100 år med naturfredning skiftende mål og midler Dansk Landskabsøkologisk Forenings årsmøde 2017 Henrik Vejre, Professor, PhD. Københavns Universitet
Fredningen af Aggershvile området i Trørød Jægersborg Dyrehaves nordflanke
Teaser: Aggershvile Aggershvile Fredet 1942 status quo - sikring mod bebyggelse Erstatning: ca 24 mio 2017-kr (Staten, Kbh. Amt, Kbh+Frb Komm).
Aggershvile 2014 Bufferzone om UNESCO World Heritage område
Baggrund for fredningssagen Den første fredningslov 1917 Den anden fredningslov 1937 Planlovene 1969 Naturbeskyttelsesloven 1992 Benyttelse / beskyttelse Offentlig adgang eller reservater Fokus på selve fredningen som værktøj
Fredninger 1805 Skovforordning 1822 Hammershus 1844 Gammelmosen Statslige opkøb 1902 Råbjerg Mile 1903 Borris Hede
Baggrunden for fredningssagen: Udviklingen i 1800-tallet: Udskiftning, udflytning, opdyrkning, tilplantning, dræning, vanding mv Flere dagsordener: Naturvidenskabelig beskyttelse, adgangsforhold, romantik, national vækkelse Socialdemokratisk velfærdsstat vs Konservativ nationalromantik 1906: Fælles udvalg for Naturfredning: Botanisk Forening, Naturhistorisk forening, Geologisk Forening 1906: DOF 1906: Landsdækkende turistforening 1911: Forening for naturfredning (senere DN)
Den første fredningslov af 8/5 1917 Hvad kunne fredes? Omraader, som paa Grund af deres Skønhed eller Ejendommelighd har væsentlig Betydning for Almenheden, og Omraader, Planter og Dyr samt geologiske Dannelser, hvis Bevarelse af naturvidenskabelige eller historiske Hensyn er af væsentlig Interesse. Tilvejebringelse af adgang Odense Å. Fredet 1924
1917 - loven Fredningsbegrebet slået fast Ekspropriationslignende instrument Fredningsdomstole Taksationskommission Rådighedsindskrænkninger mod erstatning Åbning af arealer for offentligheden Hvad blev fredet? Arealer Træer, alléer og trægrupper Fortidsminder Stendiger og voldsteder Udsigter Adgangsveje Lejrpladsser Dyrstenen, Bornholm 1932
Randbøl Hede fredet 1932 (hidtil største fredning)
1920 erne og 1930 erne: Stigende problemer med: Skiltning i det åbne land Sommerhuse langs kysterne Ukontrolleret byudvikling Tab af fortidsminder 1928
DN Årsskrift 1934-35
1932
1932
1932
Kysten ved Ebeltoft Vig, 8 km fredet 1934.
1932
1932
10-30 fredede fortidsminder om året 1932
Revision af naturfredningslov 1937 enstemmigt vedtaget af Folketinget Nye generelle bestemmelser: Beskyttelseszoner, byggelinjer: 100 m ved kysten, 300 m ved skove Adgang til strande og offentlige ejede skove Generel fredning af fortidsminder Forbud mod reklameskilte Princippet om generel, erstatningsfri regulering knæsat
Fredningsplanlægning lovtillæg i 1938 Fredningsplan tinglyst på ejendommen Ændringer på ejendommen krævede godkendelse af fredningsmyndighederne. Ejeren kunne kræve fredningssag rejst. Et effektivt byreguleringsinstrument - i fredningsværdige landskaber!
Søllerød Kommune byplanlægning gennem fredningsplanlægning og fredninger Kort: Andreas Aagaard Christensen
Hvad blev fredet? Bynære landskaber især nord for København Fredningen som byplaninstrument Sjælsøfredningerne 1940 erne
Holsteinborg Gods frivilligt fredet 1940
Fredninger på Fyns Hoved 1936, 60, 65, 68, 75 mod sommerhuse og opdyrkning For bedre adgangsforhold
Fredninger i Nordby Bakker, Samsø 1963, 65, 67 mod sommerhuse
Lovrevisioner 1959 og 1961- reaktion på efterkrigstidens vækst Byggelinjer ved fortidsminder, større åer og søer Fredningsplanudvalg nedsat i amterne: - Gennemførte fredningsplanlægnig Analyse af fredningsinteresser bedre planlægning af de enkelte fredninger Gradvis opbygning af fredningsekspertise Fredningsplan for Frederiksborg amt Etape V
1960 erne: voldsom byudvikling og sommerhusbebyggelse Fornyelse af naturfredningen nødvendig Naturfredningskommission 1967 - adgang til og beskyttelse af hele det åbne land som sådan Landskabsanalyse registrering af fredningsinteresser i det åbne land Nationalparker / zonebestemmelser
Større landskabsfredninger fra 1960 erne Vejle Ådal Fredet 1963, 1964
Større landskabsfredninger fra 1960 erne Tystrup Sø Fredet 1957, 67, 68, 72
Større landskabsfredninger fra 1960 erne Lejre, Ledreborg, Kisserup, Særløse mm Fredet 1952-80 AKA Skjoldungelandet
1969: Naturfredningslov og by-landzonelov Gav bebyggelseskontrol og et vist pusterum i fredningsbestræbelserne Adgang til private skove og udyrkede arealer Problemer med opfyldelsen af fredningsbestemmelser indførelse af naturpleje Vrads Sande fredet 1968 med bestemmelser om naturpleje
Planlovene Løste byspredningsproblemet Løste planløs sommerhusbebyggelse 1978: Fredningsplanudvalgene nedlagt, kompetencen til amterne Amterne skulle lave fredningsplanlægning Bedre beskyttelse af vandløb og moser 1983: Beskyttelse af søer, strandenge, heder, kirkeomgivelser 1992: Naturbeskyttelsesloven - 3
Møns Klint; fredet 1980,1983
Tøndermarsken; fredet 1986,1988
Æbelø; fredet 2002
Ll Vildmose; fredet 2007
Stadig behov for fredninger? Det som landzonebestemmelserne ikke sikrer Arealer med uhensigtsmæssig drift Når det virkelig gælder, og al andet glipper? Modernisering af fredninger Kongsholmparken, Albertslund. Fredet 2007
Vestvolden fredet 1997
Behov for fredninger i dag? Forhold som ikke dækkes af 3, skovlov, Natura 2000
Stadig et interessant instrument! Svære at gennemføre, svære at ændre, generel stor respekt