Godkendt i Udvalget for Klima og Miljø 20. december 2011 Administrationsgrundlag for landzoneområdet 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 2.1 Planlovens formål... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum... 2 3.2 Planlægningsmæssige hensyn... 3 3.3 Kompetencefordeling... 4 4 MÅLGRUPPER... 5 5 RETNINGSLINJER FOR AFGØRELSER... 5 5.1 Udstykning... 5 5.2 Boliger... 6 5.3 Bygninger til landbrug, skovbrug og fiskeri... 7 5.4 Små bygninger, garager og gyllebeholdere... 8 5.5 Andre erhverv... 8 5.6 Tekniske anlæg... 10 5.7 Sommerhuse... 10 5.8 Rekreative formål... 11 5.9 Ændret anvendelse af arealer... 12 5.10 Etablering af jordvolde... 13 5.11 Placering af jord... 13 6 KLAGEMULIGHED... 14 7 IKRAFTTRÆDELSE... 14 1
1 Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver kommunens opgaver vedrørende sagsbehandling i det åbne land og indeholder Holbæk Kommunes retningslinjer for, hvordan opgaver inden for dette område løses. Administrationsgrundlaget beskriver, i hvilke tilfælde byrådet har overdraget bemyndigelsen til administrationen i Teknik og Miljø til at træffe afgørelser tilladelser og afslag - med hjemmel i planlovens 34-38. Afgørelserne foretages på baggrund af en konkret vurdering i hver enkelt sag. 2 Lovgrundlag Til administrationsgrundlaget er tilknyttet: Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med senere ændringer: kap. 7, zoneinddelingen og landzoneadministrationen, 34-38, kap. 14, klage og søgsmål. Vejledning nr. 9563 af 16.10.2002 om landzoneadministration, planlovens 58-62. For at styrke bosætningsmulighederne i landets yderområder, er der sket en ændring af planloven pr. 1. september 2011. Efter planlovsændringen skal kommunerne give landzonetilladelse til opførelse af helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer, med mindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer taler afgørende imod. Helårsboliger opført efter denne bestemmelse kan ikke overgå til anvendelse som fritidsboliger. I Holbæk Kommune gælder bestemmelsen alene for Orø. 2.1 Planlovens formål Planlovens formål er at sikre og bevare det danske kulturlandskab. Generelt er krav om indpasning af bebyggelse afhængig af, hvordan landskabet er vurderet og værdisat i kommuneplanen. Landzonebestemmelserne skal hindre spredt og uplanlagt bebyggelse, anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommune- og lokalplanlægningen. Zoneinddelingen skaber en klar og værdifuld grænse mellem by og land, som giver kommunen mulighed for at beskytte natur- og kulturhistoriske værdier i det åbne land og at arbejde for, at miljøkonflikter undgås. Udgangspunktet er, at landzonen skal friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Landzonebestemmelserne er således af central betydning for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative interesser og beskyttelse af areal og naturressourcer og et vigtigt virkemiddel til at sikre gennemførelsen af den sammenfattende fysiske planlægning. 3 Myndighedens rolle Kommunen er myndighed i forhold til 34-38 i Lov om planlægning, planloven (Lovbek. nr. 937 af 24. september 2009). 3.1 Det politiske råderum Landzonen er i kommuneplanen delt op i hhv. Beskyttelsesområder, der er kommunens naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske kerneområder, Landskabsområder, der indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier og Jordbrugsområder, der som hovedregel er forbeholdt jordbrugserhvervet. Landskabstyperne er afgørende for, hvad der gives tilladelse til. Ifølge Natur- og Miljøklagenævnets praksis kan og skal der reguleres mere restriktivt, desto højere beskyttelsesinteresse et område har. 2
I kommuneplanen står der for beskyttelsesområde: Specielt inden for beskyttelsesområder og andre områder med en stor landskabelig, naturmæssig og kulturhistorisk værdi, vil kommunen have fokus på lokal byggeskik, og kommunen har mulighed for at stille specifikke krav til byggestil og materialevalg. Natur- og Miljøklagenævnet har formuleret det således: "Hvis der undtagelsesvist gives tilladelse til byggeri i beskyttet område, anses det for rimeligt, at bygherren som modydelse præsterer et byggeri, der i vidt omfang tager hensyn til natur- og landskabsinteresserne i området". For landskabsområde gælder, at områderne indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Landskabsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervet og der er begrænsede anlægsmuligheder for ikke-jordbrugsmæssigt byggeri. Jordbrugsområderne er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Der er kun i begrænset omfang restriktioner for jordbrugserhvervet. Landzoneadministrationen skal sammen med kommune- og lokalplanlægningen sikre en hensigtsmæssig udvikling inden for rammerne af planlovens formål. I hver enkelt sag skal der foretages en vurdering af, om et projekt kan tilpasses landskabet og omgivelserne. Derudover kan individuelle sociale eller menneskelige hensyn tillægges vægt. 3.2 Planlægningsmæssige hensyn De planlægningsmæssige hensyn er blandt andet: at udnytte offentlige og private investeringer bedst muligt (trafikanlæg, byggemodning, institutioner og privat service), at følge op på den offentlige planlægning, at fastholde karakteren af åbent land og afgrænsningen mellem by og land også hvor der ikke er særlige naturinteresser, at reservere det åbne land for landbrugserhvervet, at undgå unødvendigt forbrug af landbrugsjord til blandt andet boligformål, at sikre, at borgerne behandles ens ud fra lighedsgrundsætningen det vil sige, at en tilladelse blandt andet vurderes ud fra den synsvinkel, at den ikke vil kunne danne præcedens. Ovennævnte hensyn kommer blandt andet til udtryk i kommuneplanen. Det er således vigtigt, at administrationen i konkrete sager følger op på kommunens planlægning og ikke medvirker til en svækkelse heraf. Det gælder såvel hensynet til de offentlige og private investeringer som til selve planlægningens troværdighed. De planlægningsmæssige hensyn er af afgørende betydning i sagsbehandlingen, hvorfor der stilles store krav til begrundelsen for afgørelsen. Det er en forudsætning, for at tillægge planlægningen afgørende betydning i den konkrete sag, at der er tale om egentlig kommune- eller lokalplanlægning. Konkrete forhold Som eksempel på forhold der også har betydning i sagsbehandlingen kan nævnes: landskabelige interesser kulturhistoriske interesser naturbeskyttelsesmæssige hensyn miljøbeskyttelsesmæssige hensyn trafikale hensyn hensyn til kirkeomgivelser bevaringshensyn 3
spildevandsforhold hensyn til udbuddet af servicefunktioner hensyn til jordbrugserhvervet rekreative interesser råstofinteresser sociale eller menneskelige hensyn Ud over at tage planlægningsmæssige, og dermed almene samfundsmæssige, hensyn i afgørelser efter planlovens 35, er landzonemyndigheden også forpligtiget til at foretage en konkret faglig vurdering af bebyggelse og landskab. I en sådan vurdering indgår, hvor synlig og dominerende den ansøgte bebyggelse vil blive herunder placering, udformning/byggestil, byggematerialer og farver. Herudover er der følgende forhold, der er reguleret af naturbeskyttelsesloven eller museumsloven, der kan have betydning for en sags afgørelse er: fredninger beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens 3) 300 m strandbeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens 15) 150 m sø- og åbeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens 16) 300 m skovbyggelinje (naturbeskyttelseslovens 17) 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens 18) 300 m kirkebeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens 19) sten- og jorddiger med beskyttelse (museumslovens 29a) Foruden ovennævnte forhold og hensyn skal landzonebestemmelserne også virke for, at bebyggelse i det åbne land ligger samlet. Som udgangspunkt ligger bebyggelsen på en ejendom samlet, når der er mindre en 20 m mellem bygningerne. For store bygninger kan der i særlige tilfælde være længere imellem bygninger uden, at det virker, som om bygningen er fritliggende. Det vil i alle tilfælde være et skøn, som landzonemyndigheden skal udøve. Ved ansøgning om nyt byggeri på en eksisterende ejendom, skal dette med sin arkitektoniske udformning så vidt muligt understøtte den eksisterende bygningsstruktur. Symmetri og hensigtsmæssig placering af nybyggeriet, såvel som byggestil og materiale- og farvevalg bør harmonere med ejendommens resterende bygninger. Det samme gælder tilpasning til et landsbymiljø eller naboejendomme i det åbne land. Nyt formsprog inden for arkitekturen kan dog også tilføre byggeriet i det åbne land kvalitet. Især ved nyopførsler eller udskiftning af enkeltbeboelser åbner der sig muligheder for at skabe smukke og spændende udtryk i samspillet mellem boligbyggeri og landskab, fortid og nutid. Med baggrund i ovenstående kan der i landzonetilladelser stilles vilkår for udnyttelse af tilladelsen. Vilkår knyttet til en tilladelse kan kommunen lade tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning, jf. planlovens 55, 2. pkt. 3.3 Kompetencefordeling Dette administrationsgrundlag giver administrationen kompetencen til at give tilladelser eventuelt med vilkår eller give afslag til det ansøgte iht. de beskrevne retningslinjer. Større sager af principiel eller særlig karakter forelægges Udvalget for Klima og Miljø til afgørelse. 4
4 Målgrupper Målgrupper for afgørelser truffet efter dette administrationsgrundlag, der med retlig interesse i sagens udfald kan klage over kommunens afgørelser er Ejere eller lejere af ejendomme beliggende i landzone, Naboer Naturstyrelsen og interesseorganisationer 5 Retningslinjer for afgørelser Administrationsgrundlaget er opdelt i emner. Inden for disse er beskrevet, hvilke forhold der normalt ikke kræver en landzonetilladelse, i hvilke tilfælde landzonemyndigheden normalt giver en landzonetilladelse og i hvilke tilfælde der normalt gives afslag. Planloven indeholder en række væsentlige undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens 36 og 37. Disse undtagelser er behandlet under de enkelte afsnit nedenfor som forhold der normalt ikke kræver landzonetilladelse. Det er vigtigt at bemærke, at der i helhedsvurderingen af den enkelte sag kan være forhold til anden planlægning, anden lovgivning, landskabelige hensyn eller andre hensyn der har betydning for sagens afgørelse. 5.1 Udstykning Forhold der normalt ikke kræver landzonetilladelse 5.1.1 Arealoverførsel og andre matrikulære ændringer end udstykning. 5.1.2 Udstykning af parceller inden for en landsbyafgrænsning, hvor kommunen efter en konkret sagsbehandling vurderer, at der kan opføres en bolig. 5.1.3 Udstykning af enligt beliggende boliger som ikke længere anvendes til deres oprindelige formål som f.eks. funktionærboliger, ekstra stuehus på en landbrugsejendom eller ældre medhjælperboliger. Det er en forudsætning, at der ikke opstår miljøkonflikter, og at der ikke senere opstår et behov for nye boliger på ejendommen. 5.1.4 Udstykning til opførelse af tekniske anlæg, når disse nødvendigvis skal placeres i det åbne land. 5.1.5 Udstykning med henblik på at opføre ny bebyggelse til boligformål i det åbne land. 5.1.6 Udstykning med henblik på at opføre af ny bebyggelse til erhverv i det åbne land. 5.1.7 Udstykning af eksisterende erhvervsbygninger. 5.1.8 Udstykning af en bolig på en landbrugsejendom der benyttes i forbindelse med generationsskifte eller til brug for en medhjælper, og som er opført efter lovens 36, stk. 1, nr. 12. 5.1.9 Udstykning af en bolig, der er indrettet i en tidligere driftsbygning efter lovens 37. 5.1.10 Udstykning af arealer til råstofindvinding, der er beliggende uden for et regionalt graveområde. 5
5.1.11 Udstykning af parceller, der skal anvendes til private rekreative formål. 5.2 Boliger 5.2.1 Genopførelse af et stuehus på op til 250 m² på en landbrugsejendom, hvis det eksisterende stuehus er brændt ned eller er i en sådan stand eller størrelse, at det ikke kan betragtes som en passende beboelse på en landbrugsejendom. Det er en forudsætning, at den nye bolig placeres i tilknytning til den tidligere bolig placering. 5.2.2 Opførelse af én ekstra bolig på op til 250 m² på en landbrugsejendom, der skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til brug for en medhjælper. Det er en forudsætning, at boligen opføres i tilknytning til ejendommens øvrige bygningskompleks og at landbrugsejendommen er over 30 ha. 5.2.3 Indretning af én ekstra bolig på op til 250 m² i en driftsbygning, der ikke længere er nødvendig for driften af en landbrugsejendom. Det er en forudsætning, at bygningens udseende ikke ændres væsentligt, og at bygningen ikke er opført inden for de sidste 5 år. 5.2.4 Til- og ombygning af en eksisterende bolig, herunder inddragelse af overflødiggjorte driftsbygninger, hvis det samlede etageareal ikke overstiger 250 m². 5.2.5 At opføre en ny bolig inden for en landsbyafgrænsning, hvis der er tale om en huludfyldning i den eksisterende bebyggelse. Det er en forudsætning, at der ikke vil opstå miljøkonflikter, og at en ny bolig ikke tilsidesætter kulturhistoriske, landskabelige, naturmæssige eller planmæssige hensyn. 5.2.6 At genopføre en bolig, der er beskadiget efter hændelige begivenheder som brand, hærværk eller stormskader. Den nye bolig skal som udgangspunkt ligge, hvor den tidligere bolig lå. En landzonetilladelse skal søges inden 3 år efter den hændelige begivenhed er indtruffet. Det er en forudsætning, at boligen oprindeligt var lovligt opført, og at den ikke, inden den hændelige begivenhed, var at betragte som en ruin, der ikke var egnet til beboelse. 5.2.7 Omfattende istandsættelse* eller nedrivning af en eksisterende bolig og opførelse af en ny, hvis der ikke er væsentlige kulturhistoriske eller landskabelige hensyn, der taler imod. Den nye bolig må ikke væsentligt overstige 250 m² i bruttoetageareal. Det er en forudsætning, at der er tale om en bolig, der har været beboet inden for de sidste 3 år. 5.2.8 Til- og ombygning af eksisterende boliger, herunder inddragelse af overflødiggjorte driftsbygninger, hvis det samlede bruttoetageareal ikke væsentligt overstiger 250 m². Det er en forudsætning, at tilbygningen tilpasses den eksisterende bolig. 5.2.9 At opføre en ny bolig uden for en landsbyafgrænsning. 5.2.10 At opføre en bolig inden for et område, der i kommuneplanen er udlagt til boligområde, men som endnu ikke er overført til byzone ved lokalplan. 5.2.11 Indretning af mere end en ekstra bolig i en tidligere driftsbygning. 6
5.2.12 At anvende reflekterende tagmateriale med glans over 30. * Ombygning kræver kun landzonetilladelse, hvis der er tale om en omfattende ombygning, der kan sidestilles med nyopførelse. Indvendig renovering kræver som udgangspunkt ikke landzonetilladelse, med mindre boligarealer udvides op over 250 m². 5.3 Bygninger til landbrug, skovbrug og fiskeri 5.3.1 Opførelse og ibrugtagning af driftsbygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom. Det er en forudsætning, at driftsbygning eller anlæg skal opføres i tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse. Driftsbygninger eller anlæg, der anvendes af flere ejendomme, kræver altid en landzonetilladelse. 5.3.2 Opførelse og ibrugtagning af driftsbygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for den pågældende ejendoms drift som skovbrugsejendom. Det er en forudsætning, at bygningen skal tjene skovdriften og ikke jagt- eller landbrugsmæssige formål. Der lægges vægt på, at driftsbygningen ikke er indrettet på en måde, der gør den egnet til natophold eller rekreativ anvendelse. 5.3.3 Opførelse og ibrugtagning af driftsbygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for udøvelsen af fiskerierhvervet, herunder f.eks. redskabsskure og bådhuse. 5.3.4 Opførelse af ridehaller til brug for hestestutteri, der efter landbrugsloven indgår som led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse og er nødvendige for ejendommens drift. Der er efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis tale om et erhvervsmæssigt stutteri, når der som udgangspunkt er 5-7 avlshopper, og ejendommen er over 5 ha. Det forudsætter altid en konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på virksomhedens mere eller mindre professionelle/kommercielle karakter i modsætning til en mere hobbypræget virksomhed. Det er en forudsætning, at der ikke tilsidesættes kulturhistoriske, landskabelige, naturmæssige eller planmæssige forhold. Ridehallens størrelse afhænger af forholdene på stedet, men den indvendige ridebane bør ikke væsentligt overstige 800 m². 5.3.5 Opførelse af staldbygninger til hobbybrug, hvis staldens størrelse står i forhold til ejendommens jordtilliggende og øvrige bygninger. Det er en forudsætning, at stalden placeres i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. 5.3.6 Opførelse af ridehaller til brug for rideskoler, hestepensioner eller private formål. Der kan dog efter en konkret vurdering gives tilladelse til opførelse af ridehaller, hvis der ikke tilsidesættes kulturhistoriske, landskabelige, naturmæssige eller planmæssige forhold, eller hvis der ikke er risiko for miljøkonflikter. Det er desuden en forudsætning, at der er et passende forhold mellem ejendommens eksisterende bygninger, ejendommens jordtilliggende og ridehallens størrelse. 5.3.7 Opførelse af driftsbygninger og ikke erhvervsmæssigt nødvendige bygninger som placeres uden tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse. 7
5.4 Små bygninger, garager og gyllebeholdere 5.4.1 Små bygninger på under 50 m² som udhuse, carporte og garager kræver ikke landzonetilladelse, hvis de som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Mange små bygninger samlet kan dog bevirke, at der skal gives en landzonetilladelse. Læskure til dyr kan som udgangspunkt placeres fritliggende på marken, hvis der er tale om primitive bygninger på under 50 m². 5.4.2 Garager og udhuse på op til 150 m². Det er en forudsætning, at bygningen placeres i tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse, samt at bygningens udformning er tilpasset ejendommens eksisterende bebyggelse. For enfamiliehuse gælder, at ejendommens samlede garage- og udhusareal ikke må overstige 150 m². 5.4.3 Genopførelse af udhuse, staldlænger og lignende bygninger efter hændelige begivenheder som brand, hærværk og stormskader. Bygningen skal som udgangspunkt ligge, hvor den tidligere bygning lå. En landzonetilladelse skal søges inden 3 år efter den hændelige begivenhed er indtruffet. Det er en forudsætning, at bygningen oprindeligt var lovligt opført, og at den ikke, inden den hændelige begivenhed, var at betragte som en ruin. 5.4.4 Opførelse af gyllebeholdere på marken uden tilknytning til ejendommens øvrige bygninger med mindre, landskabelige, naturmæssige, miljømæssige samt forholdet til naboer taler imod placeringen. Der stilles altid krav om afskærmende beplantning. 5.4.5 Opførelse af flere hytter til svin på friland. Der vil i forbindelse med sagsbehandlingen blive foretaget en konkret vurdering af anlæggets indvirkning på det omkringliggende landskab. 5.4.6 Læskure som opføres uden tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse, og som ikke kan karakteriseres som primitive * 5.4.7 Garager og udhuse på over 150 m². * En primitiv bygning er under 50 m². Den er som udgangspunkt åben på mindst én side. Den er opført uden fast fundament, eventuelt på punktfundament, og er uden støbt gulv. En primitiv bygning kan være flytbar. 5.5 Andre erhverv 5.5.1 Etablering af bosteder/institutioner i eksisterende boliger for maksimalt 8 beboere. Behandlingshjem kræver altid landzonetilladelse uanset antallet af beboere. 5.5.2 Udvidelse af en mindre, eksisterende virksomhed, der er indrettet i en tidligere driftsbygning i det åbne land og ikke inden for afgrænsede landsbyer eller lokalplanlagte områder. Det er en forudsætning, at virksomheden efter udvidelsen maksimalt beskæftiger 5 ansatte. Udvidelsen skal ske i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. 8
5.5.3 Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse tages i anvendelse til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker (op til 250 m²) samt lager og kontorformål. Det er en forudsætning, at bygningen ikke skal ombygges væsentligt, og at den ikke er opført inden for de seneste 5 år. Det kræver dog en anmeldelse til kommunen, jf. planlovens 38. 5.5.4 Mindre ikke skæmmende oplag i forbindelse med en virksomhed, der er indrettet i en tidligere driftsbygning. Det er en forudsætning, at oplaget er mindre set i forhold til de bygninger, der huser virksomheden, og at det som udgangspunkt ikke kan ses fra offentlig vej eller naboejendomme. Oplagets omfang og placering skal anmeldes til og godkendes af kommunen, der kan stille vilkår, som kan tinglyses på ejendommen for ejers regning. 5.5.5 Liberale erhverv og lignende enkeltmandsvirksomheder kan etableres i boligen, når erhvervet drives af den, der bebor den pågældende bolig. Ved liberale erhverv og lignende forstås i denne sammenhæng virksomheder for læger, tandlæger, advokater, rådgivende ingeniører, arkitekter, kontorvirksomhed, frisør, klinik eller tilsvarende*. Den del af boligens areal, der anvendes til erhverv må ikke overstige 25 % af boligetagearealet, og må maksimalt udgøre 50 m². Virksomheden må ikke være til gene for omkringboende, og den må ikke ændre ejendommens eller områdets karakter af beboelse. * Der må ikke foretages skiltning udover normal navneplade, og parkering skal foregå på egen grund. 5.5.6 At opføre de nødvendige bygninger til maskinstation med mindre, kulturhistoriske, landskabelige, natur- eller miljømæssige hensyn taler imod. 5.5.7 Udvidelse af eksisterende virksomheder, der er etableret på baggrund af en landzonetilladelse. Virksomhederne kan kun tillades udvidet i begrænset omfang. 5.5.8 Etablering af bosteder/institutioner for mere end 8 beboere. Som eksempel kan nævnes døgninstitutioner for børn, unge og familier, daginstitutioner som børnehaver mv. Det er normalt en forudsætning, at bostedet/institutionen etableres i bestående bygninger. 5.5.9 Etablering af rideskoler samt hestepensioner. Det er en forudsætning, at virksomheden kan etableres under hensyntagen til naboer samt at der ikke opstår miljøkonflikter. Det er normalt en forudsætning, at virksomheden etableres i bestående bygninger. 5.5.10 Etablering af hunde- og kattepension, dyrekenneler samt dyrelægeklinikker. Det er en forudsætning, at virksomheden kan etableres under hensyntagen til naboer samt at der ikke opstår miljøkonflikter. Det er en forudsætning, at virksomheden etableres i bestående bygninger. 5.5.11 Opførelse af nyt byggeri til brug industri, håndværk, kontorer, liberale erhverv, hotel, kroer, restaurationer og lignende uden for områder, der ikke er udlagt til formålet i kommuneplanen. 5.5.12 Etablering af vognmandsvirksomheder, autoforhandlere, autoophug, produkthandel og anden skrotvirksomhed ved nyopførsel eller inden for bestående bygningsrammer uden for områder, der ikke er udlagt til formålet i kommuneplanen. 5.5.13 Opførelse af nye boliger til brug for bosteder / institutioner. 9
5.6 Tekniske anlæg 5.6.1 Byggeri, som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse. 5.6.2 Opsætning af antennemaster til mobiltelefoni. Som udgangspunkt skal antenner opsættes på eksisterende master eller bygninger. Ansøger skal dokumentere, at antennen er nødvendig for mobildækningen, og hvis der skal opsættes en ny mast, skal ansøger redegøre for, at det ikke er muligt at anvende eksisterende master eller bygninger. Det er en forudsætning, at der ikke er kulturhistoriske, landskabelige, natur- eller miljømæssige forhold, der taler imod. 5.6.3 At opføre teknisk anlæg, når disse nødvendigvis skal eller naturligt kan placeres i det åbne land. 5.6.4 Opførelse af husstandsvindmøller uden for beskyttelsesområder, større uforstyrrede landskaber, kystnærhedszone A og vindmølleområder. Det er en forudsætning, at hverken nabohensyn, støjforhold, kulturhistoriske, landskabelige, natur- eller miljømæssige forhold taler imod. I den samlede, konkrete vurdering må endvidere indgå kommuneplanens retningslinjer om husstandsvindmøller samt Klima- og Miljø Udvalgets tilkendegivelse af at kommuneplanens retningslinjer om afstand kan fraviges, når afstanden til nabobeboelse er større end 10 gange møllens totalhøjde. 5.6.5 At opstille mindre solcelleanlæg til privat brug som udgangspunkt i tilknytning til eksisterende bebyggelse på egen ejendom. Opstilling skal ske på en sådan måde, at anlægget ikke fremstår skæmmende og reflekterende i landskabet og ikke er til gene for naboer. Der kan der stilles vilkår om en skærmende beplantning. 5.6.6 Opsætning af antennemaster til mobiltelefoni inden for kystnærhedszone A, beskyttelsesområder og større uforstyrrede landskaber. 5.6.7 Opsætning af husstandsvindmøller inden for kystnærhedszone A, beskyttelsesområder, større uforstyrrede landskaber og vindmølleområder. 5.6.8 Opstilling af vindmøller med en totalhøjde på over 25 m. Vindmøller på over 25 m må kun opsættes inden for de planlagte vindmøllerområder og kun efter lokalplanlægning. 5.6.9 Opstilling af solcelleanlæg i områder med særlige natur-, kulturhistoriske eller landskabelige beskyttelseshensyn. 5.7 Sommerhuse 5.7.1 Ændret anvendelse af helårsbolig til sommerhus (kræver dog tilladelse efter boligreguleringsloven med baggrund i, at der nedlægges en bolig). 10
5.7.2 At genopføre sommerhuse, der er beskadiget efter hændelige begivenheder som brand, hærværk eller stormskader. Det nye sommerhus skal som udgangspunkt ligge, hvor det tidligere sommerhus lå. En landzonetilladelse skal søges inden 3 år efter den hændelige begivenhed er indtruffet. Det er en forudsætning, at sommerhuset oprindeligt var lovligt opført, og at det ikke, inden den hændelige begivenhed, var at betragte som en ruin, der ikke var egnet til beboelse. 5.7.3 Omfattende istandsættelse* eller nedrivning af et eksisterende sommerhus og opførelse af et nyt, hvis der ikke er væsentlige kulturhistoriske eller landskabelige hensyn der taler imod. Det er en forudsætning, at sommerhuset er lovligt opført, og at der ikke er tale om en ruin. 5.7.4 Mindre udvidelser af eksisterende sommerhuse. 5.7.5 Personlig tilladelse til pensionister og efterlønsmodtagere til helårsbeboelse af et sommerhus i landzone. Det er en forudsætning, at sommerhuset er beliggende inden for et område, der kan sidestilles med et sommerhusområde. Det er ligeledes en forudsætning, at sommerhuset har en sådan standard, at det kan bebos hele året, og at reglerne for pensionisters helårsbeboelse af sommerhuse i øvrigt er overholdt, jf. planlovens 41. 5.7.6 Ændret anvendelse af et sommerhus i landzone, der oprindelig er opført som helårshus, og som ønskes taget i brug til helårsbeboelse. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at huset oprindeligt er opført til helårsbolig. * Ombygning kræver kun landzonetilladelse, hvis der er tale om en omfattende ombygning, der kan sidestilles med nyopførsel. Hvis der sker en udvidelse af sommerhuset, kræver udvidelsen en landzonetilladelse. 5.7.7 Opførelse af nye sommerhuse i det åbne land. 5.7.8 Ændret anvendelse af et sommerhus i landzone, der oprindelig er opført som sommerhus, og som ønskes taget i brug til helårsbeboelse. En sådan statusændring betragtes jf. Planloven som nyopførelse af et enfamiliehus. 5.7.9 Opførelse af garager og udhuse på over 50 m². * Sommerhuse, der er beliggende inden for sommerhusområder, er ikke omfattet af planlovens landzonebestemmelser. 5.8 Rekreative formål 5.8.1 Etablering af en primitiv lejrplads for ganske få telte 5.8.2 Etablering af Bed & Breakfast eller bondegårdsferie når etableringen sker i en mindre del af stuehuset eller i en overflødig bolig på ejendommen. Det er en forudsætning, at ejer bor på ejendommen, og at en nødvendig udlejningstilladelse kan opnås hos Naturstyrelsen. 5.8.3 Etablering af bade- og bådebroer kræver ikke landzonetilladelse (kræver dog tilladelse efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer). 11
5.8.4 Etablering af Bed & Breakfast samt op til 10 ferielejligheder i eksisterende driftsbygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. Hvis der ikke sker servering i forbindelse med overnatningen, skal der efterfølgende indhentes en tilladelse efter Sommerhuslovens 2 hos Naturstyrelsen. 5.8.5 Udstykning af arealer til private rekreative formål. 5.8.6 Etablering af campingpladser, idet etablering af campingpladser som udgangspunkt kræver, at der udarbejdes en lokalplan. 5.9 Ændret anvendelse af arealer 5.9.1 Indvinding af råstoffer (kræver dog tilladelse efter råstofloven). 5.9.2 Søer der etableres ved at afbryde pumpningen i et inddæmmet område. 5.9.3 Opsætning af teltlejr med en varighed på under 6 uger. 5.9.4 Opførelse af bygninger til brug for indvinding af råstoffer. 5.9.5 Etablering af rodzoneanlæg. Det er en forudsætning, at terrænforholdene giver mulighed for etablering af anlægget og at anlægget ikke placeres tæt på nabobebyggelse. 5.9.6 Etablering af søer. Det er en forudsætning, at søen kan etableres uden at tilsidesætte eller forringe landskabelige eller naturmæssige kvaliteter. Der vil normalt blive stillet vilkår om udformning og anvendelse af søen. 5.9.7 Etablering af put and take søer. Det er en forudsætning, at søen kan etableres uden at tilsidesætte eller forringe landskabelige eller naturmæssige kvaliteter. Det er samtidig en forudsætning, at der ikke sker forurening af omgivelserne, og at færdsel til og fra søen ikke giver væsentlige ulemper. 5.9.8 Etablering af ridebaner på landbrugsejendomme og på tidligere landbrugsejendomme i tilknytning til eksisterende bygninger. 5.9.9 Etablering af swimmingpools større end 50 m² i tilknytning til eksisterende bebyggelse, når placeringen er tilpasset landskabelige hensyn. 5.9.10 Etablering af udendørs oplag og udstilling i et sådan omfang, at oplaget eller udstillingen får selvstændig karakter. 5.9.11 Belysning af ridebaner. 12
5.10 Etablering af jordvolde Der gives normalt tilladelse til 5.10.1 At etablere støjvolde af jord på ejendomme i områder, der er påvirket af støj fra stærkt trafikerede veje og jernbaner i jordbrugs- og landskabsområde, såfremt der kan sandsynliggøres en miljømæssig gevinst for området / ejendommen. Der vil blive stillet vilkår om anlæggets udformning, placering og beplantning. Det er en forudsætning, at jordvoldene etableres af ren jord. Der gives normalt afslag til 5.10.2 At etablere jordvolde i områder, som er udpeget som beskyttelsesområde i kommuneplanen. 5.10.3 At etablere støjvolde i forbindelse med støj fra andre støjkilder end veje og jernbaner. Der kan undtagelsesvis gives tilladelse til støjvolde, såfremt de indgår i en samlet plan for etablering af erhverv, anlæg eller fritidsaktivitet. * Anlæggelse af jordvolde af en vis størrelse - uanset formål - skal sidestilles med ændret anvendelse. Etablering af jordvolde kan endvidere kræve tilladelse efter bl.a. naturbeskyttelsesloven, vejlovgivningen og miljølovgivningen. Det kræver ikke tilladelse efter miljølovgivningen at anvende ren jord til etablering af jordvolde, når det ikke får karakter af deponeringsanlæg. I givet fald bliver det nødvendigt med en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5. 5.11 Placering af jord 5.11.1 En midlertidig jorddeponering med en varighed af maksimum 6 uger. Deponeringen skal dog anmeldes til kommunen. 5.11.2 Varig terrænregulering med ren jord (kat. 1 jord, jf. Jordflytningsbekendtgørelsen) i et jævnt lag på op til 50 cm ud over et areal, såfremt der ikke sker en ændret anvendelse af arealet og at arbejdet afsluttes inden for 6 uger. Reguleringen skal dog anmeldes og godkendes af kommunen. En godkendelse er afhængig af, at kulturhistoriske, landskabelige, naturmæssige eller planmæssige forhold ikke tilsidesættes, og at der ikke er risiko for miljøkonflikter. Der gives normalt tilladelse til 5.11.3 En varig terrænregulering op til +/- ½ meter i de i kommuneplanen udpegede jordbrugsområder og landskabsområder, hvor arbejdets udførelse strækker sig over en længere periode end 6 uger. En tilladelse er afhængig af, at terrænreguleringen sker for at forbedre landbrugsjorden, og at kulturhistoriske, landskabelige, naturmæssige eller planmæssige forhold ikke tilsidesættes, og at der ikke er risiko for miljøkonflikter. 5.11.4 At opfylde kunstigt skabte fordybninger i terrænet. Fordybningerne kan være følger af udgravning til byggeri, infrastruktur eller jordrensning. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at overskudsjorden ikke transporteres over større afstande. 13
Der gives normalt afslag til 5.11.5 En varig terrænregulering op til +/- ½ meter inden for de i kommuneplanen udpegede beskyttelsesområder. Der kan dog efter en konkret vurdering meddeles tilladelse til terrænregulering, hvis det er jordforbedring i forhold til landbrugsdriften og hvis kulturhistoriske, landskabelige, naturmæssige eller planmæssige forhold ikke tilsidesættes, og hvis der ikke er risiko for miljøkonflikter. 5.11.6 En varig terrænregulering ud over +/- ½ meter. Der kan dog efter en konkret vurdering meddeles tilladelse til terrænregulering, hvis det er jordforbedring i forhold til landbrugsdriften og hvis reguleringen ikke tilsidesætter kulturhistoriske, landskabelige eller planmæssige forhold, og hvis der ikke er risiko for miljøkonflikter. 5.11.7 At lave kunstige bakker i det åbne land. 5.11.8 At udjævne naturlige landskabsformer. Det bør generelt anbefales, at hvis der er tale om udspredning af råjord, bør evt. muldlag først afrømmes og lægges på efter endt udlæg af råjord. 6 Klagemulighed Afgørelser truffet efter Planloven kan som udgangspunkt påklages af afgørelsens adressat, visse interesseorganisationer samt personer med en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En klage over en afgørelse videresendes, sammen med relevant materiale, til afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet. 7 Ikrafttrædelse Dette administrationsgrundlag er godkendt af Byrådet på møde den 20. december 2011 og træder i kraft umiddelbart derefter. 14