1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF DEN SOCIOØKONOMISKE kontekst Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af den socioøkonomiske kontekst i forbindelse med Efterforskningsbrønd Vendsyssel-1. Analysen giver et overblik over den danske kontekst gennem en undersøgelse af den danske befolkning, den politiske og lovgivningsmæssige struktur samt et nærmere kig på dynamikker i det danske civilsamfund, tendenser på arbejdsmarkedet, i uddannelsessektoren, erhvervslivet, vækstrater og kommunikationsnetværk, der potentielt kan påvirkes af efterforskningsboringen i Nordjylland. Kortlægningen omfatter en identifikation af interessenter og relevante temaer på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Rapporten omfatter både kvalitative og kvantitative elementer. Den blev skrevet i 2012 2013 og er baseret på research på internettet, artikler fra nationale og lokale aviser, en gennemgang af nationale, regionale og lokale planer og endelig relevant lovgivning og interviews med nøgleinteressenter. Formålet med undersøgelsen er at beskrive den socioøkonomiske situation i området og identificere nøgleinteressenter, før operationelle aktiviteter sættes i gang. Undersøgelsen omfatter al den information, der er nødvendig for at kunne udarbejde en vurdering af den socioøkonomiske effekt (Social Impact Assesment, SIA), der udføres efterfølgende. Målet med undersøgelsen har derfor været dobbelt: 1) at give Total E&P, Nordsøfonden og alle relevante interessenter en grundig forståelse af projektet set i en dansk kontekst og 2) at indsamle grundlæggende information til en vurdering af projektets socioøkonomiske effekt. Rapportens konklusioner har ført til en øget kommunikation om projektet fx på hjemmesiden www.skifergas.dk og en intensiveret involvering af interessenterne. Et stykke skifer. Foto: Total E&P.
2 HOVEDPOINTER PÅ NATIONALT PLAN Den socioøkonomiske kontekst vil have stor indflydelse på ethvert større industrielt projekt i Danmark, særligt projekter, der er relateret til energi. Det er undersøgelsens hovedkonklusion. Der er derfor fem nøglefaktorer, man bør tage med i betragtning under forberedelserne til Efterforskningsbrød Vendsyssel-1. Nøglefaktorerne omfatter: interessentinddragelse, miljøbevidsthed, det velorganiserede civilsamfund, den energipolitiske agenda og den danske lovgivning. Interessenterne forventer at blive inddraget Gennemsigtighed i offentlige anliggender er høj i Danmark. Interessenterne er aktive og er generelt interesserede i nye projekter, der kan påvirke dem. Tillid og gode relationer vurderes højt i Danmark, og alle nøgleinteressenter vil forvente at blive involverede i projektet på et tidligt tidspunkt, særligt i lokalområdet. Det civile samfund er velorganiseret Det danske civilsamfund er velorganiseret og reagerer hurtigt på nye udviklinger på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Foreninger, NGO er og private institutioner har stor indflydelse på den danske offentlige opinion, og mobiliseringsniveauet i det civile samfund er generelt højt. Nye foreninger og organisationer formes hurtigt, og de gør udstrakt brug af alle medieplatforme for at få en bredere samfundsmæssig opbakning. Bæredygtige energikilder og selvforsyning er på den politiske agenda En ambition om at gå over til vedvarende energikilder har været på den politiske agenda i Danmark siden 1970 erne. Denne politik er ikke blot udtryk for en omsorg for miljøet. Da landets eksisterende olie- og gasreserver er aftagende, er en afhængighed af fossile brændstoffer ikke ønskelig. I dag har alle danske kommuner udarbejdet en miljøplan. Den danske energipolitik fra marts 2012 fremhæver, at Danmark må reducere CO 2 -emissioner og samtidig blive selvforsynende med energi. For at kunne opfylde den ambition promoveres et skifte til vedvarende energikilder. Projektet kræver overholdelse af dansk lovgivning på mange forskellige områder. Den danske lovgivningsmæssige kontekst er kompleks. Danske love regulerer en række områder, og de overholdes strengt, ikke mindst inden for arbejdsmarkedet. En række love og regler omhandler aktiviteter, der foretages af udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark, og regulerer sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsmiljø, ekspropriation, ytringsfrihed, foreningsfrihed samt gennemsigtighed i den politiske proces og i myndighedernes arbejde. En stærkt miljøbevidst befolkning Danskerne er miljøbevidste og har været det i stigende grad siden Tjernobylkatastrofen i 1986. Enhver aktivitet, der kan forurene luft, vand, jord eller vandveje og have, vil føre til bekymring og opposition.
3 Nordjylland. Indbyggere: 579,996. Det er den danske region med færrest indbyggere. De berørte kommuner er: Frederikshavn og Brønderslev. Kort: Rambøll. DEN REGIONALE OG DEN LOKALE SAMMENHÆNG Undersøgelsen af den regionale og lokale kontekst i Danmark har givet et signifikant indblik i de socioøkonomiske forhold og de sociale dynamikker inden for demografi og sundhed, det politiske, lovgivningsmæssige og administrative felt, civilsamfundet, kulturen, arbejdsmarkedet, erhvervsliv og vækst, sårbare grupper og den kommunikative infrastruktur. Interessenternes interesser En af de mest fremtrædende udfordringer for Region Nordjylland er tilbagegang i arbejdsstyrken og en aldrende befolkning. Det er et resultat af problemer med at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft. Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger i Region Nordjylland er næsten 10 % lavere end det nationale gennemsnit. For at imødekomme udvandringen af højtuddannede og befolkningen som helhed har regionen udarbejdet et sæt visioner for fremtiden, der fokuserer på øget innovation og styrkelse af det gensidige samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kommuner og regionen. Inden for den kontekst genererer Efterforskningsbrød Vendsyssel-1 Fakta Nordjylland er den region i Danmark, der er mest afhængig af turisme, da 2 % af regionens indtægter kommer fra denne sektor. At bevare turismen som en indtægtskilde er afgørende for Frederikshavns økonomi. Ifølge den regionale udviklingsplan ønsker Region Nordjylland at blive Danmarks grønne region. Natur og landskaber skal bevares, forskønnes og anvendes bæredygtigt. Både Brønderslev og Frederikshavn har en stærk frivillighedssektor, og naturen har stor indflydelse på de aktiviteter, indbyggerne dyrker: Vandreture, jagt, fiskeri og fuglekiggeri er meget populært. en lang række holdninger og interesser. Nogle af disse er beskrevet nedenfor. Forskningsmuligheder Den uddannelsesmæssige infrastruktur i regionen er god. 58 % af den voksne befolkning har opnået en mellemlang eller videregående uddannelse, og Aalborg Universitet er et af de stærkeste i Europa til at samarbejde med private virksomheder. Aalborg
4 Universitet ser flere muligheder for at gøre forskning til en del af processen. Et miljøvenligt brand Der er en generel bekymring i de berørte kommuner og turistorganisationerne for, at Danmarks miljøvenlige brand vil kunne trues af en efterforskningsboring. Særligt fordi Region Nordjylland stræber efter at blive landets grønne region, hvor naturen og landskabet bevares, forskønnes og anvendes på en bæredygtig måde. Frederikshavn var den første klimakommune i Danmark, og kommunen har stærke bånd til Naturstyrelsen. Brønderslev Kommune er også klimakommune. Det betyder, at kommunerne er forpligtede til at reducere deres CO 2 -udledning over de kommende år. Det miljøvenlige brand i Danmark og Nordjylland er vigtigt for turistindustrien, da den grønne profil tiltrækker turister. Beskæftigelse Hvis efterforskningsboringen leder til en større produktion af skifergas, kan det potentielt få en signifikant betydning for jobskabelsen på det lokale, regionale og nationale niveau. Mulighederne for lokal beskæftigelse og økonomisk vækst er store, hvis man anlægger et 10 15 års perspektiv. Den forventede mængde skifergas i jorden er så omfattende, at det kan øge levestandarden i Danmark signifikant. Fakta Den uddannelsesmæssige infrastruktur er god. Omkring 67 % af den danske befolkning har en mellemlang eller videregående uddannelse. Frederikshavn og Brønderslev har begge en højere procentdel af indbyggere med en videregående uddannelse end regionens andre kommuner. Brønderslev er tæt på det nationale niveau, mens Frederikshavn ligger lidt under. Den gennemsnitlige indkomst totalt per indbygger på det lokale niveau ligger lige under det nationale niveau. Arbejdsløshedsprocenten er en anelse højere end det nationale niveau. Det kan henføres til den store andel af unge og ældre i kommunerne, der har svært ved at finde job. Arbejdsløsheden i Brønderslev og Frederikshavn stiger langsommere end i nationen som helhed. Det skyldes delvist, at nyuddannede forlader regionen og flytter til byerne for at søge job. Arbejdsløshedsprocenten overstiger det regionale niveau en anelse. Sammenlignet med det nationale og det regionale niveau har både Brønderslev og Frederikshavn en større antal af 18 67-årige, der ikke kan klare sig selv økonomisk. Forekomsten af kroniske syge er højere end i resten af landet. Energipolitik Den politiske forpligtelse til at bevæge sig i en mere miljøbevidst retning er stærk i Nordjylland. Energipolitikken omfatter at reducere CO 2 -udledningen og forfølge grønne energiløsninger. Alligevel er politikerne interesserede i at undersøge nye energikilder for at forlænge den periode, hvor man kan være selvforsynende med naturgas. Det vil give mere tid til at forberede et effektivt skifte til bæredygtige energikilder. I dag kommer en stor del af energien fra olie og naturgas suppleret af importeret kul. En friluftskultur somhed på miljø og naturbevaring. Den lokale befolkning besøger ofte lokale strande og skove og dyrker bl.a. jagt og vandring. Aktive interessenter Borgermobiliseringen er stærk i regionen, hvilket viser sig gennem civilsamfundsorganisationer, en stærk frivillighedssektor og ønsket om at påvirke mediernes agenda. Et projekt som Efterforskningsbrønd Vendsyssel-1 vil sandsynligvis give anledning til en livlig offentlig debat. Både Frederikshavn og Brønderslev Kommuner har en stor landbefolkning, der har fokus på miljøet og de naturomgivelser, de lever i. Det betyder en øget opmærk-
5 Dybvad Søpark en smuk dag i april. Foto: Rambøll. EFTERFORSKNINGSBORINGEN I VENDSYSSEL I 2010 fik Total og projektpartneren Nordsøfonden bevilget licens L1/10 af det danske Miljøministerium til at søge efter olie og gas i Danmark. Total (80 %) og Nordsøfonden (det danske statsejede olie- og gasselskab med 20 %) er partnere på to licenser til at søge efter skifergas i Danmark. L1-licensen er bevilget i en 6-årig periode, der begyndte i 2010. Hvis man finder olie eller naturgas og planlægger at påbegynde en produktion, kan de danske myndigheder udvide licensen. Indtil videre er projektet dog stadig i efterforskningsfasen. Formålet med en efterforskningsboring er at undersøge, om der er naturgas i skiferlagene. Hvis man finder gas, kan man lave en produktionstest for at vurdere, om det vil være rentabelt at udvinde gassen. Efter licensen var bevilget, begyndte processen med at sikre, at alt fremtidigt arbejde sker i overensstemmelse med dansk lovgivning og Total E&P s retningslinjer. Disse retningslinjer omfatter både de miljømæssige og sociale faktorer i forbindelse med en efterforskningsboring. De miljømæssige faktorer udredes i en kortlægning af miljøet (Environmental Baseline Study, EBS) og i en vurdering af virkninger på miljøet (VVM). De sociale faktorer udredes i en kortlægning af den socioøkonomiske kontekst (Social Baseline Study, SBS) og en vurdering af virkninger på det socioøkonomiske felt (Social Impact Assesment, SIA). Til sammen danner de fire rapporter, EBS, VVM, SBS og SIA, en såkaldt ESIA-proces, Environmental and Social Impact Assessment vurdering En dansk gade i myldretid. Foto: Rambøll. af virkninger i den sociale og miljømæssige sammenhæng. Dette er et resumé af kortlægningen af den socioøkonomiske kontekst (SBS). Den skitserer hovedpointerne i undersøgelsen med særligt fokus på den samfundsmæssige, økonomiske, fysiske og menneskelige kontekst i Danmark, som kan have indflydelse på projektet. Den fulde version af kortlægningen af den socioøkonmiske kontekst kan findes på www.skifergas.dk sammen med et tilsvarende resumé af kortlægningen af miljøet.