18. juni 2010 EM 2010/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

18. juni 2010 EM 2010/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Hensigten med nærværende forslag om ny Inatsisartutlov om fiskeri, er til dels at imødekomme ønsket om en mere brugervenlig lov, dels at imødekomme ønsket fra Inatsisartut om ændringer i gældende Landstingslov om fiskeri, samt at rette op på nogle af de mangler og uhensigtsmæssigheder, der findes i den gældende fiskerilov. Under Landstingets efterårssamling i 2003, blev der forelagt 3 enslydende forslag, om at det tidsubegrænsede og omsættelige kvotesystem i rejefiskeriet skulle ophæves. Landsstyremedlemmet for fiskeri bemærkede i den efterfølgende debat, at Landsstyret ikke ønskede at gøre brug af sin beføjelse i den gældende fiskerilovens 14, hvor Landsstyret med et passende varsel kunne gøre tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede, med mindre der forelå et gennemarbejdet alternativ til de tidsubegrænsede licenser. Landsstyret fandt det derfor nødvendigt, ligesom flertallet i daværende Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, at der blev nedsat et uvildigt ekspertudvalg, der skulle have til opgave at undersøge eventuelle alternativer til det licenssystem, som anvendes i rejefiskeriet. På denne baggrund blev der nedsæt et ekspertudvalg med henblik på, at belyse forsvarlige alternativer til et nyt licenssystem indenfor det grønlandske fiskeri, samt en belysning af hvilke konsekvenser disse nye licenssystemer kunne forventes at have, ikke alene for det grønlandske fiskerierhverv men også det grønlandske samfundet som helhed. Af samme grund som anført ovenfor, blev der også - i 2004 afholdt en fiskerikonference som mundede ud i 3 baggrundsrapporter om strukturpolitik for fiskeriet. Det var under denne konference, ideen om en egentlig revision af fiskeriloven blev født, idet der blev foreslået en ændring af hele fiskeriloven. I virkeligheden var fiskerikonferencen en udvidet høringsproces om forholdet omkring fiskeri, hvor der blev inddraget relevante interesseparter indenfor fiskerierhvervet. Konferencen gav interesseparterne mulighed for at fremkomme med bemærkninger samt holdninger til Landsstyrets udkast til strukturpolitik for fiskeriet. Ekspertudvalgets rapport, blev derefter, sammen med Landsstyrets tanker om mulige ændringer i en kommende fiskerilov, forelagt Landstinget under Landstingets forårssamling i 2006. Derudover blev Landsstyret i 2007 opfordret af Landstinget til at nedsætte en fiskerikommission, med opgave at analysere og fremkomme med løsninger til nogle nærmere bestemte problemstillinger. Fiskerikommissionen kom efter endt arbejde med en betænkning i januar måned 2009, som indeholdt et oplæg, der belyste hvilke lovgivningsrammer, som EM 2010/XX APNN j.nr. 64.00.01 1

bedst muligt kan tilgodese overordnede politiske mål og principper såsom biologisk og kommerciel bæredygtighed, økonomiske hensyn, brugervenlighed og enkel forvaltning. I nærværende forslag, og udover Fiskerikommissionens betænkning, er der - under arbejdet - med lovforslaget forsøgt at inddrage de bekymringer og ideer, som har været udtrykt i Landstingssalen under efterårssamlingen i 2003. Der er også blevet taget højde for de tre baggrundsrapporter om strukturpolitik for fiskeriet, samtidig med at, der er blevet indarbejdet det uvildige ekspertudvalgs rådgivning. Det skal siges, at det er Naalakkersuisuts grundlæggende holdning og ønske, at indtægterne ved udnyttelsen af vort lands ressourcer, kommer flest muligt til gode, da landets levende og ikke-levende ressourcer er vores fælles ejendom. Det er derfor Naalakkersuisuts opfattelse, at forslaget afspejler denne ambition. Herudover er det Naalakkersuisuts opfattelse at lovforslaget har de fornødne udstyre til at realisere ambitionen Endeligt skal det bemærkes, at størsteparten af forberedelserne til dette lovforslag blev iværksat under det tidligere Landsstyre med Landstingets medvirken. Det er således naturligt at der i bemærkningerne refereres jævnligt til Landsstyret, på trods af at det er Naalakkersuisut der nu fremsætter lovforslaget. 2. Lovforslagets hovedpunkter: a) Ønsket om ét sæt regler Den gældende Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri er blevet ændret flere gange, siden den blev udarbejdet. Ændringerne er foretaget i 1997, 1998, 2001, 2002, 2003 2008 og 2009. Det er derfor ønskeligt og hensigtsmæssigt at, lovforslaget samler disse ændringer i én lov. Der er også ved anvendelse af den gældende fiskerilov, fundet enkelte fejl og mangler, som man i dette lovforslag forsøger at rette op på. Derudover er der blevet foretaget sproglige ændringer i forhold til den gældende fiskerilov. Opsætningen af bestemmelserne er ændret, således at disse bliver mere overskuelige, og der er også indsat flere overskrifter. Forslaget samler tillige alle tidligere bemærkninger til den gældende lov. Hvor bemærkninger ikke er anvendelige længere, er de gamle bemærkninger udtaget og nye bemærkninger indarbejdet. Lovforslaget får derfor ét samlet sæt bemærkninger fremover. Det er forventet at disse ændringer vil gøre loven mere brugervenlig. b) Kvoter og kvotesystemer Det nuværende kvotesystem i rejefiskeriet bestående af individuelle, tidsubegrænsede og omsættelige kvoter, har været vurderet af et uvildigt ekspertudvalg - anført ovenfor - som afgav rapporten Omsættelige kvoter og andre metoder til regulering af rejefiskeriet, der blev præsenteret for offentligheden i januar 2006. 2

I rapporten blev der konkluderet at det nuværende system med individuelle, tidsubegrænsede og omsættelige kvoter i det store hele har virket efter hensigten og bør bibeholdes. Udvalget, vurderede dog at systemet med individuelle tidsubegrænsede og omsættelige kvoter, som findes i den gældende Landstingslov om fiskeri, har rum for forbedringer. Fra politisk side har denne vurdering og konklusion fundet bredt opbakning. Som noget nyt, er det et krav, at ejere af kvoteandele forsøger at udnytte kvoteandelen. Det er et samfundstab, når en kvote ligger uopfisket hen. Det er særlig indenfor rejefiskeriet i Østgrønland, at større kvotemængder ikke bliver udnyttet. Efter de nye bestemmelser skal ejeren selv fiske årskvoterne, ellers skal kvoterne sælges. Der er med forslaget skabt hjemmel for individuelle, tidsbegrænsede og omsættelige kvoter. Tidligere var der alene hjemmel til at lave tidsubegrænsede og omsættelige kvoter. Med tidsbegrænsede og omsættelige kvoter kan et omsætteligt kvotesystem overføres til andre fiskerier end rejefiskeriet for eksempel med henblik på strukturforandringer i fiskeriet. Handel med årskvoter i det omsættelige og tidsubegrænsede fiskeri er indsnævret. En liberal handel begrænser handel med kvoteandele på bekostning af den langsigtede økonomiske strukturtilpasning i fiskeriet. Dette er en af hensigterne med et individuelt, omsætteligt og tidsubegrænset kvotesystem. Naalakkersuisuts hjemmel til at fastsætte regler om tilbagekaldelse og salg af kvoteandele er udvidet. Med udvidelsen kan Naalakkersuisut fastsætte regler om blandt andet kvoteauktion. En eventuel indførelse af kvoteauktion vil først og fremmest have til hensigt at skabe en gennemsigtighed og et åbent marked for handel med kvoteandele, som kan give samfundet et reelt indblik i markedsværdien af kvoterne. Såfremt en kvoteauktion ønskes kombineret med en ressourcerenteafgift, skal denne indføres ved en egen lov. I lovforslaget er de nuværende kvotelofter i det individuelle, tidsubegrænsede og omsættelige fiskeri bevaret for det havgående rejefiskeri og forslået forhøjet i det kystnære rejefiskeri. Men der indskærpes, både i forhold til kravene for at kunne udøve erhvervsmæssigt fiskeri i Grønland, og til kvoteloftet i rejefiskeriet, ved at de fastsatte krav og betingelser skal være opfyldt både formelt og reelt. Dette er gjort ved, at indflydelse skal følge ejerskabet i et selskab, såvel som over en kvoteandel. Det er hensigten med disse regler, at et selskab ikke længere skal kunne styre et fiskeris udførelse, ud over hvad kvoteloftet i det pågældende fiskeri fastsætter. c) Afskaffelse af krav om indhandlings- og produktionsanlæg Efter forslaget udgår gældende 22a, hvor det blandt andet fremgår, at indhandlings- og produktionsanlæg ikke må oprettes uden Landsstyrets tilladelse. Naalakkersuisuts godkendelse kræves i dag, hvis omstilling af anlæg kræver offentlige investeringer. Bestemmelsen videreføres dog i forslag til Inatisartutlov om energiforsyning og forslag til Inatsisartutlov om vandforsyning. Et tilslutningsbidrag skal således betales, når kunder, som betaler en særlig lav tarif for el og/eller vand, påfører leveringsselskabet kapacitetsudvidelser som følge af øget eller ny efterspørgsel af el og/eller vand. Tilslutningsbidraget sikrer at kunder, som betaler en særlig 3

lav tarif for el og/eller vand (i dag kun fiskeindustrien) placeres, der hvor det er mest rentabelt til gavn for samfundsøkonomien. De nye tilslutningsbestemmelser er formuleret således, at andre erhverv også skal betale for den kapacitetsforøgelse, som industrien er med til at generere, hvis de kan købe vand eller el til en særlig lav tarif. Endvidere er bestemmelserne formuleret således, at fiskeriindustrien kan undgå at skulle betale tilslutningsbidraget, i det tilfælde at fiskeriindustrien ikke længere køber vand eller el til en særlig lav tarif. Med indførelsen af de nye bestemmelser sikres det, at det ikke er de øvrige aftagere af vand og el til almindelig pris, som i sidste ende hæfter for omkostningerne til udvidelserne eller ændringerne af anlæg. d) Indhandlingspligt og produktionstilladelser ( 16) Efter forslaget fastsættes reglerne om indhandlingspligt i en bekendtgørelse. Formålet er at gøre det mere klart og gennemskueligt, hvad indhandlingspligten er, hvor stor den er, samt at sikre en egentlig høringsprocedure, inden indhandlingspligten ændres. I arbejdet om bekendtgørelsen om indhandlingspligt er andre departementer/styrelser, der forvalter andre erhvervs- og arbejdsmæssige ressortområder, trukket ind for at sikre at der tages hensyn til den øvrige erhvervs- og arbejdsmarkedsmæssig indsats i samfundet. Forarbejdning på fartøjer må fortsat kun finde sted med Naalakkersuisuts tilladelse. Forarbejdning om bord på fartøjerne hænger sammen med indhandlingspligten, og den nye bekendtgørelse også kunne have betydning for dette. Naalakkersuisut er i færd med at få udarbejdet beregningsmodeller, der skal kunne foretage simulationer og beregne økonomiske konsekvenser af blandt andet indhandlingspligt i forhold til en produktionstilladelse. Disse beregninger, med andre, vil blive inddraget i bekendtgørelsen. Det har under høringsprocessen været fremført, at 16 udgør et meget dårligt samfundsøkonomisk alternativ til kombination af et mere overskudsgivende fiskerierhverv og opkrævning af en ressourcerenteafgift, eventuelt i kombination med en brugerbetaling fra fiskerisektoren. De forhold der reguleres under forslagets 16 har dog været meget anvendt i den grønlandske fiskeripolitik gennem henholdsvis bekendtgørelser og landsstyrebeslutninger. Især har det været regulering af forarbejdning ombord på fartøjer og indhandlingspligt, der har været af betydning for at sikre landbaseret beskæftigelse og at sikre, at råvarer i større omfang bliver forarbejdet i Grønland før eksport. Under høringsprocessen af dette forslag, er de omfattende erhvervsudviklingstiltag, der er under udvikling i Grønland, trukket ind i arbejdet. Disse udviklingstiltag forventes at tiltage i den nære fremtid. Det vurderes at erhvervsgrenene kan være meget arbejdsressourcekrævende. 4

I takt med at disse andre erhvervsgrene vokser, og der skabes et behov for arbejdsressourcer uden for fiskerierhvervet, kan Naalakkersuisut begrænse de hensyn der på nuværende tidspunkt antages at fastholde arbejdskraft i fiskerierhvervet. e) Beskæftigelsesmæssige hensyn Beskæftigelsesmæssige hensyn, gældende 2, stk. 3, er ikke videreført i forslaget. Det vurderes uhensigtsmæssigt, at beskæftigelsesmæssige hensyn skal kunne tillægges særskilt vægt, såfremt det for eksempel går imod et økonomisk og biologisk hensigtsmæssigt fiskeri i øvrigt. Under høringsprocessen blevet der gjort opmærksom på de omfattende potentielle erhvervsudviklingstiltag, der forventes at blive taget op i Grønland i den nære fremtid. Her nævnes der den potentielle olieudvinding, muligheder for større minedriftsaktiviteter, vækst i turistaktivitet og aluminiumsforarbejdning. Disse erhvervsgrene vurderes alle at være meget arbejdsressource-krævende, som medfører at en lovgivningsramme, der fastholder arbejdsressourcen i en erhvervssektor skal forsøges undgået. f) Dispensationsregler i forbindelse med reglerne om erhvervsfiskere ( 6, stk. 1) i Grønland Dispensationer fra kravet om betingelserne, som skal være opfyldt for at være erhvervsfisker i Grønland, er indsnævrede. Det fremgår nu klarere, i hvilke konkrete tilfælde en dispensation kan gives. Hermed er dispensationsadgangen blevet mere gennemsigtig, men samtidig mindre åben for en konkret vurdering på baggrund af lovens formål samt rammerne for lovens administration. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige: Forslaget er i det væsentligste en rammelov, som fastsætter rammerne for udarbejdelse af nærmere regler. De nærmere økonomiske konsekvenser for det offentlige beror på, i hvilket omfang rammerne bliver udnyttet fremover. Kvotefleksordningen har udgjort en administrativ byrde, ved at de offentlige myndigheder har skullet udstede et stort antal yderligere licenser til rederier, der flekser kvote op til flere gange i indeværende år, for siden også at handle med den samme kvote. Et krav om at ejere af kvoteandele skal udnytte sin kvoteandel, eller sælge den videre til andre, der vil udnytte den, vil for de andre erhvervsudøvere, som får mulighed for at anskaffe sig kvoteandele betyde en øget mulighed for langsigtet erhvervsplanlægning, hvilket må betragtes at være hensigtsmæssigt. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet: Som nævnt ovenfor er forslaget i det væsentligste, en rammelov, som fastsætter rammerne for udarbejdelse af nærmere regler. De nærmere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet beror på, i hvilket omfang disse rammer bliver udnyttet. Præcisering af reglerne angående kvoteloft ved individuelle og omsættelige kvoter, som Fiskerikommissionen har anbefalet, forventes at medføre, at nogle af de større selskaber vil blive nødsaget til at sælge en del af deres aktiepost i andre selskaber. 5

Den nuværende årskvotefleksibilitet, inden for individuelle og omsættelige kvoter er indsnævret i dette lovforslag, dels ved at udtage hjemmelen for kvotefleksibilitet, dels ved at indsnævre mulighed for handel med årskvoter. Det forventes, at dette på længere sigt vil have en positiv effekt på fiskerierhvervet, da det forventes at medføre, at overskydende kvoter i større grad sælges som kvoteandele, hvorved købere af sådanne kvoteandele har mulighed for at skabe en mere langsigtet planlægning af sit fiskeri, end hvis de er nødsaget til alene at handle med årskvoter. Set sammen med det nyindførte krav i lovforslaget om, at ejere af kvoteandele skal udnytte deres kvoteandel, eller sælge disse videre til andre, der vil udnytte disse, vil ændringen for de andre erhvervsudøvere, der får mulighed for at erhverve sig sådanne kvoteandele, forventes at have en positiv og hensigtsmæssig påvirkning på disses mulighed for at skabe sig et langsigtet og dermed også et mere stabilt kvotegrundlag. 5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser: Ligesom den gældende lov har lovforslaget fortsat en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne som hovedformål. Lovforslaget forventes derfor ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser i forhold til den gældende Landstingslov om fiskeri. Det skal dog nævnes at på en anden måde end den gældende lov, pålægger lovforslaget, at der lægges vægt på fiskeriets indvirkning på økosystemet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne: Som tidligere nævnt, er forslaget i det væsentligste en rammelov, som fastsætter rammerne for udarbejdelse af de nærmere regler. De nærmere administrative konsekvenser for borgerne beror på, i hvilket omfang rammerne bliver udnyttet. Der er dog sket en indsnævring og præcisering af dispensationsadgangen for tilgangen til at deltage i det grønlandske fiskeri. Endvidere er der sket en udvidelse af de oplysninger, som erhvervet kan pålægges at indsende til for eksempel administrative og statistiske formål. Det er nyt at der kan sanktioneres, om erhvervet ikke efterkommer sådanne krav om at indsende oplysninger. Det er også i forslaget præciseret, at indflydelse over et selskab, eller en kvoteandel, skal følge med ejerskabet over et selskab eller kvoteandel. 7. Forholdet til Rigsfællesskabet og Selvstyre: Den samlede forvaltning af og lovgivningskompetence for fiskeriet på Grønlands fiskeriterritorium, samt grønlandsk fiskeri udenfor Grønlands fiskeriterritorium, blev overtaget den 1. januar 1985, ved Grønlands udmeldelse af Det Europæiske Fællesskab og ikrafttræden af Landstingslov nr. 11 af den 21. november 1984 om erhvervsmæssigt fiskeri. Således blev blandt andet kompetence til at fastsætte den samlede fangstmængde for hver bestand, tilladte kvoter for grønlandske og ikke-grønlandske fartøjer, licensregler, regler om tekniske bevaringsforanstaltninger og kontrolregler overført til Grønlands Hjemmestyre. Lovforslaget har derfor på samme måde som den gældende fiskerilov ingen rigsfællesskabs aspekter. 6

8. Høring af myndigheder og organisationer: Forslaget har, inden det blev sendt i ekstern høring, været i intern høring i de berørte departementer og styrelser. Forslaget har været sendt i ekstern høring den 17. maj 2007, med høringsfrist den 29. juni 2007. Den grønlandske version af forslaget blev dog først sendt i høring den 28. juni 2007, og høringsfristen blev samtidig flyttet til den 20. juli 2007. Forslaget har derfor været sendt i høring hos Fiskerirådet, Departementet for Erhverv, Økonomistyrelsen, Udenrigsdirektoratet, Råstofdirektoratet, Personalestyrelsen, Departementet for Familier, Departementet for Sundhed, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Departementet for Boliger og Infrastruktur, Skattestyrelsen, Departementet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Styrelsen for Miljø og Natur, Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), Grønlands Kommando (GLK), Politimesterembedet, Grønlands Naturinstitut (GN), Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK), AGF/ved KNI, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), Nusuka, Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat (KANUKOKA), DG-Fish (EU-Kommissionen), Grønlandsbanken, Sparebank Vest, Greenland Venture, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Royal Arctic Line, Landsretten, Deloitte, A-Revision, Censor Revision, Grønlands Revisionsselskab, Rebekka Olsvig Revision, Revision & Regnskab, Top Revision og Revisionsfirmaet. Følgende har afgivet høringssvar: Fiskerirådet, Erhvervsdirektoratet, Økonomidirektoratet, Råstofdirektoratet, Personaledirektoratet, Familiedirektoratet, Direktoratet for Sundhed, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Skattedirektoratet, Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, GFLK, GLK, Politimesterembedet, GN, GA, KNAPK, SIK, Nusuka, KANUKOKA, DG-Fish (EU-Kommissionen), Grønlandsbanken, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Landsretten og Deloitte. Polar Seafood A/S (PS) og Royal Greenland A/S (RG) har herudover afgivet separate høringssvar udenom Grønlands Arbejdsgiverforening og KNAPK. Afgivne høringssvar i forhold til den foretagne høring ovenfor er indarbejdet i lovforslaget i relevant omfang. Nedenfor er medtaget væsentlige kritikpunkter og forslag. Departementets kommentarer hertil er anført i kursiv. Det refereres herefter til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, som Fiskeridepartementet, eller Departementet for Fiskeri. Fiskerirådet, GA og KNAPK foreslog en faseopdeling, således at Landstingets efterårssamling i 2007 anses som fase 1, hvor der kun forelægges en sammenskrivning af gældende ret. Ved fase 2 forslog organisationerne at en, eller flere, senere landstingssamlinger, skulle behandle eventuelle substansændringer. Fiskerirådet, GA og KNAPK fremkom ikke med konkrete substans-bemærkninger eller forslag til lovforslaget, men GA tilslutter sig den høringsskrivelse, som var tilsendt Departementet for Fiskeri af RG og PS 7

Der henvises til de indledende bemærkninger ovenfor og erindres om, at Landstinget ved flere lejligheder har bedt om, at der udarbejdes ændringer til Landstingsloven om fiskeri. Forslaget forsøger at tage højde herfor. Endvidere foreslog de 3 parter i høringssvaret, at der i forbindelse med den foreslåede faseopdeling af lovforslaget blev nedsat en fiskerikommission med et kommissorium, som eventuelt kunne godkendes af Landstinget og hvoraf der også fremgik en tidsplan for den videre behandling i fase 2. Forslaget om at nedsætte en fiskerikommission til behandling af lovforslaget blev nøje vurderet af Landsstyret. Landsstyret kom dog frem til at Fiskerikommissionen ville bestå af samme parter, som deltog i Fiskerirådets udvidede behandling. Landsstyret anså derfor dette for unødvendigt, navnlig at samme gruppe skulle arbejde efter et kommissorium. Landsstyret foreslog i stedet, at denne gruppe skulle arbejde efter Fiskerirådets forretningsorden med hjemmel i gældende Landstingslov om fiskeri. Beklageligvis, valgte Fiskerirådet ikke at besvare Landsstyrets høring på forslagets substantielle punkter men henviste alle substantielle ændringer til den foreslåede fase 2. RG, PS, Grønlandsbanken og Deloitte svarede i henhold til høringen, at de foreslåede ændringsforslag har meget stor betydning for den i Grønland etablerede rejeindustri. Generelt fremhævede de, at forslaget forventes at medføre en negativ konsekvens for finansieringskildernes investeringslyst i den grønlandske rejeindustri. Mere specifikt blev det kritiseret af disse virksomheder, at der tænkes ændret i reglerne for kvoteloftet i rejefiskeriet på henholdsvis 33, 3 % i det havgående fiskeri og 10 % i det kystnære fiskeri. Det blev kritiseret, at kvotefleksibiliteten, fra et år til et andet, er udtaget samt at mulighederne for salg med årskvoter er indsnævrede, at erhvervet efter lovforslaget være forpligtet til at udnytte de rejekvoter, de har, eller sælge kvoterne. Virksomhederne anså det ligefrem ufornøjeligt, at der i forslaget præciseres, at rejekvoter kan tilbagekaldes med et varsel på 5 år. Med hensyn til denne tilbagekaldelse af rejekvoter, var det virksomhedernes ønske at rejekvoterne først kan blive tilbagekaldt med et varsel på 10-15 år. For en forståelse af dette emne, henvises der til de indledende bemærkninger ovenfor samt rapporten fra Det uvildige udvalg om Omsættelige kvoter og andre metoder til regulering af rejefiskeriet, som blev forelagt Landstinget under forårssamlingen 2006. Dette har Departementet for Fiskeri forholdt sig til. RG, PS, Grønlandsbanken og Deloitte svarede også, at bevarelsen af reglerne om, at erhvervsfiskere fortsat skal have en fortrinsret til at investere i fiskeriet, jf. 7, stk. 2, er utidssvarende. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler. Departementet for Fiskeri vurderer, at forslaget bør vurderes nøje i forbindelse med en eventuel fase 2, ud fra en vurdering af behov for tilvejebringelse af kapital, sammen med behovet for at give fiskerierhvervet fortrinsret til at investere på området. RG og PS har udtrykt bekymring i forhold til forslaget vedrørende udvidelse af rammerne for en brugerbetaling. De mener, at der kan blive tale om udgifter, som kompromitterer indtjeningen og dermed konsolidering i de enkelte selskaber. 8

Forslagets 15, stk. 2, og 18, stk. 4, skaber hjemmel til, at Landsstyret kan opkræve et gebyr, hvorved erhvervet opkræves en betaling for de udgifter, som det offentlige har på grund af fiskerierhvervet. Forslaget hjemler indførelse af en ramme for en brugerbetaling og ikke selve brugerbetalingen. Det anses af Departementet for Fiskeri for hensigtsmæssigt, at indføre denne hjemmel. Senere vil der efter nøje og grundige overvejelser blive vurderet i hvilken grad, hjemmelen skal anvendes. SIK har i høringssvaret ønsket, at beskæftigelsesmæssige hensyn, jf. gældende 2, stk. 3, fortsat skal kunne tillægges særskilt vægt ved administration af loven, samt at et kommercielt bæredygtigt fiskerierhverv, jf. forslagets 3, nr. 4, ikke skal være et kriterium, der skal tages hensyn til ved administration af loven. Departementet for Fiskeri mener, at det er vigtigt, at det fremgår af loven, at der ønskes et selvbærende fiskerierhverv. Ligeledes finder Departementet, at det er vigtigt, at der tages hensyn til bredere samfundshensyn, når der administreres efter loven, og ikke beskæftigelseshensyn, som et særskilt hensyn. SIK bemærker til 16, at der findes mange indhandlingsskibe (fartøjer med omladningstilladelse) med forarbejdningstilladelse, hvor en stor del af besætningen består af udenlandsk arbejdskraft. Departementet for Fiskeri finder dette at være en meget relevant bemærkning fra SIK og har derfor udvidet hjemmelen, således at Landsstyret, for eksempel ved udarbejdelse af ny bekendtgørelse om bemanding af grønlandske fiskefartøjer, kan fastsætte regler om besætningskrav på niveau med fiskefartøjer. I sit høringssvar havde SIK den opfattelse, at et varsel på 5 år for tilbagekaldelse af individuelle og omsættelige kvoter, jf. 18, stk. 2, er for lang tid. 5 års varslet er en videreførelse af gældende ret. Der henvises til rapport fra Det uvildige udvalg om Omsættelige kvoter og andre metoder til regulering af rejefiskeriet, kapitel 7.3.1. Det har ikke været hensigten at ændre ved dette ved nærliggende forslag, da det har afgørende betydning for fiskerierhvervets finansieringskilder. SIK foreslår, at forslagets 35 ændres, således at det ikke kun er fiskeriets interesseorganisationer, som er medlemmer, men at også SIK kan være almindeligt medlem af Fiskerirådet. Det er fundet hensigtsmæssigt at begrænse medlemmerne af Fiskerirådet til fiskeriets interesseorganisationer, da det ellers ville betyde, at Fiskerirådet potentielt kan bestå af et relativt stort antal organisationer. Samtidig har SIK mulighed for at give sin mening til kende som tilforordnet, når Fiskerirådet behandler forhold, som berører SIK. Forslaget er derfor ikke efterkommet. Der er foreslået af PS og RG i deres fælles høringssvar, at det tilføjes, at det grønlandske fiskerierhverv skal have fortrinsret til kvoterne. Der er i SIK s høringssvar, på vegne af QSIP 9

Sinniisoq, også foreslået, at den fastboende del af befolkningen i Grønland skal have fortrinsret til kvoterne. Grønland har indgået fiskeriaftaler med flere lande. Nogle af disse aftaler indeholder byttekvoter, mens der med EU er tale om køb af kvoter. Fiskeriaftalen med EU er godkendt af Landstinget, og de årlige kvotemængder godkendes af Landsstyret. Historisk er EU s fiskeri på overskydende mængde, og der findes mulighed for grønlandsk fortrinsret i EU-aftalen. Landsstyret og Landstinget har bestræbt sig på at nedsætte kvoterne til EU i takt med, at det grønlandske fiskerierhverv er vokset. Forslaget kan medføre, at Grønland i enkelte år ikke vil kunne opfylde de internationale aftaler, der er indgået. Forslaget fremsat af PS og RG følges derfor ikke. Angående bemærkningerne om, at den fastboende del af befolkningen i Grønland skal have fortrinsret til kvoterne, så indeholder forslaget nogle præciseringer i forslagets 6 og 7, der netop har til hensigt at imødekomme den bekymring, der er udtrykt i SIK s høringssvar, på vegne af QSIP Sinniisoq. Departementet for Erhverv foreslår, at større lovændringer, der kan tænkes at få reel betydning for virksomhedernes muligheder for fremadrettet at få adgang til finansiering af nyinvesteringer fra banker og lignende, først bør søges forelagt i 2008 i en fase 2 af fiskerilovsrevisionen. Der henvises til de indledende bemærkninger ovenfor og erindres om, at Landstinget ved flere lejligheder har bedt om, at landstingsloven ændres. Forslaget forsøger at tage højde herfor. Departementet for Erhverv og Departementet for Finanser foreslår, at forslagets 16 udgår. Alternativt foreslår Departementet for Erhverv, at bestemmelsen nøje overvejes i forbindelse med den foreslåede fase 2. Landsstyreområdet finder det ikke hensigtsmæssigt, at forslagets 16 udgår, da en så hurtig omlægning af for eksempel råvareforsyningen til landanlæg, har omfattende samfundsmæssige konsekvenser. Det skal erindres om, at 16 alene hjemler nogle beskæftigelses-relaterede rammer. Forvaltningen af disse rammer udøves af Landsstyret ved Landsstyre-beslutning og bekendtgørelse. Således kan de arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som ønskes af Departementet for Erhverv, udøves med hjemmel i forslaget, som det foreligger. Departementet for Økonomi og GFLK har anmodet om en begrundelse for en fortsat opdeling mellem et kystnært og et havgående fiskeri, samt foreslået en hjemmel, der på sigt vil afskaffe den nuværende opdeling mellem kystnært og havgående fiskeri efter rejer, som er 43 % til den kystnære flådekomponent og 57 % til den havgående flådekomponent. Departementet for Fiskeri forelagde denne diskussion for Fiskerirådet samtidig med, at forslaget blev sendt i høring. Fiskerirådet har ikke behandlet spørgsmål. Departementet har derfor vurderet, at dette emne bør vurderes i forbindelse med en eventuel fase 2. Det bemærkes dog, at forslagets 25, grundet i en udtalelse fra Ombudsmanden (se Ombudsmandens beretning for 2004), indeholder ændringer i forhold til gældende ret. Der henvises til bemærkninger til forslagets 25. Skattestyrelsen svarede i henhold til høringen, at der ikke er hjemmel i loven til at indføre en ressourcerenteafgift (beskatning), som forslaget foreligger. 10

Departementet for Fiskeri har ikke haft til hensigt at indføre en ressourcerenteafgift med dette forslag. Hvis en ressourcerente-afgift skal indføres, enten parallelt med eller som erstatning for den værende rejeafgift, mener Departementet for Fiskeri, at dette skal ske ved en særskilt landstingslov. GFLK har til forslagets 14, stk. 1, foreslået, at 5 BT grænsen udgår, og at der i regler fastsat af Naalakkersuisut skal fremgå, at alle fartøjer skal godkendes af Naalakkersuisut, uanset størrelse. Forslaget er ikke fulgt på nuværende tidspunkt, da det vil kræve en del ressourcer for forvaltning at håndhæve et sådant krav. Departementet for Fiskeri finder dog, at forslaget kan drøftes ved en eventuel fase 2. GFLK har foreslået, at 17 ændres, således at intet fiskeri må indledes i Grønlands fiskeriterritorium uden, at vedkommende har licens til fiskeri. Forslaget er ikke fulgt på nuværende tidspunkt, da det vil kræve en del ressourcer for forvaltning at håndhæve sådan et krav. Departementet for Fiskeri finder det dog at være et forslag, der bør drøftes ved en eventuel fase 2. GLK har foreslået, at det fremgår af loven, at alle dem, der udøver en kontrol-, eller inspektionsmyndighed, skal identificere sig med behørig legitimation, hvilket er i overensstemmelse med praksis. Det fremgår af forslaget, at GFLK skal identificere sig med behørig legitimation. Det er vurderet, at et sådant krav først bør vendes med alle kontrolinstanser. Derfor drøftes dette forslag først ved en eventuel fase 2. GLK har foreslået, at forslagets 33, stk. 2, udgår, eller sammenskrives med 33, stk. 1, da en kontrol, som omtalt i 33, altid vil udgøre en hindring, om end i mindre grad. Forslaget er delvist imødekommet ved, at der i 33, stk. 2, er indskrevet, at Forsvarets Fiskerikontrol ikke må lægge unødige hindringer i vejen for fiskeriets udøvelse ved udøvelse af kontrol jf. 33, stk. 1. Politimesteren i Grønland har meddelt, at han anser den i Grundlovens 63 sikrede adgang for domstolsprøvelse for fuldt tilstrækkelig, hvorfor muligheden for at indbringe sager for Grønlands Landsret jf. forslagets 36 anses for unødig. Alternativt vurderer Politimeteren i Grønland, at det klart bør fremgår af forslagets 36, hvem der indbringer sagen for Grønlands Landsret. Forlagets 36 er en videreførelse af gældende 21, stk. 4. Politimesterens forslag har været sendt i høring hos Landsretten, som har meddelt, at de ikke har tid at svare inden for den angivne høringsfrist. Politimesterens forslag er delvist imødekommet, ved at det er præciseret, hvem der skal indbringe en sag for domstolene. En vurdering af om domstolsadgangen, som den fremgår af 36, skal udgå, vil vurderes efter modtagelse af Landsrettens vurdering, eller alternativt ved en eventuel fase 2. 11

Politimesteren i Grønland har foreslået tilføjelser og korrektioner til sanktionsbestemmelserne. Politimesterens forslag er fulgt. Politimesteren i Grønland har foreslået, at gældende 38, stk. 4, udgår, da det efter Politimesterens vurdering er af overordentlig stor betydning at et vedtaget bødeforlæg i en fiskerisag står ved magt. Politimesterens forslag er fulgt. Det skal dog bemærkes, at forslaget har været sendt i høring hos Landsretten, som har meddelt, at de ikke har tid til at svare inden for den angivne høringsfrist. Eventuelt ændringsforslag kan således blive forelagt på et senere tidspunkt. Høringssvar er sendt til Inatsisartuts Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg. Efter tiltræden af det nye Naalakkersuisut i juni 2009 blev det endnu engang besluttet, at der skal foretages supplerende høringer for at sikre at grønlandske fiskere fik endnu en mulighed for at gennemgå og kommentere lovforslaget og afgivne høringssvar vil blive indarbejdet i relevant omfang. Lovudkastet med bemærkninger sendes derfor i høring i tidsrummet 18. juni 2010 til og med 20. august 2010. Høringsparterne er Udenrigsdirektoratet, Råstofdirektoratet, Familiestyrelsen, Departementet for Sundhed, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Departementet for Boliger og Infrastruktur, Skattestyrelsen, Departementet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Departementet for Finanser, GFLK, GLK, Politimesterembedet, GN, GA, KNAPK, SIK, Nusuka, KANUKOKA, DG- Fish, Grønlandsbanken og Sparebank Vest. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Nr. 1 Bestemmelsen svarer til 1 i gældende Landstingslov om fiskeri. Der er foretaget en ændring i bestemmelsens formulering, således at det klart fremgår af bestemmelsen, at landstingsloven finder anvendelse på både grønlandske og udenlandske fartøjers landinger og omladninger på Grønlands land- og fiskeriterritorium. Ligeledes er der foretaget ændringer i bestemmelsens opstilling, med henblik på at gøre den mere overskuelig. Landstingsloven regulerer det erhvervsmæssige og det ikke-erhvervsmæssige fiskeri på Grønlands land- og fiskeriterritorium, samt det grønlandske erhvervsmæssige fiskeri uden for dette territorium. Nr. 2 Endvidere regulerer landstingsloven grønlandske og udenlandske fartøjers landinger i Grønland og omladninger på Grønlands land- og fiskeriterritorium samt grønlandske fartøjers 12

landinger og omladninger uden for dette territorium. Dette gælder både for fangster fisket på og uden for Grønlands fiskeriterritorium. Området for det grønlandske fiskeriterritorium udgøres af Grønlands søterritorium, med indre og ydre territoriale farvande, og Grønlands eksklusive økonomiske zone. Området for Grønlands eksklusive økonomiske zone fremgår af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1020 af 20. oktober 2004 om den eksklusive zone ved Grønland, med senere ændringer. Den eksklusive økonomiske zone ved Grønland omfatter havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer, jf. dog nedenfor vedrørende afgrænsningen til fremmede stater. Den ydre grænse er således 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer. Afgrænsningen af Grønlands fiskeriterritorium i forhold til fremmede stater, hvis kyster ligger i en afstand på mindre end 400 sømil fra Grønland, fremgår ligeledes af ovennævnte bekendtgørelse. Landstingslovens anvendelsesområde er i overensstemmelse med Grønlands internationale forpligtelser, herunder særlig de Forenede Nationers (FN s) Havretskonvention fra 1982, med efterfølgende aftale til gennemførelse af bestemmelserne i konventionen vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter, samt adfærdskodekset for ansvarligt fiskeri vedtaget på FN s fødevareorganisations (FAO- Food and Agriculture Organization) konference i 1995. Landinger og omladninger er 2 forhold, som der fokuseres meget på. Internationalt bestræbes der på at hindre IUU-fiskeri (Illegal, Unregulated and Unreported = ulovlig, ureguleret og urapporteret). Herunder har den Nordøstatlantiske fiskeriorganisation (NEAFC) vedtaget et regelsæt om blandt andet landinger og omladninger, som også Grønland har forpligtet sig til at overholde. Dette regelsæt vil blive indarbejdet ved bekendtgørelse i det omfang, det ikke er omfattet af værende bekendtgørelser. Ved omladning forstås overflytning af fisk og fiskeprodukter fra et fartøj direkte til et andet fartøj eller over land. Hvor fisk og fiskeprodukter overflyttes fra land med henblik på forarbejdning ombord på skib eller til indfrysning for den landbaserede produktion, er dette således også at betragte som omladning. Ved landing forstås overflytning af fisk og fiskeprodukter fra et fartøj til land, uden at der efterfølgende sker omladning. Ved fastsættelse af regler skal Grønlands internationale forpligtelser i blandt andet Den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation (NAFO) og NEAFC varetages. Nr.3 I henhold til denne bestemmelse finder landstingsloven også anvendelse udenfor Grønlands fiskeriterritorium. Denne praksis hvor fiskeriregler anvendes på andet territorium er relativt set en ny udvikling og denne juridiske praksis skal ses hovedsageligt i sammenhæng med landinger og omladninger. Se bemærkninger til nr. 2 om landing og omladning. 13

Disse 2 forhold er i de seneste årtier kommet under stor fokus i forbindelse med internationale fiskeriregeludstedelser i takt med, at fiskebestandene kommer under mere og mere pres og bliver mere og mere knappe. Samtlige lande med fiskeriinteresser og samtlige internationale fiskeriregulerende organisationer er enige om, at bremse ved at nedkæmpe omfanget af IUUfiskeri. Da det ikke kan betale sig at lave forvaltningsplaner med henblik på fiskebestandenes genoprettelse hvis der fiskes ulovligt, ureguleret og urapporteret. NEAFC vedtog derfor et regelsæt om blandt andet landinger og omladninger, som også Grønland har forpligtet sig til at overholde. Dette regelsæt vil senere blive udarbejdet ved bekendtgørelse i det omfang, det ikke er omfattet af nuværende bekendtgørelser. Det skal samtidig påpeges, at når der fastsættes regler i Grønland, skal Grønlands internationale forpligtelser til blandt andre NAFO og NEAFC inddrages. Til 2 Bestemmelsen svarer til 2, stk. 1, i gældende Landstingslov om fiskeri. Bestemmelsen fremhæver en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fiskeriressourcen, som formålet med loven. fiskebestandene er ændret til: fiskeriressourcerne for at præcisere, at der foretages fiskeri efter andre akvatiske organismer end fisk. Grønland har gennem internationale organisationer forpligtet sig til at respektere principper, der danner grundlag for et langsigtet og biologisk bæredygtigt fiskeri. Dette først og fremmest ved De Forenede Nationers (FN s) Havretskonvention fra 1982, med efterfølgende aftale til gennemførelse af bestemmelserne i konventionen vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter, samt adfærdskodekset for ansvarligt fiskeri, der blev vedtaget på FN s fødevareorganisations (FAO- Food and Agriculture Organization) konference i 1995. Et langsigtet og bæredygtigt fiskeri vil samtidig være det fiskeri, der vil bibringe mest til samfundet og sikre fiskerierhvervets fortsatte udvikling. Til 3 Bestemmelsen svarer til gældende 2, stk. 2 og 3, med enkelte ændringer. Der er foretaget ændringer i formuleringen af bestemmelsen, ligesom der er indføjet Et kommercielt bæredygtigt fiskerierhverv, som nr. 4, beskæftigelsesmæssige hensyn er udgået af forslaget, og samfundet er indsat i forslagets nr. 6. Herved er det præciseret, at der ved administration af landstingsloven tillige skal lægges vægt på et kommercielt bæredygtigt fiskerierhverv, hvilket er i overensstemmelse med nuværende forvaltning af loven. Ligeledes er der foretaget ændringer i bestemmelsens opstilling, med henblik på at gøre den mere overskuelig. Bestemmelsen nævner forskellige hensyn, der skal afvejes ved lovens administration. Forslaget indeholder formålsbestemmelser, der kan være modsatrettede. Hvor der er modsatrettede hensyn at varetage, bør en tilladelse ikke gives på bekostning af ressourcernes 14

bevarelse og reproduktion, som dermed også vil være en bekostning på en langsigtet økonomisk og fremadrettet udvikling for fiskerierhvervet, såvel som samfundet som helhed. Bestemmelsen omfatter erhvervsmæssigt fiskeri såvel som ikke-erhvervsmæssigt fiskeri. Beskæftigelsesmæssige hensyn er udgået, da det findes uhensigtsmæssigt, at beskæftigelsesmæssige hensyn skal kunne tillægges særskilt vægt, såfremt det for eksempel går imod et økonomisk og biologisk hensigtsmæssigt fiskeri i øvrigt. Nr. 1 til 5 3 er en formålsparagraf. Forslaget er afstedkommet af, at salg af fiskeriprodukter efterhånden kræver, at der er miljømærkning på produkterne: Forbrugerne kræver at udnyttelse af havets levende ressourcer sker under hensyntagen til økosystemerne. Forslaget er blevet formuleret i forbindelse med processen, der sigter imod, at få grønlandske produkter miljøcertificeret i henhold til MSC ordningen (Marine Stewardship Council). Nr. 6 Ved administration af loven skal der lægges vægt på økonomiske hensyn, for samfundet, fiskerierhvervet og for afledte og relaterede erhverv. Samfundet er indsat i forslaget for at klargøre, at der kan være økonomiske samfundsmæssige interesser, der begrunder en administration, som ikke er i fiskerierhvervets økonomiske interesse. Beskæftigelsesmæssige hensyn er udgået, da det findes uhensigtsmæssigt, at beskæftigelsesmæssige hensyn skal kunne tillægges særskilt vægt, såfremt det for eksempel går imod et økonomisk og biologisk hensigtsmæssigt fiskeri i øvrigt. Til 4 Bestemmelsen svarer til 3 og 4 i gældende Landstingslov om fiskeri. I forslagets nr. 4. (gældende 3, stk. 4) er der foretaget ændring i formuleringen, således at der er klar overensstemmelse mellem loven og dens bemærkninger. Således er der nu også i lovforslaget præciseret, at der er et bopælskrav og folkeregisterkrav for at komme under betegnelsen fast tilknytning til det grønlandske samfund. Forslagets nr. 5 og 6, er nye. I forhold til den gældende 4 er der foretaget ændring i formuleringen af nr. 7 (tidligere 4, stk. 1), hvor fiskebestand er ændret til fiskeribestand, og på Grønlands fiskeriterritorium er udtaget. Dette skyldes, at TAC er kan fastsættes for bestande, der strækker sig ud over Grønlands land- og fiskeriterritorium. Der er ligeledes foretaget ændring i formulering af nr. 11 (tidligere 4, stk. 6), hvor den ret er ændret til: en tilladelse. Paragraffen skal blandt andet sikre en entydig adskillelse af, hvad der forstås ved erhvervsmæssigt fiskeri og ikke-erhvervsmæssigt fiskeri. Derudover defineres blandt andet erhvervsgruppe, samt hvad der forstås ved fast tilknytning til det grønlandske samfund. Nr. 1 Erhvervsmæssigt fiskeri er så snart, der finder et salg sted af fangsten. Dette uanset hvor meget, der sælges. Det vil sige, at fiskeri med henblik på salg fra brættet sidestilles med fiskeri med henblik på indhandling eller direkte eksport. 15

Nr. 2 Ikke erhvervsmæssigt fiskeri kan karakteriseres som fritidsfiskeri, hvor fangsten anvendes til privat forbrug, samt fiskeri med rekreative formål, herunder turistfiskeri og lystfiskeri. Nr. 3 Erhvervsgruppe skal ses i sammenhæng med, at Naalakkersuisut skal have adgang til at forbeholde sig retten til at dele fiskeriet op i bestemte erhvervsgrupper afhængigt af, om vedkommende gruppe skal fiske til privat brug, kombineret til privat brug og til salg, eller udelukkende med henblik på salg af fangsten. Bestemmelsen anvendes ikke i øjeblikket. Naalakkersuisut har dog vurderet, at det er hensigtsmæssigt at bevare bestemmelsen, da det kan blive relevant at dele nogle fiskerier op i separate erhvervsgrupper. Således kan Naalakkersuisut for eksempel reservere en fiskeart eller et fiskeområde, eller del heraf, til turistfiskeri eller til personer, der lever af erhvervsmæssigt fiskeri med videre. Nr. 4 Formålet med definitionen er at tydeliggøre, at der kun er tale om fast tilknytning til det grønlandske samfund, når personen egentlig har bopæl i Grønland. Dette vil sige, at det ikke er en hvilken som helst tilknytning, men derimod et bopælskrav, som skal være opfyldt. Folkeregistertilmelding alene er ikke tilstrækkeligt for at have bopæl i denne sammenhæng. Bopæl forudsætter blandt andet rådighed over en egentlig helårsbopæl, modsat et værelse på basen i Pituffik, en postadresse i Sisimiut eller lignende. Har en person bolig såvel i Grønland som i udlandet, må det afgøres, hvilken af disse boliger, der må betragtes som pågældendes bopæl. Med i betraktning er hvor personens familie, ægtefælle/partner og eventuelt børn, opholder sig, hvor personen har truffet de mest omfattende foranstaltninger til sit underhold, hvor personen længst eller hyppigst opholder sig, i hvilket omfang vedkommende tidligere har landet fangster til Grønland, og i hvilket omfang hele vedkommendes økonomiske aktivitet er centreret i Grønland. Ligeledes er der krav om, at personerne er tilmeldt folkeregisteret i Grønland. At man er fuldt skattepligtig til Grønland er ikke ensbetydende med, at man har fast tilknytning til det grønlandske samfund. Nr. 5 og 6 Forslaget er nyt. Indholdet fulgte tidligere af bemærkninger til gældende 6, stk. 2, nr. 3. Ved udarbejdelse af dette forslag har man ment, at det var mere hensigtsmæssigt at fremsætte definitionen i en bestemmelse. Bestemmelserne angår det offentliges, Grønlands Selvstyres, ejerskab i aktieselskaber, der driver fiskeri. Bestemmelsen er nødvendig for at adskille, hvornår der er tale om deltagelse af det offentlige, og hvornår der er tale om et offentligt ejet selskab. Nr. 7 16

TAC er en forkortelse for Total Allowable Catch. Naalakkersuisut fastsætter TAC en årligt for hver art på baggrund af den biologiske rådgivning for arten. TAC en fastsættes altid i levende vægt. Hvor der er tale om arter, der deles mellem flere lande, kan TAC en fastsættes af disse lande i fællesskab eller af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. Nr. 8 Kvoten fastsættes af Naalakkersuisut årligt for hver flådekomponent og opgøres i mængde, målt i tons i levende vægt. Nr. 9 Kvoteandele anvendes ved tidsubegrænsede og omsættelige kvoter i rejefiskeri og opgøres i en procentsats af kvoten. Kvoteandele kan også anvendes i andre fiskerier, såfremt Naalakkersuisut ønsker at gøre andre fiskerier omsættelige. Nr. 10 Årskvoten meddeles årligt til hvert enkelt fartøj i form af en licens, eller en årskvotemeddelelse (hvor der er kvoteandele). Årskvoten opgøres i målte tons, i levende vægt. Nr. 11 En licens er den tilladelse, som Naalakkersuisut meddeler et rederi, og hvoraf det fremgår hvilket fartøj, der skal anvendes, hvilken art der skal fiskes og andre betingelser samt krav for fiskeriets udøvelse. Nr. 12 Den nugældende definition af et fartøj er meget bred. Tidligere var et fartøj udelukkende fiskefartøjer i traditionel forstand. I 1996-landstingsloven blev definitionen udvidet, så ethvert transportmiddel, hvad enten det er fiskefartøj i traditionel forstand, hundeslæde, snescooter eller lignende, som benyttes til erhvervsmæssigt fiskeri, omfattes. Ændringen var nødvendig for at skabe hjemmel til at regulere vinterfiskeriet i hellefiskeområderne i Nordgrønland. Et fiskeri, hvor der hovedsageligt benyttes hundeslæder, og som drives af enkeltpersoner. Nr. 13 Bestemmelsen omhandler flådekomponenter. Flådekomponenter er en nærmere afgrænset gruppe fartøjer, på baggrund af fartøjsstørrelse. Denne afgrænsning findes ved opdeling i en havgående flådekomponent og en kystnær flådekomponent, på baggrund af fartøjers målebreve målt i brutto tons (BT). Ved fastsættelse af fartøjsstørrelse, kan andre mål dog også anvendes, hvis Landsstyret finder det mere hensigtsmæssigt. Herunder blandt andet, længde, bredde, dybde, motorstørrelse, med videre. Nr. 14 17

Bestemmelsen er ny. Tidligere har definitionen været at finde i bemærkningerne til de bestemmelser, hvor emnet har været berørt, jf. gældende 12. Hvor fisk og fiskeprodukter overflyttes fra land med henblik på forarbejdning ombord på skib eller til indfrysning for den landbaserede produktion, er dette at betragte som omladning. Fartøjer der for eksempel lader sig indefryse som indhandlingsskib, eller ligger ved havn som indhandlingsskib, vil også skulle have en omladningstilladelse. Omladning omfatter ikke situationen, hvor der er tale om transport af færdigproduceret vare. Dette er for eksempel, når færdigproduceret vare eksporteres som stykgods med henblik på at fremkomme til handelsmarkedet og forbrugeren. Nr. 15 Bestemmelsen er ny. Rederi er neutralt i forhold til, om det er en fysisk person, der ejer et fartøj, eller en sammenslutning af fysiske personer i en juridisk person, der ejer eller driver et fartøj. Det vil sige, at et rederi normalt er den, som ejer skibet, uavhengig af om dette er en fysisk eller juridisk person. Er fartøjet chartret, vil det kunne være den som driver fartøjet, som fremstår som reder. Bestemmelsen ændrer ikke ved sølovens regler om rederi. Til 5 Forslagets stk. 1-3 svarer til 5, stk. 1, i gældende Landstingslov om fiskeri. Gældende stk. 2 er ikke medtaget i dette forslag, da det ikke længere er nødvendigt. Det gældende stk. 2 tog hensyn til den situation, at Landsstyret ændrede en TAC inde i et kvoteår, efter at have givet en redegørelse til Landstinget. For at undgå denne situation er praksis nu, at redegørelsen til Landstinget gives ved udgangen af et kvoteår eller i begyndelsen af et følgende kvoteår. Herudover er gældende stk. 3 flyttet til 25, stk. 2, og Grønlands fiskeriterritorium er ændret til: Grønlands land- og fiskeriterritorium. Til stk. 1 Udgangspunktet for fastsættelsen af TAC er for de enkelte bestande vil være de videnskabelige anbefalinger fra NAFO og ICES (International Council for the Exploration of the Sea), som præsenteres af GN. Disse anbefalinger foreligge i tide til, at TAC erne for det kommende år kan fastsættes hen imod slutningen af et kalenderår. Når alle TAC er er vedtaget af Naalakkersuisut, og forhandlingsresultater fra de årlige forhandlinger og møder mellem Grønland og Grønlands internationale partnere, såvel som møder i de regionale fiskeriforvaltnings-organisationer er godkendte, udstedes en bekendtgørelse indeholdende disse forhold. Til stk. 2 Udgangspunktet for fastsættelsen af de grønlandske kvoter vil være den forventede grønlandske fiskerikapacitet i det kommende år. Dog skal der blandt andet tages hensyn til fiskeriaftalen med EU,. Der vil kun opstå spørgsmål om eventuel tildeling af kvoter i videre omfang end nævnt i aftalen med EU, såfremt der inden for en TAC er plads til mere udover den grønlandske kvote, kvoter i henhold til EU-fiskeriaftalen og andre fiskeriaftaler. 18