Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets indstilling om niveauinddeling til Byrådet, idet der henvises til bemærkningerne i denne indstilling. 1. Resume Rådmanden for Børn og Unge har modtaget en indstilling fra Børn og Unge-byrådet med forslag til niveauinddeling i undervisningen på folkeskolerne i Aarhus Kommune. Forslaget fremsendes hermed til behandling i Byrådet. Under overskriften Niveauinddeling foreslår Børn og Ungebyrådet fem tiltag, der har til formål at forbedre det faglige niveau i undervisningen i udskolingen i kernefagene dansk, matematik og engelsk. Børn og Unge-byrådet mener, at lærerne skal gøre op med idéen om kun at undervise på et middelniveau - dette kan afhjælpes ved, at alle lærere, som underviser i udskolingen i kernefag benytter niveauinddeling i en del af undervisningen. Børn og Unge-byrådet vurderer derfor, at de nedenfor foreslåede tiltag, kan medvirke til at især de fagligt stærke og fagligt svage elever får et optimalt udbytte af timerne. Indstillingen fra Børn og Unge-byrådet er vedlagt som bilag og fremsendes hermed til Byrådets drøftelse, idet der samtidig henvises til denne indstillings bemærkninger. Børn og Unge-byrådet foreslår, at: Lærerne skal tilbydes efteruddannelse i at benytte niveauinddeling som redskab i undervisningen Klik her for at angive tekst. side 1 af 8

2 Elevens niveau fastlægges gennem dialog mellem lærer og elev Niveauinddeling skal foregå i folkeskolens udskoling Niveauinddeling skal foregå i kernefag Niveauinddeling kan med fordel lægges i den understøttende undervisning Med den nye Folkeskolelov er det muligt at imødekomme flere af Børn og Unge-byrådets forslag. Således gives skolerne nu udvidede muligheder for brugen af holddannelse i udskolingen. Børn og Unges besvarelse tager ligeledes afsæt i Byrådets beslutning den 26. marts , der fastholder et stort decentralt råderum på folkeskolerne i Aarhus Kommune, der betyder, at undervisningen tilrettelægges af den enkelte skole og at principperne herfor formuleres af skolebestyrelsen. 2. Beslutningspunkter Det indstilles: At 1) Byrådet drøfter indstillingen fra Børn og Unge-byrådet om niveauinddeling i undervisningen på folkeskolerne i Aarhus. At 2) Byrådet i forhold til brugen af holddannelse fortsat lægger vægt på at sikre et stort lokalt råderum på skolerne i Aarhus (jf. Byrådets beslutning den 26. marts 2014). At 3) Byrådet opfordrer skolebestyrelserne til, i deres arbejde med principper for holddannelse, at have fokus på at principperne tilgodeser alle børns læring og udvikling. 3. Baggrund Skolebestyrelsen skal som noget nyt fastlægge principper for holddannelse, jf. 44, stk. 2. Hovedprincippet for organisering af undervisningen i folkeskolen er den udelte skole, hvor klassen er den grundlæggende enhed. I 25 a, stk. 2-5 (2013) i 1 Byrådet har den 26. marts 2014 truffet en række beslutninger om den lokale udmøntning folkeskolereformen. Byrådets intention er, at skolerne får et stort lokalt råderum - og dermed de bedste muligheder for at tilgodese lokale ønsker og behov. Klik her for at angive tekst. side 2 af 8

3 folkeskoleloven er der fastsat begrænsninger for holddannelse vedrørende undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Der fremgår følgende af folkeskoleloven: For de ældste klassetrin ønskes ligeledes en jævnlig pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af såvel klassen som sådan til dele af det enkelte fags stofområder og kortere kurser. Med en jævnlig vurdering forstås normalt mindst hver 3. måned. Dette skal sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse. Holddannelse i forbindelse med undervisningen i fag og emner kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Eksempler på principper for holddannelse kan være: 1. Fagligt niveau: Holddannelse i form af elevdifferentiering mhp. at målrette undervisningen. 2. Undervisningsform: Holddannelse efter pædagogisk metode. 3. Aktivitet/indhold: Holddannelse efter interesse for/behov for deltagelse med særligt indhold. 4. Motivation/indsats: Holddannelse efter elevønske/behov for arbejdsindsats og intensitet/krav. 5. Udviklingstrin: Holddannelse på tværs af klassetrin mhp. målretning af undervisning og indhold. Der er ingen begrænsninger for holddannelse i den tid, som er afsat til understøttende undervisning. Der vil således kunne tilrettelægges aktiviteter på tværs af årgange og på tværs af alle klassetrin. 4. Den forventede effekt 4.1 Børn og Unge-byrådets vurdering Børn og Unge-byrådet forventer, at effekten af niveauinddeling vil vise sig på kort- såvel som lang sigt: På kort sigt vil man få mere motiverede elever, da færre vil føle at undervisningen er enten uoverskuelig eller for let. Dermed er det Børn og Unge-byrådets forventning, at den fokuserede undervisning vil smitte positivt af på elevernes engagement i timerne, og dermed også give et bedre læringsmiljø. Klik her for at angive tekst. side 3 af 8

4 På lang sigt forventer Børn og Unge-byrådet, at niveauinddeling vil smitte af på, ikke kun det generelle niveau, men også på Aarhus 95 % målsætning ift. ungdomsuddannelser. Ved at eleverne bliver mere reflekterede om deres eget faglige niveau, er det Børn og Ungebyrådets forhåbning, at flere vil vælge den rigtige ungdomsuddannelse i første forsøg. 4.2 Et af de overordnede mål i den nye folkeskolelov er, at alle elever skal blive så dygtige de kan. Børn og Unge tager i forlængelse af folkeskolereformen pt. en række konkrete initiativer på tværs af skolerne i Aarhus, der på flere punkter imødekommer Børn og Unge-byrådets forslag, herunder: Videreuddannelse af lærerne med afsæt i målbaserede undervisningsmetoder Identificering af elevernes læringsbehov gennem undervisningsdifferentiering/feedback i undervisningen Styrkelse af lærernes fagdidaktik gennem efteruddannelse i kernefagene dansk og matematik. Ambitionen i Aarhus Kommune er, at andelen af børn og unge, der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer skal være over 90 %. Dette mål er opfyldt idet 90,9 % af eleverne i Trivselsundersøgelsen 2013 oplyser, at de får tilstrækkelige faglige udfordringer i skolen, når resultatet opgøres for alle elever under ét. 5. De planlagte ydelser Børn og Unge-byrådet foreslår, at: 1. Lærerne skal tilbydes efteruddannelse i at benytte niveauinddeling som redskab i undervisningen 2. Elevens niveau fastlægges gennem dialog mellem lærer og elev 3. Niveauinddeling skal foregå i folkeskolens udskoling Klik her for at angive tekst. side 4 af 8

5 4. Niveauinddeling skal foregå i kernefag 5. Niveauinddeling kan med fordel lægges i den understøttende undervisning Nedenfor kommenteres de enkelte forslag: Ad 1. Lærerne skal tilbydes efteruddannelse i at benytte niveauinddeling som redskab i undervisningen. I forbindelse med udmøntningen af den ny skolereform er der på nationalt plan afsat økonomiske midler til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. I Aarhus Kommune har Byrådet vedtaget at tilføre skolerne ekstra ressourcer, så lærere og pædagoger kan deltage i forskellige efteruddannelsesforløb. Forligskredsen omkring den nye folkeskolereform har bestemt, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse. Børn og Unge har på denne baggrund udviklet et nyt uddannelsesforløb KOPRA (kompetenceudvikling i praksis) i samarbejde med VIA UC. Uddannelsen er målrettet lærere, der underviser i grundskolen og som har brug for opkvalificering, så de opnår kompetencer der svarer til undervisningsfag (tidligere linjefag). Der er tilmeldt 190 lærere til KOPRA for indeværende skoleår i kernefagene dansk, matematik og naturfag. Børn og Unge tilbyder ligeledes i perioden kompetenceudviklingsforløb i Kompetent klasseledelse. Formålet med indsatsen er at udvikle og styrke lærerens/pædagogens position som klasseleder. God klasseledelse medvirker bl.a. til at styrke lærerens/pædagogens indsigt i elevens faglige udvikling med henblik på holddannelse ud fra faglige forudsætninger. Klik her for at angive tekst. side 5 af 8

6 Samtlige folkeskoler i Aarhus tilbydes deltagelse for 12 lærere/pædagoger fra hver skole i indsatsen Kompetent klasseledelse Ad 2. Elevens niveau fastlægges gennem dialog mellem lærer og elev Undervisningsdifferentiering er en grundlæggende didaktisk forudsætning for lærerens virke. En differentieret undervisning sætter netop den enkelte elevs læring i centrum. Individuel feedback med afsæt i individuelle læringsmål, elevplaner og nationale tests giver en tydelig ramme for undervisningsdifferentiering i skolen. Dialogen mellem lærer og elev er en vigtig forudsætning for at styrke elevernes faglige udvikling og samtidig styrke lærerens indsigt i den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Kompetent klasseledelse (jf. Ad 1) har netop fokus på hvorledes klasselederen målretter og bestræber sig på at rammesætte, organisere, støtte, facilitere og differentiere lærings- og udviklingsprocesser for alle elever inden for trygge rammer. Ovenstående indholdselementer medvirker til at understøtte dialogen ml. lærer og elev med henblik på den enkelte elevs behov for holddannelse ud fra faglige forudsætninger. Den løbende dialog ml. lærer og elev, bliver dermed en vigtig forudsætning i forbindelse med valg af rigtig ungdomsuddannelse. Ad 3. Niveauinddeling skal foregå i folkeskolens udskoling Skolebestyrelsen på den enkelte skole er forpligtet til at fastlægge principper for holddannelse. Det er herefter op til skolen selv at anlægge praksis på baggrund af de vedtagne principper. Det understreges dog, at klassen og klassefællesskabet, i betydningen af en fast afgrænset gruppe af elever, skal udgøre en fast base for elevernes undervisning og trivsel dette gælder også udskolingen. Klik her for at angive tekst. side 6 af 8

7 Det er Børn og Unges vurdering, at der allerede i dag udvikles pædagogiske og praktiske tiltag indenfor rammerne af holddannelse i udskolingen på mange skoler i Aarhus. Den nye folkeskolelov lægger samtidig op til en mere alsidig og varieret skoledag, hvor især udskolingen skal varieres og målrettes den enkelte elev mere end i dag. I relation hertil har de politiske parter i Aarhus i Fælles forståelsesramme 18. september 2013 ønsket, at skolerne udnytter de øgede muligheder vedrørende valgfag, så variationen bliver større. Dette sker bl.a. gennem inddragelse af eleverne, så de kan være med til at præge udbuddet af valgfag. Udskolingstilbuddene skal i højere grad have variation, så de unge kan veksle mellem forløb, der er abstrakt/boglige, praktisk/musiske og anvendelsesorienterede/innovative i løbet af et skoleår. Ad 4. Niveauinddeling skal foregå i kernefag Som tidligere nævnt forpligtes skolebestyrelsen at fastsætte principper for holddannelse. Dette vedrører også hvilke fag der evt. skal omfattes af holddannelsesprincipperne. Ad 5. Niveauinddeling kan med fordel lægges i den understøttende undervisning Der er ingen begrænsninger for holddannelse i den tid, som er afsat til understøttende undervisning. Der vil således kunne tilrettelægges aktiviteter på tværs af årgange og på tværs af alle klassetrin. Der er derfor intet til hinder for at Skolebestyrelserne og skolerne benytter holddannelse i den understøttende undervisning. Klik her for at angive tekst. side 7 af 8

8 6. Konsekvenser for ressourcer 6.1 Økonomiske forudsætninger Børn og Unges indstilling har ingen økonomiske konsekvenser. Bünyamin Simsek / Nils Petersen Bilag Bilag 1: Indstilling fra Børn og Unge-byrådet om niveauinddeling i folkeskolen Tidligere beslutninger 26. marts 2014: Byrådet traf en række beslutninger om den lokale udmøntning folkeskolereformen. Sagsnummer: 14/ Pædagogisk afdeling Tlf.: Lix: 41 Sagsbehandler: Claus Erik Picard Tlf.: E-post: [email protected] Klik her for at angive tekst. side 8 af 8