STAVANGER MUSEUM / KKAARSHEFTE, ÅRHG. 19(1908), Ill. S. 1-24 Ill. UNDERSØGELSER AF FORHISTORISK ULD OG TØIRESTER fundne J NORSKE GRAVHAUGER. Af JOHAN HJORTH, OGNE. JÆDEREN.
Under urbciclct moe] et prissh ill, om hl';\(1 der kau gjuj'cs fal' nl forbedre kl':l litclcn nr NO I'ses uldprodllktion. fald t det forfatteren ind, al det skuldc være inlcl'css:ml at 1I1ulcrsogc 110 icrc ulden i toircstcl', der ophcl':lres i St:I.\':lIlgCI' mllseum, henlede fm oldtidens Sr!l.\'C. Museets konsen'atol' hr. Tor Hcllicscil val' elskl':urdig Ilok til flt stille de Ilodrcndigc prover til ]'UI\.dighcrl, uden nt der dog hley a nledning til al. hen ytte cle OplYSllillgcJ', SOIll ]li'uvc I'IlC gav, til det nmmtc skrin. J eg er senere blc\'cl anmodet om at Jlubliccl'c min e Illldcrsngelser, hvilket Cr fo rimledllingcll til, at (l unne fol'drings [lise afhandling fremkomme\'. MCIlIH:skcls oplrædcll pall. jorden ganr I'imcligris saa la ngt lilktge i den gnlfl oldtid, al tiden ei l,nn Illflales med sed\'llllli g lljnnlestok, og de fforreste ('l' det \'e1 flel'far, som hnr et 11ogenhmdo hegreb om det s)1and :lf tid, Il er ligger mellcm do forskjellige a nede ell er bekjendtc nh'lil1c!:<kelige kultul'trill, ) lenneske l1e i sin ojll'indeligc IIl1.tllrtilslnnd hnr m :1 11 vist. nok lidet kj e l1 dsknb til. H vor Ills lstailcndc Sblll1mQl' der emi for tiden forekommer, Slla hn!' dog alle et vist m:lnl nf kultur, De forstaar alle at skn.ftc sig ilc) og kl:cder, hmr disse Ir:enges, samt vflaben, og omtrent alle li nr husdyr, idetmiliciste hunden, Skal man kunne crhyon'e sig noget kjendskab lil forlirlens mellllesker, mna disse hll.\'c efterladt. sig mindes mer kei' l\f et
eller ~lil(jr.t sl:tgs. Il os os hnl' \' i detle i slell\'i\nhcil :, f foi' skjellige typer fr:'!. den saaknlelte slellnlllcl', At cl el' n1l crcde under ~ l!' nll e el' opstnnct (lll ertcr oltlst:clulighcelerllc hctydllillgs. fu lll kultul' i nordcn, derom vidner Ilc mægtige stcndjsser og smkfllche jettestu!'i' samt de lil det Yllerste ful dkom ne og kullshænligt frelllstillede stell\':lllhen, Alt dette \'idner 0111 en gauske fl'cm<:kre<len sft lllfun<l sonleu : og del cr p ~u\\'ist, nl <l e fleste (l!; bec lsle fnnd her i landct cl' gjol't ikke biol r:la de steder. h\'or clol' nu' leltest nnlcdning lil iis keri og jngt, mcn ogsa:l. pml eie ~tc cl e r, 11\'01' dcr \':t1' hcdst anledning til jord hl'ug, ~[l1u lur elel'fo l' slutte, :I t sleunldersfolket hcr i Norge hal' hcgyndl et slu gs agedll'lig, Herti l horer IHH\I'elHl igvis huslif, og hlnndt di "sc famltes rimeligvis ogsna fulll'el. Arb'olugerlle lueilei', nt IU l'l U fol' 3-4000 Il:Ir siden hegjndte at IJI'llge bl'oncel'aabcli i Norge. Bronccaldcl'clI - delte hellllucligll otisfultie tidsl'iilll af nogle tusiml c nal' - fremhragte cn kultur, hl'is ll1indc~ liierker beslanl' i gra\'c og de snu kald le helleristninger; i:llmindelighefl fremstillinger, indljiigget. i fl:1/le hergsider, IIf slore. velbemandede skihe ~: Ul1t mennesker, hesle og kl'reg: Ill, m, Ill, Nordens be fo lkning luna :lllerede pnn den tid hlll'e st:l:lct pna hoidcn nf ~a ll1lid ens civilisatioll i nord curoll:l samt IlrCl'ct nged)l'ug og fæddft, fiskeri og jngt, h ~nd c l og sjof:li'l, olllel1(1 i ganske enlde formel', 'I'il alle tiller, paa nll c m c nn cs k cl~ forskj ellige kulturlrin, hal' man lilellgil'et de <lude et udstyt' i ~ I'nv e n, Denne skik kan vislilok 'Inderes noget i fo rille ll, moll den folges SOm hekjolldt 0g:sfla hos os den dag idng. Omsorgen fol' al de dudo fik mell ",ig i gr:n'cil et :lllstændigl udslyr kommer IHI :lrkæologerne lilgode I'cd deres undersogelsel' om forf:edrelles li\' og f:crdcll. Imidlcrlid uel'irkel' do forskjelligartede gr:n'skikke, at man fnl I'ik ingeliden, 11 cr tildels ligger ilhlenfol' den historiske tid, ku n h:ii' enkelte loi l'ester, saa at det nu ikktj me(t sikkel'hell kan afgjul'cs, 11I'oriedes 1'01'0 'l ikingers dmgl saa ud. Dct"lmoe!!m n man fru broncelllderell, ct ca, 3000 aat' tidligero ti,]snllll, frclllvi sc IlCle kl:edningel', 1 Dallmark hal'!111m nemlig PII :I Il en Illcl'll le li e] tildels brugt at hegl':ii'o si ne docl c i u(\ hhl elle Lr:c<;talll mel' nf ekehæ, og ]l:la 11 ellno 1lH\:lde el' eler
hcr:\i'ct hel e dragter, dcl' Illl cl' nogen af t1n sj eldnesle oldtidslevninger, som Hnrles, r Norge llflr man ogsaa fund et lnircsler i.l;1'it\'lliluge af ligllclhle kv:d it el og v.c\' ning, del' kun cl' rcddet fra total odclæ)..'gelse Jla~l J.;l'und nr omllygge1i:,: byggerle gl'l1.\'k:11i1111 el'e, og \'eel nt toiet tild els hal' ligget summen merl hrollcesagel' og silhled es Ct' conseltercl. af il', Hi mcl igd s ('I' delte sirlsle gt'llhdell lil. at ma n i slena!rlersgrh\'ene ikke fiml C' 1' toireslcl', forrli m:l1l del' illlf!t hal' nedlagl, so m!:und(' Itc\':u'e tui ct f l'li udela'g'gelse. Desur!C'1l komiller den store tids f01' f;kjl'l hel' Ill, m:lnue Inges i hetl'ngtning. Et t u ~ ind e :\a l' Hle]'e ellet' mindre hn]' jo sin hclj dning. 1111:11' der lwl1dles 0 111 hc\'fll'ing nf S:ln fol'gj a'ugelige sagc]' som klæ rl cl', del' Cl' licdlfigt i jord Cl], SkilJ(! bal' \'cl i dell forlti slol'iskc tid være~ det. Slcrhlll1- ligc stof lil be klædl1ing!l~jcn sblhle, h\'arl det ell dnu el' mangfoilligc steder ellflog i Norge; lllell \'ed inlirol'clsc af flllu' cl So m husdyr mna man sn,u't hnvc begyndt at. flllve nde uld cll til klæder, id et uldt oi i mange henseendcr egncl'!lig bedre dcl-til cml skind, 'r il fremstillill.l: nj trflad lul\'de luan kun!ia:llldlencn; og sjlinding liied delte cnld e I'Cfl!,kab Cl' fol'egan ct i At:wa nger luut ligc IlCr) til lrctia:u'ene i forrige Mi l'huudl'clle, F,)rfilltcl'en har IJOrt rl elte redsbh omtnle so m ganskc almindeligi.!tf fulk, (lei' hal' scet det ihmg, Opfindelsen af "Spi nd e hjulet" og ~ n okl;e tl" \'111' \'istl1ok nf ligcsaa stol' og: i!1tlgriuendc betydning fol' husfliden i sin tid SOlli oplindelsen nf symaf1ki ll(' 1l i \'orc dage, \'æ\'kunsten i en cllet' alhi CII fo nn fin Ile]' mml \'isl.nok hos nlle mcil11 csl;enleel', og <lill' skal Ile!le!' ikke sfljrlig vidtln ftig appllrat hertil. NB. Ilalir det forst. enga ng Cl' opfundel Naar \'ore ferf:c{\re for ca, 1000 aal' siden og \'istnok mcget længere tilbage i den forhi st.oriske till hal' drevet faal'cild, Llrvct, spundet og væ\'ct!1111en, Cl' det sporgsmaal nærliggende : 11\':\11 slags fan!' h!!1' man lunt, og II\'ol'iedes hal' disse seet \HI? Het' giver nutnr\'idcnskabcll os en hel del Iwhlcpunktcr, Af de hckjcndtc tæmlllede dyrearter Cl' dcl' ncppe nogcn,
flcr har hal'l evnen lil at l1dl'ikl c og :lfp:lsse sig efter omgll'elscl'ue ()g de forltaalldell\'n'roncle li\'s\'ill\a:ll' so m fa:lret. UHder lllojllle f!lwls pas og kyndige pleie lmn det i llogle gellcmlioner b:l et ganskc :Illdet udscende., l [al1 kullile saalee!es vislnok forill elle, at en dyrfmrl, dm' hal' sn.a lot. fo r n.l fo l"a llelro sit, ud seonde, og som lindes i snaelall IllfCngelo \'a riotelcl' ovor 11 elo den g:unle \'ordens olllmnelc, c!oribl:mdt Kinn. og :\f]'ib, i lubel :lf raa nnl'huudreder antagel ia' "ilde forandres sanledes, nl det sp(jrgsmaal, elet hcl' gjlclder, mnntlo s:cltcs ganske ud nf belm gtning. Delte Cl' imiellcrtid ingenlullelc tilfældc. Sclv Olll lil:ln liledgivcr, at alle udviklingsdygtige ICI'ende fu'toi' nr clyr og planter pan \'0 1' 1,lod o frcm gjennom tiel cn sbelig gjm' freillskridt i en eller andcn Ilcm;eencl e pan gruml ar dell sterkeres ol'el'i egenhee! i kampen for tilherclsen, - saa gm\]' dog disse fremskriclt og fol'andringcr saa langsomt Ild elukkemle ved n:tt11l'ens hjælp.!ll nogle lusilhlc aar fm eller til i do!liie henseende har lidet at hetydo, l\lan hal' s:wledes i p:c\ehyrningel'lle i Schweitz rundet resler ar ct faar. hvis eftel'komm erc synes!i.l. havc vedligeholdl sig ud en synderlig fol'all(l!'ing lil-;e lied til vor tid, De mevnle p:clebygningel' el' vislliok snmlitlige med \'01' yngl'c slcnaldcl', Il vil! hegyn cl elso vorc nrkæologel' :msl!l.:ll' til ca, 3000 aar for \'01' tidsregning, Vil mllll anlng-c, at faarct fol'st oplræder so m husrl)'t, i Norge lom rol" ca, 5000 aar sidcn, sa n blir SPOt'6tSlnnnl et: Under hvilke forhold kan faarct have le\'ct lige nell til 1'01' tid, Svaret!t{'rpna synes ikko at være lvivl somt. Dyrene Itar i ell alt oveneiende grad lllanllct skj ljlle sig sel\' j mmt 1m!' rimeligvis engang om nm'ct revct fæld en nf dem, og san hil l' Ilo forresten lo\'et sit halvvildc liv, SOUl udgnllgel'faa!"et gjnr det den clag idag, og kun efter hedste evlle \'æl'llcl l(loel angre" nf "ilde dyr, Unde!' elisse "ilknal' vil (lyrenes llilljitus sel\' fo lgelig foran dres i ganske ullllcl'kelig og 1I\'æsenUig grad, selv i llm!wdclig Innge lid srllm, og man kan \'istnok I1nse elet snm en IIpaatdvlclig kjcll dsgjel'ning, at proto!'ypen fo!' oldtidens norske faa!" gjenfindes i del hos os nil $ I1:1l't forsnnttlne kol'lhalede fa ar,
7 Det. kortll~licd(: faar, der nldrig hal' Illere end 13 hale hrirder, Cl' imidl ertid ingoil s:crlig va rietet for Norge. Det lindes IIdhl'(:llt OVCI' hele den nordlige og osllige del ar den gamle "('nleu Og sall lallgi luod vest so m imllil Fmnkl'ig: Samt [daud og Island. 7.oo1ogcrne aningcr, o.t det lamme fnar ovis w'ics ned stammer fra forskjellige hinundcil Ilfcrstaacnde cndnu i "ild tilst:wd forekommende d,rrcformcl', san sohl.'!iutlon, ovis ml/si '/lqii og A q;:ili, ovis argali. Flere landljl'll.[lsforfatlcl'c hnr derfllr ment, HL man vcd studium ar faa rot sklll(le linde en lcll etl'aad til lliclillcskcls u(\orcdeisc og lith ikli ng. Det. "ilde Arg:t1ifaal's hjcmsbm Cl' Him:t!ny:\bjcrgcllc i det nordlige 1 ~' orilllli C Il - et sted, hvortil man ialmilldclighccl ogsaa hellforcr lilellll cskels udsprilll; - ielhverlf:dll detl k:udmsiske!"!ico -, til hvilken tien ol'l'rl'eielllle fl erhed af Norges befolkning henhører, L igesolll.mongolerne bal' disse 1l0nlligsL hosatle folk sledse bavl,let ko rl1ml ede faar i sit fulgeskab, og man :tillager derfor, at deue faar li edstamlhor cnlell fra Argn li e ller!\l ullon eller fra begge disse dyrefol"llw l" og s!1ii1 edcs hal' fu lgt Illelllleskclle IIndcr disses udbl'cdelse o\'er VOl' \'erclellstlel lige fra det sted, 111'01' luall mellel', at mell li eskets vugge har sbal De tammc fa ar optræder dels met! og tlel:; ud en horn. Vestkystens gamle norske faareslag hal'de ikke uogc ll særli g rig hornprydelse sualedes SOlli den bu forckohlllle r. OX. paa det islandske fan!', hvol' hoi'!l\'lu.xlen Cl' sall rig, at dyrene undertiden optr:cdcl' med illdtil fi re I'eritable \.mkkeltorll. jj'ft1'\'cn rar i rcgelen graa eller brulllltllske lj, og: uldell I'ar dels myg og fi n, dels grov og haard, Man kundc s:i!\ledes af disse fii m:hl \'!\l\skjottcde dyr tildels hoste en særdeles fin uh!. :'Ifan Iw l' ogsftft i '.I'YHklalld lige ned til I'ore dage tl rel'cl paa med s!'l ak:tldt hungc rfin \lid, hvorvcd null! for H.t. frem IJl'ing,e el! sa.! rjig fin k\'alitet vitterli g: sultet!lye'elle, De l' hllr rimclig\'is nedigjenuc lll tidel'llc dannet sig en ~ll' l'li g faarelype fo r ltvcr bygd. [\ ystfaa l'cll o It flr udviklet sig of to!' klimact og Il ml'ing- Il er, og i Il o lot'skj elli g-c dalst l'(lg li gesaa. 0 0l'h05 har del' ganske \'ist OgSlut forckommet ell særlig ind,
8 ktndsly IIC, 11"01' klillllllet hui" Valt e t to I'I'oro, SOllllt1CI'C n varmere, og hvor lll AIi pa:1 gruml nf slor s ncilhon!;c!o 1m\' været, 110dt. til :tl sul'ge jul' foli er til dyrene OIU \'lnt.ol'on. Li'ol'skj cllcll hill' do;.; noppe YlC l'cl bciydelig. Det lima \'ist nok indl'olllmcs, at. flmrel ik ke synes nl hal'c gj c ll llcrngnncl nogen særlig ud \'ikling liud er menneskets h:cnclcr i tidli:,.:cre lider - i del hflieslc Cl' \Ilden \'oxet nogcl pan dreklnl:ll'cil CS hekostning. Der Cl' snaledcs liden grumt til ut anlage, at det norske fanr,.avis borel/lis u i fo rhistorisk tid h:u' seet ~ to I t :illde riedes ud, hverken i dcii one eller anden hcllscrlhlc, ond det gio!' den dag idng - der h\'or det endllu mllatlo fo re(i lldcs. Al t. h:lilr t<:t:t\'clsolll d en fo rill nf 8:l llllhc Iler hcllævllcs uld e t' I'HI"fol'lUl't; mell cylindel'fonllell \'lirierel' noget for IIld ens vcllko ljlilicnde efter,'ousledets klimnl. I norilligt beliggeucle Inude blir ulden sædva ll lig\' is ulod, lang og ret med et. cirkelrundt gjenllemsll it. I varmere hilllme ~ strog blir uldha:ln:ls gjenll cmsnit on11t eller fi:ultrykt samt kruset og spl'mlt, Delte gil'el' ell pegf'pind til bestommolsen ar, Il\"orrrn en ulcl s krive r sig, og SOlli ell logisk fo lgo hol'llf, h\'ol' vedkommende tui rimeli gvis er fol'fu'hei dct. Vecl 1I11(lcrsogelse al loirester fn\ (ol'historisk tid nul:l del' se l\'fnl golig t:lges lilbcjl'li g hensyn til IllUl ige kemi ske og Cysiske COI~ IIHlrill gc r, frem bragte ved fol'l'andll cb e ellcr t ryk paa de respektive IIldJ.aal', men det hal' Ull, ligesnnlidt som ver! tidlige re fo l'elagnc kcmiske undersi!' gclser af oldtideils gral-tøi del' O\'crhovcclet har modstanet tidens land, kuunet paa\'ises nogen sn:ldnn fo randring. Eftcr al Il æn'rorelld e undersogelsc l' \'!I l' langt fremskredne hlo\' fod', o)lme l'kso m Ill. fl, al man i udl alhlet fo l'irengst Imvdo gjort tøi fm gra\'fund til gjellst:l1ul 1'0 1' lluiere undel'sogel ser, Da disse lml' omcntt'!t et bel.ydeligt :l lll:1l hedre be\"l'lrede l'mvcl', e1l41 410 nmn eier he l' i lnllllet, og d a ['esul talerue delvis fa ld er SUIlllllen med forf. s egne, hids:cues he l', h\'ud 11I'of. Sop1ms l\l illier skriver derolll i "A:uhogel' for Nordisk OldkyndighelJl' fol' an l'cl, 1891.
,.Nogen kf.misk fora nd ri ng af haaret. og faul'eu](je ll i de CIt. 3000 :1111', siden de var nedlagt i cgekister, kuml e ikke spores. 37 for sk.i ellige lnipmver er lmdersflgt, dernf Cl' de 2 Ill' hvid ul/l iblandet med meget faa bj od clmar. 3 1 pt'/!\'er bestod :11 sort uld bljllldct Illeel!ljortclt:u'lr fra cnlwlte lil ret rigel i;;. G provel' aj sort. faarellld uden ihlanding :\f :Indre haa r. Und crsogelserne Imye fremdeles givet \"i p;lige oplysnill;;e r om lll :lnc!ells og kyind ell s dragt i dell :cldre hrollcealder. KlædenlCs lllt og sni t. og del'cs forarbeidningsmaatl e l,jcljll es nllerecle i alle enkelt heder, men lrlfln vidste ikke, om cle Ilwrkt hl'lllle og sorte farrer, In'orm er! de op t.a gl's Ill' egc kislerne, skyld es tniernes ælde og den begy ndcnde oplosnillg. Det h:l r nu vist sig, at der gjellllemgaaendo er anvcllclt murk 1I1d. Kun et stykke (2) er af hvid IIld. Disse forhold lu\\'e ell videre hel.ydning. Dels ljene dc nemli g til berigligelse af den hidtil gjæ11 1:1se anskuelse, at I:\aret i den fjerne ohid altid var sort (..\rchiw f. Anthro]lologi 1889, S. 235. Verhandlull gell d. Berliner Gesell sch:lfl 1889, S. 238), dels viser anyelldelsen af hvit! uld i et. stykke, sort. nid i andet, at man ikkc bur,'æret. Iigegy ldi b o foi" furvcm e i klæderne. DeL f-rem gaar, at. man har forstflaet at. farve uldcn. Hvo rl edes (\e ll11e e r udfo rt og i lnilkct omfang klæderne i d et h e le hiu- væ r et farv e de, la det" s i g imidlertid e n d n ll ikk e bes t e mm el). Hr:ul der, idcre Cl' o]llyst om toiem cs bestnl1c\elele ved dcii 11 11 foretfigile mikroskopi ske undersogeise, foroger ræl(ken af de allerclle talrigc fol'cli ggendc vidnesbyrd om, at tilvirkning af urugsgjenstandc hcr i nordcn for hell\"ed 3000 nal' sielen er foreg-naet mctl særlig omllll, ja næstell forfineise, og at der er arbeidet paa ell erfnringsmæssig urlviklet og bestemt. fastholdt ma:ule. Det cl' "fin" nid som Cl' anvendt t,il kl rederne. Doce nt Hosll"ll P har medd ell, at den bl anke og silkeul /Jde \LId, som filu lcs paa kmsterne i hind ens brede li vbeltc, cr sn'n lelcs fin, so m dell kul! fi lhlcs pna vi sse steder nf unge bm. Uhlell ud gj ol" I) Udh'<)\"cl her. Forf. an",.
10 hovcclhct;tn ncldclcll i nlle stoffcrnc, hvi lket \' isol', at. dol' 11;\: vmrcl et. a\mimlcligl fn:trcllold i Danmark. Olll dell fl'mnlncti end e I'ullo, som h fca"ad cll (l eng'h ug spillede i samlllenligning Illod j:q;lcll, \'ill ll or det ogsaa, flt. det ikk e Cl' skilhi af vildo dyr, mon alene koskind, SOlli Cl' fol'ckomnc i de her omh:liid. IOlle fu IUP'. r narb. f. il. Oldk." for ;\:11'01. 1900, 5. 257 o. f. skrin!!' Thomas '1'110 111 80 11 om 44 prove!" ulldcrsogtc i Jlwr. Steins labo ratorium ( Kj"bcnha\'u). nll,'on'ic]t zoologiske fo rhold ha\'c været medvirkeilde :la l'sag til fol'l\ udringcl' af uldclis fnl'\' c, fllar staa hell ; IJl OIi det foreliggende sy nes ikke at givc lin led ning: til al tro, al forholdet. Cl' hitlfljl't vc,] OIL aft!lgcll Hf Il c 11lfJI'ke f:\al', UCI' Cl' langt 1lI0rO, del' tyder pa ll, at. del et: ell slllllgsrelhing del' ligger til gruntl, Illl:lr man ser, 11I'od edes dell h\'ido fnn'o furst t!'rongel' iud som stribel' og boitel' fo l' lijslut al \':(lre eneherskendc", Ul', G, BusehIl ll, som i slutteu nf oui f\:irenc forclog IIlldersogc)sel' nf 80 toi pro\'e l' fra forskj elligc landes oltid og middel:lldcl', Im r visinok oprintlclig ndkastet dl' ll lanke, lit oldtidens mell cmell l'o pæiske (og Hordiskc) fah\' \'111' so l'lo, Ihnske l'ue Milller og 'L'hoIli SCIl sees SO lli n:\l\' lit ikk e al dele dell ne lliening, den sid ste tror, nl det Cl' en sm:tgsretning, tlc l' ligger til gl'u ml fo r, ilt de flcste kl reder i broliccaldcl'cli m l' fodoo l'diget af sort uld, Forf. ha l' fo relagt detlc spul'gsmaal 1'0 1' vort lands fo rste autoritet Jl:l:l fnn rea\'lens omraa<l c" lien bekjelldtc ga:\i'ilbrugel' og udlllerkedc 1:lll dbrugl'\fol'faltel",iuhan SChUIll UIlII, Denne hæ\'(\ (' 1' kort og godt, at det 11 1' \':Ol'ot "mod c" at h:cl'c so rle klædel', I Schweil z sk:\1 lindes ell SOl'L frw I' Cl'ilCO, Om denn e kan 11:1\'e hlll,t Oil slnrl'c uelbredclso ellc\' h:ii' exisle\'el i forhistorisk tid Cl' I'cl vanskeligt IIU al fall klargj ort, luen del. el' ri llieli gl at alltage, at dell nordiske fart l'('rflce i oldtiden maaskc ka ll Il:\ l'e I'al'icrcl. noget i retning ar, at grrt!\ eller sorle faar muligens forekom IIJ ppigc rc ClIll nulilllags, Ilc Ile~te nu ullll el'sllste tuipnjl'cr Imr I'æret fornrbcitlct ar ud sljgt tihlcls mcgcl fl n uh!. Denllc 1II:L:l 11ll\'C \':cret J tl Cl'St
I l lorsigtig sod crcl, gri n nt. enhver ul dso rtcl'in J.; antageligvis har vroret henyttet kun til rlc dertil uestemte toisurlcl'. Nogle fila ltf de lill \JlIdcl'sogle luil'cs lcl' cr foj'l\l'b Cl rlct lif almiud cli g grov ulrl med tykt s]lundct S:l I"Il, '1'0 ar disse Cl' :ll'heidct ar sort uld. Et pa]'!l.ildrc stykker rimeligvis af seil - SlawlIIger museum hal' storo tykke kngo!' liernf - Cl' spuudct. ug \'æret ]Inn lignende II1ntHl c: IUOII nw.tcrinlct Cl' hamp. Sammen med 011 ar (l isse grovo tnipn)\'cr fm en baaugr:w forcko llllncl' ct Ii rcl:l :;L SIlIJre af tolvulldet Ilfllll pclraad. '1'1'od5 sill :elde Cl' trnadcn Iloksntl stærk og IUII' s!l udsy nligvis,'æret cncl('] nf cl liskcsihji C. Satw idt vides Cl' tl etto cl cll csl:tacll(\c cxc ll1 pcl!jun, al t l'aadc li Cl' l vu ndct, hvi l1,cl hcl' Cl' gjort 2 gllnge, fljl'sl med lo og: snn med fire tnuule, Raa IHlie som uhlell sy ucs at \'(I)re SOI'lC I'Ct, Cl',l e I" iutet liierkcligt i, nt man i oldtiden hos os ku nde sknlre sig bandc fi lle og SlIlukke loicr nf dct fo rhnn ndcll\ :orcndc 1I11\lcl'i:'lle. Mcre o\'crmskcnde tor im idlcrtid (len kjendsgjerning \'Io re for mange, at Illan IlU som rnnslof til dc nf spanske dahler benyttede IlIant iil ei' omt rent udelukkende Im lgel' ell særegen sol'lering af den isla ndske ultl. Denne sortering (engelsk nuil ; I,ysk kii mtnejing) Cl' nemlig,len bindesle "are al' ultl, SOlli ful' tid en ol'cl'ho"cdct lind es paa \'{wdcnslliarkcdcl. V on~ :t1l cr :.eldste skl-ifiel' omln lcl fa rviii ng, Hyen 'I'YI'1I5 Lilleasien Ilenlct si u rigdolll vcd ku llslfar\'llillg..tl~gy p tc r ll e bellyuclle fl\l'\'cde bnand og tllie. til mumic5\'ob for O\'CI' 5000 M I' siden. Da romerne for et pal' lusil1 de :lai sid cli cl uhret. det nu\'ærende England, bnr britel'lltj tildels klætlcr ar IIcrfan'ct tni ligncnde del, man IIlllild:lgS kalder "skotsk IIlOlIstcr", I1 r mlig I'odt, gult, blaat og II \'idt i lirkantede rudcr, Op rindelig Cl' 1l1:\:lskc fl\l'\' uingcl1 opsbncl \'cd bclll:di lig af mcn ll eskenes egen IlIld, hl'orefter kll ll Slc ll er ll(\\'iklcl t il t:\torering - eller oltl \'endt. li cl'fm Cl' i ti dclls luh filrvlli n gen gnnet. O\ CI' paa khcdedragtcll. Som farvrstof b:u' man til uld \'istnok ud cl ukkendc bellyttet sig :11' pl :mtef:u'\'h. Indigo fiu des snaledes i et SlOl't nnlal fors kj ellige plante!' i storfe eller mi ndre IlI:clIgdcr, Som gjæl' i ll g~ llliddc l lima Ilrill
lun'c \':'C I'Ct den nlmi ndelig benyttc/lc snts, og fngfol"fllucl'o pnastna.. mod bcstomt.hcd, al do liiodcl"ilo kem isko f,u\'emollio/i el' i Iw; grall fo... illge.. lui ots I/\'Illilc l. mud t.idligcro hlot on fe mti Mil' tilhage, dengrmg 1Jl1l1l i flu'\'eri crne i sto.' udstrmkn illg benyttet si:; af den n:o\'n1o tilsælning: l il sine fill'vesntscr, - n l~cd ", ollor pottehjaat, Ol' so m bokjondt cll/lnn ihrug udol'cr Irmdsbygdol'lle. At don mollnoskolige urin lila:l ha\'o /lunnot cn nf.10 wesclllligste tilstelninger undor fan'oprocessen, lige fra fan'cililluslriclis hnmdolll, Cl' \'islnok lioml\'istclig, ligcsom dcii u:cmle vlcdsko i slor udstl'fckni ng fur ikke at sige ndelnkkend e hnr værot :ul\'endt islodetfor su.lbc - i do nonlligore IJCliggcndo 11111<1 0, SOlli boi Lsllingsmiddcl kan man ha\'e henyttet alun, ot i ImturclI ltlmilltlcligl forekollllllcnde mi nernl.!jon c1lroiilsul'e eali, del' 11 11 st!ldig :ul\'cndcs i slorre cller mim!1'o mængder, Cl' ikko b:lre af dot god o for styrkcn af dot fan'edo tui, Det Ol' vislnok ikke Ild elukket, nt,m n kan blwo fan'ot li/lon boits, 'J'il de almindeligst rol'okommelhle brun O faner Ol' :\ntngolig henyttot de hos os s3!th'unl ig forokommend e sorlor nf la\' ug hark, H'rk, Hildn Christollson (Norsk huflflidsfo l"eni HS), K risliunia, der or speeinlist i pl:\i\lofa1'\'uing, hn.r!liot! stul'sle horet!\'i!1ig hcd meddelt: al for 1:\\'fr Ll'\'cl'lles vedkommend e hchol' Os in l::\en hoilsning, da do floste 11\\'(\ r1er indoholder!lill miuium og slln lodos <bnner ot regtc fan'ostof, som ikke forandres nf syrcl' cllcl' alknlicr, h\'ol'imod ellhlte af disse ved p:l(\yirkllillg af j ern ell or kohhcrsnlto kan lllltnge en nwrkero rødlig olle l' grolliig f:ll'l'e, 1" 01' ulhll'(~ fal'l'ers \'edkommelhle IlIn:l. de sual'l have fal met, moll mfln h:ln!o jo den uth-ei, Iler hrugos doil dag i dag "cd bnrknil1 g nf fiskogtl l'll - h\'i 1ko l1 harkiling kun or on fanningsprocos - ]]Inn gjonlog fal'vnillgeil, nau t' det VH I' fo l'll ihlonl I~ n shh dnll fl'clli gullgs llland e V:l t' dog ci tjenlig vcd flerfan'ode toi or, og malt maa allcredo moget SlIart huve opd uget boilsnillgsmidlot', h\'qt':\f romerne kjondle og br1l gto saavel jcl'll og kohhot'\'itriol som alull, 11-'01' tidoil fromstillos dc dclicatcsle fanor pan. uld, af do i Norge fo rekommendo mosor, 1:\\':l.r1or og "ildh'oxendc
plantcr: ili('1i \'ifise farvcnuancer kan 1111 ikke fremhringes, fol'di en dertil tjenlig uhl ikke 1:1>llgerc k:111 opclri,-es i handelen. Frk. Chl'istensen hal' lilethl elt al hull derfor agtel' al gjme foj'sog med ffln'lling flf nit! fra \'01'0 ol)]'indeli gc fn:\restamiller, h\'or:lf entlnu on resl sknl fi n(] ('s i Sælersdalen og!mln ske ogsan IUldet steds i landet. Med frk, ~I. Christensens clshærdigc lilludelsc hids:cttes endel pluntefnn'cl': Mutgull....... Gmn!:\\' (U.melt Lal'uala). \ oxgnlt..... Berbcris ( BerLel'is vif/garis). Hodgult........ Æhlcll':cb:lI'k. Gnmgult........ HUlld ckjex (A11lhl'isclfs silvestris). Do. Rirkeln\'. Hodgtllt......... Do. Gront........... Do. G runguit....... OlTehJ\'. Stlerkl. gmngult... P ors (Myriea Gale). Brungult...... Do. Gl'aagl'ont..., Do. l\less inggult..,...!skcdcknæ (Polygollllm l /Cl'sicw ia). BI oncegull.....,., R"slyng (GaUl/lia vulgads). Olh'engrønt.,.... Do. Grant J'Odl iggnl t.. Sneide (Ji:(Jll isctilw silvalicum, arvcmc, l J) alclisc. Graagult.... ~t el b æ rlyllg (AI'ctastaphylos 1tL'(1 IIr8i). Blangrant........ Do. Brunlig-gult.... Orrebark. Brunli ggrant...... Do. G1'IJllgrn!l.t...... ~l:u'iklln he (Afchclll ilb I'IIlgaris). Gmaviolct... Birkchark. BroIlcebrunt...... 'l'l'oldhægha rl, (Rhamnus F nm,qula). Oli\'cnbrunt...... El1 cbær (JullilJCI'US ("O""III/IIi8). LYSl gulbrunl... Stcllhw (Parmelia saxatites). Mm'kl bl UlIt.... Do. Brunt....... lsl:liuls!a\' (Cctrada islallllica). od......... S)'l'C (R I/mex acelas«).
T No rge h:li' mnn i oldtiden nep) e henyttet klæder nr plalltesto fl'c. 1"lin e hnr \'cl i regele n \':el'et forfærd iget a f skintl ell er nid, 'I'acilns hereuel', at go l'ln:m crlle om bnnd t. sin e legellier med lerl'e(l, og (lisse folk dyrked li n og hflmp. Saadan dyrkning IlfI r \'istnok tiltlels forcgand i Onnm:lI'k og det syii Jige S\'erige, men rimeli g\'is i meget. ringe wlstrækning i Norge, endskjlllll begge plantel' k:ln \' OK O hel'. Fra jcl'lhlldctcil fimles der ofte hos os,.he-kler" i grnvene, og dett e synes al tyde pa a, at \'aron hal' været noksfin almi ndelig, omcnclskjollt. mnnske dog i slol'l'e mon gjellst:ltlfl for import. ISledctfo l' til klæc!er hnr nut agelig rnamnterinlct. \,('I!sentlig \'fe,'el ucllyltet til seil, tnug\'ci'k og fiskcl'edskabe,', 1 dnnsl;c hl'ollccn lrlcl'sfuli cl, " li:gekistcl''', c,' (ler fulhlet. et. st.ykke hampct:ws, og den tidligere Il!Cvnte dr. G. Busehan hal' fundel, al hampen ojllrædel' i det sydlige Europa i stenalderen, I (let Ilol'dligc 'l'ysklnud er den fun den ku n i tre tilfæhle,", 11\'omf det roldsle srettes til begyndelse n nf det 4de aarh. ef. Kr, (::h ehi\' f. Anthropologie, Band S.VIrT, 235 r. f. 1889). l\lredetll'n gten for mandells \'edkollllnend e h:ll' \'istnok i IIl1liml clige tider hel' i norden beslanet af et slags kort skjmi og kappc samt ell t.yk, lodden hue af uhl, hvortil senere e,' kommet hoser - sll'olllpefol'mige buxel' - \'el helst af skind, onwiklcde med lmand og over det. hele en kappe ellcr sk iuel fol' al holdc kulde eller \'redc ude - en drngt, dol' {jiensy nlig ganr igjen i den Iwil:mdsk.skotskc nnlioufl ldl'ag:l, hvo r plaidcl og skjol'tet (kilt) - \'Ol't hillel - endllll danncl' Oil ",esenllig hestnnd el af manc\ells klædning. Kvindernes dl'll.gl i Danmark i bl'onccn ldel'ell beslod :lf skjljl'l og troio samt sha\'1 (plaid, kastelrll'kl:cde), dcsudell hlle ell er Im:1J'l1et ; og ejet. synes som om skjnl'let.s gl'lindfol'lli 111- lilclags kll ll gjellfind es i hindedragte r fm tl'll.gtcl'llo omk l'ing Bergen. Nogen 110iel'e ulldersogelse og s!\ii1l11ellliglling i nre\'lllc henseend e hill' tlci' dog ei \ rore!. anl edning: ti l al anstill e. Del. llmt eriale af tnirestel', SOlli hal' slaact lil nmdighctl IIdclllkkelHlc nf norske gravfilild, Cl' sjlnrsomt. og som regel llie!;cl medtngct nf tidens lund.
I. Ocr forekommer snnlctlcs pl'ovcr nr lfji, som o\'cd\ov c~ l ct ikke tanlcl' nærmere IL lldcl'sogc!se, da de ve'! en s:\i\dall g!l.liskc vilde gnn tilgrunde. Blandt disse fiji/l es nogle nf sfl lllling'cmes smllkkcskc sngcr, hvor l raadcnc cr nr sandan finlled og monsleret i vrevningcll ar saadnn skjullhcd, at det. d:lilllcr rene pragtcx c mplal' ~ r paa, hvad man i forhistorisk lid i nævlilc retning fol'lll ancde fil Ildretle. Af ovenfor Il.llfOl'tc gmll(1 Ind er det sig ogsna v!'luskelig nfgjol'c, om loicl virkelig Cl' hjcffimclnvc t. ell er fol'tl.l'bcidct ar nordisk uld. Fulgende fund hal' været gjenstand for Il æn'oorcnde undcrsogc1sc, opbcvur cdc i Bergens IIlIlSæUllI: B. m. 57!)f). Fund fra gll.fll'dcll Norheim, 'l'ol'vcslad sogn, Karmsund. En brollccvl\.sc med brændte bell, fundet i merheden af de, ulld er navn af " De rcm daarligc jomfruer ", hckjcndtc bautastenc, 3die eller 'ldl? narh. ('ft. Kr. Den \'!II' omhyggelig indpakket i næ\'cr og indvendig fo ret med tui, hvori de bl'ajlldte ben \'(1 1' iudhyjlet. D ette tai Cl' tyndt og fint, cnsfarvet brunt kreplignemle firskaftet llidstof (vend fl vebmanl), fo n1.l'ueidet af meget fi JI, In'id uld, meget fint spillldel, 15 lraade pl'. D cm. Vropt og "arp samme slags h and. Antagelig st:ullpel. F arve l! ligner den, del' fremkommer ved anvendelsen af islllndslav (Gein/ria islmulica) og antages uforandret. B. Ill. 5276. KVllshcim, Ogne, Jædcl't'n. Gral' 110.,I. Ubroondt. begr:nelse fm. ca. 'JOO e. le 'I'niet beval'et ar il' fra broncesp:ende og cl' sllll flsynligvis rester af ell clmgt. nlorkebrunt, fil'ska ftet uldtui ar samfængt, nal urful'\'e t. sort uhl. V ropt og "!\I'Jl lige tyk. 8 lr!\!\de pl'. D cm. B. m. 1)406. øvre 'rofte, Halsno, Sond hordlalhj. _Pr:l g Illenter af en med,'idje!' sammensyet bmd ar fu ru, trettet i sidel'lle Ill ed strimler af rodbl'unt, loskaftet. g'j'ovt uldtoi af hvicl uld, tæt. sinnet. 15 lmacle pr. D CIlI. Ant. " de uu rh. cf. Kr.
'['oiel c l' i11dsa L Itl erl on sc ig masse, antagel ig e11 hlanding mc(l tjlcl'e, del' le t. bdel' sig IId\'aske \'od :1lH'cndelsell 1\( CII s\'ag C:llilnd. Samtidig udskilles ell roel fan-c. l den nnledni ng Cl' lijip]"{)\'cll oversendt. stnlskcmikol'cn til IHct"lllcrc lindel"sngclsc. Under mikroskopet viscr tien lidmskede uld en fll lmct. I"Od fl\\"ve. Slntskemiker Il, Schmelck ud taler: ".Jeg mn:\ iføl gc rcsultatet ar den foreln gno!iihlcrsngelso :lill!l.ge, at. dell røde fan'o i IHi el stammci' fra cn pl:\illefan'e. 'l'nilre\'lerne har gjennemganct cn betydelig forandring, sanlodes al dc \'od den mikroskopiske undersilgeisc \':lllskelig ka ll gjellkjendes so m uldfihre, De ud vikler ved fo dmelhlin g klin (' Il svag nulfl!ukt.", mell el' SOIl1 uhl (og Imdl'C nnim nlske fib r(\) oploselige i nalronilld. Det stof, h... ormed tlli ct hflr "ærct inpl'egnel'et, synes Hl havc \'ICI'et ell feclt:lrl (k:j nske vox?)". 'Pil flel sid ste bn bemcrkes, fil (1 1\ tlliel endllll har hiheholdt naget. af (Ion blndc seighed, som det antagclig har fl\!l.et. da del blo,- Jlr('pl\rcrct fo r sit oie Illed, ncmlig :Il være tætni ngsmid c\el i ell sfl mnh!lisyet hand, Cr in]lregnerings mi dl ct antagclig en blanding ar flcrc foi'skjcllige stoffe, del' maatte hnve den ogcnskab, nt løiet ikke ble," lld vl\sket og ikko ble" IHlanlt, samlillig som del hl e, ugjellnellltrlcllgelig roi' vand, Hertil kan vtere brugt fl cre ('11cl' færre af rølgellcle stoffe: ~i fu rc. hnr]lix,,'ox, t:dg og tmn i en blanding, orfllringc ll mnnlte have herl "nr Ijellii gl f OI" oicmcdet. B. m. 308. Segleim, Kvindhcrrcd, Sondhordl nnfl.?llc!! singkjcdel, fuudet i,. I\ ildchnug". I kj edlen ligger ol stykko filt, hvori de brremlte ben sn ntl sylllig\'is hnr været illllhyllct,,1110 :H\rh, cf. Kr. Bru nt og s m at filt, (l ei' ul1 (lel' mikroskopet "isle sig at \'ære fin, h\'i d uld.!i'arvell sy ntcs som sma:1. korn Ilt "ærc nfleil'el IIII('n]l[la haarede, U(il'nskning ikke forsflgt. DCIl lyse, gulbrune f:l\'\'e kan \'ærc frembragt af or, trolllheg eller!l.skebark, - mlliigens POI S. Disse fa rvel' \'il \'cd pnavil'kning ai kobber 01101' jernoxyd lot bli\'o grunne.
17 B. ~ I. 6091. Dosen, Os, XonlllOnllallll. Stort. gl'!i\'ktllllmcl' nf skll fm. ca. 500 ~f. Kl'. I sra\,{~11 var betydelige resler nr to storo uldtcppcr, drngt Og andet tui samt CII Iljllrllclllld. De rormentlige kun fandtos i en klump judo IlIcllcm t"iet l gm.n~ns liordre ende. ll.. Hmnl fil'skaftet 1I1dtni af gro\' uhl - grissent -, G lr:l:ldc ]li'. cm. flf \,:\l'p, nalurf!'ll'\'cl sorl IIld. \imf!, <I t rn aclc ]Il'. cm. ar meget ljnd{'l'c. los spundcll h"id ult!. I-hol' \'a~ftcn cndnu Cl' \)C\':lI'C1, synes den at \':I!I'C filtret pan ]wggc liid cr ':lr tlliel. S01l\ nnlngclig- har hl1\"t cl lo<mcllt udsecllflc. b. Ensf:ll",'ct" lh'lllll, fi rsk:lftct toi, Ilvid ulc], lig nende B.!'IL b76!j, nl on noget tykkere og {;I'isllcrc, IU Og 12 tz-an de ])1". O cm. Sædig hn:mlt spundet. Fan'clI pila begge tlli51.ykkol' ligner megct dcil, tl cr frcms li11(' ~ ar fo rskje ll ige slirler slenl:i\': (Hmllelia 1Ihysodes), (P, sa:)'(ttiles), 'I'fliet hnnle og-saa lidl ar den l'iendommelige lugt der folger disse f:ii' \'er. c. B'orJlwtlct. hnnr. Ved forelngcll hl'andprove furknlled masscn fioill :li milldel i:; brændlorv. samt. udvikled dcii 1'01',lelte stof lypi;;ke lugt i lir1pl'æget grad, \ c,1 behandling med sy re og klilihu\ lod lti:l<;"en sig: let. IIth'aske, S!l.Illt. cfterl(l(l verl filt rering Cll del fine hnnr t der ullder mikroskopet "iste sig al, \'a'i'c pl:mlelr:cdel', ~! nk ro s kopi s l ( SOl' massen fuldst:\'ndig ud SOIH tie ll'c\'!ol't Ilel' blir hængcllde pan sp:\tlen linder tol'\'skja'l'ing, - n:lar disse tredci' bli r lon'cl ) R. :\1.,t590. Ev"lm, ij!op\lcn. NOl'tlfjonl. Stort gm\' kamlllcr af sten fra ca. -150 c f. 1\ 1'. BcLYllcligc roslor a f drn gl, uldtoppol' m. Ill. a. 'I'reskaftct, krepligllendc, rndt lilegel fint IIIt1tui med \'ellil nf In'id nid, cn, 20 traatlo Ill', O cm. lia:\i'(lt. ;;JllIll tlet. 'I'oiet hftl' en sort stribe ar,j tr:lade. Mikroskopct. visto en SUllik, l't)(l kraftig fnn'c. Den smlc
18 sh'ibc \'i <:lc cn clyb blaa fa r ve. og de enkelt e llll:l r \'isle tilhni clighc(] til ljl'islnin g. h. b'il'slmflcl, brullrodt kl:cdcligncmlc Uhlt ll i, meget lint. med en hemcl'k nillgsvænlig sum. Denne l';cr Ild som dolhclt kll apjmlstillg. ll na rd t. spulldct ar meget lin, hvi.t uld..o\lil:t gclig sl:lllll'c lo c. F ir'sknftcl gmvl toi ar sort nid. Naturran 'ct \'fup og \'fdt lige ty!.:. Ulden s:unf:cngt. Stampet. ~ 'OI' (let. Ilbc,,:chuC'dc oie ser fa rvcrn c 1'!I(lhnmc tlll. u~ k:ul da \';'I'ro frclll still edc nf CII slcnlnx, (P. omplwladcs). ~[II' ligens Cr l!pl mil e 1":11'\'01' del' vcd p:.avi rknin g: ar jerno:.:)'. ) i jorclcll kan hnve :1Il1agct dell Illu rkc fal'\'ctoilc. J)ell sorte farvo tilld c~ ild,o f:c nlig i Ilfltllnm og h:ii' ftuid et il ustrog id g' l'onl. hl'lilit, IJhtal eller rødt ni t efter In'ilket farvcstof, llcr Il ar 1'!CI'Ot. h Clly ttc t. til frcm stillingcll, \"cd f:u'\'cstoffcts P!lfl virkning af c l lil etaloxpl fremkommcl' 801'1, Ol{ i tidl'ns lull I'il Wum!tu ll on derfor oftc hli l'o more sy ll l i ~ _ 'I'il sort hruglc,> ful' i tid en Ol' og ckchark sammen!lied my l'lu:lllll, B, 31. (7 1)8, 13", 'L'ol'l'cstad. Kal'nltlCI1. PlY I1 (l re1. ha :ttl ::\"1':11' fra vikingtiden, ant. 9dc aal'il. cf. K_I'. Di l'oi'hc tnil'cstcr, Il leget fon'ilrcl.!i, I,:t meget fint to!ikaftct uldtili mel) IIhl!'k, I'mll'l' ull fa n 'c. (\'cil l'rel'llingell Cl' IJcnyttct Illeget. gro\' skei! og JlIf'Hl' l stram rending, samt los, m CIl t:et slnaet wcft. Frk. Il. Christenscn). 1,. I ~t stykke groverc og lysere 011.1 f\ll'egaaende. Yderst tyndl. c. Et sty kke, grol t, firskaftet ul dtoi. d. Et. stykk e fil'skaftct hamp antllgclig ar et seil. srlmt cl stykke lirlagt. snhl'c ar totnmdejl hamp, VIIl'I'C!W p:l:l a og Il Cl' ubestemmelige, Der ka ll muli gens \':I"I'C hcllyhet IJirk eller ha::ggehark, som ila r I'!l' rot hc handlet IllcII lu d, Pro\'cll c, kan I'ft'r e fan'cl med orrch!ll'k elicl' ell \!l l n l t - sn:1,>om ( P, l lhystltlcs) cllcr ( Ji:/'crill{/ l1r111ifislrih). Don
ID graahnlllc fan'c paa tl/iet lljiutl er um fan erne ar lie lia':\'1i1c planter. Ha mp rimeligvis h:1i'ko1. med hirkclal'k og 111d. B. ;\1. '18G4. Hyrt, i\l ni'kcllalcli, Vuss. ULr:t'lHlt hegra \'else fm \"ikingctidcll. 10 a:lrh, cf. Kr. ','ni bcval'cl med il' fra bl'oil CCSpændcII. :lf!it-agt. Vislnok I'osler a. E t stykke ydcrst linl ringnm'ct ult111li, farvel grllnt. h. 'I'osknrtct lilltui belagt ljlod il'. Indslættcll muligens grim. Dell gnjllnc fan'c pan sty kket il Cl' rimeligvis nf CII plante, SOIH hal' indciloldt indigo. )fuligcns" \ aid ~. FlIl'HlIl hal' SH lllm c 1,lu'nkter som dell, der fo reko UllUer af ill11igo og hil'kchj\'. j,'arnll pan lintnict kall \'ære blot il'. Kobbcl'oxydc ll kan h:wc vi l'kol paa CII Iyserc f:l l'\'c, da kobhersa ltc u"cdorcr enkelte gule farver til t;wiil..\l:1 :Lskc ka n Hl etaluxy~ l e ll have Sllllltll (! indfly(lelse paa llel i nhlegcl lin fo rekommcudc naturlige farvcslof. B. )L 609-706. Vangswos, Vik, Sogn. Skclclgl'a\' fra Vikingctidell. IOde atll'h. ef. Kr. 'l'oskaftet ripslignende, gnmt uld trli. Varp 12 II'1IiLde pr. cm. Vert 8. Ud merket jel'llt spululct. ar god uld. Ulld cr mikroskopet visle fan'en sig at va1re hrun IIIt ~d 0 11 gmll 10lle hist og her. l"ormodcntlig i l', )Iuligens f:ln"et med or eller llskeb:l rk, da disse lysebruno fa n 'cr hlil' gronlige I'ed pal\\'irkning :I f kobhcrsaltc. Af fun d ophcnll'cde i StfLl':\IIger mu secum hul' f" lgend l.) \"! ~ \ I' ct. undersogtc : S. ul. 272-305. Ovre Smrlemo, Hegeboslad, Slol' rundhllug, gra\'k:llllmer nedgl':l.\'ct i den fa sle fl lil". 4-610 :w l'h. of. Kr. Brunt flcrskaftct uldtoi ; meget defekt, l"st \'uwot a! yderst nje\' 11 h\"id nid.
20 is. :\1. ~:;.J7. Hivaland, Hjelmdaud, Hyfyllw. Gl':wkammel'.[ meler 1:l1lgl, 74 cm bredt og '17 cm IlylJl. u-8 :1Hl'Il. cf. 1(1'. Gl'IlH~ {i r ~kaftet uldtoi, fast. spundct Ut; v:,uvel, hvill uld.,\i eget. forvitret. Under mikroskopet. viser fnn'cil sig ujcget roll og: jevn fordelt i uhlh:llli'c Il C. s.,,. 2562. l< irkhll5, Annlai, Hyfylkc, r :m bunden i ahang hallg, l'ikillgctidcll, 800-1050 cf. ](1'.. \leget fint loskaflct. og grovt firskartd ulillui.., regel fonill'ct. S. M. 2193. Harcstad, LhlHlcbcrg, J :CI!CI'CIl, Lidcll liuet.ydclig ll:wg, vikingelidcli, tloq- JQfIO cf. Kl', " det'st gruvt: II cl'skane t. lhi a f h:liilj!. J.I'indcs i slore kagcl'. FOI'JlIcntlig seil. Rimeligl,js harket og JIl:l:lske Jlræp:l' rcret. llied et. fclll;lof. 'l'r:l.ll? De ulldcr:>og:lc tuiprove!" tilhorcl' tvclhlc historiske afsnit, nemlig folkeva nd ringstiden, -lde og 8(\e aarh. og vikingetiden, 811e-l lte aarll. ef. Kr. Omtrent elll\'erl af de mellemliggende aal'lllllltlrccl er :lillages at være r~jlrese llter e t. I-Ivad nlden ltllgllllr, saa forekolum er den Imade fin og gro\' gjennem (let Ilele tidsl"lllll. 'I'il fin ere toi!tar lllall allvend t. de liiest Ild ~ tjgle kvfllitet(\!". '['il grovere V:1rer, tæpper (hitler) og lil:i:lslw dyne\'a!ll", el" brll!;t cnlcll samfængt eller uclsol'te rel gn)\' uld. I CIl ar disse g ro\'crc pl'u ver fra Dosen, Cl' reullingen "'pulhl et af sort og indsl;dlc n ar hrid ujd. Kun tu pnwcr, B. ill. 5275 fra ]\\,[Lllhei m, Og ne, Jrodcr CI1, og B. :\1.,l buo fra Evebo, Gloppen, Nordfjord, begge antagelig fl'a det Jllc :lar1\lllldredcs begy ndejse, cr helt igjennem fo rfænligct ar sort uld, og er tydeligris rester ar kapper, so m dct altsaa dengang endllll har \"ooret. hoiesle mode, at l:ule forfa.'rdig<, nf naturfarvet ule!. Det Illaa fo relobig ajlsees for gi\'d at al rien hel" lindersilgte ulll e l' ar nordisk opril1- deise. Vextfeil plla IIldcn Cl' ikke rundet, weu dette cr let l"oddndig, Dels kall fo\"\'itl"ing ellel' :llldl'e :lal"snger have ur! visket s mall feil, dels kan llnrl el'sogelscl"ile i delllie henseende, have noret af forli d ct. omfang,
2 1 De rudi.! og Ul'lIl1C farrer synes at va're cl e ol'on'ei ende, dcru:esl gnml. For 011 del af (le rodo og gl'oiiil C prøvel":. \'c,lkommendc, h:l!' f:li'v01l ganske gjcllll cmtrængt (liljen sn a. jhul, nl det tun:\ nlltng!!s at denne cr f:h\'ct for spilldingcn eller \'ævningcii Cl' fol'cgnact. hlmindclighcd Cl' garnet ogsa:\ fol' hailrdt s])undcl til at blive ol'dc nui;; gjenllcmlra'llgt nf fnncstoffel B'o]' flndl'c pnwcl' Cl' (let tvil'lsoml, om \lhlell ~]' fa rvel for hcnl'ueidnillgcll, f. ex. i ejet grunllo uldtoi fnl Va ngs IHes, tl ol' oprindelig Cl' brunt og linloicl for Hyrt. r hegge tih:ci(!c skyld es vislnok den grrlllllo farve klln il'. Ad kolllisk \'ci hal' det 11 11 ligcsanlidt SOIll tidligere, været lllilligt mod sikkcj'hcd at bestemme In'ilke fnl"vcstoffc man hnr henyttet. 1 denne henseende m:l:lue del' silaledes soges andre nd\'eie, for fli kommo til et resultat. Opga\'ell syncs imilllcl'ti(l al n Ore lost, red hjelp :lf de af frk. H. Christensen med SMI megell omhu udfurle fal'rehcstemlllelser, ifl lige hvilke det maa autages, ai der oven'eiende om ikke tulelllkkendc hal' I'æl'et heuyllet plantefhi'\'cr, r saa hen seend e hetllct ke man pt'!jverne fm Dusen[undot, hvor luiets lugt er typisk for en bestemt plantcfan-e, og YangsJl æs, hvor dell oprindcligc brulle farve er fo l'fi1ldrcl. til grøn \luder p:lllvidming af lcohbcl'filllt. Delte sit1ste antages ogsaa at være ti1f:clde me(l (\ell gl':mgl'ollllc farrc paa end el ar fillen fra Seglem. Slatskemikeroll s IIlIdol' sllgclse ar luiprol'cli fra øvre 'I'ofte stolter ogsaa dell foran hml'tl cde opfaluing om farl'llingslll:l:hlell. Det har ikk e lykkedes at kunne afgjljre, hl'ot'\'idt SpilldingoIl i nogen a.l tni cl'lle er forcg:taci i modsai l'etlliu l:(, hejlhul(ls\'is for m!'p og \'mft. Frk, C!'lruline Halvorsen, Christiania, der Ct' spccialist paa væl'liillgclis otltrfladc, hal' med slor be I'e(hillighed \lud ersljgt all e pl'ol'erne med samme negnlire resultat. x:ci'nte (lame lilll:lgel' pa:l gnmd ftf ioiels ha:ll'dhed, [It tnmdcn gjennelllghllcude er L\'lluden tilhoire, altsna som verp nulildngs, og dclllle snuningsretning faltle t' uhetinget naturligst, Ilflar der spindcs med ha and ten ; sll.afl'eml,'cdkolll- 1l1 ClHIc spilhlcl' ikke er kj c\'hændl Dog, (l ct \'il ",l're ganske lllel'kncrdigt, om Illall i <let tills],(lil1, der hel' omlllllldles, i ;\:orge ikkc skulde havc kjelldt til og UCllyltCt begge frem-
22 g:t ngslil:wt!er, Hallr opfilhlelscn \'111" kjclllh ug aljrciil!t i D:m- 1II:lrk tiere lll"ihd e art l' tidligere, I,'rk, li illlll Oll1'iHlensell hill' pall foranle llllill ~ om Ilelte spnrgsl1l:llll Ill ellllell fnlgende: "Til eie flesle af tniel'llc er brugt \'flrpsnud garn baadc til rendill g- ('g \'left, Det Cl' I'imeligvis SllU1Hl et pila ten cllc l' a!' rokkello\'ell (In garllet er saa ha:'lrdt og glat. Denne g:'l l1llc spin(lelll:l:ulc bruges elhlnu 3f gamle folk i Sognefjon!rll, 113:1r de vil h/we lioget rigtig li nt og sl:crkt. Uld en kartles ikke lil luller, IIi CU vikles i glalle lag I'undt et p:m I'okken opsl:w, elllie hoved, ligesom til linspinding, Ul dllflal'ene Il rt ppes her fra mcd venstro haand idet man med Iwire styrer Ir:t:tdrll og l'o ldn'ltjlll ct dreies fril ve nstre lliod Iwirc, Af J:;fltnle folk har j eg hort, at Ile allsel' flet pll:l I] ennc vis spundne glll']( ikke allcne for finerc og glattere "snauvt", mcn ogsrt:! fol' meget sla.: rket'c, derfor hrugc;j denne mn:tde cudnu, n:l:l!' Ill an \'il h:1\'c fi nt. sjlllu det. grtrll - slærkl," - Spørgs lu flu let. Cl' ingenlunde lost. vc11 n:cl'\'æl'ellllc under sllgelsc, mcn proverne el' saa morkne, :\1 man tll!lllgler!lnle!l ning til fnl' tillen!li, fnn hint eluleligt Ilfgjort. O\'eralt 11\'01' dcl' har "luret. benyttet ud valgt li n uld, cl' tj'!ladcn fin og j CVlI, h\'u l' grovcrc \f Id el' :t1l\'cndt el' 1I'II:1,doll il,ke alr-nc tykkere, mcn ogsan s:cn leles uj cvn, givend e indll'yk af slul'\'elhcd cller uk)'lldigllcll \'et! spi lulingen. Væ,'e llllhlslrene forekomm er i ljl:liigc varifltioner fm losk:tftet. lil lil'l~ka(let. 1" '01' prij\'ernc givel' indtl'yk af at. til hure en hel dl'flgt. fo t'ekomme t' gjet'ne el meget. fint spillhiet og \'a~ \'el toskaftet. Lrunf:u'\'et llli, tl el'll!cst cl mcre cller min dre lint. 1'1I!l! eller gnml nf flel'skn h et \'(C\'ning, Og cndel ig et iykket'c firskafte't!:lof :If mork fan'e, i regelen sort. ult!, I ~t. t.ypis lc eksclli pel herjl:t:t el' 1 ~\'c lhjfllll( l el, fle l' OgSII:\ i nihil'o IUlHscelHlel' Ildm erkc!' sig: ved sin alsidi gljcd, og!iet synes at p :L~'ie godt, - en fi n undcl'kl:l'tlnillg.,lel'o\' cr en rod cller gnl1l kjortel, og end el ig den lust. hrcllgetltlo so rte kappe, mell silt tilhol'ell,le slol'e III':lglful de!ip:cllde, Hampen optr:cdel' lilsyllel:tllelldc fljr:.t. i det!leie :\fl l'hllll' dl'cde l:\ngl ill(1 i \'iki ngetidell, og fol'lllentlig kull!:oiu rester
23 af seil og fiskesnøre. Dette passer ogsaa med, at den ene prøve er fra en baadgrav paa Karmøen og det andet fra Tungenæset ved Stavanger, hvor et helt seil Illaa vmre nedlagt i en ganske ubetydelig haug. Linen forekommer kun i et tilfmide, og da fra Voss i det tode aul'h. At hampen og linen ikke forekom i Norge før vikingtiden, bevises ikke ved de nævnte 3 prøver. Det undersøgte stykke lin er kun bevaret, fordi det var ganske belagt med il' paa begge sider i Slla tykt et lag, at det klinde skralles af. Man har helle I' ikke for tiden noget middel til at bestemme hampen eller linens, oksested. Lin, del' findes som hylster pm egyptiske mumier min<1st 5000 aar gamle, har aldeles det samme udseende som den der dyrkes i Europa den dag idag. ~led ulden har det sig anderledes som tidligere forklaret. Del' er en mulighed for, at fremmede uldsorter kan findes blandt prøverne, men tidet sandsynligt, og for at faa dette konstateret, maatte man have et helt laboratorium til uindskrænket I'aadighed. Imidlertid er det overveiende sandsynligt, at alt det undersøgte tøi er norsk husflid, og at uldtøierne er forarbeidet udelukkende af faarellhl. Under mikroskopet er enkeltvis forekommet fremmede bestanddele, (vistnok rent tilfældig), som der dog ikke har været anledning til at bestemme ved nærværende undersøgelse, Ganske vist er det et noksaa sparsomt materiale, der her er behandlet, til deraf at trække vidtrækkende slutninger. Ikkedestomindre maa man, især nnar tøiresterne sammenhomes med, hvad der samtidig findes i forfærlrenes grave, med forundring se det billede som oprulles for os. En høit udviklet husflid frembragt med de mest primitive midler, baseret pan en national og relativ ratjonel faareavl. Prægtjge sjøgaaende skibe, Rigt smykkede kvinder og mænd, klædte i mangefarvede pragtfulde dragter. Vistnok kan det kun være de fornemmere, mægtige folk, høvdinger og deres nmrmeststaaende kvinder, der er hauglagt mod saa megen omhu, pragt og bekostning, men dette beviser, at man i det paagjældende tids-
24 I'lI1II 1111' leve!. Iltul et Hnl nedc sattlfundsrorll o\cl, hvor folk el'l sjlidser hal' fo rslaaet. at sætte pris paa, S:\ liit gjorc sig bndet nyttig!. til ell forfillf't le\'e\ is. I;>olkl'ts stot c masse. hal' seh'folgelig dengang s:uh"elsotn lill, leve\' i t'elati\' fattigdom, og m fl n hellol'el' jo ikke Il\, gaa ndenfor XorJ;l's gr:l'lhl<;cr for den (b g i d a~ :It li nd e mennesket' ni--: hæg, eler i skjon s: ulldr:c~tigh ed len 'r illden ell Ilg Satlllile ltyttc~ lire twgne l'legge. Ligesnalidt som plaflsell till:hler det, har hensigtf'n vleret. :LL ghe en LultnllllJlClld e udre(lnillg lir de furskjellige..:idel' ar omllfllldletlc ~ng, dertil I'ilde lr:cnges hjelpemidlcr, dor li gg('r ud enfot' forr. nukke"idde, kull foi d i em Ile\, P:1:I lall(;\, nier e t' ItlhomL væl'c tlet hermed anbcf:tlet til vic!l'l'l' understlgc)sc. De\' I'ihle v:l'rc foi'l kj:ert. 0111 han liih'de VIl' rct ist:llhi til nt sknffl', et otnend liokslta ubetydel igt bidrag. til tlplysning \lill nonhna)hdenm, kultur i old tiden, FOl'\l(lclI sjlcci:tli"terne frk. Hilda Christcnsen og frk. Caroliuu Halvorsen, de l" hegge har ydet liit, hidmg til de fol':tll hmh:mdl edc ~po l"g~ ma al<; belysning, Cl' tiltet ogs:m 111ulersogt af frk. I-felga Bjlll'luialell. lærerinde i rrol' liin l:: I'ed "tien hin ~Icli ge in clttlltt-iskolc", Cill'isti:lni a, samt c1esutcll :Lf F ru Sophic IIOl'cJLgrcI'il1l, og kulislnlaler J,) Piellc, henhol(lsris besty l"erimlc ng tej;liclro l'cl" ved samm c skole. Ingcn :l f cli sse har dog fuii.let lioget s:l'rlig nt :u lln :l'r k e~ udenful" Imul fon\11 e l" anforl AlI1 tsdyrlæge Kjolls- EfallSen, E:gerst11ul, har bercdl'illig stillet sit lllikro!lkop til di sposili on for undersllgelflct'il C, og Bergens :\Iuseum har meget. Iiher:llt Lltllnant elt fl r t-lh'd :Lf tuiprll\"crne 111. m,