En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse Den 19. april 2012 Resumé Regeringen ønsker en læreruddannelse, der bliver i stand til at tiltrække dygtige studerende og - i hele landet - udklække dygtigere og mere arbejdsmarkedsparate lærere med styrkede pædagogiske evner, der er mere specialiserede og dybere funderet i de fag og den viden, de skal ud og give videre til vores børn - særligt i de vigtige fag som dansk og matematik. Regeringen vil dermed give lærerprofessionen og folkeskolen det løft, der skal være med til at fremtidssikre det danske samfund. Den ny læreruddannelse skal understøtte regeringens kommende folkeskolereform ved, at lærerne får et højere fagligt niveau, har bedre pædagogiske og professionsrettede kompetencer, har et bedre vidensgrundlag og er bedre forberedt på undervisningssituationen. Der sættes fokus på undervisningskompetence i dansk og matematik samt på folkeskolens udfordringer i forhold til blandt andet inklusion og anvendelse af it. Målet er at bringe læreruddannelsen tættere på folkeskolens praksis. Regeringen vil tiltrække dygtige studerende ved at skabe sammenhæng og harmonisering med resten af uddannelsessystemet og muligheder for fordybelse efter interesser og regionalt tilpassede behov. I den anden ende vil vi få bedre lærere ud ved blandt andet at styrke det pædagogiske fag markant og sikre at normen bliver, at lærerne kommer ud med stærkere kompetencer i tre undervisningsfag - herunder som norm enten dansk eller matematik - der harmonerer en-til-en med fagene i folkeskolen, ligesom vi styrker kvaliteten af praktikperioden. Regeringen lægger grunden for en mere international uddannelse til gavn for eksempelvis sprogfagene. Den nye modulopbygning af uddannelsen vil skabe mulighed for et øget internationalt udsyn i uddannelsen, eksempelvis via udlandsophold. Regeringen lægger også vægt på, at læreruddannelsen skal bidrage til den regionale uddannelsesdækning i hele Danmark. Professionshøjskolerne får mulighed for at tilrettelægge særlige uddannelsesprofiler eller fagpakker med henblik på at øge rekrutteringen. Uddannelsesprofilerne vil kunne tiltrække studerende til trængte fag, eksempelvis matematik, naturfag og fremmedsprog. Desuden vil der blive nye muligheder for samarbejde mellem professionsskoler og universiteter om fag, hvor de faglige miljøer er pressede af en lille tilgang af studerende.
Side 2 af 10 Endelig ønsker regeringen at styrke relevant og målrettet efteruddannelse til folkeskolens lærere. Modulopbygningen vil gøre det nemmere for professionshøjskolerne at sikre samspil mellem grunduddannelse og efteruddannelse og udbyde kurser målrettet de færdiguddannede lærere. Dette vil blandt andet adressere behov for efteruddannelse inden for specialpædagogik og dansk som andetsprog. Følgegruppens evaluering af den nuværende læreruddannelse har vist, at der er behov for ændringer for at nå regeringsgrundlagets mål om, at folkeskolens lærere underviser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag. Desuden er den nuværende uddannelse præget af for meget detailstyring, for mange barrierer i forhold til det øvrige uddannelsessystem og der er behov for at styrke sammenhængen til folkeskolen praksis. I den ny læreruddannelse vil der blive fastsat centrale kompetencemål for undervisningskompetence i folkeskolens enkelte fag. Normen for uddannelsen bliver undervisningskompetence i tre af folkeskolens fag herunder undervisningskompetence i enten dansk eller matematik. For dansk og matematik fastsættes to kompetencemål: ét for indskolingen og ét for udskolingen. Kompetencemålene bliver ambitiøse og sikrer, at den færdiguddannede lærer har kompetencer og viden på højt niveau om, hvad der virker i folkeskolen. Kompetencemålene fastsættes af uddannelsesministeren i samarbejde med undervisningsministeren - og i tæt dialog med folkeskolens aktører. Kompetencemålene sikrer desuden, at læreruddannelsen løbende kan tilpasse sig folkeskolens behov uden at der først skal gennemføres lovændringer. Der vil til enhver tid være en-til-en sammenhæng mellem folkeskolens undervisningsfag og de fag, som de lærerstuderende kan opnå undervisningskompetence i. Professionshøjskolerne får nye frihedsgrader, og til gengæld for den deregulering, der gør professionshøjskolerne mere attraktive, fleksible og bedre i stand til at tilrettelægge interessante og arbejdsmarkedsrelevante uddannelser, kræver vi, at professionshøjskolerne kollektivt garanterer et udbud af alle fag, der gavner hele landet. Uddannelsen vil fremover i højere grad blive reguleret som andre videregående uddannelser, hvor det er universiteterne og professionshøjskolerne, som definerer det konkrete indhold i undervisningen. Regeringen har den opfattelse, at uddannelsesinstitutionerne er bedre til at tilrettelægge den konkrete undervisning end politikerne. Derfor går vi fra en detaljeret, politisk regulering baseret på Hvad har du været igennem? til styring baseret på Hvad kan du?. Samlet set skaber regeringen en fremtidssikret læreruddannelse, som afspejler folkeskolens behov, og som løbende kan videreudvikles i takt med nye udfordringer.
Side 3 af 10 En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse Indledning Følgegruppens rapport viser, at den nuværende læreruddannelse ikke har været i stand til at imødekomme folkeskolens udfordringer i relation til et højere fagligt niveau og en bedre linjefagsdækning. Den nuværende, stærke regulering af linjefagene betyder, at de studerende reelt bliver tvunget til uhensigtsmæssige linjefagsvalg. Resultatet er, det politiske mål fra 2006 om, at hovedparten af de studerende får tre linjefag, ikke kan realiseres. Der er på den baggrund blevet indført standardforsøg, som alle professionshøjskoler kan deltage i. Erfaringerne fra forsøgene viser, at hvis de strukturelle bindinger løsnes, så vil langt flere studerende vælge tre frem for to linjefag. Med den nuværende læreruddannelse inklusiv forsøg forventes omkring halvdelen af de studerende at få linjefagskompetence i tre fag, der også er undervisningsfag i folkeskolen. Der er derfor behov for en grundlæggende ændring af indholdet og reguleringen af uddannelsen, hvis målet om tre linjefag til hovedparten af de studerende skal nås. Der er desuden det problem ved den nuværende uddannelse, at relativt få studerende vælger matematik på trods af, at faget i dag indgår som ét af de obligatoriske fag. Regeringens overordnede mål med at ændre læreruddannelsen er dels at styrke fagligheden for alle elever i folkeskolen generelt, dels at styrke specielt dansk og matematik. En ny læreruddannelse skal derfor i højere grad kunne tiltrække studerende med htx-baggrund. Desuden skal det være muligt at lave eksempelvis naturfaglige toninger af uddannelsen, som gør det attraktivt for de studerende at vælge matematik. Erfaringerne fra forsøg med læreruddannelsen viser, at de studerende vælger fag i forhold til de forventede jobmuligheder i folkeskolen. Modellen gør det derfor muligt for professionshøjskolerne at tilrettelægger toninger rettet mod eksempelvis indskoling eller udskoling. Endelig søger modellen at styrke lærerfagligheden og de professionsrettede kompetencer - som anbefalet af Følgegruppen. Samlet set er målene med en ny læreruddannelse: Højere fagligt niveau i læreruddannelsen Flere lærere med undervisningskompetence i folkeskolens fag Bedre pædagogiske og professionsrettede kompetencer Mere kvalificeret praktik Styrket rekruttering af studerende Øget gennemførsel Lærere med et øget internationalt udsyn
Side 4 af 10 Overordnet set skal disse hensyn sikres ved en øget deregulering af læreruddannelsen, herunder en større institutionel ansvarliggørelse i forhold til fagudbud og tilrettelæggelse, der modsvares af centralt fastsatte mål for de studerendes undervisningskompetence i de enkelte undervisningsfag og øgede krav til professionshøjskolernes sikring af fagdækningen i forhold til folkeskolen. Grundstruktur Det lægges op til to ændringer af læreruddannelsens grundstruktur (se tabel 1a og 1b). Hvor den nuværende læreruddannelse består af fem fagdele, vil den nye bestå af fire: fag, pædagogik og lærerfaglighed, praktik og bachelorprojektet. Det betyder, at kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) udgår i forhold til den nuværende læreruddannelse. For det andet vil den nye læreruddannelses forskellige fag og fagdele kunne variere i størrelse. I den nuværende læreruddannelse ligger fagdelenes og de enkelte fags omfang fast. Nuværende uddannelse Skitse til ny uddannelse Element ECTS Element ECTS Pædagogiske 33 Pædagogik og 50-80 fællesfag lærerfaglighed Linjefag 144 Undervisningsfag 1 120-150 Praktik 36 Praktik 30 Bachelorprojekt 10 Bachelorprojekt 10-20 KLM 17 I alt 240 I alt 240 Tabel 1a: Nuværende struktur Tabel 1b: Ny struktur Kompetencemål og undervisningskompetence I fagene opnår den lærerstuderende fagdisciplinær viden og fagdidaktisk kompetencer til at kunne undervise i folkeskolens undervisningsfag. Når den studerende har opnået denne viden og disse kompetencer, som dokumenteret ved eksamen, får den studerende undervisningskompetence i det konkrete fag. Det er intentionen, at den uddannede lærer i videst muligt omfang underviser i de fag, som vedkommende har opnået undervisningskompetence i. Tilsvarende er det målet, at eleverne i videst muligt omfang undervises af lærere, der har undervisningskompetence i det pågældende fag. Med forslag til ny læreruddannelse ændres den måde, hvorved de studerende opnår undervisningskompetence i de enkelte fag. I forslag til ny læreruddannelse er undervisningskompetencen for hvert fag i folkeskolen knyttet op på et kompetencemål for faget i læreruddannelsen. Dette kompetencemål vil fremgå af uddannelsesbekendtgørelsen, og det udtrykker forventningen og kravet til den studerendes viden og færdigheder for at kunne varetage undervisningen i det konkrete fag i folkeskolen. Med andre ord betyder kompetencemål et skift i fokus fra hvad har du været igennem? til hvad kan 1 Begrebet Undervisningsfag dækker over den fagramme, som er afsat til mono- og tværfaglige moduler i læreruddannelse, som leder til undervisningskompetence i folkeskolens undervisningsfag.
Side 5 af 10 du?. Ambitiøse kompetencemål for fagene skal sikre, at det faglige niveau for læreruddannelsen hæves. For at opnå undervisningskompetence skal den studerende gennemføre en række monofaglige og evt. tværfaglige moduler indenfor en overordnet ECTS-ramme. Fagmodulerne udvikles af uddannelsesinstitutionerne selv og skal fremgå af institutionernes studieordninger. Fagmodulerne giver de studerende den viden og de færdigheder, som er forudsætningen for, at de kan bestå eksamen (med afsæt i kompetencemålene) og dermed opnå undervisningskompetence. Et modul forventes at have en størrelse mellem 10 og 20 ECTS point. Udgangspunktet er tre undervisningsfag Modellen indebærer, at den lærerstuderende som udgangspunkt skal opnå undervisningskompetence i tre undervisningsfag. Studerende, der ønsker at opnå en specialiseret faglighed, der typisk retter sig mod udskolingen kan vælge undervisningskompetence i to fag. 2 Dette sikrer en yderligere faglig tyngde i udskolingsdelen af f.eks. faget matematik. Meget taler dog for, at de studerende med den nye model for læreruddannelsen som hovedregel vil opnå undervisningskompetence i tre undervisningsfag, og at det vil være normen, at ét af dem vil være dansk eller matematik Det skyldes, at: 1. Årsagen til at mange studerende har valgt to linjefag frem for tre i den nuværende læreruddannelse skyldes i hovedsagen uhensigtsmæssigheder i uddannelsens struktur. 2. De studerende er klar over, at deres jobsituation forbedres med en bred vifte af undervisningskompetencer. Dette er i overensstemmelse med Rambølls vurdering af, at de studerende først og fremmest vælger linjefag ud fra egne faglige interesser, men derudover også ud fra en vurdering af, hvilke fagkombinationer der er hensigtsmæssige i forhold til deres ansættelse i folkeskolen. 3 3. Modulopbygningen giver mulighed for at udnytte faglige overlap og sammenhænge mellem undervisningsfagene ved at ét fagmodul kan være kompetencegivende i forhold til flere relaterede undervisningsfag. 4. Specialpædagogik og dansk som andetsprog skal fremover være en obligatorisk del af et nyt og større pædagogisk fagområde. Dette vil bidrage til, at flere studerende får undervisningskompetence i flere af folkeskolens fag (i dag vælges disse to fag som linjefag af mange studerende). Det bemærkes, at det vil være muligt at opnå undervisningskompetence i fire undervisningsfag. Kompetencemål skal afspejle folkeskolens undervisningsfag Den tætte kobling mellem kompetencemål og undervisningskompetence i folkeskolen betyder, at der opstår en smidig én-til-én sammenhæng mellem folkeskolens undervisningsfag og læreruddannelsens kompetencemål. 2 Eksempelvis lærere med undervisningskompetence i udskolingsfag (fysik, tysk, fransk) eller i fag med egne kompetencemål for udskolingsdelen (dansk, matematik, evt. engelsk og idræt). 3 Rambøll: Evaluering af forsøg med læreruddannelsen 2011.
Side 6 af 10 Nye fag, som måtte blive implementeret eksempelvis i forbindelse med en folkeskolereform, vil som følge heraf indgå i læreruddannelsen med et selvstændigt kompetencemål. Uddannelsesinstitutionerne vil herefter udvikle fagmoduler der sikrer, at de studerende kan opnå undervisningskompetence. Tilsvarende, hvis der sker en reform af folkeskolen, som stiller nye krav til lærernes kompetencer, vil dette kunne indarbejdes i kompetencemålene, og institutionernes fagmoduler vil blive tilpasset for at imødekomme de nye krav. Sikring af det faglige niveau - adgangskrav til udvalgte fag For at sikre et vist fagligt niveau på læreruddannelsen lægges der op til, at adgangen til monofaglige moduler og eksamen i visse udvalgte fag (bl.a. matematik og dansk) gøres betinget af, at den studerende har bestået et vist fagniveau svarende til det nuværende (med karakteren 7 på B-niveau og 02 på A-niveau som i dag) fra relevante fag fra adgangsgivende eksamen eller gymnasial supplering (GSK-kurser), fx B-niveau i matematik og A-niveau i dansk. Disse adgangskrav reguleres i bekendtgørelsen. Den faglige styrkelse af læreruddannelsen skal herudover ses i en bredere sammenhæng med professionshøjskolernes styrkede vidensniveau. Kompetencemål og pædagogik Der fastsættes ét fælles kompetencemål for fagdelen Pædagogik og lærerfaglighed, som bygges op omkring følgende temaer: Elevkendskab Undervisningskendskab- og kompetence, herunder undervisningsdifferentiering Skolen i samfundet Specialpædagogik og dansk som andetsprog IT som pædagogisk redskab For at opnå den nødvendige viden og færdigheder i forhold til dette kompetencemål skal institutionerne udvikle og udbyde relevante fagmoduler. Formuleringen af disse moduler fastsættes i studieordningen. Kompetencemål og praktik Praktikken er rygraden i den nuværende læreruddannelses progression, hvilket af følgegruppen blev betragtet som en styrke i den nuværende læreruddannelse. Praktikkens centrale rolle for uddannelsens progression kan fastholdes ved, at der fastsættes krav i bekendtgørelsen om tre praktikperioder fordelt jævnt over uddannelsen. Hver af disse perioder får en separat kompetencemålsbeskrivelse, som bliver gradvist mere krævende i takt med forventningen til den studerendes progression (e.g. niveau A, B, C). Hver praktikperiode afsluttes med en karakterbedømmelse. Øgede krav til eksamenssituationen En faglighed bygget op omkring moduler og styret af kompetencemål stiller krav dels til ambitionen i kompetencemålene, dels til bedømmelsen af de studerende i
Side 7 af 10 forhold til indfrielse af disse kompetencemål ved eksamen. I den nuværende læreruddannelses fagbeskrivelser oplistes det, hvilke fagområder den studerende skal igennem. Fremover vil den studerende blive målt på, hvad han/hun kan i forhold til undervisningsopgaverne i folkeskolen. Kompetencemålene vil således afspejle den viden og de kompetencer, der er nødvendige for at kunne undervise i folkeskolen i de forskellige fag. Med henblik på at sikre en grundig eksaminering af det faglige niveau, er der mulighed for: 1. At udvide eksamensformen, f.eks. ved: a. En forøgelse af eksaminationstiden b. Indførelse af skriftlig opgave som indgår bedømmelsen foruden en mundtlig eksamination. c. Afprøvning af undervisningssituationen. 2. At skærpe bedømmelseskravet til en given karakter f.eks. karakteren 2 (bestået) i henhold til målbeskrivelsen for faget. Der lægges op til, at rammerne for eksamen fastlægges i bekendtgørelsen. Desuden lægges der op til, at de centralt fastsatte prøver videreføres. I tillæg til eksamen ved (a) opnåelse af undervisningskompetence, (b) afslutningen på fagområdet pædagogik og lærerfaglighed, og (c) afslutningen på hver praktikforløb, vil de enkelte fagmoduler også blive bedømt. Den overordnede fordeling af ECTS-point i den enkelte studerendes uddannelsesforløb vil fremgå af eksamensbeviset, herunder omfanget af ECTSpoint i undervisningsfagene. Øgede frihedsgrader til professionshøjskolerne Med den nye læreruddannelse får professionshøjskolerne friheder svarende til universitetsuddannelserne, som matcher de stærke udviklingsmiljøer, der efterhånden er bygget op omkring professionsbacheloruddannelserne. Professionshøjskolerne får ansvaret for udviklingen af fagmoduler indenfor rammerne af tre undervisningsfag samt det pædagogiske område, og de får mulighed for at tilrettelægge særlige faglige profiler, som institutionerne kan udbyde og markedsføre sig på indenfor rammen af læreruddannelsen. Det forventes, at professionshøjskolerne vil tilrettelægge fagpakker eller forløb, som leder frem til relevante kombinationer af undervisningskompetencer, eksempelvis rettet mod indskoling, mellemtrin eller udskoling. Profilerne kan også være rettet mod bestemte fagområder, eksempelvis naturfag eller fremmedsprog. Når professionshøjskolerne tilrettelægger fagpakkerne, vil det være et krav, at institutionernes uddannelsesudvalg (med relevante interessenter) bliver hørt. Forløbene vil derfor i vidt omfang indtænke de af folkeskolens fag, som i særlig grad vil blive efterspurgt regionalt og nationalt, eksempelvis matematik. Øgede krav til professionshøjskolerne
Side 8 af 10 Med henblik på at sikre, at de øgede frihedsgrader modsvares af en tilstrækkelig styringsmæssig ramme for læreruddannelsen foreslås følgende nye styringsmæssige tiltag implementeret. Skærpelse af professionshøjskolernes regionale dækningsforpligtigelse af læreruddannelse. Professionshøjskolerne er i dag forpligtigede til at dække behovet for udbud af uddannelser inden for deres regionale område. Med den foreliggende model for ny læreruddannelse foreslås dette skærpet: o At den enkelte professionshøjskole inden for institutionens regionale dækningsområde har en forsyningspligt til at uddanne lærere i henhold til folkeskolens behov, herunder en tilstrækkelig forsyning af uddannede lærere i dansk og matematik. o At professionshøjskolerne har pligt til i fælleskab at tilvejebringe en koordinerede indsats, som sikrer den samlede fagdækning på landsplan, der opfylder folkeskolens behov. Professionshøjskolernes regionale og nationale forsyningspligt vil være omfattet af uddannelsesministerens lovbestemte tilsyn med sit fagområde. For at sikre, at professionshøjskolerne lever op til denne pligt, vil ministeren få skærpet bemyndigelse til at pålægge professionshøjskolerne at udvikle og implementere initiativer, der sikrer den nødvendige forsyning af lærere med relevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov. Udviklingsmål for fagdækning. I den kommende bekendtgørelse får ministeren mulighed for at fastsætte årlige udviklingsmål for professionshøjskolernes fagdækning i forhold til folkeskolens behov for lærere med undervisningskompetence i de forskellige fag. Dette kunne være mål vedrørende udbud og oprettelse af fagmoduler, der fører mod undervisningskompetence i dansk eller matematik, udbud af specialpædagogiske fagmoduler eller udbud, der retter sig mod nye fag i folkeskolen. Udviklingskontrakter målsætter regional dækningsforpligtigelse. I udviklingskontrakterne mellem uddannelsesministeren og den enkelte professionshøjskoles bestyrelse vil der kunne aftales mål for opfyldelse af institutionernes regionale og fælles nationale dækningsforpligtigelse, herunder kvalitet og relevans af udbuddet af læreruddannelsen. Løbende tilsyn med læreruddannelsens match med folkeskolens behov. Med henblik på at sikre et dokumenteret grundlag for vurdering af læreruddannelsens regionale og nationale forsyning af uddannede lærere i henhold til folkeskolens behov og i forhold til de centralt fastsatte udviklingsmål foreslås iværksat en løbende ministeriel monitorering af institutionernes udbud af fagmoduler samt de studerendes valg af moduler og undervisningsfag. Monitoreringen vil udgøre afsæt for en systematisk dialog mellem professionshøjskolerne og ministeriet herom. Præcisering af professionshøjskolernes vejledningsopgave i forhold til de studerendes gennemførelse. En grundlæggende præmis i den foreslåede model er, at den
Side 9 af 10 enkelte studerende med kyndig vejledning fra uddannelsesstedet vurderer den mest fordelagtige vej gennem en moduliseret læreruddannelse ud fra hensyn til beskæftigelsesmuligheder og den ønskede lærerfaglige profil i skolens praksis. o Med henblik på at tydeliggøre institutionernes vejledningsopgave overfor de studerende foreslås det indført i ny bekendtgørelse, at institutionerne med den foreslåede mere fleksible tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet pålægges ansvar for at vejlede den enkelte studerendes valg af undervisningsfag, fagmoduler mv. under hensyntagen til den studerendes ønskede lærerfaglige profil og aftagernes efterspørgsel på uddannede lærere. Dækningsgrad for dansk og matematik samt sprogfagene I dag vil kun 47 procent af de studerende opnå undervisningskompetence i tre linjefag (hvis man fraregner linjefaget specialpædagogik og dansk som andetsprog, som ikke er fag i folkeskolen) Dette vil på sigt medføre at folkeskolens undervisningsfag i stigende grad vil skulle dækkes af lærere, der ikke har undervisningskompetence i det pågældende fag. Annulleringen af de nuværende bindinger på linjefag samt ophøret af specialpædagogik og dansk som andetsprog som linjefag vil strukturelt give mere plads til undervisningsfagene og dermed sikre en bedre fagdækning i folkeskolen. For fagene dansk og matematik er det vurderingen, at disse fag stadig vil være blandt de mest søgte, da undervisningskompetencer heri er blandt de mest efterspurgte blandt aftagerne grundet fagenes store volumen i folkeskolen. I forhold til matematik vil der blive mulighed for at tiltrække studerende ved oprettelse af særlige fagpakker og profiler, hvor matematik indgår, og som sikrer faget en særlig position eksempelvis i sammenhæng med naturfag. Endelig vil der for at sikre udbuddet blive iværksat en række styringsmæssige tiltag jævnfør afsnittet ovenfor. Med henblik på en styrkelse af tysk og fransk rummer modellen mulighed for at implementere flere af anbefalingerne vedrørende sprogfagene i læreruddannelsen fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog, som afsluttede sin evaluering i 2011. Anbefalingerne går blandt andet på, at der bør skabes mulighed for trefaglige sproglærere (engelsk, tysk, fransk), samt at der skabes en bedre arbejdsdeling på tværs af professionshøjskolerne for fremadrettet at sikre udbuddet og oprettelsen af fagmoduler, der leder til undervisningskompetence i sprogfagene. Efteruddannelse Modellens modulisering sikrer en billigere og mere smidig efteruddannelsesindsats. I fremtiden vil modulopbygningen gøre det muligt at opnå undervisningskompetence i et nyt fag ved at supplere med enkelte fagmoduler på færre ECTS end et helt linjefag, som det kræves i dag. Specialpædagogik og dansk som andetsprog
Side 10 af 10 I modellen vil specialpædagogik og dansk som andetsprog udgå som selvstændige linjefag. Til gengæld vil alle studerende opnå kompetencer i specialpædagogik og dansk som andetsprog ved, at centrale elementer fra fagene vil indgå i kompetencemålene i den pædagogiske og lærerfaglige del, men også i undervisningsfagdelen. Dermed vil det være muligt for institutionerne at udbyde fagmoduler med et særligt specialpædagogisk fokus eksempelvis i en udvidet pædagogisk og lærerfaglig del på 80 ECTS, herunder 30 ECTS til specialpædagogik. På samme måde kunne institutionerne have en særlig ECTS-vægtning af dansk som andetsprog. Med henblik på fortsat at sikre specialistkompetencerne hos nyuddannede lærere i specialpædagogik vil der på bekendtgørelsesniveau blive fastsat krav om udbud af et særligt specialpædagogisk modulforløb i hver region. Aldersspecialisering Målet om aldersspecialisering løses i den nye model ved, at der i bekendtgørelsen formuleres separate kompetencemålsbeskrivelser for de undervisningsfag, hvor aldersspecialisering er relevant. Det gælder undervisningsfagene matematik og dansk, hvor der skal formuleres en separat kompetencemålsbeskrivelse for hhv. undervisning i indskoling og udskoling. Merit Overførelse af gennemførte uddannelseselementer (herunder moduler) fra en læreruddannelse til en anden sker i henhold til de almindelige regler og praksis for meritvurdering for de videregående uddannelser. Modulopbygningen af fagene vil lette samspillet med andre uddannelser på professionshøjskoler og universiteter. Således vil det med modulopbygningen fx være muligt at tage historiefag på universitet som et fagelement i læreruddannelsen med henblik på at opnå undervisningskompetence i historie. Internationalisering Der lægges op til, at de lærerstuderende får samme vilkår og muligheder for internationalisering som gør sig gældende for andre uddannelser. Det vil sige, at det ikke skal være en øvre grænse for omfanget af udenlandsk merit. Den nye læreruddannelse (særligt modulopbygningen af fagene) vil give både studerende og institutioner gode muligheder for at indgå aftaler med udenlandske institutioner med henblik på udlandsophold og efterfølgende merit. Økonomi Modellen indebærer, at 6 ECTS point ud af uddannelsens 240 ECTS point veksles fra praktik til uddannelsens øvrige fagdele. Med uændrede takster i taxametersystemet på området vil omkostningen ved denne omlægning beløbe sig til ca. 10 mio. kr. Såfremt omlægningen skal være udgiftsneutral, vil der således skulle foretages en justering af undervisningstaksten. Evaluering af modellen I bemærkningerne til ophævelsesloven for den nuværende læreruddannelse vil det blive fastsat, at modellen for den ny læreruddannelse skal evalueres efter et gennemløb af uddannelsen.