Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale temperatur er steget med foruroligende hastighed gennem de sidste 100 år, som det fremgår af nedenstående figur. Kilde: The Copenhagen Diagnosis, 2009: Updating the World on the Latest Climate Science, figur 20. Tilsvarende er der sket en voldsom stigning i atmosfærens indhold af CO 2 og andre drivhusgasser, som følge af afbrænding af fossile brændsler og forskellige menneskeskabte processer. Der er stor usikkerhed i forudsigelserne af de globale og regionale klimaændringer, som følge af udledningen af drivhusgasser. Klima- og Energiministeriet anbefaler kommunerne at anvende IPCC 1 s klimascenarie A1B i planlægningen i forhold til klimaændringerne i de næste 50 år. Som det fremgår af nedenstående figur forudsiger scenarie A1B en global temperaturstigning på omkring 3 0 C i løbet af indeværende århundrede. Dette scenarie forudsætter en forsat stigende emission af CO 2 frem til 2050, hvorefter emissionen forudsættes stabiliseret, for at falde svagt i resten af århundredet. Global opvarmning jf. IPCC s forskellige scenarier Forudsigelserne af den resulterende vandstand i havet, som følge af havvandets temperaturudvidelse og isafsmeltning af landisen på polerne og smeltningen af de høje bjerges gletsjere, er meget usikker. 1 IPCC: FNs klimapanel.
DMI s anbefalinger Ifølge DMI forventes klimaændringerne at få middelvandstanden i havet omkring Danmark til at stige mellem 30 og 100 cm i dette århundrede. Indregnes den landhævning 2 som fortsat pågår, som eftervirkning fra istiden, og den forventede øgning af vinden, vil det betyde jf. DMI at vi må forvente en vandstand der stiger mellem 0,1 og 1,3 m afhængig af hvor i landet, man befinder sig. DMIs prognose for havvandsstandsændringerne i dette århundrede fremgår af følgende tabel. Det bemærkes, at tabellen kun omfatter den permanente havstigning. For at forudsige højvandet under storm skal man tillægge vandstuvningen, som stormen måtte give anledning til. Tabel for vandstandstigning 2050 og 2100 jf. DMI Forventet stigning i havvandstand 2050 2100 Middelvandstandsstigning 0,15-0,45 m 0,3-1 m Lokale forhold Landhævning - (0,05-0,1) m - (0,1-0,2) m Vind 0-0,1 m 0-0,3 m Estimat, i alt 0,05-0,5 m 0,1-1,2 m På det nuværende videnskabelige grundlag kan DMI ikke angive en øvre grænse for den permanente vandstandsstigninger langs de danske kyster. DMI anbefaler derfor, at muligheden for endnu højere stigninger end anført i ovennævnte tabel indregnes i risikovurderinger. På baggrund af ovenstående fremgår, at man hvis man ønsker en høj grad af sikkerhed for at imødegå problemer fra den forventede permanente havstigning som følge af klimaændringerne, skal man regne med stigninger frem til år 2100 på et sted mellem 60 og 140 cm hvortil kommer stormhøjvandet, som omtales nærmere i det følgende. IPCC s modelberegninger De seneste års klimaændringer har vist, at IPCC klimamodeller, der er baseret på data fra før 2007, generelt giver resultater der ligge under de direkte målte ændringer, hvilket vil sige at IPCC s prognoser ikke forudsiger så store ændringer i klimaet, som man i virkeligheden kan forvente. Nedenstående figur viser nyere modelberegninger, der forudsiger betydeligt større udsving i havstigningen, særligt når vi kommer hen i nærheden af århundredskiftet. En væsentlig årsag til denne ændring hen imod betydeligt større vandstandsstigninger, skyldes ny viden om, at den globale isafsmeltning er betydelig større og hurtigere end forudsat i IPCC s modeller. Disse nye modelberegninger forudsiger en stigning i den globale havvandstand på 60-140 cm i 2100 og en betydelig større stigning gennem de næste hundrede år på 150-350 cm. 2 I det sydfynske områder er der tale om en landsænkning af størrelsesorden 0,9 mm/år
Kilde: The Copenhagen Diagnosis, 2009: Updating the World on the Latest Climate Science Figur 17 Valg af havstigning de næste 100 år På baggrund af ovenstående har vi i det følgende valgt en middelværdi blandt alle anbefalingerne således at vi forudsætter følgende permanente vandstandsstigninger for de næste 100 år: Permanente vandstandsstigninger de næste 100 år År 2031: + 15 cm År 2061: + 40 cm År 2111: + 100 cm 2. Kystdirektoratets Højvandstatistikker 2007 Kystdirektoratet har gennem mange år beregnet vandstandsstatistik for 55 lokaliteter langs de danske kyster og beregnet den vandstand, der statistisk set vil indtræffe hvert 20., 50. og 100. år. Ud af de 55 målestationer har Kystdirektoratet brugt data fra Fyns Amts målestation på molen i Rantzausminde lystbådehavn. På baggrund heraf har Kystdirektoratet beregnet følgende statistik, der er gældende for middelvandstanden som den var i 1990: Statistiske middeltidsvandstande 100 år, 50 år og 20 VS 100 = 167 cm med spredning 12 cm VS 50 = 161 cm med spredning 11 cm VS 20 = 151 cm med spredning 8 cm Kystdirektoratet bemærker, at statistikken er behæftet med en vis usikkerhed, da dataperioden har været relativ kort (1986-1996) p.g.a. mange fejl i dataindsamlingen. Målestationen blev nedlagt i 2005.
3. Beregning af Stormvandstanden Hverken Kystdirektoratet, DMI, Klimaministeriet eller andre overordnede myndigheder vil melde ud med konkrete bud på sandsynligheden for højvande i Svendborg Kommune. Vi har derfor ud fra de foreliggende data for Svendborgområdet og erfaringer fra andre lignende områder, herunder særligt Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan, foretaget et kvalificeret skøn over de nødvendige forudsætninger for at kunne fastlægge en stormflodsstatistik for kystområderne i Svendborg Kommune. Statistikken er beregnet ud fra følgende forudsætninger. 1. At Kystdirektoratets ovenfor anførte middelvandsstatistik for Ranzausminde Lystbådehavn er rimelig repræsentativ for forholdene langs kysterne i Svendborg kommune. Det skønnes, at vi herved under visse vindforhold i et begrænset omfang vil undervurdere vandstandsstigningen langs de østvendte kyster i Svendborg Kommune. 2. At vindstuvningen på mange måder kan sammenlignes med forholdene langs Københavns Kommunes kyster, hvorfor der er indregnet en tilsvarende øget vindbelastningen frem mod 2111 (max. øget vindgenereret niveaustigning på 12 cm). 3. At der er indregnet en rimelig men ukendt sikkerhed for den permanente vandstandsstigning, ved at vælge en permanent vandstandstigning stigning i 2061 (50 år) på 40 cm stigende til 100 cm i 2111 (100 år). 4. At der ikke i de beregnede højvande er indregne et tillæg for bølger, hvilket er stærkt afhængig af hvorledes den pågældende kyststrækning er eksponeret i forhold til den fremherskende vind i den konkrete højvandssituation. 4. At der i forhold til 1990 niveauet er indregnet en forventet landsænkning i Svendborg området på 2, 4 og 8 cm i henholdsvis 2031, 2061 og 2111. 4. Stormflodsstatistikken for Svendborgs Kyster 2011-2111 På grundlag af ovennævnte forudsætninger er stormflodsstatistikken i efterfølgende figur beregnet.
350 Højvandsstatistik 2011-2111 for Svendborg Sund Centimeter 300 250 200 150 100 50 VS05 VS20 VS50 VS100 Havstign. 0 2011 2031 2061 2111 Af figuren følger eksempelvis, at der i dag i 2011 kun er højvande på 1,67 m hvert 100. år, men at der i 2061 vil forekomme et højvande på 1,85 hver 5. år. 5. Anvendelsen af stormflodsstatistikken Man skal i anvendelsen af statistikken være bevidst om, at statistikken på nuværende tidspunkt er baseret på mange skøn. Den største usikkerhed er usikkerheden om den fremtidige isafsmeltning, men også vejrets udvikling med flere ekstreme vejrsituationer i fremtiden, kan give afvigelser fra det forudsatte især på længere sigt. Statistikken skønnes for så vidt angår den permanente vandstandsstigning angår, at ligge nogenlunde i midten af hvad de nyeste internationale modelberegninger viser. Det kan derfor gå til begge sider fremover, uden at man kan sige, at det valgte niveau er urealistisk på den sikre (forsigtige) side. Det forudsættes derfor, at statistikken løbende opdateres i takt med at nye data og viden opnås i de kommende år. Af kurverne med højvandsstatistikken fremgår eksempelvis, at hvis man er en privat bygherre, der helt vil undgå at et nybyggeri bliver oversvømmet mere end en gang de næste 100 år skal man vælge en gulvkote i mindst + 2,87 (DVR 2011 ). Omvendt hvis det ikke betyder noget, at stormhøjvandet kommer ind over hvert 5. år og bygningen kun skal stå i 20 år, så kan man nøjes med at bygge i en gulvkote på +1,68.
Det anbefales derfor at bruge højvandsstatistikken, meget kritisk ud fra hvilken anvendelse man ønsker at beskytte med hvilken sikkerhed. 6. Oversvømmelseskort På Svendborg kommunes hjemmeside http://www.svendborg.dk/om+kommunen/organisationen/milj%c3%b8+og+teknik/klima kan man overalt langs kysten indlægge højvande fra 50 til 300 cm med 25 cm interval, for at se hvor langt et sådant højvande vil brede sig ind over land og dermed vurdere den potentielle skade +1,75m i Svendborg Havn et sådant højvande vil udgøre. Det vil naturligvis også være til stor hjælp, hvis man vil forebygge ulemper og skade, som et potentielt højvande vil kunne medføre. Det skal fremhæves, at der ikke herved er taget hensyn til eventuelle mindre højdemæssige forhindringer eller indsnævringer, der måtte forhindre et sådant højvandes udbredelse i tid og sted. Stormhøjvande forkommer erfaringsmæssigt kun i nogle få timer, hvorefter det langsomt trækker sig tilbage. Kortet siger derfor ikke noget om, hvorvidt højvandet vil have tid nok til at det vil kunne nå at få den fulde udbredelse som kortet viser. Brug derfor også dette kort med omtanke. Det er håbet, at ovennævnte oversvømmelseskortet sammen med stormflodsstatistikken vil blive brugt som et kvalificeret værktøj til nytte for alle parter, der har med byggeri og anlæg eller planlægning at gøre i Svendborg Kommune, og som ønsker at være bedst muligt forberedt på klimaændringernes konsekvenser.