Rejsebrev fra udvekslingsophold. Hjem-institution: University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Holdnummer: SOA10

Transkript

1 Udveksling til Edinburgh i Skotland: Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Elsebeth Leander Larsen elsebethlarsen_5@hotmail.com Tlf. nr.: Evt. rejsekammerat: ingen Hjem-institution: University College Lillebælt, Holdnummer: SOA10 Værts-institution/Universitet: Napier University Praktikplads/Hospital: Edinburgh Homeless Practice/Cowgate Clinic og the Young People s Unit at the Royal Edinburgh Hospital Speciale: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Udvekslingsperiode: 28 august november 2011 Grunden til at jeg valgte at tage på udveksling var at jeg elsker at rejse. Det er altid spændende og interessant at komme til udlandet og opleve en ny kultur. Jeg søgte måske også en ekstra faglig udfordring og det må man sige at det er. Det er altid nemmere at vælge at blive hjemme i trygge og vante omgivelser. Jeg tænkte at det desuden kunne være udfordrende at tage af sted uden en rejsekammerat og på den måde udvikle mine sociale og sproglige kompetencer endnu mere. Jeg valgte Edinburgh, da jeg i første omgang ikke havde mulighed for at komme til England. Jeg ville helst være i et land, hvor de har engelsk som deres hovedsprog. Efter England kom Skotland på min foretrukne liste og jeg kunne vælge imellem Edinburgh og Glasgow. Jeg har hørt mange tale meget positivt om Edinburgh og talt med et par stykker som har været der selv. Jeg undersøgte selv byerne lidt nærmere via internettet og fik det indtryk at Edinburgh er den mest charmerende og kulturelle af dem. 1

2 Den har en gammel udslukt vulkan, en borg beliggende i centrum og at byen ligger tæt ved vandet. Derfor valgte jeg Edinburgh. Jeg har forresten besøgt Glasgow under mit ophold og jeg kan kun sige at jeg er glad for mit valg J Hvordan jeg forberedte mig til rejsen, hmm. Jeg har ikke fået taget nogen vaccinationer, da det var Skotland jeg rejste til. Angående økonomi, søgte jeg Erasmus legatet og tre forskellige legater gennem Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Jeg gik ned på mit lokale bibliotek og lånte legathåndbogen, men fandt ikke nogle relevante legater. Jeg bor i Odense nu, men har ikke boet her lang tid nok til at kunne søge kommunens legater. I min hjemby Middelfart skal man desuden bo i øjeblikket, for at kunne søge dem der. Jeg forberedte min rejse ved at finde en flybillet tidligt, så jeg kunne få den billigst muligt. Jeg undersøgte mobilpriser, når man er i udlandet og fandt ud af at det er billigst at købe et skotsk taletidskort, hvis man ringer meget hjem. Jeg fik bestilt et ekstra hævekort, hvis skulle få problemer med mit eget dankort. Jeg gik ned i banken og fik vekslet 2000 kr. til skotske penge. Det er altid rart at have lidt kontanter i deres penge, når man rejser til udlandet. Jeg fik hentet tre sygeplejerskeuniformer og sko til praktikken, da de i Skotland ikke 2

3 udleverer tøj til de studerende. Jeg brugte en del tid til at finde bolig i byen før at jeg rejste. Napier University tilbyder ikke bolig til studerende, der kun er her et halvt semester. Heldigvis var min kontaktperson fra Edinburgh venlig til at hører en tidligere kollega om jeg kunne leje et værelse hos hende i den første periode. Og hende flyttede jeg ind hos og boede der de første 2 uger af mit ophold. Jeg læste læringsmålene igennem flere gange inden praktikkens begyndelse og gennemgik dem med mine vejledere, så de ligeledes var klar over hvilke mål jeg skulle opnå. I mit praktikophold på hospitalet skulle jeg være på tre forskellige afdelinger indenfor samme speciale, derfor ville afdelingssygeplejerske uddele mine læringsmål til alle tre steder, så personalet var klar over hvad mit ophold gik ud på. I slutningen af mit ophold begge steder, kiggede min vejleder og jeg målene igennem, for at se om jeg havde opfyldt kravene til modulet. I mit ophold på Edinburgh Homeless Practice, testede jeg patienters urin for forskellige stoffer. Det er en test, hvor sygeplejersken har mulighed for at få svar med det samme. Den er nyttig til at klargøre om patienten taler sandt omkring hvilke stoffer han/hun har taget eller ikke taget. Jeg har prøvet at bruge et alkoholtakometer på en patient, for at tjekke hans alkoholpromille. Jeg har observeret og deltaget i nogle samtaler med fx patienter der har et stof eller alkoholmisbrug, en depression, lider af nervøsitet eller former for angst. Grunden til at patienterne har et mentalt sundhedsproblem, bor på gaden eller andet er ofte at de har haft en traumatisk barndom og de kommer fra en familie med lignende problemstillinger. De sundhedsprofessionelle jeg fx har haft mulighed for at observere er psykiatrisygeplejersker, en læge, en terapeut, en jordemoder og en socialrådgiver. Jeg har deltaget i flere gruppemøder, hvor forskellige sundhedsprofessionelle mødes for at diskutere patienterne. Jeg har været på to afvænningsklinikker for stof og/eller alkoholmisbrugere. The Malta House, hvor patienterne bliver indlagt i 13 uger. De kan selvfølgelig vælge at stoppe, hvis de ønsker dette. Og the Ritcent Clinic på the Royal Edinburgh Hospital, hvor patienterne indlægges i 7-10 dage og ofte bliver overført direkte til the Malta House til en afsluttende behandling. Jeg har besøgt adskillige vandrehjem for hjemløse, både blandet med mænd og kvinder og et kun for kvinder. Jeg har været med min vejleder på et hjemmebesøg hos en af hendes patienter, der har et alkoholproblem. Han skulle på afvænning på the Ritcent Clinic og vi skulle udfylde en tilmeldingsblanket sammen med ham. Jeg har overværet en sag omkring to forældres ret til at tage deres ufødte børn med hjem efter fødslen. Problemet var at de har en lang og kendt fortid med stofmisbrug og vold. Jeg har besøgt byens Street Works Crisis Center for de hjemløse og to klinikker, hvor kvinderne kan komme ind og få støtte, råd og behandling af de 3

4 U niversity College Lillebæ lt Sygeplejerskeuddannelsen io dense sundhedsprofessionelle uden at mænd er til stede. Jeg har set en social organisation, hvor de hjemløse kan komme og opdage og udfolde nye eller gamle interesser og hobbyer. Jeg har udforsket gaderne i Edinburgh med en mental sundhedssygeplejerske for at prøve at se byen fra de hjemløses side. Jeg har udfyldt nye patienters papirer via dialog med den pågældende person. Og skrevet noter ind i computersystemet efter samtaler mellem sygeplejersken, patienten og jeg. I Homeless Practice havde jeg en god kontakt til min vejleder. Jeg fulgte hende det meste af tiden, men nogle gange var jeg sammen med andre psykiatrisygeplejersker, for at kunne se forskellen på deres arbejdsmetoder. Og det var vidt forskelligt hvordan de greb tingene an. Personalet gjorde meget ud af at forklarer mig at der ikke er en rigtig måde, men flere forskellige og jeg må selv finde min egen arbejdsstil. Der var ikke meget tid til evaluering. Jeg kan huske at vi havde en midtvejsevaluering i den 3. uge. Jeg var seks uger hos the Homeless Practice. Det var rart at min vejleder havde sat tid af til at diskutere, evaluere og reflektere over min tid der og hvad der skulle foregå de sidste 3 uger. Jeg savnede dog mere af den slags tid. Vi talte mere løbende sammen gennem dagen, når der var tid og ikke så mange patientsamtaler. Alt i alt havde jeg en rigtig god vejleder det første sted og hun var god til at sætte sig ind i hvordan det er at være studerende et nyt sted og i et andet land. Vi talte ikke kun om det faglige, men også om interesser, familie og venner. En god vejleder betyder alt for ens praktikophold og faglige udbytte. Især når man er i et fremmed land og ikke har så mange kontakter. 4

5 Min kontakt med patienterne i the Edinburgh Homeless Practice var begrænsede. Jeg havde selvfølgelig mulighed for at snakke med dem alene engang imellem, men mest når min vejleder ligeledes var til stede. Jeg blev tilbudt at have en samtale alene med en patient, men det er svært, når mange af dem er svære at forstå, pga. deres accent, mumlen og dårlige tandpleje. Der var flere af min vejleders patienter, som jeg nåede at se 3-4 gange. På den måde blev de mere trygge ved mig og jeg lærte dem bedre at kende og deres fortid. Alle patienterne i klinikken var meget flinke og ingen havde noget imod at jeg lyttede med til deres private samtaler. Det synes jeg var stort og flot af dem. Især, fordi mange af dem ikke havde en fortid at være stolte af. Der var selvfølgelig nogle patienter, hvor det ikke var så nemt at skabe en kontakt og holde en samtale kørende. Jeg husker fx en ung mand, der var en ny i klinikken. Han var kun 22 år gammel og afhængig af heroin. Han var mødt op i klinikken for at blive stabil på metadon, så han kunne stoppe sit heroinmisbrug. Han var meget svær at tale med og at holde øjenkontakt med. Ifølge min vejleder var det ikke kun pga. hans misbrug, men måske en underliggende psykisk sygdom. Han var meget urolig og kunne ikke sidde stille og hans blik flakkede frem og tilbage. En meget interessant og stille ung mand. Han gjorde indtryk på mig og jeg tror at jeg altid vil huske ham. Der var mange patienter der gjorde stort indtryk på mig og jeg har fået et andet syn på de hjemløse nu. På the Young People s Unit havde jeg en god kontakt med de unge. Jeg havde meget tid til at hænge ud med dem og til at lærer dem at kende. Nogle af dem sad jeg bar og snakkede med og andre gange så vi fjernsyn, spillede spil og pool. Jeg har virkelig fundet ud af at med de fleste børn eller unge er det vigtigt at finde noget der interessere dem, for at holde samtalen kørende. Et fælles interessepunkt, så samtalen virker mere naturlig og ligetil. Nogle gange åbner de mere op på denne måde og pludselig tales der mere om den unge end selve legen. Der var fx en af pigerne, der begyndte at fortælle om hendes far og hvor travl han altid er med arbejdet. Jeg kunne se at det gik hende på, fordi han derfor ikke havde så meget tid til at komme og besøge hende. Hun forklarede at han ikke kunne magte at kører firmaet alene længere og han havde brug for en partner. Han skulle ligeledes snart opereres i knæet og får derfor brug for ro og hvile. Hun fortalte desuden at det er vigtigt for hende at begge hendes forældre deltager i hendes måltider, da hun lider af en spiseforstyrrelse. De skal kende til hvordan de støtter og hjælper hende bedst i at spise, når hun engang kommer hjem igen. 5

6 Sygeplejerskeuddannelsen i Skotland er delt op i forskellige fagområder inden for sygeplejen, fx uddanner sygeplejerskerne sig til jordemoder, psykiatrisygeplejerske og sekundær sygeplejerske. De har ikke en general sygeplejerskeuddannelse som i Danmark. Ledige jobs er der heller ikke mange af i Skotland for tiden, så det er meget svært for en nyuddannet sygeplejerske at finde et job. I Danmark skulle arbejdssituationen skifte i 2013, men sådan ser det ikke ud i Skotland. I landet er der heller ikke mange frie praktikpladser til de studerende. Det er vanskeligt at få en god praktikplads. Jeg føler lidt at jeg har snydt en anden sygeplejerskestuderende for en plads på the Edinburgh Homeless Practice. I the In Unit ved the Young People s Unit var vi fem studerende. Det var alt for mange, men sådan er det åbenbart her, når der ikke er nok pladser. På Napier University forsøger de at sende flere af deres skotske studerende til udlandet, men det er svært at skabe interesse for, da det er dyrere for de studerende at bo i de fleste andre europæiske lande. Og det koster jo altid penge, når man skal ud at rejse og det er ikke alle, der har de ekstra penge, når skolen ikke finansiere alle udgifterne. Jeg blev modtaget rigtig godt af mine kollegaer på the Homeless Practice. Jeg blev pænt præsenteret til alle og de var gode til at føle mig velkommen. Når min vejleder skulle skrive noter op omkring patienter eller andet, hvor jeg ikke kunne deltage, var der ofte en anden kollega, der kunne tage sig af mig eller hjælpe mig med at finde noget relevant matereale at læse. De var meget interesserede i at hører mere omkring mig som person og mit hjemland. Jeg har mødt flere studerende der har været i praktik der og de siger alle at det er et fantastisk praktiksted og personalet er alle tiders. Det må jeg give dem ret i. Mine kollegaer ved the Young Persons Unit var flinke, men det var svært at involvere sig og lærer folk at kende, når jeg kun var en uge på hver afdeling. Jeg havde desuden heller ikke en bestemt sygeplejerske at følges med og gå til, men det kan både være nyttigt og 6

7 unyttigt. Oversygeplejersken, som havde ansvaret for mit ophold, opdaterede sig ikke dagligt eller hver uge omkring hvordan det var gået og det kunne jeg godt have ønsket. Jeg havde lidt kontakt med lokalbefolkningen, når de unges pårørende kom ind på afdelingen og ligeledes når jeg gik ud med venner i weekenden og andre til sociale arrangementer. En af de gode erfaringer jeg har gjort mig under mit praktikophold er at man ikke skal dømme folk på forhånd. Fx har de fleste hjemløse mennesker ikke selv valgt eller ønsket at være hjemløs. Der kan være mange grunde til at de er endt på gaden. En dårlig barndom, en fysisk og/eller psykisk sygdom eller at de er endt i et stof og/eller alkoholmisbrug, så de ikke har mulighed for at holde et arbejde og tjene penge til et hjem. En anden erfaring er at ikke alle patienter ser glade ud og samtidig har det godt indeni. Billedet kan se helt anderledes ud indeni. Det er derfor vigtigt at tale med og lytte til patienterne. 7