Energibesparelser i boliger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Relaterede dokumenter
Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energi i bygningsplanlægning

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Det offentlige som foregangsbygherre

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Holder regeringen løfterne?

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Den almene boligsektor i 2050

Klimaplan - bygninger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

EUDP workshop 31. oktober visioner, vilkår og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Vores bygninger i fremtiden

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

COAT HOUSE

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Markedet for energieffektivisering

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: september

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Grøn politik med fokus på renoveringer. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

EU direktivet og energirammen

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Isover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej Herfølge

Energirenovering, bæredygtighed og byggeri

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

- alternativer til oliefyr

Klima og energibesparelser i bygninger

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Beregning af energibesparelser

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr kr.

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

GRØN FORNUFT BETALER SIG

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

BedreBolig-plan BOLIGEJER

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Analyse af energimærker for parcelhuse

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energirenovering og øget brugerværdi

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

Samfundsøkonomien i energibesparelser i bygninger? Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Videncentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere

1. Vurder hele boligen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr kr. 0.

Transkript:

Energibesparelser i boliger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Status energibesparelser 2007 Udviklingen i det danske energiforbrug de sidste 6 år TJ Udviklingen i det danske energiforbrug 900 000 880 000 860 000 840 000 820 000 800 000 780 000 760 000 740 000 720 000 700 000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Faktisk energiforbrug Korrigeret bruttoenergiforbrug Stigning fra 2002 til 2007 i faktisk energiforbrug = 3,7 % Stigning fra 2002 til 2007 i korrigeret energiforbrug = 5,1 %

Selskabernes spareindsats Kilde: Dansk elforsynings statistik for 2007

Skyld for stigende energiforbrug i 2006 Stigning i energiforbrug i 2006 3.372 mio. kwh Elselskabernes manko 114 mio. kwh Fjernvarmeselskabernes manko 112 mio. kwh Stigningen må forklares ved, at statens virkemidler er utilstrækkelige

Selskabernes spare steder i 2007 Kilde: Dansk elforsynings statistik for 2007

7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Hvor bruger vi energien Energiforbrug i kwt for en voksen person Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle

Varmeforbrug over tid i danske bygninger kwh / m 2 * år BR 2006 krav (55 kwh/m²/år, excl varmt vand) Kilde: SBi 2003

Kommende stramninger af energikrav I 2010 strammes med 25 % til dagens Lavenergiklasse 2 I 2015 strammes med 50 % til dagens Lavenergiklasse 1 I 2020 Strammes med 75 % til bedre end Passiv Haus Og det må forventes, at energikravene til renoveringer strammes Og kravene i energisparehandlingsplanen er aftalt strammet

Teknisk set kan vi godt Vi kan bygge Passiv Huse med et varmeforbrug på 15 kwh / m2 * år og vi kan bygge Plus-huse Vi kan ifølge DTU renovere de eksisterende bygninger, så de nærmer sig lavenergiklasse 1 Kommunerne stiller krav til lavenergibyggeri i lokalplaner Brugte vi de bedste apparater nu sparede vi 50% af el-forbruget

Økonomien er god Samarbejde fra start er altafgørende ved nybyggeri Evaluering af økonomien i Passiv Huse viser, at de koster mellem 0 og 10 % mere at opføre 0 % hvor lavenergi var tænkt ind i konceptet fra starten 10 % hvor lavenergi blev sat på efterfølgende I Tyskland er Passiv Huse billigere pr. m 2 end de tyske standard, når ser på totalomkostninger

Økonomien bliver bare bedre Kulprisen stiger Olieprisen stiger

Naturgassen vil vi ikke være afhængig af

Planlagte til- og ombygninger i den samlede boligbestand i 2007 9 8 7 6 165.000 165.000 145.000 145.000 Procent af boligbestand 5 4 3 2 1 50.000 50.000 45.000 45.000 40.000 40.000 40.000 40.000 35.000 35.000 20.000 20.000 15.000 15.000 15.000 15.000 0 Bad Kø kken Gulv Vinduer Carport Tag Altan/ Terrasse Isole-ring Udestue Loft Kilde: Dagbladet BørsenB

Stor salgsfokus på økonomi og rentabilitet Energimærkekonsulenterne må kun angive rentable energibesparende indsatser med en faktor på 1,33 Vi har længe brugt økonomiske argumenter Mange har snakket om at samle guld op fra jorden Når folk så ikke reagerer så er de irrationelle men er de nu det?

Hvorfor gør vi det så ikke? Utrendy: Lavt energiforbrug taber til nyt bad og køkken Ulyst: Det giver en masse bøvl vi gør det, når vi får tid men der er lige noget andet vi skal klare først Uengagement i økonomi: Der er for små besparelser til, at det alene kan drive et engagement, og holder beregningerne?

Hvorfor gør vi det så ikke? Usikkerhed: Duer de energieffektive bygninger og kan projekterende og udførende i det hele taget lave det ordentligt? Usynlighed: Vi kender ikke vores energiforbrug - Varerne ligger ikke på hylderne og man kan ikke vise energibesparelser frem for gæsterne Uvidenhed: Der er mange fordele ved energioptimering indeklima, komfort, vedligeholdelse som vi overser

De bløde værdier ved energirenovering Forbedret komfort Forbedret indeklima og sundhed Forbedret produktivitet Forbedret indlæringsevne At gøre noget godt for klimaet At bygge fremtidssikret forsyning og økonomi

Renovering af parcelhus fra 1972 i Næstved Tilbagebetalingstid på 30 år for investering på 600.000 kr. Men familien udtaler: Vi gjorde det her for komforten. Punktum. Vi har fået det så rart. Og så har vi god samvittighed over vores CO 2 -udslip. Vores miljøbevidsthed er blevet vakt undervejs.

Handlinger på de positive bløde værdier Forståelse for og markedsføring af de bløde værdier ved energirenoveringer: Fortæl de gode historier om forbedret indeklima og sundhed ingen mug og skimmel eller træk Bedre indlæringsevne vigtigt i skoler Arbejdsevneforøgelse drivkraft for kontorbygninger

Ændringer på vej i energispareindsatsen på grund af EU s ændringer af kvotehandelssystemet?

EU s kvotehandelssystem i dag Danmark har en samlet forpligtelse til at reducere sin udledning af drivhusgasser med 21 % i 2008 2012 set i forhold til 1990 De energiintensive virksomheder har fået tildelt udledningsrettigheder under hensyn til den samlede nationale forpligtelse Alle energibesparelser tæller lige meget

EU s kvotehandelssystem fra 2012 Kommissionen foreslår, at reduktionsforpligtelsen for udledning af drivhusgasser fremover opdeles i to nogenlunde lige store områder De energiintensive virksomheder bliver underlagt en samlet EU kvote med 100 % auktionering Resten bliver underlagt nationale reduktionskrav

Ændret fokus i energispareindsatsen? Transport, landbrug og bygningers varmeforbrug uden for fjernvarmesystemerne bliver omfattet af national Med EU reduktion på 20 % får Danmark et reduktionskrav på 20 % i 2020 set i forhold til 2005 Til opfyldelse heraf må anvendes 1,1 mio. CO2 kreditter fra JI/CDM Med EU reduktion på 30 % forhøjes de danske reduktionskrav til 30 % hvoraf halvdelen af forhøjelsen må købes som kreditter

Ændret fokus i energispareindsatsen? Kilde: Dansk elforsynings statistik for 2007

Ændret fokus i energispareindsatsen? Skift fra fossil energi i bygninger som olie og naturgas til el i jordvarmepumper sparer både energi og flytter energiforbruget fra national sektor til EU omfattet sektor Flyt områder med naturgas til fjernvarme Yderligere belønning, hvis el kan anvendes fleksibelt og balancere vindkraftproduktion Fremover vil komme perioder, hvor forbrug af el er positivt for energisystemet og miljøet

Kontaktomkostningerne

Ændret fokus i energispareindsatsen? Fokus for energispareindsatsen har været virksomheder Ifølge Rockwool sker 80 % af energiforbruget i småhuse Der er store kontaktomkostningerne for småhusejere Reduktion af kontaktomkostningerne er nødvendig

Revision af energimærkningen Forkert tidspunkt for energimærkning Købere læser tilstandsrapport ikke energimærkerapport Energimærkerapporten indeholder for få oplysninger Energimærkerapporten er endnu ikke offentlig tilgængelig Energimærkerapporten kunne blive en del af tilstandsrapporten og linke reparationer med energirenovering og komfortforbedringer

Tilskudsordning til energirenoveringer? En velrettet tilskudsordning til energiforbedringer kunne vende kontakten Tilskuddet ville få bygningsejere til at henvende sig Tilskuddet ville flytte arbejde fra sort til hvidt Tilskuddet kunne målrettes på renoveringsindsatser eller om bygningen er omfattet af fjernvarme eller ej

Grøn ejendomsbeskatning Ejendomsværdibeskatningen er i dag udelukkende regnet efter den offentlige vurdering Hertil kunne lægges en procentregulering efter husets energimærke Procentdelen skal justeres efter bygningens alder En energirenovering, som forbedrede ejendommens energimærke ville således give reduktion i betaling af ejendomsværdiskat Folk elsker at undgå at betale skat

Eksempler på innovation i nybyggeri og renovering

Hedeboparken - Roskilde Under renovering Efter renovering

Passiv Haus - Ejendom med 12 lejligheder fra 1952 i Nürnberg Før renovering Efter renovering http://p4581.typo3server.info/fileadmin/berliner_energietage/v18_schulz e%20darup.pdf

Udvendig isolering

Bud på en fremtidig energispareindsats i bygninger

De nye energikrav kræver: En bred viden hos alle byggeriets parter også om modpartens fagområde Arkitekter skal tage højde for stadigt stigende energimæssige krav til nye bygninger og renovering af eksisterende bygninger Det stiller krav til: minimering af overflade af bygning minimering af kuldebroer placering og kvalitet af f.eks. vinduer placering af teknisk udstyr og ledningsføring inden for dampbremse/-spærre m.m.m.

Vinduer Udskift vinduerne til de bedste det betaler sig i det lange løb og giver bedre komfort U-værdier på maks. 0,80 bliver standard Differentieret glas nord-vinduer med høj isoleringsevne syd-vinduer med en vis varmeafvisende effekt Solafskærmende vinduer mod syd

Bygningsintegrerede solceller Skal taget renoveres kan et nyt tag med integrering af moderne typer af solceller blive fremtidens standard ved nybyggeri og renovering Stigende energikrav og udvikling af solceller flytter de økonomiske balancepunkt

Ventilation Gør bygningen tæt og installer ventilation med varmegenvinding - ellers tabes 25 % af varmen Alle rum skal ventileres Passiv ventilation skal være mulig i sommerperioden Ventilation skal være fleksibel i større bygninger nord og syd side har forskellige behov Ventilation vil være bygningens primære varmekilde i Passiv Huse

Facader og gulve Facader og gulve skal være uden kuldebroer udvendig efterisolering kræves også af fundament Standard kan være tung indermur, isolering og let klimaskærm Mindre tolerancer, omhyggeligere håndværk og højere grad af fabriksmontage må forventes stil krav Lufttæthedskrav skærpes

Byggematerialer Ved renovering anvendes ofte en række materialer med kemisk påvirkning Stil krav til, at der anvendes mindst mulige mængder Stil krav til at de nødvendige produkter er uden skadelige kemiske stoffer

Energi-systemet I 2015 har nye bygninger ikke behov for varmesystem men kan have fjernvarme af andre hensyn LED belysning er gennemgående belysningskilde

Geografi og sammenhæng Nye bygninger skal placeres efter geografi og solorientering hvilket ikke muligt ved renovering Ruminddeling og placering skal tage hensyn til solindfald, ventilationssystem og temperaturudligningskapacitet Transportreduktion er afgørende Planlægningen af byområder er helt central, tætte byer med god kollektiv betjening og blandet bebyggelse og med tilstrækkelige grønne arealer er mest bæredygtigt

www.ecocouncil.dk