Seværdigheder langs Skjern Å

Seværdigheder langs Skjern Å 5 Sdr. Felding

Sdr. Felding Skjern Å set fra broen i Sdr. Felding. Sdr. Felding by Sønder Felding (1325 Fillingh) er en by med 1.540 indbyggere (2011), beliggende i Sønder Felding sogn. Byen er en sammenvoksning af Nederby (1512 Neyrby) og Fruerby (1553 Fruergaard Marck) og udviklede sig som stationsby på den nu nedlagte Troldhedebane (Kolding-Grindsted-Troldhede, 1917-68) ved landevejen mellem Herning og Esbjerg, rute 12. Byen funge rede sammen med Kibæk som fælles kommunecenter ind til 2007 og er nu udnævnt til centerby i Herning Kommune. Der er gode busforbindelser til Herning, Grindsted og Skjern, og byen rummer gode faciliteter, indkøbsmuligheder og et rigt idrætsog foreningsliv. Felding kommer af det oldnordiske felba, som betyder udmark eller skov og ødemark, mens end elsen -ing betyder ind byggere fra. De ældste skriftlige kilder om Sdr. Felding stammer fra første halvdel af 1300-tallet. Sdr. Feldings historie går dog meget længere tilbage. Allerede for 9.500 år siden bosatte stenalderjægere fra den såkald te Mag le mosekultur sig fra tid til anden ved Sdr. Felding. Efterfølgende Side 2 har andre forhistoriske kulturer også slå et sig ned i området. Fra arkæologiske undersøg el ser på Sdr. Felding-engen, syd for Præstehaven, er der foruden Stenalderen også gjort fund fra Førromersk Jernalder (100-0 f.kr.) og Vikingetid (793-1066 e.kr.). Truslen fra Skjern Å I 1990 erne blev dele af Sdr. Felding gentagne gange oversvømmet af vand fra Skjern Å. Oversvømmelserne var så omfattende, at mange haver og huskældre stod under vand. I 2001 blev der derfor anlagt en aflastningskanal igennem det fredede område ved Sdr. Felding-engen (se nedenfor). Det var imidlertid ikke første gang, åen truede borgerne i Sdr. Felding. I perioden 1603-1671 var kirken flere gange truet af store vandmængder fra Skjern Å. Et år blev et stort stykke af kirkegården revet bort af smeltevandet, så ligkister og skeletter flød ned ad åens hvirvlende vande. I 1671 fik kirken en ny kirkeværge, Knud Olufsen, som ønskede at tæmme åen. Med hjælp fra folk i nabosognet, As sing, gravede Sdr. Felding-borgerne en

Kort og Matrikelstyrelsen Side 3

kanal på 4-500 meter, som ændrede åens leje. Det gamle, udtørrede åløb kan endnu ses øst for kirken og viser, hvor tæt kirken var på sin undergang. Betalingen for Assing-borgernes hjælp fremgår af kirk ens regnskabsprotokol, hvor der står: En tønde øl til Assing og Felding sognefolk, som udskar åen for kirken. Sdr. Felding Kirke Sdr. Felding Kirke dateres til 2. halvdel af 1100-tallet. Kirkens kor og skib er ligesom døbefonten holdt i romansk stil. Den romanske døbefont har en glat, halvkugleformet kumme og tovstav til den runde fod. De oprindelige døre i skibets vægge er blændet af. Norddøren (mandsdøren) er afblænd et med hvidkalk et fyldning, mens syddøren (kvindedøren) er afblændet med mursten. Over syd døren sidder en glat tympa non, mens norddøren har en glat overligger. Den nuværende ind gang til kirken ligger i tårnet fra 1909, som vender mod vest. Kirkeklokken er uden inskriptioner og stammer fra slutning en af 1400-tallet. I skibet er to rundbuevinduer. Yderlige, men tilmurede, rundbuevinduer finder man mod nord og øst i koret. Kirken har bjælkeloft, og væggene er delvist dækket med granit kvadre. Alterbordet har paneler fra 1500-tallet. Altertavlen, en lutheransk fløjtavle fra tidlig renæssance, er opsat af Mogens Juel i 1575. I midterfeltet er et naivt nadvermaleri fra midten af 1700-tallet, mens fløjene har nye skriftsteder fra 1959. På bagsiden af tavlen ses et billede af Kristus, der helbreder en blind mand (1887). På alteret står små, balusterformede al ter stager i barok stil. Degne stolen er sengotisk, med gavle af gennembrudt bil led skærerarbejde. Præ di kestolen fra 1558 er ligeledes sengotisk med folde værksfelter. Sdr. Felding Kirke Skolegade 6 7280 Sønder Felding Kirken er åben i dagtimerne. På det grønne område foran kirken i Sdr. Felding blev 1. april 2009 afsløret en skulptur af Jørgen Pedersen med titlen En træmand (se forsidefoto). Værket var betalt af Anna og Richard R. Nielsens Fond. Richard R. Nielsen var grundlægger af Jutlandia og senere Rationel Vinduer. Ved broen over Skjern Å er opstillet en træskulptur af Åmanden, mens der på det nyrenoverede Laksetorvet lige oven for broen findes en skulptur af en springende laks. Side 4

Dagmar Bio Dagmar Bio I 2010 genåbnede Dagmar Bio i Bredgade 36 i Sdr. Felding, efter at have været lukket i 24 år. Biografen åbnede første gang dørene for publikum 12. november 1954 og kørte indtil 1986. Den første film, som blev vist i biografen, var Adam og Eva med Sonja Jensen, Louis Miehe-Renard og Poul Reichardt i hovedrollerne. Biografen blev bygget af murermester Emil Krist iansen og drevet som et familieforetagende med Emil som ejer og sønnen Ejvind Kristiansen som operatør, mens resten af familien gik til hånde med rengøring, billetsalg osv. I 1967 overtog sønnen biografen og omdøbte den fra SF Bio (Sdr. Felding Bio) til Dagmar Bio, formentlig opkaldt efter hans kone Dagmar. Samme år udvidedes antallet af siddepladser til 156 fordelt på 16 rækker. Med udbredelsen af videomaskiner i mange danske hjem kom biografens eksistens under pres, og den blev tvunget til at lukke i 1986. I dag drives biografen som en selvstændig forening med ca. 200 husstandsmedlemmer. Biografsalen Halmhuset Omkring år 2000 afholdt Aaskov Kommune en række borgermøder omkring emnet Det gode liv i Aaskov Kommune. Der blev nedsat en række lokale grupper, som skulle arbejde med egne forslag til initiativer. Et af dem var anlæggelse af stier i den gamle Præsteskov. Et andet initiativ bestod i at bygge et halmhus ved Præsteskoven. Kommunen gav tilladelse til, at huset kunne byg ges, hvor den gamle præstegård havde ligget, og kommunen stillede grunden til rådighed, forudsat at der blev dannet en fore ning, som skulle stå for projektet, og på betingelse af at institutioner vederlagsfrit kunne bruge hus et. Med bidrag fra forskellige fonde brugte et hold højskoleelever to uger på projektet, under ledelse af Steen Møller. Eleverne nåede ikke at færdiggøre Halmhuset, men det blev efterfølg ende fuldført af lokale frivillige. I Halmhuset, der er på ca. 60 km 2, er der installeret brænde ovn, borde og bænke. Der er ind lagt rindende I den genåbnede biograf vises der stadig film, men repertoiret er nu udvidet med koncerter og andre kulturelle arrangementer. På plakaten har bl.a. været Rasmus Nøhr, Allan Olsen og Keld & Hilda Heick. Biografen har i dag plads til 130 gæster. Dagmar Bio Bredgade 36 7280 Sdr. Felding Tlf: 2117 9610 E-mail: dagmarbio@gmail.com Halmhuset ved Sdr. Felding Side 5

Minds (1526 Myndz). Anlægget ved Drongstrup blev efter ønske fra den tidligere ejer, Birkebæk, fredet i 1979. I 1997 opmålte Ringkøbing Amt anlægget, som ved hjælp af ca. 1.500 m kanaler og render kunne over risle et areal på ca. 1,5 ha. Anlægget bliver ikke læng ere brugt til be vanding, men området er åbent for besøg ende til fods efter forudgående henvendelse på Drong strupgård. Bålhuset med shelterpladser vand i huset, og et køleskab sørger for, at den medbragte mad kan holde sig afkølet. Ved Halmhuset er der opført et bål hus med to shelters, som bru g es flittigt af byens skole, SFO og børnehave. Halmhuset kan bruges af alle kom munens institutioner, mod at de betaler de faktiske omkost ning er til vedligehold, lys og vand. Institutionerne i Sdr. Felding betaler et årligt kontingent til for e ningen. De har selv nøgle til hus et og kan bruge det, når de vil. Hus et og omgivel serne passes og ved ligeholdes på frivillig basis af For eningen Præsteskovens med lem mer. Halmhuset kan, mod betaling af driftsud gifterne, lejes til for skellige sammen komster, som f.eks. børnefødselsdage, men må ikke bruges til store fester. Kontaktop lysninger for Foreningen Præsteskoven findes på www.sdrfelding.dk. Ring købing Amts fredningsafdeling indgik for år tilba ge en aftale med gårdejer Jacob Strøm Andersen, Tarp vej 9, om at bevare et lille stykke engvandingsan læg intakt ved Tarp. Ejeren holdt indtil for nylig over rislingsanlægget i gang sommeren igennem, så dan som det har været praktiseret siden 1872. Et engstyk ke på 2-3 tdr. land beliggende lige ud til landevej en blev vandet regel mæssigt, ind til høslættet fandt sted omkring 1. juli. Efter nogle dages vanding skul le engen tørre og græsset have varme i en uge eller to. Derefter blev der vandet igen nogle dage osv. Efter høslæt blev engen benyttet til afgræsning med krea turer, hvorefter de små render stod meget ty delige ud over engen. Efter ejerens død er anlægget dog efterhånden groet meget til. Anlægget ved Minds er stadig vandførende, men er også svært at erkende i landskabet. Fra Skar- Præsteskoven Præsteskoven ligger ved Halmhuset og har navn efter den gamle Sdr. Felding Præstegård, som lå her i ca. 175 år, indtil den blev revet ned i 1970. Den gamle præstegårdshave udgør nu en del af Præsteskoven, og enkelte steder kan man endnu se nogle af den gamle haves stauder. Den anden del af Præsteskoven gror vildt og har aldrig været under kultur. Væltede og udgå ede træer får lov til at ligge, hvor de er faldet, og danner grundlag for et rigt dyreliv med mange fugle og insekter. Vandingsengene ved Drongstrup, Tarp og Minds Mellem Skarrild og Sdr. Felding lå førhen utallige eng vand ingssystemer, som havde forbindel se til Skjern Å Nørrekanal. I dag er der kun rester efter tre af disse engvandingssy stemer, ved henholdsvis Drong strup (1498 Drongstrop), Tarp (1512 Torp) og Anlægget ved Minds i baggrunden anes Skjern Å. Side 6

rild Sdr. Felding landevej en nord for Skjernå dalen har men et godt overblik over den for hedeegnen lidt særprægede bevoks ning, der er opstået langs kanaldigerne. Den lette adgang til vand hele sommeren igennem har givet mulighed for en frodig plantevækst. Kanalen bliver hver vinter maskinelt oprenset for bundgrøde. Hvor vejen og kanalen løber tæt på hinanden, kan man flere steder se de gamle skodder til sidekanalerne, der oprindelig førte vand et ud til overrislingsanlæggene. Skodderne var nor malt på 1, ½ eller ¼ fod. De gamle engvandingssystem er er yderst sårbare, fordi en enkelt pløj ning kan være nok til at slette alle spor af anlæggene. Sdr. Felding-engen Ved Sdr. Felding-engen lå et vel bevaret, fredet engvand ings anlæg indtil vinteren 2000-2001, hvor der blev etableret en aflastningskanal, som skulle forhindre, at Skjern Å over svømmede de lavere liggende dele af Sdr. Felding. Anlægget kunne i sin tid be vande ca. 4,4 ha og blev forsynet med vand fra en bikanal med forbindelse til Skjern Å Nørrekanal. En opmåling af anlægget viste, at dets grøfter og render havde en samlet længde på ikke mindre end 3.500 m. Byudviklingen i Sdr. Felding medførte dog, at bikanalen blev afbrudt og anlæg get taget ud af brug. Etableringen af aflastnings kanalen i 2001 betød, at dele af anlægget blev ødelagt, men man kan dog stadig se rester af det omfattende anlæg på engen. I forbindelse med etableringen af aflastningskanalen blev der foretaget arkæologiske undersøgelser i et ca. 8.000 m 2 stort område på Sdr. Felding-engen. Undersøgelserne afslørede arkæologiske levn, som tidsmæssigt spænder fra Maglemosekulturen og helt frem til Middelalderen. Maglemose- og Kongemosebopladser (7.500-5.200 f.kr.) Fundene fra Maglemose- og Kongemose-kulturerne dateres til perioden 7.500-5.200 f.kr. Befolkningen i denne periode bestod af jægere og samlere, som udnyttede åen og det omgivende land til fiskeri og jagt. Stenalderbefolkningen har ikke været fastboende, men har formentlig lagt vejen forbi Sdr. Felding med jævne mellemrum i deres jagt på føde. Denne jagt afspejles i de arkæologiske fund, som be står af flækker, mikrolitter, skra b ere, stikler og økser. Skjern Å slynger sig gennem den vestlige udkant af Sdr. Felding. Førromersk Jernalder (100 f.kr.-0) Der er ikke fundet bopladsspor fra den Førromerske Jernalder, men gravfund på Sdr. Felding-engen viser, at der formentlig har ligget en samtidig jernalder landsby i området. Fundene stammer fra en Side 7

På østsiden af Skjern Å, over for bopladserne, lå rester ne af to smedjer. De var anlagt i to grubehuse, hvoraf det ene målte 4,5 x 3,5 m. I smedjerne blev der foruden en mængde trækul fundet rester efter en esse og en ambolt. Derudover indeholdt smedjer ne adskillige rester efter smedevirksomhed, såsom smede skæl, afklippede bronzestykker, smeltedråber og flere stykker brændt ler, som formentlig stammer fra smel tedigler, støbeforme og lignende. Smedjerne er ene stående i dansk arkæologi og var de første af deres art, som blev fundet i Danmark. Sværd og spydspids fra Sdr. Felding-engen. Fundene er udstillet på Herning Museum. perio de, hvor ligbrænding var enerådende, og de to gravfund på eng en består da også naturligt nok af urner med brændte knogler. I den ene grav var kun bunden af urnen med brændte knogler be va ret. Den an den grav var bedre bevaret og indeholdt forskelli ge jerngenstande, ud over de brændte knog ler. Efter konservering af jerngenstandene viste de sig at være våbenudstyr, som blandt andet bestod af spyd og sværd. Yngre Jernalder og Vikingetid (500-1100 e.kr.) Fundene fra Yngre Jernalder og Vikingetid består af både huse og smedjer. Fra den sene del af Jernalderen eller begyndelsen af Vikingetiden er der fremkommet mindst seks huse. Det største af husene er ca. 9 m langt, men de resterende er noget mindre. Husene har let krummede vægge, som har holdt tagkonstruktionen. I forbindelse med flere af husene er der bevaret rester af hegnsforløb, som viser at bebyggelsen har haft en ganske lang levetid. Middelalder (o. 1100 e.kr.) I området er fundet et hus fra den tidlige del af Middelalderen. Huset har haft lige vægge og en enkelt række tagbærende stolper ned gennem midten. Huset lå oprindelig helt ned til Skjern Å, men med tiden har ålejet flyttet sig, så det nu ligger et stykke væk fra åen. Nord for Sdr. Felding-engen er der fundet flere huse fra samme periode. Land Art De fire hjertekamre De fire hjertekamre er et Land Art-værk af Marianne Jørgensen og ligger mellem åen og Præsteskoven. Hjerterne er hver især to meter brede og en meter dybe. Hjerterne er formet af chaussésten, der ligger som fordybninger i landskabet og forbindes af en sti. Tanken med hjerterne er, at de skal bruges. Det kan være som opholdssted, som hule eller som en slags bord og bænke med et varmende bålsted i midten. Man må gerne lege på hjerterne, sidde i dem eller måske bare betragte deres form i landskabet, forklarer kunsteren. De fire hjertekamre ved Sdr. Felding Side 8

Marianne Jørgensen Marianne Jørgensen er uddannet billedkunstner fra det Jyske Kunstakademi i 1985. Hun har siden arbej - det med installationer, skulptur, video og grafik og udstillet adskillige steder i indog udland. Gennem de sidste 20 år har hun skabt kunstværker med afsæt i jord, planter og landskab. Hun er meget optaget af relationer mellem mennesker og af, hvordan vi be væ g er os rundt i verden. Svanholm Sø Der er særligt tre emner, der er typiske for Marianne Jørgensens kunstneriske arbej de. Det ene er hjemmet og den intimitet og nærhed, der ken detegner begrebet. Det behandler hun ofte gennem broderi eller strik. Det andet emne er markhaven, en stor mark i til knytning til hendes hjem, hvor hun be arbejder jorden, dyrker den eller eksperimenterer med forskellige materialer i sammenhæng med landskabet. Det tredje emne er mere politisk, hvor Marianne Jørgensen lader aktuelle problemstillinger være omdrejningspunkt for sine projekter. Land Art Land Art er betegnelsen for en billedkunstretning, der opstod i USA i slutningen af 1960 erne og befinder sig et sted mellem skulptur og landskabsarkitektur. I Danmark er der ikke andre, der arbejder med en langsigtet strategi for at integrere Land Art i naturen, men Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner håber på sigt at kunne skabe en fast tradition omkring sammensmeltninger af natur og Land Artens kunstneriske bidrag. De fire hjertekamre er et af fire Land Art-værker, der er opført i området omkring Skjern Å systemet. De øvrige er Hidden Islands af Alfio Bonanno ved Bundsbæk Mølle, Prædikestolen af Bjørn Kromann Andersen ved Kong Hans Bro og Laksen af Jørn Rønnau ved Skarrildhus. Svanholm Sø Svanholm Sø ligger i et 20,4 ha stort naturskønt område. Selve søen er på 7 ha og ligger ca. 2 km syd for Sdr. Felding. På den 1,7 km lange sti rundt om søen passerer man egekrat og fyrreskov. Området er et yndet fiskested, men husk vandtæt fodtøj i fugtige perioder. Søen er nogle steder op til 5 m dyb, og på de dybe steder er vandet iskoldt. Derfor er det ikke tilladt at bade i søen. I forbindelse med projektet Udeliv ved Svanholm Sø er der bygget shelters, toilet, grill/bålpladser, fiske rampe, skovlegeplads og lavet afmærkede naturstier ved søen. Projektet er udført som et samarbejde mellem LAG, Friluftsrådet, lokale foreninger i Sdr. Felding området, privatpersoner og Herning Kommune. Som noget særligt har ca. 40 børn fra Sdr. Felding Skole i mere end et år været entreprenører på de forskellige udfordrende og sjove legeinstallationer. Derudover har børnene hjulpet med formidlings- og informationsskilte til de mange kommende besøg ende ved Svanholm Sø. Historie Gravningen af brunkul i Svanholm-lejet startede efter udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939. Brunkulle ne, som blev hentet op fra lejet, lå sine steder helt ned til 14 meters dybde. Brydningen af brunkul fortsatte helt frem til starten af 1960 erne, hvor import af uden landsk kul og koks udkonkurrerede den danske Side 9

tørve- og brunkulsproduktion. Lejet var ejet af H. P. Krupsdahl, Sdr. Felding (1888-1965), som var en både flittig og nøjsom mand. Han begyndte med at hakke sten til vejmaterialer. Senere blev han grusentreprenør og brunkulsfabrikant med brunkulslejer i Sandet, Kibæk og Svanholm. Tiden læger alle sår Svanholm Sø er et godt eksempel på, hvordan et goldt brunkulsleje udvikler sig til et dejligt naturområde over en periode på 50 år. De engang så øde sand tipper er nu beklædt med lyng. Flere og flere fug le slår sig ned i området, og floraen er i konstant udvikling og fremgang. 5 Sdr. Felding Flora og fauna I søen blomstrer den Gule Åkande, og langs søens bredder ser man Dunhammer og Brudlys. På de våde arealer finder man Spagnum, Kæruld, forskellige Star-arter og sågar den kødædende Soldug. På de sandede hedearealer Klokkelyng, Hedelyng, Revling og Enebær. Skoven omkring søen består af Egetræer, Birk, Rødel, Pil og nåletræer. Dyrelivet i området består af Rådyr, Ræv og Harer, men desværre også løsslupne Mink. Fug lelivet omkring søen omfatter Dykand, Lappedykker, Isfugl, Rørhøns og Hejre. I skoven er der mejser, forskellige sangfugle og den lille Fuglekonge, Danmarks mindste fugl. Fiskeri I perioden 1. maj-30. marts er det tilladt at fiske ved Svanholm Sø på den strækning, Herning Kommune ejer. Fiskeri er gratis, men kræver det obligatoriske fiskekort. Man må kun fiske langs søbredden, dvs. ikke i waders, med net, ruser, redskaber, levende agn eller fra isen. Ved søen er der en handicapvenlig fiskerampe, som bliver flittigt brugt. I søen er der: Aborrer, Gedder, Regnbueørred, Skaller, Søørred og Ål. Rovfisk skal gen udsættes af hensyn til balancen i søen, specielt store gedder. Der er ligeledes gratis fiskeri i selve Sdr. Felding, langs sydbredden af åen. Se bilag med kort over strækningen i slutningen af dette afsnit. Fiskeri er her tilladt i perioden 16. april-15. oktober. Skovlegepladsen ved Svanholm Sø Brunkul Historie Brunkul består af døde planterester, som i iltfrie miljøer er blevet delvist omdannet til kul. Brunkul findes fortrinsvis i tertiære aflejringer, hvoraf de ældste er op til 60 mio. år gamle. De danske brunkul er dog noget yngre og er aflejret for 15-20 mio. år siden. Kullene er aflejret i lag af vekslende tykkelse (5 cm til 8 m), som er adskilt af tertiære sand- og leraflejringer. I Kvartærtiden blev brunkuls-lagene dækket af tykke morænedannelser, mens andre blev mere eller mind re blotlagt. Brunkul har højere brændværdi end træ og tørv, men ofte kun den halve brændværdi i forhold til stenkul. En væsentlig ulempe ved brunkul er, at de har et stort indhold af urenheder, samt højt vand- og aske-indhold. Derfor forurener afbrænding af brunkul langt mere end stenkul og antages, på grund af det høje svovlindhold, at have medført betydelig skovdød i Centraleuropa. Allerede i anden halvdel af 1800-tallet viste boringer, at der i Midtjylland findes lag af brunkul, i dybder Side 10

Svanholm Brunkulsleje, 1944. Foto: Sdr. Felding Lokalhistoriske Arkiv. indtil 30 m. Flere steder med lagtykkelser på op til et par meter. Formentlig på grund af manglende teknik og infrastruktur kom brydningen af de midt- og vestjyske brunkulsforekomster først i gang omkring 1. Verdenskrig, og fortsatte så med varierende styrke indtil det sidste leje ved Fasterholt blev lukket i april 1970. Gravningen er sket i ca. 160 forskellige områder, med et samlet areal på ca. 3.000 ha. Heraf udgjorde de 15 største lejer alene 2.000 ha, med Søby som det klart største med ca. 900 ha. maskinelt. Brunkulslagene lå ofte under grundvandsspejlet, hvilket betød, at der konstant skulle pumpes vand væk under gravningerne. Den tidlige brunkulsproduktion krævede enorme ressourcer i form af menneske lig arbejdskraft, ligesom transporten til stationerne i Sdr. Felding og Troldhede i stor udstrækning blev besørget af hestekøretøjer. I perioden efter 2. Verdens krig dannede gravkøer, transportører og store lastbiler en sammenhængende kæde fra kullejerne til de kraftværker, hvor brunkullene fortrinsvis blev anvendt. Gravningen af brunkul er sket under meget forskellige former først med skovl og trillebør af brunkulsforekomster tæt på jordoverfladen, og senere med store specialmaskiner som kunne bryde ned til en dybde af 20 m. Selv om man havde den teknologisk knowhow, fortsatte den manuelle brydning af kul helt op til be gyndelsen af 1950 erne. Faktisk blev maskinel brydning af kul forbudt ved lov i 1944, formentlig fordi man fra statens side ønskede kul af den højeste kvalitet. Man mente, dette bedst kunne opnåes ved manuel brydning. Fjernelse af overjorden måtte dog godt foregå Side 11 Danmarks farligste arbejdsplads Brunkulslejerne var uden sammenligning Danmarks farligste arbejdsplads. Ikke mindre end 101 mennesker døde som følge af ulykker i lejerne. Dertil skal lægges de utallige mennesker, som blev kvæstet og invalideret for livet. Jordskred var en hyppig årsag til dødsulykker, men manglende sikkerhed i forbindelse med gravemaskiner, transportere og lignende tog også mange liv. I mindelund en ved Søby-lejet er der rejst mindesten over de 57 arbejdere, som mistede livet i dette leje alene.

Indtil 2. Verdenskrig foregik gravningen mest i små lejer, hvor brunkullene lå tæt på overfladen. Her blev der ikke stillet krav om reetablering af grave områderne. Under og efter 2. Verdenskrig, hvor gravningen efterhånden omfattede store arealer og resulterede i store ændringer af landskabet, blev der i forbindelse med tilladelse til gravning stillet krav om reetablering af arealerne til landsbrugsjord eller om tilplantning. Efter 2. Verdenskrig faldt produktionen af brunkul. Den blev dog senere genoptaget i fuldt omfang, som en følge af Suez-krigen i 1956 og de usikre forhold omkring energiforsyningen. I de følgende ti år blev større områder gennemgravet både på Borris Østerland, ved Høgsvig Lindvig og ved Svanholm. Denne periode afveg fra 1940 erne ved, at arbejdet var mekaniseret i alle led. Umiddelbart efter at gravningen, og dermed bortpumpningen af vand, standsede, steg vandstanden i lejerne, og der opstod over 700 større og mindre søer, som dækker i alt ca. 470 ha. Mange af søerne er dybe og/eller sure, med begrænset plante- og dyreliv. Efterbehandlingen af lejerne til landbrugsjord er gennemført i meget begrænset omfang, mens tilplantning af tidligere lejer er blevet foretrukket. Oversigt over de aktuelle naturtyper i brunkulslejerne (Fra rapporten Skov- og Natur sty relsens interessevaretagelse i brunkulslejerne, 2000) Nåleskov 1.500 ha 50% Søer 470 ha 16% Overdrev 420 ha 14% Løvskov 300 ha 10% Nøgne arealer 200 ha 6% Reetableret 120 ha 4% Areal af lejerne ved Skjern Å Nr. Vium 151 ha Høgsvig 107 ha Borris 62 ha Troldhede 57 ha De mange små og spredt liggende brunkulslejer ligger mest på og er dele af egentlige landbrugsejendomme. De større brunkulslejer er i et vist (mindre) omfang ejet af institutioner og firmaer, eksempelvis en borgerforening (Sdr. Resen-lejet), Carlsbergfondet (del af Nr. Vium-lejet) og tidligere brunkulsbrugere (elværker) og entreprenører (Søby-lejerne). Geologiske, biologiske og kulturhistoriske værdier Brunkulslejerne er interessante ud fra et geologisk, biologisk og kulturhistorisk perspektiv. Geologisk set giver lejerne mulighed for at se interessante profiler af sen-tertiære formationer, om end et rigtigt brunkulslag formentlig kun er umiddelbart synligt ét enkelt sted. Det biologiske perspektiv omhandler de plantesamfund af laver, mosser og halvgræsser, som indfinder sig spontant i de utilplantede dele af lejerne, og hvis art og sammensætning varierer efter jordbundsforholdene. De kulturhistoriske aspekter knytter sig til det økonomisk-sociale liv omkring brunkulsbrydningen, især under 2. Verdenskrig. Interessen for dette emne er stadig meget høj i Midtjylland, ikke mindst på grund af de minder og myter, som knytter sig til det klondykemiljø, der opstod i den nordlige ende af det, vi i dag kal d er Søby-området. Brun kulstiden minder os om en spændende periode og et arbejde, som selv efter datid ens forhold var usædvanligt hårdt og beskidt. I økonomisk henseende har brydningen af brunkul i det midt- og vestjyske område haft en markant betydning. Midtjylland, vest for den jyske højderyg, har af både geologiske og historiske grunde været et relativt fattigt område helt op til tiden omkring 2. Verdenskrig. Brydning af brunkul var en indbringende forretning, der for mange betød flere penge mellem hænderne, end de havde været vant til. Ejerforhold Af de 3.000 ha brunkulslejer ejes ca. 550 ha af staten. Det drejer sig om større eller mindre dele af lejerne i Søby, Haunstrup, Nr. Vium og Troldhede. Resten af brunkulslejerne er i privat eje. Svanholm Sø et yndet udflugtsmål Side 12

Shelterpladsen ved Svanholm Sø Overnatningsmuligheder Sdr. Felding Camping og Hytteby Søndergade 7 Sdr. Felding Henvendelse til Q8, Vardevej 51, Sdr. Felding Tlf. 9719 8189 E-mail: tani@q8.dk Efter aftale med Herning Kommune kan kanosej lere slå telt op ved campingpladsen. Der er også hytter ved campingpladsen. Man skal regne med at betale et mindre gebyr for overnatning. Bed & Breakfast Holmgårds Bed & Breakfast Skjernvej 136 7280 Sdr. Felding Tlf. 2089 1890 Lægaard Ferie Vardevej 154 7280 Sdr. Felding Tlf. 9719 8328 Sdr. Felding Bed & Breakfast Nørreallé 9 7280 Sdr. Felding Tlf. 9719 8459 Solhøj Mosegårdsvej 5 7280 Sdr. Felding Tlf. 9719 9520 Primitiv overnatning Shelter- og teltplads ved Svanholm Sø. Booking af shelters via www.herning.dk. Faciliteter: grill-/bålpladser, handicaptoilet, fiske rampe, skov legeplads, diverse afmærkede naturstier på mellem 1 og ca. 2 km. Cykelruter Den nationale cykelrute 4 (Søndervig- København) passerer igennem Skjern Å-området, helt fra Arnborg til vest for Skjern. Fra Skarrildhus går ruten ad Skov bjergvej helt til Vardevej ved Sdr. Felding. Hovedvejen krydses, og turen fortsætter mod vest ad Bjergevej og Høgsvigvej (senere Lindvigvej) med kurs mod Borris. Man kan i øvrigt finde inspiration til cykelture hos Cyklistforbundet (www.dcf.dk) og på forbundets nye ruteplanlægger http://cyc listic.dk Kilder Olesen, Martin W.: 9000 års bebyggelse ved Sdr. Felding. Midtjyske fortællinger 2005. Poulsen, Søren Toftgaard: 5 oplevelsesrige ture i det midtjydske landskab, 1991. Trap Danmark, 5. udgave. Skov- og Naturstyrelsens interessevaretagelse i brunkulslejerne. Intern rapport, september 2000. http://da.wikipedia.org www.sdrfelding.dk Side 13

Gratis fiskeri på kommunale arealer i Svanholm Sø 1. maj - 30. marts er du velkommen til at fiske med én fiskestang langs søbredden på strækningen i pilens retning. Herning Kommune er lodejer ved denne sø, hvor der er fri fiskeri. Det vil sige, at du ikke skal købe dagkort, men kun have det obligatoriske fisketegn. Fisketegn: Ifølge loven skal alle personer mellem 18 og 65 år have et fisketegn. Fisketegnet kan købes på postkontorer, turistbureauer, campingpladser eller på www.fisketegn.dk. Mindstemål: Fisk under mindstemålet genudsættes hurtigst muligt, genudsætning bidrager til at sikre bestanden af fiskearter. Regler for fredningstider og mindstemål Her henvises til Ministreret for fødevarer landbrug og fiskeri. Bekendtgørelse om mindstemål og fredningstider. www. fvm.dk Særfredninger og lokale aftaler Rovfisk, specielt store gedde skal i videst muligt omfang genudsættes af hensyn til balancen i søen. Der må ikke fiskes med ruser net eller andre redskaber, kun med 1 fiskestang pr, person. Der må ikke fiskes på privat areal som er angivet med skiltning. Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Torvet, 7400 Herning, 96 28 28 28. teknik@herning.dk - www.herning.dk Side 14

Gratis fiskeri ved Sdr. Felding - Skjern Å-systemet 16. april 15. Oktober er du velkommen til at fiske på strækningen langs vandløbet i pilens retning. Herning Kommune ejer denne strækning, hvor der er fri fiskeri. Det vil sige, at du ikke skal købe dagkort, men kun have det obligatoriske fisketegn. Fisketegn: Ifølge loven skal alle personer mellem 18 og 65 år have et fisketegn. Fisketegnet kan købes på postkontorer, turistbureauer, campingpladser eller på www.fisketegn.dk. Mindstemål: Fisk under mindstemålet samt laks genudsættes hurtigst muligt, genudsætning bidrager til at sikre bestanden af fiskearter. Regler for fredningstider og mindstemål Her henvises til Ministreret for fødevarer landbrug og fiskeri. Bekendtgørelse om mindstemål og fredningstider. ( www. fvm.dk ). Særfredninger ( bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for Skjern Å ) samt lokale aftaler for området. 1. Laks er fredet. 2. Forbud mod brug af rogn og rejer. 3. Der må kun bruges én krog på linen (enkelt, dobbelt eller trekrog), som skal være uden modhager. 4. Fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. 5. Dog må der anvendes andre krogetyper, når der fiskes med agn eller agn med duftstoffer på enkelt krogstørrelse 12 eller mindre enkelt kroge. Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Torvet, 7400 Herning, 96 28 28 28. teknik@herning.dk - www.herning.dk Side 15

Svanholm Sø - historie Svanholm Sø er en gammel brunkulssø. Gravningen af brunkul startede i 1939. Brunkullene blev hentet op fra lejet helt ned til 14 meters dybde. Gravning efter brunkul var ikke helt ufarligt. Der blev gravet brunkul på stedet frem til starten af 1960 erne. Her begyndte importen af udenlandsk kul og koks, der som brændsel afløste de danske brunkul og tørv. De bakker, der ligger rundt om søen, er materiale fra Svanholmlejet. Søen har tidligere fungeret som put and take sø, og derfor er der endnu en lille bestand af ørreder. Projekt Udeliv ved Svanholm Sø. De nye faciliteter er anlagt i forbindelse med projektet Udeliv ved Svanholm Sø, som er et samarbejde mellem LAG, Friluftsrådet, lokale foreninger i Sdr. Felding området, Sdr. Felding Skole, private personer samt Herning Kommune. Projektet omfatter shelters, toilet, grill/bålpladser, fiskerampe, skovlegeplads samt afmærkede naturstier. Projektet blev færdig marts 2012. Fri fiskeri i søen Der må fiskes langs bredden af søen, med undtagelse af den nordlige ende som er privatejet. Der er opsat skilte med pile, der viser, hvor du må fiske. Der må kun fiskes med stang, og der må ikke fiskes i april måned på grund af, at gedden er fredet. Mindstemål og fredningstider skal overholdes. Større gedder skal i videst muligt omfang genudsættes af hensyn til balance i søen. Der er mulighed for at fange gedder, aborre, ørreder, skaller samt ål. Projektet er finansieret med støtte fra: Velkommen til Svanholm Sø Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Torvet, 7400 Herning, 96 28 28 28 teknik@herning.dk - www.herning.dk Side 16