Titel: Prøvetagning af bentiske kiselalger i søer. Til brug ved udvikling af index til vurdering af økologisk tilstand jfr. Vandrammedirektivet

Relaterede dokumenter
Titel: Prøvetagning af bentiske kiselalger i søer. Til brug ved udvikling af indeks til vurdering af økologisk tilstand jfr. vandrammedirektivet

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Indhold. Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

DCE Nationalt center for miljø og energi

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina

Oprettet: Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Udgået dokument - se ny version 6. juni 2018

Titel: Udtagning af sedimentprøver til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S06

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl

NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04

PLASTIKHELTESKOLEN UNDERSØGELSER OG EKSPERIMENTER

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Titel: Kviksølv i fisk i søer prøveindsamling. Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09

Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Emballage- og fyldningsvejledning

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

TA. nr.: A14. Gyldig fra: Bjarne Søgaard og Ole Roland Therkildsen,

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

Teknisk anvisning for måling af udbytter over sugeceller og i stationsmark

Titel: Fytobenthos i vandløb. Dokumenttype: Teknisk Anvisning V21. Version: 2. Oprettet:

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl

Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl

Undersøgelse af en sø

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl

Titel: Overvågning af blå kærhøg Circus cyaneus som ynglefugl

Titel: Fytobenthos i vandløb. Dokumenttype: Teknisk Anvisning V21. Version: 4. Oprettet:

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Titel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl

Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET

Den faglige baggrund for NOVANA

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Badevandsprofil for Østre og Vestre Søbad i Almind Sø

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET

Emdrup Sø. Kirkemosen. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010.

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl

Interkalibreringen i søer

Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl

Indhold: 1. INDLEDNING REGISTRERINGER Padder Planter Dækningsgrader mm KONKLUSION... 6

Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Glumsø Sø, Glumsø

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere:

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl

Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Udgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl

A128 Overvågning af trane som ynglefugl Versionsnummer: 2

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Badevandsprofil for Lyngager Sø, Roskilde

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Algedråber og fotosyntese

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Sikkerhedsark Print dato: SDS-ID:

Baggrund Lyngby Taarbæk Forsyning har ansøgt Lyngby-Taarbæk Kommune om tilladelse til at udlede vand fra prøvetagning til Mølleå.

BADEVANDSPROFIL T3 BADEANSTALTEN, SKANSEN

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl

Transkript:

Titel: økologisk tilstand jfr. Vandrammedirektivet Dokumenttype: Metodebeskrivelse Forfattere: Liselotte Sander Johansson, Martin Søndergaard Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger Version: Oprettet: 2 25.06.2013 Gyldig fra: 01.07.2013 Sider: 7 Sidst ændret: 17.03.2015 0 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Formål... 2 3 Metode... 3 3.1 Tidspunkt for prøvetagning... 3 3.2 Sted... 3 3.3 Udstyr... 3 3.4 Procedure... 3 4 Referencer... 5 5 Bilag... 6 Bilag 5.1 Feltskema Bentiske kiselalger i søer... 7 6 Oversigt over versionsændringer... 8

1 1 Baggrund Fytobentos indgår i Vandrammedirektivet, sammen med makrofyter, som et af de fire biologiske kvalitetselementer, der skal anvendes til vurdering af den økologiske tilstand i søer. De tre øvrige biologiske kvalitetselementer er fytoplankton, bunddyr og fisk. For at kunne vurdere den økologiske tilstand på baggrund af disse kvalitetselementer er det nødvendigt at udvikle et index for hver af disse, så man med baggrund i sammensætning og forekomst kan placere den enkelte sø indenfor de miljøkvalitetsklasser, der anvendes i Vandrammedirektivet; høj, god, moderat, ringe eller dårlig. Ved udviklingen af et sådant index skal artssammensætningen og forekomsten af kvalitetselementerne relateres til den menneskelige påvirkning, dvs. i de fleste tilfælde eutrofiering. Overordnet set er fytobentos et meget diverst samfund, der består af både mikroalger (herunder kiselalger), mosser, trådalger m.m. Studier har vist, at de bentiske kiselalger alene er en god indikator for vandkvaliteten i en sø (Kelly et al. 2008, Nieuwenhuis 2005). Bestemmelse af de andre mikroalger i fytobentossamfundet er vanskelig og tidskrævende og tilføjer ikke megen ekstra information (Nieuwenhuis 2005). I Danmark har der ikke tidligere været tradition for at inkludere bentiske kiselalger i overvågning eller studier af søer. Det har ikke været muligt at finde data eller referencer, der omhandler bentiske kiselalger i danske søer. Metoden, der er beskrevet her, er udviklet på baggrund af undersøgelser i udenlandske søer (King et al. 2005, King 2006, Nieuwenhuis 2005, Stenger- Kovács 2007). Derudover er standardmetoder for prøvetagning af kiselalger i vandløb (DS/EN 13496 2003) taget i betragtning. Der tages prøver i de kontrolsøer, der indgår i NOVANA programmet, da der her er resultater for andre biologiske, fysiske og kemiske parametre.

2 2 Formål Formålet er at beskrive en metode for prøvetagning af bentiske kiselalger til brug for udvikling af et index, der kan indgå i beregningen af den økologiske kvalitet i den enkelte sø. Resultaterne (artssammensætning og relativ forekomst af hver af arterne) skal give grundlag for udarbejdelse af dette index.

3 3 Metode 3.1 Tidspunkt for prøvetagning Prøverne tages i forbindelse med makrofytundersøgelserne (1/7-15/8). Da der sker en succession i fytobentossamfundet henover året, bør det tilstræbes, at fytobenthosprøvetagningen i alle søer foretages indenfor de samme tre uger. Under alle omstændigheder er det vigtigt at notere tidspunktet for prøvetagningen. 3.2 Sted I den enkelte sø udtages prøver fra friske tagrørsstængler, der vokser i kanten af tagrørsbedet ind mod søens midte. Det skal tilstræbes at vælge et sted med så lidt beskygning som muligt. Dvs. et bed på en nordlig søbred. Steder i skygge fra andre vandplanter (både emergente og submerse) eller fra buske og træer på landjorden skal undgås. Prøvetagningsstedet må ikke være i nærheden af indløb eller være påvirket af punktkildeudledning. Hvis der ikke findes tagrør i søen vælges stængler fra andre høje sumpplanter, f.eks. kogleaks, dunhammer eller pindsvineknop. Hvis der heller ikke findes nogle af disse kan arter af tusindblad eller hornblad til nød anvendes. Det noteres, hvis det har været nødvendigt at tage prøver fra andre planter end tagrør. 3.3 Udstyr - GPS - Feltskema bilag 5.1 - Skarp saks - Fotobakke - Stor pincet - Éngangstandbørste, ny, medium hård. - Prøveflasker, glas (evt. gennemsigtigt plastik se betingelser nedenfor), 500 ml, med tætsluttende låg. - Tragt - Sur lugolopløsning - Sprøjteflaske med demineraliseret vand - Dunk med ekstra demineraliseret vand - Gummihandsker til brug ved håndtering af lugol 3.4 Procedure Prøveflaskerne mærkes med stationsnavn, STOQ stationsnr, dato og replikatnr. og der tilsættes lugol (2% i den færdige opløsning) hjemmefra.

4 Lugolkoncentrationen skal være 2%, hverken mere eller mindre, i den færdige opløsning. Dette svarer til 10 ml i 500 ml flasken. I alle søer tages tre replikater. Hvert replikat består af én prøve indeholdende alger fra i alt fem stængelstykker. Hvert replikat skal tages som nedenfor beskrevet, med ca. 1 meters mellemrum. OBS! hvis totalfosforkoncentrationen i den pågældende sø om sommeren generelt er lavere end 100 µg P/l, tages der prøver fra ti tagrørsstængler til hvert af de tre replikater. Prøvetagningsstedets UTM-koordinater noteres på feltskemaet (bilag 5.1). Prøverne tages fra båd. Én prøve/et replikat består af fytobentos fra fem eller ti stængler (se ovenfor), der står indenfor en meters afstand, midt i tagrørsbedet (men stadig de yderste, ind mod søens midte - se ovenfor). Gamle stængler fra tidligere vækstsæsoner og henfaldne stænglers skal undgås. Der klippes et stykke af hver stængel, således at overkanten af det afklippede stykke var placeret 10 cm under vandoverfladen. Hvert stykke skal have en længde på 10 cm. Den nederste kant af det afklippede stykke må ikke have været tættere på bunden end 10 cm. De afklippede stængler til hver prøve placeres sammen i en ren fotobakke med demineraliseret vand, så det akkurat dækker stænglerne. Med en stor pincet holdes der fast i den ene ende af tagrørsstykket og med en ren (tag en ny i brug ved hver sø), medium hård tandbørste afbørstes biofilmen grundigt men forsigtigt fra tagrørsstæglerne. Derefter skylles indholdet fra fotobakken ned i prøveflasken, påfyldt med lugol, med demineraliseret vand. Der efterfyldes evt. med demineraliseret vand til flasken er fyldt op til én centimeter under skruegevindet. Hvis prøverne skal sendes med pakkepost, kan der anvendes gennemsigtige plastikflasker af materialet polyetylen. Hvis de pågældende prøver opbevares mere end fire uger inden oparbejdning, skal de tilses jævnligt og evt. genfikseres. Ved længere tids opbevaring (mere end 6 mdr.) skal de under alle omstændigheder hældes på glasflasker.

5 4 Referencer DS/EN 13946 Vandundersøgelser Prøvetagning og oparbejdning af bundlevende diatoméer fra floder. Kelly, M. G.; King, L.; Jones, R. I.; Barker, P. A.; Jamieson, B. J. (2008): Validation of diatoms as proxies for phytobenthos when assessing ecological status in lakes. Hydrobiologia 610: 125-129. King, L.; Clarke, G.; Bennion, H.; Kelly, M.; Yallop, M. (2005): Sampling littoral diatoms in lakes for ecological status assesments: a literature review. Environment Agency, Bristol, UK. King, L.; Clarke, G.; Bennion, H.; Kelly, M.; Yallop, M. (2006): Recommendations for sampling littoral diatoms in lakes for ecological status assessments. Journal of Applied Phycology 18: 15-25. Nieuwenhuis, R.A. (Ed.) (2005): ECOSURV BQE Report Phytobenthos. Ministry of Environment and Water, Hungary. Stenger-Kovács, C.; Buczkó, K.; Hajnal, É.; Padisák, J. (2006): Epiphytic, littoral diatoms as bioindicators of shallow lake trophic status: Trophic Diatom Index for Lakes (TDIL) developed in Hungary. Hydrobiologia 598: 141-154.

6 5 Bilag Bilag 5.1 Feltskema

7 Bilag 5.1 Feltskema Bentiske kiselalger i søer Sønavn STOQ stationsnr ODA observationsstednr Dato NST enhed Prøvetagere Antal stængler i hvert replikat (5 stk., hvis total-p 100 µg/l; 10 stk., hvis total-p<100 µg/l): Anfør her, hvis der tages prøver fra andre plantearter end tagrør: UTM koordinater Replikat 1 Replikat 2 Replikat 3

8 6 Oversigt over versionsændringer Version Dato Emne: Ændring: 2 13-03-2015 Det er anført, at det er tilladt at anvende plastikflasker under visse betingelser (afsnit 3.4) 13-03-2015 Tidligere var det angivet, at der skulle tages prøver i 2012 og 2013. Dette er slettet. 13-03-2015 Flasken skal fyldes til én cm under skruegevindet 13-03-2015 Det er understreget, at koncentrationen af lugol under alle omstændigheder skal være 2%. 17-03-2015 Versionsnr. Ændret i foot eren