Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt ift. beskæftigelsen. Det gælder bare ikke for Danmark, der på kun tre år har outsourcet mere end fem pct. af industriens arbejdspladser. Af: Økonomisk konsulent Mathias Secher (mase@di.dk) og chefkonsulent Allan Sørensen (als@di.dk) I en ny undersøgelse fra Eurostat har man forsøgt at kortlægge omfanget af international outsourcing og virksomhedernes motiver bag. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra mere end 4. private virksomheder (ekskl. finans og forsikring) med mere end 1 ansatte. I og med at undersøgelsen er spørgeskemabaseret, er der en vis usikkerhed forbundet med den. Selvom undersøgelsen er ganske omfattende dækker den derfor ikke det totale omfang af outsourcing og årsagerne hertil, men giver dog en god indikation heraf. Undersøgelsen viser, at danske virksomheder fra 29-211 har outsourcet flere arbejdspladser end Sverige og Norge tilsammen. Størstedelen af de 14. outsourcede arbejdspladser var i industrien, hvor næsten 1. arbejdspladser blev outsourcet. Sagsnr.:
Danmark har outsourcet mere end dobbelt så mange job som Sverige Antal outsourcede job blandt virksomheder med 1 eller flere ansatte Frankrig Holland Danmark Portugal Sverige Norge Belgien Slovakiet Estland Rumænien Lithauen 5 1 15 2 Industri Øvrige Antal arbejdspladser Målt relativt til beskæftigelsen i de adspurgte virksomheder, er Danmark det land i undersøgelsen, der har outsourcet klart flest arbejdspladser. Dette er særligt udtalt i industrien, hvor mere end fem pct. af arbejdspladserne er outsourcet fra Danmark i løbet af kun tre år. Holland er det land, der relativt set har outsourcet næstflest industriarbejdspladser med tre pct. af arbejdspladserne fra 29 til 211, mens Norge ligger på tredjepladsen på den kedelige liste med omkring halvanden pct. Danmark har outsourcet den klart største andel af industriarbejdspladser Outsourcede job i perioden 29-211 som andel af beskæftigelsen blandt industrivirksomheder med 1 eller flere ansatte Danmark Holland Norge Portugal Sverige Belgien Estland Slovakiet Frankrig Rumænien Lithauen 1 2 3 4 5 6 Pct. Det relativt høje jobtab i den danske industri skal ses i sammenhæng med, at antallet af danske industriarbejdspladser faldt markant i forbindelse med krisen i 28 og 29. Således forsvandt på et år omkring 6. arbejdspladser svarende til 15 pct. af beskæftigelsen. Derfor er de arbejdspladser, der fra 29 til 211 blev outsourcet i industrien, sat ift. en særlig lav dansk industribeskæftigelse. 2
Tyskland deltog ikke i undersøgelsen, men var med i en tilsvarende undersøgelse i 27, hvor der blev spurgt ind til virksomhedernes outsourcing i perioden 21-26. Her havde 13 pct. af de adspurgte tyske virksomheder outsourcet aktiviteter til udlandet, mens andelen var 25 pct. for Danmark. Mange forskellige aktiviteter outsources Målt ved antallet af arbejdspladser er det primært virksomhedernes kerneaktiviteter, der outsources blandt industrivirksomhederne, hvilket vil sige produktion. Det gælder både i Danmark og de øvrige lande i undersøgelsen, hvilket ikke er overraskende, da det også er denne aktivitet, der beskæftiger flest medarbejdere i industrien. Ser man nærmere på Danmark, så er det også produktionsarbejdspladser, der outsources flest af, når man måler ift. hvor mange, der er beskæftiget med de forskellige aktiviteter. Således blev syv pct. af produktionsarbejdspladserne outsourcet fra 29 til 211. Der blev dog outsourcet en næsten lige så stor andel af arbejdspladserne inden for it-drift og telekommunikation. Inden for forskning og udviklingsaktiviteterne blev 3,6 pct. af arbejdspladserne outsourcet fra 29 til 211, hvilket er den tredjestørste andel. Der følger således også flere forskellige hjælpefunktioner med, når produktionen flyttes ud. Produktion og it-drift er de funktioner, hvor den største andel af industriens arbejdspladser outsources fra Danmark Andel af beskæftigelsen i hver funktion, der er outsourcet fra Danmark i perioden 29 til 211 blandt virksomheder med 1 eller flere ansatte Virksomhedens kerneaktivitet It-drift og telekommunikation Forskning og udvikling, ingeniøropgaver og anden teknisk service Distribution og logistik Andre funktioner Administrative og management funktioner Marketing, salg og after sales service, inkl. help desk og call center 1 2 3 4 5 6 7 Pct. Næsten ingen virksomheder rykker aktiviteter tilbage Det bekymrende ved det store danske jobtab forstærkes yderligere af, at det i alle landene kun er en meget lille andel af virksomhederne, der har flyttet aktiviteter hjem igen. 3
Således er Irland det land, hvor omfanget af såkaldt backsourcing har været størst og her er det kun lidt over tre pct. af de adspurgte virksomheder, der har flyttet aktiviteter hjem igen i perioden 29-211. I Danmark har kun to pct. af virksomhederne i undersøgelsen flyttet aktiviteter tilbage til Danmark fra 29 til 211. Meget få virksomheder flytter aktiviteter hjem igen Andel af virksomheder som har outsourcet eller backsourcet aktiviteter i perioden 29-211, undersøgelse blandt virksomheder med 1 eller flere ansatte Irland Sverige Finland Portugal Danmark Slovakiet Belgien Holland Norge Estland Lithauen Rumænien Bulgarien 5 1 15 2 25 3 Outsourcing Backsourcing Andel i pct. Der ligger flere motiver bag outsourcing Mange faktorer spiller ind, når en virksomhed vælger at outsource til udlandet. Det ses også i undersøgelsen, hvor der er spurgt ind til vigtigheden af ti forskellige motivationsfaktorer bag virksomhedernes outsourcing. Her har alle ti faktorer nemlig været en vigtig motivation for en større eller mindre del af virksomhederne i undersøgelsen. Igen skal der tages forbehold for undersøgelsens begrænsninger, da de ti faktorer, der spørges ind til naturligvis ikke er dækkende for de mange motiver, der kan have ligget bag virksomhedernes outsourcing. Omkostninger er det motiv, der har været vigtigt for flest af de danske virksomheder, der har outsourcet produktion til udlandet, hvilket gælder både lønomkostninger og andre omkostninger. 4
Danske virksomheders motiver for international sourcing Andel der angiver det som motivationsfaktor for international sourcing, pct. Lavere lønomkostninger Lavere omkostninger (udover lønomkostninger) Strategisk beslutning taget af moderselskabet Adgang til nye markeder Fokus på virksomhedens kerneaktivitet Kortere leveringstid Adgang til specialiseret viden og teknologi Mangel på kvalificeret arbejdskraft Forbedret kvalitet eller introduktion af nye produkter Mindre lovgivning/regulering "International sourcing statistics survey 212" 2 4 6 I mange tilfælde er det også en strategisk beslutning fra moderselskabet, der er motivet for beslutningen. Disse svar stemmer overens med tidligere undersøgelser lavet blandt DI s medlemsvirksomheder. Blandt de deltagende lande i undersøgelsen er danske virksomheder blandt dem, der kigger mest mod udlandet for at opnå omkostningsbesparelser. Dette gælder både besparelser på lønomkostninger og andre omkostninger. Omkostninger er dog ligesom i Danmark en vigtig motivation for outsourcing i alle de andre nordeuropæiske lande i undersøgelsen. Omkostningernes betydning for virksomhedernes internationale sourcing Andel der angiver det som motivationsfaktor for international sourcing, pct. 6 5 Lavere lønomkostninger Lavere omkostninger (udover lønomkostninger) 4 3 2 1 "International sourcing statistics survey 212" Mere end hver anden virksomhed angiver lavere lønomkostninger som et motiv for outsourcing. Næsten 4 pct. angiver besparelse på andre omkostninger som et motiv for at outsource. Når motivationen for outsourcing sammenlignes på tværs af lande, skal det igen tages med et vist forbehold. Foruden de 5
mange potentielle motiver og årsager, der ikke spørges ind til, er det nemlig også et problem, at der på tværs af landene er forskel på, hvor mange virksomheder, der har taget stilling til vigtigheden af de enkelte motiver. Her var der nemlig mulighed for at svare vigtig (high), moderat (moderate) eller lav (low) til hver motivationsfaktor. En sammenligning af Danmark og Holland viser eksempelvis, at en større andel af de danske virksomheder har taget stilling til vigtigheden af de faktorer, der er spurgt ind til. Det gør, at den danske andel på alle svarmuligheder overvurderes ift. Holland, hvilket eksempelvis ses på spørgsmålet om vigtigheden af adgang til nye markeder. Her er der størst andel, der har svaret både vigtig, moderat og lav blandt de danske virksomheder. Til gengæld er der flere i Holland end i Danmark, der har svaret lav til spørgsmålet om omkostninger. Foruden omkostninger er strategiske beslutninger fra moderselskabet om at outsource det tredje væsentligste motiv for udflytningen. Outsourcing som følge af en strategisk beslutning fylder mindre i Danmark end i de andre lande i undersøgelsen. Det er vigtigt at se motiverne og omfanget af outsourcing i forhold til den periode, der er undersøgt. For Danmark er der nemlig tale om en periode, hvor vores konkurrenceevne var den ringeste i nyere tid. Gennem de senere år er der påbegyndt en nødvendig og langvarig genopretning af konkurrenceevnen, som over tid vil have en afdæmpende effekt på omfanget af outsourcing. Samtidig er der fra politisk side senest med Vækstplan DK taget skridt i retning af at sænke de mest konkurrenceevneskadelige skatter og afgifter. Fastholdes denne politiske tilgang, vil dette ligeledes bidrage til at gøre det mere attraktivt at holde og skabe arbejdspladser i i Danmark. Relative enhedslønomkostninger, fremstilling Pct. Pct. -5-5 -1-1 -15-15 -2-2 -25-25 -3 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Kronekurs Produktivitet Lønudvikling Lønkonkurrenceevne -3 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI 6
Der ligger som sagt også andre motiver til grund for outsourcing end lavere omkostnigner. En af disse er, at virksomheder gennem outsourcing kan opnå adgang til nye markeder. Ifølge undersøgelsen er det i de fleste lande 1-2 pct. af de outsourcende virksomheder, der har haft adgang til nye markeder som en vigtig begrundelse. Adgang til nye markeders betydning for virksomhedernes internationale sourcing Andel der angiver det som motivationsfaktor for international sourcing, pct. 4 35 3 25 2 15 1 5 "International sourcing statistics survey 212" Produktion af kvalitetsprodukter er en dansk styrke, og eksporten af up-market-produkter udgør en stor andel af vores samlede vareeksport. Derfor er det logisk at forbedret kvalitet i meget begrænset omfang er et motiv for outsourcing. Kvalitet, viden og kvalifikationer betydning for internationale sourcing Andel virksomheder der angiver det som motivationsfaktor for international sourcing, pct. 3 25 Forbedret kvalitet eller introduktion af nye produkter Adgang til specialiseret viden og teknologi Mangel på kvalificeret arbejdskraft 2 15 1 5 "International sourcing statistics survey 212" Generelt gælder det, at langt hovedparten af virksomhederne fra de velstillede vesteuropæiske lande ikke outsourcer produktionen for at opnå forbedret kvalitet eller bedre adgang til viden/teknologi og kvalificeret arbejdskraft. Dette er derimod et langt større motiv for de gamle østeuropæiske lande til at outsource. 7
Der outsources mest til andre europæiske lande Når man ser på, hvor der outsources til, er der ikke den store forskel på Danmark og de øvrige lande i undersøgelsen. EU er destinationen for cirka halvdelen af de aktiviteter, der outsources i såvel Danmark som i de andre lande, mens knap 1 pct. går til resten af Europa. Uden for Europa er den geografiske fordeling også stort set den samme. Ses der bort fra Danmark, er 3 pct. af de outsourcede aktiviteter i undersøgelsen gået til de gamle EU-lande (EU15), mens 2 pct. er gået til de nye EU-lande (EU12). Destination for europæisk outsourcing i perioden 29-211 Undersøgelse blandt virksomheder med 1 eller flere ansatte Resten af verden Asien og Oceanien ekskl Kina og Indien Indien EU15-lande Kina Brasilien Canada og USA Andre europæiske lande Rusland EU12-lande Anm.: Undersøgelsen omfatter Belgien, Estland, Irland, Frankrig, Letland, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Finland, Sverige og Norge Selvom det er en lille andel af den samlede beskæftigelse, som landene udover Danmark har outsourcet i perioden, så er der stadigvæk tale om mere end 6. arbejdspladser. Det er ikke muligt at se, hvor mange af disse arbejdspladser, der er gået til Danmark, men i og med at 3 pct. af de outsourcede aktiviteter er rykket til et af de gamle EU-lande, må det være en betydelig mængde arbejdspladser som Danmark potentielt kunne have fået. Danmark tiltrækker meget få investeringer fra andre EU-lande Kigger man i stedet på investeringsstrømmene i perioden 29 til 211, tegner der sig desværre et billede af, at de europæiske lande ikke har den store interesse i at outsource til Danmark. Ifølge Nationalbanken var de direkte investeringer ekskl. gennemløb fra EU til Danmark kun 3 mia. kr. fra 29 til 211. Til sammenligning var strømmen af direkte investeringer fra alle EU-lande til de gamle EU-lande næsten 6. mia. kr. i samme periode ifølge Eurostat. Man skal passe på med at lægge for meget i de direkte investeringsstrømme, da det er nettotal, der således både dækker over 8
tilbageførsler og nye investeringer. Hvis udenlandske ejere eksempelvis sælger en dansk virksomhed, vil det fremgå som en negativ investeringsstrøm i opgørelsen over udlandets direkte investeringer i Danmark. Disse negative strømme fratrækkes derfor de direkte investeringer, som andre udenlandske virksomheder foretager i Danmark i perioden. Når EU-landene over en årrække vælger at trække næsten lige så meget kapital ud af Danmark som de investerer her, er det dog en stærk indikation af, at den europæiske interesse i Danmark er til at overse. Man kan derfor frygte, at alt for mange af de mere end 6. outsourcede europæiske job i perioden 29-211 er gået udenom Danmark. Det er derfor også bekymrende, at tendensen i de indgående investeringer er fortsat i 212 og 213, hvor EU-landene netto har trukket 8,2 mia. kr. ud af Danmark. 9