INDBYRDES FORHOLD MELLEM LEDNINGER DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
4.6 Indbyrdes forhold mellem ledninger 4.6.1 Generelt Ledninger placeres således, at: unødigt pladsspild undgås, dvs. ledningerne placeres så tæt sammen som muligt; etablering af ledningerne kan ske, uden at eksisterende ledninger beskadiges; skadelige påvirkninger indbyrdes mellem ledningerne undgås; senere reparationer på ledningerne kan udføres, uden at naboledninger beskadiges. Ledninger lægges så vidt muligt uden utilsigtede bugtninger.
4.6.1 (forsat) Note 1 Mellem parallelførte ledninger af forskellig art bør der generelt tilstræbes en fri vandret afstand på mindst 0,5 m. Hvis pladsforholdene er knebne og ved lægning i fællesgrav, kan kravet dog reduceres til 0,3 m. Hvis en af ledningerne er i stor dybde, bør der være plads til afstivning med 1,5 m mellem jordvæggene og i øvrigt 0,5 m fri vandret afstand mellem ledningerne. Mellem krydsende ledninger af forskellig art bør der generelt tilstræbes en fri lodret afstand på mindst 0,2 m. Hvis pladsforholdene er knebne, kan kravet dog reduceres til 0,1 m. Hvis en af ledningerne er af et skørt materiale, kan kravet dog ikke reduceres.
4.6.1 (forsat) Note 1(forsat) Krydsninger udføres så vidt muligt vinkelret, dog ikke med vinkler mindre end 60. I nærheden af en dybtliggende ledning funderes brønde og bygværker således, at der kan graves ned til den dybtliggende ledning uden særlige foranstaltninger. Alle rør til fremføring af et eller flere rør, kabler, lysleder eller lignende er at betragte som et føringsrør.
4.6.1 (forsat) Ved lægning af nye ledninger skal det ved alle parallelføringer og krydsninger kontrolleres, om de i projektet krævede afstande til de eksisterende ledninger er til stede. Hvis det ikke er tilfældet, skal: ledningstraceen ændres, eller beskyttelsesforanstaltninger udføres efter aftale med ledningsejeren, eller de eksisterende ledninger omlægges efter aftale med ledningsejeren. NOTE 2: Det er den sidst ankomne ledningsejer der har ansvaret for at afstandskrav opretholdes. Hvis en eksisterende ledning ønskes flyttet, skal der rettes henvendelse til ejeren af ledningen før en eventuel flytning for at aftale ny placering.
Note 2 (fortsat) Samfundsøkonomisk kan det i visse tilfælde være gunstigt at placere ledninger i andre indbyrdes forhold. Eventuelt lægges ledninger i forskellige niveauer i samme tracé, eller de lægges, så der kun er plads til reparationsværktøj til den ene side. Sådanne placeringer aftales altid med de berørte ledningsejere. Den frie afstand mellem to ledninger er den mindste afstand mellem ydersiderne af ledningerne uden hensyn til eventuelle beskyttelsesforanstaltninger. Den frie vandrette eller lodrette afstand defineres tilsvarende. Hvis afstandskrav ikke kan overholdes, kan der ofte udføres beskyttelses foranstaltninger, som gør det muligt at reducere afstandskravene. Som beskyttelsesforanstaltning anvendes ofte beskyttelsesrør eller mellemlag.
4.6.1 (forsat) Note 2 (fortsat) Hårdt mellemlag beskytter i nogen grad de bagvedliggende ledninger mod graveskader og kan fx udføres af betonfliser, mursten, klinker eller svær plastafdækning. Blødt mellemlag beskytter en underliggende ledning mod at blive beskadiget ved tryk fra en overliggende ledning, fx i tilfælde af sætninger. Blødt mellemlag kan etableres ved hjælp af celleplastplader eller mineraluldsbatts, som placeres mellem ledningerne og mindst 0,3 m ud på hver side af krydsningen. Ved opgravningsfri krydsning/parallelføring skal afstanden til andre ledninger øges med en sikkerhedsmargin efter aftale med ledningsejeren eller frigraves således at skader kan undgås.
4.7 Sikring af eksisterende ledninger 4.7.1 Generelt Ud fra de indhentede oplysninger suppleret med fornødne prøvegravninger instrueres gravemandskabet om eksisterende ledningers placering. Eksisterende ledninger i eller i nærheden af arbejdsarealet skal sikres således, at de hverken er til fare eller selv lider overlast. Ved fastlæggelse af de nødvendige sikringsforanstaltninger indgår en vurdering af: hvilke påvirkninger ledningen og dens samlinger tåler vurderet i forhold til dens alder og tilstand (trafiklast ved den aktuelle jorddækning, slag, træk, vandrette og lodrette bevægelser, opdrift, frost, sol mv.); ledningens krav til den omliggende jord i form af støtte og fastholdelse; de aktuelle jordbunds- og grundvandsforhold, herunder eventuelle problemer med fyldningen i tidligere ledningsgrave; hvilke konsekvenser en beskadigelse af ledningen medfører; risikoen for hærværk. Før arbejdet igangsættes i nærheden af en ledning, kontaktes ledningsejeren i god tid, og dennes instruktioner skal normalt følges.
4.7.1 (forsat) NOTE Maskin- eller håndgravning nærmere end 1 m fra en eksisterende ledning foretages kun efter aftale med ledningsejeren. Ved maskingravning med krydsning af andre ledninger lokaliseres disse, inden der maskingraves nærmere end 2 m fra ledning, enten ved påvisning eller ved håndgravede prøvehuller. Der må først graves videre, når ledningens placering er fastslået. Følgende sikringsforanstaltninger kan blive aktuelle: afstivning af graven opbinding eller understøtning af en frigravet ledning flytning af ledninger, som er tilstrækkelig fleksible afbrydelse af ledningen i anlægsperioden permanent eller midlertidig omlægning af ledningen beskyttelseskasse rundt om ledningen afdækning frostsikring sikring mod opdrift sikring af bagstøbninger og fastspændinger sikring af varmeledninger mod udknækning og tab af forspænding.
4.7.2 Fyldning Ved fyldning omkring eksisterende ledninger skal det sikres, at understøtning og sidestøtte retableres i fornødent omfang. Advarselsbånd og afdækning, der er fjernet eller ødelagt, skal retableres i materiale, mærkning og niveau som det fjernede eller efter aftale med ledningsejeren. NOTE: Under fyldningen sikres en frigravet ledning mod skadelige bevægelser ved understopning og sidestøtte i fornødent omfang. Opklodsning må kun bruges, hvis det er tilladt ved nyanlæg af en ledning som den frigravede.
SÆRLIGE ARBEJDSMETODER DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
8 Særlige arbejdsmetoder 8.1 Generelt Anvendelse af særlige arbejdsmetoder må i hvert enkelt tilfælde vurderes under hensyntagen til, om den opnåelige kvalitet er acceptabel. Projekt- og konsekvensklasse vælges i afhængighed af arbejdsmetoden. De særlige arbejdsmetoder er karakteriseret ved, at der kun opstår en smal ledningsgrav, fx ved kædegravning og pløjning, eller slet ingen, fx ved jordfortrængning, underboring og indvendig foring. Der er i alle tilfælde reduceret mulighed for at konstatere opståede skader på andre ledninger og anlæg under arbejdets fremdrift, hvorfor omfanget af forundersøgelserne, jf. afsnit 4.3, må tilpasses arbejdsmetoden.
8.2 Kædegravning Ved kædegravning stilles samme krav til oplukning og retablering som ved anden gravning. NOTE: Metoden er imidlertid karakteriseret ved, at oprensning og komprimering er vanskelig at udføre og kontrollere forskriftsmæssigt. Sammenblanding af opgravede materialer kan vanskeligt undgås. Metoden er derfor normalt uegnet i eller i umiddelbar nærhed af befæstede arealer.
8.3 Nedpløjning Nedpløjning foretages normalt kun i ubefæstede arealer og skal udføres således, at arealets fortsatte funktion sikres. Ved passage af veje eller andre arealer med bundne lag skal disse fjernes, inden pløjningen udføres. NOTE 1: I befæstede arealer vil det ofte være nødvendigt efter pløjning at grave ud for at opnå forskriftsmæssig retablering.
8.3 (forsat) Efter afsluttet pløjning skal der snarest foretages den fornødne retablering, og den skal udføres således, at rendens overflade er plan med det omliggende terræn og uden furer og dybe kørespor, der kan være til fare for almindelig færdsel. NOTE 2: Pløjedybden kan typisk være mellem 0,45 og 1,25 m. Forud for nedpløjning af ledning kan der foretages forpløjning uden ledning, og kan den ønskede pløjedybde ikke opnås hermed, frigraves tracéen. Konstant lægningsdybde kan sikres, ved at ploven sættes i jorden i et hul, der er opgravet til fuld pløjedybde. Tillige kan det forud for pløjearbejdet være nødvendigt at forberede passage af hegn, grøfter, vandløb mv.
8.4 Jordfortrængning Jordfortrængning dækker metoderne: skydning med jordraket og rørsprængning. Jordfortrængning med indføring af ledning eller føringsrør skal udføres således, at overliggende befæstelser og nærtliggende ledningsanlæg ikke forstyrres. Når der er tale om udvidelse af ledningsdimensionen fx ved rørsprængning, skal afstanden til nærtliggende ledninger kontrolleres. Hvis borehullet er større end det nye ledningssystem, skal hulrummet stabiliseres. Ved arbejdets afslutning lukkes ved forsvarlig fyldning af start- og modtagegruber, samt ved stiktilslutninger. Særlig opmærksomhed udvises, hvor der er risiko for vandstrømning. Føringsrør aflukkes tæt med bestandigt og stabilt materiale.
8.4 Jordfortrængning (forsat) NOTE: Erfaringerne viser, at jordfortrængning af hensyn til den overliggende befæstelse bør ske, så jorddækningen mindst er 10 gange ledningsdiameteren plus en tolerance på fx 0,5 m. Vedrørende vejledende afstandskrav til andre ledninger se tabel 4.6.1. Arbejdet skal udføres således, at der selv med et ugunstigt sammenfald af tolerance på arbejdets udførelse og på de eksisterende ledningers beliggenhed ikke er fare for beskadigelse af de eksisterende ledninger Ved rørsprængning bør det vurderes, om der er risiko for forurening fra rester af det tidligere transportat i det knuste rør.
8.5 Underboring Underboring dækker metoderne: Styret boring, pilotrørsmetoden og mikrotunnelering. Underboring med indføring af ledning eller føringsrør skal udføres således, at overliggende befæstelser og nærtliggende ledningsanlæg ikke forstyrres. Hvis borehullet er større end det nye ledningssystem, skal hulrummet stabiliseres, så jorden ikke sætter sig. Risikoen for frigivelse af boremudder til omgivelserne skal vurderes. Styrede boringer kan udføres med en nøjagtighed på +/- 5 % af den projekterede dybde. Boringer efter pilotrørsmetoden samt mikrotunnelering kan udføres med en nøjagtighed på +/- 30 mm fra den projekterede rette linje.
8.5 Underboring (forsat) NOTE 1: Vedrørende vejledende afstandskrav til andre ledninger se tabel 4.6.1. Arbejdet skal udføres således, at der selv med et ugunstigt sammenfald af tolerance på arbejdets udførelse og på de eksisterende ledningers beliggenhed ikke er fare for beskadigelse af de eksisterende ledninger. Ved arbejdets afslutning lukkes ved forsvarlig fyldning af start- og modtagegruber. Særlig opmærksomhed udvises, hvor der er risiko for vandstrømning. Føringsrør aflukkes tæt med bestandigt og stabilt materiale. Der henvises til DS/EN 12889, Opgravningsfri lægning og prøvning af afløbsledninger. NOTE 2: Erfaringerne viser, at underboring bør ske, så jorddækningen mindst er 1,5 m. Når jorden er stenfri, boringen er retningsstyret, og ledning eller føringsrør udfylder borehullet, kan jorddækningen være mindre. Hvis et føringsrør kan tæres, bør røret udfyldes omkring ledningen.
8.6 Indvendig foring Indvendig foring dækker metoderne: foring med lange sammensvejste rør, stram foring og strømpeforing. Indvendig foring skal udføres således, at overliggende befæstelser og tætliggende ledninger ikke forstyrres. Ved arbejdets afslutning skal nødvendige start- og modtagegruber lukkes ved forsvarlig fyldning. Særlig opmærksomhed udvises, hvor der er risiko for vandstrømning. NOTE: Foring udføres, så eventuelle hulrum mellem oprindelig og ny ledning ikke giver anledning til sætninger. De materialer, der bruges til foring, bør vurderes for eventuel skadelig påvirkning af miljøet under anlæg og drift og ved senere opgravning.
8.7 Krydsning af vanddækkede områder og blødbundsområder Ledningsanlæg skal i fornødent omfang sikres mod både opdrift og sætning. Arbejdet tilrettelægges og udføres således, at indgrebet varer så kort tid som muligt og med færrest mulige gener for miljøet. Minimal lægningsdybde under vandløbs regulativmæssige bund fastsættes af den stedlige vandløbsmyndighed. Efter fyldningens afslutning skal vandløbs bredder erosionsbeskyttes. NOTE: Krydsning af vandløb kan foretages: i våd grav ved opdæmning ved midlertidig rørlægning ved forlægning af vandløbet ved jordfortrængning eller underboring. Passage af et vandløb kan være et kraftigt indgreb i det lokale miljø. Vandløbsmyndigheden vil ofte foreskrive den mest skånsomme årstid og foreslå en arbejdsmetode.