Salome Palsbøll Dato: 03-05-2017 Sagsnr.: 16/2794/KC Cpr.nr.: Kate Knudsen Sagsbeh.: Avas Styrelsen for Patientsikkerhed Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Dir. Tlf. +45 7228 6765 Telefontid: 09:30-15:00 stps@stps.dk www.stps.dk På baggrund af en sag rejst af Salome Palsbøll har Styrelsen for Patientsikkerhed truffet følgende AFGØRELSE Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Danahus Plejecenter for den behandling, som Kate Knudsen modtog i perioden fra den 22. til 25. februar 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Danahus Plejecenter for indhentelse af informeret samtykke fra Kate Knudsen den 22. februar 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere Lægerne Ørstedsgade, Rudkøbing, for den behandling, som Kate Knudsen modtog den 8. december 2015 og den 22. februar 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere Lægerne Ørstedsgade, Rudkøbing, for indhentelse af informeret samtykke fra Kate Knudsen den 22. 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen
har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling. KLAGEN Der er klaget over følgende: 1. At Kate Knudsen ikke modtog en korrekt behandling hos Lægerne Ørstedsgade, Rudkøbing i perioden fra den 8. til den 13. december 2015 og fra den 22. til den 25. februar 2016. Klager har blandt andet anført, at Kate Knudsen havde store problemer med sin vejrtrækning og følte, at hun kvaltes. Der blev stillet diagnosen støvallergi. Der blev lyttet på lungerne, men der blev ikke foretaget nogen prikprøver eller lignende for at konstatere, om det virkelig kunne være støvallergi. Efterfølgende blev Kate Knudsen indlagt på grund af vand i lungerne. Endvidere har klager anført, at Seroquel blev udskrevet, selvom det frarådes til ældre og personer med Kate Knudsens lidelser i form af nedsat blodtryk, risiko for blodpropper, svimmelhed, dårligt hjerte. 2. At Kate Knudsen ikke blev informeret tilstrækkeligt om virkning og bivirkninger forinden medicineringen med Seroquel hos Lægerne Ørstedsgade, Rudkøbing, i perioden fra den 22. til den 25. februar 2016. Klager har blandt andet anført, at Kate Knudsen ikke havde givet samtykke til behandling med Seroquel. Desuden blev Kate Knudsen ikke informeret om formålet med behandlingen, virkning og bivirkninger. Der blev udskrevet medicin, selvom man var bekendt med, at Kate Knudsen ikke ønskede nogen form for nerve- eller sovemedicin, da hun kun ville have medicin, som var livsnødvendig. 3. At Kate Knudsen ikke blev informeret tilstrækkeligt om, at Danahus Plejecenter, Langeland Kommune, kontaktede egen læge, og at hun fik Seroquel i perioden fra den 22. til den 25. februar 2016. Klager har blandt andet anført, at Danahus Plejecenter kontaktede egen læge uden Kate Knudsen samtykke. Kate Knudsen gav heller ikke samtykke til at blive behandlet med Seroquel. Kate Knudsen var 95 år og havde dårligt hjerte, lavt blodtryk og havde haft blodpropper. Under disse forhold frarådes brug af Seroquel. 4. At Kate Knudsen ikke modtog en korrekt behandling på Danahus Plejecenter, Langeland Kommune, i perioden fra den 22. til den 25. februar 2016.
Klager har blandt andet anført, at man først på opfodring fra Kate Knudsens pårørende kontaktede egen læge, fordi Kate Knudsen ikke var i stand til at holde sig oprejst eller gå på sine ben. Der blev rejst mistanke om, at Kate Knudsen kunne have haft blærebetændelse, men der blev ikke sendt nogen urinprøver til undersøgelse. BEGRUNDELSE Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen. Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt Den 8. december 2015 var der hjemmebesøg fra Lægerne Ørstedsgade hos Kate Knudsen, idet hun havde haft to anfald af besværet vejrtrækning. Anfaldene opstod i hjemmet, men svandt da hun kom ud. Kate Knudsen havde tidligere haft astmatisk bronkitis og pollenallergi. Ved den objektive undersøgelse fremstod Kate Knudsen afebril, upåvirket samt vågen og klar. Ved hjertestetoskopi fandt man normale forhold, udover en kendt mislyd og regelmæssig puls. Ved lungeundersøgelse fandt man astmatiske bilyde. Der var ingen tegn på væske i lungerne. Der var ingen mistanke om hjertesygdom. Man vurderede, at der kunne være tale om en astmatisk reaktion på baggrund af allergi, formentlig støv, og Kate Knudsen fik ordineret et antihistamin samt et inhalationsastmamiddel. Desuden tog man kontakt til hjemmeplejen om mulighed for mere rengøring. Den 13. december 2015 tilkaldte hjemmeplejen lægevagten, da Kate Knudsen var tiltagende dårlig med lidt rallende vejrtrækning. Vagtlægen fandt tegn på hjertesvigt og væske i lungerne og indlagde Kate Knudsen akut. Den 22. februar 2016 anførte Lægerne Ørstedsgade i journalen, at Danahus Plejecenter ringede og oplyste lægeklinikken om, at Kate Knudsen var ængstelig og nervøs. Hun var bange for at dø og kunne ikke beroliges ret længe ad gangen. Det blev aftalt, at man ville forsøge behandling med Quetiapin i mindste dosis to gange dagligt, efter en vurdering af, at der ikke var nogen kontraindikationer. Endvidere blev det aftalt, at man ved manglende effekt kunne øge dosis, og hvis der var problemer med medicinen, effekten eller andet, skulle man kontakte Lægerene Østerbro igen. Desuden skulle der sendes urin til dyrkning. Styrelsen kan oplyse, at Quetiapin er et lægemiddel, som har antipsykotisk virkning. Det fremgår af en udtalelse fra Lægerne Ørstedsgade af 2. maj 2016, at Danahus Plejecenter oplyste, at Kate Knudsen var ængstelig, urolig, og ikke kunne falde til ro om aftenen, og derfor ikke fik nogen søvn. På baggrund af den telefoniske beskrivelse blev der ordineret Quetiapin i et forsøg på at give Kate Knudsen lidt ro. Inden ordinationen blev effektueret, undersøgte lægeklinikken på promedicin.dk, om der var kontraindikationer i forhold til Kate Knudsens kendte lidelser. Der blev aftalt opfølgning af effekten og eventuelle bivirkninger med Danahus Plejecenter.
Styrelsen kan oplyse, at angst hos ældre plejehjemsbeboere er et meget hyppigt problem, der kan være uhyre pinefuldt for beboeren. Der er derfor løbende lavet vejledninger om behandlingen af dette. Det er beskrevet, at antipsykotika kan afdæmpe symptomer som angst, tristhed, irritabilitet, men kan have alvorlige bivirkninger som sedation, parkinsonisme og ortostatisme med risiko for fald og fraktur. Styrelsen kan videre oplyse, at Quetiapin er et såkaldt 2 generations antipsykotikum med nogen beroligende effekt, som blandt andet anvendes ved psykomotorisk uro og ophidselse. Blandt de mulige bivirkninger er døsighed, hovedpine, svimmelhed, blodtryksfald, uregelmæssig hjerteaktion med flere. Patienten bør derfor løbende vurderes med henblik på bivirkninger. Styrelsen kan endvidere oplyse, at Quetiapin i lav dosering, 25-150 mg dagligt, har været anvendt mod angst af psykiatere, selv om angsttilstande ikke er en registeret indikation. Det er derfor styrelsens vurdering, at Kate Knudsen blev undersøgt tilstrækkeligt den 8. december 2015, idet man stillede en relevant diagnose og iværksatte en relevant behandling. Ved denne vurdering har styrelsen lagt vægt på, at Kate Knudsen havde regelmæssig puls, og at anfaldene af besværet vejtrækning derfor kunne tyde på astma. Det forhold, at Kate Knudsen senere fik hjertesvigt på grund af forkammerflimmer i hjertet med uregelmæssig puls, betyder ikke, at den behandling, som hun modtog den 8. december 2015, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det er videre styrelsens vurdering, at Kate Knudsen modtog en relevant behandling den 22. februar 2016, idet Kate Knudsens angstproblemer skulle dæmpes, og at Quetiapin kunne anvendes herfor. Det er endvidere styrelsens vurdering, at det var relevant, at der skulle være opfølgning af behandlingen med Quetiapin. Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som Kate Knudsen modtog den 8. december 2015 og den 22. februar 2016 hos Lægerne Ørstedsgade, Rudkøbing, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Begrundelse for afgørelsen af 2. og 3. klagepunkt Den 22. februar 2016 noterede Lægerne Ørstedsgade i journalen, at lægeklinikken aftalte med Danahus Plejecenter, at man ville forsøge behandling med Quetiapin, og at Danahus Plejecenter ville informere Kate Knudsen herom. Det fremgår desuden af Lægerne Ørstedsgades udtalelse, at lægeklinikken fik oplyst, at Kate Knudsen som vanligt var klar og beslutningsdygtig. Så vidt man vidste, var Kate Knudsen på dette
tidspunkt selv i stand til at forstå de informationer, som Danahus Plejecenter skulle give hende i forbindelse med ordinationen, og hun var i stand til at sige fra, såfremt hun ikke ønskede behandlingen. Det fremgår af en udtalelse fra Danahus Plejecenter af den 17. marts 2016, at man i dagene op til den 19. februar 2016 havde afprøvet forskellige tiltag for at gøre Kate Knudsen tryg og mindske hendes angst for døden. Om eftermiddagen den 18. februar 2016 gav Kate Knudsen samtykke til, at Danahus Plejecenter kunne kontakte egen læge, Lægerne Ørstedsgade, med henblik på at få beroligende medicin. Den 19. februar 2016 kontaktede man derfor Lægerne Ørstedsgade. På grund af travlhed glemte man dog at dokumentere dette i journalen. Samtidig med, at man doserede medicin, informerede man Kate Knudsen om, hvorfor hun havet fået den. Det fremgår endvidere af en udtalelse fra Danahus Plejecenter af 27. april 2016, at Lægerne Ørstedsgade den 22. februar 2016 ordinerede Seroquel (d.s.s. Quetiapin). Medicinen kom samme dag. Den blev doseret, mens Kate Knudsen sad på sin stue, og man informerede Kate Knudsen om den nye medicin. Den 24. august 2016 oplyste Danahus Plejecenter, at det ikke var dokumenteret i journalen, at Kate Knudsen gav samtykke til lægekontakt den 18. februar 2016. Styrelsen kan oplyse, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af 17-19. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information. Det følger af sundhedslovens 15. Styrelsen kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedsloven 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Ligeledes kan styrelsen oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.
Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn. Lægerne Ørstedsgade Styrelsen har konstateret, at det ikke fremgår af journalen hos Lægerne Ørstedsgade, at Kate Knudsen ikke ønskede nogen former for nerve- elle sovemedicin. Det fremgår af klagen, at Kate Knudsen ikke gav samtykke til behandling med Quetiapin, og at der blev udskrevet medicin, selvom Lægerne Ørstedsgade var bekendt med, at Kate Knudsen ikke ønskede nogen form for nerve- eller sovemedicin. På baggrund af det foreliggende journalmateriale er det styrelsens vurdering, at Kate Knudsen var i stand til at forstå mundtlig information, og at hun derfor kunne sige fra, hvis hun ikke ønskede behandling. Det er styrelsens vurdering, at Lægerne Ørstedsgade ved at aftale med Danahus Plejecenter, at Danahus Plejecenter skulle informere Kate Knudsen om den ordinerede behandling med Quetiapin, gjorde tilstrækkeligt for at sikre sig, at Kate Knudsen modtog den relevante information om behandlingen, idet hun på baggrund af Danahus Plejecenters information kunne afslå at give informeret samtykke til behandlingen. Styrelsen kan i den forbindelse oplyse, at en læge lovligt kan delegere opgaven med at indhente en patients informerede samtykke til en medhjælp, når lægen mener, at opgaven kan varetages kvalificeret af medhjælpen. Det følger af 1, stk. 1, jf. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at kritisere Lægerne Ørstedsgade, Rudkøbing, for indhentelse af informeret samtykke fra Kate Knudsen den 22. februar 2016. Danahus Plejecenter Styrelsen har konstateret, at det ikke fremgår af Danahus Plejecenters journal, at Kate Knudsen gav samtykke til, at Danahus Plejecenter kontaktede egen læge, Lægerne Ørstedsgade. Det fremgår heller ikke, at Kate Knudsen blev informeret om, at hun fik beroligende medicin i form af Quetiapin. Ifølge klagen gav Kate Knudsen ikke samtykke til, at Danahus Plejecenter kunne kontakte egen læge med henblik på ordination af beroligende medicin eller at blive behandlet med beroligende medicin. Ifølge Danahus Plejecenters udtalelser gav Kate Knudsen gav samtykke hertil, og hun blev informeret om den nye medicin, samtidig med at den blev doseret på hendes stue.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og Danahus Plejecenter om, hvorvidt Kate Knudsen gav samtykke til kontakt til egen læge med henblik på ordinering af beroligende medicin i form af Quetiapin, og om hun blev informeret om, at hun fik denne medicin. Det er styrelsens opfattelse, at Kate Knudsen, inden medicineringen med Quetiapin blev påbegyndt, skulle have været informeret om de drøftelser, der havde været mellem Lægerne Ørstedsgade og Danahus Plejecenter, som førte til, at der blev ordineret Quetiapin. Det er videre styrelsens opfattelse, at Kate Knudsen burde have været informeret om medicinens virkning og bivirkninger. Efter styrelsens opfattelse er det plejepersonalet, som skal varetage denne opgave, når dette er aftalt med den ordinerende læge. Hvis plejepersonalet ikke ser sig i stand til at varetage opgaven med information om medicinens virkning og bivirkninger, skal plejepersonalet frasige sig opgaven over for den ordinerende læge. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at Danahus Plejecenter var bekendt med, at Kate Knudsen ikke var blevet informeret om virkninger og bivirkninger ved opstart af Quetiapin. Derfor skulle man på Danahus Plejecenter have været ekstra opmærksom på at informere Kate Knudsen om medicinens virkning og bivirkninger, særligt set i lyset af, at Danahus Plejecenter selv havde kontaktet Kate Knudsens læge og dermed selv foranledigede behandlingen. Styrelsen kan oplyse, at patientinformationen skal fremgå af journalen. Hvis patienten giver samtykke til behandling, skal dette også fremgå. Det fremgår af 12, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.). Som ovenfor nævnt er der ikke noteret noget i journalen på Danahus Plejecenter om information til Kate Knudsen om kontakt til hendes læge og om information om behandling med Quetiapin. Styrelsen har derfor lagt til grund, at Kate Knudsen ikke modtog denne information forud for lægekontakt og medicinering med Quetiapin. Styrelsen finder på denne baggrund, at Danahus Plejecenter handlede i strid med sundhedsloven ved indhentelse af informeret samtykke fra Kate Knudsen til lægekontakt og behandling med Quetiapin den 22. februar 2016. Begrundelse for afgørelsen af 4. klagepunkt Den 22. februar 2016 blev det anført i Danahus Plejecenters journal, at Kate Knudsen af ukendte årsager ikke havde fået sin medicin.
Den 23. februar 2016 klagede Kate Knudsen over hovedpine og følte sig mere svimmel end vanligt. Hendes blodtryk var på 100/41 og puls på 42. I samråd med Kate Knudsen kontaktede man lægevagten. Den 24. februar 2016 var Kate Knudsen dårlig og gav udtryk for svimmelhed. Hun klagede ikke over smerter. Desuden blev det noteret i journalen, at der ikke var noget unormalt ved vagtlægebesøget, og der blev skrevet: mulig tilsyn d.d. Det fremgår dog ikke af journalen, at læge var blevet rekvireret. Den 25. februar 2016 sad Kate Knudsen på toilettet og hang fremover. Hun blev hjulpet ind i sengen af to personer. Kate Knudsen gav udtryk for, at hun følte sig dårlig mat og træt. Man målte hendes temperatur, blodtryk og puls, samt iltindhold i blodet. Hendes vejrtrækning var rolig og regelmæssig, og der hørtes ingen astmatiske lyde. Man konkluderede, at den fysiske utilpashed og svækkelse kunne skyldes den medicineringen med Quetiapin. Senere den 25. februar 2016, kl. 21.49 blev det noteret i journalen, at Kate Knudsen var faldet på stuen. Hun havde slået hul i panden, og der blev sat strips og forbinding på. Kate Knudsen havde ingen klager. Styrelsen kan oplyse, at det er vigtigt, at patienten får sin medicin til tiden. Det er derfor styrelsens opfattelse, at der er tale om utilstrækkelig behandling, når medicin ikke bliver givet på det korrekte tidspunkt. Styrelsen kan videre oplyse, at plejepersonale altid skal oprette en handleplan for en borgers væsentligste problemer. En handleplan skal indeholde både udførte og planlagte handlinger i forhold til patientens problem. Handleplanen skal tjene til at sikre en ensartet behandling og samling af observationer, således at personalet kan handle ensartet på patientens problem. Styrelsen kan videre oplyse, at plejepersonale altid skal tilstræbe at behandle problematikker som angst og uro med plejemæssige tiltag, før der behandles med medicin. Det fremgår dog ikke af journalen, hvilke tiltag der blev forsøgt, og hvilke observationer, der var gjort. Ifølge udtalelser fra ledelsen af Danahus Plejecenter led Kate Knudsen af dødsangst, og dette skabte symptomer i form af uro hos hende. Symptomerne var så svære, at det krævede lægeinddragelse. Ved gennemgang af journalen har styrelsen konstateret, at der ikke findes systematiske notater om dette problem. Styrelsen har derfor lagt til grund, at Danahus Plejecenter ikke foretog systematiske observationer af Kate Knudsens angstproblemer. Styrelsen har endvidere lagt til grund, at Danahus Plejecenter ikke forsøgte at behandle disse problemer med plejemæssige tiltag forud for lægekontakt og medicinering med Quetiapin den 22. februar 2016.
Det er styrelsens vurdering, at Kate Knudsen samlet set udviste tegn på uacceptable bivirkninger i form af svimmelhed, fysisk utilpashed og svækkelse, efter at hun var påbegyndt med Quetiapin. Det er i den forbindelse styrelsens opfattelse, at det ligger inden for plejepersonalets kerneopgaver at observere sådanne bivirkninger og reagere på dem ved at kontakte en læge, særligt når mistanken om bivirkninger af medicin blev rejst af personalet selv. Det er derfor styrelsens vurdering, at Danahus Plejecenter skulle have kontaktet den ordinerende læge eller anden læge, da man observerede svære bivirkninger til Quetiapin hos Kate Knudsen. Styrelsen kan endelig oplyse, at hvis en borger falder og slår hovedet skal borgeren altid observeres tæt. Der skal måles puls og blodtryk. Det fremgår dog ikke af journalen, at dette blev effektueret, da Kate Knudsen faldt. Styrelsen har derfor lagt til grund, at Kate Knudsen ikke blev observeret efter faldet. Det er derfor styrelsens vurdering, at Kate Knudsen ikke modtog en relevant behandling efter faldet den 25. februar 2016. Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som Kate Knudsen modtog i perioden fra den 22. til 25. februar 2016 på Danahus Plejecenter, Langeland Kommune, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. ooo00ooo Denne afgørelse er endelig. Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed. Hvis der kommer nye oplysninger, som er af væsentlig betydning for sagen, kan den tages op på ny. Med venlig hilsen Anna Vasnel
LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet: 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter 2. Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV. Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven 15, stk. 1. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af 17-19. stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1. stk.3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. 16. Stk. 4. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold. 16, stk. 1. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1. Stk. 3. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2. Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold. Denne afgørelse er sendt til: Salome Palsbøll Lægerne Ørstedsgade Danahus Plejecenter Langeland Kommune Region Syddanmark Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Syd