Analyse, logistik og vareforsyning Hospitalsenheden Vest Indkøb og Logistik Regionshuset Århus Olof Palmes Allé 15 8200 Århus Nr
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Baggrund...3 1.1. Formål...3 1.2. Styregruppe...3 2. Organisering...4 2.1. Centraldepotet i Holstebro...4 2.2. Centraldepotet i Herning...6 2.3. Sterilcentralen i Herning...7 3. Vurdering...9 3.1. En fælles vareforsyning på Regionshospitalet i Lemvig...9 3.2. En fælles vareforsyning på Regionshospitalet i Holstebro...9 3.3. En fælles vareforsyning på Regionshospitalet i Herning... 10 3.4. En fælles vareforsyning i lejede lokaler i nærområdet... 11 3.5. En fælles vareforsyning i eksternt regi (outsourcing)... 12 4. Fremtidig organisering 4.1. Ledelse... 5. Fremtidig forsyningsmodel... 15 5.1. Anbefaling... 15 6. Muligheder... 17 7. Medarbejderne... 18 Kolofon Nærværende rapport er udarbejdet af Indkøb og Logistik for Hospitalsenheden Vest i foråret 2010. Tekst: Logistikkonsulent Bent Graugaard, Bent.Graugaard@stab.rm.dk ESDH-sagsnummer: 1-23-3-72-1-10 Indkøb og Logistik Regionshuset Århus Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N. Tlf. 87 28 57 20 Fax 87 28 57 87 www.indkoeb.rm.dk Side 2
1. Baggrund Hospitalsenheden Vest (HEV) har i forbindelse med implementeringen af Koncern Indkøbs- og Logistikmodulet ILM besluttet, at der skal gennemføres en analyse af den eksisterende vareforsyning. 1.1. Formål Analysen har til formål at afdække muligheder og perspektiver i at etablere en samlet forsyningsenhed herunder at belyse konsekvenser af den geografiske placering og af den fysiske indretning 1, sådan er der på den mest hensigtsmæssige måde bidrages til at opfylde behovet for en sikker og fleksibel vareforsyning af både sterile og usterile varer. Analysen skal undersøge eventuelle synergieffekter ved etablering af en samlet forsyningsenhed. Muligheder og driftsmæssige fordele ved eksempelvis opbevaring og håndtering af væsker til apoteket, fællesenhed for modtagelse og håndtering af post/pakkepost samt håndtering og udlevering/forsendelse af hjælpemidler kan være områder, der passer ind i konceptet og i tankegangen om etablering af en fælles forsyningsenhed 2. 1.2. Styregruppe I forbindelse med opstarten af analysen er der nedsat en styregruppe under ledelse af hospitalsledelsen på HEV. Formand for styregruppen er Hospitalsdirektøren. Derudover består styregruppen af ledelse og medarbejdere fra Driftsafdelingen, Anæstesiologisk Afdeling samt Administrationen. Den overordnede ledelse af vareforsyningen i HEV, varetages i dag af to forskellige afdelingsledelser: afdelingsledelsen på Anæstesiologisk Afdeling, samt af afdelingsledelsen i Driftsafdelingen. 1 Det skal sikres, at en eventuel samlet forsyningsenhed udnytter ressourcerne optimalt og giver medarbejderne gode arbejdsvilkår. 2 Der er tidligere foretaget tilpasninger af vareforsyningen under Hospitalsenheden Vest senest i 2009, hvor der blev gennemført tilpasninger af organiseringen i Holstebro og Herning. Side 3
2. Organisering Vareforsyningen af HEV sker i dag gennem tre enheder: Centraldepotet i Holstebro, Centraldepotet i Herning samt Sterilcentralen i Herning. Centraldepotet i Holstebro vareforsyner primært afdelingerne på hospitalet i Holstebro med sterile og usterile varer, men har også ansvaret for vareforsyningen af hospitalet i Lemvig, andre mindre enheder i området samt vareforsyningen af de praktiserende læger i det tidligere Ringkøbing Amt. Depotet har ansat en daglig leder, der refererer til driftschefen. Centraldepotet i Herning vareforsyner primært afdelingerne på hospitalet i Herning, men har også ansvaret for vareforsyningen af hospitalerne i Ringkøbing og Tarm samt andre forsyningsopgaver til mindre enheder i området. Medarbejderne på centraldepotet i Herning varetager desuden en række øvrige opgaver, eksempelvis opgaver med håndtering af post og pakker, opgaver vedrørende kapellet samt indsamling af affald. Depotet har ansat en daglig leder, der refererer til servicelederen i Holstebro. Sterilcentralen i Herning leverer sterile varer til hospitalerne i Herning, Ringkøbing, Tarm, Ankerfjord Hospice samt til vagtlæger og vagtlægerum. Sterilcentralen varetager genbehandlingen af al medicinsk udstyr for hospitalet i Herning og ledes af en afdelingssygeplejerske, der refererer til afdelingsledelsen for Anæstesiologisk Afdeling. Udover de nævnte forsyningsenheder, er der etableret en sterilcentral i Holstebro, som udelukkende varetager genbehandlingen af medicinsk udstyr for hospitalet i Holstebro. Sterilcentralen i Holstebro løser ikke forsyningsopgaver. Afdelingen ledes af en afdelingssygeplejerske, der refererer til afdelingsledelsen for Anæstesiologisk Afdeling. 2.1. Centraldepotet i Holstebro Centraldepoterne i Holstebro og Herning er organiseret under driftschefen, som har det overordnede ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for driftsafdelingen på HEV. Den daglige ledelse varetages af en serviceleder. Centraldepotet er fysisk placeret på Regionshospitalet i Holstebro og forsyner alle afdelinger på hospitalerne i Holstebro og Lemvig med sterile og usterile varer. Derudover leverer depotet varer til de praktiserende læger/speciallæger Side 4
i optageområdet (det tidligere Ringkøbing Amt), specialtandplejen, SU-IT, Regionshuset samt enkelte særlige varer til hospitalet i Herning. Faciliteter og ressourcer: Centraldepotet råder over ca. 800 m 2, som er fordelt på 765 m 2 lager, samt 35 m 2 varemodtagelse. Der er normeret 8 medarbejdere til centraldepotet, 5 medarbejdere på 37 timer pr. uge, heraf 1 daglig leder samt en elev. 2 medarbejdere på 20 timer pr. uge samt 1 medarbejder på 34 timer pr. uge. Centraldepotet betjener 193 rekvirenter og omsætter årligt varer for ca. 46 mio. kr. Arbejdsopgaverne er fordelt på følgende områder: Varebestilling Varemodtagelse Påpladssætning af varer Plukning af varer Pakning af varer Udbringning af varer Administration Centraldepotet har åbent i tidsrummet: Mandag til torsdag, kl. 07.00-15.00 Fredag, kl. 07.00-14.30 Afdelingerne modtager lagerholdte varer 1-2 gange om ugen. Skaffevarer leveres dog til afdelingerne dagligt. Depotet håndterer ca. 2100 kolli købt som skaffevarer månedligt. Depotet modtager ca. 250 paller pr. måned Depotet håndterer ca. 4300 varenumre 3. De fysiske rammer på centraldepotet i Holstebro er ikke optimale og lever ikke op til de krav, der i dag stilles til at drive en moderne og effektiv vareforsyning. 3 Alle nøgletal er leveret af ledelsen i centraldepotet. Side 5
De sterile varer bliver ikke opbevaret og håndteret efter de forskrifter og anbefalinger, der findes for området. Der er ingen eller kun mangelfuld adskillelse mellem sterile og usterile varer. Såfremt HEV vælger at etablere én vareforsyningsenhed, vil denne ikke kunne etableres i de nuværende fysiske rammer, som er til rådighed i Holstebro. Der findes ikke umiddelbart mulighed for at udvide centraldepotet i det eksisterende område på hospitalet. Såfremt hospitalsenheden vælger at etablere den nye vareforsyningsenhed i Holstebro, vil det betyde, at der skal tilføres økonomi til enten nybyggeri eller til ombygning. 2.2. Centraldepotet i Herning Centraldepotet i Herning er som centraldepotet i Holstebro en del af driftsafdelingen under HEV. Den daglige ledelse varetages af en serviceleder. Centraldepotet er fysisk placeret på hospitalet i Herning, hvorfra det leverer usterile varer til samtlige afdelinger. Centraldepotet håndterer ikke sterile varer, men fungerer som varemodtagelse for sterilcentralens varer. Foruden vareforsyningen af hospitalet i Herning, leveres der også usterile varer til hospitalerne i Tarm og Ringkøbing samt til Anker Fjord Hospice og vagtlæger/vagtlægerum. Herudover leveres der udvalgte produkter eksempelvis stomiprodukter til hospitalet i Holstebro. Personalet på centraldepotet varetager også betjeningen af kapelfunktionen samt post- og pakkefunktionen på hospitalet i Herning. Der løses herudover mindre serviceopgaver eksempelvis indsamling af urent linned og affald. Faciliteter og ressourcer: Centraldepotet disponerer over ca. 800 m 2, som er fordelt på 765 m 2 lager samt 35 m 2 varemodtagelse Der er normeret 4½ fuldtidsstillinger inkl. den daglige leder Centraldepotet betjener 170 rekvirenter samt 45 stomipatienter 4 og 15 respiratorpatienter i eget hjem. Der omsættes årligt for ca. 14 mio. kr. 4 Betjeningen af de 45 stomipatienter forsvinder, da der i forbindelse med et nyt udbud på stomiområdet etableres en ny logistikløsning, som medfører at patienterne forsynes direkte fra leverandøren. Side 6
Personalet varetager følgende opgaver: Varebestilling Varemodtagelse Påpladsætning af varer Plukning af varer Pakning af varer Udbringning af varer Administration Kapelarbejde Posttjeneste Indsamling af affald/snavset linned Centraldepotet har åbent i tidsrummet: Mandag til fredag, kl. 07.30-16.00 Fredag, kl. 07.30-15.00 Afdelingerne modtager lagerholdte varer én gang om ugen. Skaffevarer varer leveres dagligt. Depotet håndterer 3000 kolli købt som skaffevarer pr. måned. Depotet håndterer ca. 350 paller pr. måned. Depotet håndterer 2092 varenumre 5. 2.3. Sterilcentralen i Herning Sterilcentralen i Herning er ledet af en afdelingssygeplejerske som referer til afdelingsledelsen i Anæstesiologisk Afdeling. Sterilcentralen er fysisk placeret på hospitalet i Herning. Sterilcentralen leverer sterile varer til hospitalerne i Herning, Ringkøbing og Tarm samt til Anker Fjord Hospice og vagtlæger/vagtlægerum. Sterilcentralen genbehandler alt medicinsk udstyr på Regionshospitalet i Herning. Faciliteter og ressourcer: Sterilcentralen disponerer over ca. 300 m 2, fordelt med 128 m 2 lager, 164 m 2 fjernlager samt 15 m 2 varemodtagelse. 5 Alle nøgletal er leveret af ledelsen i centraldepotet. Side 7
Der er ingen selvstændig normering til den sterile vareforsyning, da opgaven varetages af sterilcentralens personale. Det anslåede forbrug til den daglige vareforsyning/lagerdrift skønnes at være 2-2½ stilling. I perioder er forbruget større, eksempelvis når der implementeres nye produkter ved ændrede indkøbsaftaler. I disse perioder kan forbruget af personale stige med op til en person. Sterilcentralen betjener 92 rekvirenter. Den årlige omsætning udgør ca. 12 mio. kr. Personalet varetager følgende opgaver: Varebestilling Varemodtagelse Påpladslægning af varer Plukning af varer Pakning af varer Udbringning af varer Administration Sterilcentralen har åbent i tidsrummet: Mandag til fredag, kl. 08.00-15.00 Sterilcentralen er dog bemandet i tidsrummet kl. 07.00-17.00. Afdelingerne modtager varer dagligt. Ringkøbing og Anker Fjord Hospice dog kun onsdage. Sterilcentralen håndterer ca. 250 kolli pr. måned. Depotet håndterer ca. 50 paller pr. måned. Depotet håndterer 1518 varenumre, heraf er ca. 500 varenumre lagerholdte 6. 6 Alle nøgletal er leveret af ledelsen i sterilcentralen Side 8
3. Vurdering Indkøb og Logistik har besigtiget og vurderet mulighederne for at etablere en fælles vareforsyning i regi af HEV. Herunder er beskrevet de muligheder, der er undersøgt: 3.1. En fælles vareforsyning på Regionshospitalet i Lemvig Etablering af en fælles vareforsyning på Regionshospitalet i Lemvig mener vi ikke er en holdbar løsning, da løsningen vil være forbundet med en række ulemper. De bygningsmæssige forhold medfører, at der skal investeres i en større ombygning og tilpasning af de eksisterende rammer. Bygningerne har en god kvalitet, men umiddelbart er der ikke med den nuværende indretning, faciliteter der virker logiske til etablering af en ny vareforsyningsenhed. De nødvendige kvadratmetre er til stede, men det vil som nævnt være nødvendigt at investering i en større ombygning. Etablering af en fælles vareforsyningsenhed i Lemvig vil betyde at trafikken i området vil blive øget kraftigt af lastbiler/varebiler, der kommer med varer. Tilkørsels- og aflæsningsforholdene er ikke tilpasset til et sådant scenarie. Det vil også medføre, at de rolige omgivelser, der i dag tilbydes patienterne på hospitalet, vil blive forringet. Afstanden til de to store hospitaler i Holstebro og Herning medfører at omkostningerne til transport af varer vil blive væsentligt forøget. Der er ca. 35 kilometer til Holstebro og ca. 65 kilometer til Herning fra Regionshospitalet i Lemvig. For det nuværende personale i henholdsvis Herning og Holstebro vil det betyde en væsentlig længere transporttid, end det er tilfældet i dag. 3.2. En fælles vareforsyning på Regionshospitalet i Holstebro De fysiske rammer på centraldepotet i Holstebro er ikke optimale og lever ikke op til de krav, der i dag stilles til at drive en moderne og effektiv vareforsyning. De sterile varer bliver ikke opbevaret og håndteret efter de forskrifter og anbefalinger, der findes for området. Der er ingen eller kun mangelfuld adskillelse mellem sterile og usterile varer. Såfremt HEV vælger at etablere én vareforsyningsenhed, vil denne enhed ikke kunne etableres i de nuværende rammer, der er til rådighed i Holstebro. Det gælder både selve varelageret, varemodtagelsen og de administrative Side 9
områder. Der findes ikke umiddelbart mulighed for at udvide centraldepotet i det eksisterende område på hospitalet. Der er brug for min. 1500 m 2, hvis der skal etableres en ny fælles vareforsyning, der kan dække forsyningen af såvel sterile som usterile varer. Såfremt HEV ønsker at etablere den nye vareforsyningsenhed i Holstebro, vil det betyde, at der skal tilføres økonomi til enten nybyggeri eller ombygning. 3.3. En fælles vareforsyning på Regionshospitalet i Herning Centraldepotet i Herning har gode fysiske forhold og lokalerne er velegnede til formålet. Der er en udmærket varemodtagelse, hvor tilkørselsforholdene for leverandører er fornuftige. Fjernlagrene er rimeligt placeret i forhold til selve lageret, men der skal dog bruges en del tid på at transportere varer mellem de forskellige lokaliteter. Centraldepotet vil kunne indgå og have en rolle i en eventuel fremtidig ny vareforsyningsmodel. Det vil dog ikke være muligt at etablere den samlede forsyning af hele HEV (sterilt og usterilt) i de eksisterende lokaler, da der ikke er det nødvendige antal kvadratmetre, som gør det muligt at løse den samlede forsyningsopgave. Under vores besigtigelse, blev vi orienteret om, at der er brug for at inddrage et antal kvadratmetre af depotet til andre formål. Såfremt dette gennemføres, vil det selvsagt betyde, at muligheden for at anvende lokalerne i en fremtidig løsning er mindre interessant. Da centraldepotet ikke håndterer sterile varer, er der ingen problemer i den måde varerne bliver opbevaret og håndteret på. Sterilcentralen har gode fysiske rammer til at løse den sterile forsyningsopgave i Herning. Det vil dog ikke være muligt at udvide den sterile vareforsyning med 50 procent (hvis man forestillede sig at samle al steril vareforsyning her) i de eksisterende rammer. Den måde man håndterer sterile varer på i Herning, adskiller sig væsentligt fra den måde man håndterer samme opgave i Holstebro. Både håndteringen og opbevaringen af sterile varer foregår således, at reglerne for håndtering af sterilt gods i store træk overholdes. Ledelsen i sterilcentralen lægger meget stor vægt på det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne, hvilket afspejler sig i den måde lageret er indrettet. Det fysiske arbejdsmiljø er ligeledes tænkt ind i de daglige rutiner i afdelingen. Side 10
3.4. En fælles vareforsyning i lejede lokaler i nærområdet Såfremt der peges på denne løsning, er det vigtigt at understrege, at den største økonomiske og driftsmæssige fordel opnås ved at sammensmelte den sterile vareforsyning med den usterile vareforsyning. Der kan både nævnes en række fordele og ulemper ved at starte en ny vareforsyningsenhed i lejede lagerlokaler i nærområdet: Fordele: at man kan få det nødvendige antal kvadratmetre, at man kan få den ønskede indretning af lageret, og at man kan få den mest hensigtsmæssige placering i nærområdet. Ulemper: at vareforsyningen ikke er fysisk placeret på en af hospitalets matrikler, at man ikke kan "smutte ned i depotet" og hente en vare, man har glemt at bestille, at nogle medarbejdere afhængigt af placeringen får længere transporttid til og fra arbejde, og at udgiften til transport af varer bliver højere. På flere hospitaler har man gjort op med den myte, at man skal have alting selv og alting på egen matrikel. Det kan nævnes at Århus Universitetshospital, Skejby ikke har eget køkken samt at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (Nørrebrogade), ikke har eget centraldepot og ikke har haft det i 10 år. Det betyder ikke, at patienterne på Århus Universitetshospital, Skejby oplever, at maden er kold eller at maden har en dårlig kvalitet. Det betyder heller ikke, at man oplever en dårligere vareforsyning på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Der findes ledige lokaler i området, som kan honorere de krav der stilles til at løse opgaven med én fælles vareforsyning. Prisen for lejede lagerlokaler i området udgør ca. 250 til 275 kr. pr. m 2, hvilket betyder at det vil koste mellem 350.- og 400.000 kr. årligt at leje 1500 m 2. Såfremt HEV vælger ovenstående løsning vil det være en god idé at kigge på de muligheder, der vil være for at placere andre områder af forsyningsopgaven på samme lager. Her tænkes eksempelvis på post- og pakkeområdet, hjælpemidler samt volumenvarer fra apoteket (væsker og varer til posedialysepatienter). Side 11
Såfremt denne løsning vælges, vil der kunne spares penge på et reduceret varelager, ligesom der ville kunne reduceres i personalestaben. Et forsigtigt skøn, vil være en besparelse i samme størrelsesorden som modellen med outsourcing, ca. 1 mio. kr. 3.5. En fælles vareforsyning i eksternt regi (outsourcing) At outsource hele eller dele af vareforsyningen på et hospital kan virke meget kontroversielt og anderledes i forhold til den måde, vi normalt ser tingene gjort på. Upåagtet dette, så er det en mulighed, som eksisterer og en løsning, der allerede bliver anvendt i Region Midtjylland. Som beskrevet i løsningen med lejede lagerlokaler, vil der være fordele og ulemper ved denne løsning. Der er ingen grund til at gentage disse fordele og ulemper, da flere vil være enslydende. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (Nørrebrogade) er igennem 10 år blevet vareforsynet gennem en ekstern leverandør. Virksomheden Abena A/S i Åbenrå har løst vareforsyningsopgaven de sidste ni år. Da kontrakten med Abena A/S udløb, valgte Århus Universitetshospital, Århus Sygehus at undersøge andre forsyningsløsninger. Følgende forsyningsmodeller blev afdækket: 1. En fortsat "Abena-løsning" 2. Etablering af eget centraldepot i lejede lokaler 3. En ekstern logistikløsning for usterile varer samt opbevaring af ubrudte sterilvarer 7. Sygehusledelsen valgte model 3, hvilket betød at opgaven blev udbudt og etableringen af et nyt sterildepot blev iværksat. Denne løsning var den billigste af de tre modeller. Opgaven blev vundet af DKI Logistics A/S i Horsens, der efterfølgende er begyndt at løse følgende opgaver for Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: Varemodtagelse Opbevaring af varer (også sterile varer på paller) Plukning af varer Pakning af varer 7 Under forudsætning af, at der blev etableret et nyt sterillager. Side 12
Transport og levering af varer Cross-docking af varer Administration Århus Universitetshospital, Århus Sygehus løser selv følgende opgaver: Drift af eget sterildepot Varebestilling (disponering) Levering af varer til afdelingerne Al kontakt til egne afdelinger Logistikpartneren skal dokumentere deres ydelser via KPI-målinger. Resultaterne af målingerne gennemgås på kvartalsvise driftsmøder, hvor også udvikling af logistikopgaven og sammenarbejdet drøftes. Såfremt HEV vælger at outsource hele vareforsyningsopgaven, inklusiv den sterile vareforsyning, vil opgaven kunne løses ca. 1 mio. kr. billigere end i dag. Besparelsen vil selvfølgelig blive mindre såfremt HEV beholder den sterile vareforsyning i eget regi. Besparelsen på ca. 1 mio. kr. fremkommer ved at bruge nøgletallene fra HEV og placere tallene i beregningsmodellen for udbuddet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Hvis HEV vælger at beholde den sterile vareforsyning i eget regi, skal der påregnes en del udgifter til ombygning samt inventar. Side 13
4. Fremtidig organisering 4.1. Ledelse Hvis HEV vælger at samle alle forsyningsaktiviteter i en enhed, vil det være hensigtsmæssigt at overveje organiseringen/ledelsen af det samlede forsyningsområde. I dag er organiseringen fordelt på tre ledelser: Driftsledelsen, Anæstesiologisk Afdelingsledelse samt Administrationen (fakturering, stamdata m.v.) I en fremtidig organisering vil det være formålstjenlig at organisere den samlede forsyning under en afdelingsledelse. Side 14
5. Fremtidig forsyningsmodel Når man skal vælge modeller for etablering af et nyt fælles vareforsyningskoncept er det vigtigt, at gøre sig nogle tanker om, hvad der kan opnås af fordele og om, hvilke risici, der er forbundet med at ændre konceptet. For er der overhovedet fordele og var det ikke meget lettere, hvis vi gjorde som vi altid har gjort eller hvis vi ventede til, når vi engang flytter det hele til Gødstrup? 5.1. Anbefaling Lad det være sagt med det samme der er masser af fordele ved at etablere en fælles vareforsyning uanset om der bliver i egne rækker eller ved evt. outsourcing både driftsmæssige og økonomiske fordele. Det giver også god mening at samle vareforsyningen nu, frem for at vente til superhospitalet står færdigt. Det betyder også, at medarbejderne vil opleve en meget stor forandring i forhold til det, man kender og er trygge ved. Det betyder: nye kollegaer, nye rutiner, nye måder at gøre tingene på, mulighed for at etablere noget nyt, som man kan være med til at præge fra starten og ikke mindst en stor mulighed for at gøre op med gamle rutiner, der måske ikke er de mest hensigtsmæssige længere, Etableringen af én fælles vareforsyning vil også betyde, at man bør overveje om den organisering vi kender i dag, hvor tre forskellige ledelser er involveret i driften af vareforsyningen (Driftsafdelingen, Anæstesiologisk Afdelingen samt Administrationen) også er den organisering, der skal være i en eventuel ny fælles vareforsyning. Det bør også undersøges, hvilken synergieffekt man kan opnå ved at ændre på det "man plejer at gøre". Områder som eksempelvis post og pakker, væsker (saltvand og dialysevæsker), sygeplejeartikler på apoteksområdet samt hjælpemidler til borgerne, er oplagte områder, der kunne organiseres i én ny fælles vareforsyning. Side 15
Som på Region Midtjyllands øvrige hospitaler vil det være formålstjenligt, at gennemgå indkøbsrutinerne på hospitalet. Der bliver købt mange varer og tjenesteydelser uden om Koncern Indkøbs- og Logistikmodulet ILM. I 2009 er der indkøbt for ca. 200 mio. kr. Det betyder at en del af disse indkøb ikke er omfattet af regionens fælles indkøbsaftaler, og man må formode at varerne derfor ikke er købt med de rabatter, der kan opnås ved at bruge de fælles aftaler. Med de tre decentrale vareforsyningsenheder, vi kender i dag er der mange varer, som er lagerført begge steder, hvilket betyder større kapitalbinding. I HEV er der ca. 75-80 procent af varerne, der er lagerførte både i Holstebro og i Herning 8. Det betyder ikke blot kapitalbinding, men også at varerne skal håndteres dobbelt både fysisk, men også administrativt. 8 Dokumenteret via udtræk fra ILM. Side 16
6. Muligheder Analysens indhold er udarbejdet på baggrund af de rammer, der er beskrevet i kommissoriet. Det betyder, at der ikke er fokuseret på alternative løsningsmodeller, som ligger herudover. Der findes dog flere alternative forsyningsmodeller, der kunne tages i anvendelse på HEV. Når det besluttes, hvilken model man ønsker implementeret, er det nødvendigt at der udarbejdes et nyt kommissorium og en projektplan, som beskriver hele implementeringsprocessen, tidsplanen for implementeringen samt den økonomiske ramme, der skal arbejdes efter. Det er også væsentligt, at der bliver skelet til det arbejde, der foregår med at udarbejde rammerne for logistikken på det nye hospital i Gødstrup (DNV), når der her skal vælges forsyningsmodel. Indkøb og Logistik deltager i arbejdet vedrørende logistikløsninger på DNV, og vi stiller os gerne til rådighed i det fremadrettede arbejde omkring implementeringen af den valgte forsyningsmodel. Side 17
7. Medarbejderne I arbejdet omkring denne rapport har vi besøgt de tre vareforsyningsenheder centraldepotet i Holstebro og Herning samt sterilcentralen i Herning. Alle steder er vi blevet modtaget positivt af medarbejdere og ledere. Vi føler at de input og tilkendegivelser, vi har modtaget har bidraget konstruktivt til gennemførelsen af denne rapport. Det er vores klare indtryk, at det er dygtige og meget kompetente medarbejdere, der er ansat i de tre enheder. Der lægges stor vægt på at yde en høj service til brugerne og det fornemmes tydeligt, at medarbejderne er stolte af deres arbejdsplads. Side 18