JUNI 2017 ROSKILDE KOMMUNE KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING
ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2017 ROSKILDE KOMMUNE KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING PROJEKTNR. A091751 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO Juni 2017, rev. august 2017 UDARBEJDET SBJ KONTROLLERET SHC GODKENDT SBJ
KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 5 INDHOLD 1 Baggrund 7 1.1 Skitseprojekt til stormflodssikring 7 1.2 Planproces 7 1.3 Natura 2000-konsekvensvurdering 8 2 Natura 2000-område N136 10 2.1 Habitatområde H120 13 2.2 Fuglebeskyttelsesområde F105 13 3 Projektbeskrivelse 15 3.1 Kystsikringsanlægget 15 3.2 Stiforbindelse 17 4 Væsentlighedsvurdering 19 5 Referencer 21
KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 7 1 Baggrund 1.1 Skitseprojekt til stormflodssikring Stormen Bodil i december 2013 skabte i Roskilde Fjord en vandstand, der nåede 2,06 m op over daglig vandstand, hvilket førte til oversvømmelse af godt 200 boliger i Jyllinge Nordmark. Dette foranledigede Roskilde Kommune til at igangsætte forberedelsen af det fornødne plangrundlag med henblik på at kunne klimasikre bydelen Jyllinge Nordmark mod lignende oversvømmelser fremover. For at undgå fremtidige oversvømmelsessituationer fik Roskilde Kommune til dette formål i maj 2014 udarbejdet et skitseprojekt, der beskriver anlægget af et dige omkring en del af Jyllinge Nordmark placeret langs Værebro Å og et dige ud mod Roskilde Fjord,. Kystsikringsanlægget er siden ændret på en række punkter, blandt andet erstatter en sluse ved Værebro Å (Rambøll 2016) en stor del af diget langs Værebro Å. Dele af anlægget er fortsat placeret inden for Natura 2000-området N136 Roskilde Fjord, og jf. Habitatbekendtgørelsen 1 skal det undersøges, hvorvidt anlægget kan medføre væsentlige påvirkninger i Natura 2000-området. 1.2 Planproces I forsommeren 2014 udarbejdede Roskilde Kommune en ansøgning om dispensation fra planlægningsforbud i Natura 2000-området efter den daværende Habitatbekendtgørelse. Ansøgningen understøttedes af en Natura 2000- væsentlighedsvurdering (COWI 2014), hvoraf det fremgik, at det ikke kunne udelukkes at det beskrevne kystsikringsanlæg ville kunne medføre væsentlige indvirkninger på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Projektet var på daværende tidspunkt kun skitsemæssigt beskrevet, men omfattede anlæg i Natura 2000- området. Naturstyrelsen meddelte dispensation fra planlægningsforbuddet den 12. november 2014, og planlægningstilladelsen fulgtes op med udarbejdelse af en Natura 2000- konsekvensvurdering i juni 2015 (COWI 2015). 1 Bekendtgørelse nr. 926 af 27 juni 2016, kaldet Habitatbekendtgørelsen
8 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK Roskilde Kommune udarbejdede derpå forslag til lokalplan 612 og tillæg 7 til Kommuneplan 2013 samt tilhørende miljørapport, som vedtoges endeligt af byrådet den 25. november 2015. Efterfølgende påklagedes byrådets beslutning til Natur- og Miljøklagenævnet. Parallelt med planprocessen forberedte Roskilde Kommune en realisering af kystsikringsanlægget i regi af kystbeskyttelsesloven med følgende skridt: 1. udkast til skitseprojekt i maj 2014 (Grontmij 2014) fremlagdes ved borgermøde. Tilrettet udkast til skitseprojekt og konsekvensvurdering af projektet udarbejdedes i december 2014 (Orbicon 2014). Projekt med fløjdige og sluse sendtes i 1. høring efter reglerne i Kystbeskyttelsesloven. Skitseprojektet udgjorde grundlaget for en VVM-redegørelse, inklusive Natura 2000 konsekvensvurdering, der blev udarbejdet af Rambøll i juni 2016. Roskilde Kommune meddelte den 7. december 2016 VVM-tilladelse til et justeret projekt med reduceret påvirkning af Natura 2000-området. Dette påklagedes til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I april 2017 sendte kommunen en ansøgning om godkendelse efter kystbeskyttelsesloven til Kystdirektoratet på baggrund af det justerede skitseprojekt (Rambøll, december 2016). Planklagenævnet (tidligere NMKN) ophævede den 21. april 2017 den endelige vedtagelse af lokalplan, kommuneplantillæg, Natura 2000-væsentligheds- og konsekvensvurdering samt miljørapport. Ophævelsen skete på baggrund af at nævnet vurderede, at der var gennemført ændringer af plangrundlaget før endelig vedtagelse, som skulle have udløste en fornyet 8 ugers høring. Endvidere ansås det for en væsentlig mangel, at miljørapporten og Natura 2000 vurderingerne ikke var blevet opdateret før endelig vedtagelse. Det samlede plangrundlag blev hermed erklæret ugyldigt og planprocessen skulle gennemføres på ny. En ny planproces er nu igangsat af Roskilde Kommune med henblik på vedtagelse af et nyt plangrundlag, som tager højde for den seneste viden om kystsikring af Jyllinge Nordmark. 1.3 Natura 2000-konsekvensvurdering Da kystsikringsanlægget på fjordsiden er beliggende på grænsen til et internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område N136 - Roskilde Fjord, har Roskilde Kommune bedt COWI A/S om at udarbejde en vurdering af de mulige konsekvenser afskitseprojektet for kystsikringsanlægget for Natura 2000-området. Projektet er omfattet af planlovens bestemmelser for så vidt angår arealer på land. Kystbeskyttelsesanlæg, der beskytter flere ejendomme, er undtaget fra bestemmelsen vedrørende strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 15).
KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 9 I medfør af 6 i bekendtgørelse nr. 926 af 27 juni 2016, kaldet Habitatbekendtgørelsen, skal der derfor gennemføres en vurdering af projektets mulige virkninger på Natura 2000-området og dets bevaringsmålsætninger. Tilsvarende skal følgende myndigheder gennemføre en vurdering af projektets mulige virkninger på Natura 2000-området og dets bevaringsmålsætninger: Frederikssund Kommune i forbindelse med zonelovstilladelse, dispensation fra åbeskyttelseslinjen samt VVM-tilladelse nord for Værebro Å, Roskilde Kommune i forbindelse med dispensation fra åbeskyttelseslinjen og VVM-tilladelse syd for Værebro Å. Kystdirektoratet i forbindelse med godkendelse efter kystbeskyttelsesloven og i medfør af 3 i BEK 896/2016, Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, samt Fredningsnævnene for Nordsjælland og Østsjælland i forbindelse med dispensationer fra henholdsvis Ll. Rørbæk-fredningen og Lønager Strandpark fredningen. Natura 2000-konsekvensvurderingen indledes med en væsentlighedsvurdering, der har til formål at sandsynliggøre, om det pågældende projekt kan medføre væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag. Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan afvises, at kystsikringsanlægget kan medføre væsentlige påvirkningeaf Natura 2000-området, så skal der gennemføres en fuld Natura 2000-konsekvensvurdering, med særlig vægt på de forhold, der i væsentlighedsvurderingen angives at konflikte med Natura 2000-værdierne. Væsentlighedsvurderingen er således en screening af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag i forbindelse med kystsikringsanlægget. Ud over anlæggene i Roskilde Kommune omfatter Natura 2000- væsentlighedsvurderingen også de dele af anlægget, der ligger i Frederikssund Kommune. Vurderingerne stilles hermed til rådighed som grundlag for de øvrige kompetente myndigheders vurderinger. Nærværende dokument udgør denne væsentlighedsvurdering af kystsikringsanlægget omkring Jyllinge Nordmark.
10 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 2 Natura 2000-område N136 Projektområdet ved Jyllinge Nordmark grænser op til og er delvis omfattet af Natura 2000-område N136, Roskilde Fjord. I og omkring projektområdet består Natura 2000-området af Habitatområde H120, Roskilde Fjord, samt Fuglebeskyttelsesområde F105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. Natura 2000-områdets østlige afgrænsning forløber meget tæt på grænsen til den bebyggede del af Jyllinge Nordmark (se Figur 2-1). Figur 2-1 Afgrænsning af Natura 2000-område N136 ved Jyllinge Nordmark (kort fra miljoegis.mim.dk). Natura 2000-området domineres af lavvandede, marine fjordområder med bugter og vige. Området rummer en lang række habitatnaturtyper, hvoraf flere findes på de flade kyststrækninger ud for Jyllinge Nordmark, samt vådområder i den yderste
KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 11 del af Værebro Ådal. Den lavvandede fjord og de mange øer, holme og flade kyststrækninger giver særdeles gode betingelser for ynglende og rastende kystfugle. Udpegningsgrundlagene for fuglebeskyttelsesområdet og habitatområdet fremgår af oversigterne nedenfor, se Figur 2-3 og Figur 2-4. Figur 2-2 Oversigt over kortlagte lysåbne naturtyper og deres beregnede tilstand samt marine naturttyper ved Jyllinge Nordmark (data fra Miljøgis.mim.dk).
12 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK Figur 2-3 Udpegningsgrundlag for habitatområde H120, Roskilde Fjord. Figur 2-4 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø.
KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 13 2.1 Habitatområde H120 Habitatområde H120, Roskilde Fjord, har et areal på 13.473 ha og strækker sig helt ind til grænserne for de private ejendomme i Jyllinge Nordmark (se Figur 2-1). Ved Jyllinge Nordmark findes langs Roskilde Fjord forekomster af naturtyperne Kalkoverdrev (6210) og Strandeng (1330), mens der langs Værebro Å findes forekomster af naturtypen Strandeng (1330). Begge de nævnte habitatnaturtyper kan blive direkte berørt af anlægget. Hvis kalkoverdrevet udgør et væsentligt levested for orkidéer, er den prioriteret som naturtype, hvilket betyder, at den er særligt truet i EU og at der skal gøres en særlig indsats for at beskytte og bevare den. I naturtypens forekomst inden for projektområdet er der ingen forekomst af orkidéer. Såvel kalkoverdrevet som strandengene i og nær projektområdet, på sydsiden af Værebro Å, er vurderet til at have en moderat naturtilstand (naturtilstandsklasse III, ugunstig bevaringsstatus) (Miljøportalen, www.miljoeportal.dk). Truslerne mod disse habitatnaturtyper omfatter tilgroning, fragmentering, forhindring af naturlig landskabsdynamik samt kvælstofbelastning. I indsatsplanen for Natura 2000-området (Naturstyrelsen 2016) er det målsætningen for habitatnaturtyperne, at naturtyper, der er vurderet til naturtilstandsklasse III (moderat tilstand) eller værre, skal udvikles i deres naturtilstand, således at der opnås tilstand I II og gunstig bevaringsstatus. Naturtyper med god tilstand skal sikres, så de også i fremtiden har gunstig tilstand. Handleplanen tilkendegiver samtidig, at der skal gøres en særlig indsats for at øge arealet med truede og sjældne naturtyper, herunder kalkoverdrev. 2.2 Fuglebeskyttelsesområde F105 Fuglebeskyttelsesområde F105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, der har en størrelse på 13.147 ha, grænser op til de private ejendomme i Jyllinge Nordmark, som det er tilfældet for habitatområdet. Området huser en lang række ynglefugle og rastende fugle på udpegningsgrundlaget. Områdets væsentligste betydning for fuglelivet er knyttet til yngleforekomster af flere arter af terner samt havørn. I vinterhalvåret er fuglebeskyttelsesområdet kendt for at rumme meget store forekomster af rastende andefugle, herunder stor skallesluger i store tal. Ifølge handleplanen skal der sikres uforstyrrede levesteder og optimale raste- og fourageringsforhold for fuglearterne på udpegningsgrundlaget. Det skal herunder sikres, at områdets ynglelokaliteter for blandt terner og klyde ikke forstyrres i yngletiden. I fuglebeskyttelsesområdet som helhed er det vurderet, at ynglefuglene klyde og fjordterne har en gunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus er vurderet som værende ugunstig for dværgterne og havterne. Prognosen, dvs. arternes vurderede tilstand på lang sigt (f.eks. 30 år) er ukendt for trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget. Ifølge nyere optællinger er der dog konstateret langsigtede og vedva-
14 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK rende tilbagegange også for ynglefuglene klyde og fjordterne (Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommune 2012). I den del af fuglebeskyttelsesområdet, der ligger ud for Jyllinge Nordmark, er der næppe egnede ynglelokaliteter for udpegningsarterne klyde og de tre ternearter. Der er blot meget få data i DOFbasen (www.dofbasen.dk) for området omkring og ud for Jyllinge Nordmark, og de kan næppe tages til indtægt som en dækkende beskrivelse af fuglelivet i og nær projektområdet. Det vurderes dog alligevel ud fra ynglefugletællingerne gennemført af kommunerne omkring Roskilde Fjord (Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommune 2012) samt kendskabet til habitatforholdene i projektområdet, at projektområdet ikke er af væsentlig betydning for fuglene på udpegningsgrundlaget.
KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 15 3 Projektbeskrivelse 3.1 Kystsikringsanlægget Skitseprojektets hovedforslag består af et kystsikringsanlæg med følgende elementer (se Figur 3-1): Dige mod Roskilde Fjord (kaldet fjorddige) Dige over Værebro Ådal (kaldet fløjdige) Slusekonstruktion og en pumpestation placeret hvor fløjdiget krydser Værebro Å Dige langs Værebro Ås sydside (kaldet Østdige) Pumpestationer i forbindelse med fjord- og Østdige Østdiget er ikke omfattet af nærværende Natura 2000-vurdering, da det ligger uden for Natura 2000-området og ikke vil påvirke forhold ind i Natura 2000-området. Som det fremgår af Figur 3-1 planlægges diget placeret tæt op ad eller igennem de private ejendomme i Jyllinge Nordmark, således at det i videst mulig udstrækning følger ejendomsgrænserne. Vurderet ud fra kort på miljoegis.mim.dk betyder dette, at forløbet af diget og digets fodaftryk på en del af strækningen ligger inden for Natura 2000-området og på andre dele af strækningen vil ligge udenfor. På Figur 3-1 ses en bufferlinje (stiplet linje), som udgør den maksimale vestlige afgrænsning af plangrundlaget for kystsikringsanlægget. Den foreliggende Natura 2000-konsekvensvurdering er udarbejdet på grundlag af det i Figur 3-1 angivne fodaftryk af diget, men vurderingen tager tillige højde for en eventuel fuld udnyttelse af arealet inden for bufferlinjen.
16 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK Figur 3-1 Placering og tracé for det planlagte kystbeskyttelsesanlæg, bestående af dige langs Roskilde Fjord (fjorddige) samt dige og sluse over Værebro Å og ådal (fløjdige). Den stiplede linje vest for det skitserede dige er en bufferlinje, som udgør en planmæssig ramme for kystsikringsanlægget (figur udarbejdet af Rambøll). Fjorddiget etableres som et ca 730 m langt jorddige med en topkote på +2,4. Diget konstrueres med en svag hældning på 1:8 mod Roskilde Fjord for at sikre et bølgeafløb samt en stærkere hældning på 1:4 mod land for at minimere arealindtaget. Kronebredden vil være 0,5 m. Diget opbygges med en ydre membran af ler, der vil blive dækket af et muldlag som substrat for vegetationsdannelse. Muldlaget vil bli-
KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 17 ve taget ved afskrælning af mulden inden for digets fodaftryk forud for digets etablering, til genanvendelse ved udrulning på diget. På fjorddigets bagside vil blive etableret et grøfte- og drænsystem for at håndtere vand, der i ekstreme højvandssituationer skyller over diget. Afvandingen fra dette system vil ske gennem gravitation og ved hjælp af en eller flere pumpestationer. Anlægsarbejdet vil blive udført inden for et fast defineret arbejdsareal, der vil blive afgrænset med en fysisk afspærring. Arbejdsarealet vil hovedsageligt følge digets fodaftryk, da anlægget af diget vil ske ved opbygning inden for digets afgrænsning. Den fysiske påvirkning af anlægsarbejdet vil derfor være minimal og ubetydelig ud over arealindtaget til diget. Fløjdiget etableres sammen med en sluse på tværs af Værebro Å vinkelret på åen og frem til skrænten på nordsiden af Værebro ådal. Længden af diget bliver ca 170 m med en topkote på +3,0. Fløjdiget opbygges som fjorddiget, dog med et stenanlæg omkring slusen for at øge stabiliteten omkring slusen. Digekronen vil have en bredde på 3 m, og der etableres en mulighed for en passage over sluseanlægget. For både fjorddiget og fløjdiget gælder det, at de forventes at sætte sig over tid, hvorfor de anlægges med en overhøjde, der afhænger af substratet og dermed placering. Et sluseanlæg vil blive etableret ved Værebro Ås udløb i Roskilde Fjord med en konstruktion, der kan lukke ved vandspejlskoter i Roskilde Fjord på over +1,0. I tilknytning til slusen etableres en pumpestation, der kan pumpe åvand ud fra Værebro Å ved højvandssituationer, hvor slusen lukker. Anlægsarbejdet omkring slusen medfører en midlertidig omlægning af Værebro Å mod nord, hvilket betyder at al maskinelt arbejder finder sted med adgang fra syd. Det samlede fodaftryk af begge diger vil være 1,6 ha. En detaljeret beskrivelse af diger og sluseanlæg er udarbejdet af Rambøll (december 2016). 3.2 Stiforbindelse I forbindelse med kystsikringsanlægget etableres mulighed for en gangforbindelse over Værebro Å på sluseanlægget, med forbindelse til den eksisterende trampesti langs kysten ud for Jyllinge Nordmark. Det ønskes samtidig at muliggøre forbedring af den eksisterende trampesti ved at anlægge denne med et udlæg på 2,5 m og en bredde på maksimalt 1,5 m og anlagt som grus-, natur- eller trampesti. Den principielle linjeføring fremgår af Figur 3-2. Da dette stiforløb må betragtes dels som en ændring af den eksisterende trampesti inden for Natura 2000-området og dels som en udbygning gennem etableringen af en ny mulighed for at krydse Værebro Å som en del af kystsikringsanlægget, vil
18 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK denne stiforbindelse blive omfattet af væsentlighedsdvurderingen for kystsikringsanlægget. Figur 3-2 Kort over principiel linjeføring af planlagt stisystem i og omkring Jyllinge Nordmark, med etablering af stiforbindelse på det planlagte sluseanlæg over Værebro Å.
KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 19 4 Væsentlighedsvurdering På baggrund af den foreliggende viden og dokumentation, præsenteret i de foregående afsnit, vurderes det, at det ikke kan udelukkes, at et nyt kystsikringsanlæg omkring Jyllinge Nordmark kan medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000- området og dets udpegningsgrundlag. Dette begrundes i følgende forhold: Det vurderes, at det ikke er muligt at etablere kystsikringsanlægget i kystområdet uden at anlægget vil medføre en direkte, fysisk påvirkning af Natura 2000-området. Inden for projektområdet og i projektområdets umiddelbare nærhed forefindes to habitatnaturtyper, strandeng (1330) og kalkoverdrev (6210) der kan blive direkte berørt af kystsikringsanlægget. Begge naturtyper er vurderet til at være i moderat naturtilstand, eller ugunstig bevaringsstatus, hvorfor handleplanen anviser tiltag, der skal forbedre deres bevaringsstatus. Da det ikke kan afgøres på det nuværende vidensgrundlag, hvorvidt ovennævnte forhold kan give anledning til væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag, må der gennemføres en egentlig konsekvensvurdering, således at disse forhold kan blive tilstrækkelig belyst. Anlægsarbejdet kan have en forstyrrende effekt på fuglearter på udpegningsgrundlaget. Omend det næppe vil kunne medføre væsentlige negative påvirkninger, bør forholdet undersøges nærmere i forbindelse med en konsekvensvurdering. Stianlægget etableres delvis som en forstærkning af den eksisterende trampesti langs kysten og delvis som en forbindelsesmulighed over Værebro Å på digeog sluseanlægget. En forstærkning af stianlægget langs fjorden vurderes ikke i sig selv give anledning til et større færdselstryk, og stiens bredde og forløb vurderes ikke at have negativ indvirken på Natura 2000-området. Da forbindelsesmuligheden over Værebro Å indgår som en del af kystsikringsanlægget, anses stien ikke for at have indflydelse på udpegningsgrundlaget, og en fremtidig forlængelse af stiforløbet nord for Værebro Å i Frederikssund Kommune vil ligge uden for Natura 2000-området. Det skal dog bemærkes at et fremti-
20 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK digt stianlæg kan påvirke udpegede 3-beskyttede naturområder samt at stien ligger inden for Lille Rørbæk-fredningen. Det vurderes, at stianlægget samlet set ikke vil kunne medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området og dets bevaringsmålsætning. På grundlag af ovenstående forhold vurderes det samlet, at det ikke entydigt kan afvises, at kystsikringsanlægget ved Jyllinge Nordmark kan medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området. Der bør derfor gennemføres en Natura 2000- konsekvensvurdering. Denne vurdering bør fokusere på de ovennævnte forhold, for hvilke det vurderes at de kan give anledning til væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området. Det bør desuden vurderes, om der jf. 9 i Habitatdirektivet er tale om et projekt, for hvilket der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, og hvor der ikke findes nogen alternativ løsning. Det vurderes, at der ikke er andre forhold omkring kystsikringsanlægget og anlægsarbejdet, der vil kunne medføre væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-området.
KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK 21 5 Referencer Frederikssund, Halsnæs, Lejre og Roskilde Kommuner, 2016: Natura 2000- handleplan 2016-2021. Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura 2000- område nr. 136, Habitatområde H120 og H199, Fuglebeskyttelsesområde F105 og F107. Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner 2012: Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2012. Rapport fra Orbicon. Naturstyrelsen 2016: Natura 2000-plan 2016-2021, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura 2000-område nr. 136. Rapport. Rambøll 2016: Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark. Bilag til principiel ansøgning til Kystdirektoratet. Rapport til Roskilde Kommune. www.dofbasen.dk www.miljoegis.mim.dk