2/2017 Lillebælt-Fyn Højsæson for Langelænder Netværk for fleksjobbere Mølleriarbejdere får hjælp til jobjagt
Pouls leder Hjælp de mange der kan og vil Uligheden i samfundet er i sig selv bekymrende og ikke blot rent misundelse. Flere undersøgelser og statistikker dokumenterer, at ulighed skaber mindre tryghed og en væsentlig højere grad af kriminalitet. Ulighed er også med til at give rige mennesker en uacceptabel grad af kontrol over andre. Bl.a. hvor og hvordan de arbejder, hvad de kan købe, og hvordan deres liv kommer til at se ud. Derfor er regeringens planer om at skabe et større råderum til bl.a. skattelettelser for de rigeste en katastrofal vej at gå. Politikernes arbejdsmarkedsreformer gennem de seneste 15 år har udelukkende været rettet mod samfundets svageste. Jagten på et større arbejdsudbud har totalt overskygget vores væsentligste udfordringer. Reformerne har ikke skabt plads til vækst og nye arbejdspladser, kun en fortvivlet kamp om få jobåbninger. Fine højtidstaler beretter om, at et længere arbejdsliv kan og skal sikre vores konkurrenceevne overfor resten af verden. Men ingen nævner noget om at forebygge med større fleksibilitet i erhvervsuddannelserne, eller for den sags skyld med en større vægt på arbejdsmiljøet. Det skarpe fokus skal stilles ind på dem, der kan og vil, og ikke alene på de få, der ikke kan og promillen, der ikke vil. Mennesker, der mødes med mistro, går i forsvar og får sværere ved at tage initiativer for eget liv og mister derved nemt motivationen. Derfor er regeringens planer om at skabe et større råderum til bl.a. skattelettelser for de rigeste en katastrofal vej at gå. Netværk Netværk for fleksjobbere Fødevareforbundet NNF holdt i foråret en netværksdag for fleksjobbere i samarbejde med HK. AF KRISTIAN HELMER JENSEN HK Midt og Fødevareforbundet NNF s Lillebælt-Fyn-afdeling holdt i foråret en netværksdag for fleksjobbere, hvor fleksjobbere på tværs af de to forbund kunne mødes og udveksle erfaringer. Temamødet blev afholdt i Odense i samarbejde med Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS), og i alt 16 medlemmer i fleksjob mødte op til dagen. Blandt emnerne var efter- og videreuddannelse, og hvordan fleksjobbere kan blive klædt på til fremtiden på arbejdsmarkedet. Fleksjobbere kæmper typisk med en eller anden udfordring, fysisk eller psykisk, og dertil kommer de udfordringer, de møder på arbejdspladsen. - Folk kigger måske lidt skævt til dem. Nå, de arbejder kun 3 timer om dagen. Hvorfor det, er der nogle der tænker. Hvordan bliver det - Nå, de arbejder kun 3 timer om dagen. Hvorfor det, er der nogle der tænker. PAUL FRUERGAARD SØRENSEN, AFDELINGSFORMAND, FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN mere accepteret? Det er en af de store udfordringer, siger Paul Fruergaard Sørensen, afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn. Dialog med Jobcentret Desuden kæmper nogle fleksjobbere med at få den hjælp, de har behov for af Jobcentret, og her kan forbundet assistere: - Vi kan hjælpe med at gå i dialog med Jobcentret, så fleksjobberne kan få den hjælp, de har brug for, eksempelvis til lønforhandlinger, siger Paul Fruergaard Sørensen. PAUL FRUERGAARD SØRENSEN Af Paul Fruergaard Sørensen, Afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn. Fleksjobbere kæmper med udfordringer både på arbejdspladsen og med Jobcentret, siger Paul Fruergaard Sørensen, afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn. 2 SUBSTANS 2/2017
Højsæson for Langelænder - Vi laver også sylte, men det er kun i juleperioden JESPER MORTENSEN, FABRIKSCHEF, LANGELÆNDER Sommeren står for døren, og dermed er det højsæson for Stryhns pølsefabrik i Simmerbølle på Langeland, der er storleverandør til danskernes grillmåltider. Pølsefabrikken på Langeland producerer den kendte Langelænder i mange forskellige varianter. AF KRISTIAN HELMER JENSEN/FOTO: HUNG TIEN VU Når danskerne i denne tid valfarter til supermarkederne for at købe ind til grillen, ryger der ikke sjældent en pakke Langelænderpølser ned i indkøbskurven. Langelænderne fås i mange varianter, og perioden fra midt i april til midt i august er højsæson på Stryhns pølsefabrik på Langeland. - Produktionen topper i uge 23 (første uge af juni), siger fabrikschef Jesper Mortensen, da Substans besøger pølsefabrikken, der har en lang historie bag sig og tidligere blandt andet har båret navnet Ø Pølser A/S. Sylte til julebordet Siden 1995 har fabrikken været ejet af Stryhns, men konceptet med de landskendte Langelænderpølser har man videreført. - Vi laver også sylte, men det er kun i juleperioden, siger Jesper Mortensen. Pølsefabrikken beskæftiger mellem 30 og 100 medarbejdere. Dertil kommer en række løst tilknyttede ansatte på fabrikken, der ligger i smukke, landlige omgivelser tæt på Rudkøbing og er blandt Langelands største arbejdspladser. Fabrikschef Jesper Mortensen fortæller, at man i øjeblikket er i gang med en omstillingsproces, hvor der implementeres LEAN kultur/værktøjer. - Det kan godt tage lidt tid at vænne sig til en ny måde at arbejde på, men det vil medføre løbende forbedringer, medarbejderinvolvering, samt trivsel. Det er nødvendigt hele tiden at skabe forbedringer for at være konkurrencedygtig og dermed skabe arbejdspladser, siger Jesper Mortensen. Langelænder Pølser Pølsefabrik på Langeland med 30 til 100 medarbejdere. Ejet af Stryhns A/S, der indgår i den norske Agrakoncern Har tidligere heddet bl.a. Pølsefabrikken Langeland og Ø Pølser A/S Blandt en af Langelands største arbejdspladser Produktionen på Stryhns pølsefabrik på Langeland topper i første uge af juni, når danskerne for alvor tænder op under havegrillen. SUBSTANS 2/2017 3
Jobjagt Mølleriarbejdere får hjælp til jobjagt Lantmännen Cerealia stoppede brød- og kageproduktionen i Odense 1. juni i år. Dermed er en æra forbi, og 16 medarbejdere på det tidligere Munke Mølle og Havnemøllerne er nu i gang med at kigge sig om efter et nyt arbejde. AF KRISTIAN HELMER JENSEN/ FOTO: HUNG TIEN VU Munke Mølle, Havnemøllerne, Lantmännen Cerealia Kært barn har mange navne og i dette tilfælde en særdeles lang historie, der går helt tilbage til år 1135. Men 1. juni i år sluttede det, og dermed er en æra forbi. Lantmännen Cerealia traf allerede sidste år beslutningen om at stoppe brød- og kageproduktionen i Havnegade i Odense i sommeren 2017, hvilket man begrundede med et vigende marked for kager og brød i Skandinavien. 16 timelønnede medlemmer af Fødevareforbundet NNF skal dermed til at kigge sig om efter nyt job, og til det formål får de særdeles kyndig hjælp. For at hjælpe dem videre, har forbundet sikret sig, at medarbejderne får et jobsøgningsforløb med firmaet Bech Rasmussen & Skjøth. Det var samme firma, der havde stor succes med at hjælpe de fyrede slagteriarbejdere fra Danish Crown i Faaborg videre, da virksomheden lukkede i begyndelsen af 2016. Svært at samle op på 25 år En af de medarbejdere, der snart skal til at finde på noget vandet at lave, er mølleriarbejderen Morten Andersen, der har været i virksomheden i 11 år. Han er godt tilfreds med den hjælp, han indtil videre har fået af den konsulent, han er tilknyttet hos outplacement-firmaet. - Hun har været god til at spørge ind til mig og mit CV, og hvad jeg har tænkt mig at søge. Da der var nogle ledige stillinger på Løgismose, sørgede hun også for at sende mit CV til dem, siger Morten Andersen. Også det med overhovedet at komme i gang med at lave et CV fik han god hjælp til. Inden deres første møde, bad konsulenten ham lave et CV. - Det var lidt svært, fordi jeg skulle samle op på, hvad jeg har lavet de seneste 25 år, men jeg forberedte noget til samtalen, og så hjalp hun mig med at stille det ordentligt op. Efter en uges tid fik jeg så et færdigt CV tilsendt. Jeg har også fået feedback på nogle ansøgninger, hvor jeg har været i tvivl om, hvordan jeg skulle skrive dem, siger Morten Andersen. Økonomisk gulerod Indtil videre har hverken han eller kollegerne haft travlt med at finde andet job, da Cerealia valgte at stille en kontant gulerod i udsigt til de medarbejdere, der blev helt til slutningen 1. juni i år. Desuden er Morten, sammen med fire andre kolleger, blevet tilbudt et halvt års forlængelse, hvor de skal hjælpe med at lukke virksomheden ned og ikke mindst få maskinerne op at køre i Sverige, hvor noget af produktionen fortsætter. 4 SUBSTANS 2/2017
Munke Mølle Munke Mølle blev grundlagt helt tilbage i år 1135 ved Odense Å. I 1905 flyttede Munke Mølle ind i de nuværende lokaler i Havnegade i Odense. Virksomheden har i 90 år produceret de kendte varemærker Gluten Flour og Amo, og har gennem årene forsynet både private, bagerier og fødevareindustri med melprodukter. Munke Mølle fusionerede i 1976 med Havnemøllerne i Fredericia og København. Fik i 1985, ved firmaets 850 års jubilæum, etiketten leverandør til Det Kongelige Danske Hof. I 2008 overtog Lantmännen Cerealia virksomheden. 1. juni 2017: Cerealia stopper produktionen i Odense. Kurt Hansen (tv) er mølleriarbejder og tillidsrepræsentant og har arbejdet sammenlagt 30 år i virksomheden. Mølleriarbejder Morten Andersen (th) har været der i 11 år. Men når Morten skal til at søge videre, er han ikke i tvivl om, at jobsøgningsforløbet vil komme ham til gavn. Sådan har Kurt Hansen det også. Han er tillidsmand og har været sammenlagt 30 år i virksomheden. - Vi har fået god hjælp til ansøgningerne, og hvordan man stiller det op. Alle 16, der er i gang med forløbet, er tilfredse med det, siger Kurt Hansen, der også bliver et halvt år til for at hjælpe med at lukke ned. - Det var lidt svært, fordi jeg skulle samle op på, hvad jeg har lavet de seneste 25 år, men jeg forberedte noget til samtalen, og så hjalp hun mig med at stille det ordentligt op. MORTEN ANDERSEN, MØLLERIARBEJDER, LANTMÄNNEN CEREALIA Mølleriarbejder Morten Andersen har fået god hjælp til at søge videre, efter Lantmännen Cerealia besluttede at lukke produktionen i Odense. SUBSTANS 2/2017 5