlige grødeskæringer fastholdes på de øvrige offentlige vandløbsstrækninger. Dette indebærer, at antallet af grødeskæringer reduceres fra 2 til 1 i Simested Å på strækningerne mellem indløbet i undersøgelsesområdet og frem til ca. st (eksisterende st.) og på strækningen fra st (udløb fra Volstrup Dambrug og nedstrøms til udløb af undersøgelsesområdet). Desuden ændres vedligeholdelsen på samme måde på de nedstrøms 200 m af tilløbet Skørbæk. Der forudsættes, at der ikke gennemføres grødeskæring i vandløbene Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug og i Skærdal Bæk, hverken nu eller i fremtiden Der er dog ikke regnet på Skærdal Bæk, da der ikke foreligger en vandløbsopmåling. Scenarie 2 Det er ligeledes besluttet, at scenarie 2 indeholder følgende tiltag (se også figur 37): Der gennemføres samme fysiske ændringer i vandløbene som under scenarie 1, og der gennemføres lukning af dræn og grøfter i samme omfang som ved scenarie 1. Vandløbsvedligeholdelsen ændres på alle offentlige vandløbsstrækninger samt på den ca. 200 m lange strækning nedstrøms i Skørbæk fra 2 årlige grødeskæringer til ingen grødeskæring i fremtiden. Ændringerne i vedligeholdelsen gennemføres så langt opstrøms i vandløbene, således at der ikke sker påvirkninger af afvandingstilstanden på arealer beliggende uden for undersøgelsesområdet. 65

66 Figur 37: Uddrag af Vandplanen for Limfjorden (Miljøministeriet 2010). Brune streger viser strækninger, hvor indsatskravet er ændret vedligeholdelse. I scenarie 1 er dette tolket som en reduktion fra 2årlige til 1 årlig grødeskæring. Det er forudsat, at der under de eksisterende forhold ikke gennemføres grødeskæring i vandløbene Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug og Skærdal Bæk. I scenarie 2 er der regent med ophør af grødeskæring på alle vandløbsstrækninger inden for undersøgelsesområdet. I de efterfølgende afsnit gennemgås de anlægsmæssige tiltag, der anbefales gennemført. Der tages alene udgangspunkt i scenarie 1, idet de fysiske ændringer for begge scenarier er identiske. Anlægselementer De anlægsarbejder og projektelementer, der anbefales foretaget består overordnet af: Etablering af midlertidigt sandfang. Hævning af vandløbsbunden ved genslyngning af m af den opstrøms del af Simested Å, beliggende på den regulativmæssige st Genåbning af 2 storslyng på Simested Å's regulativmæssige st. ca Hævning af vandløbsbund ved genslyngning af ca. 230 m af den nedstrøms del af Bækken gennem Store Rørbæk. 66

67 Forlægning af afløbet fra det private vandløb fra nord ved Simested Å s regulativmæssige st. ca Neutralisering af styrt og andre mindre spærringer på vandløbsstrækningerne. Tilpasninger, forlægning og eventuel afbrydelse af dræn og grøftetilløb. Flytning/etablering af røroverkørsler, spang ved forlægningen af vandløbet. Afsluttende tilpasninger og retablering langs vandløbet Ved genslyngningen er det søgt at finde de gamle oprindelige åslynger, som nogenlunde svarer til de forløb, der ses på de gamle høje målebordsblade, som angivet i figur 5. Forløbet er ligeledes afstemt i forhold til det nyeste luftfoto samt højdemodellen for undersøgelsesområdet. Vandløbslængden ved genslyngningen af den opstrøms del øges fra vandløbets nuværende ca m til m, svarende til ca. 50 %. På trods af den markante forøgelse af vandløbslængden reduceres det gennemsnitlige vandløbsfald meget begrænset fra de nuværende 0,7 til 0,6. Dette skyldes primært, at 2 mindre styrt i den opstrøms ende neutraliseres ved etableringen af de nye slyngede forløb. Vandløbsstrækningerne, der gensnoes, bærer generelt præg af tidligere reguleringsarbejder og grundige oprensninger. De fremstår generelt meget lige, regulerede og flere steder ret dybt nedskåret i terrænet. Indledende arbejder og tiltag Rydninger, vejadgange m.v. Vegetationen i de områder, hvor vandløbene gensnoes består overvejende af enkeltstående selvsåede buske og mindre samlinger af pilekrat, enkelte elletræer og tilsvarende, der primært står tæt op ad det nuværende vandløbsforløb. Terrænet fremstår generelt meget lysåbent og vegetationen er ret begrænset. Der vurderes således ikke behov for omfattende rydninger af større sammenhængende områder. Enkeltstående buske og lav vegetation i selve traceet for de gensnoede vandløbsstrækninger optages og fjernes for at give plads ved forlægningen. Planter som rødel tilstræbes dog bevaret, da de giver skygge fra sydsiden af vandløbet. Overslagsmæssigt skønnes i størrelsesorden ca buske/træer ryddet på strækningen. Enkelte større lokale ansamlinger af pilekrat i engarealerne anbefales ryddet og fjernet i forbindelse med udførelsen af projektet, idet den generelt højere grundvandsstand i nærområdet til vandløbet vil fremme udbredelsen af især pil. Omfanget anslås skønsmæssigt til højst ca m 2. Ved rydningen anbefales buske og træer optaget med rod. Adgangen til projektområdet sker fra Løgstørvej i syd og fra Rosbjergvej/Volstedvej i den nordlige del. Derudover anvises lokale markveje med god bæreevne langs vandløbet i området. Konkrete lokale adgangsveje udvælges nærmere ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales nærmere med lodsejerne. 67

68 Gravearbejderne påregnes generelt at ske på begge sider af den nuværende vandløbsstrækning. Transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområderne i det eksisterende vandløbsprofil tilstræbes optimeret, så de bliver mindst mulige. Dele af arealerne har karakter af blød bund, og en del af jordflytningen påregnes derfor også foretaget på interimsvej eller med gravemaskine, dozer eller eventuelt bånddumper. Indbygningen af sikringsgrus i vandløbet på erosionsfølsomme dele forventes ligeledes at skulle ske fra begge sider af vandløbet. Der udvælges så vidt muligt adgangsveje/markveje der erfaringsmæssigt har god stabilitet, for transporten af materialer, af hensyn til minimering af skadesomfang og brugen af bl.a. køreplader mv. Det påregnes, at mulige køreveje skal afklares og lægges i tæt samarbejde med Rebild Kommune som miljømyndighed, blandt andet af hensyn til beskyttelse af de værdifulde naturområder. Markhegn mv. Der påregnes en del markhegn langs vandløbet, som enten optages eller fjernes, alternativ flyttes midlertidig og genopsættes. Mængden af hegn og omfang ved håndteringen heraf kendes ikke. Der afsættes derfor overslagsmæssigt et rådighedsbeløb på kr. hertil i det økonomiske overslag over anlægsomkostningerne. Gensnoning af Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk Ved gensnoningen foretages generelt en hævning af vandspejlet i begge vandløb primært ved, at der udgraves et nyt tilpasset og højere liggende vandløbsforløb på begge sider af det nuværende. Især Simested Å er gennem årene vedligeholdt ved grødeskæringer og oprensninger, der har bevirket, at vandløbet på delstrækninger er overuddybet og har ekstra bredde i forhold til de regulativmæssige dimensioner. Væsentlige dele af åen i opstrøms ende af undersøgelsesområdet er desuden ret dybt skåret i terrænet. Ved gensnoningen kommer begge gensnoede vandløbsstrækninger således til at ligge markant mere terrænnært. Det har positiv betydning dels i forhold til vandløbenes fysiske variation, næringsstofomsætning samt for det visuelle udtryk af forløbene igennem landskabet. Gensnoningen i Simested Å Simested Å gensnoes på 2 delstrækninger. Den opstrøms strækning ligger inden for vandløbets nuværende regulativmæssige st , i alt 1674 m og startende ca. 30 m nedstrøms den nordlige grænse af undersøgelsesområdet. Nedstrøms Volstrup Dambrug genetableres 2 storslyng på vandløbets st I alt 125 m af det nuværende vandløbstrace forlægges. Gensnoningen foretages ved en kombination af en omfattende forlægning af dele af det nuværende vandløb og en stedvis bundhævning på de længere delstykker af vandløbet, der bevares. På de kortere stykker, hvor det eksisterende vandløb blot gennemskæres, foretages ikke bundhævninger, da de dybere områder i vandløbet kan udgøre en del af de fremtidige fysiske variationer i vandløbet. 68

69 Fuld gensnoning/bevarelse af dele af eksisterende vandløbsstykker: Forlægningen af vandløbet foretages med udgangspunkt i, at det fremtidige vandløbstrace kommer til at følger de forløb, der ses af de gamle målebordsblade fra 1800 tallet (figur 5). Forløbet af disse er digitaliseret, og lagt ind på den udleverede terrænmodel, der efterfølgende sammen med luftfotos er anvendt ved en tilpasning af det foreslåede trace og dimensioneringen af vandløbsprofilet. Ved tilpasningen er det oprindelige vandløbstrace benyttet, men enkelte steder tilpasset i forhold til det eksisterende terrænniveau, så den naturligt følger terrænkonturerne i landskabet. Ved hjælp af terrænmodellen er der konstrueret et nyt længdeprofil for terrænet, der ligger til grund for beregningen af vandløbsdimensionerne, herunder de valgte vandløbsdybder mv. Længdeprofilet for vandløbet ved en fuld gensnoning ses på bilag 6 og 11. I princippet gensnoes vandløbet på hele delstrækningen, som det også fremgår af tegning 003, 004 og 005. Ved gensnoningen på det opstrøms stykke øges vandløbets samlede længde med ca. fra til m, svarende til ca. 52 % i forhold til den nuværende længde. Det gennemsnitlige fald på vandløbsstrækningen bliver ca. 0,6 mod ca. 0,7 under de eksisterende forhold. På det nedstrøms stykke ved Volstrup Dambrug fordobles vandløbets samlede længde fra ca. 125 m til ca. 250 m. Forlægningen sker på begge sider af vandløbet, dog primært på vestsiden. Ved forlægningen krydses det eksisterende vandløbsprofil en del gange, og 3-4 delstrækninger på det eksisterende vandløbsstykke bevares. Disse har en samlet længde på skønsmæssigt ca m. Ved vurderingerne af jordbalancen tages således også udgangspunkt i en fuld gensnoning, dog med tanke på, at kortere dele af vandløbets nuværende løb naturligt vil kunne bibeholdes. Vandløbsdimensioner, fald og bundkoter i det fremtidige vandløb er efterfølgende beregnet med udgangspunkt i, at nærområderne langs vandløbet i en normal sommerperiode oversvømmes, men ikke mere end der generelt er mulighed for sommerafgræsning på de vandløbsnære enge. Der skal dog påregnes kortere græsningsperioder end i dag. Til dimensioneringen og fastlæggelsen af vandspejl er der således taget udgangspunkt i en sommermiddelvandføring på 174 og 646 l/sek, henholdsvis ved projektområdets start og slut. De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. I nedenstående er udvalgte delstrækninger kommenteret kortfattet. 69

70 Dimensioner Simested Å De overordnede projekterede dimensioner for de 2 vandløbsstykker er følgende: Opstrøms del: Projektstart, bund opstrøms (ny st ): Projekt slut, bund nedstrøms (ny st. 9876): Bundbredde: ca. 29,09 m DVR90 ca. 27,47m DVR90 2,0-4,0 m Sideanlæg: Mindst 1,5 Gennemsnitligt fald: ca. 0,6 Variationer i fald: ca. 0,3 - ca.1,0 Strækningslængde, nyt forløb: Gennemsnitlig vanddybde(sommermiddel): ca m 0,4-0,6 m Nedstrøms del: Projektstart, bund opstrøms (ny st ): Projekt slut, bund nedstrøms (ny st ): Bundbredde: ca. 25,50 m DVR90 ca. 25,31m DVR90 4,0 m Sideanlæg: Mindst 1,5 Gennemsnitligt fald: ca. 0,8 Variationer i fald: ca. 0,5 - ca.1,0 Strækningslængde, nyt forløb: Gennemsnitlig vanddybde(sommermiddel): ca. 250 m 0,4-0,6 m I tabel 13 er de projekterede hoveddimensioner på vandløbene angivet. 70

71 Tabel 13: Dimensioner, bundkoter og fald på udvalgte delstrækninger ved gensnoningen af dele af Simested Å og Bækken gennem store Rørbæk Ny Station (m)* Eksist. Station (m) Ny Bundbredde (m) Ny Bundkote (m DVR90) Fald (fra forrige st.) Start opstrøms ,0 29,10 - Tilløb Bækken gennem St. Rørbæk Tilløb Døstrup Bæk ,0 28,84 0, ,0 28,43 0,5 Styrt Tilløb, Skørbæk ,0 27,90 0,5 Profiludvidelse ,0 27,87 0,5 Slut gensnoning ,0 27,47 0,5 Start nedstrøms ,0 25,50 - Slut gensnoning ,0 25,31 0,8 * Nye stationeringer og bundkoter er estimerede, ind til slyngene endeligt fastlægges ved en detailprojektering og ved aftaler med lodsejere. Oversigtsplan og længdeprofil for det samlede projekterede forløb ses af tegning 003, 004 og 005 samt i bilag 6 og 11. Strækningen opstrøms Døstrup Bæk Fra projektstrækningens opstrøms ende foretages gensnoningen på begge sider af det nuværende forløb. Vandløbet har et ret reguleret præg, og dele af det er dybt skåret i terrænet. Forløbet er præget af markarealer på begge sider af det nuværende vandløbsstykke. Foruden tilløbet fra Bækken gennem Store Rørbæk og Døstrup Bæk passeres enkelte grøfte- og dræntilløb (der sløjfes). Det gennemsnitlige fald bliver ca. 0,5 på strækningen. Bortset fra krydsninger påregnes en enkelt delstrækning på ca. 50 m af det nuværende vandløb bibeholdt. Vandløbets gensnoning følger i princippet det historiske forløb. 71

72 Strækningen mellem Døstrup Bæk og Volstrup Dambrug Vandløbet forlægges også her på begge sider af det nuværende forløb, dog føres størstedelen på den vestlige side. Strækningen får tilløb fra Skørbæk samt enkelte grøfter og dræn (der sløjfes). Det eksisterende forløb lige forbi Skørbæk bibeholdes, således at tilløbet ikke skal forlægges. De to spang opstrøms og nedstrøms tilløbet skal dog muligvis flyttes. Det gennemsnitlige fald bliver ca. 0,5 på strækningen. Foruden krydsningerne påregnes bibeholdt 2 lidt længere strækninger i det eksisterende vandløbsprofil. Der anbefales etableret et sandfang lige nedstrøms afslutningen af det forlagte stykke. Op til ca. 500 m af den nuværende vandløbsstrækning påtænkes bevaret på kortere og en enkelt længere strækning. Vandløbsfaldet er gennemsnitligt ca. 0,6. Strækningen nedstrøms Volstrup Dambrug De to storslyng udgraves på en relativ kort strækning, der har karakter af våd eng. Arealerne udgør i dag en del af golfbanen, men slyngene ændrer ikke væsentligt på banens karakter. Der udgraves et slyng på hver side af det eksisterende forløb. Vandløbsfaldet bliver ca. 0,8. Anlæg i vandløbet Der er etableret et mindre styrt i vandløbet ca. 400 m nedstrøms tilløbet fra Døstrup Bæk. Styrtet fjernes i forbindelse med forlægningen. Tilløb og dræn Ådalen og vandløbet tilledes drænvand fra enkelte dræn og grøfter. De registrerede dræn og grøfter i området ses af tegning 001. Med henblik på at øge kvælstoffjernelsen i de ånære arealer ved gensnoningen sigtes på, at overfladevand fra alle grøfter afskæres ved vandløbet og det samme for drænene. Desuden søges drænene skåret tættest mulig ved projektgrænsen, så vandet her fra kan ledes ud på terrænet til overrisling/gennemsivning. Broer og overkørsler Der er ikke større broer eller overkørsler på strækningen. To mindre spang, henholdsvis lige opstrøms og nedstrøms udløbet fra Skørbæk flyttes eventuelt ved forlægningen. Eventuelle ukendte private spang/gangbroer, som påtræffes anbefales fjernet, dog alternativt flyttet eller tilpasset til det nye forløb, hvis de fortsat er nødvendige for passage af vandløbet. Masteanlæg, jordledninger mv. Luftledningen, der passere området i nord-sydlig retning lige vest for Simested Å og parallelt med vandløbet på en længere strækning kan for enkelte master komme til at stå tæt på, eller i det fremtidige 72

73 vandløbstrace. Ved en nærmere detailprojektering vurderes, om traceet for vandløbet enkelte steder skal rykkes lidt, således at mastefødderne ikke ligger tættere end ca. 2 m fra vandløbskanten Lige vest for tilløbet fra Bækken gennem Store Rørbæk er der nedgravet et 20 kv jordkabel fra en vindmølle og frem til luftledningen. Det vurderes, at jordkablet ligger udenfor arbejdsarealerne ved gensnoningen af vandløbet. Dette verificeres dog i detailprojekteringen. Gensnoningen i Bækken gennem Store Rørbæk Vandløbet gensnoes på en sammenhængende ca. 230 m lang strækning fra udløbet til Simested Å og opstrøms. Strækningen har den regulativmæssige st Gensnoningen af den pågældende strækning er væsentlig set i forhold til de fremtidige passageforhold i vandløbet, idet det fremtidige vandløb forlægges uden om et stryg med meget stort fald. Gensnoningen omfatter kun en kortere del af vandløbet, idet det er vurderet, at en længere projektstrækning vil kunne have negativ indflydelse på de hydrologiske forhold på opstrøms liggende værdifulde naturområder. Gensnoningen foretages ved en omfattende forlægning af nuværende vandløb, hvor det nye forlagte stykke kommer til at ligge højt i terrænet. På de kortere stykker, hvor det eksisterende vandløb gennemskæres foretages ikke bundhævninger, da de dybere områder heri kan udgøre en del af de fremtidige fysiske variationer i vandløbet. Fuld gensnoning/bevarelse af eksisterende vandløbsstykker: Vandløbsstykkets samlede længde øges fra ca. 230 m til 292 m, svarende til i alt 62 m. Årsagen til, at vandløbslængden ikke øges mere skyldes, at det fremtidige udløb til Simested Å flyttes mod syd i et af de gamle slyng og derfor også ca. 30 m i nedstrøms retning af tilløbet. Det fremtidige gennemsnitlige fald på strækningen ca. 6,3, og vandløbet vil således få en strygagtig karakter, hvilket dog svarer godt til de eksisterende forhold opstrøms den restaurerede strækning (bilag 7 og 12). Forlægningen af vandløbet foretages efter de samme principper, som anvendt for Simested Å. Længdeprofilet for vandløbet ved gensnoningen ses på bilag 7 og 12. mens forløbet fremgår af tegning 003, 004 og 005. Ved vurderingerne af jordbalancen tages således også udgangspunkt i en fuld gensnoning, dog hvor kortere dele af vandløbets nuværende løb naturligt vil kunne bibeholdes, dog mest ved krydsningerne. De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. Dimensioner - Bækken gennem Store Rørbæk De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st. 1996): Projekt slut, bund nedstrøms (st. 2288) ca. 30,30 m DVR90 ca. 28,45 m DVR90 73

74 Bundbredde: ca. 0,50 m Sideanlæg: Mindst 1,5 Gennemsnitligt fald: ca. 6,3 Variationer i fald: ca. 4 - ca. 8 Strækningslængde, nyt forløb: Gennemsnitlig vanddybde(sommermiddel): ca. 292 m 0,3-0,4 m I tabel 14 er de projekterede hoveddimensioner på vandløbet angivet. Tabel 14: Dimensioner, bundkoter og fald på henholdsvis opstrøms og nedstrøms grænse på den gensnoede Bækken gennem Store Rørbæk. Ny Station (m)* Eksist. Station (m) Ny Bundbredde (m) Ny Bundkote (m DVR90) Fald (fra forrige st.) Start opstrøms Slut nedstrøms ,5 30, ,5 28,45 6,3 * Nye stationeringer og bundkoter er estimerede indtil slyngene endeligt fastlægges ved en detailprojektering og ved aftaler med lodsejere Erosionssikring af vandløbet Vandløbet får strygkarakter og bør sikres mod erosion ved udlægning af sikringsgrus i bund og undtagelsesvist på siderne af profilet. Erosionssikringen vil samtidig kunne fungere som et element i at øge vandløbets fysiske variation, der også vil øge dens potentiale som gyde - og opvækstområde. Sikringsgruset udlægget i lag ikke mindre end cm. Der anbefales anvendt en grusblanding, som svarer til: Nøddesten: d= mm: 70 % Singles: d= mm: 30 % Der anvendes stenmaterialer uden skarpe kanter og med maksimalt flinteindhold på 15 %. Der må ikke anvendes nedknuste materialer (bortset fra eventuel bundsten under delstrækninger af gruset). 74

75 Samlet skønsmæssig grusmængde på hele strækningen i alt ca. 100 m³. Der kan eventuelt udlægges enkelte større sten (ca. 400 mm og derover) i overfladen af grusbankerne for at give strømlæ/skjul og variation i grusoverfladerne. Skønsmæssigt antal ca. 50 stk. på strækningen. Anlæg i vandløbet Der er ikke registreret broer, spang eller andre installationer i vandløbet, der forventes at have betydning for gensnoningen. Tilløb og dræn Vandløbet tilledes drænvand fra enkelte dræn og åbne grøfter. De registrerede dræn og grøfter i området ses af tegning 001. Disse afskæres ved vandløbet og frem mod projektgrænsen og ledes ud på terræn (afsnit 3.4). Vandløbenes udformning og dimensioner Ved udgravningen af vandløbene udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving. Så vidt muligt lægges vandløbet højt i terrænet, således at det, ud over at få et terrænnært vandspejl, også har god synlighed, og varieret fald, hvor det er muligt, så det også fremstår levende. Den principielle udformning af vandløbet ses af figur 38. Konkrete mål og dimensioner i udvalgte tværsnit/forløb er angivet i tabel 15. Figur 38: Princip for tværsnit for lige strækninger og sving (modelskitse, anlæggene er ikke vist som projekteret). 75

76 Basisprofilet på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredde på gennemsnitligt 2-4 m for Simested Å og 0,5 m for Bækken gennem Store Rørbæk. Sideanlæggene bør være mindst 1,5. På delstrækningerne i Simested Å med markante sving formes skæve svingprofiler, hvor anlægget på ydersiden fastholdes på ca. 1, men med fladere anlæg på op til ca. 2,5 i indersiden af svinget. Hvis der områdevis graves i sandede partier reduceres sideanlæggene generelt til 1,5-2 af hensyn til brinkstabiliteten, og for minimering af sandtransport ved erosion. I svingene overuddybes profilerne lokalt med op til ca. 0,5 m i forhold til de lige strækninger, således at der opstår høller. I perioden efter, der er ledt vand på de nye forløb i Simested Å, forventes der at ske en del sand- og materialevandring. Dele af materialerne vil lejre sig i svingene, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem sedimentation og erosion. Det forventes, at sandfanget i den nedstrøms del vil modtage en del sand og øvrige løsnede materialer også i en periode efter, at gensnoningen er foretaget. Udlægning af sikringsgrus På dele af især svingpartierne og ved nogle af tilløbene til Simested Å vil der sandsynligvis være behov for udlægning af sikringsgrus, eventuelt lidt større sten for at hindre omfattende erosion Sikringsgruset udlægget i lag ikke mindre end 40 cm. Der anbefales anvendt en grusblanding, som svarer til: Nøddesten: d = mm: 20 % Singles: d = mm: 60 % Håndsten: d = mm: 20 % Der anvendes stenmaterialer uden skarpe kanter og med maksimalt flinteindhold på 15 %. Der må ikke anvendes nedknuste materialer (bortset fra eventuel bundsten under delstrækninger af gruset). Samlet skønsmæssig grusmængde på hele strækningen i alt ca. 100 m³. Udgravning og indbygning af jord Ved gensnoningen af begge vandløb udgraves et nyt vandløbsprofil hovedsageligt uden for det eksisterende profil. Det tilsigtes, at jorden som udgangspunkt opgraves og indbygges enten i det eksisterende vandløbsprofil eller udplaneres på terrænet, hvor det er muligt i forhold til arealbindinger og vådområdeafgrænsningen. Det anbefales generelt, at der graves baglæns (modstrøms vandløbsretningen). Dette dels for at minimere færdslen med maskinerne i engområdet, dels for at lette gravearbejderne, der så kan foretages tilnærmelsesvist tørt, når der graves uden for det nuværende vandløb. Afledning af vand fra de opstrøms liggende arealer kan samtidig ske gennem det nuværende vandløb. Gravearbejderne påregnes at foregå fra begge sider af åen, således at transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder så vidt muligt minimeres. Dele af arealerne har blødbundskarakter, og en væsentlig del af jordflytningen påregnes derfor også foretaget med 76

77 gravemaskine, hvor det udplaneres på terræn samt eventuelt dozer eller bånddumper. Det tilstræbes, at transport på blødbund med dumper minimeres mest muligt, da sikringerne hertil er relativt dyre. Det forudsættes som udgangspunkt, at de dele af det eksisterende vandløb, der ikke benyttes som en del af det fremtidig løb, opfyldes helt med opgravede materialer. Den resterende jordmængde udlægges på terræn, hvor det kan ske uden for de beskyttede naturområder og de dele af vådområdet, som ikke påvirkes af materialeudlægningen i øvrigt. Opgravede jordmængder og fordeling De estimerede samlede opgravede jordmængder ved gensnoningen af de 3 vandløbsstrækninger samt udgravningen af sandfanget er angivet i nedenstående tabel 15. Tabel 15: Jordbalance og skønnet jordfordeling. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet råjord m 3 Volumen i eksist. vandløb m 3 Indbygning i eksist. vandløb m 3 Til udplanering på terræn m 3 Nettobalance m 3 Simested Å, opstrøms Simested Å * nedstrøms Bækken o. St. Rørbæk Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. * Mængden er korrigeret for en reduktion i jordmængden ved benyttelse af dele af det eksisterende forløb, i alt ca. 230 m. 77

78 Simested Å Af de estimerede ca m 3 råjord, der påregnes opgravet ved etableringen af den opstrøms del af gensnoningen, anslås det, at langt hovedparten af jorden kan indbygges i det eksisterende vandløbsprofil. Det antages meget groft, at rådighedsvolumen i det eksisterende vandløbsprofil på strækningen er i størrelsesorden m 3. Jordbalancen, set på hele strækningen, vurderes således umiddelbart at være nogenlunde neutral. Såfremt der er et jordoverskud, må det påregnes, at en del af dette eventuelt skal transporteres ud i randområder eller eventuelt helt uden for projektområdet, for at undgå eventuelle påvirkninger i forhold til vådområdet og arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det påregnes, at der kan findes udlægsarealer på randfladerne primært vest for åen, men også på dele langs østsiden. De er dog ikke anvist specifikt, da det afhænger af muligheden for aftale herom med lodsejerne langs vandløbet, og om mulighederne for en eventuel dispensation i forhold til naturbeskyttelsesloven. Det overskudsjord, der eventuelt kan udlægges på de vandløbsnære arealer, udplaneres lokalt i tynde lag på maksimalt 20 cm på terrænet på begge sider af det nye vandløbsforløb. Alternativt udlægges det i projektområdets periferi, efter aftale med lodsejer(-e). Ved indbygningen af jord i det gamle profil tilstræbes, at vandløbsprofilet opfyldes, så der ikke dannes en gennemgående lavning, der med årene sætter sig så meget, at det gamle retlinede vandløbsforløb genopstår. For at undgå det, anbefales, at en del af overskudsjorden indbygges med en svag overhøjde over det gamle vandløbsprofil, så der kompenseres for fremtidig svind ved mineralisering og sætninger. På den nedstrøms strækning anslås et netto-jordoverskud på ca m 3. Det påregnes, at jorden føres til udlægsarealer udenfor projektarealet, eventuelt efter aftale med lodsejer(-e). Jordhåndtering ved Bækken gennem Store Rørbæk Det vurderes, at al opgravet jord fra gensnoningen kan indbygges i- eller omkring det nuværende vandløbsprofil, og ellers generelt på omdriftsarealerne på vestsiden af vandløbet, såfremt der kan indgås aftale med lodsejer herom. Sløjfning og forlægning af dræn og grøfter Afledningen af vand fra dræn og grøfter på terrænet er et af de effektive virkemidler ved kvælstoffjernelsen. Sløjfningen af dræn og grøfter skal dog foregå således, at der ikke sker en væsentlig fremtidig påvirkning ud over den planlagte projektgrænse og ind på for eksempel dyrkede arealer. Det betyder, at de enkelte dræn og grøfter bør vurderes i forhold til en mulig påvirkning ved vandstandshævningen/sløjfning. Det antages som udgangspunkt, at drænene generelt er udlagt i normale drændybder på op til ca.1,0 m under terræn. De dræn/hoveddræn og grøfter, der alene afvander fra et opland, der ligger inden for det kommende vådområde, kan afbrydes/sløjfes umiddelbart. 78

79 For de dræn og grøfter, der også afvander uden for projektafgrænsningen, skal det sikres, at en afbrydelse ikke skaber en påvirkning af afvandingsforholdene på arealerne uden for projektafgrænsningen. Det kan principielt gøres ved at drænene afbrydes inden for projektgrænsen, og at afbrydelsen niveaumæssigt sker mindst 1,0 m under det terrænniveau, der er ved projektgrænsen. Alternativt bør drænet eller eventuelt grøften som udgangspunkt føres frem til vandløbet, som det måske gør nu, eller til et af de områder, der fremtidigt får permanent frit vandspejl. Foruden drænene foretages en lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter og sløjfning af de tilhørende samlebrønde drænbrønde mv., der umiddelbart kan påtræffes i engarealerne. Der er erfaringsmæssigt en del usikkerhed omkring det faktuelle antal og de enkelte dræns og brøndes placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget ændringer i marken eller lavet nye dræn/grøfter, som ikke er oplyst. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion, eller måske ført frem til andre grøfter eller andre dræn. Antallet og den nøjagtige placering i nærværende projekt er derfor alene retningsgivende. Det anbefales i detailprojekteringen, at lodsejerne i projektområdet kontaktes for at få deres bidrag til en mere konkret registrering/påvisning af dræn og grøfter på deres arealer. Dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet Alle dræn og grøfter, der ikke forventes at have nogen afvandingseffekt uden for projektområdet, lokaliseres og sløjfes. Dræn Alle enkeltdræn og opsamlingsdræn med flere tilslutninger, der har direkte udløb til både de nye forlagte og til de eksisterende vandløbsstykker, lokaliseres og afbrydes ved forlægningen. Afbrydelsen foretages ved en overgravning af drænledningen så vidt muligt mindst 15 m og gerne mere fra vandløbssiden/kanalsiden. Ledningen eftersøges fra udløbet og ind i terrænet. Mindst 2 m af ledningen opgraves og fjernes, og der påsættes en tæt slutprop på dræn-enden ud mod vandløbet, inden den opgravede jord genindfyldes i det gravede hul. Grøfter Grøfterne tilfyldes med råjord, enten fra skrab fra banketten/balken langs grøften eller eventuelt afrømmet topjord frem mod grøften. Hvis der er overskudsjord ved forlægningen af vandløbsstykker tæt på grøfterne, kan det anvendes til en tilfyldning af hele grøfteprofilet så vidt muligt mindst m og gerne mere fra kanalerne/vandløbet. Grøfterne tilfyldes helt, så vandet kan trække op på terrænet. Det er sandsynligt, at der er udløb fra et eller flere lokale dræn til grøfterne. Der påregnes dog ikke foretaget afbrydelse af disse dræn, da tilfyldningen af grøfterne generelt forventes at stoppe drænenes virkning. 79

80 Eventuelle drænbrønde Lokaliserede drænbrønde sløjfes ved afmontering og fjernelse af dæksler og øverste brøndringe til under terræn. Afløb (og indløb) for drænrør i hver brønd afproppes, og brøndhullerne tilfyldes med råjord/topjord, der eventuelt hentes ved skrab fra topjorden omkring brønden. Alle optagne brøndmaterialer fjernes. Dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet Også de dræn, der afvander fra arealer i eller uden for randområderne og uden for projektgrænsen, afbrydes for at lede vandet til terræn, hvor de topografiske forhold tillader det. Drænene lokaliseres og afbrydes, hvor terrænniveau i projektområdet relativt er mindst 1 m lavere end ved projektafgrænsningen. Koteniveau og afskæringspunktet verificeres, når drænene er påvist. Alternativt kan dræn/grøfter forlægges til områder eller grøfter med fremtidigt frit vandspejl, der ligger lavere end 1 m under terræn ved projektgrænsen. Drænene afskæres ved opgravning, og der laves eksempelvis en smal åben faskine på tværs af ledningstraceet for at fordele drænvandet over en mere bred og diffus flade. Faskinen udføres for eksempel som en 5-10 m lang enten åben eller stenfyldt smal rende. Længden afpasses efter drænrørets dimension/kapacitet. Drænrøret på afgangssiden af renden opgraves på afløbssiden af faskinen og afproppes. Røret på tilgangssiden føres op i faskinen. Faskinen afsluttes i toppen med en mindre overhøjde af stenlaget. På afløbssiden kan der laves et skrab langs hele rendens længde for at sikre, at vandet kan løbe ud mod engen over en bredere front. Hvis drænet har god forbindelse til en brønd, der ligger uden for påvirkningsgrænsen kan brønden eventuelt benyttes til opføringen. Brønden afkortes til terrænniveau, indfyldes med sten/singels og afløbet opgraves/knuses, således at vandet kan sive ovenud af brønden til terrænet. Alternativt kan mindre drænledninger, der ligger i terræn med godt fald forlænges med en vandret ledning indtil terrænniveau, hvor vandet blot udledes ovenpå terrænet Afbrydelse af dræn og grøfter Der er søgt oplysninger om tilstedeværelsen af dræn i området. Registreringen af grøfter og dræn er foretaget ved en sammenstilling af registrerede rørtilløb og åbne tilløb fra regulativopmålingerne og søgte drænoplysninger fra Orbicons drænarkiv. Desuden er der anvendt orthofotos. Der er registreret 4 større drænsystemer og 6 grøfter på opstrøms ende af Simested Å og et enkelt dræn ved den nedstrøms del af Bækken gennem Store Rørbæk. På den nedstrøms del af Simested Å, nedstrøms Stenild Bro er der registreret 6 åbne grøfter, der anbefales sløjfet. De registrerede dræn, grøfter og brønde er angivet på tegning

81 Drænene og grøfternes placering, oplande og forbindelser i det fremtidige vådområde, er vurderet enkeltvis med henblik på en sløjfning/omledning, i forhold til den forventede fremtidige afvandingstilstand i ådalen og til projektgrænsen. Ændringen på de enkelte dræn og grøfter er angivet i nedenstående tabel og en del af aktiviteterne kan ses på tegning 003. Tabel 16: Principper for sløjfning/håndtering af dræn, grøfter og brønde, Simested Å og tilløb. Art Antal* Ændring Koteniveau for afbrydelse/ændrin g Bemærkning Dræn Dræn, som sløjfes og ledes til terræn i ådalen Ca. 5 Afbrydelse ved udløbet i åen og opføring af vand til terræn via faskine inde i ådalen. Mindst 1,0 m under terrænniveau. terræn ved projekt-grænsen og mindst m fra vandløb. Dræn lokaliseres ved søgerender, hvis de ikke påvises af ejer eller på kort. Grøfter Grøft sløjfes Ca. 12 Tilfyldning/sløjfnin g. Dræn/brønde Tilfyldning til eksisterende terrænniveau m fra vandløb. Med jord fra banketter, alternativt skrab fra topjord. Brønde som sløjfes og vandet ledes til terræn i ådalen. ukendt Opføring af vand i brønden til terræn. Øverste ringe afmonteres. Afløb afskæres og brønden opfyldes eventuelt med sten til terrænniveau. Niveau mindst 1 m under terrænniveau ved projektgrænsen og mindst m fra vandløb. Dræn lokaliseres ved søgerender, hvis de ikke påvises af ejer eller på kort. *: antal er skønnede efter bedste bud ud fra registrerede dræn og grøfter i vandløbsregulativerne, fra Orbicons drænarkiv samt ved visuel eftersøgning på orthofoto. Antal og valg af metode skal verificeres nærmere i detailprojektet 81

82 Åbent tilløb fra nord mellem Volstrup og Stenild Dambrug Det var oprindeligt tanken, at det ca. 750 m lange tilløb fra nord til Simested Å's st. ca skulle indgå i projektet. Vandet føres i dag under en markvej, der forløber parallelt med Simested Å ca. 40 m vest for vandløbet. Rørunderføringen er ikke intakt, idet vandet stuver på vestsiden af markvejen, sandsynligvis fordi rørunderføringen er defekt og kun tillader en mindre vandmængde at passere. Området vest for markvejen er registreret som særlig værdifuld natur, som vist på figur 29. Det samme gælder arealerne lige vest for Simested Å et stykke nord og syd for udløbet. Desuden er arealerne beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 (figur 29). Disse arealers tilstand må således ikke påvirkes. Som det fremgår af figur 12, har vandløbet ved egen kraft eroderet et fint lille løb på strækningen fra markvejen og til Simested Å. Det er derfor efter samråd med Limfjordsrådet og Rebild Kommune besluttet ikke at ændre på de faktiske forhold. Den defekte rørunderføring har resulteret i, at der lige opstrøms er dannet en lille sø, hvor der sker kvælstoffjernelse i begrænset omfang, og denne vil ophøre såfremt området retableres i forhold til de oprindelige forhold. Det anbefales dog, at den nuværende vejunderføring erstattes med et nyt rør, der udlægges med rørbund i kote ca. 26,00 m DVR90, således at vandspejlet her kan bevares i det nuværende niveau. Røret føres under vejen, og forbindes til det eksisterende løb. Broer, spang mv. samt sikringer af tekniske anlæg Vejbroer Der foretages ikke fysiske ændringer på vandløbet i nærheden af de større vejbroer ved henholdsvis Volstrup og Stenild Bro. Overkørsler og spang På den opstrøms strækning af Simested Å, som gensnoes er der registreret 2 lette spang over vandløbet henholdsvis lige opstrøms og nedstrøms udløbet fra Skørbæk. Det tilstræbes, at spangene kan bibeholdes, da vandløbets nuværende trace forventes bibeholdt lokalt ved udløbet. Alternativt nedtages og flyttes de til det nye vandløbstrace. På flere af grøftetilløbene er der lokale røroverkørsler tæt på vandløbet. Disse kan bibeholdes, hvor de ikke ligger i vejen for det nye vandløstrace, og hvor det er praktisk muligt uden større ændringer i forhold til de gamle forløb kan vandløbstraceet tilpasses enkelte af overkørslerne. I anlægsoverslaget afsættes et rådighedsbeløb på kr. til eventuel fjernelse eller flytning/etablering af 3-5 overkørsler/spang i projektområdet. Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Der vurderes ikke umiddelbart behov for at udføre særlige sikringsforanstaltninger på de anlæg og installationer, der kommer til at ligge tæt på eller i det kommende vådområde. 82

83 Ejendomme og andre anlæg Der vurderes ikke at forekomme ejendomme eller andre bygninger og anlæg, der påvirkes af gensnoningen og de øvrige tiltag ved etableringen af vådområdet. Forsyningsledninger mv. Der er ikke oplyst om tilstedeværelse af nedgravede forsyningsledninger, teleledninger eller andre nedgrave anlæg, der passere de delstrækninger, hvori der graves for de nye vandløbstraceer. I den nordlige del af projektområdet passeres vådområdet af en 60 kv luftledning på stålmastefødder, der er indstøbt på betonfundamenter. Fundamenterne er afsluttet ca. 0,5-0,7 m over terræn (figur 26). Traceet og placeringen af masterne ses på tegning Fem mastefødder ligger inden for undersøgelsesområdet, hvoraf de tre kommer til at ligge inden for den del af vådområdet, hvor grundvandspejlet hæves. Mastefødderne kommer ikke til at ligge tæt på de nye vandløbstraceer. Arealerne vil få en højere fugtighedsklasse, men ved normalsituationer vil arealerne ikke blive vanddækkede, og fundamenterne vil på intet tidspunkt ved de benyttede afstrømninger ved vandspejlsberegningerne kunne blive dækket af vand. Arealerne forventes at kunne afgræsses i større dele af sommerhalvåret, og det vil således stadig være muligt at komme ud til masterne. Samme forhold gælder de mindre 20 kv luftledninger, der forløber langs med og på tværs af Simested Å samt krydser den opstrøms del af Bækken gennem Store Rørbæk. Som tidligere nævnt forventes der ikke behov eller krav om supplerende sikringer af master. Der afsættes dog rådighedsbeløb på kr. i tilfælde af at enkelte master tættest på vandløbet eventuelt kræves sikret med supplerende påstøbninger eller eventuel lokal terrænhævning. Beløbet vil erfaringsmæssigt kunne dække simple sikringer på 2-4 master. Retableringer og afslutninger Arbejdsområdet efterlades og retableres generelt, så engområdet i konturerne fremstår som før opstart. For eksempel kørespor udplaneres, før området forlades. Terrænfladerne, hvor topjorden fra udgravninger og ved eventuelle skrab er afrømmet, efterlades som plane jævne flader, der som udgangspunkt ikke efterbehandles. Er vejrforholdene og føret dertil, kan de højest liggende flader løsnes med en let harvning der øger vækstbetingelserne for den frøpulje, der er i jorden. Alternativt efterplaneres ujævne flader for eksempel efter indbygning i vandløb og grøfter med gravmaskinens planerskovl/skovltænder. Der anbefales ikke eftersået med tilførte græsser, dels for at undgå tilførsel af fremmed vegetation, dels fordi områdets frøpulje fra den lokale vegetation forventes at være tilstrækkelig til en relativ hurtig genvækst. Hegn, vandforsyningsanlæg mv., der er midlertidigt nedtaget, genopsættes og idriftsættes efter aftale med lodsejere mv. 83

84 Projektforslagets konsekvenser Fysiske forhold Til belysning af projektets konsekvenser i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. De anvendte Manningtal fremgår af tabel 8, og det er som omtalt i afsnit 3 forudsat, at grødeskæringen reduceres til 1 årlig grødeskæring på de strækninger, hvor vandplanen peger på ændret vedligeholdelse (scenarie 1) eller helt ophører på alle strækningerne inden for projektområdet (scenarie 2). Det skal bemærkes, at programmet VASP beregner vandstand ud fra en antagelse om, at vandløbssiderne forsætter opad mod det uendelige, og derfor er de beregnede vandstande, der ligger over de viste terrænniveauer og dermed medfører oversvømmelser, overestimerede. Beregningsresultaterne kan dog udmærket anvendes til at vurdere, hvorvidt de projekterede ændringer vil medføre ændringer i vandstanden også ved de store afstrømninger. De i tegning 004 og 005 viste afvandingsforhold er de potentielle afvandingsforhold, hvilket vil sige de afvandingsforhold i området, som er direkte påvirket af vandstandene i vandløbene. Grundvandspotentialet medfører, at der er overtryk af grundvand i nogle af de vandløbsnære områder. Dette medfører, at disse områders faktiske afvandingsforhold (både under de eksisterende og de fremtidige forhold) reelt er dårligere end vist på tegningerne, idet det i disse områder er grundvandspotentialet og ikke vandløbenes vandstand, der er bestemmende for afvandingsforholdene Disse områder er vist på tegning 004 og 005. Vandstande De i afsnit 3 omtalte projektforslag, vil resultere i en generel hævning af vandstanden i området. Vandstandshævningen vil være størst på de strækninger af Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk, hvor der gennemføres fysiske indgreb, mens påvirkningen vil være mindre på de strækninger, hvor der alene gennemføres ændret vedligeholdelse. Vandløbene er projekteret således, at der ikke sker påvirkning af arealer opstrøms projektområdet, hvorfor vandstandshævningen er aftagende på de opstrøms strækninger. Tilsvarende er vandløbene i den nedstrøms ende projekteret, således at vandstanden er nede i niveau ved udløbet af projektområdet. De beregnede vandstande for de fremtidige forhold viser for begge scenarier, at sommermiddelvandstanden ligesom under de eksisterende opmålte forhold vil være højere end vintermiddelvandstanden, men forskellen vil øges i scenarie 1 og især i scenarie 2 på de strækninger, hvor vedligeholdelsen ændres. Dette fremgår af bilag 1-5 for de eksisterende forhold, bilag 6-10 for scenarie 1 og bilag for scenarie 2. Forholdet skyldes ligesom under de eksisterende forhold, at der er grøde i vandløbet om sommeren, mens der om vinteren er regnet på grødefri vandløb. Grødemængden vil øges på de strækninger, hvor vedligeholdelsen ændres. For strækningen af Simested Å, hvor der sker fysiske indgreb, er vandstandshævningen vist i tabel 17 og tabel 18 for henholdsvis scenarie 1 og 2. Beliggenheden af de stationer, som er omtalte i tabellerne er vist i figur 39. Stationerne er, som det fremgår, udvalgt således, at vandløbets eksisterende og fremtidige løb er sammenfaldende eller ligger meget tæt på hinanden. 84

85 Figur 39: Eksisterende (blå tal) og fremtidig stationering for Simested Å (røde tal). Vandstandsændringerne i vandløbet på disse stationer er vist i tabel og tabel I det følgende kommenteres alene vandstandshævningen ved sommermiddelafstrømningen, idet denne er grundlag for beregninger for afvandingstilstanden og er den afstrømning for hvilken, der sker størst hævning af vandstanden. Tabel 17: Hævning af vandstanden i Simested Å på den strækning, hvor der sker fysiske ændringer. Vandstandshævningen er angivet i meter ved gennemførelse af scenarie 1. For placering af stationerne henvises til figur Det bemærkes, at Simested Å er modstrøms stationeret. Eksisterende st. Fremtidig st. Medianm inimum Vintermi ddel Sommermiddel Medianmaksimu m 10-års maksimu m ,06 0,07 0,01 0,00 0, ,14 0,14 0,09 0,07 0, ,06 0,07 0,01 0,01 0, ,34 0,33 0,30 0,24 0, ,46 0,45 0,41 0,36 0, ,61 0,61 0,56 0,53 0,52 85

86 ,56 0,59 0,44 0,50 0, ,60 0,62 0,51 0,56 0, ,57 0,59 0,51 0,54 0, ,56 0,57 0,51 0,56 0, ,56 0,57 0,51 0,54 0, ,49 0,51 0,44 0,49 0,52 Det fremgår af tabel 17, at gennemførelse af scenarie 1 vil medføre en stigning i sommermiddelvandstanden på den gensnoede strækning på mellem ca. 50 og ca. 60 cm. På den nedstrøms strækning ned mod Volstrup Dambrug aftager vandstandsstigningen, således at den er ophævet kort nedstrøms station 9876 (fremtidig stationering). På strækningen lige nedstrøms udløbet fra Volstrup Dambrug stiger vandstanden mellem 7 og 14 cm, hvilket skyldes retableringen af de 2 slyng, der lokalt forøger vandløbets længde med ca. 110 m, hvorfor vandløbsfaldet ændres lokalt. På den nedstrøms strækning, hvor der alene sker ændring i vedligeholdelsen, medfører denne en vandstandsstigning på i størrelsesordenen 7 cm (5-10cm) ved sommermiddel (bilag 1 og bilag 6). Det skal bemærkes, at vandstanden i den opstrøms ende i st (fremtidig stationering) stiger med 51 cm, men projektet vil alligevel ikke medføre vandstandsstigninger uden for projektgrænsen, idet der kort opstrøms findes et stryg, hvor vandspejlsfaldet er ca. 1 m over en kort strækning (bilag 6). På den nedstrøms del af Bækken gennem Store Rørbæk, som gensnoes er det vanskeligt nøjagtigt at angive størrelser for vandstandsstigningen, idet der ikke alene sker en gensnoning men også en forlægning af bækkens udløb i Simested Å. Da bækken forlægges uden om det eksisterende stryg i st st. 2090, vil vandstanden på en kortere strækning opstrøms herfor blive sænket, mens vandstanden nedstrøms stryget hæves ind til ca. 0,5 m, hvilket både skyldes gensnoningen samt stuvning fra den gensnoede Simested Å (bilag 2 og bilag 7). I Døstrup Bæk gennemføres der ingen ændringer i scenarie, hverken fysisk eller ved ændret vedligeholdelse. Alligevel sker der en hævning af vandstanden på strækningen nedstrøms stryget i ca. st ca. st på i størrelsesordenen 40 cm, hvilket skyldes påvirkning fra den gensnoede Simested Å. Opstrøms stryget i Døstrup Bæk medfører gennemførelse af scenarie 1 ingen ændringer i vandstanden (bilag 3 og 8). Projektområdet indeholder alene den ca. 250 m lange strækning af Skørbæk nedstrøms Skørbæk Dambrugs stemmeværk, og ændringen i vandløbet er alene ændret vedligeholdelse. Vandstandsstigningen i bækken er på den nedstrøms del indtil ca. 35 cm, hvilket skyldes påvirkning fra den forlagte Simested Å, mens stigningen på den strækning, der ikke er stuvet af Simested Å er 5-7 cm (bilag 4 og 9). 86

87 I tilløbet fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug, sker der kun ændringer i vandløbets vandstand som følge af den ændrede vedligeholdelse i Simested Å. Vandløbet har så godt et fald, at disse tiltag kun vil påvirke en kort strækning af vandløbet. Ved gennemførelse af scenarie 2, sker der yderlige hævning af vandstanden i forhold til scenarie 1. På den gensnoede strækning af Simested Å vil vandstandsstigningen generelt være i størrelsesordenen 60 til 70 cm (tabel 18). På den strækning, hvor der sker ophør af grødeskæringen vil vandstandsstigningen være ca. 15 cm i forhold til de eksisterende forhold. For de øvrige vandløb inden for projektområdet, hvor der alene sker ændringer i vedligeholdelsen vil der generelt ske en hævning af vandstanden på ca. 15 cm som følge af reduktionen fra 2 til 0 årlige grødeskæringer. Dette gælder dog ikke de nedstrøms strækninger af vandløbene, der er stuvet af Simested Å, og som følge heraf vil det her være vandstanden i Simested Å, der bestemmer vandstandsforholdene. De fremtidige vandstandsforhold i de 5 vandløb er vist i bilag Tabel 18: Hævning af vandstanden i Simested Å på den strækning, hvor der sker fysiske ændringer. Vandstandshævningen er angivet i meter ved gennemførelse af scenarie 2. For placering af stationerne henvises til figur 39. Det bemærkes, at Simested Å er modstrøms stationeret. Eksisterende st. Fremtidig st. Medianminimum Sommermiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10-års maksimum ,14 0,15 0,01 0,00 0, ,22 0,23 0,09 0,07 0, ,12 0,14 0,01 0,01 0, ,40 0,40 0,30 0,24 0, ,53 0,53 0,41 0,36 0, ,69 0,69 0,56 0,53 0, ,64 0,68 0,44 0,50 0, ,67 0,71 0,51 0,56 0, ,65 0,67 0,51 0,54 0, ,63 0,66 0,51 0,56 0, ,62 0,65 0,51 0,54 0, ,55 0,58 0,44 0,49 0,52 87

88 Vandløbets længde og fald Snoningen af Simested Å (scenarie 1 og 2) medfører, at vandløbets længde øges på strækningen opstrøms Volstrup Dambrug med ca. 866 m fra ca. 1,7 km til ca. 2,6 km (bilag 1, 6 og 11). Dette har naturligvis indflydelse på vandløbets fremtidige fald (tabel 19). Gensnoningen af Simested Å medfører således, at vandløbets fald reduceres fra 0,7 til 0,6. Grunden til, at faldet ikke reduceres mere, selv om vandløbslængden øges med ca. 50 %, er, at en del af faldet som findes ved stryget ved den opstrøms projektgrænse, udnyttes, ligesom et styrt lidt længere nedstrøms elimineres. Retablering af de 2 mindre slyng i Simested Å på strækningen nedstrøms dambruget medfører en yderligere forlængelse af vandløbet på ca. 115 m (tabel 19). Desuden sker der gensnoning af den nedstrøms strækning af Bækken gennem Store Rørbæk. Netto vil vandløbsstrækningen dog kun blive forlænget med ca. 62 m, hvilket hænger sammen med at bækkens udløb flyttes (tegning 003) til den placering, det havde i slutningen af 1800-tallet (de gamle målebordsblade). Da der som tidligere nævnt findes et stryg med stort fald omkring vandløbets ca. st. 2050, er strækningen gennemsnitlige fald stort og beregnet til 8,0. Ved gensnoningen og forlægningen reduceres vandløbets fald til 6,2, hvilket ikke overstiger faldet på de opstrøms dele af vandløbet (bilag 7 og 12). Længde og faldforhold ændres ikke for de øvrige vandløbsstrækninger inden for projektområdet. Tabel 19: Længde- og faldforhold i Simested Å og i Bækken gennem store Rørbæk før og efter gennemførelse af projektet. Vandløb Eksisterende st. Fremtidig st. Opmålte forhold længde Fald Projekterede forhold længde Fald m m Simested Å opstrøms Volstrup Dambrug , ,6 Simested Å nedstrøms Volstrup Dambrug , ,7 Bækken gennem Store Rørbæk , ,3 88

89 Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Vandspejlsberegningerne for de fremtidige forhold er gennemført under forudsætning af, at der i projektområdet gennemføres ændringer af grødeskæringen som omtalt i afsnit 3. Dette medfører, at den fremtidige sommermiddelvandstand, som tidligere nævnt, i begge scenarier vil være endnu højere end den fremtidige vintermiddelvandstand. Det anbefales, at der i det nye regulativ åbnes mulighed for, at vandløbsmyndigheden i særlige tilfælde kan gennemføre en grødeskæring i særligt våde år på strækninger, hvor grødeskæringen helt ophører. Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt middelvandstanden på længere sigt vil være af samme størrelsesorden som den beregnede. Ophør eller væsentlig reduktion af grødeskæring vil kunne medføre, at andre grødearter, herunder vintergrønne arter, vil blive dominerende. Ophør af grødeskæring vil ligeledes kunne medføre ændringer i den fysiske udformning af vandløbsprofilet, idet der vil kunne ske aflejringer af materialer mellem grøden med en indsnævring af vandløbsprofilet til følge. Begge udviklingsretninger vil medføre en øget ruhed i vandløbet, hvilket umiddelbart vil resultere i, at den fremtidige vintermiddelvandstand øges. Den øgede ruhed i vandløbet om vinteren vil imidlertid ligeledes resultere i en større dynamik, hvilket for eksempel vil komme til udtryk ved, at vandløbet vil forsøge at kompensere indsnævringen af tværprofilet ved borterodering af bundmaterialer (højere vandhastighed), ligesom de vintergrønne grødearter er mere udsatte for at blive revet op med rod ved store afstrømningshændelser eller som følge af isgang i hårde vintre. Disse udviklingstendenser vil reducere ruheden i vandløbet, og dermed vandstanden. Det fremgår således, at det er vanskeligt nøjagtigt at forudsige, hvilken påvirkning ophør af grødeskæringen vil have på middelvandstanden på længere sigt. Det vurderes dog, at der næppe vil være store afvigelser i forhold til det beregnede, og projektgennemførelsen vil uden tvivl medføre et langt mere dynamisk vandløb, der i langt højere grad end nu er i harmoni med sin ådal. Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen (hvilket som tidligere nævnt også svarer til vintermiddelvandføringen), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Der er tale om samme kategorier og metoder som tidligere beskrevet. Arealopgørelser Omfanget af det påvirkede areal ved hævning af vandstanden i vandløbene, ved gensnoning og ændret vedligeholdelse m.m. er vist i tabel 20 og tabel 21 og på tegning 004 og 005. Af tabellerne fremgår det ligeledes hvor store arealer, der under de eksisterende forhold er direkte påvirkede af vandstanden i vandløbene. Det skal bemærkes, at lukning af grøfterne på den brede eng vest for Simested Å sydvest for Stenildbro Dambrug vil medføre, at hele engen vil blive påvirket. Dette kan dog ikke fuldt ud eftervises med den 89

90 anvendte beregningsmetode, hvor det er vandstanden i Simested Å, der er bestemmende for de omkringliggende arealers afvandingsforhold. Da arealet som nævnt er afvandet ved grøftning, og da disse lukkes, skal lodsejeren kompenseres for ændret afvandingstilstand for hele det grøftede areal. Det areal, som på tegning 004 og 005 ligger inden for det grøftede areal, men uden for den beregnede projektgrænse, udgør ca. 3,6 ha i scenarie 1 og ca. 3,3 ha i scenarie 2. Af tabel 19 fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 1), vil det påvirkede areal udgøre 89,8 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 1,6 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 7,1 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 24,8 ha, 28,6 ha og 24,2 ha. Hertil kommer yderligere 3,6 ha fra det grøftede areal sydvest for Stenildbro Dambrug. Tabel 20: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet omkring Simested Å (scenarie 1). Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandstanden i vandløbene. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrundingsfejl). Vedrørende ekstra areal: se forklaring i teksten. Arealklassifikation Eksisterende opmålte forhold Fremtidige forhold Scenarie 1 ha % ha % Frit vandspejl 0,4 0,7 1,6 1,8 Sump 2,9 5,5 7,1 7,9 Våde enge 8,9 17,1 24,8 27,6 Fugtige enge 14,5 28,0 28,6 31,9 Tørre enge 25,3 48,7 24,2 26,9 Ekstra areal - - 3,6 4,0 Påvirket areal i alt 51,9 100,00 89,8 100,00 Af tabel 20 fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 2), vil det påvirkede areal udgøre 94,9 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 2,1 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 13,3 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 26,7 ha, 28,5 ha og 21,0 ha. Hertil kommer yderligere 3,3 ha fra det grøftede areal sydvest for Stenildbro Dambrug. 90

91 Tabel 21: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet omkring Simested Å (scenarie 2). Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandstanden i vandløbene. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrundingsfejl). Vedrørende ekstra areal: se forklaring i teksten. Arealklassifikation Eksisterende opmålte forhold Fremtidige forhold Scenarie 2 ha % ha % Frit vandspejl 0,4 0,7 2,1 2,2 Sump 2,9 5,5 13,3 14,0 Våde enge 8,9 17,1 26,7 28,1 Fugtige enge 14,5 28,0 28,5 30,0 Tørre enge 25,3 48,7 21,0 22,2 Ekstra areal - - 3,3 3,5 Påvirket areal i alt 51,9 100,00 94,9 100,00 Som det fremgår af tegning 004 og 005, kommer den brede nordlige del af ådalen omkring Simested Å til at fremstå væsentligt mere fugtigt end i dag, men der vil generelt ikke opstå større områder med permanent frit vandspejl. Projekteringen af vandløbet er gennemført med henblik på at opnå et kompromis mellem ønsket om at skabe oversvømmelser af de ånære arealer, for at fremme kvælstoffjernelsen og Rebild Kommunes og Limfjordsrådets ønske om, at der fortsat skal være mulighed for sommerafgræsning i væsentlige dele af ådalen. Forholdet om ikke at ændre de hydrologiske forhold væsentligt i vældområderne og i de værdifulde naturområder har ligeledes indgået. Det skal bemærkes, at arealerne for de fremtidige forhold angivet i kategorien frit vandspejl er lidt overestimerede, ligesom kategorierne sump og våde enge er tilsvarende underestimerede. Dette skyldes, at det eksisterende løb i beregningerne ikke er fyldt op med jord fra gravningen af det nye løb. Det eksisterende løb bliver så vidt muligt som angivet i afsnit 3 fyldt med jord til omgivende terræn, og disse områder vil hovedsageligt reelt fremstå som sump eller som våde enge, og ikke som vandløb eller frit vandspejl som angivet i tabellen og på tegning 004 og 005. Endelig skal det bemærkes, at der som tidligere omtalt findes fugtige områder omkring de påvirkede arealer (vist med vådbundssignatur på 4-cm kortene) som ikke indgår i de påvirkede arealer. Der er tale om arealer, hvis afvandingstilstand ikke er direkte styret af vandstanden i vandløbene, og hvor de fugtige forhold skyldes trykvand fra de omliggende bakker eller andre grundvandspåvirkninger. Disse arealer er vist på tegning 004 og tegning

92 Næringsstoffer Kvælstof Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede forhold i området vil der skabes gunstige betingelser for en kvælstoffjernelse ved denitrifikation. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof (tørv). Andre forbindelser såsom pyrit (FeS 2 ) kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det derfor vigtigt med en fordeling af det gennemstrømmende/ infiltrerende nitratholdige vand, samt med en tilstedeværelse af organisk stof alternativt pyrit. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på vurderinger af kvælstoffjernelsen dels ved gennemsivning af nitratholdigt vand fra de direkte oplande til det kommende vådområde, og dels ved at vand fra Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk oversvømmer de omkringliggende engarealer. Desuden indgår den del, der fjernes ved ekstensivering af landbrugsdriften inden for projektområdet. Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder For at kunne opfange en stor del af det vand, og dermed den mængde kvælstof der kommer fra de direkte oplande, skal der opfyldes grøfter og brydes dræn inden for projektområdet. Disse tiltag vil sammen med en generel vandstandshævning og en forøgelse af vandets transportvej ved gensnoning af vandløbene øge kvælstoffjernelsen i projektområdet betydeligt. Ud fra jordbundskortet fra arealinfo.dk samt de mange 3-registrerede enge langs Simested Å er det vurderingen, at den eksisterende og fremtidige eng-vegetation, sammen den tilstedeværende organiske muldjord, vil kunne levere tilstrækkelig organisk materiale til kvælstoffjernelsesprocessen ved infiltration/ overrisling. Til vurderingen af potentialet for kvælstoffjernelse er de direkte oplande opdelt i 11 deloplande. For hvert delopland er den potentielle placering og størrelsen af det kommende infiltrationsområde opgjort og indtegnet på kort. Disse er præsenteret på de nedenstående figurer for hvert af de deloplande, der vil forekomme infiltration. Det skal nævnes, at infiltrationsarealerne i nogen grad er sammenfaldende med de arealer der oversvømmes med vand fra Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk. Årsagen hertil er, at infiltrationen af vandet fra de direkte oplande gennemløber (læs: infiltreres gennem) jorden, mens det oversvømmende vand er på jordoverfladen. For hvert delområde er der beregnet hvor stor vand- og kvælstofmængde, der vil komme til hvert af de potentielle infiltrationsområder (figur 40a og 40b). Ligeledes er arealudbredelsen af infiltrationsområderne opgjort, hvorved en vurdering af reduktionskapaciteten kan sandsynliggøres ved at betragte den hydrauliske belastning af hvert infiltrationsområde (givet ved l/m 2 /dag) samt den potentielle kvælstoffjernelse (givet ved kg N/ha/år). 92

93 Ifølge retningslinjerne på vandprojekter.dk og andre erfaringer (bl.a. Jacobsen 2002), bør den resulterende hydrauliske belastning af infiltrationsområdet ikke overstige l/(dag*m 2 ) og den potentielle fjernelse ikke overstige kg N/ha/år. For samtlige deloplande ligger den hydrauliske belastning mellem 2 og 16 l/(dag*m 2 ), mens de potentielle kvælstoffjernelser inden for hvert infiltrationsareal ligger på kg N/ha/år. Det er vurderet, at kvælstoffjernelsen ved søområdet ved Tilløb fra nord udgør ca. 130 kg N/år. På grund af de beskedne hydrauliske belastninger til hvert enkelt infiltrationsareal, er reduktionsraterne sat højt til mellem %. Alle tallene til grund for vurderingen af infiltrationskapaciteten indgår i beregningsbilaget (bilag 16) for hvert af de 11 deloplande. Figur 40a: Opdelingen af hvert af de 11 deloplande (røde streger - uden for projektgrænsen), hvortil der er vurderet infiltration omkring Simested Å, Bækken gennem Store Rørbæk og Døstrup Bæk. Desuden er der vist med lyseblå signatur hvert deloplands potentielle infiltrationsområde. Placeringen og arealudbredelsen af hvert infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de 93

94 kommende fugtighedsforhold, der hér er præsenteret med gennemskinneligt afvandingskort på orthofoto. Data fremgår af bilag 16. Figur 40b: Opdelingen af hvert af de 11 deloplande (røde streger - uden for projektgrænsen), hvortil der er vurderet infiltration omkring Simested Å og Tilløb fra nord. Desuden er der vist med lyseblå signatur hvert deloplands potentielle infiltrationsområde. Placeringen og arealudbredelsen af hvert infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold, der hér er præsenteret med gennemskinneligt afvandingskort på orthofoto. Data fremgår af bilag 16. NB! Det anses for vigtigt, at der i den fremtidige detailprojektering indgår sløjfning af dræn inden for projektgrænsen samt eventuelt at indplacere strategiske grøfter til fordeling af drænvandet således, at vandet sikres en lang fysisk transportvej fra stedet, hvor drænet neutraliseres, og til vandet når vandløbet. 94

95 Samlet vil infiltration/ overrisling af vand fra det direkte opland give en resulterende kvælstoffjernelse på ca. 6 tons N/år for scenarie 2 (bilag 16 - arket Opgørelse over kvælstofreduktion i Simested Å_scenarie 2 ). Til vurderingen af kvælstofpotentialet for scenarie 1 er der benyttet en reduktionsfaktor svarende til forholdet mellem projektarealerne for de to scenarier (= 86,2/91,6 = 0,94), hvilket giver en resulterende kvælstoffjernelse på 5,7 tons N/ år for scenarie 1. Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse af åvand fra Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk DMU angiver, at der ved oversvømmelse af åvand kan fjernes 1 kg N/ha pr oversvømmet døgn, hvis den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vandløbet er mindre end 5 mg/l, hvilket vurderes at være tilfældet for vandet i Simested Å. Vurderingen er begrundet i antagelsen om, at 95 % af jorden er sand i oplandet til Simested Å, oplandet har en dyrkningsandel på 45 % samt en nettonedbør på 349 mm, hvilket giver en vandføringsvægtet kvælstofkoncentration på 3,2 mg N/l. På baggrund af det hydrometriske datagrundlag er der udført en beregning over hvor ofte, og hvor store arealer, der vil være oversvømmet med vand fra Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk. Beregningerne for begge scenarier er vist i bilag 16 (NB! Beregninger under Simested Å - delopland 1 ). Beregningen af arealmæssig udbredelse og varighed af oversvømmelserne viser, at der med sommermiddelvandføring vil oversvømme 525 hektar*døgn for scenarie 1 og 537 hektar*døgn for scenarie 2 (der regnes ikke på mere end 100 dages oversvømmelse per år). Ved disse oversvømmelser vil der potentielt kunne fjernes 1 kg N/hektar per år, svarende til henholdsvis 0,53 og 0,54 tons N/år for scenarie 1 og 2. Ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift eller overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 16 er angivet potentialet i ophør af intensiv landbrugsdrift (NB! Beregninger under Simested Å - delopland 1 ). Der indgår i beregningen, at ca. 26 hektar agerjord samt ca. 40 hektar slæt-/ græsningsenge vil indgå i en ekstensiv driftsform, hvortil der ikke tilføres gødning. Ekstensiveringen svarer til en reduktion på godt 1,6 og 1,7 tons N/år for henholdsvis scenarie 1 og 2. Samlet kvælstoffjernelse - scenarie 1 Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af tabel 22. Det fremgår heraf, at der kan fjernes i alt ca. 7,8 tons N/år ved scenarie 1, svarende til godt 11 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på ca. 90 kg N/ha/år. 95

96 Tabel 22: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet skitseret ved scenarie 1. Kvælstoffjernelse Projektområde, ha 86,2 N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 5,7 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 0,5 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 1,6 N-fjernelse i alt, ton/år 7,8 N-fjernelse, kg/ha/år 90 Det fremgår af tabellen og bilag 16, at kvælstofberegningerne er gennemført på baggrund af arealopgørelserne, hvor det ekstra påvirkede areal (tabel 21) ved det grøftede areal sydvest for Stenildbro Dambrug ikke indgår. Såfremt dette medregnes, bliver det samlede påvirkede areal 89,8 ha, hvilket reducerer kvælstoffjernelsen til 87 kg/ha/år. Samlet kvælstoffjernelse - scenarie 2 Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af tabel Det fremgår heraf, at der kan fjernes i alt ca. 8,2 tons N/år ved scenarie 2, svarende til godt 12 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på ca. 90 kg N/ha/år. Tabel 23: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet skitseret ved scenarie 2. Kvælstoffjernelse Projektområde, ha 91,6 N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 6,0 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 0,5 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 1,7 N-fjernelse i alt, ton/år 8,2 N-fjernelse, kg/ha/år 90 Det fremgår af tabellen og bilag 16, at kvælstofberegningerne er gennemført på baggrund af arealopgørelerne, hvor det ekstra påvirkede areal (tabel 4.2.2) ved det grøftede areal sydvest for Stenildbro 96

97 Dambrug ikke indgår. Såfremt dette medregnes, bliver det samlede påvirkede areal 94,9 ha, hvilket reducerer kvælstoffjernelsen til 87 kg/ha/år. Fosfor Under denitrifikationsprocessen omsættes organisk stof med en frigivelse af organisk bundet fosfor til følge. Da fosfat, i stil med nitrat, er et essentielt næringsstof, vil en del af den frigivne fosfat optages i plantebiomassen, og planternes behov for fosfat kan ofte være større end den mængde, der frigives ved omsætningen af organisk stof (Paludan 1995, Hoffmann 1998). Hertil skal nævnes, at tilbageholdelsen af fosfor i plantebiomasse er periodisk, og at en eventuel transport af fosfor ud af området kan forekomme i perioder, hvor en høj omsætning af organisk stof er sammenfaldende med en lav plantevækst. Fosforreduktion ved infiltration Det direkte opland til projektområdet er samlet opgjort til alt hektar. Fosfortransporten i Simested Å er beregnet til en arealspecifik transport på 0,29 kg total-p/år/hektar opland, svarende til tilførsel på ca. 360 kg total-p/år. Det tilstrømmende vand fra det direkte opland vil nå frem til projektområdet som drænvand fra åbne grøfter, lukkede drænledninger samt fra øvre grundvand, der gennemsiver jordbunden i området. Erfaringsmæssigt vil ca. halvdelen af dette fosfor være opløst fosfor (på formen orthofosfat), mens den anden halvdel vil være partikelbundet (Charlotte Kjærgård, DJF, personlig meddelelse). Det vurderes, at en stor del (50-80%) af den partikelbundne fosfor vil kunne fjernes ved infiltration gennem engjorden. En del (10-50 %) af den opløste fosfor vil kunne optages af planterne i engene, og hvis der sker afgræsning, vil denne fosformængde fjernes permanent. I alt svarer dette til en fjernelse i størrelsesordenen kg total-p/år. Fosforreduktion ved sedimentation af åvand Tilbageholdelsen af fosfor fra oversvømmelseshændelser vil forekomme dels ved sedimentation af partikulært fosfor og dels ved optagelse af opløst fosfor i plantebiomasse. Det er dog kun muligt kvantitativt at estimere størrelsen af den tilbageholdte mængde fosfor fra oversvømmelseshændelserne. I Miljøstyrelsen (1994) og Kronvang et al. (2007) vurderes der ud fra danske undersøgelser, at der kan aflejres op til 70 kg P/ha/år i forbindelse med oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Samtidig er der påvist en lineær sammenhæng mellem fosfortilbageholdelsen og vanddybden på de oversvømmede enge (Windolf et al., 1997) samt afstanden fra vandløbet. Ved en vanddybde på 30 og 50 cm ved oversvømmelse vil der kunne tilbageholdes henholdsvis 10 og 65 kg P/ha/år, eller op til ca. 1 kg P per dag per oversvømmet areal (Kronvang et al., 2011). Ifølge beregningerne af oversvømmelsesarealer og hyppighed over et helt år, er den hyppigste vanddybde ved oversvømmelse i størrelsesordenen 0-25 cm. For såvel scenarie 1 og 2 er der vurderet oversvømmelser svarende til ca. 500 hektar*døgn per år, og med en tilbageholdelse på op til 1 kg per hektar per dag, kan deponeringen af partikelbundet fosfor estimeres til kg P/år. 97

98 Vurdering af risiko for fosforlækage ved etablering af sumpe/ søer For at kunne foretage denne vurdering er det aftalt med Kommunen og Limfjordsrådet, at der skulle gennemføres en udpegning af de arealer, hvor der kunne være ovennævnte risiko, og at der fra jordprøver fra disse lokaliteter skulle gennemføres en såkaldt bicarbonat dithionit ekstraktion (i det følgende benævnt BD-ekstraktion) af indholdet af total-fosfor og total-jern. Forholdet mellem BD-ekstrahérbart total-jern og total-fosfor siger noget om, hvor mættet den givne jord er med fosfor, og dermed hvor stor risikoen er for lækage ved ændrede redoxforhold (læs: vandmætning). Der er således udtaget og analyseret i alt 7 jordprøver fra de lokaliteter, hvorfra der ville være størst sandsynlighed for fosforudvaskning, jf. figur 41 nedenfor. Det vil sige, at lokaliteterne er udvalgt efter driftmæssige karakterer (hér 4 slætenge og 3 kulturenge med græsning), og de arealer der samtidig vådsættes i stor udstrækning, hvilket vil sige de fremtidige permanent vanddækkede områder (vandhuller) og sumpområder. 98

99 Figur 41: Placering af jordprøvetagningslokaliteter på den sydlige del af Simested Å-området. 99

100 Figur 41 - fortsat: Placering af jordprøvetagningslokaliteter på den nordlige del af Simested Å- området. 100

101 På hver lokalitet er der umiddelbart under førnelaget udtaget en ca. 10 cm dyb jordprøve fra i alt delområder spredt over lokaliteterne, der er på hver 1-2 hektar. Disse delprøver er samlet til én blandingsprøve, der fra hver lokalitet er sendt til laboratorieanalyse for BD-ekstraktion. Analyseresultaterne for BD-ekstraktion af fosfor og jern fremgår af tabel 24, mens samtlige analyserede jern- og fosforfraktioner fremgår af bilag 17. I tabel 24 er lokalitetens drift/ status (græsningseng,/ slæteng) desuden listet i parentes. Forholdet mellem BD-ekstrahérbart total-jern og total-fosfor siger noget om, hvor mættet jorden er (Jensen & Thamdrup, 1993, Paludan & Jensen, 1995 og Nielsen 2008). Hvis forholdet er mindre end 10 er jern mættet med fosfor, og der er stor risiko for, at der vil kunne udvaskes fosfor, hvis jorden vandmættes. Hvis forholdet er større end 10 falder risikoen, og hvis det er større 20, er der stort set ingen risiko, idet der i dette tilfælde vil være betydelig fosforbindingskapacitet tilbage i jorden. Tabel 24: Analyseresultater for bicarbonat dithionit ekstraktion af total-fosfor (TP) og total-jern (TFe) i 7 jordprøver udtaget under førnelaget. Resultaterne er angivet som ppm i våd prøve. Samtlige analyseresultater fremgår af bilag 17. Lokalitetsnummer Tørstof (%) TP BDekstrahérbart BDekstrahérbart TFe TFe/TP Lokalitet 1 (slæteng) Lokalitet 2 (græsningseng) Lokalitet 3 (græsningseng) Lokalitet 4 (græsningseng) Lokalitet 5 (slæteng) Lokalitet 6 (slæteng) Lokalitet 7 (slæteng) Gns: Som det fremgår af tabel 24 varierer indholdet af BD-ekstrahérbart total-fosfor mellem 10 og 72 ppm (vådvolumen). På Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet er der indsamlet data fra forskellige egne af landet (Charlotte Kjærgaard, pers. kommunikation, gengivet i Nielsen; 2008). De laveste værdier af BD-ekstrahérbart TP, der er fundet er fra Nordjylland, og her er niveauet på ppm. For Midtjylland ligger niveauet på ppm, og i Vestjylland på ppm, og niveauerne omkring Simested Å vurderes lave. 101

102 Tabel 24 viser, at BD-ekstrahérbart total-jern varierer mellem ca. 230 og 750 ppm (vådvolumen), hvor de laveste værdier findes på lokaliteterne 1 og 3. Undersøgelser har vist, at indholdet ofte ligger i området ppm, og niveauerne betegnes som lave til moderate. Forholdet mellem BD-ekstraherbart total-jern og total-fosfor i de udtagne jordprøver varierer mellem lave værdier (9-11) og høje værdier (forholdet >25). For samtlige lokaliteter ligger det gennemsnitlige forhold mellem TFe og TP på 21. Det bemærkes at der indenfor kategorien græsningsenge er stor variation på forholdet mellem TFe og TP (11-59). Den laveste værdi for forholdet mellem TFe og TP findes i slæteng lok. 6, mens den største værdi findes på græsningseng lok. 2. På baggrund af analyseresultaterne og forholdet mellem BD-ekstrahérbart total-jern og total-fosfor vurderes det, at der kun på lokalitet 6, vil være en høj risiko for fosforfrigivelse ved vandmætning på grund af det forholdsvist høje indhold af fosfor. Imidlertid vil der fra lokaliteterne 4, 5 og 7 være en moderat kvantitativ risiko, da indholdet af fosfor i jorden er moderat, og med et forholdsvist lavt indhold af jern. For de øvrige 3 lokaliteter vil der være en ubetydelig risiko for fosforlækage ved gennemførsel af de planlagte vådområdeaktiviteter. Sammenlignet med landsgennemsnittet for BD-ekstrahérbart total-fosfor for lavbundsjorder, er det gennemsnitlige indhold forholdsvist lavt omkring Simested Å, og risikoen vurderes derfor kvantitativt af meget lille betydning - og naturligvis aftagende månederne/ årene efter projektgennemførsel, forudsat at der projekteres med ekstensiv (og ikke-gødende) drift på arealerne. Samlet fosforfjernelse Den samlede fosforfjernelse ved projektgennemførelsen vurderes således i størrelsesordenen kg P/år (tabel 25) svarende til ca % af den samlede fosfortransport til området. Det skal bemærkes, at beregningsresultaterne er meget usikre, da de er baseret på erfaringstal fra andre oplande, og at der kan være store usikkerheder i forhold til faktiske (dog målte) forhold. Derfor er tallene også rundet op/ ned til største hele tal. Tabel 25: Samlet fosforfjernelse ved gennemførelse af projektet svarende til scenarie 2. Afrundinger skyldes den store variation i de overordnede beregninger. Fosforfjernelse Projektområde, ha 91,6 P-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, kg/år P-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, kg/år P-fjernelse i alt, kg/år P-fjernelse, kg/ha/år

103 Okkerreduktionspotentiale De generelle klassifikationer viser lille risiko for okkerudledning, og sammenholdt med at der ikke blev observeret tilstedeværelse af okker ved gennemgangen af projektarealerne, og at der generelt er målt lave jern-værdier inden for projektområderne, vurderes der samlet ingen risiko for udvaskning af okker. Projektet vil imidlertid medføre en generel og markant hævning af vandstanden i området, og vil på den måde kunne forsegle de eventuelle pyritforekomster, der endnu ikke er iltede som følge af den eksisterende og betydelige afvanding af hele Simested Å-området. Tekniske anlæg Det vurderes, at der ikke vil være behov for gennemførelse af afværgeforanstaltninger i forbindelse med tekniske anlæg ved etablering af vådområdeprojektet ud over de foranstaltninger, der er omtalt i afsnit 3. Det skal dog bemærkes, at HEF A/S har oplyst, at selskabet forventer, at de 20 kv luftledninger, som findes i området, forventes nedtaget og/eller kabellagt i løbet af Såfremt dette er tilfældet, skal der under anlægsarbejdernes udførelse ikke tages hensyn til masterne, men såfremt ledningerne kalbellægges, anbefales dette at ske under hensyntagen til de nye vandløbsforløb. Planmæssige forhold Udpegning af lavbund til vådområder og VVM-pligt Nye vådområdeprojekter skal placeres inden for kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer. Hvis projektet lokaliseres helt eller delvist uden for lavbundsareal-udpegningen, kan projektet ikke realiseres, før der foreligger et kommuneplantillæg eller en revideret kommuneplan 3. Gensnoninger m.v. betyder ændret arealanvendelse i landzonen, hvilket kræver en landzonetilladelse efter Planlovens Nye vådområdeprojekter skal placeres inden for kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer. Hvis projektet lokaliseres helt eller delvist uden for lavbundsareal-udpegningen, kan projektet ikke realiseres før, der foreligger et kommuneplantillæg eller en revideret kommuneplan 5. VVM-reglerne vedr. sammenlægning og jordomlægning er beskrevet på hhv. VVM-bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 27 og bilag 2 pkt. 1a. Af reglerne i bilag 1 pkt. 27 fremgår, at en jordfordeling med mere end 75 deltagende ejendomme er VVM-pligtig, såfremt den indebærer væsentlige ændringer i det fysiske miljø. Øvrige jordfordelinger og sammenlægninger med mindre end 75 deltagende ejendomme er jf. bilag 2 pkt. 3 Jf. Naturstyrelsens hjemmeside om spørgsmål og svar til Vandprojekter.dk: 4 Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 937 af Jf. Naturstyrelsens hjemmeside om spørgsmål og svar til Vandprojekter.dk: 103

104 1a VVM-screeningspligtig 6. Regulering af vandløb er jf. bilag 2 pkt. 11f tilsvarende VVM-screeningspligtige for så vidt angår påvirkningen af miljøet. Naturområde, ådale og økologisk forbindelse Indeværende projekt for genopretning af vådområde ved Simested Å understøtter mål i kommuneplanen og er i overensstemmelse med retningslinjer for ovennævnte temaer. Sø- og åbeskyttelseslinjer Projektet indebærer at der sker en: Gensnoning af vandløbsdelstrækninger. Forlægning af afløb fra vandløb Tilpasninger, forlægning og eventuel afbrydelse af dræn og grøftetilløb. Der er således tale om terrænændringer, hvilket kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 om å-beskyttelseslinjer. Kommunerne er ansvarlig myndighed. Landskabeligt interesseområde Projektet ved Simested å forventes i relation til de landskabelige elementer at styrke ådals karakteren. Kirker, kulturmiljø og arkæologi Entreprenøren skal under gravearbejde m.v. være opmærksom på muligheden for at finde fortidsminder. Hvis der bliver påtruffet spor efter fortidsminder ved anlægsarbejdet, skal arbejdet standses og det ansvarlige museum kontaktes. Fritid Projektet vurderes til at harmonere fint med de rekreative interesser i området. Internationale Naturbeskyttelsesområder Vådområdeprojektet ved Simested Å forventes at fjerne ~8,2 ton N/år (90 kg N/ha/år). Projektet bidrager således til forbedring af forholdene i delvandområdet Hjarbæk Fjord, herunder forholdene for de marine naturtyper i habitatområdet. Med baggrund i ovenstående og på grund af afstanden til Habitat- og Fuglebeskyttelsesområderne vurderes projektet til ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for disse negativt (se nærmere i bilag 18). Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster af arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV negativt (se nærmere i bilag 18). 6 Jf. Naturstyrelsens hjemmeside: ler.htm 104

105 Vandplan. En ændret vandløbsvedligeholdelse i Simested Å vil være i overensstemmelse med indsatskravene i Vandplanens første planperiode I forhold til Limfjorden støtter projektet op om vandplanens mål om kvælstoffjernelse til forbedring af den økologiske tilstand i fjorden. Projektet vurderes i øvrigt til ikke at være i modstrid med udkast til vandplan Naturstyrelsen er vandplanmyndighed. Naturforhold Ved scenarie 2 vil størstedelen af delområde 1 blive vådere end det er i dag. Naturmæssigt vurderes det at være positivt, både for vegetationen i området, med en højere diversitet til følge, samt for visse af bilag IVarterne, bla. padder og odder. På østsiden af åen vil der blive områder med frit vandspejl/ åben sø, der vurderes at være positiv for fuglelivet og padder. Figur 42. Udsigt fra nord mod syd i delområde 1. Midt i billedet ses et vældområde, hvorfra afløbet er blevet rørlagt. 105

106 Delområde 2 Ved scenarie 2 vil der ikke være de store ændringer i delområde 2. Der vil ikke være dræn eller grøfter der skal sløjfes. Det vurderes derfor at der i forhold til de berørte naturtyper ikke vil være negative konsekvenser ved vådområdeprojektet. Figur 43. Delområde 2. Udsigt fra syd mod nord, op gennem å-dalen. Delområde 3 Ved scenarie 2 vil en stor del af kulturengene i delområde 3 blive vådere som en konsekvens af sløjfning af dræn og grøfter. Det vurderes at det vil have en positiv effekt på naturtyperne i området, da f.eks. kultureng kan blive til natureng eller mose. Ligeledes vurderes konsekvenserne at være positive for bilag IVarter, bla. padder og odder. 106

107 Figur 44. Delområde 3. Simested Å tæt ved st. 6500, hvor en af hovedgrøfterne løber ud. Samlet set vurderes at man vil kunne give de nødvendige dispensationer fra naturbeskyttelsesloven til gennemførelse af vådområdeprojektet. Dispensationerne vil indeholde vilkår for projektets udførelse såvel som for arealernes efterfølgende anvendelse. Overslag og tidsplan for gennemførelse Anlægsøkonomi Der er opstillet et økonomisk overslag over de forventede anlægsudgifter gældende ved gennemførelse af såvel scenarie 1 og scenarie 2 (tabel 4.6.1). Materialepriser og omkostninger ved udførelsen af anlægsarbejderne er baseret på erfaringstal fra tilsvarende anlægsopgaver samt V&S-prisbøger. Alle priser er ekskl. moms. 107

108 Tabel 26: Økonomisk overslag, scenarie 1 og 2. Anlægsarbejderne ved lokal bundhævning. Overslaget indeholder ikke udgifter til eventuelle jordprøver, projekteringsomkostninger og erstatninger til lodsejere. Anlægselement Beløb i kr. Etablering og drift af arbejdsplads inkl. almindelig retablering inkl. interimsveje Optagning af markhegn, rydning og bortskaffelse af træer og buske mv Udgravning af sandfang 25 Gensnoning, Simested Å 880 Gensnoning, Bækken over Rørbæk 95 Afbrydelse og forlægning af dræn og åbne grøfter 100 Flytning, håndtering af spang og overkørsler 50 Diverse sikringer, master 100 Uforudseelige udgifter ca. 10 % 150 Anlægsudgifter (ekskl. moms) I prisoverslaget er forudsat, at opgravet råjord generelt kan håndteres inden for projektområdet og relativt tæt på det eksisterende vandløb. Der er ikke kalkuleret med fjernelse af råjord ud af projektområdet eller tilførsel af suppleringsjord ved eventuelt jordunderskud. Det forudsættes desuden, at der til en del af arbejdet skal benyttes køreplader, hvor der er indregnet ca. 400 m. Driftsforhold De nye etablerede vandløbsforløb påregnes at skulle vedligeholdes i henhold til scenarierne beskrevet i afsnit 3. Dette indebærer, at der gennemføres 0, 1 eller 2 årlige grødeskæringer på delstrækningerne i scenarie 1 afhængigt, at om vandløbene er private eller offentlige, og om de i vandplanen er udpeget til ændret vedligeholdelse. Derimod påregnes der ikke at skulle gennemføres vedligeholdelse i vandløbene i scenarie 2, hvor grødeskæring ophører i alle vandløb. Det foreslås dog, at der i det reviderede vandløbsregulativ åbnes mulighed for, at der i særlige tilfælde kan gennemføres behovsbestemt grødeskæring på hele eller dele af vandløbsstrækningen i de vandløb, hvor grødeskæringen ophører. 108

109 Det midlertidige sandfang påregnes ikke genfyldt, idet det anbefales at indgå i vandløbets fremtidige forløb og fysiske udformning. Den overuddybede bund forventes gradvist at blive fyldt med sedimenterede materialer, og vandløbet tilpasser sig naturligt herefter ved tilgroninger mv. i sider. Tids- og arbejdsplan Anlægsarbejderne tænkes udført i en fortløbende proces, hvor arbejderne med gensnoningen, sløjfning af dræn og grøfter mv. samt indbygning af materialer i det eksisterende vandløb kan foretages parallelt, hvor jordbalancen tillader dette. Herved kan jordhåndteringen ske samtidig i projektperioden. Forventede overordnede arbejds- og tidsterminer ses herunder: Forarbejder, sikringer/rydninger, omløb mv.: Tilpasninger, gensnoning af Simested Å: Tilpasninger, gensnoning af Bækken gennem Store Rørbæk: Sløjfning, omlægning af dræn og grøfter mv.: Tilpasninger på spang, overkørsler mv.: Retableringsarbejder: 1-2 uger 4 uger 2 uger 2 uger 1 uge 2 uger Anlægsperioden vurderes skønsmæssigt til samlet uger. Perioden kan dog afkortes, hvis der anvendes flere gravehold. Referencer Anker, H.T. (2006): EU-regulering af natur- og arealressourcer. I Miljøretten 2 Arealanvendelse, natur- og kulturbeskyttelse (red. Basse, E.M.). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Pedersen, L.E., Jensen, P.G., Madsen, I., Hansen, B., Brüsch, W. og Thorling, L. (2007). Novana - Landovervågningsoplande Faglig rapport fra DMU nr Frich, P., Rosenørn, S., Madsen, H. & Jensen, J. J. (1997). Observed precipitation in Denmark, Teknisk rapport fra DMI, nr Hobro Kommune (1993). Regulativ for kommunevandløb nr. 2. Døstrup Bæk. Teknisk Forvaltning. Hobro Kommune (2000). Tillægsregulativ 2000 for vandløb nr. 1. Hodals Bæk, Vandløb nr. 2, Døstrup Bæk, Vandløb nr. 4, Handest Bæk, Vandløb nr. 7, Afløb fra Nr. Onsild og Vandløb nr. 8, Kravebæk. Hoffmann, C.C. (1998). Nutrient retention in wet meadows and fens. Ph.D. thesis. DMU, Silkeborg. 109

110 Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen M.L., Jels, T., Baattrup-Pedersen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. (2003). Overvågning af effekten af retablerede vådområder. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. - Teknisk anvisning fra DMU nr. 19 Jacobsen, Jacob (2002). Kandidatspeciale. Kvælstofomsætning i permanent vanddækkede og periodevist oversvømmede vådområder. Aarhus Universitet/ DMU. Jensen, H.S. and Thamdrup, B., Iron-bound phosphorus in marine sediments as measured by bicarbonate-dithionite extraction. Hydrobiologia 253(1-3): Kronvang, B., Andersen, I., Hoffmann, C.C., Pedersen, M.L., Ovesen, N.B. and Andersen, H.E. (2007): Water Exchange and Deposition of Sediment and Phosphorus during Inundation of Natural and Restored Lowland Floodplains. Water Air Soil Pollut, 181: Kronvang, B., Søndergaard, M., Hoffmann, C.C., Thodsen, H., Ovesen, N.B., Stjernholm, M., Nielsen, C.B., Kjærgaard, C., Schønfeldt, B. & Levesen, B. 2011: Etablering af P-ådale. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 67 s. Faglig rapport fra DMU nr Limfjordsrådets Sekretariat (2010). Anmodning om tilbud på tekniske forundersøgelser af vådområdeprojekter. 14. september Mariagerfjord Kommune (2009): Mariagerfjord Kommuneplan uneplan% aspx. Mariagerfjord Kommune (2009). Restaurering af Døstrup Bæk. Projekt udarbejdet af Orbicon A/S for Mariagerfjord Kommune, marts Miljøministeriet (2010). Udkast til Vandplan. Hovedopland 1.2 Limfjorden. By- og Landskabsstyrelsen, sendt i høring i oktober Miljøstyrelsen (1994). Ånære arealers samspil med vandløb. En sammenstilling af eksisterende viden. Miljøprojekt nr Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen (oktober 2010): Forslag til vandplan: Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. 72D9BE70C77B/114397/12Limfjorden_hring_okt_2010.pdf Nielsen, L. (2008). Demonstrationsprojekt støttet af Direktoratet for FødevareErhverv. Drift, miljø og flora på næringsstofbelastet område med etablering af vådområde. LandboMidtØst og Natur & Landbrug, juni Nordjyllands Amt (1991). Regulativ for Simested Å. Amtsvandløb nr Forvaltningen for teknik og miljø, Miljøkontoret, oktober Nordjyllands Amt (2003). Tillæg til regulativet for Simested Å. Amtsvandløb nr Teknik og Miljø, Naturkontoret, Juni

111 Nordjyllands Amt (2005): Regionplan Nørager og Hobro kommuner (1996). Regulativ for Bækken gennem Store Rørbæk og Hannerup Bæk. Nørager Kommune (maj 2005): Lokalplan nr. 4.5 For en golfbane ved Volstrup. Paludan, C. (1995). Phosphorus dynamics in wetland sediments. Ph.D thesis. DMU, Silkeborg. Paludan, C and Jensen, H.S., Sequential extraction of phosphorus in freshwater wetland and lake sediment: Significance of humic acids. Wetlands 15(4): Rebild Kommune ( ): Kommuneplan Rebild Kommune( ): Lokalplan 230, Ferieformål Volstrup. Golflejligheder ved Volstrup. Søgaard, B. og Asferg, T. (2007): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Til brug i administration og planlægning DMU (Faglig rapport fra DMU nr. 635). Windolf, J., Svendsen, L.M., Kronvang, B., Skriver, J., Ovesen, N.B., Larsen, S.E., Baattrup-Pedersen, A., Iversen, H.L., Erfurt, J., Müller-Wohlfeil, D.-I. og Jensen, J.P. (1997). Vandmiljøplanens overvågningsprogram Ferske vandområder - Vandløb og kilder. Faglig rapport fra DMU, nr

112 Rebild Kommune Teknik og Miljø Jernbanegade Nørager. Tlf. : [email protected] Limfjordsrådet Tlf [email protected] 112