AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 9. februar 2012 J.nr.: NMK Ref.: MILMA/ LIMBU AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Halsnæs Kommunes afgørelse af 18. april 2011, om afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig på matr. nr. 6b m.fl. St. Havelse By, Ølsted, beliggende Myrbjergvej 16, 3310 Ølsted, og afgørelsen står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet.

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger. Klager har blandt andet anført, at det følger af Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at der sædvanligvis meddeles landzonetilladelse til genopførsel af nedbrændt bebyggelse, når der søges inden rimelig tid efter branden, og der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, der klart taler imod en tilladelse. Klager henviser til NKN og anfører, at en beliggenhed 20 m fra den oprindelige placering ligger inden for definitionen på omtrent samme placering. Klager har endvidere henvist til 6 i bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006, om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., hvorefter stalde og lignende indretninger til dyr, samt møddinger og åbne beholdere til husdyrgødning skal opfylde et afstandskrav på 15 m til beboelse på egen ejendom. Boligen er ikke endeligt udformet, men skal opføres som et traditionelt længehus med en mindre fremspringende frontispice. Taget skal være af strå. Klager anfører, at der er et brandmæssigt afstandskrav mellem to stråtækte bygninger som kan overholdes ved at placere bygningerne mindst 20 m fra hinanden. Klager anfører videre, at den nedbrændte bygning var 20,9 m x 5,55 m, altså 116 m 2 og at der også var et bryggers på 30 m 2 med uudnyttet loftsetage. Det ansøgte hus er 8 m i bredden, mens det nedbrændte var 4,75 m. Ansøger anfører, at den øgede bredde skyldes et ønske om at overholde nutidens krav til isolering mv. Klager har endelig anført, at den ansøgte placering ikke er beliggende væsentligt højere i terrænet, men at der er maksimalt tale om mellem en ½ og ¾ m. Den ansøgte bygning bliver højere end den nedbrændete, da den bliver bredere og da den får 2,4 m til etageadskillelsen og ikke 2,25 m som der var i den nedbrændte. Sagens oplysninger Ejendommen er landbrugsnoteret og har ifølge LIFA OIS et areal på ca. 15 ha. Ejendommen består af matriklerne 6b og 6h St. Havelse By, Ølsted. På matr. nr. 6h ligger der et stuehus med et samlet boligareal på 424 m 2 og en bygning til erhvervsmæssig produktion med et samlet erhvervsareal på 432 m 2, opført i På matr. nr. 6b ligger der en bygning til erhvervsmæssig produktion med et samlet erhvervsareal på 466 m 2, opført i 1985, en bygning til erhvervsmæssig produktion med et samlet erhvervsareal på 24 m 2, opført i 1994, en bygning til erhvervsmæssig produktion med et samlet erhvervsareal på 179 m 2 og et samlet boligareal på 110 m 2, opført i 1877, senest ombygget i 2009 samt en bygning til erhvervsmæssig produktion med et samlet erhvervsareal på 90 m 2, opført i Ejendommen er beliggende i landzone i et område der i Halsnæs Kommuneplan 2009 er udpeget som værdifuldt landskab og kulturhistorisk interesseområde, hvor der som hovedregel ikke må opføres byggeri udover det, der er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. Ejendommen ligger i sin helhed inden for kystnærhedszonen. 2

3 På ejendommen har der ligget en trelænget bygning, hvor fra 2009 har været en længe der har været anvendt til beboelse, indrettet i overflødiggjort driftsbygning, og to længer der har været anvendt til driftsbygning. Bygningerne har tidligere udgjort ejendommens stuehus og driftsbygninger. Stuehus og øvrige driftsbygninger er flyttet til et andet sted på ejendommen. I december 2009 opstod der en brand i beboelsesdelen. Bygningen blev fuldstændig beskadiget indvendigt. Klager har ansøgt om landzonetilladelse til nedrivning af beboelsesdelen på og genopførelse af den med et areal på op til 250 m 2 på en anden placering, maksimalt 25 m væk fra de eksisterende bygninger. Boligen skal være ca. 8 x 18 m med fremspringende frontispice på ca. 6 x 2,5 m. Halsnæs Kommune har ved afgørelse af 18. april 2011 meddelt afslag på det ansøgte. Kommunen har i afgørelsen blandt andet anført, at der efter praksis meddeles tilladelse til en bygning med samme placering, størrelse, anvendelse og karakter som den nedbrændte eller ødelagte. Det er kommunens vurdering, at den ansøgte bolig adskiller sig væsentligt i størrelse, karakter og placering fra den eksisterende bolig. Kommunen har anført, at den ansøgte bolig er beliggende højere i terrænet og tættere på kysten end den eksisterende bolig. Den ansøgte bolig vil derfor være synlig fra fjorden og træde markant mere frem i landskabet. Det er som følge heraf kommunens vurdering, at den ansøgte placering ikke vil være forenelig med hensynene til de landskabelige værdier i det kystnære område. Kommunen har i anledning af det af klager anførte blandt andet oplyst, at den nedbrændte bolig var på 110 m 2, der var brandmæssigt adskilt fra staldlængerne. Bryggerset er indrettet i en del af staldlængen og ikke godkendt til boligformål, men derimod til erhvervs- eller udhusformål. Det ville ikke have været muligt at opnå tilladelse til indretning af beboelse i loftsrummet uden dispensation fra BR10. Halsnæs Kommune anser derfor den nedbrændte bolig som værende i én etage uden udnyttelig tagetage og med et areal på 110 m 2. Den ansøgte bolig er i 1½ plan og på op til 250 m 2 og derfor væsentlig højere og bredere end den nedbrændte. Det er kommunens vurdering, at den dermed ikke er af samme størrelse og karakter som den nedbrændte. Det er endvidere kommunens vurdering, at den ansøgte bolig, som vil være højere og bredere end den nedbrændte, vil være mere synlig fra fjorden og dermed træde mere frem i landskabet. Kommunen kan ikke afvise, at den ansøgte bolig vil kunne indpasses i landskabeligt i det eksisterende terræn, men den vil blive placeret højere i terrænet på den anden side af den interne vej, der naturligt afgrænser bebyggelsen. Klager har hertil supplerende blandt andet bemærket, at den nedbrændte bygning havde en taghældning på ca. 55 grader. Kiphøjden på bygningen var derfor ca. 6,15 m over terræn. Den ansøgte bygning har en taghældning på 48 grader, hvilket betyder at kiphøjden bliver 6,85 m over terræn. Klager henviser til NKN , hvor Naturklagenævnet behandlede spørgsmålet om udformning af nyt byggeri. Klager anfører, at det ansøgte byggeri har samme karakter som det nedbrændte, da det vil blive et strådækket hus. Kommunen har oplyst, at der den 15. januar 2009 blev givet en byggetilladelse til indretning af bolig på 110 m 2 i del af overskydende driftsbygning. Klager har hertil blandt andet bemærket, at klager ved ansøgning af 16. september 2008 om indretning af bolig i overflødiggjort driftsbygning oplyste, at det tidligere stuehus i driftsbygningen havde et areal på 116 m 2 samt at 30 m² af den vestlige længe fungerede som rum for ejendommens vandværk. 3

4 Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 35, stk. 1, om landzoneadministrationen, forudsætter udstykning og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssig nødvendig for driften af en landbrugsejendom, at kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse. Den konkrete afgørelse træffes med udgangspunkt i de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I Natur- og Miljøklagenævnets praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Egentlig byudvikling bør henvises til arealer i byzone. Opførelse af ny bebyggelse i landzone bør ske i de eksisterende landsbyer. Efter nævnets praksis gives der almindeligvis landzonetilladelse til genopførelse af nedbrændt bebyggelse, når tilladelse søges inden rimelig tid efter branden, og der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, der klart taler imod en tilladelse. Dette gælder f.eks. i tilfælde, hvor den nedbrændte eller ødelagte bygning ikke var lovligt opført. Det er en forudsætning, at det nedbrændte beboelseshus var beboet eller havde været beboet inden for de seneste år, og at det ikke var så forfaldent, at det ikke repræsenterede nogen værdi af betydning. Det er endvidere en forudsætning, at det nye hus opføres med nogenlunde samme udformning, beliggenhed og størrelse som det eksisterende gamle hus. Størrelsen og eventuelle krav til udformningen vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold, herunder af, om der er tale om et særligt værdifuldt område, hvor der efter kommuneplanen gælder særlige bestemmelser for udformningen af nyt byggeri. Ejendommen er beliggende i landzone i et område der i Halsnæs Kommuneplan 2009 er udpeget som værdifuldt landskab og kulturhistorisk interesseområde, hvor der som hovedregel ikke må opføres byggeri udover det, der er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. Ejendommen ligger indenfor kystnærhedszonen; ifølge planlovens 35, stk. 3, jf. 5a, stk.3, må der kun meddeles landzonetilladelse for arealer i kystzone, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Den ansøgte ejendom på op til 250 m 2 skal erstatte en bygning på 110 m 2, som var en del af en trelænget bygning. NKN omhandlede ansøgning om opførelse af et hus efter en brand. Naturklagenævnet fandt ikke, at der var afgørende forhold der talte imod den ansøgte placering og kunne for så vidt tiltræde, at der opførtes en ny boligbebyggelse på stedet. I nærværende sag har kommunen efter en konkret vurdering af forholdene på stedet fundet at den ansøgte placering ikke er hensigtmæssig. De to sager er ikke umiddelbart sammenlignelige. 4

5 Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke anledning til at tilsidesætte Halsnæs Kommunes vurdering af, at den ansøgte bygning ikke er af samme størrelse og karakter som den nedbrændte eller at den ansøgte bolig, som vil være højere og bredere end den nedbrændte, vil være mere synlig fra fjorden på en placering 20 m fra den eksisterende bebyggelse og dermed træde mere frem i landskabet. På baggrund heraf stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Halsnæs Kommunes afgørelse af 18. april 2011, om afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig på matr. nr. 6b m.fl. St. Havelse By, Ølsted, beliggende Myrbjergvej 16, 3310 Ølsted, og afgørelsen står således ved magt Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om, hvorvidt der i driftsbygningerne er et tilstrækkelig antal dyreenheder til at blive omfattet af lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009, af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug afgøres af Halsnæs Kommune. Lise Marie Buhl Ankechef / Mia Lee Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Agrovi, att. Jannik Noe-Nygaard, jnn@agrovi.dk Halsnæs Kommune, att.: Dorthe Møller Lyngby, sagnr. 2001/04288, mail@halsnaes.dk; dmly@halsnaes.dk 5