Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade København

Transkript

1 Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade København Natur & Park Bytoften Varde Tlf Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde, januar 2011 Varde Å er den eneste tidevandsregulerede større vandløb i Danmark og har frit løb ud til Ho Bugt og Vesterhavet, og er dermed direkte påvirket af tidevandene fra Vadehavet. Vadehavsområdet har gennem historien været præget af en række oversvømmelseshændelser primært i form af stormfloder fra havet. [email protected] 15. juni 2011 Chsc Direkte tlf Journalnr. Dok. nr Sagsnr Vejrsituationen i forbindelse med kendte og potentielle oversvømmelser vil ofte være vind og kraftige lavtryk fra vest som forårsager store nedbørsmængder i hele det sydlige Jylland. I forbindelse med disse vejrtyper og en samtidig virkende stormflod, vil bagvandet i Varde Å stuves op. Det har føret til oversvømmelser i Varde By. Hvor meget Varde Å svulmer op, afhænger af vejret i den forudgående periode og stormflodsvandstanden. Har det regnet meget og er grundvandstanden høj og markkapaciteten overskredet, vil åen oversvømme de vandløbsnærearealer, når stormflodsvandmængder presser ind fra Vadehavet og Ho Bugt. Varde Kommune vil derfor opfordre til endnu engang at overveje om udvælgelseskriterierne for udpegning af risikoområder opfylder formålet med Oversvømmelsesdirektivet, og om der er områder i Varde Kommune, der burde være udpeget. Varde Kommune mener, at der historisk set, har været en række oversvømmelseshændelser som følge af en kombination af stormflod fra havet og store nedbørsmængder fra vandløbsoplandet, til udpegelse af Varde By og Varde Ådal bør undersøges nærmere. Postadresse: Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde

2 I de efterfølgende afsnit redegøres for kommunens generelle betragtninger til underbyggelse af dette. Udpegningskriterier Oversvømmelsesdirektivet pålægger medlemslandene at planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Idet det er tale om en planlægning, virker det uhensigtsmæssigt, udelukkende at bruge udpegningskriterier som allerede eksisterende infrastruktur til en værdi over 2 mia. og en samtidig påvirkning af over 500 ejendomme. Ud fra de anvendte udpegningskriterier vil der ved en fremtidig udvikling kunne etableres væsentlige værdier indenfor områder, der er oversvømmelsestruede. En sådan en fejldisponering af disse områder kan forhindres ved at bruge udpegningen som et planlægningsværktøj til at styre oversvømmelsesrisikoen og afværge negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Varde Kommune ønsker derfor, at staten endnu engang overvejer, om udpegningskriterierne er korrekte. I Vadehavets sydlige udstrækning ved den tyske nordfrisiske kyst, er der blevet udpeget risikoområder for oversvømmelse. Tyskland har brugt andre udpegningskriterier, hvorefter de områder, der ligger under kote 5,50 udpeges som oversvømmelsestruet ved en vandstand af en 200 års oversvømmelseshændelse. Derved er der indberegnet et potentielt digegennembrud på hele den nordfrisiske strækning. Det er bemærkelsesværdigt, at en vurdering af en væsentlig oversvømmelsesrisiko af et sammenhængende naturområde, som Vadehavet er, kan udmønte i to vidt forskellige udpegningsresultater. Varde Kommune anmoder derfor staten om, at genvurdere om udpegningskriterierne i en tilstrækkelig omfang, tager hensyn til den grænseoverskridende sammenhæng af Vadehavet, dets naturforhold og dermed oversvømmelsesrisikoen. Klimændringer Forslaget tager ikke hensyn til øget fare for stormflodshændelser, selvom der i forslaget nævnes: øget vindbidrag og havspejlsstigning vil især have betydning for oversvømmelser fra hav og fjorde. Der kan opstå en kombineret effekt af oversvømmelse fra hav og vandløb under fremtidige ekstreme stormflodshændelser. Især den jyske vestkyst kan blive berørt af mere ekstreme stormflodshændelser. (udkast, side 15, afsnit 5) DMI skriver på deres hjemmeside, at der ud over den generelle vandstandsstigning langs den jyske vestkyst skal regnes med en øget middelvandstandsstigning på cm i januar måned som følge af klimaændringerne. 2

3 Derudover forventes, at havbunden i Vadehavet vil hæve sig i forbindelse med havvandsstigning, og Varde Ås bund kommer til at ligge lavere end havbunden. Det medfører, at når vi får flere ekstreme storme og nedbørsperioder, vil vandet stuves op langt op i vandløbssystemet. Havbundshævningen vil føre til at vandet vil være længere om at løbe ud i havet igen. Ved senere sedimentaflejring forventes der en udligning af hav- og vandløbsbunden således, at vandløbsbunden vil hæves. Det ville føre til en vandspejlsstigning i Varde Å og dermed en øget risiko for at højere beliggende områder oversvømmes i tilfælde af en vandopstuvning i åen. Forslaget tager heller ikke hensyn til en stigning af ekstrem nedbør og tøfaser om foråret og følgende vandopstuvning fra bagland og vandløbsoplandene fra Varde Å. Det vurderes, at kunne blive problematisk i forhold til fremtidige oversvømmelseshændelser, idet der i foreliggende forslag kun regnes med den nuværende nedbørsmængde og stormhyppighed. Varde Kommune mener derfor, at det i forslaget ikke i tilstrækkelig omfang er taget hensyn til en kombineret oversvømmelse fra vandet fra baglandet og en samtidig stedfindende stormflod især med henblik på ovennævnte følger af klimaændringerne. I 1999 fik vi formentlig en forsmag på, hvad der måske kan ventes i fremtiden, idet den værste orkan med en vindstyrke ikke tidligere målt i Danmark, ramte den vestkysten. Orkanen passerede tidsmæssigt således, at den vandstand, vindstuvningen gav anledning til, ikke var sammenfaldende med højvande. Det var således en tilfældighed der afværgede en vandstand på formentligt over 5,00 m DVR90 i Varde By. Stormfloder Udefra historiske og nutidige oplysninger om oversvømmelseshændelser i Varde Kommune vurderes det, at Varde By og Varde Ådal ned til Ho Bugt burde udpeges som risikoområde for ekstreme oversvømmelser. Med baggrund på ovennævnte klimaændringer og historiske stormflodsvandstande forventes det, at faren for ekstreme oversvømmelser øges. Der er blevet registreret stormflodvandstande for eksempel i 1909 af ca. 4,55 m DVR90 som oversvømmede Janderup Kirkegaard, og i 1981 hvor digerne med en kronehøjde af ca. 4,50 m ved Blåvand brød ned. Stormfloden i 1634 gjorde Langli til en ø og ødelagte fiskerlejen Sønderside fuldstændigt, dvs. vandstanden skønnes der at have været op til 4,80 DVR90. Den stormflod antages for at være den værste, der har rammet den jyske vestkyst nogensinde. Disse vandstande kunne ved en ekstrem hændelse i samspil med klimaændringerne formentlig stige til over 5,00 m DVR90 og dermed oversvømme store arealer i Varde By. Endvidere vil der være stor fare for at digerne langs med kyststrækning ved Blåvand (Hvidbjerg Strandvej) ikke kunne holde og dermed Blåvand med sommerhusområdet og Skallingen oversvømmes. I forslaget (side 25, afsnit 1) er der redegjort for de historiske oversvømmelser, der er taget som udpegningsgrundlag for de potentielt oversvømmelsestruede arealer. For Varde Kommunes kyststrækning er det 1981-stormfloden, der er udvalgt som retvisende, selvom der har været stormfloder der har medført højere vandstand og større skader. Disse er ikke taget i betragtning, fordi man satser på, at den nuværende beskyttelse af kysten holder. 3

4 Varde Kommune ser det med bekymring, idet et klit- eller digebrud eller en digeoversvømmelse ikke er taget som en reel mulighed. Som nævnt ovenfor er det i den sydlige vadehavsområde blevet opfattet som en problematik, der burde indberegnes. I forhold til det oversvømmelsestruede område i Varde By er 1981-stormfloden ikke retvisende, da der har været stormfloder der har været endnu mere indgribende så som i 1909, 1928 og i 1990 hvor vandstanden gik over 4,00 DVR90 i Varde By. Idet Varde Å er et vandløb, der er tidevandsregulerede, bliver vandstanden i Varde Å direkte påvirket af en stormflodshændelse, så havvandet stuves op ind i byen. Varde Kommune sigter mod en dialog med henholdsvis Kystdirektoratet og Naturstyrelsen for at få afklaret usikkerheden om udpegningskriterierne og ovennævnte særlige forhold vedr. klimaændringer, der gør at Varde By og Ådalen vurderes potentielt truet af en ekstrem oversvømmelse, der er væsentlig og derfor burde udpeges som risikoområde. På baggrund af opfordring i statens høringsbrev om dokumentation for ekstreme oversvømmelser, har Varde Kommune samlet historiske billeder, der kan underbygge de hændelser de potentielt oversvømmelsestruede områder i Varde Kommune har været udsæt for. Nedenstående billedserie giver et indtryk på, hvad for påvirkninger tidligere stormfloder og oversvømmelser har haft på områder i Varde By. Billederne er fra Det Lokalhistoriske Arkiv i Varde. Varde Kommune henviser desuden til to publikationer, der beskriver nogle af de oversvømmelseshændelser, der har været i Blåvandshuk, Hvidbjerg, Skallingen og ved Tarphagevej i Ho Bugt Enge: UHD JEPSEN, Palle og PLOUG, Mariann (2009): Blåvand, Museet for Varde By og Omegn, Varde. MEESENBURG, H. (1982): Stormfloden d. 24. november 1981, 14. Sjæklen, Esbjerg. Historiske billeder fra stormflodshændelser i Varde By 4

5 Blik fra syd mod Storegade, stormflod i 1909, max. vandstand 4,55 m Hera-båden ligger ved toldboden i Storegade efter stormfloden i

6 Blik fra øst mod slotsbanken, hvor der kun er toppen tilbage, stormflod i 1928 Blik fra Storegade/ Brogade mod Storegadebroen, stormflod i 1928, max. vandstand 4,11m 6