Halmcentral & bioplast kompositter

Relaterede dokumenter
Anklægskoncepter og råvaresammensætning

remtidens biogas med høj tørstof

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: BIOØKONOMI GODT FOR MILJØET OG GODT FOR FORRETNINGEN

Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni Revideret den 15. august 2013.

9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Figur- og tabelsamling vedr. Udviklingen for hver kommune i Region Sjælland

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Den strategisk energiplan Introduktion til de kommende måneders arbejde

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

Den strategisk energiplanlægning

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

En bæredygtig fremtid kræver god kemi

National strategi for biogas

Industriens rolle i biogassektoren som kunde og leverandør

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Placeringsstatistik 18 årige

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Den danske situation og forudsætninger

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Fra affald til ressourcer

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Sjælland

Nye muligheder og begrænsninger

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Halm i biogas en win-win løsning

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Biogasudvikling, fysiske urenheder og status på KOD

Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Fra affald til ressourcer

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Energiplan Fyn rammeplan

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

Grønne Industrisymbioser

Plast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals

Biogasutvecklingen i Danmark

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Skanderborg, 3. december Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.:

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Midtvejs-evaluering forelægger. Bæredygtig håndtering af byggeaffald CLEAN Projektperiode: til

Madaffald i Kara/Noverens ejerkommuner. Veje og grønne områder/kmu 15. august 2017

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Miljøregnskab. Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

Økonomiseminar Biogasbranchen 2017 Frank Rosager, HMN Naturgas I/S. SE også :

Mejeribranchen giver grønt lys til at bruge madrester som gødning

Seminar om fremtidens anvendelse (r) af halm 6. dec. 2018, Agro Business Park Bodil Engberg Pallesen

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Agenda for Plaststrategien og jeres udbytte af plastgenanvendelse NoDig Infra Årsmøde i Fredericia 15. marts 2018

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Sjællands område

Ressourcer i en cirkulær økonomi muligheder og udfordringer

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S

Markedet for sekundær plast

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst?

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

AffaldPlus & CO2-regnskabet

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Transkript:

Seminar Den 27. september 2017 Halmcentral & bioplast kompositter Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet

Projekterne To sammenkædede projekter Bevilling fra Region Sjælland Projektet: BioØkonomi Sjælland Delprojektet 1 Halmcentral AP1: Anvendelsesmuligheder af halm AP2: Forsøgs- og udvikling: - halm i biogas - halmpiller - halm i bioplast* AP3: Halmcentraler som model Overblik over potentialerne Delprojektet 2 Bioplast (Biokompositter) AP1: Potentialer for biokompositter AP2: Forsøg med biokompositter - udvalgte biokompositter, feasibility analyse - prototype forsøg - vidensdeling * AP3: Videre udvikling af indsatsen

Projekterne Halmpotentialerne i Region Sjælland Oversigt over vores ideer optil 35% max. 15% max. 8% max. 10% Udvikling i halmproduktion og -anvendelse

Halmressourcerne Halmanvendelse Statistikken over de sidste 8 år Stabil afsætning i Region Sjælland 265.000 tons Faldende i Region Hovedstaden: Max. 268.000 tons til ca. 100.000 tons Region Sjælland Produktion: Danmarks Statistik Forbrug: Energiproducenttællingen mv.

Halmressourcerne Anvendelsen 1.500.000 af halm - min./max. Tilvækst på 2,1 mio til 2,8 mio. MWh 1.234.700 tons 1.200.000 Biomasse til industriprodukter 1.024.000 tons 100 olielandsbyer 900.000 Udbygning med større energianlæg fjernvarme, kraftvarme, pyrolyse 600.000 Nye biogasanlæg 300.000 Kulstof tilført markerne: 81.600 til 125.500 tons 0 Minimum Maximum Eksisterende anvendelse

Princip 1 - kaskade Biomasse kaskader Høj værdi Små mængder Pharma, kosmetik, etc. Fødevarer, foder Bioplast & polymer Brændstof, grøn kemi Lav værdi Store mængder Energi: el, varme Kvælstof, fosfor, kalium, kulstof Næringsstoffer

Princip 1 - Dobbelt kaskade Genanvendelse Dobbelt kaskade Virgin plast Byg & anlæg Industri, service Husholdninger Landbrug Afgrøder, herunder forskellige typer og kvalitet af halm Biokomposit F.eks. 9.000 tons Prima halm Eksempel hvedehalm. Anvendelse af 21.000 tons Byg & anlæg Husholdninger Bio- Plast 30.000 tons 200-225 mio Halm til anden anvendelse Industri Service

Princip 2 - cirkulær økonomi 3 Kvælstof fosfor o.a. (B) Extraction industry Agriculture, forestry, mining, Processing Industry 2 1 Product based service Biogas 25,2 mio Kaskade Recycling Collection Collection Recycling Insineration (Recovery) Minimeringen af materialetab Affaldsforbrænding: - Fungerer som basissystem - recycling er efterspørgselsdrevet - forbrænding - tilbagefaldssystem (A) Landfild De kritiske råstoffer Biomateriale > den bioøkonomisk fremtid

Princip 3 - Restprodukter Restprodukterne Restprodukter: Restprodukter landbrug: - halm, gylle Restprodukter fra sukkerproduktion: - celloluse (og askestoffer) Restprodukter fødevareproduktion: - slagteri, mejeri, pektin, osv. Restprodukter skovbrug/træindustri Balance mellem: - fødevareproduktion - industriråvarer - energiråstoffer Aftale mangler Sammenhængende systemer - kaskade - flow - symbiose - zero-emission princippet - kombination med andre flows

Anvendelsen af halm Anvendelsen af halm Kaskadering

Halm til biogas Biogasproduktionen 300.000 Nu og i fremtiden Region Sjælland 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Bestående anlæg Estimeret produktion 2016: 211.000 MWh 72% Losseplads Gårdbiogas Rensningsanlæg* Industrianlæg Industrianlæg (Novo, CPKelco, Sukkerfabrikker) Biogasanlæg Biogas fællesanlæg Hashøj Nysted Snertinge Solrød Kalundborg *) Holbæk Køge Faxe Vordingborg Slagelse Nykøbing Falster 160.000 tons Novo Nordisk Vig Nord/Odsherred Kalundborg Slagelse Arla Food Hashøj Nye anlæg 8-12 anlæg En produktion op til 910.000 MWh North Sugar Lolland Snertinge Nysted Biogas Holbæk Øko-Biogas Ringsted Vordingborg Faxe? North Sugar AP Grønt Gasfabio Solrød Biogas CPKelco 105.000 tons Varpelev 120.000 tons

Halm til biogas Odsherred Biogas Halm: 13.000 tons - biogas: 26.000 MWh Godt 40% af energien i anlægget

Halm til biogas Dækningsbidrag Anvendelse af halm i biogasanlæg

Halm til biokompositter Halmpotentialerne Polymer Genbrugsplast Kemiske additiver Polymer8and8chemical8 addi5ve8dosing8 Dosering med tør naturfiber - formalet halm Natural8fibre8dosing8(dry)8 Mellem 40-80% [60%] Compounderet piller Compounded8pellet8and8 cooling8water8slurry8 Kølevandsslam Granulat til plastproduktion Dry8compounded8pellet8 Typically850072000+8kg/hr8 Vakuumporte Vacuum8ports8to8remove8vola5les8 for at fjerne flygtige stoffer h"ps://www.coperion.com/en/industries/plas5cs/bio7plas5cs/wpc7wood7plas5c7composites/8

Halm til biokompositter Biokompositter - Bioplast Starterproces: Genanvendelse af plastaffald (PP, PE, PET, PVC) NFPC: Natural Fiber Plastic Composities: halm formalet og sammenblandet med plast (virgin eller genanvendelsessplast) To processer: (1) Fremstilling af resin til brug for plastforarbejdningen (2) Anvendelsen af plast resin til enten støbing, extrudering, kalendering Iblanding f.eks. 50-80% Formalet halm og genbrugsplast Resin produktion

Eksport af usorteret/ukvalificeret plast Plast affald - eksport i 2014 (DS) Eksport i dag: PP til 2,45 kr/kg - genanvendelsespris i dag: 8,52-10,69 kr/kg Eksport årligt i kg 40.000.000 30.000.000 Polymer af ethylen 3,13 kr/kg Skrot og afklip af plast 1,81 kr/kg 20.000.000 10.000.000 0 Polymer styren 4,59 kr/kg Polymer PVC 1,51 kr/kg Polymer propylen 2,45 kr/kg

Halmressourcerne Et eksempel - bioplast Baggrund og økonomi Halm: - omkostning alle led fra mark til aftager: 427 kr. pr. tons - forbehandlet til biokomposit for ventes prisen i alt at være: 1.000 kr/ tons med eksisterende prismønster Råvarebesparelse: - eksempel PP (polypropylen) Besparelse ved virgin plast: - iblanding 50/50: 46% - iblanding 30/70: 65% Besparelse ved genanvendt plast: - iblanding 50/50: 66% - iblanding 30/70: 77%