Høringsudgave Marts 2016 a xxx publikation aftale og kommunikation konsistenskontrol
Kolofon Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 7023 2237 Fax 7023 4237 bips@bips.dk bips.dk Konsistenskontrol af bygningsmodeller Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgave som i digital form. Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Udgivelse Udgivelse og distribution i digital udgave bips Høringsudgave Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser
Indhold Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 3 Indhold Indhold... 3 1. Formål... 4 1.1 Baggrund og målgruppe... 4 1.2 Konsistenskontrol i forhold til aftalegrundlaget... 4 1.3 Definitioner... 5 2. Konsistenskontrol... 6 2.1 Formål med konsistenskontrol... 6 2.2 Typer af konsistenskontrol... 6 2.3 Konsistenskontrol i projektforløbet... 7 2.4 Proces for konsistenskontroller... 8 3. Kontrol af teknisk opbygning af bygningsmodellen... 9 3.1 Formål... 9 3.2 Beskrivelse... 9 4. Kontrol af rum... 10 4.1 Formål... 10 4.2 Beskrivelse... 10 4.3 Eksempel... 10 5. Kontrol af modelleret geometri... 11 5.1 Formål... 11 5.2 Beskrivelse... 11 5.3 Eksempel... 11 6. Kollisionskontrol... 13 6.1 Formål... 13 6.2 Beskrivelse... 13 6.3 Kollisionskategorier... 13 7. Kontrol af afstande mellem bygningsdele... 17 7.1 Formål... 17 7.2 Beskrivelse... 17 7.3 Eksempel... 17 8. Dokumentation... 18 8.1 Generelt... 18 8.2 Minimum fasedokumentation (Indledende faser)... 18 8.3 Udvidet fasedokumentation... 18 9. Perspektivering... 19 10. Eksempler... 20 10.1 Oversigt over anvendte konsistenskontroller i faserne... 20 10.2 Kollisionsrapport... 21
1 Formål Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 4 1. Formål 1.1 Baggrund og målgruppe Gennem de senere år er udførelsen af forskellige former for konsistenskontroller af bygningsmodeller (herefter betegnet konsistenskontrol) blevet en mere og mere almindelig. Formålet med denne publikation er at definere fælles begreber og betegnelser for de mest anvendte typer af konsistenskontroller, som i stigende grad benyttes i projekteringssammenhæng. Målgruppen for nærværende publikation er projekterende virksomheder, herunder arkitektvirksomheder, rådgivende ingeniører, entreprenører og projekterende leverandører, som ønsker at anvende en fælles praksis for konsistenskontrol. 1.2 Konsistenskontrol i forhold til aftalegrundlaget Under normale aftaleforhold er det op til den enkelte part at beslutte, i hvilket omfang og med hvilke metoder konsistenskontrol indgår i kvalitetssikringen. I det omfang, at en bygherre ønsker en specifik form for konsistenskontrol anvendt på et givet tidspunkt eller for givet område i et projekt, bør dette fremgå af aftalegrundlaget. Publikationen kan endvidere anvendes af bygherrer, som ønsker at stille specifikke krav om håndtering og dokumentation af konsistenskontrol i projektforløbet. Grundlaget for nærværende publikation er hentet i medlemsvirksomhederne samt fra projektreferencer og internationale kilder. Publikationen tager dermed afsæt i de arbejdsmetoder, der findes omkring konsistenskontroller, som dagligt finder anvendelse på flere store byggeprojekter i praksis.
1 Formål Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 5 1.3 Definitioner I denne publikation anvendes følgende begreber, definitioner og forkortelser: Bygningsmodel En bygningsmodel er et overordnet begreb for de digitale 3D modeller, der beskriver hele eller dele af en bygning via dens bestanddele. Bygningsmodellen er repræsenteret ved 3D objekter.* Bygningsdel Del af en bygning som i sig selv, eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen. * Konsistenskontrol Kontrol af, om der er uoverensstemmelse mellem objekter i en eller flere bygningsmodeller. F.eks. i form af utilsigtede kollisioner mellem objekter, udfaldskrav til et objekt, eller sammenfald mellem objekter. Kollisionskontrol At forholde sig til kollisioner. Objekt En fysisk bestanddel eller tænkt fysisk bestanddel af en bygning med alle dens iboende egenskaber, relationer til omkringliggende byggeobjekter samt øvrig relateret information. * Fagmodel En fagmodel er en bygningsmodel, der indeholder projektinformation knyttet til et specifikt fagområde og oprettes af den part, der har ansvar for området. * Fællesmodel En fællesmodel er en bygningsmodel, der indeholder en samling af fagmodeller fra ét eller flere fagområder. * Konsistens Sammenhæng, i overensstemmelse med noget. Kollision Konflikt eller sammenstød mellem størrelser, der står i modsætningsforhold til hinanden. * Definition iht. bips CAD-manual 2008
2 Konsistenskontrol Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 6 2. Konsistenskontrol 2.1 Formål med konsistenskontrol Konsistenskontrol af bygningsmodeller har til formål at identificere og allokere uhensigtsmæssige uoverensstemmelser mellem objekter i en eller flere bygningsmodeller. Konsistenskontrol kan bl.a. bestå af tjek af den tekniske opbygning af bygningsmodellerne, kontrol af den modellerede geometri inden for den enkelte fagdisciplin, identifikation af utilsigtede kollisioner mellem objekter, udfaldskrav til et objekt, eller sammenfald mellem objekter. 2.2 Typer af konsistenskontrol I denne publikation er følgende typer af konsistenskontrol beskrevet: Kontrol af teknisk opbygning af bygningsmodellen F.eks.: Kontrol af korrekt anvendte objektkategorier Kontrol af ensartede navngivning af objekter Kontrol af eksport til aftalte formater Kontrol af sammenhæng i hovedgeometri F.eks.: Kontrol af om bygningsmodellen indeholder den aftalte geometriske detaljering og/eller informationsniveau i den pågældende fase Kontrol af placering og geometrisk sammenhæng i bygnings overordnede hovedgeometri Kollisionskontrol F.eks.: Kollisionskontrol af bygningens hovedgeometri Kollisionskontrol af teknikrum, hovedføringsveje, udfletninger og tekniske komponenter ith. tekniske systemer og bygningens hovedgeometri Kontrol af uhensigtsmæssige sammenfald mellem fagmodellerne, der har betydning for udførelsen af et projekt Kontrol af afstande mellem bygningsdele F.eks.: Kontrol af monteringsafstande Kontrol af respektafstande mellem føringsveje og facader, vægge, søjler, bjælker, dæk, vinduer, døre og lofter Kontrol af rum F.eks.: Kontrol af at bygningsmodellen indeholder alle rum Kontrol af nettoarealer for rum samt bygværkets bruttoog nettoarealer
2 Konsistenskontrol Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 7 2.3 Konsistenskontrol i projektforløbet For at tilsikre den største værdi af konsistenskontrol skal der løbende foretages konsistenskontroller af bygningsmodeller igennem et projektforløb. Erfaringer viser, at når hver enkelt projektpart løbende foretager egenkontrol i form af konsistenskontroller af egen/egne fagmodel/fagmodeller, og der samtidig fortages planlagte tværfaglige konsistenskontroller, så løftes kvaliteten i projektet væsentligt. Hvem udfører tværfaglige konsistenskontroller Af hvem og hvordan kommunikeres resultatet og af konsistenskontrollerne Hvordan udbedres/bearbejders de fundne resultater i konsistenskontrollen Hvordan foregår processen for opfølgning af udført konsistenskontrol I hvilket omfang er der behov for dokumentation af udført konsistenskontrol Tidspunkter for planlagte tværfaglige konsistenskontroller kan med fordel indarbejdes i projektets projekteringstidsplan. Behovet og omfanget af konsistenskontroller afhænger af det enkelte projekt alt efter projektets størrelse, kompleksitet, antal af projektparter og om bygherre har specifikke ønsker eller krav. I afsnit 10 er vist et eksempel på anvendte konsistenskontroller i faserne. Nedenstående er oplistet nogle ting, der bør overvejes og klarlægges i forhold til udførelse af konsistenskontroller på det enkelte projekt. Hvilket IT-værktøj(er) anvendes til konsistenskontrol Hvilken type af konsistenskontroller skal der foretages på projektet i de enkelte faser Opsætning af regelsæt og fælles standarder for udførelse konsistenskontrol Hvilke kontroller udføres manuelt og hvilke foretages via IT-værktøjer Hvor ofte skal der udføres tværfaglige konsistenskontroller
2 Konsistenskontrol Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 8 2.4 Proces for konsistenskontroller
3 Kontrol af teknisk opbygning af bygningsmodellen Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 9 3. Kontrol af teknisk opbygning af bygningsmodellen 3.1 Formål Formålet med at kontrollere den tekniske opbygning af bygningsmodellen er at sikre, at alle forudsætninger i forhold til projektet IKT-aftale er overholdt. For at gennemføre de øvrige konsistenskontroller, er det vigtigt, at der er en korrekt teknisk opbygning af bygningsmodellen. En kontrol af teknisk opbygning af bygningsmodellen er altså den første kontrol, som bør foretages i en konsistenskontrol. 3.2 Beskrivelse Ved en kontrol af den tekniske opbygning af bygningsmodellen kan det være relevant at kontrollere: Om der finders dubletter af bygningsobjekter At bygningsmodellen indeholder unødvendige objekter, som ikke er en del af projektet. Disse objekter skal fjernes fra modellen At bygningsmodellernes eksport-format som aftalt på projektet, da konsistens- og kollisionskontrols software kan anvende have krav til bestemte fil-formater At bygningsmodellerne indeholder aftalte egenskabsdata og klassifikation At objekterne i bygningsmodellen er tilknyttet den korrekte etage/niveau At der anvendes det aftalte koordinatsystem, indsættelsespunkter, orientering mod nord og de aftalte koter, da disse danner grundlaget for sammenligningen af projektets fagmodeller At der er overensstemmelse mellem de forskellige fagmodellers modulnet At der anvendes de korrekte bygningsobjekter til at modellere bygningsdelene. Objekterne skal afspejler bygningsdelens faktiske fysiske funktion At navngivningen af bygningsobjekterne er entydige og om de følger de retningslinjer, som er aftalt i projektet. Generelt skal alle typenavne være unikke for de forskellige typer af bygningsobjekter i projektet
4 Kontrol af rum Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 10 4. Kontrol af rum 4.1 Formål Formålet med at udføre en kontrol af bygningsmodellernes rum er at sikre, at projektets rum er korrekt defineret, indeholdt og modelleret i bygningsmodellen svarende til fasen og evt. forudsætninger i IKT-aftalen. 4.3 Eksempel 4.2 Beskrivelse Ved en kontrol af rummene, som er indeholdt i bygningsmodellerne, kan det være relevant at kontrollere: At bygningsmodellernes indeholder rumobjekter svarende til alle bygningens rum At rummene er korrekt navngivet i henhold til det på projektet aftalte At der er defineret korrekt brutto- og nettoarealer At rumobjekterne er modelleret korrekt, med en passende afgrænsning, således at de ikke overlappe hinanden. Herudover kan der undersøges om rumvolumenerne er ens defineret for over- og underside af volumenet At rumobjekterne er klassificeret og indeholder relevante egenskaber f.eks. overfladerne på gulve, vægge og lofter Figur 4.3.1: Kontrol af vertikal afgrænsning af rumhøjde Figur 4.3.2: Kontrol af rumklassifikation
5 Kontrol af modelleret geometri Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 11 5. Kontrol af modelleret geometri 5.1 Formål Formålet med at kontrollere sammenhængen i modelleret geometri er at sikre at fagmodellerne indeholder den aftalte geometri i forhold til fasen og til det evt. aftalte informationsniveau i forhold til projektets IKT-aftale. 5.3 Eksempel Kontrollen foretages både i forhold til den enkelte fagmodels indhold af modellerede objekter og i forhold til geometrisk sammenhæng mellem objekter i projektets øvrige fagmodeller. 5.2 Beskrivelse I forbindelse med kontrollen af fagmodellernes geometriske indhold kan det være relevant at kontrollere: At fagmodellen indeholder objekter med den korrekte detaljering i forhold til fasen At der er korrekt placering og geometrisk sammenhæng mellem objekter (bygningsdele) i den enkelte fagmodel At der er korrekt geometrisk sammenhæng og overlap i grænsefladen mellem objekter (bygningsdele) i fagmodellerne. Typisk mellem fagmodellen for arkitektur og konstruktioner Figur 5.3.1: Kontrol af søjlers modellerede placering. Figur 5.3.2: Kontrol af søjlers modellerede højde. Af figur 5.3.1 ses det at søjlen på 1. salen forskudt i forhold til søjlerne i stue etagen og 2. sal. I dette tilfælde skal søjlerne placeres lige over hinanden. Af figur 5.3.2 ses det at søjlen på 2. sal er for kort, da søjlen skal gå fra etagedæk til etagedæk. Søjlen optræder derfor ikke i den rette geometriske sammenhæng.
5 Kontrol af modelleret geometri Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 12 Figur 5.3.3: Kontrol af modellerede døråbninger i arkitekt- og konstruktionsfagmodellen. Af figur 5.3.3 ses en uoverensstemmelse mellem arkitektens og ingeniørens placering af et dørhul. (Rød = arkitektvæg, blå = konstruktionsvæg).
6 Kollisionskontrol Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 13 6. Kollisionskontrol 6.1 Formål Formålet med at udføre kollisionskontrol under projekteringen er at identificere og løse eventuelle uhensigtsmæssige kollisioner mellem bygningsdele. Målet er at eliminere væsentlige kollisioner inden for den enkelte fagdisciplin og på tværs af fagdiscipliner, som medfører økonomiske og tidsmæssige konsekvenser på projektet. 6.2 Beskrivelse Der bør udføres kollisionskontrol mellem alle bygningsmodeller på projektet f.eks.: Intern kollisionskontrol: Arkitekt vs. arkitekt Konstruktioner vs. konstruktioner VVS vs. VVS Ventilation vs. ventilation El vs. El Kollisionskontrol af arkitekt- mod ingeniørmodeller: Arkitekt vs. konstruktioner Arkitekt vs. VVS Arkitekt vs. ventilation Arkitekt vs. El Kollisionskontrol af konstruktions- mod installationsmodeller: Konstruktioner vs. VVS Konstruktioner vs. ventilation Konstruktioner vs. El Kollisionskontrol af installationsmodeller: Ventilation vs. VVS Ventilation vs. El VVS vs. El Kollisionskontrollerne kan med fordel opdeles på udvalgte objekter (bygningsdele) inden for det enkelte fag og på tværs af fagdiscipliner. 6.3 Kollisionskategorier For håndtering af kollisioner inden for en specifik fagdisciplin, eller mellem flere fagdiscipliner opdeles de fundne kollisioner i tre kategorier i forhold til væsentlighed (C1, C2 og C3). 'C' refererer det engelske begreb criticality. Væsentlighed er et udtryk for en vurdering og kategorisering af den fundne kollision, således at alle parter på et projekt har mulighed for at kommunikere og/eller se, at der er taget aktiv stilling til de fundne kollisoner i bygningsmodellen. Fundne kollisioner i bygningsmodeller kan inddeles i følgende 3 grupper alt efter væsentlighed. C1 Ikke væsentlige kollisioner C2 Mindre væsentlige kollisioner C3 Væsentlige kollisioner Inddelingen i kategorier i forhold til væsentlighed kan være relativ i forhold til den fase, de optræder. Således kan en kollision kategoriseret som C2 i en tidlig fase blive kategoriseret som en C3 i en senere fase, hvis den ikke er blevet løst.
6 Kollisionskontrol Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 14 6.3.1 C1 Ikke væsentlige kollisioner Kategorien C1 angiver kollisioner der vurderes ikke at have påvirkning på bygbarheden, udførelsen og/eller ikke har økonomiske konsekvenser i forbindelse med projektets udførelse. Heri kan også indgå kollisioner, som er aftalt tilladte, eller beskrevet i projektets forudsætninger. Der kan også være tale om acceptable geometrioverlap mellem objekter, eller teoretiske kollisioner grundet anvendt software eller modelleringsteknik. Der foretages ikke yderligere analyse eller opretning af de fundne kollisioner af typen C1. Figur 6.3.1.1 viser en modelleret betonelementvæg med et korrugeret rør, som er indstøbt i betonelementet. Begge komponenter er modelleret vha. bygningsobjekter. Da det korrugerede rør er en del af betonelementvæggen, ses der bort fra denne kollision, og den kategoriseres som en C1 kollision. Eksempel: En kollison mellem et rør og en vægkonstruktion, hvor hullet bores på stedet. En kollision mellem en let vægkonstruktion og et indbygget el-udtag. En kollision mellem søjler, der er modelleret i både arkitekt- og konstruktionsmodellen. En kollision mellem rør og den teknisk isolering, der sidder uden om røret. Figur 6.3.1.2: Kollision mellem stikkontakt (rød) og let væg (blå). Figur 6.3.1.2 viser en kollision mellem stikkontakten og den lette væg. Kollisionen skyldes, at stikkontakten er placeret 2 mm. inde i væggen. Dette kategoriseres som en C1-kollision, da vandret og lodret placering er korrekt, og at kollisionen hverken har udførelses- eller tidsmæssige konsekvens for byggeriet. Figur 6.3.1.1: C1 - Kollision mellem betonvæg og vertikal stringer/korrugeret rør, som er indstøbt.
6 Kollisionskontrol Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 15 6.3.2 C2 Mindre væsentlige kollisioner Kategorien C2 angiver gruppen af mindre væsentlige kollisioner, der vurderes kun i mindre grad at kunne påvirke udførelsen og/eller har en ingen eller minimal økonomisk konsekvens. Heri kan også indgå kollisioner, som løses i en efterfølgende fase, eller i forbindelse med udførelsen. Der skal være en dokumenteret løsning på de fundne kollisioner. Eksempel: En kollision mellem afsat plads til hovedføringsveje og en vægkonstruktion, hvor udsparingen indarbejdes i en senere fase. En kollision mellem føringsveje for bygningsinstallationer, hvor teknisk isolering på to forskellige rørsystemer berører hinanden, hvor det er uden praktisk udførelsesmæssig betydning. En kollision mellem stålkonstruktioner og brandisolering, hvor det er aftalt, at de sidste tilpasninger foretages under udførelsen. Stålbjælke med vederlag på betonvæg, hvor der ikke er modelleret en udsparing kollision, da fejlen kan rettes op i den næste fase eller kan koordineres i udførelsen, så kollisionen mellem isoleringen kun er overfladisk. Figur 6.3.2.1: Kollision mellem stålbjælke og betonvæg, hvor der ikke er modelleret en udsparing i betonvæggen til vederlag. Figur 6.3.2.1 viser en kollision mellem en stålbjælke og en betonvæg. Kollisionen skyldes, at der ikke er modelleret en udsparing i væggen. Kollisionen bliver kategoriseret til en C2- kollision, da modelleringen af udsparingen kan udføres i en senere fase, hvis det er et krav iht. informationsniveauer i IKT-aftalen. Figur 1.3.2.1: C2 - Kollision mellem isoleringsmaterialer uden kollision mellem rør, hvor det er uden praktisk udførelsesmæssig betydning. Figur 6.3.2.1 viser 2 forskellige rørsystemer, hvor de forskellige rørs isoleringsmateriale kolliderer. Dette er en mindre væsentlig
6 Kollisionskontrol Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 16 6.3.3 C3 Væsentlige kollisioner Kategorien C3 indeholder alle væsentlige kollisioner, der vurderes at have en stor påvirkning på projektets udførelse og/eller har store økonomiske konsekvenser. Kollisionen skal rettes op inden afslutningen af fasen og/eller før udførelsen. C3-kollisioner vil typisk være gældende for kollisioner, der involverer flere fagdiscipliner eller flere bygningsinstallationssystemer. Der er tale om kollisioner, hvor der ikke er nogen dokumenteret løsning på de fundne kollisioner. Figur 6.3.3.1 viser en væsentlig kollision mellem en ventilationskanal og et afløbssystem, hvor afløbssystemet er ført lige igennem ventilationskanalen. Dette er er væsentlig kollision, som kræver umiddelbar oprettelse og en omprojektering af føringsvejen, da en sådan kollision kan have store økonomiske konsekvenser i udførelsesfasen. Eksempel: En kollision mellem føringsveje for bygningsinstallationer og bjælker, søjler, døre, vinduer mv. En kollision mellem el-føringsveje og ventilationskanaler. En kollision mellem en dør eller vindue og en vægkonstruktion. Kollisioner mellem bygningsinstallationer. Figur 6.3.3.1: C3 Kollisioner mellem ventilationskanal (Rød) og afløb (blå)
7 Kontrol af afstande mellem bygningsdele Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 17 7. Kontrol af afstande mellem bygningsdele 7.1 Formål Formålet med at kontrollere afstanden mellem bygningsdelene i projektet er at sikre at eventuelle projektkrav eller myndighedskrav er overholdt. En respektafstand er mindsteafstanden fra en bygningsdel til omkringliggende bygningsdele. 7.3 Eksempel 7.2 Beskrivelse I forbindelse med kontrollen af afstande mellem bygningsdele kan det være relevant at kontrollere: Om de vandrette og lodrette føringsveje overholder de udførelsesmæssige krav, der er sat for respektafstande. Om respektafstanden mellem installationer er overholdt, således at der er muligt at samle og vedligeholde disse. Overholder installationerne respektafstandenei i forhold til huller i konstruktionselementerne. Dette gælder særlig for respektafstanden mellem føringsveje og facader, vægge, dæk, søjler, bjælker, vinduer, døre og lofter. Om åbningskravene til døre og vinduer er overholdt Figur 7.3.1: Rør er placeret for tæt på (nede i) kabbelbakken, hvorfor kabelbakken ikke kan serviceres. Figur 7.3.1 viser hvordan to VVS-rør er placeret parallelt med en kabbelbakke. Respektafstanden mellem rørene og kabelbakken er ikke overholdt, da det blå rør er beliggende nede i kabelbakken. Der er således ikke muligt at installere eller servicere kablerne, der skal ligge i kabelbakken. Da røret ikke kolliderer med kabbelbakken vil denne situation ikke blive registreret i en kollisionskontrol. Herudover er rørene modelleret uden isolering, hvilket vil medførere, at når isoleringen kommer på, vil den indbyrdes respektafstanden mellem rørene heller ikke være overholdt.
8 Dokumentation Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 18 8. Dokumentation 8.1 Generelt Den der udfører konsistenskontrollen er ansvarlig for, at der også udføres den nødvendige dokumentation for konsistenskontrollen. Anvendte værktøjer til konsistenskontrol Overordnet beskrivelse af anvendte konsistensregler Samlet rapport med grupperinger og udvalgte billeder Der findes to former for dokumentation af udført konsistenskontrol. Samlet rapport over fundene resultater af udført konsistenskontrol (f.eks. rapport med én kollision pr. side) Filer fra det anvendte software indeholdende de fundne resultater fra konsistenskontrollen inkl. kommentarer (f.eks. fil af bygningsmodellerne hvor de fundne kollisioner fremgår og er inddelt efter væsentlighed) Der er forskel på håndteringen af processen for konsistenskontrol i løbet af en fase og den endelige fasedokumentation. Desuden er der også forskel på dokumentationen i de indledende og ide afsluttende faser af projekteringen. 8.2 Minimum fasedokumentation (Indledende faser) 8.3 Udvidet fasedokumentation Dokumentationen for konsistenskontrollen i de indledende faser (dispositionsforslag og projektforslag) skal som minimum indeholde: Tidspunkt for udført konsistenskontrol, firma og initialer Oversigt over filer, der er anvendt som grundlag for konsistenskontrol Anvendte værktøjer til konsistenskontrol Anvendte konsistensregler (f.eks. regelsæt fra Solibri eller Navisworks) Evt. kollisionsmatrice over bygningsdele hvor der er udført kollisionskontrol Samlet rapport med gruppering og oversigt og repræsentative billeder Konsistens fil/filer hvor resultaterne af kontrollen fremgår (Solibri-fil, Navisworks-fil eller BCF-filer) Dokumentationen for konsistenskontrollen i de indledende faser (dispositionsforslag og projektforslag) skal som minimum indeholde: Tidspunkt for udført konsistenskontrol, firma og initialer Oversigt over filer, der er anvendt som grundlag for konsistenskontrol
9 Perspektivering Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 19 9. Perspektivering Det digitale samarbejde er i konstant udvikling, og jo bedre modelleringsprogrammerne bliver, des højere krav stilles der til kvalitet og kontrol af de udarbejdede bygningsmodeller. Derfor er denne publikation også kun et udtryk for stadet på udgivelsestidspunktet. Der foregår desuden en konstant forbedring af softwareprogrammerne til udførelse af konsistenskontroller, og dele af konsistenskontrollen, som i dag forgår manuelt, kan senere foregå halv- eller helautomatisk. Så vil der kunne stilles nye krav til konsistenskontrollen. Denne publikation vil skulle opdateres over tid. Nogle afsnit vil skulle justeres, nogle vil skulle udgå, og andre vil skulle tilføjes.
10 Eksempler Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 20 10. Eksempler 10.1 Oversigt over anvendte konsistenskontroller i faserne Kontrol/fase Dispositionsforslag Projektforslag/forprojekt Hovedprojekt Kontrol af teknisk opbygning Kontrol af koordinatsystem, indsættelsespunkter, Kontrol af koordinatsystem, indsættelses- Kontrol af koordinatsystem, indsættelses- orientering mod nord, koter mv. punkter, orientering mod nord, koter mv. punkter, orientering mod nord, koter mv. af bygningsmodellen Kontrol af korrekt anvendte objektkategorierierier Kontrol af korrekt anvendte objektkatego- Kontrol af korrekt anvendte objektkatego- Kontrol af anvendelse og ensartet navngivning af objekter og objektkategorier Kontrol af anvendelse og ensartet navngivning af objekter og objektkategorier Kontrol af anvendelse og ensartet navngivning af objekter og objektkategorier Kontrol af eksport af aftalte formater Kontrol af eksport af aftalte formater Kontrol af eksport af aftalte formater Kontrol af rum Kontrol af bygningsmodellen indeholder rumobjekter og alle rum iht. byggeprogrammet Kontrol af bygningsmodellen indeholder rumobjekter og alle rum iht. byggeprogrammet Kontrol af bygningsmodellen indeholder rumobjekter og alle rum iht. byggeprogrammet Kontrol af at bygningsmodellen indeholder alle rum samt bygværkets brutto- og netto arealer Kontrol af hovedgeometri Kontrol af bygningsmodellen indeholder den aftalte geometriske detaljering og/eller informationsniveau Kontrol af placering og geometrisk sammenhæng i bygningens overordnede hovedgeometri Kollisionskontrol Kollisionskontrol af afsat plads for vandrette og lodrette hovedføringsveje ith. bygningens hovedgeometri Kollisioner inddelt efter væsentlighed Kontrol af afstande mellem bygningsdele I det omfang at der er udarbejdet bygningsmodeller for installationer med volumener af hovedføringsveje i denne fase Kontrol af at bygningsmodellen indeholder alle rum samt bygværkets brutto- og netto arealer Kontrol af rumobjekterne har ensartede definering af over- og underside Kontrol af bygningsmodellen indeholder den aftalte geometriske detaljering og/eller informationsniveau Kontrol af placering og geometrisk sammenhæng i bygningens hovedgeometri Kollisionskontrol af bygningens hovedgeometri Kollisionskontrol af teknikområder, hovedføringsveje, udfletninger og tekniske komponenter ift. de tekniske systemer og bygningens hovedgeometri Kollisioner inddelt efter væsentlighed Kontrol af respektafstande mellem rør, ventilationskanaler og el-føringsveje for vandrette og lodrette hovedføringsveje Gældende for forprojekt Kontrol af at bygningsmodellen indeholder alle rum samt bygværkets brutto- og netto arealer Kontrol af rumobjekterne har ensartede definering af over- og underside Kontrol af materiale specifikationer på overfladen Kontrol af bygningsmodellen indeholder den aftalte geometriske detaljering og/eller informationsniveau Kontrol af placering og geometrisk sammenhæng mellem bygningsdele Kollisionskontrol mellem alle bygningsdele inden for ét fag og på tværs af alle fag Kollisioner inddelt efter væsentlighed I det omfang at der er bygningsdele der udelades i en eller flere kollisionskontroller, skal disse fremgå af dokumentationen Kontrol af respektafstande mellem rør, ventilationskanaler og el-føringsveje Kontrol af respektafstande mellem føringsveje og facader, vægge, dæk, søjler, bjælker, vinduer, døre og lofter
10 Eksempler 2016-02-15 Konsistenskontrol Vejledning 21 10.2 Kollisionsrapport