SYDBANKS REJSELEGAT 2011 Jeg modtog sidste sommer, da jeg blev student fra Tørring gymnasium, et Sydbank- legat til min backpack- rejse i henholdsvis Kina, Laos og Vietnam. Jeg vil her fortælle lidt om min fantastiske rejse. Jeg har oplevet så meget på rejsen, at det er svært at vælge noget ud, som man vil skrive om. Jeg har valgt bare at lave nogle enkelte nedslag, så man får et lille indtryk af, hvordan rejsen er forløbet. Kina: I Kina rejste jeg mest med tog, hvor ruten lød som følger: Beijing - Xian Chengdu Les Han Emei Chong Ching Guilin Kumning Jing Hong Jeg startede rejsen i Beijing, hvor jeg mødtes med min veninde Lisa, som i forvejen havde rejst en måned med den transsibiriske jernbane gennem Rusland og Mongoliet. I Beijing så vi de klassiske turistattraktioner, bl.a. Den kinesiske mur, Maos mausoleum og Sommerpaladset. Den Kinesiske Mur The Great Wall var virkelig great. Vi foretog en lang vandring på en del af muren, hvilket gav os en dyb respekt for de kinesiske soldater, som i fordomstid havde taget den før os. Trinene var utrolig høje, og var en større udfordring for os og de andre turister. Der var virkelig behov for flere pauser undervejs, men det gjorde ikke så meget, for udsigten fra muren var helt fantastisk. Det var en stor oplevelse at stå på muren, og se hvordan muren former sig over det bjergede landskab. Lisa (t.v.) og mig (t.h) på Den Kinesiske mur Maos mausoleum Jack Sung / 宋 灏 Besøget på Maos mausoleum var en lidt anderledes oplevelse, for selvom kineserne er mange, og et ofte højlydt og rumsterende folkefærd, blev adfærden radikalt ændret, da de så hvad der påstås at være deres tidligere store kommunistiske leders balsamerede lig. Stemningen var højtidelig, og ved indgangen var der et skilt, hvor man i respekt til Mao, henviste til stilhed og bevægelse i køen. Man kunne således ikke blive stående, for at kigge på Mao ret længe. Jeg besøgte stedet sammen med en ung kinesisk mand, som jeg mødte sidst jeg var i Beijing, og han insisterede på, at vi købte blomster til at ligge foran stedet, hvor Mao var udstillet. Den måde han opførte sig på, og omtalte Mao på, bekræftede for mig, at Mao også i dag har stor betydning for kineserne.
Besøgene på turistattraktioner giver store oplevelser, og et indblik i især historie og kultur, men jeg synes også at nogle af de vigtigste og mest betydningsfulde oplevelser som rejsende opstår, når man bare blænder ind blandt befolkningen. (selvom det selvfølgelig er lidt svært som lys, rødhåret turist.) Det, at vandre gennem Beijings mange områder med hutonger, og opleve hvordan almindelige kinesere bor. Når man kører med bus lidt ud fra Beijings centrum, ser man de enorme boligbyggerier, hvor 4-5 mennesker sagtens kan bo i en toværelses lejlighed. Da jeg allerede har været i Beijing en gang før, og Lisa havde været i byen nogle dage før min ankomst, tog vi forholdsvist hurtigt videre til Xian. Xians markedspladser i det muslimske kvarter Xian viste sig at blive vores største kulinariske oplevelse på turen. I den del af byen hvor vi boede, var der en klassisk kinesisk markedsplads, hvor døde kyllinger hang til frit skue i bagende sol, blandt tørret frugt, nødder og andre kinesiske delikatesser. Selvom maden var helt fantastisk, fandt vi hurtigt ud af, at man ikke skulle tage deres første pris for gode varer, sælgerne viste sig at være mere medgørlige når man begyndte at prutte om prisen. Bod på markedet i det muslimske kvarter, Xian Terrakottakrigerne I Xian så vi også de berømte Terrakottakrigere, som var utrolig imponerende. Terrakottakrigerne er lavet i år 210 f.kr, af Kinas første kejser, Qin Shi Huang. De er en del af hans gravkammer, hvor han forsøgte at genskabe sin jordiske verden under jorden. Tanken var så den, at han på den måde kunne medbringe sit rige ind i dødsriget. og for at gøre sin tilværelse tålelig efter døden, skulle han selvfølgelig have en hær af krigere til at beskytte sig. Hver eneste af de mange krigere, er lavet i fuld højde, og med individuelle ansigter, kroppe, og beklædning. Efter udførelsen af dette fantastiske værk, blev alle som havde deltaget i udførelsen myrdet på Terrakottakrigerne 36 km nordøst for Xian Forskellig vis, for at holde hemmeligheden skjult. Terrakottakrigerne blev derfor først fundet i 1974 af en lokal bonde, som tilfældigvis borede efter vand i området. Sikke et chok han må have fået, da han faldt ned, og stod ansigt til ansigt med en terrakottakriger i fuld mands højde!
Emei Shan Emei Shan, stier mellem de buddhistiske templer Rejsens mest fysisk krævende oplevelse, var turen på Emei- mountain, eller Emei Shan, som bjerget også er kaldt. Emei det højeste af Kinas hellige bjerge, 3099 meter højt, og stadig dækket med utallige buddhistiske templer. Vi besteg bjerget over tre dage, hvor vi sov i templer, og kunne følge munkenes liv. Det var fantastisk, at se hvorledes munkene boede, og opleve deres hverdag så tæt på, og samtidig var selve bjergbestigningen også en fysisk udfordring. Vejen op af bjerget var stejl, stierne mellem de mange templer, var fyldt med høje trin både op og ned, og det syntes i perioder helt umuligt at nå toppen. Desuden medførte turen også psykiske udfordringer. Vi så en slange, og Lisa blev overfaldet af en abe! Men det lykkedes at nå toppen, og komme helskindet ned igen, dog med en ekstra abe- fobi i bagagen! Turen op til toppen af Emei- mountain, står nu i min erindring som et bevis på, at man kan klare meget mere end man tror. The Longji Terraces I Guilin provinsen, så vi The Longji Terraces, et bjergområde med store risterrasser, hvor flere mioritetsbefolkninger er bosat i forskellige landsbyer på bjerget. Her vandrede vi fra landsby til landsby, hvor hver befolkningsgruppe havde hver deres individuelle kendetegn. I den ene landsby, havde kvinderne i generationer ladet deres hår vokse, således at det var længere end deres egen højde. Området var dog meget turistet, og selvom det var en spændende oplevelse at besøge landsbyerne, var det bedste vandringen i rismarkerne mellem landsbyerne, hvor man kunne være helt alene, og bare nyde den storslåede natur. Kvinde fra en af minoritetslandsbyerne. Billede taget ud over bjergområdet.
Laos: Den 29. september, efter at have rejst i Kina i godt en måned, krydsede vi grænsen til Laos med bus, over grænseovergangen Boden, og kom derefter til Luang Namtha. Vi var kun i Laos i 2 uger, men brugte til gengæld mere tid i de enkelte byer. Klassisk Laos- hytte I Laos lød vores rute som følger: Boden Luang Namtha Boat trip Luang Prabang Vientiane Luang Namtha Luang Namtha var en meget turistet by. Lisa og jeg blev helt chokeret, over pludselig at se så mange hvide mennesker på ét sted. Hele turen gennem Kina havde vi følt os meget specielle, og alene som turister, men det endte da turen gik videre til Laos, og på sin vis også i mindre grad i Vietnam. Dette var både godt og ondt, for en del af de uspolerede og autentiske oplevelser forsvinder, mens det at der er flere turister samme sted, skaber samtidig flere muligheder for os som rejsende. Jungle trekking: Vi valgte at tage en opdagelsestur ind i junglen, med et firma, som arrangerede et besøg hos en landsby inde i junglen. Vi trekkede gennem junglen med to guider, hvoraf den ene mindede utrolig meget om en mellemting mellem Tarzan og Ramboo. Det var fantastisk at vandre gennem junglen på den måde, og da vi endelig nåede frem til den lille landsby inde i junglen, var det med trætte ben, og fødder ømme af sår fra igler og insektbid. Landsbyens beboere var virkelig fantastiske, det var dejligt at se, hvor lykkelige de var, selvom de ingenting ejede. Børn i landsbyen Befolkningen i Laos er kendt for at være meget laid back. De arbejder kun når det er nødvendigt, og er på alle måder et afslappet folkefærd. Selv knallerterne på gaderne kører i snegletempo, i stærk kontrast til hvad vi oplevede i Kina! Men dette skinnede især igennem hos landsbyboerne inde i junglen. De var et naturfolk. Vi snakkede med landsbyens medicinmand om aftenen, hvor vores guide oversatte deres stammesprog til engelsk. Medicinmanden fortalte hvordan han havde mistet to børn, et barn til diarre, og et andet som sultede ihjel, da de gemte sig for bomberne under Vietnamkrigen. Landsbyens medicinmand
- Ho Chi Mihn trail gik gennem Laos, og Laos er derfor gået over i historien, som verdenens mest bombede land nogensinde. Det var frygteligt, at høre hans historie, men samtidig virkede det på mig, som om han var fuldstændig afklaret med sin skæbne. Fra Luang Namtha tog vi en slow boat til Pak Beng, og derfra endnu en båd til Luang Prabang over Mekong floden. Det var en utrolig smuk tur, med vild natur alle vegne omkring båden. En natur, som er så anderledes, end det man ser i Danmark. Lokale, som bor ved flodbredden og vasker tøj, eller kommer sejlende i deres lille slidte båd. Det var sjovt at se mennesker, som havde et så anderledes liv end ens eget. Vietnam: Den 14. oktober rejste vi fra Vientiane i Laos med bus over grænsen til Hanoi i Vietnam. I Vietnam rejste vi på ruten: Hanoi Halong Bay - (Hanoi) Ninh Binh Hue Hoi An Nha Trang Dalat Mui Ne Saigon/ Ho Chi Mihn City. Halong Bay: Lisa og jeg skulle, selvfølgelig, ud at se Halong Bay. Vi bestilte en tredages boat trip omkring Halong bay. Vi kunne så ligge på taget af båden, og bare nyde den smukke udsigt mens vi solbadede. Det var en skøn, og meget afslappende tur, hvor man bare kunne iagttage naturen omkring en, og tænke på hvor forskelligt verdenen dog er indrettet. Halong Bay. Billede taget fra vores båd ved solopgang. Ninh Binh: Vi havde fået anbefalet at tage til Ninh Binh af en hollandsk rejsende, et lidt ukendt sted med få turister, men en meget smuk natur. Jeg er lykkelig for at vi fulgte hans råd, for i området fandt vi utallige oplevelser, bl.a. cykelture i høstsæsonen, hvor vejene var inddraget til tørring af afgrøder, bådtur i vådområder med grotter, og motorcykelture for at komme længere omkring. Vådområde, med grotter og skønne omgivelser
Rapelling i vandfald: Lisa, som er en smule vandskræk, og jeg, tog desuden på rappelling tur, hvor vi rappellede gennem vandfald! Det var virkelig en vild oplevelse. Vi tog en med en gruppe på en guidet tur, hvor vi vandrede og rappellede i et område med vandfald. Det var en meget anderledes måde at opleve naturen på. Rappelling ned af vandfald. Buddhistisk nonnekloster: Fra den ene yderlighed til den anden, prøvede vi desuden også nonneerhvervet af, hvor vi to dage befandt os i et buddhistisk nonnekloster i dagtimerne, og fik undervisning i både buddhisme og meditering af en nonne. Det var en fantastisk oplevelse, men vi måtte desværre afslutte vores læretid med en erkendelse af, at vi nok ikke er de fødte nonner. i hvert fald ikke i dette liv. Vi har desværre ikke nogen billeder derfra, da man ikke måtte have elektronik på stedet. Vi rejste hjem fra Ho Chi Mihn city, og ankom til Hamburg lufthavn d. 24. november. Rejsen gennem Kina, Laos og Vietnam var en kæmpe personlig oplevelse, som altid vil stå i min erindring som både dannende og berigende. Samtidig synes jeg også at rejsen, som er blevet mulig med hjælp fra Sydbanks rejselegat, har været meget givende også fagligt i forhold til min videre uddannelse i det samfundsvidenskabelige fagområde.