Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
|
|
|
- Ada Ibsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1
2 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen til nationale typer Status: Vandløb Søer Kystvande Kvalitetselementer i de kommende vandplaner 2
3 3
4 Danmark forpligtet til at vurdere den økologiske tilstand ud fra økologiske kvalitetselementer indgå i sammenlignende vurdering af de enkelte landes målsætningssystemer mhp at fastlægge ensartede målniveauer / interkalibrering anvende de interkalibrerede kvalitetselementer oversætte de interkalibrerede kvalitetselementer fra de interkalibrerede vandområder til øvrige nationale vandområder benytte de kvalitetselementer, der endnu ikke er interkalibrerede 4
5 IC-beslutningens bilag 1 (Typologi) 5
6 Direktivmæssig forpligtigelse VRD - Bilag V, punkt 1.4: Klassificering og præsentation af økologisk tilstand Medlemsstaterne skal opbygge et eller flere overvågningssystemer (kvalitetsindeks/red.) til fastsættelse af værdier for de biologiske kvalitetselementer Værdien for grænsen mellem høj og god tilstand og værdien for grænsen mellem god og moderat tilstand fastsættes gennem interkalibrering Lokaliteterne udvælges ved ekspertvurderinger på grundlag af fælles inspektioner og anden til rådighed værende information den økologiske tilstand for alle kategorier af overfladevand repræsenteres ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysiskkemiske overvågningsresultater (one out all out/red.). 6
7 Klassifikation Menneskeskabte ændringer i de biologiske forhold viser sig ofte gradvist. Overgange mellem de økologiske tilstande er glidende med en naturlig variation Vandrammedirektivet opdeler økologisk tilstand i fem klasser God økologisk tilstand Miljømål og referencetilstand 1,0 Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand 0,0 Ingen eller kun ubetydelig afvigelse fra uberørte forhold Referencetilstand Svag afvigelse fra uberørte forhold Vandrammedirektivets miljømål Mindre grad af afvigelser er mindst god tilstand Større afvigelser med væsentlige ændringer i de biologiske samfund Alvorlige ændringer hvor store dele af biologiske samfund ikke er til stede Værdierne for tilstand og miljømål skal udtrykkes ved en EQR (økologisk kvalitetsratio) mellem nul og én, hvor høj tilstand er tæt på én og dårlig tilstand er tæt på nul.
8 Interkalibrering Start fase I: 2003 Afslutning:30. oktober 2008 Vandløb: smådyr (DVFI) Søer: klorofyl a Kystvande: ålegræs dybdegrænsen Start fase II: 2008 Afslutning: 28. januar
9 IC-beslutningen af 28. januar
10 IC-beslutningen artikel 1 & 2 10
11 Betragtning 18 i IC-beslutningen 11
12 IC-beslutningens bilag (I & II) 12
13 IC-beslutningens bilag (EQR) 13
14 Status kvalitetselementer Vandløb: Interkalibreret i 2013 Klar til vandplan 2014 Behov for oversættelse Interkalibreres frem til 2016 Vandløb: Alger (phytoplankton) Ej relevant i DK Planter: - vandplanter x x x - alger (phytobenthos) x x Bunddyr (DVFI) x x Fisk x x. 14
15 Status kvalitetselementer Søer: Interkalibreret i 2013 Klar til vandplan 2014 Behov for oversættelse Interkalibreres frem til 2016 Søer: Alger (phytoplankton) x x x Planter: - vandplanter x x x - alger (phytobenthos) x (x) x Bunddyr x (x) x Fisk (x) x x (x): klar til vandplan 2014 i begrænset omfang 15
16 Status yderligere kvalitetselementer Kystvande Nordsøen og Kattegat: Interkalibreret i 2013 Klar til vandplan 2014 Behov for oversættelse Interkalibreres frem til 2016 Kystvande: Nordsøen Alger x x* Bunddyr x x* Makroalger og blomsterplanter: - makroalger Ej relevant i DK blomsterplanter Ej relevant i DK - - Kattegat Alger x** x x Bunddyr x x** x Makroalger og blomsterplanter: - makroalger x** x x - blomsterplanter x** x x x* : Interkalibreret i V3 områder og skal derfor oversættes til V1 og V2 områder x**: Mangler afslutning af interkalibrering med Sverige 16
17 Status yderligere kvalitetselementer Kystvande Østersøen Øst og Vest: Østersøen Vest Interkalibreret i 2013 Klar til vandplan 2014 Behov for oversættelse Alger x x* x Bunddyr x x* x Makroalger og blomsterplanter: Interkalibreres frem til makroalger x* x x - blomsterplanter x x x Østersøen Øst Alger x** x x Bunddyr x x** x Makroalger og blomsterplanter: - makroalger x** x x - blomsterplanter x** x x x* : Interkalibreret i V3 områder og skal derfor oversættes til V1 og V2 områder x**: Mangler afslutning af interkalibrering med Sverige 17
Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Implementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Grundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Referencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet
Bilag 8.1 5. december 2013 Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Resumé: En hydromorfologisk klassificering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en grundlæggende forudsætning
På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: [email protected] Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
DCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Vandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Konference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
International Evaluering af vandplansmodeller
International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Hvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm
Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,
Præsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør
Administration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund [email protected] Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland
Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand
Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner [email protected] Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet
Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland
Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 116 Offentligt Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Version 5.0 høring af vandplanforslag Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen, december 2010
Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Projektinitieringsdokument (PID)
Projektinitieringsdokument (PID) Gennemgang af grundlaget for afgrænsning, karakterisering og typeinddeling af kystvandene i vandområdeplanerne April 2018 Indhold 1 STAMDATA... 2 2 PROJEKTETS FORMÅL...
