SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN



Relaterede dokumenter
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Sundhed i nærmiljøet

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

SUNDHEDSPOLITIK

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Odder Kommunes sundhedspolitik

Sundhedspolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Psykiatri- og misbrugspolitik

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ABC for mental sundhed i Aalborg Kommune. Et kommunalt perspektiv på implementeringen af ABC for mental sundhed

Transkript:

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed på Bispebjerg og Nørrebro er en varig indsats i Forebyggelsescenter Nørrebro opstartet i februar 2014. Indsatsen omfatter både kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed, fordi livsstilsfaktorer har stor betydning for, at borgerne på Nørrebro og Bispebjerg lever kortere og har flere år med sygdom end andre københavnere.

FORMÅL Det overordnede formål med Sammen om sundhed på Bispebjerg og Nørrebro er at fremme lighed i sundhed ved at skabe lige adgang til sundhed. MÅL At flere udsatte borgere med kronisk livsstilssygdom eller usund livsstil benytter forebyggelsescentrets tilbud og andre relevante sundhedstilbud i området At udvikle og målrette sundhedstilbud, så de når og appellerer til målgruppen, samt lette adgangen til sundhed fx ved at flytte eksisterende tilbud tættere på borgerne MÅLGRUPPE Primær målgruppe: Kortuddannede, arbejdsløse og socialt udsatte borgere med usund livsstil og/eller kronisk livsstilssygdom, fx borgere med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, KOL eller type 2 diabetes. Sekundær målgruppe: Samarbejdspartnere, frontpersonale, organisationer, frivillige og andre aktører, der er i kontakt med den primære målgruppe. Indsatsen sigter på at nå mange borgere og ikke kun de mest socialt udsatte. Det er nødvendigt at nå mange i den dårligst stillede halvdel af befolkningen, hvis vi for alvor skal påvirke uligheden i sundhed.

SÅDAN GØR VI For at nå vores mål vil vi benytte metoder og principper inden for: kapacitetsopbygning partnerskaber netværksstrategi social marketing rekruttering Kapacitetsopbygning I samarbejde med aktører vil vi arbejde for, at individer, organisationer og lokalsamfund får mere viden, flere færdigheder til at håndtere sundhedsrelaterede problemer og forbedre sundhedsindsatser. Kapacitetsopbygning sker i forhold til individ, organisation og samfund. Vi lægger særlig vægt på det organisatoriske niveau for at nå flest muligt i målgruppen. Eksempler: Kompetenceudvikling af frontpersonale og frivillige organisationer, fx i forhold til viden om KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) eller om forebyggelsescentrets tilbud, metoder til korte interventioner, og hvordan sundhed kan integreres i arbejdet med borgeren Lette adgangen til sundhedstilbud ved fx at afholde samtaler om sundhed på biblioteker og i beboerhuse eller flytte motions- og kosttilbud ud i boligområder.

Partnerskaber Et partnerskab er et samarbejde mellem ligestillede parter om at nå et fælles mål. For at nå målet om at skabe mere lighed i sundhed er det nødvendigt med tværfaglige partnerskaber. Vi vil undersøge muligheden for at indgå partnerskaber med relevante aktører. For hvert partnerskab udarbejder vi en forpligtende partnerskabsaftale. Partnerne kan bidrage i form af viden, netværk, kommunikationskanaler, tid, penge og ressourcer mv. I partnerskaberne har vi fokus på at udvikle nye tilgange og samtidig bygge videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort. Partnere kan f.eks. være frivillige organisationer, øvrige forvaltninger, patientforeninger, lokaludvalg, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner og boligorganisationer. Foto: Anne-Li Engstrøm

Netværksstrategi Kommunikation om sundhed skal opleves nær og personlig af målgruppen. Vi vil derfor samarbejde med andre om at kommunikere gennem personer og organisationer, som målgruppen oplever som kompetente, troværdige og efterlignelsesværdige. Vi vil deltage i eksisterende relevante netværk og etablere nye, hvis der er behov for det. Det vil give os større kendskab til både aktører og målgruppens præferencer, hvilket vi vil bruge i udviklingen af indsatsen. Social marketing Netværksstrategien skal understøttes af principper fra social marketing. Her lægger man stor vægt på at forstå målgruppens værdier, adfærd, barrierer og motivation i forhold til at tilrettelægge og udvikle budskaber og tilbud, der appellerer til og giver mening for dem. For eksempel kan vi få bedre kendskab til målgruppen gennem sociale netværksanalyser, der afdækker målgruppens behov, barrierer og motivation i forhold til sundhed.

Foto: Anne Clausen Rekruttering En forudsætning for at rekruttere flere borgere til sundhedstilbud i lokalområdet er, at borgerne kender til tilbuddene. En vigtig del af rekrutteringsindsatsen er derfor at synliggøre tilbuddene for både borgere og aktører. Det vil vi bl.a. gøre ved at være aktivt opsøgende i lokalområdet og koble os til samarbejdspartneres arbejde med målgruppen, fx ved sociale arrangementer. Vores rekrtteringsindsats sigter også mod at flytte relevante sundhedstilbud ud i lokalmiljøet, hvor målgruppen i forvejen færdes, og udvikle nye tilbud.

BAGGRUND Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har valgt Bispebjerg og Nørrebro som udviklingsbydele. Der skal udvikles nye indsatser for at forbedre sundheden. Sammen om sundhed på Bispebjerg og Nørrebro er en del af denne strategi. Den sociale ulighed i sundhed er steget i Danmark gennem de sidste 25 år - ikke mindst i København. Borgere med lang uddannelse og høj indkomst lever længere og har færre år med sygdom end personer med kort uddannelse og lav indkomst. Bispebjerg og Nørrebro er blandt de bydele i Region Hovedstaden, der har den største andel af borgere med kort uddannelse, som er udenfor arbejdsmarkedet og har en lav gennemsnitlig indkomst. Borgere på Bispebjerg og Nørrebro har også den laveste middellevetid og de største sundhedsudfordringer i København. Mere end hver tiende borger på Bispebjerg og Nørrebro lever i dag med mindst tre kroniske sygdomme. Borgerne på Bispebjerg og Nørrebro lever mere usundt i forhold til tobak, alkohol, kost og fysisk aktivitet sammenlignet med andre københavnere. Flere har også et dårligt mentalt helbred. Hvis du har interesse for indsatsen eller ønsker en længere udgave af strategien,kan du kontakte: Kira Baun Anne Blædel Lisbet Knold WN33@suf.kk.dk FP93@suf.kk.dk ST37@suf.kk.dk 2117 0596 3055 8536 2117 0618 Forebyggelsescenter Nørrebro Mimersgade 41 2200 København N Telefon: 3317 2200 E-mail: fc-norrebro@suf.kk.dk FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN