Jydske Dragonregiments historie Beskrevet gennem historiske genstande og kendetegn på Dragonkasernen
Indholdsfortegnelse: Oversigtskort...3 Estandart JDR...4-5 Kasernens vejnavne... 6-8 Jordskulpturen...9 Portstenene... 10 Urfugle... 10 Sten for kommandantens bolig... 11 Buste af HM Dronning Ingrid og HKH Frederik den IX... 12-13 Mindesten for 2. og 3. Dragonregime... 14 Mindesten for faldne i modstandskampen... 15 Mindeplads for faldne... 16-17 Pansret mandskabsvogn M113... 18 Kampvogn M41 DK1... 19 Leopardkampvogn 1A5...20 Første udgave udarbejdet af MJ J. Nørris Jensen juni 2010. Revideret af samme, marts 2012. Revideret af samme, december 2012. Revideret af INFOSEK, oktober 2017. 2
Oversigtskort Dragonkasernen NORD Hovedvagt Vedelsvej Engelstedsvej Høegh Guldbergsvej Niels Kjeldsensvej Sehestedsvej Riis Lassensvej P.C.E. Krarupsvej Bonnichsensvej 3
ESTANDART JYDSKE DRAGONREGIMENT Blev overrakt til regimentet den 24. oktober 2006 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik efter den officielle sammenlægning af Prinsens Livregiment og Jydske Dragonregiment 1. august 2005. Fanedugen: Fanedugen består af dobbelt silkedug. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II kronede monogram er placeret midt på det udadbuede Dannebrogskors. Jydske Dragonregiments mærke er placeret i øverste, inderste røde felt. Jydske Dragonregiments navn er placeret i det nederste, inderste røde felt. Et kronet monogram for H.K.H. Prins Henriks (H) er placeret i øverste, yderste røde felt, da Prins Henrik er protektor for regimentet. Estandartspyd: Estandartspyddet er forsynet med Frederik III s kronede monogram. Frederik III, da denne var fadder til Prinsens Livregiment som det ældste regiment. Kongesøm: Kongesømmet er forsynet med Christian VIII kronede monogram. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik slog kongesømmet i, Forsvarsministerens søm nr. to og Forsvarschefen søm nr. tre. Estandartstang: Estandartstangen er forsynet med en fanering i sølv med Prinsens Livregiments forsølvede regimentsmærke som symbol på sammenlægningen med Jydske Dragonregiment. 4
Fanebånd: Estandarten er forsynet med fire fanebånd, der bærer teksterne: Kjøbenhavns belejring 1658/59 - Nyborg 1659 - Wismar 1675 - Gadebusch 1712 - Rygen 1715. Stralsund 1809 - Rosengarten 1813 - Boden 1813 - Alt Rahlstedt 1813 - Bornhøved 1813 - Sehested 1813 Dybbøl 1848 og 1864 - Aarhus 1849 - Treldeskansen 1849 - Fredericia 1849 - Isted 1850. Haderslev 9. april 1940. Estandarten opbevares på regimentschefens kontor, når den ikke er i brug ved parader og andre formelle arrangementer. Der er ikke offentlig adgang til regimentschefens kontor. 5
(Se kort på side 3) DRAGONKASERNENS VEJNAVNE Niels Kjeldsensvej Vej/Sti fra bygning 15 til Bygning 20 og forbindelsesvej mellem Vedelsvej og Høegh Guldbergsvej. Dragon Ullerup - Niels Kjeldsen - 4. eskadron af 6. Dragonregiment. Faldet under kampen med prøjsiske husarer ved Blåkjær Skov 28. febuar 1864. Ifølge historien nedskudt bagfra af Fændrik Lüttichau efter heltemodig modstand. Begravet på kirkegården i Give, hvor 1. kampvognseskadron/i JDR (Niels Kjeldsen eskadronen) årligt nedlægger en krans den 28 februar. Vedelsvej Vejen fra Hovedvagten forbi Paradepladsen til bygning 60/ bygning 135. Feltmarskal Gustav Vilhelm Wedel, greve til Jarlsberg. Første chef for 5. Jydske Nationale Rytterregiment oprettet 1. november 1679 med ryttergodser i Viborg, Holstebro og Skive amter. Regimentet er en af forløberne for 5. Dragonregiment. Wedel var chef i perioden 1679-1685 (tiden 1681-1685 tillige statholder i Norge). Bonnichsensvej Oberst Bonnich Bonnichsen. Regimentets næstkommanderende under oberst Engelsted. Faldt 6. december 1813. Begravet af fjenden. Mindeplade på Kirken i Sieck (Hamborg). Høegh Guldbergsvej Vejen fra bygning 20 langs Konstabelmessen til P-plads ved Officersmessen. Generalløjtnant Christian Høegh Guldberg Helten fra Rosengarten og Sehested 1813 (1/8 1777 31/10 1867) Major ved Jyske Regiment Lette Dragoner (Rosengarten 12. oktober 1813) (senere 5. Dragonregimnet) og Fyenske Regiment Lette Dragoner (Sehested 10. december 1813) (senere 3. Dragonregiment). Begge enheder afgivet til Auxillærkorpset under Fransk kommando i 1813. Når jeg rider frem, så følg mig! Når jeg viger, så skyd mig! Christian Høegh Guldbjerg kendte og korresponderede med H.C. Andersen. P.C.E. Krarupsvej Vejen fra Bygning 17 syd om cafeteriaet til idrætsområdet. Oberst P.C.E. Krarup, chef for 3. Dragonregiment fra 1925 til 1932. Således sidste regimentschef i 3. Dragonregiment. Efterfølgende chef for Jydske Dragonregiment 1933 til 1934. 6
Engelsstedsvej Vejen fra hovedvagten nord om UMAK langs Udleverende Depot til teltpladsen. Oberst N. Engelsted, chef for Jydske Regiment Lette Dragoner 1812 til 1816. (Slagene: Zarrentin 18. september 1813, Gudow 26. september 1813, Rosengarten 12. oktober, 1813. Såret ved Alt Rahlstedt 6. december 1813. Oberst N. Engelsted sabel hænger uder billedet af kamp med to kosakker i Høvdingestuen i Officersmessen. Riis Lassensvej Vejen fra bygning 139 (GSIMS) langs redekammen til bygning 135. Poul Riis-Lassen født den 8. januar 1897 i Hjørring. Nysproglig student fra Aalborg Katedralskole i 1916. Premierløjtnant ved 5. Dragonregiment i tiden 1920 til 1929. Oberstløjtnant og chef for Rideskolen og Rytteriets Befalingsmandsskoler på Grønnegades Kaserne i Næstved i tiden 15. maj 1943 til 16. juni 1945. Herunder 29. august 1943 ved kampene om kasernerne i Næstved. Under modstandskampen medlem af den lille generalstab som regionschef indtil juni 1945 og ansvarlig for ledelse og administration af modstandsstyrkerne. Efter interneringens ophør i oktober 1943 organisator af O-grupper på den sjællandske øgruppe. November 1944 regionschef region V (Sjælland). Juni til oktober 1945 oberst og stabschef ved Jydsk-Fynsk Kommando. Han blev skudt i Århus ud for hotel Ritz den 16. oktober 1945. En sørgelig skæbne et halvt år efter besættelsens ophør. Tiden efter befrielsen var præget af retsopgøret og også af mere eller mindre personlige hævntogter. Aviserne skriver i dagene efter om en mulig hævn fra endnu fritgående hipofolk. Men de skriver også, at det måske slet ikke er Riis Lassen, men den danske sabotagechef, general Bennicke, kuglerne er tiltænkt. Hotel Ritz er dengang kendt for sine mange militærfolk blandt gæsterne. Riis Lassen blev 48 år gammel. 7
Sehestedsvej Vejen fra Udleverende Depot, langs garagepladserne til sydporten. Oberst Henrik Sehested første chef for Slesviske Nationale Rytterregiment 1. august 1670 (et af fem nationale rytterregimenter oprettet af Christian V og en af forløberne for 3. Dragonregiment). Obersten havde tidligere kommanderet et rytterregiment i perioden 1657 til 1660. Døde i Malmø 21. december 1676 af de sår han fik i slaget ved Lund. Begravet i Hohenaspe Kirke (Slesvig-Holsten), oberstens egen hjemlige sognekirke. Mindeplade opsat i kirken af Randers Kjøbmænds ældre Liglav 21. december 1962. Kirken besøges årligt op til jul af regimentchefen og musikkorpset. 8
JORDSKULPTUREN VED KASERNEINDGANGEN Skulpturen har form af en keglestub, hvor den skrå snitflade vender præcis mod nord. Den er bygget op af jord og beklædt med græs. Snitfladen er en stor pladestøbt betonplade, hvori der er præget et kryds. Et kryds i en cirkel er det ældste kendte tegn (ægyptisk) for en by og dermed det menneskeskabte samfund. Romerne opførte deres byer ud fra de to primære akser (nord-syd og østvest). Denne byggestil bredte sig til hele middelhavsområdet, og blev nært forbundet med militære forlægninger og kendetegner i overensstemmelse med denne tradition nu også indgangen til Dragonkasernen. Jordskulpturen omkranses af en halvbue af løvtræer. Den tidligere indgangsport med søjler blev erstattet af en ny port, der er flankeret af en overskåret kampesten fra øvelsesområdet med henholdsvis regimentets mærke og navnetræk. Skulpturen blev etableret i 1996 ved hjælp af midler fra kasernens samlede renoveringsprogram. 9
DE TO PORTSTEN VED KASERNEINDGANGEN Tekst på messingplade: Ved udsmykningen af Dragonkasernen i 1996, har Den Danske Banks Fond muliggjort opsætningen af de 2 portstene. Stenen er fundet i øvelsesområdet, overskåret og forsynet med regimentets mærke og navnetræk. URFUGLESKULPTUREN LIGE INDEN FOR PORTEN I anledning af 25 året for Holstebro som garnisonsby i 1978 skænkede kommunen et beløb for hvilket skulpturen blev fremstillet. Efter 25 år i Holstebro garnison, fandt man nu tiden inde til, at regimentet kunne kalde sig De Holstebro Dragoner. Tekst på messingplade: Skænket af Holstebro By MAJ 1978 Udført af ERIK HEIDE. 10
STEN FRA KOMMANDANTENS BOLIG Placeret foran bygning 15 (hovedbygningen) ved egetræet. Stenen var tidligere placeret ved indkørslen til adressen Dragonvej 2, som indtil medio 2003 var bolig for regimentschefen ved Jydske Dragonregiment. Udover påmalet regimentsskjold er der indgraveret KOMMANDANT i stenen. 11
BUSTE AF H.M. DRONNING INGRID 1960-2000 Placeret på østsiden af bygning 15 (hovedbygningen). Daværende regimentschef for Dronningens Livregiment i Nr. Uttrup, oberst Ulf Jessen, var i 1964 initiativtager til at få opstillet busten som en markering af det nære forhold mellem Dronningen og Droningens Livsregiment, et forhold, som i øvrigt havde eksisteret siden 1949. Obersten sikrede en donation fra Ny Carlsberg Fonden, som dog ikke kunne dække alle udgifter til fremstilling af busten, hvorfor alt militært personel ved regimentet bidrog således: officerer 10 kr., øvrige befalingsmænd 5 kr. og menige 1 kr., hvilket dækkede udgifterne. Billedhuggeren Knud Nellemose fik overdraget opgaven at fremstille bronzebusten, hvor Dronningen selv sad model. Afsløringen skete den 3. juli 1964 i overværelse af Dronning Ingrid, som samme dag var i Aalborg sammen med hele den kongelige familie i forbindelse med mindegudstjeneste i Budolfi Kirke i anledning af 100 årsdagen for træfningen ved Lundby. Oberst Ulf Jessen foretog afsløringen, selvom han den 1. juli var blevet afløst som regimentschef af oberst A.C.B. Vegger. Dronning Ingrid udtrykte ved afsløringen stor tilfredshed med busten. Busten stod i årene fra 1946 til 2000 foran hovedindgangen til regimentsbygningen på Nr. Uttrup Kaserne. Ved regimentssammenlægningen i 2001 blev busten flyttet til det nye Prinsens Livregiment på Skive Kaserne, hvorfra den i 2005 sammen med busten af Hans Kongelige Højhed Kong Frederik IX blev flyttet til Dragonkasernen efter at Prinsens Livregiment samme år blev sammenlagt med Jydske Dragonregiment. 12
BUSTE AF HKH FREDERIK den IX 1899-1972 Placeret på østsiden af bygning 15 (hovedbygningen). På initiativ af chefen for Kongens Jyske Fodregiment, oberst P.E. Frederiksen, blev busten af Hans Kongelige Højhed Frederik den IX i 1974 anskaffet for at få sin fremtidige plads på Ryes Kaserne i Fredericia. Busten var udført i 1949 af billedhugger Viktor Kvederis og så vidt det vides blev busten fremstillet og efterfølgende opstillet på Gråsten Slot. Bronzebusten blev afsløret den 7. juli 1974 af H.M. Dronning Margrethe II, som - sammen med H.M. Dronning Ingrid og H.K.H. Prinsen - aflagde besøg i Fredericia i anledning af mindehøjtideligheden for 125 årsdagen for udfaldet fra Fredericia. Busten stod i årene fra 1974 til 2000 ved Bremerfördevej på Ryes Kaserne og ved regimentssammenlægningen i 2001 blev busten flyttet til det nye Prinsens Livregiment på Skive Kaserne, hvorfra den i 2005 sammen med busten af H.M. Dronning Ingrid blev flyttet til Dragonkasernen efter regimentssammenlægningen. 13
MINDESTEN FOR 2. OG 3. DRAGONREGIMENT Inskription på sokkel for 2. Dragonregiment. Gamle Dragoner fra Fyn rejste i Aaret 1938 denne Mindesten. Inskription på sokkel for 3.Dragonregiment. Gamle Dragoner af Aarhus Garnison rejste i Aaret 1936 denne Mindesten. Foruden en Dragon til hest er følgende indgraveret: Daadlystne var Dine Drenge stolte i Dyst Dine Mænd. frygtløse var de i Fare rappe i Ridt og i Rend Pletfri var Estandarten. Nu er Din Saga endt men leve skal Du i Mindet, 3. Dragonregiment Stenen blev afsløret 28. juni 1936 på Vester Allés Kaserne i Aarhus og blev tilvejebragt ved indsamling ved Danske Dragonforeninger. Mindestenen blev 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro, da Vester Allés Kaserne i Århus blev nedlagt. 14
MINDESTEN FOR FALDNE I MODSTANDSKAMPEN Placeret nord for bygning 16. Mindestenen er for de Dragoner, der faldt i modstandskampen under 2. verdenskrig 1940-1945. Stenen blev afsløret i Randers ved regimentets fødselsdag den 1. november 1947. Stenen fulgte med til Holstebro ved garnisonsskiftet og blev genafsløret på regimentets fødselsdag 1. november 1953. Der kunne bringes mange beretninger om de personer, hvis navne er indgraveret på stenen, men dette vil blive udeladt, idet indsatsen ikke er sket i regimentets navn eller under regimentets kommando. Følgende er indgraveret: Oberst P. Riis-Lassen Ritmester A.M. Hansen-Møller Kornet J.F. Winther Dragon 76/1929 C.H. Jensen Dragon 196/1933 a. Sørensen Dragon 158/1929 S.A. Hjerrild Sergent J. Jensen Sergent H.C. Spangaa Dragon 102/1939 O.J. Bogh død død død død død død død død død 17/10 6/11 6/4 12/7 7/6 5/6 8/5 9/12 25/1 1945 1944 1945 1944 1944 1945 1945 1944 1945 Æret være deres minde 15
MINDEPLADS FOR FALDNE Placeret i den vestlige del af paradepladsen (ved flagstangen). Teksten på mindestenen: Til minde om personel ved JYDSKE DRAGONREGIMENT omkommet under udførelse af international tjeneste I gæve Dragoner som kæmpede for frihed udenfor Danmarks grænser, vi vil aldrig glemme jer, Den som agter sin frihed ringe, agter sig selv ringe, ÆRET VÆRE DERES MINDE Indviet 24. februar 2012. 16
MINDEPLADS FOR FALDNE Anlægget er blevet til i samarbejde mellem Jydske Dragonregiment, Forsvarets Bygnings- og Etablissementsforvaltning og en række lokale leverandører. Den består dels af en mur af blank sort granit og en række mindesten i rød granit, der bærer navnene på de dragoner, der er dræbt i international tjeneste. Fotoet af den nordlige halvdel af mindepladsen, modsvarer den sydlige del. Der er i den østlige kant af mindepladsen placeret fire bænke, således besøgende kan sætte sig og mindes. 17
PANSRET MANDSKABSVOGN M 113 A1 KSN Placeret nordvest for bygning 24. Produceret i USA i mere end 80.000 eksemplarer. Data: Hastighed 66 km/t. Vægt 12,3 tons. Bredde 2,69 m. Højde 2,5 m. Længde 4,87 m. Besætning 2 + (10). Motor 275 HK. Bevæbning 1 x 12,7 mm maskingevær. Det første helbæltekøretøj M113 ankom til regimentet i slutningen af 1964. Det er et bæltekøretøj til langstrakt landtransport i ujævnt terræn og hurtig transport på veje. Derudover har køretøjet begrænsede amfibieegenskaber i søer og åer. Den danske hær har haft M113 i fire hovedversioner: M113 A1 M113 A2 DK/PNMK M/92 M113 G3 DK M113 G4 DK M113 familien er det militære køretøj, der er udviklet flest varianter af: Ovenfor viste kommandostation, infanteri, middeltung morter, mekaniker/kontakt og sanitets - PMV. Det udstillede eksemplar, 37.935 fungerede som kommandostations PMV, for chefen for I/Jydske Dragonregiment gennem en årrække og indgik organisatorisk i stabseskadronen/i/jydske Dragonregiment. 18
KAMPVOGN M41 DK1 Placeret ved siden af bygning 21. Data M41 DK1: Vægt 25 tons. Bredde 3,20 m. Højde 3,07 m. Længde 5,82/8,21 m. Besætning 4. Motor 465 HK. Bevæbning 76 mm kanon. 2 x 7,62 mm maskingevær. Kampvognen blev anvendt i DK fra 1962 af opklaringseskadronerne og ved Bornholms Værn i kampvognseskadronen. Typen blev i 1986 modificeret til DK1-udgaven, hvilket omfattede den nye turboladede dieselmotor på 465 HK, varmebilledsigte, laserafstandsmåler, ABC-anlæg, lysforstærkningsanlæg, halogenprojektør og røgkastere. Dertil blev der monteret 7,62 mm kuppelgevær til afløsning af 12,7 mm TMG. Yderligere blev monteret Leopard-1 lignende sideplader. I forbindelse med opgraderingen, blev den oprindelige 76 mm kanon bibeholdt, men en ny type High Performance anti-kampvognsammunition (APFSDS) blev indkøbt. I 1997 blev 17 stk. kannibaliseret for at holde de resterende 36 stk. kørende. Kampvognen blev udfaset i 1999. 19
LEOPARDKAMPVOGN 1A5 Placeret over for hovedvagten. Produceret i Vesttyskland. Data: Hastighed 65 km/t. Vægt 42 tons. Bredde 3,25 m. Højde 2,61 m. Længde 8,17/9,54 m. Besætning 4. Motor 830 HK. Bevæbning 105 mm kanon. 2 x 7,62 mm maskingevær. Netop denne KVG 46.711 var den første leopard 1, der i marts 1976 blev leveret til 2/I JDR i udgaven leopard 1A3. Oprindelig tjente der 120 stk. leopard 1A3 i Danske Division, som skulle matche de russisk byggede kampvogne: T-55, T-62 og T-72. Disse blev senere opgraderet til leopard 1A5. Samtidig hermed blev der indkøbt 110 stk. opgraderede brugte tyske leopard 1, således Danmarks kampvognsflåde fra 1992 bestod af 230 stk. leopard 1A5. Typen fandtes derudover som pansret bjærgningskampvogn ved danske divisions panserbataljoner, som hver havde 1 stk. 20