SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur normalt hindre evt. senere tilstødende sygdomme. TBE - Centraleuropæisk Hjernebetændelse er tidligere blevet betragtet som en virus der kan overføres ved bid af skovflåt - specielt i Østeuropa, de baltiske lande og få områder i Sverige og på Bornholm. Men nu har denne virus også spredt sig til skovflåt i resten af Danmark. Dog er risiko lav. Skovarbejdere og folk der arbejder meget i naturen er blevet anbefalet at blive vaccineret mod TBE. INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) Fra internettet Skovflåt-båren hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) Forfatter:BA. med, Jakob Friis Schmidt Dato:25. september 2006 TBE er en virussygdom, som kan skabe hjernebetændelse. Den spredes ved bid af den samme type skovflåter (Ixodes ricinus), som også kan overføre Borrelia. Tidligere mente man, at TBE-virus kun eksisterede på Bornholm, men nyere undersøgelser tyder på, at virus nu har spredt sig til større områder af Danmark. Udenfor landets grænser findes TBE-virus på østkysten i Sverige og i skovene i Alperne, Østeuropa og Rusland. Det er ikke kun mennesker, som bides af skovflåter, forskellige pattedyr smittes også, heriblandt køer. På den baggrund er der registreret meget sjældne tilfælde af mælkeoverført smitte. Man kan sagtens blive bidt af en flåt uden at få hverken TBE eller Borrelia. Det er langt fra alle skovflåter, som bærer virus, og er man så uheldig at få virus i kroppen, er det heller ikke alle, som bliver syge af det. Symptomer på TBE Der går oftest mellem 8-14 dage efter et bid af en skovflåt, inden man kan mærke symptomerne på mild hjernebetændelse. Symptomerne er influenzalignende og varer et par dage. Disse er bl.a.: Feber. Hovedpine. Almen sygdomsfornemmelse. Efter en periode uden sygdomsfornemmelse, som kan vare fra dage til uger, starter mere alvorlige symptomer på hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse. Disse er bl.a.: Svimmelhed. Overfølsomhed for lys. Påvirkning af hjernens funktioner, hvor personen kan være sløv og forvirret eller i værste tilfælde mister bevidstheden. Lammelser. Diagnose Diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve, som viser antistoffer mod TBE-virus. Er man påvirket af ovenstående symptomer, vil man på hospitalet oftest udtage en prøve af rygmarvs-
væsken ved en lumbalpunktur for at undersøge nærmere. Hvis man har symptomer på hjernepåvirkning, vil der desuden eventuelt blive udført en CT- eller MR-skanning. Behandling af TBE Der findes ingen specifik behandling af sygdommen. Derfor behandles symptomatisk ved at understøtte kroppens eget forsvar og lindre symptomerne. Mange mennesker vil aldrig mærke, at de har fået virus i kroppen og vil kun opdage det, hvis de får undersøgt blodet for antistoffer, som immunforsvaret danner når det møder TBE-virus. Dog kan TBE være en meget alvorlig sygdom og en 1/3 del af dem, som hospitalsindlægges, får varige mentale skader og lammelse. Det er som hovedregel ældre mennesker, der rammes værst af sygdommen, og en meget lille del dør af den. Prognosen er bedst for børn, som sjældent får et alvorligt sygdomsforløb. Forholdsregler og forebyggelse af TBE Når man går i skoven, er der altid en lille risiko for, at man bliver bidt af en skovflåt. Er man i særligt udsatte områder, bør man sørge for at bære lange bukser, lange ærmer og lukkede sko. Efter hjemkomsten fra skovturen, bør man efterfølgende undersøge sig selv grundigt for eventuelle fastsiddende flåter. Det er især vigtigt at undersøge bøjefurer i albuer og knæ samt i armhulerne og i skridtet. Skulle man opdage en flåt, skal denne fjernes hurtigst muligt (se skovflåter. Hvis man ikke selv kan fjerne hele skovflåten (hovedet kan brække af og efterlades som en sort prik i huden), er det vigtigt at gå til egen læge. Har man haft en skovflåt og får ovenstående eller andre symptomer, skal man straks søge læge. Risikoen for flåtbid og dermed smitte med TBE er størst i sommer- og efterårsmånederne. Der findes en vaccine, som kan forebygge TBE og kan anvendes til alle risikogrupper. Snak med din egen læge, hvis du skal til at opholde dig meget i skoven. Hjernebetændelse (Encefalitis) Forfatter:Læge, Marietta Nygaard Dato:26. marts 2009 Hjernebetændelse er en betændelses- eller irritationstilstand i selve hjernens væv og skyldes virus eller en immunreaktion på visse infektioner (f.eks. skoldkopper, influenza, helvedesild eller mononukleose) andre steder i kroppen. Der ses knap 100 tilfælde om året i Danmark. Af virus er det hyppigst forskellige såkaldte enterovirus (coxsackie, ECHO og polio), der kan forårsage hjernebetændelse, men den alvorligste form af sygdommen, der ses i Danmark, forårsages af herpes simplex type 1. Tidligere var en alvorlig årsag mæslinger, men efter indførelsen af MFR-vaccinen, ses denne stort set ikke mere. I udlandet er rabies, der overføres til mennesker ved bid af inficeret dyr, og japansk encephalitis virus, der overføres af myg, de hyppigste årsager. Desuden ses i Central- og Østeuropa en form, der overføres med flåtbid. Denne form kaldes tick borne encephalitis. Symptomer på hjernebetændelse Der kan ses meget forskellige symptomer, alt efter hvad der har forårsaget tilstanden. Følgende ses hyppigt: Feber. Hovedpine. Kvalme og opkastninger. Stivhed i nakke og ryg. Bevidsthedsændring, evt. bevidstløshed. Følgende er mere sjældne, men også meget alvorlige symptomer:
NATURFORMIDLING Personlighedsændringer. Problemer med at koordinere bevægelser. Problemer med at tale (se Afasi og dysartri ). Lammelser af arme eller ben eller evt. af den ene halvdel af ansigtet (se Ansigtslammelse ). Kramper Forholdsregler og diagnose Hvis man oplever nogle af ovenstående symptomer, bør man straks søge læge. Det er vigtigt, at man oplyser, om man har været ude at rejse kort tid forinden, og i så fald hvor man har været. Lægen kan stille diagnosen ved at tage en prøve af rygmarvsvæsken -en lumbalpunktur - hvor der ved hjernebetændelse vil være flere hvide blodlegemer end normalt. Desuden kan man undersøge hjernens elektriske aktivitet med elektroder placeret på hovedet (elektroencefalogram, EEG) samt lave enten en CT- eller en MR-scannning af hjernen. Evt. kan man forsøge at påvise virus i rygmarvsvæsken ved særlige analyser.
Behandling af hjernebetændelse Ved alvorlige symptomer foregår behandlingen under indlæggelse. Behandlingen består dels af lindring af symptomer, dels af behandling med antiviral medicin, som direkte angriber selve virusen. Der findes kun en sådan specifik behandling mod Herpes virus, men da denne kan give en meget alvorligt hjernebetændelse, gives dette stof altid ved mindste mistanke, om at Herpes virus er årsagen. Det specifikke antivirale stof hedder aciclovir. Den alvorlige Herpes hjernebetændelse kan ende med døden, særligt hvis den ikke behandles hurtigt. En stor del vil efter helbredelse fortsat have alvorlige symptomer, som dem, der er beskrevet under Symptomer på hjernebetændelse. Der kan desuden være problemer med hukommelsen. Forebyggelse af hjernebetændelse Der findes en vaccine mod japansk encephalitis og tick borne encephalitis, så hvis man skal ud at rejse, er det en god ide at undersøge, om der i det land, man skal til, er risiko for at blive smittet med en af disse. Dette kan man finde ud af på Statens Seruminstituts hjemmeside. Borrelia (Borreliose) Forfatter: BA. med., Anders Kehlet Nørskov Dato: 14. august 2006 Borreliose eller Borrelia er en bakteriel sygdom, der manifesterer sig på forskellige måder. Den fås ved smitte med bakterien Borrelia burgdorferi. Denne bakterie bæres i Danmark af bl.a. rådyr og mus, og overføres til mennesker via skovflåten. Bakterien optages af flåten ved at suge blod fra et dyr, og videregives ved bid til mennesker. Det er langtfra alle skovflåter der videregiver Borrelia, så man kan sagtens blive bidt uden at få Borrelia. Symptomer på Borrelia Hvis skovflåten har videregivet borrelia-bakterien, vil man efter 3 til 30 dage se rødme omkring bidstedet. Rødmen vil brede sig ringformet væk fra bidstedet (såkaldt erythema migrans) og efterhånden vil huden i centrum genvinde sin normale farve og udslættet vil ligne en dartskive. Udslættet kan være optil en meter i diameter. Der kan optræde røde pletter andre steder på kroppen i denne periode. Der opleves ofte lette smerter og influenza-symptomer. Sygdommen er i 1. stadie, og kan gå i sig selv herefter, men uden behandling kan sygdommen udvikle sig til stadie 2. og 3. (Se Forløb og komplikationer). Forholdsregler Skovflåten findes i højt græs og buskads, og de fleste smittes i sommer- og efterårsmånederne, hvor vejret er til lettere påklædning. Efter at man har fået flåten på kroppen, vandrer den til varme og fugtige steder på kroppen, såsom armhulerne og skridtet. Det er derfor vigtigt at kigge ordentligt efter over hele kroppen, hvis man har opholdt sig i omgivelser med risiko for skovflåter. Langt tøj er at anbefale, hvis man går i længere tid på steder med flåter. Det er vigtigt hurtigst muligt at fjerne fundne flåter, da risikoen for smitte med borrelia øges, jo længere flåten får lov at blive siddende. Fjernes flåten inden for 24 timer, er risikoen for borrelia minimal. (se afsnit om skovflåter. Diagnose Diagnose stilles på baggrund af oplysninger om flåtbid, og på det karakteristiske røde udslæt og influenzalignende symptomer. Ved en blodprøve kan lægen se, om der er bakterier i blodet. Ved involvering af nervesystemet kan det være nødvendigt at tage en lumbal punktur, som er en prøve af rygmarvsvæsken.
Behandling af Borrelia Alle stadier af borrelia kan og bør behandles med penicillin. Ved stadium 1 er en 10-dages kur med penicillin tabletter nok, og sygdommen vil gå i sig selv inden for 14 dage. Ved mere fremskredne stadier (se ) er det nødvendigt at give penicillin i store doser og direkte i en blodåre. Der findes erstatningsantibiotika til penicillin-allergikere. Jo tidligere antibiotika gives jo bedre er prognosen. Stadium 2 viser sig et par dage efter stadium 1. Man får: Muskel- og ledsmerter. Feber. Kulderystelser. Udtalt træthed. Hos ca. 15% udvikles betændelse i nervesystemet, f.eks. meningitis. Ca. 10% vil opleve betændelse i hjertemuskulaturen, hvilket kan medfører hjerterytmeforstyrrelser. Det sidste og 3. stadium følger nogle måneder efter smitte, og optræder hos ca. 50-60%. Man kan opleve vedvarende nervepåvirkninger som Følelsesforstyrrelser. Lammelser. Smerter. Nedsat hukommelse. Søvnforstyrrelser. Hudsymptomer på fingre og tæer. Hos enkelte kan nerveforstyrrelserne være vedblivende