Status på kommunernes planlægning

Status på kommunernes planlægning November 2017 Danmarks Vindmølleforening

13 godkendte vindmølle projekter i 2017 pr. 14-9 Opsætning af 83 nye vindmøller svarende til 281 MW Nedtagning af 57 ældre møller En årlig produktion på ca. 760.000 MWh En CO2 besparelse på ca. 512.000 ton pr. år Projekt udviklingsomkostninger på ca. 30 mio. kr. Total anlægsinvestering på 2,25 mia. kr. 1 En årlig omsætning på ca. 300 mio. kr. 1 Skønnede tal for Vindtved, Midtjyske Motorvej og Rødby Fjord III Tal angiver netto omsætning fra projekt beregnet som 0,42 kr./kwh x netto produktion

Godkendte vindmølle projekter i 2017 pr. 14. september Ni kommuner - Lemvig, Struer, Brønderslev, Ringkøbing-Skjern, Mariagerfjord, Ikast-Brande, Vejle, Tønder og Lolland - har godkendt vindmølleprojekter i første halvår af 2017. I seks ud af de tolv projekter falder hele omsætningen i lokalområdet/kommunen i yderligere tre er den lokale ejerandel væsentlig over de 20 %. Det bemærkes, at Stiftsøvrigheden nedlagde veto på tre projekter og havde indvendinger på yderligere et projekt.

Opsætning af vindmøller 20. Februar 2018

Helbredsundersøgelsen

Ny ordning for landvind

Kommunale særregler Varde kommune: Det fremgår af redegørelsen til KP17 at Ansøgninger om vindmølleprojekter uden for udlagte vindmølleområder skal omfatte dokumentation for at der kan opsættes mindst 3 møller i et område, og at langt hovedparten af husejerne inden for en afstand af 6 x møllens højde fra kommende Randers kommune: I forbindelse med ændring af styrelsesvedtægten (om konstituering) indgik Venstre og Dansk Folkeparti en politisk aftale Randers i Fremdrift, hvoraf der bl.a. fremgår at Samtidig opleves vindmøller som en væsentlig visuel og støjmæssig gene for de nærmeste naboer, og kan yderligere udgøre en barriere for en øget bosætning i landområderne. Derfor ønskes afstanden til de nærmeste naboer udvidet til mindst 7 gange møllehøjden. Det vil i de udpegede vindmølleområder betyde færre og/eller lavere møller. møller skriftligt har tilkendegivet, at de støtter projektet. Lolland kommune: Retningslinje 16.9.8 siger, at Indenfor en afstand af 1 km fra møllerne Alternativt i et nyt kan vindmølleområde vindmølleopstiller må der opkøbe som ejendomme udgangspunkt og maksimalt på den måde skabe være 2 nabohusstande tilstrækkelig afstand pr. vindmølle. til de nærmeste Der arbejdes naboer. endvidere på at konstruere en fond, således at investorer, der fremover kommer til Lolland Kommune for at udnytte den lokale sol og vind til strømproduktion, bliver bedt om at bidrage til den lokale udvikling.

Nationale interesser? Ministerens indsigelsesret efter revision af Planloven:»nationale interesser, vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter 3«. Af bemærkninger til lovforslaget i relation til»anlæg af regional eller national betydning«fremgår at»desuden et det en national interesse, at der fremadrettet planlægges for opsætning af vindmøller, testcentre for vindmøller,.. «

Miljø- og Fødevareklagenævnet før 1.1.2017

Miljø- og Fødevareklagenævnet efter 1.1.2017

Planklagenævn før 1.1.2017

Planklagenævn efter 1.1.2017 (1)

Planklagenævn efter 1.1.2017 (2)

Grøn ordning ophører

Er der brug for en ændring og generalisering af VE ordninger? Der er behov for et ensartet og operationelt grundlag for kompensering af naboer til energianlæg sol, vind, biogas - i det åbne land. Kan værditab, køberet og grøn ordning erstattes af en generel model, hvor nærmeste naboer helt fritages for elafgift og øvrige naboers el-afgift beregnes ud fra afstand og anlægstype? Effekten af en sådan model vil være, at kompensation betales af samfundet, der til gengæld spare udgifter til havbaserede vindmøller.

Er der brug for justeringer af den nuværende rollefordeling mellem stat og kommune? Hvordan sikres kommunal beslutningstagen på oplyst grundlag? Vil kommunalpolitikere bøvlet med planlægning for vindmøller set i lyset af en udbudsordning, hvor der ikke er sikkerhed for at projektet etableres? Bør der etableres en form for udligningsordning mellem kommuner, således at de, der udnytter deres potentiale, får en økonomisk belønning? Skal kommunerne fortsat alene have myndighedsansvaret?

www.dkvind.dk