Analyse udarbejdet for Energistyrelsen af Publikum Kommunikation og invirke

Varmepumperihel årshuse Bar r i er eroger f ar i ngerbl andtdanskehusej er e Jul i2010

Analyse udarbejdet for Energistyrelsen af Publikum Kommunikation og invirke ISBN www: 978-87-7844-866-8

Indhold 1 Forord... 4 2 Introduktion... 5 2.1 Baggrund og formål... 5 2.2 Analysemetode... 6 3 Hovedkonklusioner... 9 4 Del 1: Resultater af kvalitativ analyse af barrierer... 14 4.1 De interviewede husejere og deres huse...14 4.2 Kilder til viden...15 4.3 Det attraktive ved varmepumper...17 4.4 Etableringspris og tilbagebetalingstid...18 4.5 Varmeøkonomi...20 4.6 Teknologiforståelse...22 4.7 Praktiske forhold...22 4.8 Drift, vedligehold og holdbarhed...25 4.9 Installatørens rådgivning...26 4.10 Tryghed...27 4.11 Genovervejelse...29 5 Del 2: Resultater af kvalitativ analyse af erfaringer... 30 5.1 De interviewede husejere og deres huse...30 5.2 Beslutningsprocessen...31 5.3 Erfaringer under installationen...35 5.4 Erfaringer med driften...37 6 Del 3: Resultater af kvantitativ analyse af erfaringer... 42 6.1 De interviewede husejere og deres huse...42 6.2 Tilvalgsparametre forventningerne før beslutningen...47 6.3 Informationskilder...49 2

6.4 Tilbud fra installatører...50 6.5 Økonomi...51 6.6 Driften...55 6.7 Tilfredshed...56 Bilag A: Spørgeguide til kvalitativ analyse af barrierer... 58 Bilag B: Spørgeguide til kvalitativ analyse af erfaringer... 60 Bilag C: Spørgsmål til kvantitativ analyse af erfaringer... 62 3

1 Forord I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 blev der afsat en pulje til fremme af individuelle varmepumper. Denne rapport er en del af udmøntningen af de afsatte midler: Varmepumper til erstatning af individuelle oliefyr: Pulje på 30 mio.kr. til oplysningskampagner, mærkning af effektive pumper, begrænsede tilskudsordninger mv. målrettet varmeforbrugere uden for kollektivt forsynede områder. Der vurderes i dag at være omkring 20.000-25.000 varmepumper tilsluttet vandbårent varmefordelingssystem, og det årlige salg vurderes at være på 4.000-5.000 stk. Salget har endda i 2008-2009 ligget højere end tidligere. I den periode er der blevet introduceret en liste med sammenligning af varmepumpers årseffektivitet. Derudover har Energistyrelsens lanceret en hjemmeside med trin-fortrin vejledning for folk der overvejer en varmepumpe og senest har skrotningsordningen for oliefyr hjulpet til med at skubbe på opfattelsen af varmepumper som en alternativ opvarmningsform. Det forventes da også, at markedet i 2010-2011 vil vokse yderligere som følge af de afsatte tilskudsmidler. Der er dog fortsat et betydeligt potentiale for varmepumper særligt set i lyset af, at der er omkring 300.000 oliefyr og 400.000 naturgasfyr i den danske boligmasse. Denne rapport præsenterer resultaterne af en interviewundersøgelse, som har haft til formål at kortlægge tilbageværende barrierer for udbredelsen af varmepumper og erfaringer fra folk, som har valgt at installere en varmepumpe. Dermed udgør rapporten en forhåbentlig nyttig vidensbase for de efterhånden mange aktører, som gør en indsats for at skubbe den danske varmeforsyning nærmere visionen om et energisystem uden fossile brændsler. God fornøjelse! Energistyrelsen, juli 2010 4

2 Introduktion 2.1 Baggrund og formål Både varmepumpefabrikanter, -installatører og elselskaber gør en indsats for at udbrede kendskabet til varmepumper og nogle tilbyder husejerne gratis rådgivning og finansieringsløsninger. Sammen med det seneste års klimadagsorden og Energistyrelsens informationsindsats har det hjulpet med til, at mange flere nu i hvert fald har hørt om varmepumper. Men der er kun ca. 20.000-25000 varmepumper installeret i danske helårshuse med centralvarme. Den svage penetration for varmepumper i denne hustype er et paradoks, for teknologien er moden og dækker vigtige behov: Varmepumper er økonomisk meget attraktive, da de giver husejeren betydelig billigere varme end olie/gas. Samtidig giver de den bedste fremtidssikring mod prisstigninger på energi. Det er en driftsikker og afprøvet teknologi. De er betydelig mere klima-/miljøvenlige. Alligevel tøver de danske husejere stadig. Hvad holder dem tilbage? Er det usikkerhed om varmepumpernes rentabilitet? Er det utryghed over for det at skifte til noget nyt? Eller er barriererne nogle helt andre? Og på den anden side: Hvordan er de reelle erfaringer hos husejere, der har haft varmepumpe installeret i en periode? Har de haft negative erfaringer evt. i forløbet op til købet der kan kaste yderligere lys over den langsomme penetration? Og/eller har de omvendt nogle positive erfaringer fra den virkelige hverdag med en varmepumpe, som branchen og tøvende husejere kan have glæde af at kende? Formålet med denne undersøgelse er at kaste et nyt lys over netop de to, vigtige spørgsmål, som begge kan rumme vigtige indsigter for tilrettelægelsen af en effektiv, videre indsats på området: afdække de barrierer, der får husejere til at fravælge varmepumpe som alternativ til olie/gas og dermed bremser udbredelsen af varmepumper i danske helårshuse. opsamle de konkrete erfaringer og dokumentere fordele (eller problemer) ved varmepumper blandt danske husejere, der har haft varmepumpe i en kortere eller længere årrække. 5

2.2 Analysemetode Undersøgelsen er gennemført som en analyse i tre dele: Del 1: Kvalitativ analyse af barrierer Del 2: Kvalitativ analyse af erfaringer Del 3: Kvantitativ analyse af erfaringer Del 1: Kvalitativ analyse af barrierer Hvis man spørger helt bredt ud i den danske befolkning om, hvad der afholder dem fra at skifte deres gamle varmekilde ud med en varmepumpeløsning, så er der en stor sandsynlighed for at resultatet stadig vil handle mest om, at borgerne mangler viden om, hvad en varmepumpe er. For at få så præcis og så brugbar viden ud af analysen som muligt, har vi derfor undersøgt, hvad der får borgere, som vi ved har overvejet at få en varmepumpe, til at vælge den fra. En analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut i 2004 Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger påpeger barrieren manglende bevægelighed som central. Denne barriere kan for eksempel handle om alt fra skepsis over for håndværkernes kompetence, usikkerhed i forhold til om teknologien virker, angst for at spolere et arkitektonisk udtryk eller manglende tiltro til, at de opstillede tilbagebetalingstider nu også holder i virkeligheden. Det er altså denne barriere, der især tematiserer utryghed. Man ved det godt alt sammen, men man ved, hvad man har og hvor man står. Netop denne barriere er særlig interessant at undersøge for at forstå borgernes valg og fravalg. Vi har gennemført 30 kvalitative telefoninterviews af ca. en halv times varighed med personer i kategorien har overvejet, men har valgt fra. 25 af de interviewede husejere er fundet via adresselister fra IVT, Vølund og DVI. Der er altså tale om husejere, som har fået tilbud på installation af en varmepumpe, men ikke er vendt tilbage. Stort set alle de interviewede husejere har indhentet tilbud hos mindst 2 installatører. De sidste 5 husejere har vi fundet via adresselister fra Energitjenesten. Flere af husejerne fra installatørernes lister har også henvendt sig til uvildige energirådgivere for at få supplerende rådgivning. Spørgeguiden er udviklet i tæt dialog med Energistyrelsen. Spørgeguiden er vedlagt i bilag A. Vi har spurgt uhjulpet, hvad der har afholdt husejeren fra at investere i en varmepumpeløsning. Vi har spurgt i dybden til den eller de barrierer, respondenten har anført og har forsøgt at få respondenten til at beskrive fravalget/barrieren så konkret som muligt, fx ved at sætte tal på, hvis det har handlet om økonomi. Del 2: Kvalitativ analyse af erfaringer Den kvalitative erfaringsopsamling har i dybden undersøgt danske husejeres erfaringer med varmepumper og identificeret de konkrete fordele eller problemer, som husejere med varmepumpe oplever. Analysen belyser desuden, hvad der har fået husejerne hen over de barrierer, der er afdækket i del 1. 6

Vi har gennemført samtaleprægede telefoninterviews af ca. en halv times varighed med 30 varmepumpeejere. Respondenterne er trukket ud fra lister over varmepumpeejere fra DVI, Vølund og IVT. Adressematerialet til denne del af analysen er trukket tilfældigt fra listerne, men vi har dog tilstræbt en fornuftig spredning på de tre fabrikater og omtrent samme fordeling mellem helt nye og lidt ældre varmepumper som i den kvantitative erfaringsanalyse. Spørgeguiden er udviklet i tæt dialog med Energistyrelsen, og den er vedlagt i bilag B. Vi indledte med en række spørgsmål til husejerens beslutningsproces før valget af varmepumpe og installatør for at få kastet lys over, hvad tilbudsfasen og nogle af de mulige barrierer har betydet for dem, der endte med et tilvalg. Dernæst spurgte vi i dybden til husejerens egne erfaringer på en række parametre. Også her har vi forsøgt at få respondenterne til at beskrive så konkret som muligt og sætte tal på, når det handlede om økonomi og energibesparelser. Men vi har ikke opfordret til, at de skulle finde dokumentation frem. Alle tal er altså udtryk for den enkelte husejers hukommelse eller fornemmelse. Del 3: Kvantitativ analyse af erfaringer Den kvantitative analyse har givet statistisk efterprøvning og dokumentation for de fordele og ulemper ved varmepumper, som vi har identificeret i den kvalitative erfaringsopsamling. Analysen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 400 varmepumpeejere. Analysen er gennemført af analysebureauet Catinet som telefoninterviews af ca. 5 minutters varighed. Adressematerialet er fundet i samarbejde med Varmepumpefabrikantforeningen ved at udsende invitation til alle deres medlemmer. De blev opfordret til at indsende adressemateriale til alle analysens tre dele. Store adressefiler fremkom kun fra IVT og fra Vølund Varmeteknik, som vi takker varmt for det arbejde, de lagde i projektet. Respondenterne er randomiseret ved at sortere efter fornavn, men forinden blev der foretaget en filtrering af adressematerialet for at sikre en fornuftig fordeling ud fra følgende kriterier: Sikre tilstrækkelig mængde af luft til vand-varmepumper til at give et fornuftigt materiale. Målet var minimum 40 respondenter. Fokus på nyere varmepumper, dog helst således, at respondenten har oplevet 1-2 fuld fyringssæson med varmepumpen. Konkret frasorterede vi anlæg, som vi med sikkerhed kunne se var ibrugtaget efter oktober 2008. Målet var at have cirka 2/3 fra denne gruppe af nyere varmepumper. En vis andel af lidt ældre varmepumper, 2006/2007 og bagud. Målet var at ramme cirka 1/3. Sikre så jævn fordeling mellem de to producenter som muligt, men de ovennævnte kriterier havde forrang. 7

Datamaterialet fra de to producenter var dog noget forskelligt, og derfor var det ikke muligt at filtrere 100% præcist. Fx kunne vi hos den ene producent ikke skelne klart mellem jordvarme og luft-vand. Og mens det hos den ene producent var muligt klart at se ibrugtagningsdatoen på deres installationer, var det hos den anden producent kun muligt at alderssortere ud fra, hvornår varmepumpe-modellerne var sendt på markedet; dette gav en vis usikkerhed, fordi nogle af modellerne viste sig at være blevet solgt gennem en årrække op til i dag. Derfor er der i den endelige analyse også kommet lidt flere nyere anlæg med end tilsigtet. I alt rummede de filtrerede lister, der blev overgivet til Catinét 3231 navne. Alle respondenter var kodet ud fra ovennævnte fordelingsnøgler, så Catinét løbende kunne sikre sig at ramme fordelingen. Spørgeskemaet til den kvantitative analyse er udviklet i tæt dialog med Energistyrelsen. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag C. 8

3 Hovedkonklusioner Her sammenfattes de væsentligste resultater af de tre delanalyser. Nettet og installatører er de vigtigste informationskilder Husejerne udpeger installatører og nettet som de vigtigste kilder til information om varmepumper i deres egen valgproces. I den kvantitative analyse siger 35% af husejerne, at de fik bedst information i forhold til at træffe beslutningen hos installatører og på nettet. Nettet fremhæves også som den primære informationskilde i de kvalitative interviews. Mange tilføjer dog, at de havde let ved at få overordnede informationer på nettet, mens det var anderledes svært og tidskrævende at få viden om, hvad man konkret skal vælge til sit hus og hvordan man skal vælge. Nøgletallene på nettet kritiseres desuden for at være for teoretiske og generelle. Men anbefalinger fra andre er den mest troværdige kilde De kvalitative interviews viser klart, at mange husejere opfatter andre husejeres erfaringer, som den mest troværdige informationskilde. Flere siger, at installatørerne virker overfladiske, bare vil sælge et anlæg og altid viser fine beregninger. At andres erfaringer og anbefalinger er en vigtig informationskilde underbygges af den kvantitative analyse, hvor 21% af husejerne fremhæver venner og bekendte som en god informationskilde. Tilvalgsparametre: Lav varmeudgift, nemt i hverdagen og miljøvenligt Især tre parametre er fælles og væsentlige for husejere, både når de står i processen med at overveje at få en varmepumpe og når de skal sammenfatte deres erfaringer efter at have anskaffet en: At varmeudgiften er lav, at det er nemt i hverdagen, og at det er en miljøvenlig varmekilde. I den kvantitative analyse svarer 79% af de interviewede husejere, at den lave varmeudgift havde stor betydning for valget af en varmepumpe, 67% angiver at det havde stor betydning for valget, at det er en miljøvenlig energikilde, og for 65% af husejerne havde det stor betydning, at det er nemt i hverdagen. De kvalitative interviews giver nogenlunde det samme billede. Men der er en interessant forskel, der træder meget klart igennem: Blandt dem, der har en varmepumpe, er der flest der siger, at det attraktive ved en varmepumpe er, at man ikke skal tænke på anlæggets drift i dagligdagen. Man slipper for hente brænde eller fylde piller på, det passer sig selv, det kører stabilt, det er nemt, det er komfortabelt og så sviner det ikke ligesom pillefyr og brændeovn. På denne parameter er husejerne ikke bare tilfredse, men ligefrem begejstrede, og holdningen er stort set unison. Desuden siger flere, at miljøhensyn ikke var afgørende for beslutningen, men en bonusgevinst eller medvirkende faktor. Hos de, der har fravalgt en varmepumpe, 9

har driftsøkonomien noget mere betydning, og de stigende priser på fx olie og træpiller har været en væsentlig årsag til, at de har overvejet en varmepumpe. Primære fravalgsparametre er etableringspris og skepsis overfor varmeøkonomi Barriereanalysen viser, at for næsten halvdelen af husejerne er etableringsprisen og tilbagebetalingstiden det afgørende argument for at vælge en varmepumpeløsning fra. Tilbagebetalingstiden bliver for lang, enten fordi huset allerede er godt isoleret og varmeforbruget dermed er lavt, eller fordi huset skal efterisoleres og centralvarmesystemet skal ændres og investeringen dermed bliver meget stor. For den anden halvdel af de husejere, der har fravalgt varmepumper, er den væsentligste barriere skepsis overfor løfterne: De tvivler på, om de kan opnå en fornuftig varmeøkonomi og om de lovede besparelser vil holde. De er usikre på udnyttelsesgraden og bekymrede for at komme til at bruge for meget el. De fleste af dem er desuden nervøse for, om de overhovedet vil kunne varme huset ordentligt op. Både den kvantitative og den kvalitative erfaringsanalyse viser dog, at denne frygt er fuldstændig ubegrundet. Store forskelle på installatørernes tilbud og kvaliteten af rådgivningen Hovedparten af de husejere, der har fravalgt en varmepumpe, har indhentet mindst to tilbud hos forskellige installatører, og mange har oplevet, at der er meget stor forskel på tilbuddene med hensyn til både pris og anlæggets dimensionering. De fleste synes ikke at rådgivningen var tillidsvækkende, og efterlyser, at installatøren havde brugt mere tid på at kigge på huset og givet mere nuanceret og troværdig rådgivning. De fleste ønsker også mere realistiske beregninger af varmeøkonomien og bedre forklaringer af forudsætningerne for beregningerne, så de bliver i stand til at gennemskue og sammenligne de ofte temmelig forskellige tilbud. Den kvantitative analyse underbygger, at der kan være store forskelle på de tilbud, husejerne får fra installatørerne. 75% af dem, der har indhentet to tilbud, oplevede, at der var stor eller nogen forskel på prisen, mens det var tilfældet for 83% af dem, der har fået 3 eller flere tilbud. Med hensyn til dimensioneringen oplevede 42% af dem, der har indhentet 2 tilbud, og 36% af dem, der har fået 3 eller flere tilbud, at der var stor eller nogen forskel på tilbuddene. Disse forskelle skaber i sig selv tvivl. Interessant nok er billedet anderledes i den kvalitative erfaringsanalyse. Her har over halvdelen af de interviewede husejere kun taget ét tilbud. Flere af dem, fordi de netop fik anbefalet denne installatør (eller producent, som de så er gået direkte til) fra en bekendt eller på nettet. To ud af tre er desuden godt tilfredse med rådgivningen fra den eller de installatører, de var i kontakt med og havde også tillid til den varme-økonomi, de blev stillet i udsigt. Den utilfredse tredjedel fremhæver som i barriereanalysen, at installatøren ikke gav sig tid til at gennemgå huset. 10

Installationen forløber uden problemer Stort set alle husejerne i den kvalitative erfaringsanalyse oplevede, at både installationen var ganske uproblematisk. Også selvom langt størstedelen fik jordvarmeanlæg, der jo indebærer væsentlig større indgreb i have og hus end installation af fx et gasfyr. Nedgravningen af jordslanger til jordvarmeanlæg er hos de fleste forløbet uden gener, hvilket bl.a. hænger sammen med at mange af de interviewede bor på landet og har udnyttet egen mark eller naboens mark men der er også parcelhuse iblandt. Barriereanalysen viser også, at udsigten til at skulle grave haven op sjældent er en afgørende barriere. Når det gælder indkøringen af anlægget, oplevede flere i den kvalitative erfaringsanalyse dog behov for tilretninger eller efterjusteringer af driften. Men de fleste af dem har ikke oplevet det som særlig problematisk. Varmeudgiften er meget lav Det er også helt markant, at anlæggene i praksis viser sig meget billige i drift også selv om mange af husene er store, ganske mange er ældre og ganske mange efter husejernes svar at dømme ikke er særlig optimalt isoleret. Det er altså huse, der ellers vil have en ret høj varmeudgift. Alligevel har 35% af husejerne i den kvantitative analyse opnået en varmeudgift på under 12.000 kr. om året. 34% svarer, at de har en udgift til varme på mellem 12.000 og 20.000 kr. om året. Ikke overraskende er der sammenhæng mellem varmeudgiften og husets størrelse. 50% af husene på under 120 kvm har en udgift til varme på under 12.000 kr. om året, mens hele 53% af de store huse på over 150 kvm har en udgift til varme på under 15.000 kr. om året, hvilket også er meget lavt sammenlignet fyring med olie eller gas i større, ældre huse. Store besparelser, især ved jordvarme Husejerne opgiver også markante besparelser. I den kvantitative analyse oplyser 27%, at de har sparet over 10.000 kr. om året på varmeregningen. Flest af disse har sparet 10.000-15.000 kr. årligt. Det siger 19% af jordvarmeejerne og 10% af luft til vand-varmepumpeejerne. Dette skal tilmed ses på baggrund af, at hele 42% af husejerne ikke kan svare på, hvor meget de har sparet. For mange kan det forklares med, at de bor i nye huse, der er født med varmepumpe, og hvor man derfor ikke har nogen tidligere varmekilde at sammenligne med. Et meget positivt resultat er er, at hele 64% giver udtryk for, at de i høj grad har sparet det, de havde forventet, og at 14% synes, at de i nogen grad har sparet som forventet. Kun 2% synes slet ikke, at anlægget lever op til forventningerne med hensyn til besparelser på varmeregningen. Dette billede underbygges af de kvalitative erfaringsinterviews. Her siger mere end to ud af tre, at anlægget har levet op til eller har overgået deres forventninger til 11

besparelsen på varmeregningen. En tredjedel af husejerne har reduceret deres varmeudgifter med over 50% efter skiftet fra olie- eller gasfyr til varmepumpe. Og næsten lige så mange har sparet mellem 25% og 50%. Den sidste tredjedel, der har sparet under 10%, er til dels de få uheldige husejere, hvor anlægget har været dimensioneret forkert, men navnlig de husejere, der er gået fra en ældre varmepumpe eller fra træbrændsel (selvskovet o.l.) over til varmepumpe. Her er det naturligt og forventet at besparelsen ved en ny varmepumpe er beskeden. Anlæggene er meget driftsikre I den kvantitative analyse siger hele 87% af husejerne, at anlægget er ligeså nemt i hverdagen, som de havde forventet, og 84% oplyser, at de slet ikke har oplevet problemer eller kun har haft ganske få problemer i forbindelse med driften af anlægget eller ved indkøringen af anlægget. De fleste af husejerne i den kvalitative erfaringsanalyse fortæller også, at anlægget kørte optimalt fra dag et, og at der ikke var behov for ændringer eller udskiftninger af dele. En tredjedel havde dog mindre startproblemer primært tekniske justeringer, tekniske fejl og installatørfejl. Ingen problemer med at holde varmen 81% af husejerne i den kvantitative analyse siger, at de slet ikke har haft problemer med at holde varmen om vinteren, og kun 6% siger, at de har oplevet problemer lige præcis denne (særligt kolde) vinter. Det tyder på, at der er rigeligt med varmeeffekt i anlæggene, at anlæggene er godt dimensioneret til husene, og/eller at størsteparten af de husejere, der har behov for at efterisolere deres huse, faktisk har gjort det. De 45% af husejerne, der angiver, at huset har en meget omfattende eller god efterisolering, bor oftere end gennemsnittet i huse fra før 1972, og de, der angiver, at deres huse slet ikke er efterisoleret, bor oftere i nye huse. Heller ingen af husejerne i de kvalitative erfaringsinterviews har haft virkelige problemer med at holde den ønskede vintervarme. Næsten halvdelen af husejerne supplerer godt nok varmepumpen med en brændeovn dog ikke for at holde varmen, men på grund af hyggen eller at de har adgang til at skove gratis træ. Stor tilfredshed med anlæggene Den kvantitative analyse viser, at hele 88% af de interviewede husejere er tilfredse med deres anlæg, og at 10% i nogen grad er tilfredse. Væsentligt for tilfredsheden er varmeudgiften, varmebesparelsen og om anlægget har levet op til forventningerne til besparelsen og driften. Det, der kendetegner de få, der kun i nogen grad (10%), mindre grad eller slet ikke er tilfredse, er, at de har en højere varmeudgift end gennemsnittet, har sparet mindre end forventet, ikke synes at anlægget er lige så nemt i hverdagen, som de havde forventet, har oplevet større problemer i forbindelse med driften af anlægget eller har haft problemer med at holde varmen denne vinter. 12

Også i den kvalitative erfaringsanalyse er langt størstedelen af de interviewede husejere stærkt tilfredse eller tilfredse med anlægget som helhed. Det generelle billede er oven ud positivt og mange af besvarelserne er direkte begejstrede. Viden, rådgivning og forståelighed giver tryghed I barriereanalysen er omtrent halvdelen af husejerne helt trygge ved at skulle skifte til en helt anderledes varmekilde end før og ser varmepumper som en velafprøvet teknologi. Det kendetegnende for denne trygge halvdel af husejerne er, at de synes, at det er nemt at få information om varmepumper, at de har fået god rådgivning af enten en energirådgiver eller installatøren, og at de tilbud, de har fået, har været gennemskuelige. Desuden kender de nogen, der har et anlæg eller de er selv teknikere, så de kan forstå varmeberegningerne bedre end de fleste. Denne trygge gruppe har alle fravalgt varmepumper udelukkende på grund af enten anlægsprisen, tilbagebetalingstiden eller praktiske forhold såsom gravearbejdet, radiatorsystemet eller anlægsplaceringen. Utryghed avles af uigennemskuelig rådgivning og åbne grundspørgsmål Den anden halvdel af husejerne i barriereanalysen er mere eller mindre utrygge og har fravalgt varmepumper, fordi de er skeptiske overfor varmeøkonomien og bekymrede for, om de kan holde varmen. De kan ikke gennemskue de tilbud, de har fået, og de synes ikke, at de kan få klare svar på deres spørgsmål hos installatørerne. Også bekymring om anlæggets holdbarhed spiller en rolle i forhold til den store anlægsinvestering. At disse utrygheder slår så stærkt igennem i barriereanalysen er særlig bemærkelsesværdigt på baggrund af erfaringsanalysens udtalt positive resultater på netop disse punkter. Der er for denne ret store gruppe stor afstand fra utrygheds-barriererne til den erfarede virkelighed. 13

4 Del 1: Resultater af kvalitativ analyse af barrierer 4.1 De interviewede husejere og deres huse Husejerne fordeler sig nogenlunde repræsentativt geografisk. Der synes ikke at være væsentlige forskelle på, hvordan de svarer i forhold til, hvor de bor i landet. Geografisk fordeling: 3 i Sydjylland 7 i Midtjylland 3 i Nordjylland 4 på Fyn 6 i Sydsjælland 4 i Nordsjælland 3 på Bornholm Husenes alder og størrelse er ikke overraskende. Der er især tale om store, gamle huse uden for fjernvarmeområderne. En tredjedel er landejendomme. Husenes byggeår: 16 huse fra 1800-tallet 10 huse fra første halvdel af 1900-tallet 2 huse fra hhv. 1970 og 1980 2 nye huse fra hhv. 2005 og 2008 Husenes størrelse: 3 huse er mellem 90-140 kvm 15 huse er mellem 140-200 kvm 12 huse er over 200 kvm En tredjedel af de interviewede er ældre/pensionister med kun 2 personer i husstanden. I de øvrige husstande bor der 3-6. Vi har interviewet flest mænd, men de 4 kvinder, vi har talt med, havde lige så meget styr på det som mændene. Eneste forskel er, at de siger vi i stedet for jeg, når de taler om deres overvejelser. Overvejer stadig Hovedparten (24) har kun overvejet jordvarme. Kun 2 har overvejet en luft/vandvarmepumpe, og 4 husejere har overvejet begge løsninger. 12 husejere overvejer stadig en varmepumpe, mens resten har valgt andre varmeløsninger: 5 har beholdt deres oliefyr 3 har beholdt deres kombifyr (olie/træ) 7 har købt et pillefyr 3 har købt et gasfyr 14

Af de 12, der stadig overvejer varmepumpe, har 5 oliefyr, 3 har kombifyr, 1 har brændeovn, 1 har pillefyr, 1 har el og brændeovn og 1 har fjernvarme og solceller. 4.2 Kilder til viden Generelt og egen informationssøgning De fleste kan ikke huske, hvor de har hørt om varmepumper, eller hvem der foreslog dem at overveje en varmepumpe. De fleste svarer derfor, at de har kendt til varmepumper længe og løbende har fulgt med. En af husejerne siger: Det er jo meget moderne med alternativ energi, så det hører man om mange steder. Nogle fortæller også, at de kender nogen, der har en varmepumpe: Jordvarme hører man jo om overalt. Jeg har gode venner i Sverige, der har haft bjergvarme i mange år, og det er jo samme princip. Enkelte nævner aviser, blade og tidsskrifter, hvor de har set annoncer eller læst artikler: Min mand går meget op i det med energi og følger med i, hvad de skriver i avisen og sådan. Vi har også læst om det i Idényt. De interviewede blev herefter spurgt, om de hvad de mener om adgangen til god information til at træffe valget, og hvor de primært fik informationer fra. En tredjedel synes, at det er nemt at få den information, man skal bruge, og angiver nettet som den primære kilde: Jeg fandt det, jeg skulle bruge, på nettet. Det var nemt nok. Men de fleste kan dog ikke huske, hvilke hjemmesider, de har brugt. Lettere presset svarer de fleste pligtskyldigt Energistyrelsens hjemmeside. Enkelte nævner bolius.dk: Det var nemt at finde på nettet. Både hos Energistyrelsen og de mange links, der er til andre steder. Det er fint, at man kan se forskellen på de forskellige pumper og sådan noget. En enkelt synes, at informationerne på nettet er for tekniske: Det jeg fandt på nettet var så teknisk, at jeg gav op på halvvejen. Kløften fra den generelle information og til husspecifik information Mange siger, at er let at få overordnede informationer på nettet, mens det er meget svært og tidskrævende at finde ud af, hvad man konkret skal vælge til sit hus: Det er ikke helt nemt. Man skal selv bruge meget tid for at få svar på sine spørgsmål. En anden udtrykker det sådan: De enkelte hjemmesider er for så vidt ok, men jeg savner nogle sammenstillinger af de forskellige løsninger, altså nogle nøgletal for hvad 15

kwh koster, og hvad installationen koster, så jeg kan vurdere hvilken løsning, der passer bedst præcist til mit hus. Informationssøgning hos rådgivere og installatører Hovedparten af husejerne har haft besøg af en eller flere installatører. En tredjedel har desuden enten rådført sig med en uvildig energirådgiver fx Energitjenesten eller spurgt andre husejere, der har en varmepumpe, om deres erfaringer. En enkelt har været til et informationsmøde arrangeret af en fabrikant. Som det også vil fremgå af de følgende afsnit (om varmeøkonomien og installatørens rådgivning) bidrager den personlige rådgivning ikke nødvendigvis til klarhed: Generelt synes jeg, at det er et problem, at man får så forskellige svar, afhængig af hvem man spørger. Og at mange rådgivere ikke er gode nok. Jeg har styr på fysikken og lader mig ikke affærdige med halve svar. Jeg kan faktisk forklare det bedre selv. Andre husejere beskriver deres oplevelser sådan her: Det er helt umuligt. Det er meget differentieret rådgivning man får. Der er alt for mange løse ender. Man kan ikke få klare svar, og de svar man får, afhænger af hvem man spørger. Det vanskeliggør beslutningsprocessen. Først var jeg til et foredrag om varmepumper arrangeret af en producent, og jeg snakkede med deres ekspert bagefter. Da han hørte om mit hus blev han noget skeptisk over for, om det er tilstrækkeligt isoleret til at jeg vil kunne opnå en fornuftig effekt. Så fik jeg en gasinstallatør ud, som ikke kunne forstå, hvorfor jeg ikke ville have en varmepumpe i stedet for et gasfyr. Han havde selv fået en varmepumpe derhjemme som han var helt vild med. Og så startede jeg ligesom forfra igen. Jeg synes, at det er en jungle. Teknologierne og markedet udvikler sig hele tiden, så det er håbløst at få overblik og svært at få klare svar fra installatørerne. På nettet synes jeg, at det er gamle nyheder man får. For mange virker det som om, at den mest troværdige informationskilde er andre husejeres erfaringer: Det er faktisk ikke så nemt at få lødig information. De firmaer, man ringer til, vil jo bare sælge et anlæg og viser altid fine beregninger. Jeg læste rigtigt meget på nettet. Det bedste var chatsiderne for gør-det-selv-folk som mig selv. Nogle af dem ringede jeg også til og snakkende om deres erfaringer med deres anlæg. På den måde fik jeg stykket nogle beregninger sammen af den forventede varmeøkonomi som jeg kunne tro på. Jeg kiggede mest på copværdierne så jeg selv kunne lave simple regnestykker for effektiviteten af de forskellige varmeløsninger. En enkelt har dog dette forbehold: 16

Jeg kender nogle med gode erfaringer med jordvarme, men dem lytter jeg ikke så meget til. De vil jo gerne lokke andre med på vognen også. 4.3 Det attraktive ved varmepumper Hovedparten af de interviewede husejere fremhæver et eller flere af følgende tre forhold, når de skal fortælle, hvad der fik dem til at undersøge muligheden for at skifte til en varmepumpe, og hvad det var, der virkede attraktivt: Driftsøkonomi. Over halvdelen (18) siger, at prisen på fx olie og træpiller er blevet for høj, og at jordvarme er forholdsvis billigt i drift. Det er attraktivt at være selvforsynende. Nemt i hverdagen. Næsten halvdelen (14) siger, at jordvarme kører af sig selv og ingen vedligeholdelse kræver. Man slipper for hente brænde eller fylde piller på. Miljø. Halvdelen (15) tænker på klimaet og vil gerne bidrage til at reducere CO2-udledningen. Husejerne beskriver det sådan her: Olien er blevet så dyr. Og jordvarmeanlægget er jo nemt. Man skal bare tænde for en kontakt, så kører det. Det attraktive ved et jordvarmeanlæg er, at man kan udnytte en naturlig varmekilde, altså at det er miljøvenligt, og at man ikke skal håndtere noget, altså at det bare kører af sig selv. Jeg synes, at det er attraktivt, at det er baseret på el, for det kan man jo altid producere i modsætning til gassen, som jo slipper op på et tidspunkt. Og man vil selv kunne supplere med en solcelle. Det er jo en nem løsning, fordi der ikke er så meget arbejde med det. Pillefyret skal jo renses engang imellem og jeg skal hælde piller på hver dag. Det er brugervenligt og vedligeholdelsesfrit. Man skal ikke tænke på at hælde olie på. Og så kan jeg også godt lide ideen om grøn energi. Jeg vil gerne være fri for at hente brænde ind om vinteren. Jeg er en ældre mand og jeg har lige haft brækket lårbenet. Oliefyr er jo ikke tidssvarende. Jordvarme er jo både CO2-neutralt og forholdsvis billigt i drift. Det attraktive er driftsøkonomien og at det er miljøvenligt. Vi prøver at være miljøbevidste og her synes jeg, at vi kan gøre en forskel. Jeg vil gerne gøre en indsats for at redde klimaet. Det var den vigtigste grund. 17

Det miljømæssige var en vigtig del. Og så økonomien på den lange bane. Det er attraktivt at være selvforsynende. Det er nemt. Man skal ikke rende og fyre hele tiden. Jeg har prøvet det hele. Først havde jeg oliefyr. Så fik jeg et brændefyr. Og nu har jeg et pillefyr. Men jeg synes at træpillerne er blevet for dyre. Jordvarme er billigt i drift. En enkelt fremhæver, at det er en fleksibel løsning: Vi synes også det er en mere fleksibel løsning. Hvis vi senere vil bygge ud, kan vi bare lægge flere slanger i jorden. For én er det udelukkede en praktisk løsning: Det sviner ikke så meget i fyrrummet. 4.4 Etableringspris og tilbagebetalingstid For næsten halvdelen af husejerne (13) er etableringsprisen og tilbagebetalingstiden det afgørende argument for at vælge en varmepumpeløsning fra. For enkelte af disse husejere er selve finansieringen en væsentlig hindring altså at skulle afse pengene eller låne dem: Barrieren er at kunne låne pengene. Jeg har tre tilbud liggende og de ser egentlig fornuftige ud. Der er kun 6-8% prisforskel. Da jeg fik prisen på installationen droppede jeg det med det samme. Det var jo sindssygt dyrt. Næsten 170.000 kr. med det hele. Og samtidig kunne jeg ikke få en garanti fra kommunen for, at jeg kunne slippe for at tilkoble mig fjernvarme, hvis der engang kommer fjernvarme herud. Ovenstående citat viser også, at nogle borgere og tilsyneladende også nogle kommunale medarbejdere ikke helt klart har forstået, at huse med jordvarmeanlæg faktisk er fritaget for tilslutningspligten til fjernvarme. Det koster for meget at etablere Flere fremhæver, at et jordvarmeanlæg koster det dobbelte af et pillefyr, og at driftsøkonomien er den samme: Det var alt for dyrt i investering. Mindst 112.000 kr. Og så skulle jeg selv lave gravearbejdet. Jeg kunne få et pillefyr for 60.000 kr. og der er ingen prisforskel på piller og strøm. Et jordvarmeanlæg ville koste mig 75.000 kr. og jeg kunne få pillefyret for det halve. Og varmebesparelsen ville blive den samme. Jeg har regnet ud, at begge dele er halv pris ifht. oliefyr. Pga. af installationsprisen får jeg besparelsen efter det første år med pillefyret, mens der går 3 gange så lang tid med jordvarmeanlægget. 18

For de fleste (8) er problemet, at tilbagebetalingstiden bliver for lang, enten fordi huset er godt isoleret og varmeforbruget dermed er lavt, eller fordi huset skal efterisoleres og centralvarmesystemet ændres og investeringen dermed bliver stor: Det bliver en alt for dyr løsning for os. Installationen vil koste 120.000 kr. og det vil tage for lang tid at få tjent hjem, for vores hus er meget godt isoleret og vi fyrer i dag for under 20.000 kr. om året. Vi tror ikke, at vi vil kunne spare nok. Det var simpelthen for dyr en løsning. Selve anlægget kostede 135.000 kr. og hertil ville så komme, at vi skulle lægge nye gulve flere steder, efterisolere og have nye radiatorer. Det var for stor en investering her og nu og vi kunne ikke se, at vi kunne hente det hjem inden for en fornuftig horisont. Så synes vi også, at er det ærgerligt at vi ikke kan få det her tilskud til udskiftning af fyr, som dem med oliefyr kan få, bare fordi vi havde et gasfyr i forvejen. Men det er altså drønærgerligt, at vi måtte fravælge jordvarme, for vi er rigtig trætte af at vælge gas igen. Vi tænker jo også over, at gasressourcerne slipper op på et tidspunkt. Den lange tilbagebetalingstid er især en barriere for de ældre husejere: Det var alt for dyrt. Ca. 100.000 kr. Det regnestykke kunne jeg ikke få til at hænge sammen. Tilbagebetalingstiden bliver alt for lang. Hvis jeg var startet for mange år siden, kunne det måske gå an. Men jeg er 76 år og mine børn vil ikke overtage stedet. Det er for dyrt. Vores hus er så godt isoleret, at vores varmeforbrug er meget lavt og vi vil ikke kunne udnytte et jordvarmeanlæg godt nok. Desuden er vores skattefradrag begrænset, fordi vi er pensionister, så tilbagebetalingstiden ville blive mere end 20 år. En varmepumpe vil kræve, at mit hus er bedre isoleret og/eller har større radiatorer. Og så bliver det en meget dyr løsning. I forvejen er varmepumpen jo noget dyrere end gasfyret. Så tilbagebetalingstiden bliver simpelthen for lang (10-12 år) og jeg er 72 år gammel. Dem, der overtager huset efter mig, når jeg er død, må vælge noget andet, hvis de vil. Det er ikke mig, der skal løse klimaproblemerne og redde verden. Tilbagebetalingstiden kan også være et problem for familier i 2-familiers huse: Desuden bliver anlægsinvesteringen meget dyr. Mindst 250.000 kr. Og da vores varmeforbrug er meget lille, vil vi ikke kunne spare så meget, som vi havde troet. Vi havde håbet på en tilbagebetalingstid på 6-7 år, men den bliver på mindst 10 år. Og vi ved jo heller ikke, hvor længe vi bliver boende, fordi det er et 2-familiers hus. 19

Bekymring for elprisernes udvikling Enkelte udtrykte desuden bekymring for elprisernes udvikling: Når man kigger på, hvordan elpriserne er eksploderet det seneste år, bliver man faktisk også lidt utryg ved en elbaseret løsning. Man ved jo ikke, hvordan elpriserne vil udvikle sig fremover. Med alderen bliver man jo lidt mere forsigtig. Jeg fandt ud af, at driftsøkonomien for jordvarme og pillefyr ville blive det samme, mens installationsprisen er dobbelt så dyr for jordvarmeanlægget. Jeg havde ingen problemer med at tro på varmeøkonomiberegningen. Men jeg tænkte over energiafgiften, for elprisen bestemmer man jo ikke selv, og man kan jo frygte, at hvis mange køber jordvarmeanlæg, så skruer de bare elpriserne op. På samme måde som at mange folk er blevet fanget på deres gasfyr, fordi staten bare har sat afgiften på naturgas op, og nu sidder folk så for tre gange den varmeafgift, de var blevet lovet. 4.5 Varmeøkonomi Bekymring for det reelle elforbrug For over halvdelen af husejerne (16) er den væsentligste barriere, om de kan opnå en fornuftig varmeøkonomi og om de lovede besparelser vil holde. De er som sådan ikke afskrækket af investeringens størrelse og tilbagebetalingstiden, men de er usikre på udnyttelsesgraden og bekymrede for at komme til at bruge for meget el. Mange af dem bor på store og dårligt isolerede landeejendomme fra 1800-tallet med 3-6 personer i husstanden. Det kommer til udtryk sådan her: Egentligt synes jeg jo, at det er et godt alternativ, men jeg kan desværre ikke få det til at hænge sammen økonomisk. Jeg skal have varmen lagt ind i gulvet og er bange for, at det bliver for dyrt i el, fordi mit hus ikke er godt nok isoleret. Det er jo et gammelt hus og jeg har selv isoleret det og er bange for at, jeg ikke kan få det tæt nok. Jeg tror, jeg vil kunne få mere varme ud af et træpillefyr. Det er ikke finansieringen og tilbagebetalingstiden, som er problemet. Det er udnyttelsesgraden altså om jeg kan få 3 eller 4 gange den energi ud, som jeg putter ind. Man tænker selvfølgelig over, om man mon kan få varme nok ind og om det vil fungere ordentligt. Man hører jo så mange snakke om, at elforbruget kan eksplodere, og så kan man jo ligeså godt beholde oliefyret. Hvis man ikke kan få det maksimale ud af det, så kan det jo være lige meget. Nogen har sagt til os, at vi i kolde vintre vil være nødt til at bruge el-patron for at hjælpe anlægget med at få varme nok ud af jorden, fordi det er så stort et hus og fordi vi er mange, der bruger varmt vand. 20

De lover jo alle guld og grønne skove med deres varmeøkonomiberegninger. Jeg tror simpelthen ikke, at de beregninger holder. De er alt for teoretiske. Og de kommer alle sammen frem til noget forskelligt. Det er ikke troværdigt. Det er altså en stor barriere, at man ikke kan finde ud af, hvad det koster og hvor effektivt det er. En enkelt af de interviewede har lige købt sit hus og er derfor usikker på varmeøkonomien. Denne barriere er væsentlig, da man jo typisk overvejer at skifte varmeløsning i forbindelse med huskøb: Varmeøkonomiberegningen synes vi, er en kende optimistisk. Problemet er, at vi lige har købt huset, så vi kender jo ikke vores varmebehov så godt endnu, og det synes jeg man er nødt til for at kunne tage stilling til varmeøkonomien. Bekymring for, om det giver varme nok Omkring en tredjedel af husejerne (9) er desuden nervøse for, at de slet ikke vil kunne varme huset op, og at de vil komme til at fryse. De tror ikke, at de vil kunne få en tilstrækkelig høj fremløbstemperatur. De beskriver det sådan her: Selvom installatørerne hævder, at det godt kan varme vores hus op, så tror jeg ikke, at vores vægge og gulve er isoleret godt nok. Jeg læste en artikel om, at Bolius er blevet kontaktet af mange her i vinter, som ikke kunne holde varmen. Og så bliver man jo påpasselig. Det er et ældre hus og jeg var bekymret for, om det er godt nok isoleret. Begge tilbud lovede en fremløbstemperatur på ca. 50 grader men både mit gamle oliefyr og mit nye pillefyr kører med 60 grader for at huset er varmt nok. Så jeg var altså bange for, at komforten ville gå ned. Energirådgiveren sagde, at det ikke ville være en effektiv løsning for os, fordi vores hus er for stort og for uisoleret. Som forsøg satte vi fremløbstemperaturen på vores oliefyr til 40 grader, og vi kunne slet ikke varme huset op. Energirådgiveren sagde, at fremløbstemperaturen ikke kan løftes til mere end 35-42 grader med jordvarme. Så det ville kræve både mere isolering og enten gulvvarme eller nye radiatorer. Huset er hulmursisoleret for nylig og jeg er heller ikke så vild med tanken om at skulle isolere meget mere. Det må man jo ikke sige højt, men vi er altså glade for vores gamle utætte hus, især om sommeren. Jeg bryder mig ikke om disse her helt tætte huse. Vi var også bange for at komme til at fryse. Flere installatører sagde, at vi skulle prøve at sætte fremløbstemperaturen på vores gasfyr op på 40-45 grader for at se, om vi kunne holde varmen, og det kunne vi slet ikke. Selvfølgelig var det også, fordi det gamle gasfyr ikke kørte så godt mere, men vi vurderede altså, at vi ville komme til at bruge for meget el, hvis vi skulle 21

holde varmen og at beregningerne om en tilbagebetaling på 6-8 år ikke ville kunne holde. Installatøren mente, at jeg ville kunne få varmepumpen til at fungere fint, hvis jeg kunne klare mig med en fremløbstemperatur på 50 grader og hvis udetemperaturen ikke kom under minus 7 grader. Men denne vinter har jeg været nødt til at sætte fremløbet på mit oliefyr på 60 grader for at kunne holde varmen. Så det ville jo aldrig været gået med en varmepumpe. 4.6 Teknologiforståelse Hovedparten af de interviewede husejere synes overhovedet ikke, at det er svært at forstå, hvordan en varmepumpe fungerer. Og de få husejere (3), der ikke helt forstår det, synes heller ikke at det er så vigtigt: Det behøver jeg ikke vide så meget om. Det virker som et omvendt køleskab, og det er nok for mig. Det er da lidt svært at forstå teknologien og det gør det selvfølgelig lidt sværere at træffe et valg. Det er klart lettere at forstå, hvordan et pillefyr virker. Men på den anden side så betyder det ikke så meget. Det er lidt ligesom med computeren og mobiltelefonen der er jeg egentlig også ligeglad med, om jeg forstår hvordan det virker. Jeg tror jeg er begyndt at forstå det nu. Men det gør mig ikke utryg at jeg ikke helt forstår det. 4.7 Praktiske forhold Kun få husejere (6) nævner af sig selv praktiske forhold som en barriere. Grundens størrelse For to er grundens størrelse den primære årsag til at fravælge jordvarme: Grundens størrelse er den eneste barriere. Min grund er kun på 400 m 2 og er derfor ikke stor nok til et varmepumpeanlæg med jordslange. Grundstørrelsen var den væsentligste barriere. Vores grund er kun på 730 m 2 og vi havde en installatør ude som sagde, at grunden er for lille. Placering af anlægget En husejer har fravalgt varmepumpen, fordi den ikke vil kunne placeres, hvor fyret står i dag: Et andet problem var, at mit fyr stod i garagen og her kunne varmepumpen ikke stå, uden af der skulle bygges om, og jeg ønskede ikke at lave for meget om i et næsten nyt hus. Jeg kan ikke lige huske hvad præcist det tekniske problem var. 22

For en anden husejer er anlæggets højde en umiddelbar barriere: Først undersøgte jeg jordvarme, fordi det er en mere stabil varmekilde, men jeg har ikke rigtig plads til anlægget i huset, fordi det er et gammel hus, hvor der er lavt til loftet, og alle enhederne var for høje. Men nu leder jeg efter en luft/vand-enhed, der er lav nok. Men her vil jeg så være nødt til at supplere med brændeovne ved siden af. En tredje vil få problemer med at overholde sikkerhedsafstanden fra jordslangerne til en vandboring: Et andet problem, der gør projektet besværligt, er at vi har en vandboring i gårdspladsen, og at det kræver, at der er en sikkerhedsafstand fra slangerne til boringen. Opgravning af haven Kun for en enkelt husejer er opgravningen af haven den primære barriere: Det viste sig, at det sted hvor jeg ønskede at grave slangerne ned, har der tidligere været en mødding med støbt bund, så slangerne kunne kun graves en halv meter ned og det er ikke nok. Og jeg vil ikke have dem gravet ned i min have. Jeg har en gammel parklignende have som jeg ikke vil have gravet op. Opgravningen af haven viste sig dog at være et problem for yderligere 5 husejere, men ingen af dem mener, at det er en afgørende hindring: Jeg synes at det er en stor ting at skulle grave hele haven op, også fordi det vil blive både min forhave/køkkenhave og min baghave der skal inddrages. Men det er mest besværet jeg tænker på. Ikke at det bliver ødelagt. Det afskrækker mig nok også lidt, at der skal graves så meget i haven. Det er jo lidt uoverskueligt at bede og drivhus og det hele skal lægges om. Jeg troede heller ikke på, at man kan lægge 400 meter slange ned uden at ødelægge haven. Men det fastholdt installatøren. Min grund er på 1500 kvm, men jeg har store blomsterbede og rosenbede og en stor fliseterrasse, så der er kun 1/3 grund tilbage til at grave i. Besværet med at få gravet haven op er også en hindring, fordi vi er to familier, der skal blive enige om, hvor der skal graves og vi kan ikke undgå at skulle fælde nogle træer. Fordi det er så stort et hus, der skal opvarmes, bliver der rigtig meget gravearbejde. Det bekymrede min kone lidt, at haven skulle graves op, men det var ingen væsentlig barriere. Men for de fleste af husejerne er opgravningen af haven ikke nogen hindring. En tredjedel siger, at de har jord/mark nok. 23

Der er slet ingen af de interviewede, der er urolig for, om jordvarmens jordslanger vil kunne skade haven eller at der kunne gå hul på dem. Kassen på huset ved luft/vand For ingen af de få interviewede, som overvejede en luft/vand-varmepumpe, var det en vigtig hindring, at der skulle sidde en kasse udenpå huset eller at dens ventilator kan høres ude: Jeg er ikke bekymret for, hvordan kassen med blæsehalløjet ser ud. Vi får jo fjernet en grim olietank. Jeg synes heller ikke, at den larmer meget. Vi er gået forbi nogen i nabolaget, der har en, og den larmer mindre end vores oliefyr gør, når det starter og slukker. Nej, alt med motor larmer jo lidt. Det gør emhætten jo også. Ingen hindring med kasse på hus og støj. Vi har hørt dem i brug og synes ikke, at det larmer for meget. For en enkelt er placeringen af kassen dog en barriere, selvom det ikke er afgørende for fravalget: Jeg var nede hos producenten og se deres pumpe i drift, men det var om sommeren, hvor den jo ikke kører på fuld kapacitet, så det var svært at vurdere, hvor meget den reelt larmer. Men det havde vi da også med i vores overvejelser. Det med kassen betød faktisk også en del, for den skulle monteres i vores gårdhave, hvor der står et træ, som vi nødigt ville fælde, fordi vores udendørsbruser er monteret på det. På den anden side var vi jo også tiltrukket af at komme af med skorstenen. Centralvarmesystemet Etablering af et centralvarmesystem i form af enten nye radiatorer eller gulvvarme er kun en afgørende barriere for en enkelt: Vi har intet vandbåret system, så det vil kræve, at vi enten får radiatorsystem eller gulvvarme. Radiatorer vil ikke passe særlig godt til vores gamle bondehus og gulvvarme vil kræve et større udgravningsarbejde og nye gulve overalt. Ingen af disse muligheder er vi vilde med. Desuden vil det være nødvendigt med en omfattede efterisolering. Så det vil blive et større byggeprojekt, som forekommer temmelig uoverskueligt. Og så vil det selvfølgelig også blive meget dyrt. Men nødvendigheden af ændringer i husets centralvarmesystem er et irritament for flere (4): Jeg ville være nødt til at lave markant om på radiatorsystemet, hvis jeg skulle have jordvarme, og det var jeg heller ikke så interesseret i. 24

Det er nærmest umuligt at lave gulvvarme i alle værelserne og jeg vil egentlig gerne bevare vores radiatorer. Faktisk er jeg ikke så begejstret for gulvvarme og alternativet var store, nye radiatorer. I vores børneværelser er der nogle små, smalle radiatorer, der lige passer ind, og det ville have taget alt for meget af rummene, hvis der skulle nye, tykke og længere radiatorer op. Og ærlig talt, så orkede jeg simpelthen ikke et større byggeprojekt igen. Vi har haft to VVS-folk ude for at se på vores radiatorer. Den ene siger, at de vil fungere fint med en varmepumpe, den anden vil skifte både termostater og ventiler. Så bliver man usikker og tænker på, hvem af dem der tager røven på en. 4.8 Drift, vedligehold og holdbarhed Den daglige drift er der tillid til Ingen af de interviewede husejere er urolige for, om en varmepumpeløsning vil være mere besværligt i det daglige eller kræve vedligehold. Tværtimod mener halvdelen, at en varmepumpe er en attraktiv varmeløsning, fordi den er nem i hverdagen: Jeg har ikke rigtigt tænkt over, at der skulle være noget med vedligehold og sådan. Det kører vel bare? Vi kender mange, bl.a. nabogårde, der har jordvarme, og det kører fint. Så vi havde slet ingen bekymringer omkring drift og vedligehold og den slags. Anlæggets levetid giver bekymringer hos nogle Til gengæld viser det sig, at en fjerdedel af husejerne (7) er bekymrede for anlæggets holdbarhed set i forhold til den lange tilbagebetalingstid: Jeg må nok indrømme, at jeg også tænker lidt på, hvor længe det mon holder. Det er jo en relativ ny teknologi. Og der går mange år, inden det er tjent hjem. Pumper og kompressorer har jo en begrænset levetid. Og selve installationen er jo meget kostbar mindst 90.000 kr. Og når jeg så har et oliefyr, der ikke er så gammelt og fungerer fint, så kan det simpelthen ikke betale sig. Vi overvejer en forsikring eller en serviceaftale, så vi er sikret, hvis noget går i stykker. Vi tænkte lidt over holdbarheden og syntes, at den påkrævede årlige service bliver dyr. Jeg tænker faktisk også lidt på det med holdbarheden. Anlægget har jo en levetid på 20 år, mens garantien kun er på 10 år. Det er jo fair nok, men det er jo også altid sådan at når garantien udløber, så går lortet i stykker. Jeg er 25

egentlig ikke så bekymret, men det ville være mere attraktivt, hvis man kunne lave en serviceaftale, hvor man kunne betale et beløb, så man var sikret i hele driftsperioden. På den måde ville man få prissat risikoen, så den ikke var en joker i ens budget. Jeg kender en fyr, hvor anlægget gik i stykker efter 17 år, og så holder regnestykket jo ikke. Og et nyt anlæg er jo næsten fuld pris forfra, og det kommer jo altid ubelejligt. De fleste bekymrer sig dog ikke om holdbarheden og forventer en levetid på de lovede 20 år: Jeg regner da med, at det holder de 20 år, som de lover. Måske ryger der en kompressor på et tidspunkt, men alt kan jo gå i stykker. Sådan er det jo bare. Hvis man kigger på, hvad det er for firmaer, der laver anlæggene, så er jeg helt sikker på, at de kun laver noget, der er godt og holder. Men selvfølgelig kan man da være uheldig at få en mandagsmodel. 4.9 Installatørens rådgivning På nær 5 af de interviewede husejere har alle indhentet mindst 2 tilbud hos forskellige installatører. Men kun 2 husejere giver udtryk for stor tilfredshed med installatørens rådgivning: Jeg synes, at vi fik god og saglig rådgivning. Det var meget fint, at det både var installatøren af gasfyret og installatøren af jordvarmeanlægget, der frarådede det altså at han ikke bare var ude på at sælge os et anlæg. Installatøren lød fornuftig nok, og jeg havde tillid til hans beregninger. Han kiggede grundigt på huset og gav sig tid til at være inde og snakke. Installatørernes rådgivning opleves som en afgørende barriere De øvrige husejere er mere eller mindre utilfredse eller har i hvert fald ikke tillid til den rådgivning, de har fået. De efterlyser alle, at installatøren havde brugt mere tid på at kigge på huset og givet mere nuanceret rådgivning. De fleste ønsker også mere realistiske beregninger af varmeøkonomien og bedre forklaringer af forudsætningerne for beregningerne, så de forskellige tilbud er sammenlignelige. Mange føler, at installatørerne oversælger, og de er bange for at blive snydt. Utilfredsheden udtrykkes sådan her: Varmeøkonomien fra installatøren så alt for lyserød ud. Det var det samme på det informationsmøde, jeg var til. De fik det til at lyde som om, at hvis man bare får sig et anlæg, så vælter pengene ind i kassen. Det var der ikke mange, der hoppede på. Alle, jeg kender, hvad enten de har en varmepumpe eller et gasfyr, er skuffende over, at det ikke lever op til de besparelser, de blev lovet. Men det er også, fordi det altid bliver oversolgt. Det er et stort problem, at alle dem, 26

der gerne vil have en til at skifte til klimavenlige teknologier, i deres iver kommer med så urealistiske økonomiske beregninger. Installationsprisen var der ikke den store forskel på (100.000 kr. +/- 10.000 kr.), men tilbagebetalingstiden var de meget uenige om. Den ene sagde 5,5 år, den anden 8,5 år og den sidste 10 år. Og så bliver man jo meget usikker på, hvad man skal regne med. 5,5 år tror jeg i hvert fald ikke på, for jeg bruger 2500 liter olie om året. Det lyder for godt til at være sandt. Ingen af installatørerne var inde i mit hus. De spurgte bare, hvor stort et areal der havde gulvvarme. I det hele taget var der ingen af besøgene, der varede mere end 10 min., så det virkede ikke så grundigt. Jeg har ikke en skid forstand på det, så de kan bilde mig hvad som helst ind. Og det er jo problemet. Installatøren, jeg havde ude, han kiggede slet ikke på huset. Han ville bare sælge et anlæg. Derfor fik jeg også en arkitekt ud med sådan en varmesøger og han sagde, at loftsisoleringen er ad helvede til. Så han troede heller ikke på varmeøkonomien. Da jeg fik installeret det nye gasfyr, sagde installatøren, at mine radiatorer også skulle have været skiftet for at kunne udnytte jordvarmen. Det var der ingen af jordvarmesælgerne, der havde sagt. Så der havde de lige taget røven på mig. Jeg sidder stadig og kigger på de tre tilbud, jeg har fået, og kan ikke forstå, at de er så forskellige. Der er 70.000 kr. til forskel fra det billigste (100.000 kr.) til det dyreste (170.000 kr.) og det skal jo levere helt det samme. Det kan godt være, at det er forskellige anlæg, men ydelsen er jo den samme. Den mellemste pris (140.000 kr.) er baseret på, at jeg selv graver det ned. Vi har fået to tilbud, og de er meget forskellige og svære at tage stilling til. Det ene er på 200.000 kr. og det andet er på 150.000 kr., og selvom det sidste er baseret på at vi selv graver jordslangerne ned, så er det meget uigennemskueligt, hvori prisforskellen ellers består. Når prisen er så høj, vil man gerne være mere sikker, ikke? Der var stor forskel på, hvor meget slange de 4 tilbud sagde, skulle graves ned. Fra 300 til 700 meter. Det var lidt mærkeligt. Jeg tænker, at nogle prøver at sikre sig, at der vil kunne hentes varme nok ind. Jeg kan heller ikke helt gennemskue det med fremløbstemperaturen. Her var der også forskel på tilbuddene. Fra 35 grader til 60 grader. Så bliver man jo lidt usikker. 4.10 Tryghed Halvdelen af husejerne (15) er helt trygge ved at skulle skifte til en helt anderledes varmekilde end før og ser varmepumper som en velafprøvet teknologi. 27

Viden, rådgivning og forståelighed giver tryghed Det kendetegnende for denne gruppe husejere, er, at de synes, at det er nemt at få information om varmepumper, at de har fået god rådgivning af enten en energirådgiver eller installatøren, og at de tilbud, de har fået, har været gennemskuelige. Desuden kender de nogen, der har et anlæg eller de er selv teknikere, så de kan forstå varmeberegningerne bedre end de fleste. De har alle fravalgt varmepumper udelukkende på grund af enten anlægsprisen, tilbagebetalingstiden eller praktiske forhold såsom gravearbejdet, radiatorsystemet eller anlægsplaceringen. Om tryghed siger de sådan her: Jeg har slet ikke hørt dårligt om det og er slet ikke utryg. Jeg er helt tryg ved teknologien. Jeg ser overhovedet ingen problemer med noget. Det er jo en velafprøvet teknologi. Jeg kender nogle, der har haft et anlæg i 20 år, hvor det har kørt fint. Jeg ser det som et sikkert og velafprøvet system, der er lavet for over 30 år siden, så problemerne må være løst. Jeg er helt tryg ved de beregninger af varmeøkonomien, som er opstillet i tilbuddene. Det svarer meget godt til, hvad mine venner har af forbrug på deres anlæg. Og fordi de tre tilbud ligger så tæt så kan det ikke være helt ved siden af. En husejer på Bornholm tænker dog over forsyningssikkerheden: Vi er helt trygge ved teknologien. Men vi tænker da lidt på forsyningssikkerheden, fordi vi har oplevet et par strømafbrydelser denne vinter. Vi vil helt klart være nødt til at have en brændeovn som backup. Utryghed avles af uigennemskuelig rådgivning og åbne grundspørgsmål Den anden halvdel af husejerne er som beskrevet i de foregående afsnit mere eller mindre utrygge og har fravalgt varmepumper, fordi de er usikre på varmeøkonomien og bekymrede for, om de kan holde varmen. De kan ikke gennemskue de tilbud, de har fået, og de synes ikke, at de kan få klare svar på deres spørgsmål hos installatørerne. Også bekymring om anlæggets holdbarhed spiller en rolle i forhold til den store anlægsinvestering. At utrygheden også kan være en diffus størrelse illustreres godt af denne udtalelse: Selvfølgelig kan man godt blive utryg ved, om man nu har overset noget. Og man ved jo heller ikke, hvad der sker i fremtiden. Når man fx ser på telemarkedet, så svindler de jo hele tiden og laver hele tiden om på betingelserne. Så ligegyldigt om man vælger den ene eller den anden varmeløsning, så holder det kun i 15 år og så skal man under alle omstændigheder have noget andet. 28

4.11 Genovervejelse 12 af de interviewede husejere overvejer stadig at investere i en varmepumpeløsning. Hos halvdelen af dem er varmeøkonomien den væsentligste barriere: Hvis det er mere end 5 graders frost, kan anlægget ikke trække, og så må man have gang i el-patronen for at kunne holde varmen. Det har en installatør fortalt mig. Så efter en vinter som denne her, hvor det har været 8-10 graderes frost i flere måneder, bliver man jo usikker. For 2 af husejere er finansieringen af anlægsinvesteringen det primære problem: Jeg har et tilbud liggende på 250.000 kr. og det er for dyrt. Hvis installatørerne vil sælge så dyre anlæg, må de også kunne tilbyde en finansieringsmodel. For de sidste 4 husejere er der tale om praktiske problemer med nedgravningen af jordslangerne eller placeringen af varmepumpe-enheden. Kun 3 af de husejere, der har droppet at få en varmepumpe, har et forslag til, hvad der vil kunne få dem til at overveje en varmepumpe-løsning igen: Min grund ligger helt ned til vandet. Hvis jeg kunne få lov til at lægge slangerne ud i havet, ville jeg genoverveje det. Jeg synes, man skulle udvikle søvarme noget mere. Jeg har en bæk løbende lige uden for huset, og den ville sagtens kunne varme mit hus op, men det må man jo ikke. Det kunne man godt åbne op for politisk. Hvis staten vil gøre det attraktivt at etablere jordvarme, så skulle de sælge billig vindmøllestrøm om natten. Huse med gulvvarme kunne så lade deres anlæg køre om natten, hvor strømmen er billig, og slukke det om dagen. Der er så meget forsinkelse i gulvvarme, at huset vil holde sig varmt hele dagen. 29

5 Del 2: Resultater af kvalitativ analyse af erfaringer 5.1 De interviewede husejere og deres huse De interviewede husejere er fordelt nogenlunde repræsentativt geografisk. Vi kan ikke konstatere nogen forskelle på, hvordan de svarer på spørgsmålene i forhold til, hvor de bor i landet. Geografisk fordeling: 5 i Sydjylland 7 i Midtjylland 3 i Nordjylland 2 på Fyn 5 på Sydsjælland 7 i Nordsjælland 1 på Bornholm Husene: Husene er store og ofte af ældre dato. Det skyldes, at en tredjedel af dem er landbrugsejendomme og yderligere en sjettedel ligger på landet. Resten ligger i byer, fortrinsvis små byer i landområder, hvor der ikke er fjernvarme. Husenes byggeår: 7 huse fra 1800-tallet 14 huse fra første halvdel af 1900-tallet 5 huse fra perioden 1970-1980 4 nyere huse (2000 erne) I forhold til barriereanalysen (husejere, der ikke valgte varmepumpe) er husene generelt lidt yngre, omend stadig i den ældre del af det danske boligbyggeri. Man kan ikke på det statistiske grundlag konkludere alt for håndfast, men det kan muligvis have sammenhæng med, at nogle meget gamle ejendomme ikke egner sig til varmepumper, fordi det ikke er muligt at opnå tilpas høj isoleringsstandard og/eller at et rimeligt centralvarmesystem vil være for omfattende at etablere. Husenes størrelse: 4 huse er 90-140 kvm 7 huse er 140-200 kvm 19 huse er over 200 kvm Også her er der en lille forskel i sammenligning med barriereanalysen: Der er betydelig flere huse på over 200 kvm. Det giver mening, for alt andet lige vil man jo forvente at opnå en større besparelse og bedre rentabilitet ved overgang fra fx oliefyr til varmepumpe i et større hus end i et lille hus. 30

Beboere: I en tredjedel af husene er der kun 1-2 personer heraf skønnes cirka halvdelen at være pensionister. I godt en tredjedel er der 3-4 personer. I godt en tredjedel er der over 4 personer. Varmepumpetype: I denne del af analysen har 28 af husejerne et jordvarmeanlæg, 2 har en luft-vandvarmepumpe og en enkelt supplerer sit jordvarmeanlæg med en luft-luftvarmepumpe på tagetagen. Supplerende varmekilder: 13 huse har ingen andre varmekilder 11 huse har brændeovn 2 har solvarme 5 har enten masseovn, luft-luft-varmepumpe, pillefyr, elvarmeblæser eller kakkelovn Brændeovnen er altså altdominerende som supplement til en varmepumpe. Næsten halvdelen af husejerne fyrer med træ i brændeovn. Men det er meget vigtigt at bemærke, at næsten ingen siger, at de bruger brændeovnen for at kunne holde varmen. De gør det oftest, fordi de kan lide denne varmeform, har adgang til at skove gratis træ eller af andre grunde. I nogle af husene er der mere end én supplerende varmekilde. Radiator eller gulvvarme: 5 huse har kun radiatorer 5 huse har kun gulvvarme 20 huse har både radiatorer og gulvvarme En kombination af gulvvarme og radiatorer er langt det mest almindelige. Mange af husejerne udtrykker, at de gradvist er i gang med at skifte fra radiatorer til gulvvarme. Interviewene viser, at der er en høj grad af viden om, at gulvvarme er den bedste løsning sammen med en varmepumpe. Blandt de husejere, som kender alderen på deres radiatorer, angiver over en tredjedel, at radiatorerne er ældre end 20 år. Men der tegner sig ingen klar sammenhæng mellem radiatorernes alder og husejernes tilfredshed med deres varmepumpeanlæg eller den opnåede besparelses størrelse. 5.2 Beslutningsprocessen Argumenter for at vælge varmepumpen Vores interviews viser, at varmepumpeejerne i særlig grad lægger vægt på de økonomiske argumenter og det forhold, at en varmepumpe er nem i dagligdagen og 31

kører stabilt. Men også miljøhensynet spiller en rolle, når beslutningen skal tages. For de fleste af de interviewede husejere er miljø-/klimafordelen dog ikke afgørende for beslutningen, men en bonusgevinst. Det betød mest, at jordvarme er så nemt. Miljøet betød noget, men som forbruger har vi jo ikke indflydelse på, om strømmen kommer fra vand, vind eller kul. Det var først og fremmest på grund af billig varme i mange år fremover. Det er fint, at det også er godt for miljøet. Jeg kan godt lide tanken om, at man sparer noget CO2, men det var ikke det, som afgjorde beslutningen. Ganske få opfatter miljøgevinsten som uden betydning: Det betød ikke en skid. Det er kun et spørgsmål om prisen. Havde koks været billigere, havde jeg taget det. Miljøet er jeg ligeglad med i denne her sammenhæng. Jeg havde ikke valgt det, hvis det havde været bare lidt dyrere, uanset at det er godt for klimaet. Men for hver femte af de adspurgte personer er miljøfordelen meget vigtig: Det betød da meget, synes jeg. Derfor var vores usikkerhed omkring besparelsesprocenter heller ikke supervigtig. Hvis jeg kun havde haft et økonomisk fokus, ville den usikkerhed have været irriterende. Det går jeg 100 % ind for. Jeg arbejder selv i oliebranchen, så man skulle jo tro, at jeg ville have folk til at brænde så meget olie af som muligt og sikre mig selv noget at lave. Men det betyder meget, det der. Jo mere grønne vi kan være, jo bedre. Information før valget Modsat deltagerne i barriereundersøgelsen er det tydeligt, at ejere af varmepumper set i bakspejlet ofte var godt tilfredse med mulighederne for at skaffe den nødvendige information forud for valget. Næsten to ud af tre synes, det var let at få de oplysninger, de havde behov for. Internettet Ikke uventet er informationer på nettet vigtige og hver femte peger især på hjemmesider. Ja, jeg søgte nogle oplysninger og så blandt andet, hvad der er blevet anbefalet af Energistyrelsen. Jeg var fint tilfreds med informationsniveauet. Jeg kiggede på forskellige hjemmesider, og der synes jeg, at IVT var meget grundige med at oplyse om alt muligt. Det faldt jeg for. 32

Jeg er edb-freak. Så det var bare at browse rundt. Venner og bekendte Men det er måske opsigtsvækkende, at så mange af dem, der faktisk har taget springet til en varmepumpe, hentede den primære information fra venner og bekendte (5) eller selv har fornøden uddannelse for at kunne forstå teknologien (4). Det var svært, synes jeg. Der var mange systemer. Det virkede uoverskueligt. Men en bekendt har haft det i 25 år. Jeg kontaktede den samme leverandør. Jeg søgte slet ikke information. Jeg fik det anbefalet af en kammerat, hvor det fungerede godt. Han fortalte mig alt det, som jeg havde behov for at vide. Jeg havde bestemt mig på forhånd. For alle andre løsninger var for dyre, især oliefyr. Og så kendte jeg nogle, som havde jordvarme og var meget tilfredse. Jeg fik masser af information fra mine bekendte. Det var ret nemt, for min mand er tømrer, og han vidste godt, hvor han skulle spørge. Jeg er pensioneret maskinmester, så jeg ved jo noget om køleanlæg og sådan. Det hjælper jo. Installatørerne i informationsprocessen og antallet af tilbud Installatørerne spiller dog også en rolle i informationsprocessen som den fjerde store informationskilde ved siden af nettet, bekendte og husejernes egen viden og erfaring. En ret stor gruppe af husejerne foretrak at kontakte en enkelt udvalgt installatør telefonisk, ofte ham, de plejer at bruge. Og hvis denne installatør leverede den nødvendige information og virkede troværdig, fik han som regel opgaven: Mere end hver anden af de interviewede havde kun taget ét tilbud, og mindre end hver fjerde havde taget tre tilbud. Jeg ringede til min vvs-installatør, som foreslog jordvarme, og vi snakkede det igennem, lyder et typisk svar. Men mange er også kommet i kontakt med installatører gennem kurser, brochurer, kampagner og henvisning fra bekendte. Utilfredshed med informationsmulighederne Langt fra alle de interviewede er dog tilfredse med adgangen til information. Typisk er det husejere, som har behov for at have styr på faktadetaljer og ydelsestal: Nej, det var ikke særlig nemt. Jeg er meget skeptisk, når jeg taler med sælgere, og det var de fleste. Og nogle leverandører gav næsten ingen reel information, bare nogle priser og data. Jeg vidste godt, at radiatorbåren varme og et hus, der ikke er optimalt isoleret, ikke var godt. Derfor kunne vi ikke bruge de optimale ydelsestal fra 33

udbyderne til noget. Den udbyder, vi valgte, gav os en rigtig beregning, der forholdt sig til vores specifikke hus med den isolering og det varmesystem, vi havde. Det var svært. Man skulle søge rundt omkring, og man måtte være interesseret i sagen for at finde noget. Jeg søgte en del på nettet, blandt andet i svenske fora, for derovre har de jo meget erfaring med varmepumper. Det man finder på nettet er enten skrevet til alle eller ret teknisk. Rådgivningen fra installatørerne To ud af tre er godt tilfredse med rådgivningen fra den eller de installatører, som husejeren har talt med forud for beslutningen eller i tilbudsprocessen. Det var vældig fin rådgivning. Han så også på huset som helhed og spurgte til, hvad vi havde af planer om renovering de næste 6-7 år. Enkelte installatører er for tekniske i deres forklaringer og kan glemme at se varmepumpen med husejerens øjne. Hvis jeg skal sige noget, så ville jeg gerne have snakket med en, der havde jordvarme, inden jeg traf valget. Installatøren var troværdig, men ikke så pædagogisk. Også utilfredshed med installatører, som for at opnå en hurtig gevinst ikke foretager en individuel gennemgang af huset, dukker op i interviewrækken. De siger fx: Sælgeren var kun ude på at sælge, og jeg fik ikke det anlæg, som jeg havde forestillet mig. Man skal nærmest havde den store ledvogtereksamen for at indstille det varme vand. Han kiggede slet ikke på husets egnethed. Huset var pivutæt. Tilliden til beregningerne af varmeøkonomien Langt de fleste interviewede stolede fuldt og fast på den varmeøkonomi, som de blev stillet i udsigt enten fordi de havde tillid til installatørens vurdering, eller fordi de selv havde sat sig ind i det økonomiske på forhånd. Ja, jeg havde ligesom ikke andet valg. De var jo eksperterne. Og det har holdt. Ja, det gjorde jeg. Jeg havde læst artikler i SEAS-bladet, som berettede om de samme besparelser, som installatøren havde stillet i udsigt. Kun få var skeptiske over for de økonomiske fordele ved at skifte til en varmepumpe. Jeg var skeptisk. Men jeg blev positivt overrasket. Økonomien viste sig langt bedre, end jeg havde turdet håbe. 34

Nej, jeg stolede ikke på økonomien. Konsulenten brugte for lave kilowattpriser i sit regneeksempel, men jeg satte mine egne tal ind, og de viste, at det ville være ok. Tilliden til driften og uforudsete udgifter Stort set ingen af de interviewede frygtede, at der ville dukke uventede udgifter op sidenhen (mindre end hver tiende). Bekymringerne gik snarere på men kun hos få interviewede om anlægget ville kunne varme huset op eller i det hele taget fungere efter hensigten. Jeg var spændt på, om det ville leve op til vores krav, om huset ville blive ordentligt opvarmet. Det skulle jo også kunne varme, så fem mennesker kan bade. Det har vist sig at holde, selv i vinter, som jo var meget kold, har det kørt upåklageligt. Teknologisk Instituts materialer var vigtige. Det er uafhængig information. Og de gav det indtryk, at varmepumper er moderne teknologi i modsætning til tidligere, i 80 erne. Det fik vi en god snak om. Installatøren sagde, der var 15 års garanti på kompressoren, og det beroligede mig. Blandt de interviewede, som var meget eller lidt utilfredse med den rådgivning, som de havde fået, var der forholdsvis flere, som havde negative forventninger til økonomien, end blandt dem der havde fået en god vejledning og gennemgang af installatøren. Dette er måske ikke så overraskende, men det understreger, at en god og grundig rådgivning skaber tryghed hos kunden, også når det drejer sig om det økonomiske perspektiv i at skifte til en varmepumpe. 5.3 Erfaringer under installationen Hvor det i nogle tilfælde kan halte lidt med installatørernes evne til at formidle viden og gøre kunden tryg i forberedelsesfasen, så er de dygtige i installationsfasen. Stort set alle interviewede husejere mener, at installationen forløb uproblematisk og det uanset, om de bor i et nyt eller gammelt hus, eller hvor stort huset er. Og de er tilfredse med hele forløbet omkring installationen uanset at installationen af et jordvarmeanlæg ofte indebærer større indgreb i have og hus end en installation af fx et gasfyr. Det holdt fuldstændig budget og tidsplan. Vi har fået bygget mange huse, og aldrig har noget kørt så fremragende. Jordslangerne Nedgravningen af jordslanger til jordvarmeanlæg er hos de fleste interviewede forløbet som forventet og uden større gener. Mange af de interviewede bor på landet og har udnyttet egen mark eller naboens mark, hvilket gør generne mindre påtrængende. 35

Det er en landejendom, så det var super nemt på jorderne. 150 meter ud og 150 meter hjem. Jeg fik lov til at grave det ned hos naboen, han er landmand. Jeg har så siden hen købt marken af ham. Det gik helt uproblematisk. En af mine naboer hjalp mig med det. Enkelte interviewede som bor i en by og ikke har en mark til rådighed er dog skuffede over, hvor voldsomt det gik ud over deres pæne have. I disse få tilfælde har der tydeligvis været tale om, at den nybagte jordvarmeejer ikke er blevet informeret ordentligt på forhånd, måske fordi installatøren har været bange for at miste ordren. Det var faktisk den eneste overraskelse, også økonomisk. Jeg havde slet ikke indkalkuleret retablering af haven. Den lignede en pløjemark bagefter. Det var den mindre sjove del. Der skulle graves meget mere op af haven, end jeg havde forventet, viste det sig, da gravemanden kom for at grave. Men da var det for sent at vende om. Det kunne de godt have fortalt os. Mange har selv udført gravearbejdet eller fået hjælp fra håndværkere eller naboer. Det er hver gang husejere, som har erfaring med denne type arbejde, eller som selv er håndværkeruddannede. Generelt har de ikke oplevet gravearbejdet som problemfyldt. Enkelte blev dog overraskede over, at det tog længere tid end forventet, og at jorden bød på ubehagelige overraskelser. Det gik perfekt, for jeg gjorde det selv. Jeg er selv tømrer og er vant til en rendegraver. Jeg gjorde det selv og lagde 500 meter slange ud under en mark. Der hører lidt jord til huset. Det tog lidt længere tid end beregnet. Det var et rent helvede. Jeg gravede selv slangerne ned, og der var så mange sten i jorden, at jeg måtte tilføre mange kubikmeter sand til at lægge rundt om slangerne. Indkøringen Generelt er der tilfredshed med anlægget i indkøringsfasen lige efter installationen. De fleste interviewede fortæller, at anlægget kørte optimalt fra dag et, og at der ikke var behov for ændringer eller udskiftninger af dele. Omkring en tredjedel af varmepumpeejerne skulle dog igennem startproblemer men generelt har problemerne ikke været store. Det er en blanding af tekniske justeringer, tekniske fejl og installatørfejl. I starten var fremløbstemperaturen lige en anelse for lav til radiatorerne, men så justerede vi den bare lidt op. 36

Jeg skulle lige finde det rette varmeleje. Gulvvarmen skal jo være behagelig for fødderne. De skal ikke koge... Det var for dyrt i strøm i starten. Der var for meget fart på. Men så kom installatøren og justerede det. Efter justeringen faldt strømforbruget markant. Der var et problem. Pludselig engang imellem forsvandt varmen. Det var lidt pudsigt. For det skyldtes, at indendørsføleren sad i køkkenet lige ved ovnen. Så hver gang jeg havde ovnen kørende, så blev radiatorerne helt kolde. Nu er føleren flyttet. I begyndelsen var der masser af problemer. Det viste sig, at den varmepumpe installatøren havde sat op, var for lille. Det indså de selv og skiftede den til en større, men jeg kom til at betale differencen. Der var også lavet en forkert blanding af glukol og vand i rørene, så der kom ikke så meget varme, som der skulle. Vvs-installatøren havde kun sat et anlæg op tidligere. 5.4 Erfaringer med driften Overordnet set er erfaringerne med driften præget af to markante hovedtræk: Der er udbredt og virkelig markant tilfredshed, når det gælder den løbende drift af varmepumpeanlægget. Dette gælder uanset husets størrelse, isoleringsstand eller alder. Der er så få utilfredse, at det ikke er muligt at pege på skjulte bagvedliggende årsager. De få utilfredse ganske enkelt fået installeret et anlæg, som ikke passer til deres hus. De fleste interviewede angiver nemt i dagligdagen som den vigtigste fordel ved anlægget økonomi, miljø og andre fordele nævnes mindre hyppigt. Stor tilfredshed med anlægget som helhed Langt størstedelen (27) af de interviewede varmepumpeejere er tilfredse eller stærkt tilfredse med anlægget som helhed. Jeg kan simpelt hen ikke få armene ned over det jordvarmeanlæg, selv om der er gået over fire år nu. Jeg har nok solgt 6-7 jordvarmeanlæg til venner og bekendte. Vi er faktisk så tilfredse, at vi lige nu er i gang med at søge kommunen om at lave et jordvarmeanlæg også på vores udlejningshus, som har et gammelt oliefyr. Vi er godt tilfredse. Det må jeg sige. Hvis vi skal have et nyt hus igen, så skal der også jordvarme der. Absolut tilfreds. Det er en stor her og nu-investering, men den er jo rimelig hurtigt tjent hjem igen. 37

Vi har anbefalet det til en af vores naboer. Meget tilfreds. Det kan kun anbefales. De har lovet en holdbarhed på 10-12 år, men jeg tror, det kan holde meget længere. Glæde over stabil drift Der er flere grunde til det høje tilfredshedsniveau. En af de væsentlige er varmepumpeanlæggets stabile drift. Ingen angiver, at anlægget kører ustabilt, og kun 4 af de 30 interviewede kan pege på små uregelmæssigheder. Ork, Gud... jeg klapper lidt på det engang imellem, så det lige kan hygge sig. Ellers er der ikke meget at gøre. Det kører meget stabilt og er meget støjsvagt. Der har været enkelte problemer. Det første år blev kølemidlet for tykt, og automatikken gik i stykker på et tidspunkt. Men alt i alt kører det udmærket. Ingen problemer med varmen En af de vandrehistorier, man støder ind i med varmepumper, er, at de ikke leverer varme nok om vinteren. Ingen af de interviewede husejere har haft virkelige problemer med at holde den ønskede vintertemperatur. Ganske få (3) har haft små uregelmæssigheder, sandsynligvis fordi anlægget er dimensioneret forkert. Nej, vi har slet ikke haft varmeproblemer i vinter. Det er jo et spørgsmål, vi hører fra mange, der kommer her. Men det er slet ikke noget problem. Temperaturen i huset er altid ok. Når det er rigtig koldt, supplerer vi med brændeovnen, men vi ved egentlig ikke, om det er nødvendigt. Vi har aldrig oplevet ikke at have varme nok. Vi kunne jo skrue op for anlægget og få det til at give endnu mere. Vi har kun haft problemer i overgangsfaserne, hvor udetemperaturen skifter meget og hurtigt. Så har anlægget svært ved at følge med, måske fordi det er for lille. Der er aldrig problemer med det varme vand. Økonomien er blevet mindst så god som forventet med få undtagelser Mere end to ud af tre angiver, at anlægget har levet op til de forventninger, de havde til besparelsen sammenlignet med det fyr, de tidligere benyttede. Mange af de interviewede slår begejstret fast, at det har overgået forventningen. Det har mere end levet op til forventningerne, for det er jo billigere, end vi havde troet. Sørme ja! Ellers havde vi heller ikke råd til at bo i huset. Man er jo jyde, ikke? Vi holder 21 grader indendørs vi kan ikke lide at fryse. 38

Det har det helt klart. I den første fyringssæson fik jeg et forbavsende lavt forbrugstal. Andet år var tallet noget højere, og tredje år var det på niveau med andet år trods den meget kolde vinter. Jeg ved ikke, hvorfor det brugte mere el i det andet år. Jeg tror ikke, jeg kan få billigere varme. En del af de interviewede ved dog ikke, om anlægget har levet op til de økonomiske forventninger, enten fordi de ikke har en separat måler på varmepumpen, eller fordi de ikke har styr på elforbruget før og nu og ikke har sammenlignet det med olieeller gasforbruget tidligere. Det er husejere, som enten stoler på besparelsen og ikke har behov for at kontrollere, om den er reel. Det er også husejere, som lige er flyttet ind i huset, eller af andre grunde ikke har noget sammenligningsgrundlag (fx at boligen er blevet udvidet samtidig). Eller det er mennesker, der ikke prioriterer at holde øje med boligens energiforbrug. De ganske få, der har styr på varmepumpens elforbrug og er skuffede over det økonomiske resultat har været ramt af fejlberegninger fra installatørens side. Slangen er for kort. Folk har tit, tror jeg, ikke så meget plads, som jordvarme kræver, men så sælger man dem det alligevel og giver dem for lidt slange. Jeg må snakke med min nabo om at få noget slange ind i hans have. Varmepumpen var for lille. Vi ligger og slås med installatøren i øjeblikket. Det ender nok i noget retssag, for de vil helst frasige sig ansvaret. Nu bruger vi for 60.000 kroner strøm om året. Olie havde været billigere. 22 husejere kender deres årlige udgift til varmepumpen, men kun halvdelen af dem kan opgive et besparelsesbeløb enten fordi de ikke har kontrolleret besparelsen, eller fordi de lige er flyttet ind i huset. De fleste af de varmepumpeejere, som har styr på besparelsen, har opnået ganske store besparelser. 30-40% af dem har reduceret deres varmeudgifter med over 50% efter skifte fra olie- eller gasfyr til jordvarmeanlæg eller luft-til-vand-varmepumpe. Næsten lige så mange har sparet mellem 25% og 50%. De sidste, der har haft en lavere besparelse (under 10%) er dels de få uheldige husejere, hvor anlægget har været dimensioneret forkert, dels husejere, der blot har udskiftet en ældre varmepumpe eller er gået fra træbrændsel over til varmepumpe. Nemhed i hverdagen er klart vigtigst, økonomien har andenpladsen Ofte markedsføres varmepumpen mest på det økonomiske argument: At den er langt billigere i drift end et olie- eller gasfyr. Men undersøgelsen viser med overvældende klarhed, at det er en helt anden erfaring, som husejerne fremhæver som varmepumpens vigtigste fordel. De fleste interviewede nævner, at det er nemhed og komfort i hverdagen, som den mest markante fordel ved en varmepumpe (24 interviewede). Økonomi kommer ind på andenpladsen (11) fulgt af miljø/klima (9) og stabilitet/pålidelighed (4). 39

Nemhed i hverdagen dækker over en række forskellige plus-oplevelser, og begejstringen er tydelig på dette felt, både i ord og stemmeføring. Kører af sig selv Det væsentligste er det, at man ikke skal tænke på anlæggets drift i dagligdagen. Det er jo skønt, at man ikke skal gøre eller skaffe noget. Man skal ikke tænke på at bestille olie. Og så det at anlægget giver så billig varme. De to ting er allervigtigst. Vi skal aldrig tænke på at tænde og slukke og skrue op og ned, følge med på ventiler og så videre. Det kører bare hele tiden af sig selv, helt uproblematisk. Olieanlæg løber jo tør. Det gør det her ikke. Jeg har aldrig skullet gøre noget. At det er nemt, frem for alt. Og så kommer økonomien. Jeg ville gerne have haft fjernvarme, men vi bor på landet og kan ikke få det. Nemhed! Vi havde et 30 år gammelt fyr. Det var for dyrt, og der var for meget bøvl. Og så larmede det forfærdeligt. Plus at skorstenen skulle udskiftes. Billigt og nem vedligeholdelse. Jeg har jordvarme i nogle andre huse, jeg ejer, og det kører bare så godt. Vi skal aldrig op og fyre mere. Vi kan bare blive i sengen. Der er altid varme, uanset hvor meget det fyger og rusker udenfor. Vi skal aldrig skaffe træpiller eller ringe efter olie. Og vi har pillet skorstenen ned, så vi ikke skal have skorstensfejer mere. Sviner ikke Flere af de interviewede sætter også pris på, at anlægget ikke sviner, sådan som de har oplevet det eller forventer at opleve det med alternativer som pillefyr eller brændeovn. Det er også en meget nærværende miljøgevinst, at jordvarme er så meget renere end et træfyr med aske over det hele. Bedre komfort Nemheden handler også ukompliceret komfort det peger flere af husejerne på som et plus. Et af deres argumenter for varmepumpen er, at den giver et godt indeklima. Økonomi, mindre CO2-udslip og mere behagelig varme. Jeg synes det giver en mere behagelig varme med radiatorer på konstant 30-32 grader i stedet for punktvis 50 grader. 40

De næstbedste argumenter: økonomi og miljø Det betyder dog bestemt ikke, at de økonomiske eller miljømæssige argumenter ikke tæller i husejernes status over erfaringerne med varmepumpen. Oftest nævnes de samtidig med nemhed eller komfort, og for nogle af de interviewede er økonomien eller miljøet det væsentligste argument. Det er billigt. Og over en lang årrække tjener det sig hjem igen. Og så helt klart, at det er vedvarende energi. Besparelsen. Og miljøet det kan jeg godt lide at tænke på. Og så er det let. Vi er jo fuldstændig uafhængige. Vi bruger 5300 kwh om året inklusive strøm til hele huset. Her i kvarteret er der indlagt gas, men det er jo til nogle helt andre priser. Vi er fri for afgifter, som jo følger olie- og gaspriserne. Det vi lykkelige for ikke at være afhængige af. Det er miljøvenligt. Det næste er så, at det er en enkel varmekilde. Man skal ikke gøre noget for at fylde på eller gøre noget som helst selv. Det passer bare sig selv. 41

6 Del 3: Resultater af kvantitativ analyse af erfaringer 6.1 De interviewede husejere og deres huse Anlægstype Catinét har interviewet 401 husejere, som alle er registreret som ejere af en varmepumpe til et vandbårent centralvarmesystem. 87% af de interviewede har et jordvarmeanlæg, 12% har en luft til vand-varmepumpe og 1% har svaret, at de har noget andet. Det kan muligvis være staldvarme eller søvarme. Hvilken slags varmepumpeanlæg har I? Total abs % Jordvarme 347 87% Luft til vand-varmepumpe 49 12% Andet 5 1% Resp. 401 100% Anlæggets alder Vi har fokuseret analysen på nyere anlæg, men har dog filtreret adressematerialet så effektivt som muligt for at fokusere på anlæg, der har været i drift i mere end et år, og for dermed at sikre, at hovedparten af husejerne har mindst én fuld varmesæson at svare ud fra. 49% af de interviewede har haft anlægget 1-2 år. 35% har haft anlægget i 3-6 år. Kun 6% har haft deres anlæg i over 6 år. Blot 8% af jordvarmeanlæggene har kun været i drift i under et år, mens det er 20% af luft til vand-varmepumperne, der har kørt i under et år. Anlæggets alder viser sig dog generelt ikke at have nogen signifikant betydning for tilfredsheden. Hvor længe har I haft jeres nuværende varmepumpe? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % Abs % abs % abs % Under et år 27 8% 10 20% 0 0% 37 9% 1-2 år 171 49% 22 45% 3 60% 196 49% 3-6 år 125 36% 16 33% 1 20% 142 35% Over 6 år 23 7% 1 2% 1 20% 25 6% Ved ikke 1 0% 0 0% 0 0% 1 0% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Af de 49%, der har haft anlægget i 1-2 år, bor signifikant flere (24%) end gennemsnittet (18%) i huse, der er bygget efter 2007. 42

Husets størrelse 71% af de interviewede bor i huse på over 150 kvm. Fordelingen på husstørrelser er ikke signifikant forskellig for husejere med jordvarme og luft til vand-varmepumpe. Hvor stort er dit hus? Jordvarme Luft til vandvarmepumpe Andet Total abs % abs % abs % abs % Under 90 kvm 2 1% 1 2% 1 20% 4 1% 90-120 kvm 31 9% 3 6% 0 0% 34 8% 120-150 kvm 65 19% 13 27% 1 20% 79 20% 150-200 kvm 116 33% 16 33% 3 60% 135 34% Over 200 kvm 133 38% 16 33% 0 0% 149 37% Ved ikke 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Husets byggeår 35% af de interviewede bor i gamle ejendomme fra før 1930. I den modsatte ende af spektret bor 27% i nye huse fra efter 1999. 18% bor i helt nye huse, der sandsynligvis er født med et varmepumpeanlæg. Noget kan tyde på, at konverteringen fra andre varmekilder til varmepumpe foreløbig sker lidt villigere i de helt gamle huse end i mellemgenerationerne. Fordelingen på byggeår er ikke signifikant forskellig for husejere med jordvarme og luft til vand-varmepumpe. Hvornår er dit hus bygget? Jordvarme Luft til vandvarmepumpe Andet Total abs % abs % abs % abs % Før 1850 18 5% 2 4% 0 0% 20 5% 1850-1930 107 31% 11 22% 1 20% 119 30% 1931-1950 32 9% 5 10% 0 0% 37 9% 1951-1960 18 5% 3 6% 0 0% 21 5% 1961-1972 27 8% 6 12% 0 0% 33 8% 1973-1978 24 7% 0 0% 1 20% 25 6% 1979-1998 24 7% 7 14% 1 20% 32 8% 1999-2006 30 9% 5 10% 0 0% 35 9% 2007-2010 63 18% 10 20% 1 20% 74 18% Ved ikke 4 1% 0 0% 1 20% 5 1% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% 43

Husstandens størrelse Hos hovedparten af de interviewede bor der kun 2 personer i husstanden (44%) eller 3-4 i husstanden (39 %). Det er interessant, at der er så mange 2-personers familier, der jo normalt et har lidt mere beskedent forbrug af varme. Til gengæld vil 2- personers familier også typisk have et lavere forbrug af varmt vand, som netop er den del af varmeforbruget, hvor en varmepumpe er mindst effektiv. Fordelingen på husstandens størrelse er ikke signifikant forskellig for husejere med jordvarme og luft til vand. Hvor mange bor I i huset? Jordvarme Luft til vandvarmepumpe Andet Total abs % abs % abs % abs % 1 24 7% 2 4% 1 20% 27 7% 2 149 43% 23 47% 3 60% 175 44% 3-4 138 40% 20 41% 0 0% 158 39% 5-6 27 8% 4 8% 0 0% 31 8% Flere end 6 6 2% 0 0% 0 0% 6 1% Ved ikke 3 1% 0 0% 1 20% 4 1% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Husets efterisolering Vi valgte at spørge, om huset er efterisoleret frem for om hvor godt det er isoleret, fordi vi vurderede, at det ville være lettere at svare på og dermed (evt. sammenholdt med husenes alder) give et bedre billede af husets isoleringsgrad. Vi har over for de interviewede husejere præciseret, at efterisolering betyder, at huset er forbedret med ekstra isolering efter at det blev bygget, fx hulmursisolering, indvendig isolering af ydervægge eller ekstra isolering på loftet. Husene har en gennemsnitlig efterisoleringsgrad på 2,94 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget omfattende efterisolering og 1 er ingen efterisolering. Hele 45% af de interviewede angiver, at de selv mener, at huset har en god eller meget omfattende efterisolering. At så mange som 35% siger, at huset slet ikke er efterisoleret, skal man se i lyset af, at 27% af husene jo er fra efter 1999 og derfor næppe heller har et påtrængende behov efterisolering. Der er ingen signifikante forskelle på efterisoleringen i huse med jordvarme og luft til vand-varmepumpe. 44

Er dit hus blevet efterisoleret efter det blev bygget - og omtrent hvor meget? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Meget omfattende efterisolering (5) 94 27% 11 22% 1 20% 106 26% God efterisolering 63 18% 13 27% 1 20% 77 19% Nogenlunde efterisolering 36 10% 4 8% 0 0% 40 10% En smule efterisolering 27 8% 3 6% 1 20% 31 8% Er slet ikke efterisoleret (1) 121 35% 18 37% 2 40% 141 35% Ved ikke 6 2% 0 0% 0 0% 6 1% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Gennemsnit 2,95 2,92 2,60 2,94 En fjerdedel af husene fra før 1999 er slet ikke eller kun en smule efterisoleret. Det tyder på, at langt størsteparten af de husejere, der har behov for at efterisolere deres huse, faktisk har gjort det (eller i hvert fald selv mener, at de har gjort det). Af de 35% der angiver, at deres huse slet ikke er efterisoleret, bor signifikant flere end gennemsnittet i nye huse: 48% bor i huse bygget efter 2007 (gns. 18%) og 20% bor i huse bygget mellem 1999-2006 (gns. 9%). Af de 26% der angiver, at huset har en meget omfattende efterisolering, bor signifikant flere (60%) end gennemsnittet (35%) i helt gamle huse fra før 1930. Og af de 19% der angiver, at huset har en god efterisolering, bor signifikant flere (43%) end gennemsnittet (22%) i gamle huse bygget mellem 1931 og 1972. Hvornår er dit hus bygget? Meget omfattende efterisolering God efterisolering Nogenlunde efterisolering En smule efterisolering Er slet ikke efterisoleret abs % abs % abs % abs % abs % abs % abs Før 1850 12 11% 3 4% 2 5% 1 3% 1 1% 1 17% 20 1850-1930 52 49% 32 42% 18 45% 10 32% 6 4% 1 17% 119 1931-1950 15 14% 14 18% 4 10% 1 3% 3 2% 0 0% 37 1951-1960 6 6% 7 9% 5 13% 1 3% 1 1% 1 17% 21 1961-1972 4 4% 12 16% 3 8% 4 13% 9 6% 1 17% 33 1973-1978 4 4% 1 1% 6 15% 7 23% 7 5% 0 0% 25 1979-1998 4 4% 5 6% 2 5% 2 6% 19 13% 0 0% 32 1999-2006 3 3% 1 1% 0 0% 3 10% 28 20% 0 0% 35 2007-2010 4 4% 1 1% 0 0% 1 3% 67 48% 1 17% 74 Ved ikke 2 2% 1 1% 0 0% 1 3% 0 0% 1 17% 5 Resp. 106 100% 77 100% 40 100% 31 100% 141 100% 6 100% 401 Ved ikke Total 45

Der er ingen signifikante sammenhænge mellem efterisoleringsgraden og om man har kunnet holde varmen om vinteren, og husets isoleringsgrad har heller ingen betydning for, om man som helhed har været tilfredse med anlægget. Det tyder på, at der er rigeligt med varmeeffekt i anlæggene og at de må være fornuftigt dimensioneret til husene. Husets varmesystemer De fleste (41%) af de interviewede husejere får varme i rummene fra en kombination af radiatorer og gulvvarme, og i de øvrige huse fordeler det sig nogenlunde jævnt på enten radiatorer eller gulvvarme. Der er ingen signifikant forskelle på husets varmesystemer i huse med jordvarme og luft til vand-varmepumpe. Hvordan får du varme i rummene? Jordvarme Luft til vandvarmepumpe Andet Total abs % abs % abs % abs % Kun fra radiatorer 87 25% 15 31% 2 40% 104 26% Kun fra vandbåren gulvvarme 109 31% 17 35% 2 40% 128 32% Fra en kombination af radiatorer og gulvvarme 149 43% 16 33% 1 20% 166 41% Ved ikke 2 1% 1 2% 0 0% 3 1% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Af de 41% af husene, der har en kombination af radiatorer og gulvvarme, bor signifikant flere (49%) end gennemsnittet (37%) i store huse over 200 kvm. Af de 32% af husene, der opvarmes rent med gulvvarme, er signifikant flere (62%) end gennemsnittet (27%) nyere huse bygget efter 1999. Signifikant flere af dem (14%) end gennemsnittet (9%) angiver også, at de har haft varmepumpen i under et år, hvilket jo passer fint med, at de primært bor i nye huse. Dette understøttes også af, at signifikant flere (60%) end gennemsnittet (35%), af de 32%, der har ren gulvvarme, angiver, at huset slet ikke er efterisoleret. Husets andre varmekilder 45% af de interviewede supplerer varmepumpen med en brændeovn. Her er der signifikant flere (53%), der bor i gamle huse fra før 1930, og signifikant færre (31%) i 46

nye huse fra efter 2007. Flere (53%) end gennemsnittet af dem, der supplerer anlægget med brændeovn, er desuden husejere, der har haft anlægget i 3-6 år. 36% har svaret, at de ikke ved, om de supplerer med andre varmekilder. Det tror vi kan forklares med, at vi har spurgt om de i væsentlig grad supplerer med andre kilder, og at de har været i tvivl om, hvad der er væsentligt. Her er der heller ingen signifikant forskel på svarene fra husejere med jordvarme og luft til vand. Supplerer du i væsentlig grad med andre varmekilder? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Brændeovn 153 44% 23 47% 3 60% 179 45% Solvarme 9 3% 4 8% 0 0% 13 3% Elpaneler 4 1% 1 2% 0 0% 5 1% Elektrisk gulvvarme 3 1% 0 0% 0 0% 3 1% Pille-, brændeeller halmfyr 4 1% 0 0% 0 0% 4 1% Oliefyr 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Gasfyr 2 1% 0 0% 0 0% 2 0% Andet 58 17% 5 10% 0 0% 63 16% Ved ikke 122 35% 20 41% 2 40% 144 36% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% 6.2 Tilvalgsparametre forventningerne før beslutningen Vi ønskede at undersøge hvilke parametre, der havde betydning, da de interviewede husejerne skulle beslutte sig for at få en varmepumpe eller ej. Disse svar handler med andre ord kun om, hvad de forventede, før de fik anlægget installeret, og ikke om deres erfaringer. Lav varmeudgift For begge varmepumpetyper har flest angivet lav varmeudgift som en parameter, der havde stor betydning for valget. Men hvor det har stor betydning for hele 81% af husejere med jordvarme, har det kun stor betydning for 69% af dem med luft til vand-varmepumpe, hvilket dog stadig er mange. Hvor stor betydning havde at det giver en lav varmeudgift dengang I skulle træffe valget? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Stor betydning 281 81% 34 69% 2 40% 317 79% Nogen betydning 52 15% 5 10% 2 40% 59 15% Ingen betydning 14 4% 10 20% 1 20% 25 6% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% 47

Miljøvenlig Den parameter, som næstflest peger på, er, at det er en miljøvenlig energikilde. Hele 67% angiver, at det havde stor betydning for valget, og 26% siger, at det havde nogen betydning. Kun for 6% af jordvarme-husejerne var dette uvæsentligt. Hvor stor betydning havde at det er en miljøvenlig energikilde dengang I skulle træffe valget? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Stor betydning 236 68% 31 63% 1 20% 268 67% Nogen betydning 90 26% 11 22% 2 40% 103 26% Ingen betydning 21 6% 7 14% 2 40% 30 7% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Nemt i hverdagen For 67% af jordvarmeejerne havde det også stor betydning, at de forventede, at det er nemt i hverdagen, men signifikant færre (51%) af luft til vand-ejerne tillagde den forventning stor betydning, og for hele 33% havde det slet ingen betydning. Signifikant flere (78%) husejere i gamle huse fra før 1930 tillagde det stor betydning, at det er nemt. Derimod tillagde signifikant flere (26%) end gennemsnittet (15%) husejere i nye huse fra efter 2007 det ingen betydning, at det er nemt. Hvor stor betydning havde det, at det er nemt i hverdagen, dengang I skulle træffe valget? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Stor betydning 231 67% 25 51% 3 60% 259 65% Nogen betydning 72 21% 8 16% 1 20% 81 20% Ingen betydning 44 13% 16 33% 1 20% 61 15% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Driftsikker At det er en driftsikker varmeløsning, har stor betydning for 61%. Signifikant flere luft til vand-varmepumpeejere tillægger det slet ingen betydning (29%). Hvor stor betydning havde at det er en driftssikker varmeløsning dengang I skulle træffe valget? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Stor betydning 215 62% 27 55% 1 20% 243 61% Nogen betydning 87 25% 8 16% 3 60% 98 24% Ingen betydning 45 13% 14 29% 1 20% 60 15% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% 48

Tilskud For 84% betød det slet intet, at der bliver givet tilskud, hvilket nok er fordi de har købt anlægget, da der ikke var tilskud at få. Hvor stor betydning havde at der bliver givet tilskud, dengang I skulle træffe valget? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Stor betydning 31 9% 10 20% 0 0% 41 10% Nogen betydning 18 5% 3 6% 1 20% 22 5% Ingen betydning 298 86% 36 73% 4 80% 338 84% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% 6.3 Informationskilder Installatører og nettet udpeges som de vigtigste informationskilder. 35% siger, at de fik bedst information til at træffe beslutningen hos installatører og 35% på nettet. Hele 21% fremhæver venner og bekendte som en god informationskilde. Endelig oplever 18%, at energirådgivere gav den bedste information. Der er ingen signifikant forskel på svar fra husejere med jordvarme og luft til vand. Hvor fik du bedst information i forhold til at træffe din beslutning? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Hos installatører 124 36% 18 37% 0 0% 142 35% Hos energirådgivere 65 19% 6 12% 1 20% 72 18% I byggemarkeder 10 3% 4 8% 0 0% 14 3% På nettet 126 36% 13 27% 2 40% 141 35% Hos venner og bekendte 74 21% 11 22% 0 0% 85 21% I aviser og tidsskrifter 24 7% 2 4% 0 0% 26 6% Andet 54 16% 8 16% 2 40% 64 16% Ved ikke 8 2% 8 16% 1 20% 17 4% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Af de 9% der har haft anlægget i under et år siger signifikant flere (43%) end gennemsnittet (21%), at de fik bedst information hos venner og bekendte. Det tyder på, at der på det seneste er mange varmepumpeejere, der anbefaler løsningen 49

videre på en overbevisende måde. Af de 6% der har haft anlægget i over 6 år siger signifikant færre (12%) end gennemsnittet (35%), at de fik bedst information på nettet. 6.4 Tilbud fra installatører Antal tilbud I gennemsnit har 53% af de interviewede kun indhentet ét tilbud, mens 39% har indhentet to eller flere tilbud hos installatører. Der er ingen signifikant forskel på svarene fra husejere med jordvarme og luft til vand-varmepumpe. Hvor mange tilbud på varme-pumpeanlægget indhentede du frainstallatører, inden du besluttede dig? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % 1 185 53% 24 49% 3 60% 212 53% 2 85 24% 10 20% 1 20% 96 24% 3 eller flere 54 16% 5 10% 0 0% 59 15% Ved ikke 23 7% 10 20% 1 20% 34 8% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Af de 6% der har haft anlægget i over 6 år oplyser signifikant flere (72%) end gennemsnittet (53%), at de kun indhentede ét tilbud fra installatører. Forskelle på indholdet af tilbuddene Mange af husejerne har oplevet store eller nogen forskelle på indholdet af de tilbud de har fået fra installatørerne. Der er ingen signifikant forskel på svarene fra husejere med jordvarme og luft til vand-varmepumpe. Af de 24%, der har indhentet 2 tilbud, oplevede 30%, at der var stor forskel på prisen, og 45%, at der var nogen forskel på prisen. Af de 15%, der har fået 3 eller flere tilbud, oplevede 37%, at der var stor forskel på prisen og 46%, at der var nogen forskel på prisen. Var der forskel på prisen i tilbuddene på varmepumpeanlægget? 3 eller flere 2 tilbud tilbud abs % abs % Stor forskel 29 30% 22 37% Nogen forskel 43 45% 27 46% Ingen forskel 24 25% 10 17% Resp. 96 100% 59 100% 50

Halvdelen af dem, der har indhentet mere end ét tilbud, oplevede ingen forskel på dimensioneringen af anlægget. Af de 24%, der kun har indhentet 2 tilbud, oplevede 42%, at der var nogen forskel på dimensioneringen, og af de 15%, der har fået 3 eller flere tilbud, oplevede 36%, at der var nogen forskel. Var der forskel på dimensioneringen af anlægget i tilbuddene på varmepumpeanlægget? 3 eller flere 2 tilbud tilbud abs % abs % Stor forskel 8 8% 8 14% Nogen forskel 40 42% 21 36% Ingen forskel 48 50% 30 51% Resp. 96 100% 59 100% 75% af dem, der har indhentet 2 eller flere tilbud, oplevede ingen forskel på kravene til husets øvrige installationer, mens ca. 19% oplevede, at der var nogen forskel. Var der forskel på kravene til husets øvrige installationer i tilbuddene på varmepumpeanlægget? 3 eller flere 2 tilbud tilbud abs % abs % Stor forskel 5 5% 4 7% Nogen forskel 19 20% 11 19% Ingen forskel 72 75% 44 75% Resp. 96 100% 59 100% 6.5 Økonomi Varmeudgiften 22% af de interviewede husejere kender ikke deres årlige varmeudgift. Af de 9% der har haft anlægget i under et år, siger signifikant flere (38%) end gennemsnittet (22%) at de ikke kender deres varmeudgift. Af de 35%, der har haft anlægget i 3-6, år siger derimod signifikant færre (16%) end gennemsnittet (22%), at de ikke kender deres varmeudgift. 35% af alle har en udgift til varme på under 12.000 kr. om året. 34% har en udgift til varme på mellem 12.000 20.000 kr. om året. Og kun 8 % har en udgift til varme på over 20.000 kr. om året. 51

Hvor høj er din udgift til varme årligt nu (andelen af husets elregning, der omtrent går til varmen)? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Under 8.000 kr. 32 9% 5 10% 1 20% 38 9% 8.000-10.000 kr. 49 14% 7 14% 0 0% 56 14% 10.000-12.000 kr. 46 13% 3 6% 0 0% 49 12% 12.000-15.000 kr. 61 18% 7 14% 1 20% 69 17% 15.000-20.000 kr. 62 18% 6 12% 1 20% 69 17% Over 20.000 kr. 25 7% 7 14% 0 0% 32 8% Ved ikke 72 21% 14 29% 2 40% 88 22% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Af de 8%, der har en varmeudgift på over 20.000 kr., supplerer signifikant færre (28%) end gennemsnittet (45%) med brændeovn, mens signifikant flere (57%) af dem, der har en udgift på mellem 8.000-10.000 kr., har brændeovn. Af de 8%, der har en varmeudgift på over 20.000 kr., har signifikant flere (16%) end gennemsnittet (9%) haft deres anlæg i under et år. Ikke overraskende er der sammenhæng mellem varmeudgiften og husets størrelse. Af de små huse på under 120 kvm har 50% en udgift til varme på under 12.000 kr. om året og 19% en udgift til varme på over 12.000 kr. om året. Resten (32%) kender ikke udgiften. Af de store huse på over 150 kvm har 53% en udgift til varme på under 15.000 kr. om året, hvilket er meget lavt sammenlignet med typiske udgifter til fx olie i så store (og ofte ældre) huse. Hvor høj er din udgift til varme årligt nu (andelen af husets elregning, der omtrent går til varmen)? Under 120 kvm 120-150 kvm 150-200 kvm Over 200 kvm Total abs % abs % abs % abs % abs % Under 8.000 kr. 7 18% 10 13% 9 7% 12 8% 38 9% 8.000-10.000 kr. 8 21% 13 16% 25 19% 10 7% 56 14% 10.000-12.000 kr. 4 11% 7 9% 19 14% 19 13% 49 12% 12.000-15.000 kr. 4 11% 12 15% 16 12% 37 25% 69 17% 15.000-20.000 kr. 1 3% 15 19% 23 17% 30 20% 69 17% Over 20.000 kr. 2 5% 5 6% 8 6% 17 11% 32 8% Ved ikke 12 32% 17 22% 35 26% 24 16% 88 22% Resp. 38 100% 79 100% 135 100% 149 100% 401 100% Der er interessant nok ingen signifikante sammenhænge mellem varmeudgiften og husets byggeår. 52

Faktisk besparelse Mange ved ikke, hvor meget de har sparet. Hele 59% af husejerne med luft til vandvarmepumpe ved det ikke. Her er det signifikant anderledes for jordvarmeejerne, hvor det kun er 39%, der ikke kender besparelsen. I gennemsnit har 27% sparet over 10.000 kr. Flest (17%) har sparet mellem 10.000 15.000 kr. om året. Det siger 19% af jordvarmeejerne og 10% af luft til vandvarmepumpeejerne. Omtrent hvor meget har du sparet på varmeregningen årligt (den rene, årlige forbrugsudgift), efter du fik varmepumpeanlægget? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % Under 5.000 kr. 43 12% 4 8% 0 0% 47 12% 5-8.000 kr. 28 8% 4 8% 1 20% 33 8% 8-10.000 kr. 38 11% 3 6% 1 20% 42 10% 10-15.000 kr. 65 19% 5 10% 0 0% 70 17% over 15.000 kr. 37 11% 4 8% 0 0% 41 10% Ved ikke 136 39% 29 59% 3 60% 168 42% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Af de 27%, der har sparet over 10.000 kr., oplyser signifikant flere (15%) end gennemsnittet (8%), at de har en årlig udgift til varme på over 20.000 kr. Samtidig er der blandt dem også signifikant flere (36%) end gennemsnittet (26%), der svarer, at huset er meget omfattende efterisoleret. Af de 30%, der har sparet under 10.000 kr., får signifikant flere (34%) end gennemsnittet (26%) deres varme kun fra radiatorer. 49% af dem, der ikke kender besparelsen, siger, at de slet ikke har efterisoleret deres hus. Det er signifikant flere end gennemsnittet på 35%. Højst sandsynligt fordi det er nye huse, der fra starten er godt isoleret. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem besparelsen og husets størrelse. 53

Hvor stort er dit hus? Under 5.000 kr. 5-8.000 kr. 8-10.000 kr. 10-15.000 kr. over 15.000 kr. Ved ikke Total abs % abs % abs % abs % abs % abs % abs % Under 90 kvm 90-120 kvm 120-150 kvm 150-200 kvm Over 200 kvm Ved ikke Resp. 1 2% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 3 2% 4 1% 7 15% 6 18% 2 5% 5 7% 3 7% 11 7% 34 8% 9 19% 5 15% 9 21% 17 24% 6 15% 33 20% 79 20% 14 30% 14 42% 14 33% 20 29% 11 27% 62 37% 135 34% 16 34% 8 24% 17 40% 28 40% 21 51% 59 35% 149 37% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 47 100% 33 100% 42 100% 70 100% 41 100% 168 100% 401 100% Af de 42%, der ikke ved hvor meget de har sparet, bor signifikant flere (43%) end gennemsnittet (27%) i nye huse bygget efter 1999. Altså højst sandsynligt et hus født med varmepumpe, hvor man ikke har nogen tidligere varmekilde at sammenligne med. Ellers er der ikke noget signifikant at sige om sammenhængen mellem besparelsen og husets alder. Hvornår er dit hus bygget? Under 5.000 kr. 5-8.000 kr. 8-10.000 kr. 10-15.000 kr. over 15.00 0 kr. % abs % abs % abs % abs % abs % abs % abs Før 5 11% 2 6% 2 5% 4 6% 3 7% 4 2% 20 5% 1850 1850-13 28% 13 39% 16 38% 26 37% 10 24% 41 24% 119 30% 1930 1931-7 15% 2 6% 3 7% 7 10% 5 12% 13 8% 37 9% 1950 1951-0 0% 3 9% 2 5% 9 13% 0 0% 7 4% 21 5% 1960 1961-3 6% 3 9% 6 14% 6 9% 6 15% 9 5% 33 8% 1972 1973-3 6% 4 12% 4 10% 3 4% 4 10% 7 4% 25 6% 1978 1979-4 9% 4 12% 3 7% 7 10% 2 5% 12 7% 32 8% 1998 1999-2 4% 0 0% 3 7% 4 6% 3 7% 23 14% 35 9% 2006 2007-9 19% 2 6% 3 7% 4 6% 7 17% 49 29% 74 18% 2010 Ved 1 2% 0 0% 0 0% 0 0% 1 2% 3 2% 5 1% ikke Resp. 47 100% 33 100% 42 100% 70 100% 41 100% 168 100% 401 100% Ved ikke Total 54

Forventet besparelse Den gode nyhed er, at hele 64% giver udtryk for, at de i høj grad har sparet det, de havde forventet, og at 14% synes, at de i nogen grad har sparet som forventet. Kun 2% synes slet ikke, at anlægget lever op til forventningerne om besparelser på varmeregningen. Af de 27%, der har sparet over 10.000 kr., oplyser signifikant flere (83%) end gennemsnittet (64%), at anlægget i høj grad lever op til forventningerne med hensyn til besparelser. Af de 14%, der har en varmeudgift på mellem 8.000-10.000 kr., siger signifikant flere (82%) end gennemsnittet (64%), at anlægget i høj grad lever op til forventningerne med hensyn til besparelser. Til gengæld er det kun 43% af dem (25%), der har en varmeudgift på over 15.000 kr., der synes, at anlægget i høj grad lever op til forventningerne med hensyn til besparelser. Har varmepumpeanlægget levet op til dine forventninger med hensyn til besparelse? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % I høj grad (4) 221 64% 35 71% 1 20% 257 64% I nogen grad 52 15% 4 8% 1 20% 57 14% I mindre grad 17 5% 2 4% 0 0% 19 5% Slet ikke (1) 9 3% 0 0% 1 20% 10 2% Ved ikke 48 14% 8 16% 2 40% 58 14% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Gennemsnit 3,62 3,80 2,67 3,64 6.6 Driften Nemt i hverdagen Hele 87% synes, at anlægget er ligeså nemt i hverdagen, som de havde forventet. Kun 4 jordvarmeejere (1%) synes slet ikke, at det er nemt. Er varmepumpeanlægget ligeså nemt i hverdagen, som du havde forventet? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % I høj grad (4) 307 88% 39 80% 4 80% 350 87% I nogen grad 24 7% 7 14% 0 0% 31 8% I mindre grad 10 3% 3 6% 1 20% 14 3% Slet ikke (1) 4 1% 0 0% 0 0% 4 1% Ved ikke 2 1% 0 0% 0 0% 2 0% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Gennemsnit 3,84 3,73 3,60 3,82 55

Driften 61% har slet ikke oplevet større problemer i forbindelse med driften af anlægget. 23% svarer, at de næsten ingen problemer har haft eller kun har haft problemer ved indkøringen af anlægget. Kun 8% har i høj grad haft større problemer med driften. Har du oplevet større problemer i forbindelse med driften af anlægget? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % I høj grad (5) 27 8% 5 10% 0 0% 32 8% I nogen grad 28 8% 5 10% 1 20% 34 8% Næsten ikke 48 14% 7 14% 0 0% 55 14% Kun ved indkøringen 32 9% 2 4% 2 40% 36 9% Slet ikke (1) 212 61% 30 61% 2 40% 244 61% Ved ikke 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Gennemsnit 1,92 2,04 2,00 1,94 Af de 6%, der har haft anlægget i over 6 år, oplyser signifikant flere (28%) end gennemsnittet (8%), at de i høj grad har haft problemer med driften af anlægget. 6.7 Tilfredshed Problemer med at holde varmen I gennemsnit har 81% slet ikke haft problemer med at holde varmen om vinteren, mens 5% siger, at de i høj grad har haft problemer. Der er stor forskel på dem, der har oplevet det enkelte gange. 5% af jordvarmeejerne har oplevet problemer enkelte gange, hvorimod 20% af luft til vand-ejerne har sagt, at de har haft problemer med at holde varmen enkelte gange. 6% angiver, at de kun har oplevet problemer denne vinter. Signifikant flere (10%) af dem, der kun har oplevet problemer denne vinter, bor i gamle huse fra før 1930. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem husets efterisolering og problemer med at holde varmen om vinteren. Har du efter installationen haft problemer med at holde temperaturen om vinteren? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % I høj grad (4) 18 5% 2 4% 0 0% 20 5% Kun enkelte gange 19 5% 10 20% 1 20% 30 7% Kun denne vinter 23 7% 2 4% 0 0% 25 6% Slet ikke (1) 285 82% 35 71% 4 80% 324 81% Ved ikke 2 1% 0 0% 0 0% 2 0% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Gennemsnit 1,33 1,57 1,40 1,36 56

Overordnet tilfredshed Hele 88% er som helhed tilfredse med deres anlæg og 10% er i nogen grad tilfredse, og her er ingen forskel på jordvarmeanlæg og luft til vand-varmepumper. Kun 8 (2%) husejere er slet ikke eller i mindre grad tilfredse. Af de 9%, der har haft anlægget i under et år, er hele 97% høj grad tilfredse. Af de 27%, der har sparet over 10.000 kr., er 93% af ejerne i høj grad tilfredse. Af de 88%, der i høj grad er tilfredse, siger signifikant flere (70%) end gennemsnittet (64%), at anlægget i høj grad har levet op til forventningerne mht. besparelser. Af de 88%, der i høj grad er tilfredse, siger signifikant flere (92%) end gennemsnittet (87%), at anlægget i høj grad er lige så nemt i hverdagen som de havde forventet. Er du som helhed tilfreds med anlægget? Luft til vandvarmepumpe Jordvarme Andet Total abs % abs % abs % abs % I høj grad (4) 306 88% 43 88% 3 60% 352 88% I nogen grad 34 10% 5 10% 2 40% 41 10% I mindre grad 5 1% 1 2% 0 0% 6 1% Slet ikke (1) 2 1% 0 0% 0 0% 2 0% Ved ikke 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Resp. 347 100% 49 100% 5 100% 401 100% Gennemsnit 3,86 3,86 3,60 3,85 Væsentligt for tilfredsheden er varmeudgiften, varmebesparelsen og om anlægget har levet op til forventningerne til besparelsen og driften. Af de få (12%), der kun i nogen grad (10%), mindre grad eller slet ikke er tilfredse: Har signifikant flere (18%) end gennemsnittet (8%) en årlig udgift til varme på over 20.000 kr. Har signifikant færre (8%) end gennemsnittet (17%) sparet mellem 10.000 15.000 kr. om året. Siger signifikant flere (36%) end gennemsnittet (7%) at anlægget slet ikke eller kun i mindre grad har levet op til forventningerne med hensyn til besparelser. Siger signifikant flere (26%) end gennemsnittet (4%) at anlægget slet ikke eller kun i mindre grad er lige så nemt i hverdagen som de havde forventet. Siger signifikant flere (60%) end gennemsnittet (16%) at de i høj eller nogen grad har oplevet større problemer i forbindelse med driften af anlægget. Siger signifikant flere (16%) end gennemsnittet (6%) at de har haft problemer med at holde varmen denne vinter. 57

Bilag A: Spørgeguide til kvalitativ analyse af barrierer Tema Baggrund Spørgsmål Hvor stort er dit hus (kvm), hvilket år er dit hus bygget og hvor mange bor i husstanden? Ifølge vores oplysninger har du tidligere været interesseret i at skifte dit fyr ud med en varmepumpeløsning. Er det rigtigt? Hvad var det for en varmepumpeløsning du overvejede? (jordvarme eller luft-vand-varmepumpe) Førte dine overvejelser til, at du skiftede din varmekilde ud? Og hvad valgte du? Viden Hvor har du hørt om varmepumper eller hvem foreslog dig muligheden? Hvad fik dig til at undersøge muligheden for at skifte til en varmepumpe? Og hvad var det, der virkede attraktivt? Syntes du, at det var nemt at få god information til at træffe valget? Hvor fik du primært informationer fra? (fx hvilke internetsider) Barrierer (uhjulpet) Hvad afholdt dig fra at investere i en varmepumpeløsning? NB: Spørgsmålet er uhjulpet. Det betyder, at vi vil spørge i dybden til den eller de barrierer, respondenten anfører. Vi vil forsøge at få respondenten til at beskrive fravalget/barrieren så konkret som muligt. Handler det om økonomi vil vi fx forsøge at få sat tal på. Handler det om barriererne for meget besvær, æstetik, tab af anseelse i relation til familier og venner, angst for det ukendte eller håndværkerskræk vil vi spørge ind til det. Hvor tæt vil du sige, du var på at sætte projektet i gang? (Jeg var meget tæt på / jeg overvejede det, men droppede det efter at have holdt fordele og ulemper op over for hinanden / jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var noget for mig) Andre barrierer (hjulpet) Økonomi: Var det en vigtig hindring, at en varmepumpe var dyrere her og nu? Var finansieringen en vigtig hindring altså at skulle afse pengene eller låne dem? Virkede tilbagebetalingstiden for lang? Var du skeptisk overfor, om varmeøkonomien og de lovede besparelser kunne holde? 58

Teknologiforståelse: Var det svært at forstå hvordan en varmepumpe fungerer? (fx at fordampende kølemiddel kan optage varme ved en temperatur på 0 C og afleverer det i huset igen ved 55 C) Det praktiske: Ved jordvarme: Var det en vigtig/afgørende hindring, at haven skulle graves op? Ved jordvarme: Var du urolig for, om jordvarmens jordslanger kunne skade haven eller at der kunne gå hul på dem? Ved luft/vand-vp: Var det en vigtig hindring, at der skulle sidde en kasse udenpå huset eller at dens ventilator kan høres ude? Krævede varmepumpeløsningen ændringer i husets centralvarme-system og var det en vigtig hindring? (fx nye radiatorer eller gulvvarme) Tryghed: Var du usikker overfor det at skulle skifte til en helt anderledes varmekilde end før? Tvivlede du på, om varmepumpen kunne holde huset varmt nok? Var du urolig for, om det ville være mere besværligt i det daglige eller i vedligehold? Var du skeptisk overfor, om varmepumpen er driftssikker og holdbar i mange år? Har du hørt om nogen med dårlige erfaringer? Hvilke? Genovervejelse Hvad skal der til, for at du igen vil overveje at investere i en varmepumpeløsning? Var der noget, installatøren kunne have gjort anderledes for at hjælpe dig med beslutningen? 59

Bilag B: Spørgeguide til kvalitativ analyse af erfaringer Tema Huset Spørgsmål Hvor stort er dit hus (opvarmet areal): Hvor gammelt er dit hus: Er der foretaget væsentlig efterisolering og hvornår: Hvor mange bor i husstanden: Har du andre varmekilder hvilke: Har du radiatorer eller vandbåren gulvvarme: Hvis radiatorer hvor gamle: Varmepumpen Beslutningsprocessen Hvilken slags varmepumpe har du (jordvarme eller luft-vand), og hvornår fik du den aktuelle varmepumpe installeret? Var du tilfreds med den rådgivning, du fik fra installatøren? Kiggede han også på husets egnet hed som helhed, fx isolering og radiatorer? Synes du det var nemt at få tilstrækkelig information før valget? Var du bekymret for, om anlægget ville medføre væsentlige udgifter til vedligehold og reparation? Hvor meget betød det for valget, at det er en miljøvenlig varmeløsning? Stolede du på den varmeøkonomi, du fik stillet i udsigt? Hvis nej, hvad fik dig så til at vælge anlægget alligevel? Indhentede du mere end et tilbud? Hvis ja, var der stor forskel på installatørernes tilbud? Og gjorde det det sværere at vælge? Erfaringerne Selve installationen, forløb den uproblematisk eller opstod der særlige vanskeligheder? Kun ved jordvarme: Opgravningen af haven, hvordan oplevede du det var det meget problematisk eller omtrent som du havde forventet? Kun ved luft/vand: Hvordan oplever du udedelens udseende i forhold til huset, og hvordan har du det med lydniveauet fra den? Hvilke fordele giver varmepumpen? Og hvilke er de vigtigste for dig? Hvor stabilt kører anlægget? Er det nemt i hverdagen? Har du oplevet problemer med indkøring/indjustering eller siden? Hvilke? 60

Har du haft problemer med at holde temperaturen om vinteren? Har anlægget levet op til dine forventninger med hensyn til besparelse? Er du som helhed tilfreds med anlægget? Udgiften Omtrent hvor høj er din udgift til varme årligt nu (andelen af elregningen, der omtrent gå til varmen)? Omtrent hvor meget har du sparet på varmeregningen (den rene, årlige forbrugsudgift) årligt, efter du fik VP? 61

Bilag C: Spørgsmål til kvantitativ analyse af erfaringer 1. Hvor stort er dit hus? Under 90 kvm 90-120 kvm 120-150 kvm 150-200 kvm Over 200 kvm 2. Hvornår er dit hus bygget? Før 1850 1850-1930 1931-1950 1951-1960 1961-1972 1973-1978 1979-1998 1999-2006 2007-2010 3. Hvor mange bor I i huset? 1 2 3-4 5-6 Flere end 6 4. Er dit hus blevet efterisoleret efter det blev bygget og omtrent hvor meget? (NB: Efterisolering betyder, at huset er blevet forbedret med ekstra isolering efter at det blev bygget, fx hulmursisolering, indvendig isolering af ydervæggene eller at der er lagt ekstra isolering på loftet) Meget omfattende efterisolering God efterisolering Nogenlunde efterisolering En smule efterisolering Er slet ikke efterisoleret 5. Hvordan får du varme i rummene? Kun fra radiatorer Kun fra vandbåren gulvvarme Fra en kombination af radiatorer og gulvvarme 62

6. Supplerer du i væsentlig grad med andre varmekilder? Brændeovn Solvarme Elpaneler også kaldet elradiatorer Elektrisk gulvvarme Pille-, brænde- eller halmfyr Oliefyr Gasfyr Andet 7. Hvor længe har I haft jeres nuværende varmepumpe? Under et år 1-2 år 3-6 år Over 6 år 8. Hvor stor betydning havde de følgende egenskaber ved varmepumper for jer, dengang I skulle træffe valget? ( (NB: spm 8 handler kun om, hvad de forventede, før de fik VP en installeret, og ikke om deres erfaringer) At det er nemt i hverdagen At det giver en lav varmeudgift At det er en miljøvenlig energikilde At det er en driftssikker varmeløsning At der bliver givet tilskud Andet 9. Hvor fik du bedst information i forhold til at træffe din beslutning? Hos installatører Hos energirådgivere I byggemarkeder På nettet Hos venner og bekendte I aviser og tidsskrifter Andet 10. Hvor mange tilbud på varmepumpeanlægget indhentede du fra installatører, inden du besluttede dig? 1 2 3 eller flere 11. På hvilke af disse punkter var der forskel på tilbuddene på varmepumpeanlægget? På prisen 63

På dimensioneringen af anlægget På kravene til husets øvrige installationer 12. Hvor høj er din udgift til varme årligt nu (Altså den andel af husets elregning, der omtrent går til varmen)? (NB: Nogle respondenter svarer måske i kilowatt-timer i stedet for i kroner, se parenteserne) Under 8.000 kr. 8.000-10.000 kr. 10.000-12.000 kr. 12.000-15.000 kr. 15.000-20.000 kr. Over 20.000 kr. Ved ikke 13. Omtrent hvor meget har du sparet på varmeregningen årligt (den rene, årlige forbrugsudgift), efter du fik varmepumpeanlægget? Under 5.000 kr. 5-8.000 kr. 8-10.000 kr. 10-15.000 kr. over 15.000 kr. Ved ikke 14. Har varmepumpeanlægget levet op til dine forventninger med hensyn til besparelse? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 15. Er varmepumpeanlægget lige så nemt i hverdagen, som du havde forventet? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 16. Har du oplevet større problemer i forbindelse med driften af anlægget? I høj grad I nogen grad Næsten ikke Kun ved indkøringen 64

Slet ikke Ved ikke 17. Har du efter installationen haft problemer med at holde temperaturen om vinteren? I høj grad Kun enkelte gange Kun denne vinter Slet ikke Ved ikke 18. Er du som helhed tilfreds med anlægget? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 65