Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger
|
|
- Arthur Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en ammoniakemission på 317 kg NH 3 /år fra stald og 36 kg NH 3 /år fra lager. Lugtemissionen ligger på 525 OU E /s/1000 kg, hvilket er det estimat, som anvendes i programmet Husdyrgodkendelse.dk. Det vurderes at lugtemissionen fra rugeægsstalde er sammenlignelig med skrabeægstalde, hvor lugtemissionen er 158 OU E /s pr kg. Ingen undersøgelser. Energi og ressourceforbrug Den største ressource forbrug er el til ventilation. Arbejdsmiljø Smitterisiko Dyrevelfærd Der kan forekomme perioder med varme og støvede forhold. Der er dog ikke behov for konstant ophold i staldrum, der kan benyttes åndedræts- og høreværn. Der er tale om en produktion med meget høj biosecurity 1. Staldanlægget lukkes ved indsætning af nye dyr og åbnes først igen når dyrene er udsat. Systemet har med den rette management høj dyrevelfærd, da dyrene går på små slats og dybstrøelse. Der anvendes strøelsesmateriale på gulvet og hønerne og hanerne har mulighed for at udføre naturlig skrabeadfærd. I anlægget findes både høner og haner. Affald og spildevand Ingen betydning. Miljøfremmede stoffer Der anvendes sæbe og andre rengøringsmidler i forrum og ved indgang til staldanlæg. Efter hver vask desinficeres stald, forrum og fodersiloer. Virkning på lager og mark Fast gødning og dybstrøelsen lagres i markstak. Driftssikkerhed Staldanlægget sikres mod ventilationssvigt. Der er ingen risiko for udstrømmende gødning da der er tale om fast tør gødning og dybstrøelse. Etableringsomkostning 1920 m 2 netto er beregnet til: ,-. Dette system er referencestaldsystemet. Fordelingen med 33 % slats (fast Referencestaldsystem gødning) og 67 % fast gulv (dybstrøelse) er det staldsystem hele rugeægsproduktionen i Danmark benytter. Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. 1 Biosecurity dækker over sikkerheden for at der ikke kommer fremmed smitte ind i anlægget. Des flere barrierer som skal passeres før der er direkte adgang til dyrene, jo højere biosecurity. Biosecurity er at holde flokken isoleret fra smitte. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk
2 Definitioner/forklaringer: Stald: bygning med vægge og tag som yder nødvendig beskyttelse for dyrene Forrum: rum hvorigennem der opnås adgang til staldrum. Service rum: rum som indeholder de nødvendige tekniske installationer til bedriften Anlæg: stald og tilhørende inventar med evt. udearealer. Gulvareal: staldens indvendige mål. Indvendige areal hvor inventar mm for dyreholdet er placeret. Belægning: antal dyr pr. m 2 nytteareal. Skrabeareal: område med fast underlag forsynet med skrabemateriale Skrabemateriale: løst og smuldrende materiale som tilfredsstiller hønernes behov for at hakke, skrabe og støvbade Slats: perforeret underlag ovenpå gødningskummen, som hønerne opholder sig på. Gødningskumme: lagerområde for den faste gødning i produktionsperioden. Rede: afgrænset kasse med redemåtte, hvor æglægningen kan foregå. Redemåtte: materiale som ikke er trådnet, der er egnet til hønerne at lægge æg på, samtidig med at den er rengøringsvenlig. Faktaboks Anbefalinger til rugeæg Belægning i stald maksimal: 6-7 høner/m 2 Gødningstype: 67 % dybstrøelse og 33 % fast gødning Kort beskrivelse af driftssystemet for rugeægsproduktion Formålet med produktionen er at producere rugeæg til slagtekyllingeproduktion. Indretning af en rugeægsstald Rugeægshøner holdes i stalde med meget strenge krav til biosecurity, da æggene er grundlaget for slagtekyllingeproduktionen. Kravet til husenes omgivelser, indretning og adgangsforhold tager sigte på at begrænse/minimere risikoen for at smitte udefra tilføres dyrene. Stalden er indrettet med reder, slats og et skrabeareal (se figur 1). Der tilføres strøelse efter behov i produktionsperioden, ellers er der strenge krav til produktionen. Stalden bliver først åbnet for udmugning og rengøring når dyrene er væk, efter endt produktionsperiode. Under slattet opbygges et lag fast gødningen i æglægningsperioden. Her afsætter hønerne ca. 33 % af gødningen. Hønerne anvender skrabearealet som beskæftigelses areal, hvor dyrene får mulighed for at udføre deres naturlige trang til at skrabe og støvbade. Det er også her dyrene parrer sig. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Figur 1. Billedet illustrerer et eksempel på en rugeægsstald. I hver side af billedet kan reder og slats ses. Der er vand på slats og foder på gulv, separat fodersystem til hanerne. (Foto: Videncentret for Landbrug, Fjerkræ). I praksis består staldanlægget af 67 % skrabeareal og 33 % slatsareal. Denne fordeling er nødvendig for, at der er tilstrækkelig plads til at hanerne kan befrugte hønerne. Slats-andelen er indrettet efter en maksimal højde på 60 cm for at sikre, at hønsene er i stand til at komme op på slats igen. Hønsene skal op på slats for at få adgang til rederne, hvor æggene skal lægges. Æg lagt i skrabearealet er for en stor dels vedkommende tabt. I tabel 1 er arealet på en rugeægstalden angivet, og anvendes som reference til teknologibeskrivelserne beskrevet for miljøteknologier til rugeægstalde: Tabel 1. Arealet for rugeægsstalden er angivet. Bruttoareal, m 2 Nettoareal, m 2 Hønepladser, stk. Rugeægsstald Med en produktionsperiode på 42 uger, en rotation på 47 uger og en dødelighed på 10 %, giver 1000 hønepladser 849 årshøner. Dødeligheden på 10 % antages at ske jævnt fordelt i produktionsperioden. Derfor er høneprocenten angivet til 0,95. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 Produktionsperiode og den daglige drift En rugeægshønes starter sit liv som daggammel kylling. Kyllingen går i opdrætsstalden i 18 uger før den er udvokset, og klar til at kønsmodne. Et par uger før æglægningen starter flyttes hønniken over i ægproduktionsanlægget. En rugeægshøne producerer æg i 42 uger. Det er den tid den holdes i rugeægsstalden. Hønens produktionsperiode afsluttes i løbet af 47 uger. Hønen opnår en alder af 60 uger. Rugeægproduktionen kører efter produktionsprincippet alt ind alt ud. Efter hvert hold rengøres stald og omgivelser grundigt med vand. Inventar, stald, foderopbevaring og omgivelser desinficeres. I tomgangsperioden er der ingen dyr på ejendommen. Vilkårene for ægproduktion er fastlagt i lovgivning for slagtekyllinger (Bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion). Forrum og silo til den enkelte stald rengøres ved holdskifte. Fælles ægpakkerum, kølerum mm rengøres daglig. Rengøringen og vedligeholdelses arbejdet afsluttes med en desinfektion, hvorefter stalden står tom i en periode. Før indsætning af nye hønniker gennemskylles vandsystem, foder- og ventilationsanlæg afprøves. Det daglige arbejde består af tilsyn med dyr og anlæg. Det skal sikres, at der tilføres den ønskede mængde foder og vand, klimaet skal være optimalt for dyrene. Døde dyr fjernes dagligt fra stalden. Opbevaringsbeholdere til døde dyr tømmes af et autoriseret firma. Ægopbevaringen sker i et specielt rum, hvor temperaturen kontrolleres. En gang dagligt indsamles æggene. Tidspunktet for indsamling af æggene afpasses så flest mulige æg indsamles og sættes på køl samme dag de er lagt. Der fodres med færdigfoder eller med koncentrat som iblandet korn på ejendommen. Der anvendes forskellige blandinger til hhv. høner og haner. Der er mulighed for at tilføre strøelsesmateriale til skrabearealet løbende i produktionsperioden. Dybstrøelsen fjernes fra hønsehuset ved endt produktionsrunde. Fast møg under slattet fjernes også efter produktionsperioden. Gødningshåndtering Gødningshåndteringen i stalden omfatter fjernelse af hele gødningsmængden fra slats og skrabeareal efter hvert hold. Lagring foregår i markstak eller som direkte udkørsel på marken. Der anvendes bredspredning af gødningen, enten i voksende afgrøde eller i forbindelse med såning. Ammoniak Beregningen for ammoniakfordampningen i rugeægsstalde tager udgangspunkt i normtallene for 2005/2006 og er beregnet for 1000 antal årsdyr i programmet Husdyrgodkendelse.dk. Tabel 2. Udledning af ammoniak fra rugeægsstalde. Brutto areal, m 2 Netto areal, m 2 Stk. årshøner Staldtab/1000 årshøner, kg NH 3 Årshøner/DE NH 3 -fordampning fra stald, kg/år Lugt Lugt opgøres som maksimum total masse dyr/stald. Lugtemissionen ligger på 525 OU E /s pr kg, hvilket er det estimat, som anvendes i programmet Husdyrgodkendelse.dk. Målinger af lugtemission på skrabeægsbesætning i Danmark, foretaget i 2008/2009 af Provstgård & Gómez (2009) viser en lugtemission på 158 OUe/s pr kg, målt på et aktuelt staldanlæg. Stalden var i normal drift og med normal belægning samt produktion. Der er kun Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 mindre forskelle mellem rugeægstalde og staldanlæg med skrabeægsproduktion i Danmark. Det vurderes, at rugeægsproduktionen i Danmark til en vis grad kan sammenlignes med skrabeægsproduktion der har en lugt emission på 158 OUe/s pr kg. Det vurderes derfor for, at lugtemissionen fra skrabeægsproduktion giver et godt estimat for lugtemissionen i rugeægsstalde, hvilket bør anvendes i fremtiden. Dyrevelfærd Der anvendes strøelse og dyrene passes og opstaldes efter kravene i Bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Belægningen kan være lidt lavere, fordi det er vigtigt, at der er plads til at dyrene kan parre sig. Energi og ressourceforbrug Der er i normtal for 2005/2006 angivet følgende foder- og vandforbrug: Foderforbrug ifølge normtal 2005/2006, 53,9 kg/årshøne. Vandforbrug ifølge normtal 2005/2006, 97,0 L/årshøne. Strøelsesforbrug 0,25 kg/høne. Udbredelse af teknikken Denne staldtype er den eneste som anvendes til rugeægsproduktion i Danmark. I udlandet anvendes dette system også. Staldsystemets udformning er i nogen grad dikteret af de krav, som myndigheder stiller omkring biosecurity til produktionen. Helhedsvurdering af teknikken Staldene tilbyder gode forhold for dyrene. Staldanlægget kan opvarmes ved indsætning for at forbedre staldklimaet. I løbet af vækstperioden ændres klima og temperatur i forhold til dyrenes velbefindende. Det er et overskueligt system hvor tilsyn med dyrene sker i tæt kontakt. Dyrenes krav til fodring og vandoptag optimeres hele tiden og med adgang til strøelse på gulvet er der også beskæftigelse til dyrene. Systemet vurderes at opfylde dyrenes behov. Etableringsomkostninger Etableringsomkostningerne for rugeægsstalden er beregnet til følgende: m 2 med en pris på kr. Litteratur Bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010: Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Provstgård, N. & A. Gómez (2009): Ammoniak og lugt fra skrabeægsstalde. Tilgængelig online: g_skrabeaegsstalde.pdf Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Ægproduktion, beriget bur Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 burægshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereUNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag
Læs mereHjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup.
KHL/LEA/2016-11-09 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. Der ansøges om tillæg ift. gældende miljøgodkendelse fra den 23. august 2010, samt tillæg fra den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereForoffentlighed Miljøgodkendelse
Foroffentlighed Miljøgodkendelse Rugeægproduktionen Harpsøvej 65, 9830 Tårs Udvidelse fra 203 DE til 393 DE Husdyrgodkendelsesloven 12 Journalnummer: 09.17.18-P19-10-17 Teknik Miljø Springvandspladsen
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereAnlæggets beliggenhed
Ansøgning om tillæg til eks. 11 godkendelse. Ansøger: AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej 15 7330 Brande Anlægget: Adresse: Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ejendomsnummer: 7560000864 Matrikelnummer:
Læs mere8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereAfbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereDen produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis
university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Læs mereDu kan læse en kort beskrivelse af, hvad det betyder for dig i resumeet, som er vedlagt dette brev.
x x x Partshøring i forbindelse med ændring og udvidelse af konsumægsproduktionen på Bygaden 42 Robert Beck som ejer et landbrug i dit nærområde, Bygaden 42, 6440 Augustenborg, ønsker at ændre og udvide
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner 1)
BEK nr 32 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereMiljøkonsekvensrapport
Silkeborg august 2018 Miljøkonsekvensrapport Skrabeægproduktion på Båstrupvej 63a 7822 Hedensted efter 16a i Husdyrbrugloven BEDRIFTENS NAVN: FALKENBERG ÆG APS Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Tlf. 8682
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereVejledning: Fjerkræ- og fuglehold i Haderslev Kommune
Vejledning: Fjerkræ- og fuglehold i Haderslev Kommune Alle fotos i vejledningen er fra områder i Haderslev Kommune og med accept fra ejerne. Haderslev Kommune Teknik og Miljø 6100 Haderslev 74 34 21 45
Læs mereDirekte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning
Læs mereBilag 1: Lokalisering af husdyrbruget
Skødebjergvej8 Co pyrightbilun dko m m un e SDFE GST COWI Ko rtdataer kun vejleden de. Tekn iko gmiljø 0 255 510 Meter Em n e: ± Skødebjergvej8,6623V o rbasse - MÅ LFORHOLD: TEGNING NR.: 1:15.000. DATO:
Læs mereTillæg 1 2. januar 2018 Møllebækgård Timannsvej 6, 4171 Glumsø
1 - Tillæg 1 - Timannsvej 6 Tillæg 1 2. januar 2018 Møllebækgård Timannsvej 6, 4171 Glumsø CVR-nr. 27876013 Center for Plan og Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 1 Side 1 af 8 Oplysninger
Læs mereAnsøgning om MILJØGODKENDELSE af Skrabeægproduktion på Båstrupvej 63a 7822 Hedensted efter 16a i Husdyrbrugloven
Ansøgning om MILJØGODKENDELSE af Skrabeægproduktion på Båstrupvej 63a 7822 Hedensted efter 16a i Husdyrbrugloven INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Bilag 1 A... 2 B. Oplysninger om husdyrbruget
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereByggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Læs mereBilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække
BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNatur og Miljø 2017 Ny husdyrregulering
Natur og Miljø 2017 Ny husdyrregulering Kolding den 8. juni 2017 Henriette Fries, Morten Riis og Anette Dodensig Pedersen Menuen for dagen Husdyrgodkendelse med fokus på Nørupgård Tilsyn Revurdering 2
Læs mereHelge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg
Helge Kromann Bygningskonsulent, kvægstalde Disposition: Indledning Staldanlæg Starterstalde Slutstalde Nye trends inden for staldsystemer Anvendelse af eksisterende bygninger Priseksempler Afslutning
Læs mereTabel 8.3. KVÆG (ændret den )
Tabel 8.3. KVÆG (ændret den368) Malkekøer (tung race) kg/dyr/dag M 3 /år/dyr 1,2 Bindestald m. grebning Ajle,1 1 Bindestald m. riste Gylle 1,2,1 1 6 Sengestald m. fast gulv Gylle,4,1 3 1 2 Sengestald m.
Læs mereOm fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010
73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereVejledning om hvordan du klager og om gebyrordningen kan du finde på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside,
Jens Kristian Steffensen Forsomhovej 8 6870 Ølgod Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse på anmeldelse af skift mellem
Læs mereNy husdyrlov. Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø
Ny husdyrlov Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø Ny lov om husdyrgodkendelse Loven træder i kraft 1. august 2017 Kun anlægget skal godkendes arealer udgår Begrebet DE forsvinder Godkendelse gives til
Læs mere8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001)
8. Tab fra stalde 8.1. Arbejdsgruppe Følgende personer har været involveret i opdateringen af kapitlet om tab fra stald: Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Per Tybirk, Videncenter
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereMiljøgodkendelse af rugeægsproduktion på Teglgårdsvej 12
Miljøgodkendelse af rugeægsproduktion på Teglgårdsvej 12 Virksomhedens art Beliggenhed Konsulent Virksomhedens ejer Tilsynsmyndighed Sagsbehandler : Husdyrproduktion for mere end 40.000 stipladser : Teglgårdsvej
Læs mereNY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle
NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -
Læs mereTilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens
Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom
Læs mereKvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2018
Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2018 8. Tab fra stalde 8.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet (tovholder) Michael Jørgen Hansen, Institut for
Læs mereRAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug
RAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug 1999-2001 Økologisk hønsehold - Bekæmpelse af salmonella med henblik på forebyggelse af fremti - dige infektioner RAPPORT græsrodsforskning inden
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej
Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Sendt til mail: Ove Johansen, jojoh@assens.dk Odense, den 8. februar 2017 Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej 18,
Læs mereMartin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.
Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte
Læs mereTeknik og Miljø Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej 19, 6862 Tistrup 20.
Niels Thing Snorupvej 14 6862 Tistrup Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej
Læs mere8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001)
8. Tab fra stalde 8.1. Arbejdsgruppe Følgende personer har været involveret i opdateringen af kapitlet om tab fra stald: Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Per Tybirk, Videncenter
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Voldtoftevej 71, 5620 Glamsbjerg
Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Sendt til mail: Ove Johansen, jojoh@assens.dk Odense, den 8. februar 2017 Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Voldtoftevej 71, 5620
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereAnmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs merehusdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 11 Godkendelse Ansøgningsnummer 58647 Version 1 Dato 12-11-2013 00:00:00 Navn Henrik Terkelsen Adresse Bøllemosevej 21 Telefon 62262910 Mobil 20896407 E-Mail terkelsen.dairy@gmail.com
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3
Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej
Læs mereKHL Miljø - Kolding Herreds Landbrugsforening
KHL Miljø - Kolding Herreds Landbrugsforening Oplysningsskema til miljøansøgning for ejendommen: Søkærvej 33, 8722 Hedensted Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resume... 3 Kort beskrivelse og baggrund for
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereAfgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stald på Gl Landevej 11, 6800 Varde
Rasmus Haltrup Gl Landevej 11 Mejls 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stald på Gl Landevej 11, 6800 Varde Dyreholdet på
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs merefødevarer vækst balance Den danske ægproduktion
fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.
Læs mereGodkendelser og tilladelser efter den nye husdyrbruglov Kl min Kl min
Godkendelser og tilladelser efter den nye husdyrbruglov Kl. 13.45 14.30 45 min Kl. 14.45 16.00 75 min Envina Middelfart den 25 oktober 2018 Anita Carøe Henningsen og Henriette Fries Gennemgang af husdyrgodkendelse.dk
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mere