KHL Miljø - Kolding Herreds Landbrugsforening

KHL Miljø - Kolding Herreds Landbrugsforening Oplysningsskema til miljøansøgning for ejendommen: Søkærvej 33, 8722 Hedensted Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resume... 3 Kort beskrivelse og baggrund for ansøgningen... 3 Ikke teknisk resume... 3 1 Grundoplysninger... 6 1.1 Ansøger og ejerforhold... 6 1.2 Husdyrbrugets størrelse... 6 1.2.1 Biaktiviteter... 7 1.2.2 Situationsplan... 7 1.3 Oplysninger om anlæg... 7 1.3.1 Dimensioner... 7 1.4 Beliggenhed og planmæssige forhold... 8 1.4.1 Generelle afstandskrav... 8 1.4.2 Landskabelige hensyn... 9 2 Anlæg... 10 2.1 Drift... 10 2.1.1 Ventilation... 10 2.1.2 Rengøring af stalde... 10 2.1.3 Foder... 11 2.1.4 Foderopbevaring... 12 2.1.5 Energiforbrug... 13 2.1.6 Vandforbrug/forsyning... 14 2.1.7 Spildevand... 15 2.1.8 Forbrug Råvarer og hjælpestoffer... 15 2.2 Affald og kemikaliehåndtering... 17 2.3 Gødningsproduktion og -håndtering... 17 2.3.1 Opbevaringsanlæg... 17 2.4 Forurening og gener - anlæg... 18 2.4.1 Transport... 18 2.4.2 Støj... 19 2.4.3 Lys... 20 2.4.4 Skadedyr og fluer... 20 2.4.5 Støv... 20 1

3 Arealer... 21 3.1 Egne og forpagtede arealer... 21 4 BAT-redegørelse... 25 4.1 Staldanlæg... 25 4.2 Vejledende emissionsgrænseværdier... 25 4.3 Management... 27 4.4 Udbringning af husdyrgødning... 27 2

Ikke teknisk resume Kort beskrivelse og baggrund for ansøgningen Williamsborg v. Niels Jacobsen, Gl. Vejlevej 2, 8721 Daugård, ansøger om at etablere en konventionel produktion af slagtekyllinger på adressen Søkærvej 33, 8722 Hedensted. Den ansøgte produktionen omfatter 1.080.000 slagtekyllinger (35 dage) svarende til 357,6 DE. Der ansøges ligeledes om etablering af 2 kyllingehuse. Der ansøges om en forlængelse af udnyttelsesfristen på 4 år. Første del af projektet vil være etablering af kyllingehus 1 samt opstart af kyllingeproduktionen indenfor 3 år. Anden del af projektet vil være etablering af hus 2 og opstart af kyllingeproduktionen. Før anden del af projektet kan igangsættes skal der laves aftale om levering og afsætning af kyllinger samt ansøges om tilskud til miljøteknologi. Ikke teknisk resume Produktionen Der ansøges om etablering af en konventionel produktion af slagtekyllinger i to nye staldanlæg som etableres i tilknytninger til de eksisterende bygninger på adressen Søkærvej 33, 8722 Hedensted. Der er ingen husdyrproduktion på ejendommen i dag, men der har tidligere været svineproduktion. Den ansøgte produktionen omfatter 1.080.000 slagtekyllinger (35 dage) svarende til 357,6 DE. Udvidelsen medfører byggeri af 2 nye kyllingehuse på hver ca. 3.175 m 2 samt et befæstet areal foran husene på ca. 1.500 m 2. I tilknytning til kyllingehusene etableres et teknikrum. Imellem kyllingehusene opstilles 6 fodersiloer med en højde på maks. 12,5 meter. Fodersiloerne vil blive placeret på det befæstede areal. Desuden vil der blive opstillet en tank på min. 60 kbm til opsamling af vaskevand. Staldanlæggene opføres i tilknytning til eksisterende bygninger på matrikel 11a, Hedensted By, Hedensted. Tiltag for at mindske nabogener fra projektet Produktionen kan medføre lugtpåvirkning af ejendommens nærmeste omgivelser. Lugtgeneberegningerne viser dog, at alle geneafstandskrav for lugt er overholdt og de nye staldanlæg forventes således ikke at give anledning til mærkbare gener. Afstandskrav mht. lugtgener skal måles fra staldanlæggets lugtmæssige centrum. Afstanden herfra til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, Søkærvej 10, er ca. 308 meter mens det beregnede geneafstandskrav for den ansøgte produktion er beregnet til ca. 293 meter. Geneafstandskravet for lugt er dermed overholdt. Nærmeste samlet bebyggelse er lokalplan nr. 25 ved Daugård Stationsby. Afstanden hertil fra staldanlægget er ca. 975 m. Geneafstandskravet er beregnet til ca. 594 m og lugtgenekravet er dermed overholdt med god margin. Nærmeste byzone er erhvervsområde 3.E.05 ved Daugård Stationsby, der er beliggende ca. 877 m fra anlægget. Det korrigerede geneafstandskrav er beregnet til 735 m og lugtgenekravet er dermed overholdt. 3

En del af de eksisterende driftsbygninger fjernes, mens maskinhus, stuehus og garage bevares. Det er planen at videreføre det eksisterende læhegn, så det omkranser kyllingehusene i den vestlige ende. Herved vil kyllingehusene falde godt ind i landskabet og beplantningen vil afskærme for eventuel støj og lysgener for de omkringliggende ejendomme. Der vil desuden blive foretage flue- og skadedyrsbekæmpelse ved anlæggende. Al husdyrgødning vil blive fjernet og kørt væk efter hvert hold, så der vil ikke forekomme oplag af husdyrgødning ved anlæggene ud over helt kortvarige perioder ved rengøring af staldene mellem hvert hold kyllinger. Der vil være få transporter til og fra ejendommen i forhold til andre typer husdyrbrug. Det er hovedsageligt transport af dyr til og fra ejendommen som anslås til at være på omk. 190 transporter/år, der udgør den største andel af transporterne. Desuden vil der være levering af råvarer og bortkørsel af kyllingemøg som anslås til at være på samlet omk. 130 læs/år. Samlet forventes antallet af transporter at ligge på omk. 420 pr. år. Forventede reststoffer og emission fra anlægget Vand og spildevand Tagvand fra kyllingehusene vil blive ledt til faskiner i marken. Regnvand fra det befæstede areal uden for kyllingehusene vil enten blive ledt til faskiner eller til opsamlingstank hvor også vaskevand fra rengøring af staldene vil blive opsamlet. Vand fra opsamlingstanken vil blive udspredt på marken. Ammoniakemission Afventer fejlrettelse i Husdyrgodkendelse.dk Fosfor Afventer fejlrettelse i Husdyrgodkendelse.dk Påvirkning af beskyttet natur og internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) De nærmeste områder der er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3, er tre mindre engområder ca. 500-700 m nord og vest for anlægget samt flere beskyttede vandhuller der ligger spredt i området omkring ejendommen. Hedensted Skov ligger ca. 400 m nordøst for ejendommen og er vurderet som ammoniakfølsom. Ammoniakafsætningen fra staldanlægget til skoven ligger på max. XXXX kg N og beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Fra ejendommen er der ca. 2 km til nærmeste særligt sårbare naturområde (Kat. 2 natur) samt til nærmeste Natura 2000 område som er skovområdet ved Vejle Fjord. Der er ikke regnet på ammoniakafsætningen til disse områder pga. den store afstand. Langt hovedparten af ammoniak fra staldanlæg afsættes inden for 300 meters afstand og der kan kun sikkert måles bidrag op til 1000 meter. Det ansøgte vurderes således ikke at kunne påvirke disse naturområder negativt. 4

Beskrivelse af alternativer Da anlæggene ønskes placeret i tilknytning til de eksisterende bygninger er det begrænset med mulige placeringer. Den ansøgte placering vurderes at være den mest velegnede ift. naboer, terræn, de eksisterende bygninger mv O scenariet Såfremt ansøgningen ikke resulterer i en miljøgodkendelse af ejendommen med tilhørende husdyrhold, ønskes en dialog med kommunen for at klarligge, hvilke yderligere tiltag eller ændringer der kræves. 5

1 Grundoplysninger 1.1 Ansøger og ejerforhold Navn Williamsborg v/ Niels Jacobsen Adresse på ansøger Gl. Vejlevej 2, 8721 Daugård Kontaktperson Mogens Agustesen Adresse ansøgte anlæg Søkærvej 33, 8722 Hedensted Matrikelnr. 11a, Hedensted By, Hedensted Ejendomsnr. 7660001029 Telefon 40635310 E-mail mogens@williamsborg.dk CVR-nr. 30644980 CHR-nr. Der er pt ingen besætning på ejendommen It-skema ID 70207 1.2 Husdyrbrugets størrelse Dyrehold Staldtype Vægt og aldersgrænser /hold pr. år Stipladser Nudr/Ans. Nudrift Antal årsdyr (stk./de) Ansøgt Antal årsdyr (stk./de) Slagtekyllinger Fast gulv 35 dage 0/126.000 0 1.080.000/ 357,6 DE 6

1.2.1 Biaktiviteter 1.2 Husdyrbrugets størrelse Biogas, gylleseparering, stokerfyr, gårdbutik, solceller eller andet Nej 1.2.2 Situationsplan Se oversigtskort over anlæg. Her fremgår også hvilke bygningsdele som nedrives. Kyllingehusene placeres ca. 27 meter fra den eksisterende garage. Den pågældende placering er valgt ude fra logistikken på ejendommen og for at overholde afstandskravet på 50 meter til nærmeste naboejendom, Søkærvej 31 (ejes af ansøger). Ved den valgte placering er afstanden fra naboejendommen til kyllingehusene ca. 60 meter, mens afstanden til det befæstede areal er ca. 50 meter. 1.3 Oplysninger om anlæg 1.3.1 Dimensioner Hus 1 Hus 2 Grundplan Ca. 26x122 m Ca. 3.175 kvm Identisk med hus 1 Højde til tagryg Taghældning Materialer og farver Ca. 8 m. 15 grader Gavle+sider: mørke grå stålplader. Med udvendige spær. Tag: lys grå stål- el. eternitplader 7

1.4 Beliggenhed og planmæssige forhold 1.4.1 Generelle afstandskrav Afstand til Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m) Almene vandforsyningsanlæg (50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej (15 m) Levnedsmiddelvirksomhed (25 m) Beboelse på samme ejendom (15 m) Naboskel (30 m) Nabobeboelse (50 m) meter Vandboring m. anlægs ID: 167.500 er placeret i selve byggefeltet. Boringen sløjfes i forbindelse med byggeriet. Øvr. vandboringer på ejendommen er placeret 70-85 m fra byggefeltet. > 200 m Sø ca. 80 m øst for anlæg > 200 m > 200 m > 30 m > 50 m Søkærvej 31 ejes af ansøger. Afstanden er ca. 60 meter. Søkærvej 10, Ca. 255 meter (er uden landbrugspligt) Eksisterende byzone Daugård Stations By (Ndr. Stationsvej Erhverv, Plannr: 3.E.05) Planlagt byzone? Eksisterende sommerhusområde? Planlagt sommerhusområde? Eksisterende rekreativt område? Planlagt rekreativt område? Områder der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv Kilde: Arealinfo.dk, Hedensted.dk Ikke nærmere end byzone 8

1.4.2 Landskabelige hensyn Landskabelige hensyn Naturområder med særlig naturbeskyttelsesværdi? Områder med landskabelig værdi? Uforstyrrede landskaber? Områder med særlig geologisk værdi - Rekreative interesseområder? Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer? Kirkeomgivelser? Kystnærhedszonen - P-lavbundsarealer incl. evt. - okkerklassificering Skovrejsningsområder? Fredede områder - Beskyttede naturarealer ( 3) Strandbeskyttelseslinie - Klitfredningslinie - Skovbyggelinie - Sø- og å-beskyttelseslinie - Kirkebyggelinie - Fortidsmindelinie Beskyttede sten- og jorddiger - Kilde: Arealinfo.dk, Hedensted.dk Indenfor 1.000 m fra ejendommen ligger en del søer spredt. Nærmeste sø ligger ca. 80 m øst for anlægget. Der ligger 3 beskyttede engområder, 1 vest for samt 2 nordøst for ejendommen. Nye anlæg placeres ca. 10 m fra fredet fortidsminde areal 9

2 Anlæg 2.1 Drift 2.1.1 Ventilation Staldene er forsynet med undertryksanlæg, med indsugningsventiler placeret i væg og udsugninger placeret ved kip. Som sikkerhedsventilation er monteret gavlventilatorer. Ventilationsanlægget er fuldautomatisk reguleret. Ventilationen er trinvis styret med følere som registrerer temperatur og luftfugtighed. Der er stigende belægning i stalden i hele produktionsperioden, variationen i ventilationsbehov stammer fra belægningsstigningen og til dels fra årstidsvariation. Der er etableret ventilationsanlæg med Multi-step styring, dvs. et én udsugningsventilator er hastighedsreguleret, og de øvrige kobles ind (on/off) efter behov. Højde på afkast er 1 meter over tagryg, svarende til ca. 9 m over terræn. I forbindelse med holdskifte (ca. 8,5 hold om året) rengøres og kontrolleres ventilationen indvendig og udvendig. 2.1.2 Rengøring af stalde Husene tømmes for dybstrøelse og fejes efter hvert hold kyllinger. Da kyllingemøg er meget tørt vil næsten 100 % af gødningen være fjernet ved den manuelle rydning. Efter fejning vaskes husene og desinficeres. Vask starter udefra og ned gennem udluftningen. Indvendigt vaskes alt dvs. installationer, lofter, vægge og gulv. Formålet med vask er at kunne fjerne og desinficere evt. smittekim. 10

2.1.3 Foder Nudrift Ansøgt drift Foderteknologi - Slagtekyllinger, 35 dage: 3,33 kg foder pr. produceret slagtekylling (normtal) og 2,09 kg tilvækst pr. produceret slagtekylling (normtal). I henhold til Plantedirektoratets vejledning om gødsknings- og harmoniregler, planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015). Der anvendes foder med et gennemsnitligt proteinindhold på 20,0 % (normtal). Der anvendes færdigfoder tilsat fytase. Indkøbt/dyrket - Ca. 20-25 % hvede dyrkes selv Andet - - Våd- / tørfodring - Tørfodring Fasefodring - Der anvendes fasefodring for at opfylde kyllingernes krav af næringsstoffer til tilvækst og reproduktion. Færdigfoder opbevares i lukkede siloer tilknyttet hver stald. Der anvendes tidssvarende foderplanlægning og udfodringsteknikker, der er med til at begrænse spild og tab af næringsstoffer til miljøet. 11

2.1.4 Foderopbevaring Nudrift Ansøgt drift Fodersiloer - 6 x 60 m3 fodersiloer. Højden på de 6 siloer vil være 12 meter. 1 fodersilo til hvede på 1.000 tons (svarende til ca. 1.250 kbm) Totalhøjden vil være på 13,5 meter. Farven vil være sølvgrå. Andet - - 12

2.1.5 Energiforbrug Nudrift Ansøgt drift Elforbrug - Anslået forbrug: 575.000 kwh Aflæsning - Årligt Forbrug af olie - Til maskiner til rengøring. Ca. 500 l/år Egenproduktion af energi (vindmølle, biogas el. andet) Andre varmekilder (halmfyr eller andet) - Nej - Varmekilde er endnu ikke afklaret. Staldene vil blive opvarmet med enten naturgas, olie el. pillefyr Energibesparende foranstaltninger Den største del af elforbruget i produktionen vil typisk gå til ventilationen. Ventilationen er computerstyret, således sikres det, at der ikke overventileres, med ekstra tab af varme og strøm til følge. Regelmæssig kontrol og vedligeholdelse af ventilationsanlægget er derfor af stor betydning. Efter hvert hold kyllinger vaskes ventilatoren i staldafsnittene sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Der er installeret trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. I begge stalde er der undertryksventilation, som er mere strømbesparende end fx ligetryksventilation. Der ingen dagslys i husene og lysstyrken følger lovkravet ift. dyrevelfærdsreglerne. Der er opsættes lavenergi lysstofrør i begge stalde. Installering af varmeveksler vil reducere energiforbruget. 13

2.1.6 Vandforbrug/forsyning Nudrift Ansøgt drift Forbrug af drikkevand Forbrug af vaskevand, stalde Forbrug af vaskevand, maskiner Samlet vandforbrug Aflæsning - 5,8 l/kylling svarende til 6.264 kbm/år. - Ca. 350 kbm/år - Ca. 15 kbm/år Anslået forbrug ca. 6.650 kbm/år Egen boring Vandforsyning Egen boring DGU-nr. Der findes to vandboringer på ejendommen. DGU-nr. 167500 og 167499 Markvandingsboring DGU-nr. 73946 Vandværk Vandbesparende foranstaltninger Der vil være alarm på vandforsyning således at en større lækage vil blive opdaget øjeblikkeligt. Kyllingeproduktionen er sårbar overfor fugt, hvorfor ansøger vil være meget opmærksom på at udbedre alle lækager hurtigst muligt. Staldene vil blive udformet med glatte overflader på alle lofter og gulve. Det giver en stor besparelse på vandforbrug ved vask. Drikkevandsforsyning vil blive vasket sammen med det øvrige inventar. Ved vask skummes staldene op først og vaskes derefter ned, svarende til iblødsætning. Der vaskes med højtryksrenser. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser). 14

2.1.7 Spildevand Kilde Sanitært spildevand fra produktionsanlæg Tagvand Ledes til lukket beholder. Afledes til faskine i marken Afløb til Befæstede arealer Ledes til faskine eller til opsamlingstank Møddingsplads - Vask af materiel På betonplads foran husene. Afledes til opsamlingstank eller til faskine. 2.1.8 Forbrug Råvarer og hjælpestoffer Nummer Type Forbrug / Mængde Placering Motorolie - Olieaffald (spildolietønder, olieskift m.m.) Benzin - - Medicin Kemikalier til Rengøring og desinfektion Udleveres fra gang til gang. Opbevares ikke på ejendommen. Forbrug afhænger af hvilke type midler. - I forrum 15

Olietanke Nummer Dieselolie el. fyringsolie Er endnu ikke afklaret Størrelse (liter) Type (stål/plast) Alder Placering (ude/inde, grus/fast gulv) Beskrivelse af påfyldningspladsen Ingen påfyldningsplads Pesticider Nummer Beskriv opbevaring Opbevares på anden ejendom Mængde (maks. oplag) Påfyldning Rengøring 16

2.2 Affald og kemikaliehåndtering Spidse og skarpe genstande (kanyler og skalpelblade) Opbevaring: bruges ikke Medicinrester Mængde: ingen rester. Midlerne opbruges Bortskaffes til: evt. rester vil blive afleveret til dyrelægen Brændbart affald Strl. på container: ca. 500 l Afhentes hvor ofte: hver 14. dag Bortskaffes til: privat tømningsordning Affald til genbrug: Pap, plastik, jern mv. Type: sorterer ikke affald til genbrug Spildolie Mængde: intet Rengøringsmidler/desinfektionsmidler mængde: midlerne opbruges Kemikalie- og pesticidrester Mængde: ingen rester. Pesticider opbevares på anden ejendom Døde dyr Afhentes af: DAKA efter behov Opbevaring indtil afhentning: indendørs i kølerum Maksimal opbevaret mængde: 6-10 container på hver 150 liter Kan de ses fra vejen: nej 2.3 Gødningsproduktion og -håndtering 2.3.1 Opbevaringsanlæg Møget læsses i containere og køres direkte til biogas. Hvis møget skal bruges på egne arealer vil det blive udspredt direkte eller opbevaret i gyllebeholdere på anden ejendom. 17

2.4 Forurening og gener - anlæg 2.4.1 Transport Art (afhentning / levering) Levende dyr til og fra ejendommen Nudrift Antal transporter/år samt tidsrum Ansøgt drift Antal transporter/år samt tidsrum - Ca. 190 transporter/år Døde dyr - Ca. 40 transporter/år Indkøbt foder/råvarer - Ca. 80 transporter/år Egne afgrøder - Ca. 20 transporter/år Renovation - Hver 14. dag (26/år) Strøelse - Ca. 3 gange/år Diesel / Fyringsolie - Afhænger af hvilken type opvarmning der vælges. Husdyrgødning - Ca. 50 læs/år Handelsgødning - - I alt Ca. 420 transporter/år 18

Transport til og fra ejendommen Transport til og fra ejendommen sker via Søkærvej. Der er én indkørsel til ejendommen. Hovedparten af transporter til og fra ejendommen med foderstoffer og levering /afhentning af dyr, samt transporter af husdyrgødning sker fortrinsvis i dagtimerne, men kan forekomme på alle tider af døgnet. Intern transport Der etableres nye interne transportveje. se kortbilag - Tætbeboede områder på ruten 2.4.2 Støj Fodring Støjkilde Tidsinterval samt hyppighed Der vil ikke være støj forbundet med fodring Ventilation Ventilationen vil være mest aktiv i sidste halvdel af den 35 dages tilvækst periode. Ventilationen bruges naturligvis mere om sommeren end om vinteren. Det er ekstremt vigtigt, at ventilationen kører korrekt, da kyllingerne er skrøbelige overfor for høje temperaturer. Der er derfor følere på alle ventilationer, således at de kun vil køre efter behov. Levering af råvarer (tipning/indblæsning) Gylleudbringning - Råvarer vil blive blæst ind i siloerne. Modt./afh. af dyr Der vil ikke være støj forbundet med modtagelsen eller afhentningen af dyr fra ejendommen. Andet - Tiltag mod støj Der laves ikke særlige tiltag mod støj, da der ikke er nogle særlige støjkilder på ejendommen. 19

2.4.3 Lys Lys i stalde Kan ikke ses udefra Udendørs belysning Lamper på gavlene foran. Tændes kun ved behov. Lysmaster - Lavenergipærer LED Kan lyset ses af de omkringboende? Meget begrænset 2.4.4 Skadedyr og fluer Generel bekæmpelse af skadedyr Bekæmpelse af fluer Bekæmpelse af rotter Bekæmpelse af skadedyr er meget vigtigt på en kyllingeejendom. Der er ingen oplagring af foderstoffer udendørs og der er ikke spild af foder. Der er ikke problemer med fluer på ejendommen, da der ikke er oplag af kyllingemøg. Det er et krav ved kyllingeproduktion at der indgås en serviceaftale. Der vil blive opsat rottekasser og staldene sikres mod mus og rotter. 2.4.5 Støv Ingen væsentlige støvkilder Støvkilder og tiltag mod støv 20

3 Arealer 3.1 Egne og forpagtede arealer Alt husdyrgødning afsættes til biogas. Alternativt afsættes gødningen på egne arealer som er under godkendelse i særskilt 16 godkendelse. 21

Management og egenkontrol Slagtekyllingeproduktionen er en meget specialiseret produktion. Hver producent råder ofte over flere huse, og nogle gange også over flere ejendomme med slagtekyllinger. En slagtekylling udruges på specielle rugerier, og leveres til produktionsbesætningen som daggammel kylling. Ved indsætning vejer den ca. 45 g, efter 32-40 dage i produktions stalden vejer kyllingen mellem 1.750 og 2.470 g og er klar til at blive slagtet. Normalt bruges 3-7 dage mellem hvert hold til vask og klargøring, det betyder, at der kan produceres ca. 8,5 hold hvert år i hver stald. Hvis der er flere stalde på samme ejendom, kører de normalt med samme alder, det er en strategi for vaccination og sygdomskontrol på ejendomsniveau. Alt ind alt ud, drift: Slagtekyllingeproduktionen foregår oftest som alt ind alt ud. Efter hvert hold rengøres stalden grundig med vand og desinficeres, herefter følger en tomgangsperiode. I tomgangsperioden er der ingen dyr på ejendommen. Rengøringen starter med at al gødningen fra stalden fjernes og køres til oplagring. Herefter vaskes stald og inventar. Specielt rengøres ventilation udvendig og indvendig, ligesom fodersiloer tømmer og rengøres. Stald, forrum, arealer ved udgange og fodersiloer desinficeres. Efter en tomgangsperiode hvor stalden står tom og renset, gøres klar til nye dyr. Opvarmning og udtørring af stalden påbegyndes. Inventaret samles og afprøves, der tilføres en passende mængde strøelse. Det fyldes nyt foder i silo. Minimum 2 dage før de nye dyr kommer øges opvarmningen så hele stalden er ca. 33 grader, når de daggamle kyllinger bliver leveret direkte fra rugeriet. Den første tid er varme vigtig. Det er desuden vigtig med en vis fugtighed i stalden, for ellers får kyllingerne problemer med for lille vandoptagelse. Foder og rent vand er vigtig, især i starten. I løbet af 2-3 uger sænkes temperaturen til 18-22 grader, lysprogrammer og foderfaser benyttes til at opnå den ønskede udvikling på den ønskede tid. Vand og foder systemer tilpasses hele tiden til dyrenes udvikling og størrelse. Den daglige pasning består i at tilse dyrene og at sørge for at foder, vand og klima er optimal i forhold til dyrenes udvikling. Der indsamles døde dyr og foretages inspektion 2-flere gange daglig. Drikkesystem renses regelmæssig, så der altid er frisk drikkevand. Drikkenipler og fodertrug kan justeres så de er tilpasset dyrenes udvikling bedst muligt. Pasningen består desuden i at foretage diverse vaccinationer og indsendelse af prøvemateriale i henhold til gældende salmonella kontrol. Når kyllingerne har opnået en vægt på 1.750 2.470 g er de slagteklare, den vægt opnås efter 32-40 dage. Så indfanges og flyttes de vha. fangemaskiner og transportkasser, til modtagelsen på slagteriet. Indfangning foregår normalt med maskiner som fylder kyllingerne i kasser. Kasserne 22

stables på lastbilen. Lastbilen er indrettet til transport af slagtekyllingerne, dvs. klima under kørslen kan reguleres, ligesom på og aflæsning foregår uden fare for dyrene. Belægningen i kasserne tilpasses, så dyrene ikke lider overlast under transporten. Når kasserne er tømt på slagteriet, vaskes og desinficeres både kasserne og det øvrige transport- og indfangnings materiel. Når stalden er tømt skal den rengøres på ny og gøres klar til næste hold kyllinger. Tømning foregår indenfor nogle timer, rengøring og vask af stalden foregår typisk i løbet af 1 2 dage. En rotation tager 5 7 uger. I denne produktion opfedes kyllingerne på dybstrøelse udlagt direkte på gulv. Strøelsen og gødningen fjernes efter hver rotation. Dyrene tilses dagligt ifølge reglerne i bekendtgørelse af lov om hold af slagtekyllinger (bek. nr. 687 af 22/06-2011). Foder, vand og klima i stald kontrolleres mindst en gang daglig. Kyllingerne vejes med jævne mellemrum for at sikre at tilvæksten hos dyrene udvikler sig tilfredsstillende. Anlæggets drifts kontrolleres ugentlig, der opgøres produktionsdata. I forbindelse med holdskifte kontrolleres anlæg og inventar samt bygninger indvendig og udvendig. 23

Risici Der opbevares ikke pesticider el. andre kemikalier, flydende husdyrgødning og lign. Det vurderes derfor, at der ikke er stor risiko for at der opstår forurening. I tilfælde af evt. uheld vil Miljøvagten blive tilkaldt. Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen. Foranstaltninger ved ophør af produktion Ved ophør af produktionen, hvor denne ikke overdrages til ny ejer, vil gødnings- og ensilageanlæg blive tømt og rengjort. Kemikalierester bortskaffes i overensstemmelse med det til enhver tid gældende regulativ for farligt affald i Hedensted Kommune. Restindholdet i olietanke fjernes og tanke renses. Overjordiske olietanke fjernes, meden nedgravede anlæg enten afblændes eller fjernes. Ved afblænding vil påfyldningsstuds og udluftningsrør blive fjernet. Gødnings og ensilageanlæg rives ned og al materiale bortskaffes som affald i overensstemmelse med det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsmæssigt affald i Hedensted Kommune. Der udarbejdes en plan med tidspunkt for anden indretning og opbygning af staldbygninger til anden anvendelse, eller alternativt en plan med tidspunkt for nedrivning af staldbygningerne. 24

4 BAT-redegørelse 4.1 Staldanlæg Til konventionel produktion af slagtekyllinger findes der kun én staldtype som er almindeligt brugt. Det vurderes derfor, at den ansøgte produktion lever op til BAT hvad angår valg af staldsystem. Stald Antal Årsdyr/ stipladser DE Slagtealder Staldtype Opført år (renovering) Forventet renovering Tiltag 1+2 1.080.000 sl.kyllinger / 126.000 stipladser 357,6 DE 35 dage Fast gulv m. dybstrøelse Ny 30 år - 4.2 Vejledende emissionsgrænseværdier De vejledende emissionsgrænseværdier er baseret på Miljøstyrelsens notat om BAT i konventionel slagtekyllingeproduktion (maj 2011). Ammoniakemission Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniaktab fra nye stalde på over 200 DE og ved en slagtealder på 35 dage er 9,9 kg ammoniak pr. 1.000 producerede kyllinger. Med en ansøgt drift på 1.080.000 slagtekyllinger er Miljøstyrelsens vejledende BAT niveau dermed beregnet til 10.692 kg ammoniak for den ansøgte drift. Med det valgte staldsystem og besætningens størrelse er det beregnede ammoniaktab Afventer fejlrettelse i Husdyrgodkendelse.dk Der installeres varmevekslere for at nedbringe ammoniakemissionen. Effekten i itskemaet tilpasses når det er muligt at lave beregningerne. Fravalg af teknologier Jf. Miljøstyrelsens teknologiblade er det begrænsede muligheder for implementering af ammoniakreducerende teknikker i slagtekyllingeproduktioner. Kemisk luftrensning har vist sig teknisk usikkert i drift i fjerkræstalde, bla. pga. problemer med hyppig tilstopning. Der arbejdes pt. i branchen på afprøvning af andre teknikker. 25

Fosfor Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi for fosfor er for 35 dages kyllinger fastsat til 16,64 kg P pr. DE (gødning) + 0,06 kg P pr 1.000 dyr (strøelse). Med en ansøgt drift på 1.080.000 kyllinger, svarende til 357,6 DE, er den vejledende emissionsgrænseværdi for den ansøgte drift på 16,64 kg P/DE * 357,6 DE + 0,06 g P/1.000 dyr * 1.080.000 dyr = 6.015,3 kg P. Det bemærkes at Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænse ikke er blevet ajourført efter den seneste normændring for fosforudskillelse fra slagtekyllinger, hvorfor det formodes at grænseværdien ikke er ajour. Natur- og Miljøklagenævnet skriver i deres afgørelse fra 20/6 2012 (j.nr. NMK-135-00006), at det efter normopdateringen for 2011/2012 ikke er muligt at leve op til BAT standardvilkåret på 16,64 kg P/DE. I den pågældende afgørelse bliver der fastlagt den praksis, at BAT standardvilkåret vedrørende slagtekyllinger fremover i stedet skal forstås på baggrund af det bagvedliggende teknologiblad vedrørende fosforindhold i slagtekyllingefoder fra 17/5 2011, således BAT standardvilkåret skal fastsættes i forhold til fosforindholdet i foderet dvs. 5,8 gram fosfor pr. kg foder ved 35 dages kyllinger. Ifølge 2014-normtal er niveauet på 5,52 gram fosfor/kg foder ved 35 dages kyllinger. Krav til BAT og fosfor er dermed overholdt, da niveauet ligger under 5,8 g fosfor/kg foder. Ammoniakfordampning fra husdyrgødningslagre Der er ikke lagre på ejendommen. Der indregnes således ikke fordampning fra lagre. Nitrat Ikke relevant. Øvrige gener fra anlægget Miljøstyrelsen har valgt, at der ikke skal fastsættes generelle vejledende grænseværdier for hhv. lugt, støj, støv, lys og lignende. Bedriftens gener er beskrevet ovenfor i de relevante afsnit. Det vurderes, at der ikke vil komme gener fra bedriften som kan påvirke de omkringboende. Forbrug af vand og energi Miljøstyrelsen har valgt, at der ikke skal fastsættes generelle vejledende grænseværdier for forbrug af vand og energi. Ejendommens forbrug af vand og energi er præsenteret i tidligere afsnit. 26

4.3 Management Miljøstyrelsen har valgt, at der ikke skal fastsættes generelle vejledende normer for god management. Den danske fjerkræbranche har med Kvalitetssikring i Kyllingeproduktionen lagt nogle normer der må anses for strengere end de normer der kan udledes af IPPC direktivet. Den ansøgte drift vil leve op til KIK normerne og det vurderes derfor, at ansøger lever op kravet om BAT i forbindelse med management af ejendommen. Se desuden beskrivelse i afsnit Management og egenkontrol. 4.4 Udbringning af husdyrgødning Ikke relevant, da al husdyrgødning afsættes. 27