Bioethanol. Jonas Fardrup Hennecke. Mathias Brodersen. Annica Maria Offersen. Simon Paw Dam Bodholt

Bioethanol Af: Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Annica Maria Offersen Simon Paw Dam Bodholt 1

Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning Side 3 Projektoplæg Side 4 Gærs aktivitetsniveau Journal Del 1 fermentering Side 5 Gærs aktivitetsniveau Journal Del 2 destillation Side 8 Gærkultur Side 10 Journal af gæringsforsøg kartoffelskræller Side 11 Journal af gæringsforsøg frugt nr. 1 Side 13 Journal af gæringsforsøg frugt nr. 2 Side 15 Konklusion af gærforsøgene Side 17 Dagsrapporter Side 19 Refleksioner Side 22 Bilag Side 25 Folder Side 27 2

Indledning: I en verden, hvor der er mere og mere fokus på miljø og bæredygtighed inden for alle områder af en produktion, står energi meget høj placeret. Der er allerede i dag mange udmærkede miljøvenlige energikilder, som alle har sine fordele og ulemper. Solceller fungerer kun, når der er sol, vindmøller laver kun strøm, når de blæser, og disse to har et problem tilfælles: de kan ikke oplagre energien. Dette kunne man eventuelt løse ved en kemisk binding af energien. Energiforsyning med vindmøller og solceller bygger på, at kraftværket hele tiden sørger for, at der er strøm på nettet. Men hvad så når der er strømafbrydelser? Og hvad med folk, der bor i afsidesliggende egne? Her er der brug for en uafhængig energikilde. Her kan den konventionelle forbrændingsmotor stadig være til nytte, men med en anden type brændsel. Som vi ved, varer olien ikke evigt, så derfor er det allerede nu vigtigt, at vi begynder at udvikle nye og mere miljøvenlige brændstoffer. Der kunne bioethanol være et af de produkter, som vil kunne blive rentable. Et af de problemer, der er med bioethanol, er, at for at kunne producere det, skal man bruge store mængder af organisk materiale, hvilket går ud over verdens samlede fødevareproduktion. Derfor er det vigtigt at udvikle metoder, som gør, at man kan bruge organisk affald af enhver art. 3

Projektoplæg: Emne: Vi har valgt at arbejde med emnet bioethanol under hovedemnet enzymer. Dette betyder, at vi vil arbejde med fermenteringsprocessen - altså den proces, hvor vores substrat bliver omsat til ethanol og et eller flere biprodukter. Forsøg: I vores projekt har vi opstillet to forsøg. Et hvor vi undersøger hvilke faktorer, der har indvirkning på enzymers aktivitetsniveau, og et hvor vi laver ethanol af forskellige organiske affaldsprodukter. I vores første forsøg, hvor vi undersøger hvilke faktorer, der har indvirkning på enzymers aktivitetsniveau, opstiller vi et relativt simpelt forsøg med fem kolber, hvor vi undersøger to faktorer: temperatur og ph-værdi. En kolbe der står i et varm miljø, en kolbe der står i et koldt miljø, en kolbe der står i et surt miljø, en kolbe der står i et basisk miljø, og til sidst har vi en kontrolkolbe ved stuetemperatur. Til dette forsøg bruger vi almindelig tørgær og sukker. Vores andet forsøg er vores egentlige projektforsøg / hovedforsøg, hvor vi prøver at fremstille ethanol. Dette gør vi ved at bruge frugt- og grøntaffald. Den ethanol, der bliver produceret, vil så kunne tilsættes brændsel eller brændes rent. Ferniseringen: Når ferniseringen kommer, har vi selvfølgelig tænkt os at vise vores gær- og ethanol-prøver frem. Vi vil også gerne vise det udstyr frem, som vi vil bruge til at udvinde ethanolen fra prøverne. I ugerne under projektet vil vi løbende tage billeder af det væsentligste, og dem vil vi vise med projektor eller skærm. Samtidig skal der gerne køre en PowerPoint ved siden af billederne, der viser hvordan projektet har foregået og forklare hvad enzymer er. 4

Gærs aktivitetsniveau Journal Del 1 fermentering Formål: At undersøge hvilke faktorer, der har indvirkning på gærs aktivitetsniveau. Her beskriver vi fermenteringsprocessen. Vi har valgt at måle på temperatur og ph-værdi. Materialer: Sukker 20 gram Postevand 200 ml Demineraliseret vand 100 ml Gær 10 gram Calciumhydroxid Ca(OH) 2 3 gram Magnetomrøre m. magnet Kolber 5 Syre 8 ml - HCl Base 8 ml - NaOH Gærlås Bægerglas Gummislanger Køleskab Varmeskab 40 C DataLogger (vægt)(computer) Analysevægt Engangspipetter 5

Metode: Vi vil teste gærs aktivitetsniveau ved 5 forskellige miljøer: surt, basisk, varmt, koldt og stuetemperatur (kontrol). Kolbe nr. 1: Stuetemperatur Kolbe nr. 2: Varmt miljø 40 C Kolbe nr. 3: Koldt miljø (køleksab) Kolbe nr. 4: Surt miljø ph-værdi 2 Kolbe nr. 5: Basisk miljø Af praktiske årsager måler vi aktivitetsniveau på en lidt anden måde ved de to temperaturafhængige opstillinger. Ved at lede den frigivne CO 2 ned i en opløsning af Ca(OH) 2. Til de andre 3 opstillinger bruger vi DataLoggere. De registrerer over en periode på 72 timer 1 gang i minuttet vægten af kolben med indhold, og derved kan vi se, at CO 2 forsvinder. Hæld 200 ml postevand i 5 kolber. Hæld 20 gram sukker i hver kolbe, og sæt magnetomrøreren til at opløse sukkeret. Vej 5 portioner gær af 10 gram af og smuldr det til mindre stykker. Hæld 8 ml HCl i en af kolberne, så der opnås en ph-værdi på 2. Hælder derefter 8 ml base i en anden kolbe. Klargør varme- og køleskabe, DataLoggere(opsætning: periode 72 timer, 1 gang pr. min.) og calciumhydroxid (CO 2 -indikator) Opløs 3 gram Ca(OH) 2 i 100 ml demineraliseret vand (bemærk at det ikke er helt muligt, da det er tungtopløseligt). Hæld nu de 10 gram gær i hver kolbe og brug magnetomrøreren til at opløse gæren. Sæt derefter kolbe nr. 1, 4 og 5 på Dataloggerne. Kolbe nr. 2 og 3 skal henholdsvis på køl og i varmeskab. Resultater: Da vi skulle analysere aktivitetsniveauet for den kolde og den varme, kom vi til at gøre tingene lidt 6

forkert, så vi fik ingen resultater ud af kold og varm. Vi har lidt resultater for basisk, sur og kontrol (Se bilag nr. 3 ). Vi har regnet lidt på vores resultater, og vi kan se at det bedste miljø er et neutralt miljø, men ellers foretrækker gæren et surt miljø frem for et basisk. I det Basiske miljø blev der udledt 8,75 gram Co2, i den sure 7,75 gram, mens der i kontrollen blev udledt 9,14 gram. Kommentarer: Det, vi har lært ved dette forsøg, er, at man skal vaske kolber og andet udstyr med soda, hvis man arbejder med levende organismer. 7

SO1, uge 444-48 Rapport Bioethanol Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.2 Jonas H, Mathias, Simon, Annica Gærs aktivitetsniveau Journal Del 2 destillation Formål: Formålet er igen at undersøge gærs aktivitetsniveau, men nu behandler vi destillationen af det ethanol, vi fik produceret i de 5 testkolber. Materialer: Termometer Rundbundet kolbe 500 ml. Konisk kolbe 100 ml. Klemmer Varmekappe Røradaptor Vigreux-rør Trevejsadaptor Reduceringsadaptor 105 drejadaptor Liebig Stanniol Metode: Først stillede vi apparaturet op, som ses på billedet ovenfor. Derefter hælder man blandingen op i den rundbundede kolbe, som står i varmekappen. Vi startedee med at destillere vores kolde kolbe og vores kontrol kolbe. Samtidig destillerede vi den sure i en anden opstilling. Derefter destillerede vi den varme samtidigt med den basiske. Med den sure destillerede vi syren væk først ved at varme op til 53 grader (*se kommentarer). Ellers foregår det ved at tænde for kappen og holde øje med, at temperaturen ikke overstiger 78,28 grader, hvilket er ethanols kogepunkt. 8

Resultater: Vi har ikke så mange resultater fra dette forsøg, da vi glemte at notere den mængde ethanol, vi fik ud af at destillere prøverne, men vi har på vores egen måde prøvet at undersøge, om det, vi fik destilleret fra, virkelig er ethanol. Dette gjorde vi ved at brænde det af og ved at se, om det kunne fjerne sprittusch (Se bilag nr. 1 og nr. 2). Kommentarer: Vi har fundet ud af, at man ikke kan bruge Wikipedia, når man søger informationer omkring forskellige stoffer. Der skal man altid bruge pålidelige kilder som f.eks. Databogen. Netop i Databogen kan vi se, at kogepunktet for HCl er omkring 100 grader, hvor vi før antog, at kogepunktet var omkring 53 grader. Dette forklarer hvorfor, vi ikke fik noget ud af at destillere ved 53 grader på kolbe nr. 4 for at fjerne HCl. 9

Gærkultur Formål: At starte en gærkultur til brug i fermentering af frugt- og grøntaffald. Materialer: Soda Konisk kolbe Termometer Gær - 110 g. Vand - 200 ml Sukker - 30 g. Gærlås Stanniol Magnetomrører (med tilhørende magnet og -opsamler), som kan varme. Metode: Rens kolben i soda. Hæld vand og sukker i kolben. Benyt magnetomrøreren til at opløse sukkeret hurtigere (ved omrøring) og til at opvarme massen til 100 o C. For hurtigere opvarmning: dæk kolbens top med stanniol. Køl massen ned til 35 o C hold den under den kolde hane for hurtigere afkøling. Tilsæt 100 g. gær (smuldret). For hurtigere opløsning: brug magnetomrøreren. Sæt gærlås på kolben. Hold øje med, at det ikke skummer over. Hvis det gør, så hæld det over i en større kolbe. 10

Journal af gæringsforsøg kartoffelskræller Formål: At producere ethanol. Materialer: Kartoffelskræller - 293,5 g. (Blændet 250 g.) Blænder Måleglas Vand (til kartoffelskrællerne) - 250 ml Vandbad Termometer Enzym - Celluclast - ca. ½ ml. Enzym - Gær - 110 g. Bægerglas HCL 0,5 molær - 7 ml Ske (Til omrøring under tilførslen af vand) Metode: Blænd kartoffelskrællerne. Tilsæt vand til massen er lind (Det gør det nemmere for enzymerne at arbejde). Miljøet skal være surt. Tilføj derfor syre (HCL) til ph er ca. 5. Stil bægerglas med kartoffelskræller i vandbad til det er 50 grader. Tilføj enzymet celluclast, som nedbryder cellestrukturen. ("Celluclast 1,5 L FG Et produkt indeholdende et cellulasekompleks, som bl.a. benyttes i fødevareindustrien og til biofuel. Komplekset katalyserer nedbrydning af cellulose til glucose og cellobiose og højere glucosepolymerer. Celluclast har dermed en viskositetsnedsættende virkning. Enzymproduktet bruges typisk ved 40-60 C og ved ph 4,0-6,0.") (Se Bilag nr. 4) Lad massen stå i vandbadet i 1 time. Tilsæt gærkultur (200 ml vand, 30 g. sukker, 110 g. gær) Husk omrøring. Stil bægerglasset i varmeskab ved 35 grader. Lad massen gære. (19/11 til 24/11) - Under regelmæssig omrøring. Destiller massen. 11

Note: Temperaturen var ikke på 35 grader de første 18 timer, men på ca. 20 grader. Resultater Efter destillation af massen (250g blændede kartoffelskræller, 450ml vand, 30g sukker og 110 g gær) - i alt 840g. biomasse, som havde stået i 5 dage og gæret, blev der 16ml ethanol. Note: Under destillationen skummede massen op, før den nåede den ønskede temperatur. Vi rensede vigreux-røret, og skruede kraftigt ned for varmekappen. Massen skummede op igen, men ikke ligeså meget som før, fordi vi havde skruet ned. Denne gang prøvede vi at lade skummet være, og det faldt også ned igen. Først efter skumningen begyndte temperaturen at stige. Herefter forløb destillationen uden yderligere problemer. Vi destillerede massen af to gange. Anden gang skummede massen også op, og vi gjorde det samme. Men efter vi havde renset røret, satte vi ikke stanniol omkring opstillingen igen. Dette nedsatte skumningen markant. 12

Journal af gæringsforsøg frugt nr. 1 Formål: At fremstille ethanol. Materialer: Soda Frugtaffald (Æbler, pærer - 293,5 g. - blændet: 273,6 g.) Blænder Bægerglas Måleglas Vand - 50 ml Enzym - Gær Termometer Ske (Til omrøring under tilførslen af vand) Metode: Rens alt udstyr, som skal have med gær at gøre, med soda. Skær frugten i stykker, så den er nemmere at blænde. Blænd frugten Deaktiver voksen på æblerne, hvis de ikke er økologiske. Dette gøres ved at opvarme frugten til 80 grader. Tilsæt vand under omrøring til frugtmassen er lind. Tilsæt gærkultur (200ml vand, 30 g sukker, 110 g gær). Stil bægerglasset i varmeskab ved 35 grader. Lad massen gære. (19/11 til 24/11) - Under regelmæssig omrøring. Destiller massen. Note: Temperaturen var ikke på 35 grader de første 18 timer, men på ca. 20 grader. Resultater: Efter destillation af massen (273,6g blændet frugt, 250ml vand, 30g sukker og 110 g gær) - i alt 663,6g. biomasse, som havde stået i en lille uge og gæret, blev der 22ml ethanol. Note: Skum-fænomenet gentog sig under denne destillation, men vi gjorde følgende anderledes: 13

Vi satte ikke stanniol omkring rørene, vi varmede kun langsomt op, og når massen begyndte at skumme, holdt vi en fugtig klud omkring kolben for at køle. Dette virkede efter hensigten. 14

Journal af gæringsforsøg frugt nr. 2 Formål: At fremstille mere ethanol. Materialer: Soda Frugtaffald (Æbler, pærer - blændet: 335,5 g. Blænder Bægerglas Måleglas Vand - 200 ml Enzym - Gær Termometer Ske (Til omrøring under tilførslen af vand) Metode: Rens alt udstyr, som skal have med gær at gøre, med soda. Skær frugten i stykker, så den er nemmere at blænde. Blænd frugten. Tilsæt vand under omrøring til frugtmassen er lind. Tilsæt gærkultur (200ml vand, 30 g sukker, 110 g gær). Stil bægerglasset i varmeskab ved 35 grader. Lad massen gære. (20/11 til 24/11) - Under regelmæssig omrøring Filtrer klumperne fra massen. Destiller massen. Note: Frugten var ikke lige så blød efter forbehandlingen (blændningen), som frugten i det første frugtforsøg var; derfor er der mere vand i. Gærkulturen stod ikke ret længe, før den blandedes i substratet; i de to andre forsøg stod gærkulturen i ca. et døgn. Resultater: Efter destillation af massen (335,5g blændet frugt, 400ml vand, 30g sukker og 110 g gær) i alt 875,5g. biomasse, som havde stået i en dag mindre end de andre prøver og gæret, blev der 26ml ethanol. Note: 15

Under opvarmningen, da vi skulle destillere, skummede massen lidt op, men vi gjorde ligesom i forsøget med den første frugtmasse. Derfor skummede det ikke ret meget. 16

Konklusion af gærforsøgene Sammenligning af resultaterne: Kartoffelskræller: 16ml ethanol af 840g. Biomasse. 16ml. Ethanol vejer 13,6g. Forhold: 840:13,6 = 1:61,765 Frugt nr. 1: 22ml ethanol af 663,6g. Biomasse. 22ml ethanol vejer: 17,025g. Forhold: 663,6:17,025 = 1:38,978 Frugt nr. 2: 26ml ethanol af 875,5g. Biomasse. 26ml. Ethanol vejer 21,474g. Forhold: 875,5:21,474 = 1:40,77 Konklusion: Ud fra ovenstående beregninger kan vi konkludere, at den bedste af metoderne er gæret frugt. Naturligvis produceres der mere ethanol, jo længere tid frugten gærer. Altså kan vi rangere forsøgene på følgende måde: Kartoffelskræller: #3 Frugt nr. 1: #1 Frugt nr. 2: #2 Kommentarer: Før vi destillerede masserne, skulle vi have filtreret det mere grundigt. Havde vi gjort det, havde det ikke skummet så meget op under opvarmningen. 17

Kilde: Vi kiggede i Databogen for at finde ethanols kogepunkt. Ekstra: Årsagen til, at frugten skulle opvarmes er, at sprøjtemidlerne ødelægger gæren. Er frugten økologisk, er opvarmningen ikke nødvendig. Frugten må ikke være citrusfrugter. Årsag: Syren ødelægger gæren. 18

Dagsrapporter: Dagsrapport 11. nov. og 12. nov. Tirsdag d. 11. nov. 2008 Målet med d. 11. var at komme videre med vores pjece, som vi laver i engelsk og KOM/IT. Tildette har vi valgt at bruge programmet Publisher, og vi er nu i gang med at formulere den tekst, der skal være i pjecen, hvilket er sværere end forventet.imorgen d. 12. vil vi gerne i gang med min. 1 af forsøgene. Vi regner ikke med at gå videre med pjecen før torsdag d. 13. Dagsrapport 12. nov. 2008 Målet med d. 12. var at få startet vores under-undersøgelse, hvor vi undersøger gærs aktivitetsniveau ud fra forskellige faktorers påvirkning (inspireret af det tidligere forsøg med spytamylase). Vi kom idag i gang med vores gær-undersøgelse, som er et lille under-forsøg til vores store forsøg med at lave ethanol af halm. Forsøgsopstillingen for dagens forsøg kan ses på side 39 i Gær og gæring og er yderligere beskrevet i vores journal for forsøget. Forsøget tog hele dagen, fordi der viste sig at være flere tekniske problemer: først viste det sig, at kolberne bliver vasket med en sæbe, der slår alle mikroorganismer ihjel, så der skulle vi lave nye opløsninger. Derefter var der tekniske problemer med en af DataLoggerne. Vi så også, at der stort set ingen aktivitet ved kolbe nr. 4 og 5 var; dette giver grobud til et nydt underforsøg, hvor vi tester ved en mere mil ph-værdi. Imorgen d. 13. vil vi arbejde med vores Studie-webs i KOM/IT, for vi har tænkt os at lægge vores projekt op på webserveren. Imorgen skal vi også have dokumenteret vores forsøg fra idag, dvs. at jeg (Mathias) tager kamera med i skole imorgen. Pga. de tekniske problemer kan det komme på tale, at vi resætter kontrolkolben (nr. 1). Vi skal også have godkendt den mail, vi har formuleret til Risø og så have den sendt. Hvis det er muligt, vil vi gerne ud på Risø på mandag. Vi skal også snart til at tænke på, hvordan vi vil opbygge vores rapport(evt. udgangspunkt i Davids rapport). Dagsrapport 13. nov. Idag blev vi færdige med pjecen, men der skal dog lige sættes et par enkelte billeder ind. Idag fik vi også kolbe nr.1 til at fungere, men dette betyder at processen er bleve 24 timer forsinket. Vi har snakket lidt om, hvordan vi gerne vil lave vores fernisering og om ideer dertil. Vi har også snakket om, hvordan vores rapport skal laves: om vi skal bruge PowerPoint, pjece, eller om vi også skal lave en reel rapport. Imorgen d. 14. skal vi følgende: Vi skal sende mailen til Risø, udarbejde kriterierne for den udvidede under-undersøgelse, hvor vi vil gentage vores undersøgelse ved mildere ph-værdier. Dagsrapport 14. nov. Idag fik vi sendt en mail til Risø, så nu venter vi bare. Idag fik vi også gjort klar til destilleringsforsøget. D. 17. skal vi have udført destillationsforsøget. Vi skal dog være opmærksomme på, at HCl har et kogepunkt på 53 grader, så der kan muligvis være tale om yderligere en destillation ved lavere temperatur. Vi skal også begynde Ca(OH)2 forsøget, for at vurdere hvor stor aktivitetsniveauet har været. 19

Dagsrapport 17. nov. I dag gik vi i gang med at destillere det ethanol, vi havde lavet dvs. kold, varm kontrol og basisk. Det sure destillerede vi for sig selv for at fjerne syren. Vi forsøgte også at finde ud af, hvordan forsøget med Ca(OH)2 var gået, men det gik desværre galt. Så det genstarter vi i morgen. I dag har vi lært en række nye ting: At titrere, fundet ud af hvordan man destillerer, at balloner til vinproduktion skal vaskes med soda før brug(alt skal vaskes med soda før brug, hvis der indgår levende organismer i forsøget). I morgen: Have skaffet vores substrat til vores store forsøg / have gjort klar til forsøget og om muligt sat forsøget i gang. I det forsøg bruger vi to typer substrater: frugtaffald og grønsagsaffald. Derfor skal vi have kontaktet kantinen, om vi kan få noget af deres. Muligvis kan vi også høre de større supermarkeder i Roskilde, om vi kan få noget af deres, og de har et estimat over hvor meget frugt og grønt de smider ud hver dag, dette kan vi bruge i vores rapport til at vurdere, om dette ville kunne være en metode til at lave bioethanol til biler en smule billigere, da denne type substrater ikke kræver den store forbehandling. Vi skal genstarte kold/varm-kolberne med Ca(OH)2 og DataLoggere, så vi kan sammenligne de to metoder. Vi skal have sammenlignet data fra DataLoggerne fra de tidligere forsøg. Dagsrapport 18. nov. I dag har vi ikke fået lavet særligt meget af det, vi skulle have lavet. Vi har fået fat i noget substrat, grøntsagsaffald og frugtaffald, men vi har kun fået behandlet det lidt. Vi fortsatte med at destillere. Vi har valgt at droppe kold/varm-kolberne, da vi helst ikke vil have for mange bolde i luften på en gang. Nu låser vi os fast på ET forsøg, nemlig "frugt/grønt-forsøget". Vi har fundet ud af, at vi skal udføre vores nye forsøg på en lidt anden måde. Det betyder, at vi nu skal bruge forskellige enzymer til forskellige dele af nedbrydningsprocessen. Vi skal brug et enzym til at nedbryde cellerne til stivelse, derefter skal vi bruge et andet enzym til a nedbryde stivelse til glukose, som så endelig skal nedbrydes til ethanol af en gærkultur. Gærkulturen fik vi startet op i dag (se fremgangsmåde i journal). Dvs. i morgen skal vi have forbehandlet vores substrat for at fjerne alle industrielle konserveringsmidler/sprøjtemidler. Dette gøres ved at opvarme substratet til 80 grader. Derudover skal vi have valgt de enzymer, vi vil bruge, og så skal vi have fokus på kommunikation, så alle ved alt. Jeg (Mathias) skal ned og reservere en skærm fra MediaLab, som vi kan bruge til ferniseringen. Dagsrapport 19. nov. I dag fik vi destilleret det sidste ethanol fra vores lille under-undersøgelse fra til næsten ren ethanol, og vi har prøvet at se, om det kunne brænde. I dag fik vi også sat gang i vores store forsøg med at lave real bioethanol (Se journaler) Dette bobler nu lystigt nede i et varmeskab. I morgen bliver en lidt "kedelig" dag, for der skal vi for det meste sidde og skrive, for vi skal nu i gang med den skriftlige del af projektet. Vi skal have lavet journaler over alle forsøgene, begynde 20

på vores lille rapport (kun et par sider), begynde på vores studieweb-præsentation, PowerPoint og ellers planlagt ferniseringen. Vi skal dog af og til ned og ryste vores blanding lidt og måske skal destillationsudstyret gøres rent. 21

Refleksioner Annicas refleksioner: Hvad fik jeg ud af det? Jeg lærte rigtig meget om emnet og forstod bedre, hvad enzymer er. Det var fedt med ferniseringen, for der oplever man, hvad man har lært i stedet for bare at skrive journaler. Man lærer det bedre, når man er på overfor et publikum. Og så oplevede jeg, at jeg godt kan. - kan bruge min viden, præsentere et emne og forklare det for en, som ikke nødvendigvis ved noget om det. Hvad var godt? Samarbejdet var rigtig godt. Når vi gik i gang med et nyt delprojekt, var vi næsten 100% sikre på, hvad vi skulle gøre, og vi var gode til at spørge lærerne. Det var som nævnt godt med ferniseringen. Hvad var ikke så godt? Der var nogle forsøg, som ikke forløb glidende, men på den anden side er det jo godt med noget udfordring. Hvad kunne lærerne have gjort bedre? Sagt at vi ikke skulle titrere. Hvad kunne vi have gjort bedre? Gjort mere ud af pjecen. Stativ til pjecen. Planlagt mere hvad vi ville sige til ferniseringen. 22

Jonas s refleksioner: Jeg synes det har været rigtigt sjovt at arbejde med emnet ethanol, jeg synes dog at lærerne godt kunne have snakket lidt mere sammen, da de faktisk ødelagde vores forsøg med gær påvirkning af varme, jeg synes at vi arbejdede godt sammen og det er umild bart ikke rigtigt nået vi kunne have gjort, udover at vi skulle have vist at vi skulle vaske kolberne i soda fra staren. Mathias s refleksioner: Jeg synes at det har været rigtigt sjov og spænende at arbejde med bioethanol, og det er bestemt et emne jeg vil arbejde med på et senere tidspunkt, ommuligt. Det har været interessant og lærerigt at være så meget nede i proces, som gruppen nu engang har. Vi har virkelig fået tilegnet os nogle kompetencer som vi vil få stor nytte af nede i proces. Men dette er så på bekostning af projektet, men jeg tror at det er vigtigt at få lært hvordan de forskellige laboratorier fungere og få lært alle de små fifs som man hele tiden bruger, f. eks at man kun må vaske et Vigreux rør i demi. vand. Jeg synes virkelig gruppen har arbejdet godt sammen og det har været sjovt, måske af og til lidt for sjovt. En af de ting som jeg vil kunne gøre bedre til næste gang er at planlægge tiden meget bedre, og opstille forsøgene inde man begynder på det eksperimentelle arbejde. Her er det at lærerne kommer ind i billede, for projekt perioden skal tilrettelægge rigtigt, for der er intet mere frustrerende at skulle afbryde arbejdet for at gå til et fag som ikke med i projektet, for ens tanker ligger alligevel på projektet. Så for at opsummere på de ting der skal gøre bedre til næste gang er: bedre planlægning fra gruppens side, bedre planlægning fra lærerne side (dvs. skema), mere kontrol med grupperne fra lærerens side, Bedre forberedelse fra gruppens side. Simons refleksioner: Hvad jeg har fået ud af det Jeg har lært alle de basale dele om enzymer, og en masse smådele om forskellige specialer. Jeg har været meget i proces laboratoriet, og har lært at bruge mange forskellige ting derinde. 23

Hvad var godt/dårligt Hele forløbet har været lærerigt og sjovt. Det eneste der har været negativt, var min overståede sygdom. Hvad kunne lærerne gøre bedre Lærerne var til rådighed hele tiden. Blot ikke når Birgitte forsvandt for stort set alle på samme tid. Hvad kunne jeg gøre bedre Jeg skulle blive syg på et andet tidspunkt, end under et stort projekt, selv om vi kom rigtig godt igennem det. 24

Bilag: Nr.1 Nr. 2 25

Nr. 3 405 400 395 390 385 380 Sur Basisk Kontrol 375 370 365 1 146 291 436 581 726 871 1016 1161 1306 1451 1596 1741 1886 2031 2176 2321 2466 2611 2756 2901 3046 3191 3336 3481 3626 3771 3916 4061 4206 Nr. 4 26

Bioethanol SO1 Annica, Simon, Jonas & Mathias 18. nov. 2008 Enzymes In this pamphlet you can read about: What an enzyme is. Where enzymes are used and for what. How we use enzymes in our project. Roskilde Tekniske Gymnasium Date: 28/11 08 Maglelunden 4000 Roskilde Simon Bodholt, Mathias Brodersen, Annica Offersen and Jonas Hennecke ROSKIDLE TEKNISKE GYMNASIUM Bioethanol Many people drive around in cars today and therefore they make a lot of CO2. This heats the planet and destroys the ozone layer. But this can stop. In the near future cars will be running on electricity or bio fuel. Bio fuel burns like regular gas but because it is made from plant waste. It is CO2 neutral, meaning that instead of bringing back for example 2000years old CO2 we can bring back CO2 which is already in the ecosystem. By using enzymes to treat the material (sugar, kitchen waste, etc.) we can make fuel from garbage. The enzymes used for baking goes in and eat the sugar. That causes it to make CO2 and ethanol, which we distil and gain pure ethanol. Today we mix the ethanol with gas, but in the future we will use only the pure ethanol.

What are enzymes: Enzymes are nature s toolset, they put or take apart chemical structures. They are very specialized, this means that they can only modify one specific chemical structure. Enzymes are formed in what we call microorganisms like yeast (gær). Enzymes exist in all kind of organisms, human or animal. Enzymes make reactions go faster and break up by products in organisms. Enzymes are affected by certain inhibitors, like heavy metals, pollution, vitamins, minerals, ph value of the environment they work in etc. Where enzymes are used and for what: Enzymes are used in detergent, food, candy, pet food etc. Enzymes are used to improve the utilization of the materials. We also use them to limit the amount of chemical waste products in industrial processes. Enzymes categories Different enzymes have different kinds of abilities and tasks, which they are specialised to do. Enzymes are divided into six groups, where each group handles their own special type of job. Hydrolase, breaks down larger molecules during the separation of water Syntetase, makes a new molecule out of two others Isomerase, transfers atoms in the same molecule and thereby makes more variables of the same product. Transferase, transfers atoms between different molecules Lyase, changes molecules by inducing a double binding Oxidoreduktase, helps in a process where a subject gives away an electron and another receives it