Norge Stavanger Modul 6 forår 2017 Rikke Juul Olsen Camilla le Févre Simonsen UCC Nordsjælland - Sygeplejerskeuddannelsen
Hvorfor tog vi på udveksling? Vi ville begge gerne ud i verden og se en anden kultur og et andet sundhedsvæsen. Vi håbede nemlig begge to at vi ville se nogle forskelle fra vores sundhedssystem i Danmark, selvom vi kun tog til Norge. Udover at se forskellene mellem Danmark og Norge, ville vi også gerne kunne bringe gode ting med hjem som kan forbedre både vores egen praksis som sygeplejersker og til afdelingerne. Personligt ønskede vi også begge to at udvikle os som sygeplejersker, men også som personer. Som sygeplejersker ønsker vi at udvikle vores færdigheder og lære nye færdigheder, som umiddelbart ikke ville ske på dette modul i Danmark. Vores personlige udvikling sker jo hele tiden, men det at skulle stå på egne ben i et fremmet land og stadig være under uddannelse, så vi begge to som en fantastisk mulighed for større udvikling. Hvorfor Norge og hvorfor Stavanger? Vi havde mange overvejelser omkring hvilket land vi ville tage til, men valget faldt på Norge. En af de største grunde til at det blev Norge er at vi både med patienter/borgere og sundhedspersoner kan indgå i en større og bedre dialog. Vi tænkte dog godt at der kunne komme nogle sprogbarrierer, da der jo selvfølgelig er forskel på dansk og norsk, men at det ville være nemmere for os at gøre sig forståelig når det er på dansk. Det vil selvfølgelig også give os et større udbytte ved at man forstår størstedelen af de samtaler omkring og med os. Ved at vi kan gøre os forståelige på dansk og forstå norsk håbede vi også at det ville give os en anden relation til de sundhedsprofessionelle vi skulle gå sammen med. Det ville også gøre os til andet end bare udvekslingsstuderende. En anden ting der spillede ind var mange positive inputs fra andre omkring Norges sundhedssystem. Så det blev hurtigt noget vi gerne ville op og opleve også selvom Danmark har et godt sundhedssystem. Naturen spillede også en stor rolle for valget, da vi jo ikke kun skulle op og opleve sundhedssystemet, men også opleve landet i fritiden. Hvordan var forberedelserne? Først skulle vi vælge hvor vi gerne ville hen, som vi gjorde via skolens hjemmeside (https://ucc.dk/sygeplejerskeuddannelsen/om-uddannelsen/internationalemuligheder/samarbejdspartnere). Så startede kontakten med uddannelsens internationale kontaktperson. Vi fik sendt ansøgninger til Universitet i Stavanger (UiS) og Erasmus. Da ansøgningerne var af sted, skulle der også søges om legater vi søgte Erasmus og DSR. Selve planlægningen kunne godt virke lidt uoverskuelig, fordi vi også var i gang med andre moduler, samtidig med at vi planlagde og skulle glæde os. Men det at vores ansøgninger skulle være af sted i oktober 2016, gjorde også at vi havde god tid til at selv at kunne administrere planlægningen. Man skal dog være obs på at det kræver meget tid og planlægning at skulle af sted, selvom man rejser til
et samarbejdsuniversitet men det er selvfølgelig ikke umuligt. Planlægningen består meget i kontakten med modtageruniversitet, den internationale kontaktperson og dig. Hvordan var opholdet bygget op? Inden vores afrejse fra Danmark, havde vi kontakt med en koordinator fra Universitetet i Stavanger, hvor vi fik alle praktiske oplysninger og kunne stille spørgsmål. Selve vores praktikpladser fik vi først tildelt hhv. i ugen op til praktikstart og deroppe på universitetet. Inden vi tog af sted havde vi regnet med at vi skulle være samme sted og at vi kun skulle være i hjemmeplejen. Det viste sig dog (heldigvis) at vi skulle være på hver vores praktiksted og både i hjemmeplejen og sygehuset. Det var meget godt at vi fik set både hjemmeplejen og sygehuset, da der var elementer fra begge steder, som var forskellig fra Danmark. Det var også fordelt sådan at når den ene var i hjemmeplejen var den anden på sygehuset, og omvendt. Det fungerede meget godt, så vi kunne dele vores erfaringer og oplevelser med hinanden og sammenligne de enkelte steder, både med de andre steder, men også med vores tidligere afdelinger i Danmark. Hvordan opnåede vi de danske læringsudbytter Inden vi startede op på vores første praktiksteder, gennemgik vi sammen de ti læingsudbytter der er for modulet og snakkede om, hvad de betød og hvordan de kunne bruges. Derefter lavede vi hver især en ugeplan for, hvad vi gerne ville opnå i de enkelte uger. Det var dog meget svært for os at få tilpasset med den hverdag vi fik de forskellige steder, så det blev lidt en blanding af alle. Vi startede hver praktik med at have en målsamtale med vores kontaktsygeplejerske og en underviser
fra universitetet. Til de samtaler gennemgik vi de danske læringsudbytter og i hjemmeplejen fik vi en reflektionsopgave. Denne reflektionsopgave havde 14 punkter, som havde forskelligt fokus. Den fik vi så tilpasset med at vi kunne aflevere den i Danmark, som vores eksamensopgave - så der ikke skulle laves dobbeltarbejde. Eksamen på dette modul (på udveksling) er nemlig en skriftlig opgave, hvor hvert læringsudbytte bliver beskrevet med oplevelser fra udvekslingsophold. Samarbejde med kollegaer og patienter Vi har begge følt os rigtig godt taget imod. De steder vi er kommet har både personalet og patienter/borgere været interesseret i at vi kom fra Danmark og har spurgt en masse ind til hvorfor vi er i Stavanger og hvordan sundhedsvæsnet fungerer i Danmark. Der var til at starte med en lidt stor sprogbarriere. Vi var begge meget trætte efter vi var kommet hjem fra arbejde, fordi vi skulle koncentre os meget for at forstå hvad der blev sagt og fordi man fik mange nye indtryk. Sprogbarrieren i forhold til kollegaerne blev mindre efterhånden som vi havde været længere tid i Norge. Der er i Norge mange forskellige dialekter og det har været med til at skabe forvirring for os. Også at Norge og Danmark har ord som er ens, men slet ikke betyder det samme (frokost betyder morgenmad på norsk). Vi synes begge det til tider har været svært at forstå de ældre borgere/patienter, da de tit har talt meget lavt og med meget blandede dialekter - men har også trøstet og med at vi heller ikke altid kan forstå danske patienter/borgere, når de f.eks. mumler. Dette modul har også givet os et godt indblik i, hvor stor en del af sygeplejen som er kommunikation. Især fordi der jo også har opstået mange situationer, hvor kommunikationen ville havde gået en anden retning, hvis man "bare" var dansker på en dansk afdeling.
Socialt, natur og hygge Da vi hjemmefra skulle finde et sted at bo, havde vi takket ja til at Universitetet i Stavanger godt måtte finde et sted til os. Det gjorde vi både fordi vi ikke helt kunne finde ud af områderne og for også at kunne håbe på et større sted med flere studerende. Vi blev tildelt et stort hus, hvor vi delte et værelse - mest fordi vi kunne spare omkring 1000kr pr. måned. I huset boede vi (da vi var flest) 7 studerende, fra Danmark, Sverige, Finland og England. Det var super godt med et større socialt fællesskab, hvor vi sammen så tv, lavede mad, tog på vandreture, byture, biografture, teaterture mm. Naturen oppe i Norge er også helt fantastisk, så meget af vores fritid gik med at komme ud og nyde den - især fordi man kan komme op på et fjeld, bare man går ud af hoveddøren. Det var jo også for at nyde landet at vi var taget til Norge, så det var godt at vi, som i Danmark også skulle have 30 timer på afdelingerne, så der var tid til det. Økonomi Til det som fylder meget ved at tage af sted på et udvekslingsophold, så skal man vide lidt om økonomien. Vi havde dannet os et lille billede af, hvor mange penge vi ca. skulle bruge på det. Det blev omkring 16.000 kr., hvor man stadig modtager SU også kan man jo søge legater. Vi søgte som nævnt tidligere hos Erasmus, hvor vi fik omkring 5000 kr. og Camilla fik 1500 kr. fra DSR, fordi hun havde været medlem i min. 1 år.
Det har været en fantastisk tur til Stavanger og det at tage på udlandsophold kan helt sikkert anbefales. Man lærer meget om sig selv og får skubbet til nogle af sine grænser.