Black and white Nord Streams VVM-dokumentation for høring i henhold til Espoo-konventionen Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
> Nogle af jordens største kendte gasreserver findes i Rusland og ud for Ruslands kystlinjer. Målet med Nord Stream-rørledningerne gennem Østersøen er at bygge en ny forbindelse mellem disse enorme ressourcer og markederne i EU, hvor der er stigende efterspørgsel efter naturgas. Kilde: BP-Statistical Review of Worlds Energy 2008
Indhold Indhold 04 Indledning 07 Nord Stream-projektet Hvorfor er rørledningen nødvendig? 10 Høring af kompetente myndigheder og andre interessenter Hvem skal høres, og hvem giver godkendelse? 15 Projektprocessen Hvordan skal rørledningen bygges og drives? 18 Alternativer Hvorfor offshore og hvorfor denne rute? 22 Vurdering af potentielle risici Hvilke risici er der, og hvor sandsynlige er de? 24 VVM-metode Hvordan identificeres, hvilke indvirkninger rørledningen vil have? 29 Vurdering af Nord Stream-rørledningens mulige indvirkning Hvilke indvirkninger kan Nord Stream-projektet få? 37 Grænseoverskridende virkninger Hvad med indvirkninger på tværs af landegrænser? 41 Miljøledelse og -overvågning Vil Nord Stream fortsat vurdere miljømæssige indvirkninger? Nord Streams VVM-dokumentation for høring i henhold til Espoo-konventionen kaldes herefter og i hele dokumentationen for Nord Streams Espoo-rapport eller Espoo-rapport. Den engelske version af Nord Stream Espoo-Rapporten er blevet oversat til de ni sprog fra landene i Østersøregionen ( oversatte versioner ). I det tilfælde at den oversatte version er i uoverensstemmelse med den engelske version, er den engelske version gældende. Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 3
Introduction Indledning > Dette dokument er det ikke-tekniske resumé af Nord Streams VVMdokumentation for høring i henhold til Espoo-konventionen, den såkaldte Espoo-rapport, udarbejdet af Nord Stream AG ( Nord Stream ) og henvendt til ikke-fagmænd. Nærmere oplysninger findes i selve Espoo-rapporten. Forslaget drejer sig om at transportere naturgas fra Rusland til EU via to parallelle rørledninger gennem Østersøen. Dette vil forbinde de største kendte naturgasreserver i verden med det nærmeste hovedmarked. Forslaget omtales som Nord Stream projektet (i det efterfølgende blot projektet ). Projektets tekniske design sikrer rørledningernes integritet og styres af samt inkorporerer resultaterne af vurderingen af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-resultaterne gør det muligt at fastsætte procedurer, der vil minimere eventuelle miljømæssige indvirkninger. Nord Stream rekvirerer alle disse vurderingsrapporter fra anerkendte miljøkonsulentvirksomheder. > 4 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Indledning De vigtigste resultater af disse procedurer er: Der forventes begrænsede miljømæssige virkninger af projektet, og disse indvirkninger er generelt af lille betydning (eller højst moderat) og af kort varighed. Der er foretaget grundige undersøgelser af havbunden for at finde en sikker rute. Forslag om rørledningsruten er truffet under hensyntagen til miljømæssige, sociale, socioøkonomiske og tekniske kriterier. Risiko- og miljøvurderinger viser, at ingen uplanlagte hændelser vil få indvirkninger af høj betydning. Det har haft høj prioritet at undgå områder, hvor ammunition er dumpet på havbunden. Fiskeriet kan blive påvirket lokalt under driften på grund af den fysiske tilstedeværelse af rørledningen. Alle Nord Streams miljømæssige, sikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige aktiviteter er genstand for uafhængig overvågning, der foretages af anerkendte firmaer med særlig ekspertise. Rusland har nogle af de største påviste naturgasreserver i verden og ligger tæt på EU, hvor der er stigende energibehov. Formålet med dette dokument er at identificere de mest sandsynlige virkninger på tværs af landegrænserne som resultat af den foreslåede lægning af to parallelle rørledninger gennem Østersøen til transport af naturgas fra Rusland til EU. Dette ikke-tekniske resumé af den grænseoverskridende miljørapport, Espoo-rapporten, er udarbejdet af Nord Stream AG og henvender sig til ikke-fagmænd. Nærmere oplysninger om projektet og de forventede indvirkninger på tværs af landegrænserne findes i selve Espoo-rapporten. Nord Stream AG er selskabet bag forslaget om rørledningsprojektet, og selskabet har brugt flere år på at udføre forskning og gennemføre undersøgelser. Disse undersøgelser spænder fra tekniske og miljømæssige undersøgelser til undersøgelser af sociale og socioøkonomiske forhold på lokalt, nationalt og internationalt niveau. I henhold til national og international lovgivning skal industriprojekter indsende tilbundsgående vurderinger af virkningerne på miljøet (VVM erne) som led i tilladelsesprocessen, og Nord Stream har udarbejdet sådanne nationale VVM er for Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Men disse nationale VVM er skildrer pr. definition kun de virkninger, der har deres oprindelse i det pågældende land. Det efterlader en kløft, der skal bygges bro over, nemlig at redegøre for de indvirkninger, som har deres oprindelse i en jurisdiktion og har indvirkninger på en anden eller vice versa. Dette er formålet med Espoo-konventionen om grænseoverskridende miljøpåvirkninger, nemlig at fokusere på de indvirkninger, som krydser nationale jurisdiktionsgrænser, og det kræver således en detaljeret kommunikation fra oprindelseslandet til det potentielt berørte naboland for at gøre det muligt for sidstnævnte at medtage disse indvirkninger i den nationale beslutningsproces. Derfor er Nord Streams Espoo-rapport rygraden i rapporteringen af miljøindvirkninger og dækker de potentielle miljøindvirkninger på tværs af alle landegrænser. Som sådan bygger den bro mellem rent nationale synspunkter. Nord Stream har rekvireret alle disse vurderingsrapporter fra eksterne miljøeksperter, men fremsender dem til alle de parter, der har været involveret i udarbejdelsen heraf. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 5
Indledning FLERE HOVEDRESULTATER ER FREMKOMMET SOM RESULTAT AF PROJEKTRELATEREDE UNDERSØGELSER Afgørende elementer i projektets tekniske design er sikring af rørledningens integritet samt inkorporering af konklusionerne af VVM erne og indførelse af internationale standarder for projektering og anlæggelse af undervandsrørledninger. Resultaterne af vurderingerne gør det muligt at fastsætte procedurer til yderligere reducering af eventuelle miljøpåvirkninger. De fleste af projektets miljømæssige indvirkninger (som højst er moderate) er kortvarige og begrænsede i arealmæssig udstrækning, og de vil fortrinsvis forekomme under anlægsarbejdet og under prøvning før idriftsættelse af rørledningerne. I forsknings- og undersøgelsesarbejdet, som blev indledt i 1997, anvendes de nyeste teknikker og den seneste teknologi. Alene i de sidste 4½ år er der tilbagelagt mere end 40.000 km langs de mulige ruter, på kryds og tværs af havbunden. Mulige ruter er blevet vurderet under hensyntagen til miljømæssige, sociale og tekniske kriterier. Risiko- og miljøvurderinger viser, at det er højst usandsynligt, at der vil forekomme uplanlagte hændelser, som vil have en betydelig miljømæssig indvirkning; imidlertid findes der procedurer til at forebygge og håndtere selv de mest usandsynlige hændelser. Under anlægsarbejdet er indvirkningen fra rørlægningsfartøjet begrænset til området omkring rørledningernes korridor og er overvejende midlertidige, idet rørlægningsfartøjet bevæger sig op til 3 km om dagen. Det har haft høj prioritet at undgå områder, hvor ammunition er dumpet på havbunden. Under Nord Streams undersøgelser af havbunden, der som nævnt har dækket mere end 40.000 km i løbet af de sidste 4½ år, er der blevet fundet alt fra ammunition til dumpede husholdningsvaskemaskiner. Fiskeriet kan blive påvirket under driften på grund af den fysiske tilstedeværelse af rørledningerne, men der vil blive truffet aftale med fiskere om afhjælpende foranstaltninger. Alle Nord Streams projekterings- og anlægsaktiviteter er certificeret af uafhængige agenturer, der er godkendt af offentlige myndigheder til dette arbejde. Certificeringsagenturerne er Det Norske Veritas (DNV) fra Norge og SGS/TÜV Nord fra Tyskland, uafhængige institutioner med det formål at beskytte liv, ejendom og miljø. Nord Stream er et internationalt konsortium, hvis aktionærer er Gazprom, Rusland (51 %), Wintershall, som er en del af BASF i Tyskland (20 %), E.ON Ruhrgas, Tyskland (20 %) og Gasunie, Holland (9 %). Hver af partnerne har betydelig erfaring med naturgasprojekter. Konsulentfirmaet Environmental Resources Management (ERM) fra Storbritannien har udarbejdet Espoo-rapporten om Nord Stream-projektet i samarbejde med Rambøll fra Danmark, Institut für Angewandte Ökologie (IfAÖ) fra Tyskland, PeterGaz fra Rusland og andre velkendte miljøeksperter. Aktionærer Hver af partnerne i Nord Stream AG har flere års erfaring med naturgasprojekter Group 6 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Content Vyborg, Rusland Greifswald, Tyskland Nord Stream-projektet > Rusland har nogle af de største påviste naturgasreserver i verden. EU s egne forsyninger svinder ind, men efterspørgslen efter energi er stigende. Nord Stream-projektet er planlagt til at kunne dække 25 % af Europas yderligere efterspørgsel efter naturgas. Endvidere er kuldioxidemissionerne fra naturgas lave, hvilket bidrager til, at Europa kan nå sine mål med hensyn til begrænsning af klimaforandringer. De to parallelle rørledninger vil følge en rute på 1.220 km langs havbunden i Østersøen mellem Vyborg, i Rusland, og Lubmin, i nærheden af Greifswald, Tyskland. Anlægsarbejdet er planlagt til at begynde i 2010, og den ene rørledning vil være i drift i 2011 og den anden i 2012. Rørledningerne skal levere 55 mia. m 3 gas om året, hvilket er nok energi til at forsyne 26,5 mio. husstande. Nord Streams rapporter, undersøgelser og forskning vedrørende potentielle miljømæssige og socioøkonomiske indvirkninger udgør en del af en proces, der blev påbegyndt i 1997. I 2006 bekræftede EU vigtigheden af projektet ved at give det den højest mulige status i henhold til initiativet kaldet det transeuropæiske energinet (TEN-E). > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 7
Nord Stream-projektet E uropa har et stadigt stigende energibehov og skal finde flere måder til at få dækket dette behov. Ifølge Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Energi og Transport (2007) forventes det, at Europas import af gas senest i 2025 vil have vokset med 195 mia. til 509 mia. m 3. Europas egne gasforsyninger er faldende, ligesom andre fossile brændstoffer, og alternativer inden for vedvarende energi kan endnu ikke opfylde behovet. Nord Stream-projektet vil kunne opfylde 25 % af Europas forventede importunderskud af naturgas. Aktuelt transporterer rørledninger gennem Nordsøen og Middelhavet ca. 45 %, eller mere end 130 mia. m 3, af Europas samlede import af naturgas. Offshorerørledninger er en gennemprøvet teknologi. Af de fossile brændstoffer (olie, kul og gas) er naturgas den mest miljøvenlige, idet den frigiver ca. 40 % mindre kuldioxidemissioner end kul. Naturgas fra Nord Stream-projektet kan levere nok energi til 26,5 mio. husstande hvert år. Dette svarer til den energi, der kan leveres fra ca. 39 gennemsnitlige atomkraftværker eller 50 kulfyrede kraftværker eller ca. 600-700 ture med tankskibe, der transporterer flydende naturgas (LNG). Som FN s klimapanel har fastslået, ses naturgas for tiden som en bro mellem udfasning af fossile brændstoffer og udvikling af vedvarende energikilder i fremtiden. Rusland har med omkring 45.000 mia. m 3 naturgas nogle af de største påviste naturgasreserver i verden. Og det er lige ved grænsen til EU. Rusland har leveret gas til Vesteuropa i årtier - selv under den kolde krig. Rusland leverer allerede store mængder gas via rørledninger tværs gennem Europa. En ny gaskilde, der betjener sig af dette system, er et logisk og økonomisk fornuftigt forslag. Nord Stream er stærkt engageret i at bevare Østersøens enestående økosystem. I planlægningen af rørledningerne er der taget højde for de væsentligste bekymringer hos interessenterne, herunder myndigheder, videnskabsfolk, ikke-statslige organisationer (ngo er) og offentligheden. Projektet overholder alle gældende nationale, internationale, maritime og lovmæssige krav. Undersøgelsesresultater afspejlet i projekteringen Forundersøgelser med henblik på en rørledning gennem Østersøen blev indledt i 1997. Siden da er mere end 2.500 km 3 blevet grundigt undersøgt. Der er blevet anvendt mere end 150 målestationer til at undersøge så forskellige emner som vandkvalitet, sedimentforurening, sammensætningen af plankton, fuglehabitater og marint liv. Alene i de sidste 4½ år er der tilbagelagt mere end 40.000 km langs havbunden for at udføre forskning og foretage undersøgelser. Resultaterne afspejles i projektdesignet, som garanterer sikkerhed samt minimering af indvirkningerne på det fysiske, biologiske og socioøkonomiske miljø. Faktisk omfatter Nord Streams undersøgelser de mest udførlige undersøgelser, der nogen sinde er foretaget af Østersøen, og selskabet vil dele sine resultater med alle de relevante myndigheder. > 8 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Nord Stream-projektet Nord Stream planlægger at påbegynde anlægsarbejdet til den første af de 1.220 km lange rørledninger i 2010. Levering af gas vil begynde i 2011, og den anden rørledning bliver driftsklar i 2012. Den foreslåede rute forbinder Vyborg på den russiske kyst med Lubmin i nærheden af Greifswald, Tyskland. Hver rørledning vil levere 27,5 mia. m 3 pr. år, i alt 55 mia. m 3 om året. Det tekniske design af projektet er allerede på plads, og processen med at sikre de nødvendige tilladelser til opførelse og drift er undervejs. EU anerkender behovet for at planlægge energiforsyningssikkerheden på lang sigt, og i henhold til retningslinjerne for de transeuropæiske energinet (TEN-E) har EU givet Nord Stream-projektet den højest mulige status som et projekt af europæisk interesse. 25 % af Europas forventede importunderskud Når den er fuldt ud driftsklar, vil Nord Stream-rørledningerne kunne opfylde en stor del af Europas fremtidige behov for import af gas. Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 9
Introduction Høring af kompetente myndigheder og andre interessenter > I forbindelse med projektet er der krav om høring på alle niveauer - af offentligheden, særlige interessegrupper, regeringer og EU-organer. Mellem 2006 og 2008 sendte Nord Stream repræsentanter til møder, konsultationer, offentlige høringer og konferencer i gennemsnit en gang om ugen. Mange af de forslag, der fremkom som resultat heraf, er blevet inkorporeret i projektet. Nationale vurderinger af virkningerne på miljøet (VVM er) er centrale for sådanne diskussioner. Formålet er at vurdere Nord Stream-projektets potentielle indvirkning på økosystemet i Østersøen og at tilstræbe samarbejde med alle relevante interessenter for at udvikle sikre og miljømæssigt forsvarlige rørledninger. VVM-materiale, der dækker nationale og grænseoverskridende aspekter, fremsendes til kompetente myndigheder, og alle anlægsrelaterede tilladelser skal indhentes, før anlægsarbejdet kan påbegyndes. Espoo-konventionen drejer sig om grænseoverskridende forhold - problemstillinger, der går på tværs af > 10 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Høring af kompetente myndigheder og andre interessenter landegrænserne. Den offentlige høringsproces i forbindelse med disse grænseoverskridende problemstillinger blev indledt i november 2006. Rørledningernes rute går direkte igennem Ruslands, Finlands, Sveriges, Danmarks og Tysklands eksklusive økonomiske zoner og/eller territorialfarvande. I Espoo-konventionens terminologi er disse oprindelseslande. Lande, der grænser op til Østersøen, og som kan blive påvirket af rørledningen, kaldes de berørte parter. Rusland har underskrevet Espoo-konventionen men har endnu ikke ratificeret denne. Rusland vil dog fungere som oprindelsespart, så vidt det er muligt i henhold til landets lovgivning. Espoo-rapporten er udgivet på de ni sprog, der tales i østersølandene, og på engelsk. Fordi projektet krydser landegrænser og kan påvirke områder, der er miljømæssigt og socioøkonomisk følsomme, er Nord Stream gået ind i en aktiv høringsproces med alle interessenter og berørte parter. Høringerne har inddraget medlemmer af offentligheden, særlige interessegrupper og repræsentanter fra de nationale regeringer og EU. Mellem 2006 og 2008 blev der holdt offentlige høringer, møder, konferencer eller samråd næsten en gang om ugen. I sommeren 2008 lancerede Nord Stream en informationstur om gasrørledningen, hvor man opfordrede borgerne i østersølandene til at indgive kommentarer. Der er blevet foretaget undersøgelser i forbindelse med de nationale vurderinger af virkningerne på miljøet i hvert af de fem lande langs hele den 1.220 km lange rute for rørledningerne. Det drejer sig om undersøgelser af miljømæssige overvejelser i relation til anlæggelsen, klargøringen, idriftsættelsen samt driften af de to parallelle rørledninger. Formålet med VVM en er at informere beslutningstagere og andre interessenter om rørledningens potentielle indvirkninger på Østersøens økosystem og samtidig lede samarbejdet blandt alle de relevante lande hen imod udvikling af sikre og miljømæssigt forsvarlige rørledninger. Nord Stream planlægger disse undersøgelser sammen med kompetente organisationer, der alle er internationalt anerkendt som eksperter på deres områder. For eksempel har Rambøll fra Danmark, Institut für Angewandte Ökologie (IfAÖ) fra Tyskland og PeterGaz fra Rusland gennemført VVM er og ansøgninger om tilladelser. Marin Mätteknik fra Sverige og DOF fra Norge har udført havbundsundersøgelser. Det italienske ingeniørfirma Snamprogetti har stået for projektering af rørledningen, og Environmental Resources Management (ERM) fra Storbritannien har udarbejdet Espoo-rapporten. Tilladelser skal indhentes Nord Stream-projektet er underlagt national lovgivning i hvert af de lande, som rørledningen løber igennem - Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. I overensstemmelse med den nationale lovgivning i de enkelte lande fremsendes de nationale ansøgninger og VVM-materialet til de kompetente myndigheder, og alle nødvendige tilladelser skal indhentes, før anlægsarbejdet kan påbegyndes. Den internationale høringsproces i henhold til Espoo-konventionen blev indledt i november 2006, hvor Nord Stream indsendte et projektinformationsdokument om de planlagte rørledninger til de ansvarlige miljømyndigheder i Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland i henhold til Espookonventionen. Espoo drejer sig om grænseoverskridende forhold - problemstillinger, der går på tværs af landegrænserne - og identificerer oprindelseslande og berørte parter. De førstnævnte er de lande, i hvilke anlægsarbejdet skal finde sted, enten i disses territorialfarvand, eksklusive økonomiske zone (EØZ) eller begge. Sidstnævnte er de lande, der kan blive påvirket af projektet på en eller anden måde, selvom der ikke vil finde anlægsarbejde sted inden for deres territorium. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 11
Høring af kompetente myndigheder og andre interessenter Alle østersølandene deltager i de internationale høringer i henhold til Espookonventionen. De fem oprindelseslande omfatter Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland, mens Estland, Letland, Litauen og Polen alle er berørte parter. Mens anlægsarbejdet finder sted i Rusland, er Finland, som ligger tæt på, fx midlertidigt en berørt part. Således er alle oprindelseslande også berørte parter, i det omfang de påvirkes af projektrelaterede aktiviteter, der finder sted i et andet (nabo-)land. Espoo-rapporten, som beskriver miljøpåvirkningerne langs hele ruten, udgives på de ni sprog, som tales i østerlandene, samt på engelsk. Indtil nu har de internationale høringer resulteret i mere end 200 kommentarer, forslag og idéer, som Nord Stream har modtaget. Mange af disse er, hvor det var praktisk muligt, blevet inkorporeret i projektdesignet. Høringsprocessen er i gang, og Nord Stream arbejder fortsat aktivt for dialog, en tovejs kommunikationsproces. Faktisk er høringsprocessen i forbindelse med Nord Stream-projektet den største internationale høringsproces, der er afholdt i henhold til Espoo-konventionen. > 12 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Høring af kompetente myndigheder og andre interessenter > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 13
Høring af kompetente myndigheder og andre interessenter 14 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Content Projektprocessen > Offshorerørledninger, der har været anvendt i årtier, er underlagt internationale standarder og certificering i henhold til strenge krav. Alle aspekter af projektet dækkes, fra de anvendte materialer til rørledningens sikkerhed og risikovurderinger i alle udviklingsstadier. De to parallelle rørledninger, som anlægges én ad gangen, vil bestå af 12 m lange rør, der pr. skib transporteres til et særligt rørlægningsfartøj. Her svejses rørene sammen og lempes ned i vandet. Der kan lægges op til 3 km rørledning pr. dag. Når rørledningerne er anlagt, fyldes de med vand med henblik på trykprøvning i mindst 24 timer. Når alle de påkrævede certifikater er modtaget, tages rørledningerne i brug. Efter en projekteret levetid på 50 år foregår afviklingen så under tilsvarende streng myndighedskontrol. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 15
Projektprocessen Rørene får mange belægninger Rørsektioner får forskellige belægninger for at forbedre styrke og effektivitet. De er relativt små med hensyn til højde - 1,4 m - i betragtning af de mængder, de skal transportere. Iløbet af de seneste 40 år har offshoreindustrien udviklet omfattende ekspertise inden for projektering, anlæg og drift af rørledninger. Offshorerørledninger er accepteret som den sikreste, mest effektive og miljøvenlige måde til transport af gas og olie over store afstande. Entreprenørerne opfylder følgelig høje internationale standarder og overholder certificeringsprocesser, der dækker alle aspekter og faser af projektet. Der er gennemført omfattende havbundsundersøgelser, som giver et detaljeret billede af forholdene på havbunden og potentielle forhindringer. På basis af disse undersøgelser har ingeniører afgjort, om det er nødvendigt at tilpasse havbunden for at undgå lange strækninger af ikke-understøttet rørledning, de såkaldte frie spænd. Om muligt er tilpasning af havbunden (eller havbundsintervention ) undgået. Mellem 1997 og 1999 undersøgte planlæggerne fire mulige ruter, i en kombination af offshore- og landbaserede rørledninger. Offshoremuligheden blev valgt af tekniske, miljømæssige og økonomiske grunde. Yderligere ruteoptimering blev dernæst overvejet for at reducere miljøpåvirkningerne endnu mere. Minimering af behovet for havbundsintervention er fortsat et centralt hensyn i hele processen. Rørledningernes dimensioner og anlægsarbejdet Hver rørledning fremstilles af 12 m lange individuelle stålrør med en konstant indvendig diameter på 1.153 mm og godstykkelse på op til 41 mm. Rørledningerne vil få en belægning indvendigt for at reducere friktion og eksternt som korrosionsbeskyttelse. Rørledningerne får et yderligere udvendigt lag af beton med en maksimal tykkelse på 110 mm. Formålet med dette lag er at give rørledningerne vægt og sikre stabilitet på havbunden. De 12 m lange rør til den første rørledning bygges indledningsvis på stålværker i Tyskland og Rusland. Derfra transporteres de til særlige coatingpladser. Dernæst transporteres de enten til omgående brug eller opbevares på oplagspladser forskellige steder på østersøkysten. Rørene leveres derefter af særlige transportfartøjer til rørlægningsfartøjet. Dette er en form for flydende platform, der er bemandet døgnet rundt, og som lægger op til 3 km rørledning pr. dag. Om bord svejses rørene sammen i et lukket industrielt anlæg, hvor sammensvejsningerne automatisk inspiceres 100 % ved hjælp af ultralyd. Endelig, når hver svejsesamling er beskyttet, føres rørledningen ud på en rampe, kaldet en stinger eller rørlægningsarm, som forhindrer overbelastning af rørledningen, mens den nedsænkes i vandet. I de lavvandede områder i Tyskland udfører et mindre fartøj de samme opgaver med lignende procedurer. Der er indgået kontrakt med det italienske firma Saipem S.p.A. om lægning af Nord Streamrørledningerne. Saipem har betydelig erfaring med anlægsarbejde i forbindelse med omfattende offshorerørledningsprojekter for olie- og gasindustrien. Test af rørledningerne Når den enkelte rørledning er anlagt, er den tør indvendigt og fyldt med luft. Til trykprøvning fyldes rørledningerne med havvand, som dernæst sættes under tryk i mindst 24 timer til et niveau, der er højere end driftstrykket for gas. Trykprøvevandet skal kun behandles med afiltningsmiddel og kaustisk soda, som er naturlige komponenter i havvand. Når stofferne befinder sig i rørledningen, vil de blive nedbrudt til de heri naturligt eksisterende komponenter. Først når rørledningernes integritet er påvist, vil de blive taget i brug. Aktuelt forventes det, at trykprøvevandet vil blive udledt i havet i nærheden af ilandføringen ved Vyborg i Rusland. Derefter tørres rørledningerne med luft og fyldes med naturgas, der sættes under tryk. > 16 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Projektprocessen 100.000 rør skal svejses og sænkes ned på havbunden for hver af de to parallelle rørledninger 1. 2. Rør leveres til rørlægningsfartøjet Pramme leverer en jævn strøm af rør til rørlægningsfartøjet. Nord Streams forsyningskæde er både effektiv og miljøvenlig. Anlægsarbejdet begynder Alle rørene inspiceres efter transport og indføres i et lukket produktionsanlæg for at blive samlet med rørstrengen. 3. 4. Svejsning indvendigt og udvendigt Hvert af rørene smeltes sammen med strengen ved hjælp af en raffineret svejseproces. Hver enkelt svejsning inspiceres med ultralyd og forsegles. Nedsænkning på havbunden Efterhånden som rørledningen vokser, bevæger rørlægningsfartøjet sig fremad, og strengen nedsænkes på havbunden. Der kan lægges op til 3 km rørledning pr. dag. Drift af rørledningerne Under normal drift påfyldes naturgas under tryk kontinuerligt ved Vyborg og udtages ved en tilsvarende hastighed i Lubmin, tæt på Greifswald, Tyskland. Trykket og gasflowet måles konstant. Computermåling døgnet rundt sikrer balance mellem de tilførte og de udledte mængder og sikrer, at det maksimale tryk aldrig overskrides. Rørledningerne fjernovervåges døgnet rundt i hele deres længde. Specialister er altid tilgængelige og parate til overtage styringen direkte af hensyn til sikkerheden i en nødsituation. Hele driftsproceduren certificeres af de uafhængige certificeringsagenturer, Det Norske Veritas (DNV) og det tyske SGS/TÜV Nord. Driftsproceduren skal også godkendes som en del af den nationale godkendelsesproces. Vedligeholdelse og inspektion udføres regelmæssigt, så længe rørledningerne er i drift. Intern inspektion udføres af et fjernstyret, intelligent instrument til rørledningsinspektion, en såkaldt gris (på engelsk Pipeline Inspection Gauge (PIG)), som kører inde i rørledningerne i hele deres længde for at kontrollere, om der er uregelmæssigheder. Også den udvendige del af rørledningerne og deres støttestrukturer samt havbundskorridoren undersøges jævnligt af et fjernstyret undervandsfartøj (ROV). På basis af resultatet af disse undersøgelser vurderes det, om der er behov for ændringer. Rørledningerne er projekteret til mindst 50 års levetid. Deres tilstand vurderes løbende af hensyn til sikkerheden i driften. Brugsperioden vil således kunne blive forlænget afhængigt af rørledningernes tilstand. Når rørledningerne tages ud af brug, kan de eventuelt blive fjernet fuldstændigt, blive delvist fjernet eller blive liggende uden at blive brugt. Dette vil i høj grad afhænge af de internationale regler for afvikling på det tidspunkt. Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 17
Alternativer > Naturgas er det nødvendige, aktuelle svar på Europas stigende energibehov. Den kan transporteres på tre mulige måder: som flydende naturgas (LNG - Liquefied Natural Gas), som genererer høje emissioner af kuldioxid; via en landbaseret gasrørledning, som kræver et stort antal kompressorstationer og derfor genererer flere emissioner og større energiforbrug, og via en offshoregasledning, som ikke indebærer nogen af disse ulemper. Forskellige ruter gennem Østersøen er blevet undersøgt grundigt gennem mere end et årti. Sikkerheden tages altid i betragtning. De tre andre hovedkriterier i vurderingen er miljømæssige, socioøkonomiske (fx fiskerimæssige, militære, rekreative) og tekniske forhold (fx anlægstid og afstand). I tilfælde af konkurrerende interesser har sikkerhed og miljøhensyn altid højeste prioritet. Ved anvendelse af alle disse kriterier blev den 1.220 km lange rute fra Vyborg til Greifswald vurderet som den bedste. Ud af tre overvejede placeringer blev Greifswald bedømt som det bedste sted at føre rørledningerne i land. > 18 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Alternativer N ord Stream-projektet frembyder udtalte fordele med hensyn til energieffektivitet og miljøbeskyttelse sammenlignet med andre muligheder for transport af naturgas. De tre muligheder inden for gastransport omfatter generelt: brug af tankskibe til at transportere gassen som flydende naturgas (LNG); brug af landbaserede gasrørledninger og brug af offshoregasledninger. Hver af de mulige former for naturgastransport behandles nedenfor. LNG-TANKSKIBE Et års gasleverance fra Nord Stream-projektet svarer omtrent til den mængde, der ville kunne opnås, ved at LNG-tankskibe sejlede 600-700 ture på tværs af Østersøen. Skibsfart medfører øget skibstraffik og har derfor en indvirkning på maritim sikkerhed, samt medfører øget forurening og støj. Konvertering af naturgas til og fra flydende form kræver også energi og giver uønskede emissioner. Konvertering og transport af LNG er den mest kulstofintensive måde at transportere naturgas på. Når en rørledning først er anlagt, undgås alle disse ulemper. LANDBASERET RØRLEDNING En landbaseret rørledning har også ulemper sammenlignet med en offshorerørledning, der går igennem havet. En landbaseret rute ville være længere, og dermed forårsage større forstyrrelse af miljøet, og skal også passere byer, veje, jernbaner, kanaler, floder, forskellige terrænforhold, landbrugsarealer samt følsomme økosystemer og kulturarvssteder. En landbaseret rørledning kræver endvidere mange kompressorstationer for at opretholde gastrykket, og disse bruger til stadighed energi, samtidig med at de forårsager støj og emissioner til atmosfæren. OFFSHORERØRLEDNING Der er ikke nogen af de ovennævnte ulemper ved en offshorerørledning, og endvidere kan den transportere mere gas ved vedvarende og højere tryk end på land. Da det er en kortere rute, er en offshore rørledning også mere omkostningseffektiv at anlægge og vedligeholde. Desuden er der ingen forstyrrelse af byer, landbrug eller anden infrastruktur. Den mest betydelige ulempe er som med enhver rørledning de indvirkninger, der opstår under anlægsfasen. Imidlertid viser erfaringen fra udvikling af andre offshorerørledninger, at disse ulemper generelt ikke er vidtgående og overvejende kun er af kort varighed. Der er også mindre indvirkning på befolkningen og på naturmiljøet end med de to andre alternativer. Under driften er indvirkningerne hovedsagelig begrænsede forstyrrelser af kommercielt fiskeri og, i mindre omfang, begrænsninger for skibstrafik og navigation. > LNG Skibstransport af gas, der er konverteret til flydende form, i særlige tankskibe medfører forurening og støjproblemer på åbent hav. Konverteringsprocessen bruger desuden store mængder energi og resulterer i emissioner. Undervandstransport Rørledninger transporterer mere gas ved vedvarende tryk end systemer på land, hvilket betyder mindre indvirkning på mennesker og miljø end fra andre transportmåder. En rute over land vil være længere og mere forstyrrende for miljøet og ville nødvendiggøre en række kompressorstationer, som vil være en kilde til emissioner. Af de tre valgmuligheder med hensyn til transport af gas er offshore rørledningen den bedste. Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 19
Alternativer Nullløsing Der er også nulløsningen, som indebærer, at projektet slet ikke gennemføres. Naturligvis ville der så ikke være nogen miljøpåvirkning overhovedet langs rørledningskorridoren. De andre måder at dække Europas stigende energibehov på - dvs. forbrænding af kul eller olie - ville imidlertid resultere i meget højere CO 2 -emissioner - hvilket betyder en langt større miljøpåvirkning - sammenlignet med naturgas. Nord Stream-projektet vil også kunne medføre socioøkonomiske fordele, fx øget lokal beskæftigelse, navnlig under anlægsarbejdet. Valg af rute Valget af den foreslåede rørledningsrute gennem Østersøen har indbefattet betydelig forskning. Hver valgmulighed er blevet målt op i mod tre hovedkriterier. Det første kriterium er miljøhensyn. Planlæggerne har bestræbt sig på at undgå at krydse områder, der er udpeget som beskyttede eller miljømæssigt følsomme - områder med økologisk følsomme arter af dyre- eller planteliv. Projektplanlæggerne ønskede også at minimere arbejde, der kunne forstyrre havbundens naturlige sammensætning. Et andet kriterium vedrørte sociale og socioøkonomiske faktorer. Det centrale her er minimering af restriktioner for havbrugerne - dem der arbejder inden for skibsfart, fiskeri, offshoreindustri, militæret, eller turisme eller rekreative aktiviteter - samt indgriben i eksisterende offshoreinstallationer, fx kabler og vindmøller. (Undgåelse af gamle dumpningsområder for ammunition og kulturarvssteder falder også inden for denne kategori). Det tredje kriterium dækkede tekniske hensyn. I den forbindelse var det vigtigt at overveje, hvordan man kunne reducere anlægstiden - minimere potentielle forstyrrelser mv. - samtidig med at minimere den tekniske kompleksitet af anlægsarbejdet og dermed reducere visse omkostninger samt ressourceforbruget. DISSE KRITERIER BLEV ANVENDT PÅ FEM MULIGE HOVEDRUTER. HVAD ANGÅR RUTEN FRA RUS- LAND TIL TYSKLAND OMFATTEDE DISSE VALGMULIGHEDER: Nord eller syd om Gogland, i russisk farvand; Nord eller syd om Kalbådagrund, i finsk farvand; Øst eller vest om Gotland og rundt om Hoburgs Banke, i svensk farvand; Omkring Bornholm i dansk og tysk farvand og Ilandføring af rørledningen ved Lübeck, Rostock eller Greifswald i Tyskland. NORD ELLER SYD OM GOGLAND (RUSLAND) Den nordlige rute omkring øen Gogland foreslås, fordi den er længst væk fra beskyttede områder og foreslåede mineraludvindingssteder. Den kræver, at ét eksisterende kabel krydses, men ingen sejlrute, og den er 13 km kortere. NORD ELLER SYD OM KALBÅDAGRUND (FINLAND) Den sydlige valgmulighed foreslås, fordi den indebærer små fordele, idet den teknisk set er mindre kompleks ved at kræve mindre tilpasning af havbunden, og den vil give mindre påvirkning af havorganismer. ØST ELLER VEST OM GOTLAND OG RUNDT OM HOBURG BANKE (SVERIGE) Omkring øen Gotland foreslås den østlige rute, da den undgår vigtige sejlruter. Den er også længst væk fra militære områder og ammunitionsdumpningsområder, og den er kortere. Omkring Hoburgs Banke foretrækkes en rute mellem Natura 2000-området og en vigtig sejlrute, som undgår indvirkninger på beskyttede områder. En alternativ rute længere mod sydøst ville have været tættere på ammunitionsdumpningsområder. Den alternative rute ville også nødvendiggøre krydsning af undersøiske kabler og en vigtig sejlrute på en længere strækning. OMKRING BORNHOLM (DANMARK) En sydlig rute, den såkaldte S-rute, foretrækkes omkring Bornholm, fordi den undgår skibstrafikruten nord for Bornholm og har færre indvirkninger på miljøet. Den undgår ligeledes flere Natura 2000-områder. Mens den er tættere på Den Pommerske Bugt, kræver ruten mindre havbundsintervention, og der er kun tre kabelkrydsninger. ILANDFØRING AF RØRLEDNINGEN VED LÜBECK, ROSTOCK ELLER GREIFSWALD I TYSKLAND Af disse blev det sidste sted tidligt det foretrukne. Greifswald foretrækkes af flere grunde. Ruten går igennem færre Natura 2000-områder og kræver meget mindre havbundsintervention. Ruten er også kortere, med kortere anlægstid til følge, således at varigheden og omfanget af den forår- > 20 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Alternativer Alternativerne blev overvejet nøje, før man nåede frem til den foreslåede optimale rute langs havbunden. sagede forstyrrelse minimeres. Endelig anvendes kyststrækningen ved Greifswald langt mindre til turisme- og beboelsesformål. Tekniske valg De tre kriterier - miljømæssige, socioøkonomiske og tekniske - blev også anvendt i mere vidtgående tekniske overvejelser. Meget af dette reguleres af eksisterende regler, navnlig regelsættet DNV-OS-F101 ( Submarine Pipeline Systems ) om undersøiske rørledningssystemer. I flere årtier har brug af DNV s projekteringsstandarder været etableret industripraksis. Vigtige beslutninger er truffet efter overvejelse af miljøfaktorer. Det blev besluttet ikke at anvende en midtvejsserviceplatform (ISP) (oprindelig planlagt i svensk farvand), da projektet skønnes at være teknisk gennemførligt uden den. Dette minimerer indvirkningerne på havbunden og betyder mindre fare for skibsfarten. Design af og materialer til rørledningen er valgt, så forbruget af naturressourcer minimeres. De logistiske valg er truffet med henblik på at muliggøre brug af tog til lands frem for vejtransport samt holde al transport på et minimum. Hvor der til rørledningerne er behov for understøttelse blev det besluttet at anvende grusunderstøttelse frem for sprængning og skæring, og ved Greifswald vil en fangedæmning bestående af pæle reducere påvirkningen af følsomme habitater. Også på den tekniske side har miljøhensyn dikteret, hvor vandet til trykprøvning af rørledningerne før ibrugtagning skal udledes. I henhold til de aktuelle planer forventes det, at dette vil ske ved Vyborg, fordi de lavere saltniveauer og det dybere vand muliggør, at trykprøvevandet fortyndes og spredes hurtigere og mere effektivt end ved Greifswald. Trykprøvevandet skal kun behandles med afiltningsmiddel og kaustisk soda, som er naturlige komponenter i havvand, omend i lave koncentrationer. Dette minimerer virkningerne på vandkvaliteten og marint liv, når det udledes. I igangværende test vurderes, om en sådan behandling af vandet er nødvendig for at forhindre indvendig korrosion og sikre rørledningernes integritet. Konklusion Under hele udviklingen af projektet har Nord Stream anvendt betydelige ressourcer på at finde og udvælge den rute med de mindste miljømæssige og socioøkonomiske indvirkninger. Den 1.220 km lange rute, der er foreslået fra Vyborg, på Ruslands østersøkyst, til Greifswald, på Tysklands nordlige østersøkyst, minimerer de miljømæssige indvirkninger og forstyrrelse af erhvervslivet, samtidig med at den danner grundlag for en effektiv, pålidelig og sikker installation af de to parallelle rørledninger, som også er økonomisk overkommelig. Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 21
Alternatives Vurdering af potentielle risici > Risikovurdering, som er essentielt i alle større ingeniørprojekter, hører aldrig op og reguleres af faste regler og procedurer. Nord Stream-projektet overholder relevante regler om risikovurdering fastsat af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) samt standarder fastsat af Det Norske Veritas (DNV), i henhold til hvilke der er foretaget vurderinger af risici for både mennesker og miljø. De kritiske perioder med hensyn til sådanne risici er under anlægsarbejdet og driften og kan fx omfatte slæbning af ankre eller skibskollisioner og deraf følgende olieudslip. Når en risiko er identificeret, udvikles og implementeres der procedurer for at eliminere eller afbøde den til et acceptabelt niveau. For eksempel betyder eksklusionszoner omkring anlægsfartøjer, at kollisioner med andre skibe bliver meget usandsynlige. Som en standardindustripraksis er sådanne fartøjer forberedt og udstyret til at kunne håndtere brændstof- eller olieudslip under påfyldning af brændstof. Risikoen for skader er blevet vurderet nøje for hver kilometer rørledning under hensyntagen til alle mulige indvirkninger og fundet acceptabel. Dette betyder opfyldelse af internationalt accepterede kriterier. Desuden vil rørledningerne blive markeret på alle søkort, hvilket minimerer risikoen for konsekvenser for skibstrafikken, fx ankerhåndtering. Sikkerheden i forbindelse med og risikovurdering af projektet verificeres uafhængigt af DNV s eksperter. Deres vurdering dækker alle faser i anlægsarbejdet, herunder forberedende arbejde, rørlægning, prøvning og endelig drift af rørledningerne. > 22 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Vurdering af potentielle risici Grundige risikovurderinger er normal praksis i rørledningsindustrien, og Nord Stream-projektet er ingen undtagelse. Procedurerne for alle former for risiko- og sikkerhedsvurdering er blevet udviklet som følge af flere års erfaring og gennem internationale aftaler. Under ledelse af Det Norske Veritas (DNV) overholder og opfylder Nord Stream-projektet alle relevante regler og kriterier fastsat af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). Der udføres risikovurderinger for at dække ethvert aspekt og enhver fase af projektet, fra planlægning, anlægsarbejde og drift til afvikling, dvs. når rørledningerne tages ud af brug. Kun hvis en risiko endeligt vurderes som acceptabel i henhold til disse standarder, tillades det påtænkte arbejde. Generelt skal en identificeret risiko kategoriseres med hensyn til sin potentielle alvorlighed eller betydning (som er en kombination af dens mulige konsekvenser og sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer). Dernæst undersøges mulige alternativer for at mindske, eller endnu bedre, eliminere risikoen. Når procedurer til at opnå dette er identificeret, inkorporeres de i projektdesignet. Der er foretaget vurderinger af risici for både mennesker og miljø. Det er fastslået, at de mest sandsynlige risikoperioder vil være under anlægsarbejdet og, i mindre omfang, under driften af rørledningen. De mest sandsynlige risici under anlægsarbejdet er skibskollisioner med passerende fartøjer og olieudslip under brændstofpåfyldning. På grund af de planlagte afhjælpende foranstaltninger (eksklusionszone og beredskabsplan i tilfælde af olieforurening) vurderes det, at begge risici er reduceret til et acceptabelt niveau. Eksempel på scenario Under anlægsarbejdet er den vigtigste risiko for mennesker skibskollision. Rørlægningsfartøjet bevæger sig med en hastighed på ca. 3 km om dagen under gode vejrforhold, og forsyningsskibe, der transporterer rørledningssektioner, sejler jævnligt til og fra rørlægningsfartøjet. Kollision med et passagerskib, et fiske-, militær- eller fragtfartøj ville udsætte alle ombordværende for livsfare, samtidig med, at der ville opstå fare for olieudslip. Erfaring fra industrien viser, at den vigtigste forebyggende procedure er at pålægge en eksklusionszone omkring anlægsfartøjerne, hvilket gør risikoen for skibskollision ubetydelig. Desuden vil alle relevante søfartsmyndigheder og kystvagter blive informeret om alle fartøjsbevægelser, som også vil blive udsendt på relevante medier, fx Navtext. Kollisioner på havet udgør en meget alvorlig risiko og vurderes i sig selv som en hændelse med store konsekvenser og derfor uacceptabel. Proceduren med eksklusionszoner, som er inkorporeret i projektet, gør en sådan hændelse usandsynlig, og derfor er denne hændelse nu kun af lille betydning og således stort set acceptabel. Hvis en kollision alligevel skulle forekomme, findes der procedurer til at håndtere dette. De afhjælpende foranstaltninger, der er beskrevet ovenfor, har i høj grad minimeret risikoen for kollision og derfor minimeret risikoen for olieudslip. Samtidig skal ethvert fartøj have en beredskabsplan i tilfælde af olieforurening, som er godkendt af myndighederne. Risikoen for olieudslip anses derfor for at have lille betydning. En risiko kan anses for at være af lille betydning og derfor stort set acceptabel, men dette betyder ikke, at den er glemt. For eksempel ved vi fra risikovurderingsdata, at et fuldstændigt rørledningsbrud er så sjældent, at det er usandsynligt, at det vil forekomme i rørledningernes levetid. Den væsentligste mulige årsag til en rørledningsfejl er, at et stort skibsanker griber fat i rørledningen. For at undgå sådanne hændelser vil rørledningerne blive markeret på alle søkort. Der vil for eksempel være procedurer til at advare fartøjer om at undgå at komme i nærheden af et brud, mens der øjeblikkeligt gribes ind for at isolere og mindske trykket i den defekte rørledning, og dermed standse faren. Konklusion Risikoreducerende foranstaltninger implementeres for alle risici, der vurderes som uacceptable. Desuden er hele sikkerheds- og risikovurderingen af projektet genstand for uafhængig verifikation og godkendelse, som foretages af eksperterne i DNV og SGS/TÜV. Denne vurderingsproces, der gennemføres af tredjeparter, dækker alle faser af anlægsarbejdet - fx forberedende arbejde, rørlægning og prøvning - samt drift og afvikling af rørledningerne. Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 23
Introduction VVM-metode > Metoder til vurdering af miljøindvirkningen og præsentation af resultaterne er i overensstemmelse med internationale retningslinjer. Derudover sker vurderingen af indvirkningerne i henhold til Espookonventionen om vurdering af indvirkning på miljøet (VVM) på tværs af landegrænserne på grund af projektets grænseoverskridende eller transnationale karakter. Betydningen af en potentiel indvirkning vurderes ud fra forskellige faktorer. Disse er kilden hertil (karakteren af den oprindelige aktivitet, som forårsagede indvirkningen); hvor længe den varer (varigheden heraf); den fysiske rækkevidde eller omfanget heraf, dens intensitet, værdien og/eller følsomheden af det miljø, hvor indvirkningen forekommer og endelig effekten af de foranstaltninger, der træffes for at minimere eller undgå denne indvirkning. Indvirkningens tidshorisont varierer afhængigt af projektgennemførelsesfasen. Anlægsarbejdet, testningen og idriftsættelsen af rørledningerne vil være de vigtigste faser i den henseende. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at enhver potentiel indvirkning i løbet af disse faser ikke sker samtidigt i rørledningernes hele længde, men på lokale steder. > 24 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
VVM-metode Indvirkningens rækkevidde eller omfang vurderes på følgende grundlag: Indvirkning af lokalt omfang = op til 500 m fra udgangshændelsen Indvirkning af regionalt omfang = 500 m til 10 km Indvirkning af nationalt omfang = over 10 km Derefter skal den potentielle indvirkning vurderes med hensyn til, hvor alvorligt enhver del af miljøet kan blive påvirket. Her er det vigtige element følsomheden af ressourcen og/eller receptoren - dvs. hvad der vil blive påvirket af indvirkningen. Ressourcerne og/eller receptorerne kan opdeles i tre miljøer: fysisk, biologisk, socialt og socioøkonomisk. For uplanlagte hændelser indgår en vurdering af sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer. Endelig vurderes betydningen af de potentielle indvirkninger, efter at der er taget højde for foranstaltninger, som gennemføres for at minimere eller afhjælpe denne indvirkning. En potentiel indvirkning er forårsaget af enten en planlagt aktivitet eller en uplanlagt hændelse. En planlagt hændelses indvirkning vil have lille, moderat eller større betydning, hvoraf sidstnævnte er uacceptabel. En uplanlagt hændelses indvirkning vil have lav, moderat eller stor betydning, hvoraf sidstnævnte igen er uacceptabel. I begge tilfælde foretages en vurdering af betydningen, efter at der er blevet gennemført modvirkende eller afhjælpende foranstaltninger. Ingen indvirkning fra Nord Stream-projektet, planlagt eller uplanlagt, er blevet kategoriseret som større eller stor af anerkendte ekspertkonsulenter. P å samme måde som en risikovurdering identificerer mulige sikkerhedsrisici fastsættes det i en vurdering af miljøindvirkninger, hvilke miljømæssige eller sociale og socioøkonomiske indvirkninger en række forholdsregler vil have. Når en potentiel indvirkning er identificeret, inkorporeres afhjælpende procedurer i projektet. Der er internationale retningslinjer, som styrer hele processen for Nord Stream-projektet. På grund af dets grænseoverskridende eller transnationale karakter anvendes bestemmelserne i Espoo-konventionen om vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) på tværs af landegrænserne. Der gennemføres nationale VVM er for hvert land, som rørledningerne passerer igennem, og hvor der kræves en tilladelse til at bygge og drive rørledningerne. Inden for rammerne af denne strenge kontekst analyseres en potentiel indvirkning, og der foretages en vurdering af betydningsgraden. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 25
VVM-metode Faktorer, der anvendes til vurdering af en indvirknings betydningsniveau KILDE - den aktivitet, som forårsagede indvirkningen TIDSMÆSSIGT OMFANG - om aktiviteten gav anledning til, at indvirkningen forekom under anlægsarbejdet, klargøring og idriftsættelse, drift eller afvikling af rørledningerne GEOGRAFISK OMFANG - de steder eller områder langs med rørledningsruten, hvor den igangsættende aktivitet finder sted VARIGHED - varighed af indvirkningen, som kan være midlertidig, kortvarig, langvarig eller permanent OMFANG - den fysiske rækkevidde af indvirkningen INTENSITET - den effekt eller det skadeniveau, der forekommer. Kriterier er fastsat med henblik på bestemmelse af, om intensiteten er lav, middel eller høj MILJØMÆSSIG VÆRDI ELLER FØLSOMHED - enhver del af miljøet, som bliver berørt, er kendt som en ressource eller en receptor. (Tre miljøer identificeres - fysisk, biologisk, socialt og socioøkonomisk). Ressourcer og receptorer varierer i værdi og/eller følsomhed i forhold til den overvejede indvirkning (og kan faktisk variere i følsomhed langs med rørledningernes rute) AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER - indført for at minimere eller eliminere ( afhjælpe ) indvirkningen BETYDNINGSVURDERING - vurdering af disse faktorer medfører en indvirkning, der har en betydningsgrad Kilden Dette kan være i en enhver fase af projektet. Der er to mere omfattende kilder, som kan forårsage den potentielle indvirkning. Disse er enten planlagte aktiviteter eller uplanlagte hændelser. Hver aktivitet eller hændelse kan være årsag til en række indvirkninger. Tidsmæssigt omfang Med hensyn til det tidsmæssige omfang forekommer de fleste indvirkninger under anlægsarbejdet. Det er imidlertid afgørende, at indvirkningen ikke forekommer samtidig langs hele rørledningsruten (1.220 km), men kun i umiddelbar nærhed af det sted, hvor rørlægningsfartøjet færdiggør op til tre km rørledning om dagen. Omfang eller fysisk rækkevidde En potentiel indvirknings fysiske rækkevidde eller omfang har været en vigtig del af vurderingsprocessen og er klassificeret som følger i Espoo-rapporten: En LOKAL indvirkning er en indvirkning, hvor effekten forekommer op til 500 m fra udgangshændelsen En REGIONAL indvirkning forekommer mere end 500 m, men mindre end 10 km fra udgangshændelsen En NATIONAL indvirkning forekommer i en afstand af mere end 10 km fra udgangshændelsen Indvirkningens størrelsesorden Indvirkningens størrelsesorden er en kombination af omfang, varighed og intensitet. Miljømæssig værdi eller følsomhed Her er det vigtige element den relative værdi og/eller følsomhed af ressourcen eller receptoren, dvs. hvad der vil blive påvirket af indvirkningen. Ressourcerne og/eller receptorerne kan opdeles i tre miljøer: Det FYSISKE MILJØ såsom havbunden, vandsøjlen og atmosfæren Det BIOLOGISKE MILJØ såsom marine planter, dyreliv og naturbeskyttelsesområder Det SOCIALE OG SOCIOØKONOMISKE MILJØ såsom fiskeri, skibsfart og navigation, turisme og rekreative områder, kulturarv, offshoreindustri og militære operationer > 26 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
VVM-metode Minimering af den potentielle indvirkning Et af hovedformålene med VVM en er at identificere alle tænkelige måder at minimere eller eliminere den potentielle indvirkning. For en uplanlagt hændelse er et andet vigtigt aspekt af dens betydning sandsynligheden for, at den forekommer. De afhjælpende foranstaltninger er udviklet til i høj grad at minimere denne sandsynlighed samt konsekvensen heraf. Eksempler på afhjælpende foranstaltninger er undgåelsen af følsomme steder, tidsfastsættelse af aktiviteter for at undgå havfuglenes yngle- og fiskenes gydeperioder samt brugen af kontrolforanstaltninger til at styre suspensionen af resuspensionen og spredningen af sedimenter. Disse foranstaltninger, der er nødvendige for at modvirke eller afhjælpe en indvirkning, inkorporeres i projektdesignet i overensstemmelse med bestemmelser, standarder, industriens bedste praksis og eventuelle ekspertvurderinger. Betydningsvurdering Endelig skal den potentielle indvirkning vurderes med hensyn til, hvor alvorligt enhver del af miljøet kan blive påvirket. Betydningen af den potentielle indvirkning vurderes, efter at der er taget højde for foranstaltninger, som gennemføres for at minimere eller afhjælpe denne indvirkning. En indvirkning, som opstår fra en planlagt aktivitet, vil, afhængigt af dens størrelsesorden og den miljømæssige værdi eller følsomhed, blive tildelt en betydningsvurdering, der enten er ubetydelig, lille, moderat eller større. En indvirkning, som opstår fra en uplanlagt hændelse, vil blive tildelt en betydningsvurdering, der enten er ubetydelig, lille, moderat eller stor afhængigt af dens størrelsesorden, den miljømæssige værdi eller følsomhed og sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer. Enhver indvirkning af større eller stor betydning, som ikke kan afhjælpes tilstrækkeligt, således at den kan udpeges til en lavere betydningskategori, anses for at være uacceptabel. En moderat eller lille indvirkning behandles i henhold til anerkendte bestemmelser og bedste praksis-metoder. Planlagte aktiviteter og uplanlagte hændelser Den højeste betydningsvurdering større eller stor anses for at være uacceptabel af Nord Stream, og aktiviteten vil ikke blive tilladt. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at vurderingen ikke gives, før alle afhjælpningsprocedurer er fastsat. Disse er udviklet til at minimere eller eliminere betydningen af den potentielle indvirkning, således at den højeste vurdering bliver meget usandsynlig. Samtlige VVM er udføres grundigt, og ingen indvirkning fra Nord Stream-projektet er blevet kategoriseret som større eller stor. Eksempler 1. ET EKSEMPEL PÅ VURDERING AF EN PLANLAGT AKTIVITET RØRLÆGNING Dette er måske den mest tydelige planlagte aktivitet i projektet. For det første vil alle potentielle indvirkninger sandsynligvis være et resultat af tilstedeværelsen af læggeprammen, luftbåren støj og vibrationer samt den fysiske forstyrrelse af sedimenter ved nedlægning af rørledningerne på havbunden, hvilket medfører en generel øget grumsethed i vandet (turbiditet). Der er ikke nogen synlig betydning af disse for hverken det fysiske eller socioøkonomiske miljø, hvilket overvejende skyldes det forhold, at indvirkningen er lokal og kortvarig. Indvirkninger på disse receptorer er derfor i det store og hele ubetydelige. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 27
VVM-metode Forstyrrelse af det biologiske miljø vil finde sted på havoverfladen, hvor fartøjerne arbejder. Dette vil påvirke havfugle og i selve vandet primært fisk og (afhængigt af stedet) havpattedyr. Den vil dog være kortvarig og lokal, efterhånden som læggefartøjet fortsætter langs ruten med en hastighed på op til tre km om dagen. Derfor har rørlægningen lille betydning og påvirker kun det biologiske miljø. 2. ET EKSEMPEL PÅ VURDERING AF EN PLANLAGT AKTIVITET AMMUNITIONSRYDNING I forbindelse med ammunitionsrydning kan en indvirkning identificeres som potentialet til at frigive forurenende stoffer fra sedimenter, der forstyrres som følge af den trykbølge, der opstår ved detoneringen af ammunitionen. Dette vil påvirke vandsøjlen (det fysiske miljø) og har potentialet til at have indvirkning på fisk. Indvirkningen anses dog for at have lille betydning, da den ikke vil vare mere end et par dage. 3. ET EKSEMPEL PÅ VURDERING AF EN UPLANLAGT HÆNDELSE FEJL PÅ RØRLEDNING Lækage fra et brud på en af rørledningerne vil med sikkerhed være en uplanlagt hændelse. De væsentlige indvirkninger vil være forårsaget af naturgasudslippet. Der kan muligvis forekomme virkninger i alle tre miljøer. Betydningen afhænger af hændelsens størrelsesorden, værdien og følsomheden af de berørte dele i de tre miljøer og af sandsynligheden for, at hændelsen forekommer. Den første faktor er selvfølgelig meget variabel (hovedsagelig afhængig af størrelsen på hullet i rørledningen), men af statistikker over den sidste faktor fremgår, at hændelsen er ekstremt usandsynlig, så hændelsen anses for at ville medføre en indvirkning af lille betydning i alle tre miljøer. Ikke desto mindre er forberedelser og procedurer på plads, hvis den skulle opstå. 4. ET EKSEMPEL PÅ VURDERING AF EN UPLANLAGT HÆNDELSE SKIBSKOLLISION En skibskollision, der involverer et projektfartøj og resulterer i et stort olieudslip, vil naturligvis være ekstrem alvorlig. På grund af de allerede eksisterende foranstaltninger, f.eks. eksklusionszoner omkring anlægsfartøjerne, er sandsynligheden imidlertid ekstrem lav. Derfor kan en kollision klassificeres som havende lille betydning, fordi den er højst usandsynlig. Skulle uheldet alligevel ske, er der truffet de nødvendige foranstaltninger til afhjælpning heraf. 28 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Vurdering af Nord Stream-rørledningernes potentielle indvirkninger > Nord Stream har foretaget en vurdering af den 1.220 km lange rørledningsrute med fokus på potentielle indvirkninger af både planlagte aktiviteter og uplanlagte hændelser. I dette afsnit opsummeres resultaterne af denne vurdering langs med hele rørledningsruten under anlægsarbejdet, klargøring, idriftsættelse og drift. Der er tre miljøer, der kan blive berørt af projektet, og for størstedelens vedkommende er virkningerne midlertidige og begrænset til anlægsarbejdet. Det fysiske miljø såsom havbunden, vandsøjlen og atmosfæren Det biologiske miljø såsom marine planter, dyreliv og naturbeskyttelsesområder Det sociale og socioøkonomiske miljø såsom fiskeriet, skibsfart og navigation, turisme og rekreative områder, kulturarv, offshoreindustri og militære operationer De forskellige typer af planlagte aktiviteter med potentielle indvirkninger på disse miljøer omfatter minerydning, havbundsintervention, alt anlægsarbejde, fartøjsbevægelser og ankerhåndtering, udledning af prøvevand, drift og afvikling af rørledningen. Uplanlagte hændelser, også selvom de er meget usandsynlige, omfatter brændstof- og olieudslip, forstyrrelse af dumpet konventionel og kemisk ammunition samt rørledningsfejl. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 29
Vurdering af Nord Stream-rørledningernes potentielle indvirkninger Dette afsnit opsummerer resultaterne af denne vurdering langs med hele rørledningsruten for begge rørledninger under anlægsarbejdet, klargøring og idriftsættelse. Med hensyn til driftsfasen opsummerer dette afsnit de samlede indvirkninger, der kan tilskrives tilstedeværelsen af de to næsten parallelle rørledninger på havbunden i rørledningernes driftstid. Der er foretaget en vurdering af de to parallelle rørledningers rute, 1.220 km, for sandsynlige virkningsscenarier fra planlagte aktiviteter og uplanlagte hændelser. Planlagte aktiviteter er en del af den normale proces i forbindelse med projekteringen. Der er truffet foranstaltninger for at minimere sandsynligheden for uplanlagte, men forudselige hændelser, og der findes procedurer til afhjælpning heraf, hvis de skulle forekomme. Der er tre kategorier af miljø, ressourcer eller receptorer, som kan blive påvirket af disse aktiviteter: DET FYSISKE MILJØ - omfatter fysiske processer, vandsøjlen, havbunden og atmosfæren DET BIOLOGISKE MILJØ - omfatter plankton, marine benthos, fisk, havfugle, havpattedyr og naturbeskyttelsesområder DET SOCIALE OG SOCIOØKONOMISKE MILJØ - omfatterfiskeri, skibsfart og navigation, turisme og rekreative områder, kulturarv, offshoreindustri og militære operationer Planlagte aktiviteter De bemærkninger, der følger om de tre miljøkategorier og indvirkninger af planlagte aktiviteter, henviser til den tilhørende tabel (se side 32 /33). Bogstaver i parenteser - RU, FI, SE, DK og DE - refererer til hhv. Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Dette er de lande, hvor den oprindelige aktivitet foregår. Ligesom i andre vurderinger inddeles en indvirkning i betydningskategorier. For planlagte aktiviteter er kategorierne lille, moderat eller større. Ressourcer eller receptorer, der ikke vil blive påvirket eller kun ubetydeligt påvirket af planlagte aktiviteter, omfatter fysiske processer, turisme og rekreative områder, kulturarv, offshoreindustri og militære operationer. Indvirkninger, som vurderes at være ubetydelige, diskuteres derfor ikke. Fysisk miljø VANDSØJLEN (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Det er den vertikale bevægelse af vand fra havbunden til overfladen, hvor der vil opstå en indvirkning fra minerydning (RU, FI, SE) og fra havbundsintervention (RU, FI, SE, DK og DE). I begge tilfælde forårsager disse aktiviteter resuspension af sedimenter, hvilket medfører en lille indvirkning. Vandsøjlen vil også blive påvirket af udledningen af rørledningens trykprøvevand ved Vyborg (RU). Modelberegninger viser, at denne indvirkning vil være regional, kortvarig og af lille betydning. HAVBUNDEN (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Indvirkninger på havbunden vil have lille betydning, opstå under anlægsarbejdet og hovedsagelig være et resultat af havbundsintervention og i driftsfasen et resultat af rørledningernes tilstedeværelse på havbunden. Der vil være en lille indvirkning på havbunden fra minerydning, hvilket resulterer i en fysisk ændring af havbunden samt resuspension og spredning af sedimenter på specifikke steder, hvor der finder ammunitionsrydning sted (RU, FI og SE). Langs med hele rørledningsruten vil en kontrolleret anvendelse af anker under anlægsarbejdet betyde en lille fysisk ændring af havbunden. Der vil være lille indvirkning på havbunden i de områder langs med rørledningsruten, hvor der finder havbundsintervention sted (RU, FI, SE, DK og DE). Særlige arbejder såsom uddybning og ramning af spuns i tyske farvande vil ændre havbunden fysisk og resultere i frigivelsen af forurenende stoffer i sedimentet, hvilket forårsager en lille indvirkning på havbunden (DE). En lille indvirkning forventes ligeledes på havbunden fra frigivelsen af metalpartikler fra korrisionshindrende anoder (RU, FI, SE, DK og DE). > 30 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Vurdering af Nord Stream-rørledningernes potentielle indvirkninger ATMOSFÆREN (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Denne tredje del af det fysiske miljø vil blive udsat for emissioner (kuldioxid, nitrogenoxider og svovldioxid) fra skibsmotorer, men kun i små mængder i forhold til de årlige emissioner fra den normale skibsfart i Østersøen, og det vil indebære indvirkninger af lille betydning. Biologisk miljø Dette omfatter plankton, havbundsorganismer (benthos), fisk, havfugle, havpattedyr og beskyttelsesområder. I dette afsnit undersøges hver af de ovennævnte receptorer separat i det biologiske miljø, og der sker overvejelse af virkningsvurderingerne for forskellige aktivitetstyper. Generelt forventes det, at alle dele af miljøet vil opleve små - eller sjældent små til moderate - indvirkninger fra minerydning (RU, FI og SE) og fra havbundsintervension såsom uddybning, dumpning af sten og tracéring (RU, FI, SE, DK og DE). Forstyrrelsen fra rørlægningsarbejdet forventes at være lille. Hver af disse aktiviteter kan medføre forstyrrelser af sedimenter, frigivelse af forurenende stoffer, grumset vand (turbiditet), vibrationer, støj og visuelle forstyrrelser. Mere specifikke effekter af andre aktiviteter på de forskellige dele af miljøet er som følger: PLANKTON Der forventes ubetydelig indvirkning på plankton, da de er relativt mobile. MARINE ORGANISMER (BENTHOS) (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Resuspension og spredning af sedimenter, frigivelse af forurenende stoffer som følge af ammunitionsrydning (RU, FI og SE), havbundsintervention og fjernelse af vrag (DE) kan kvæle benthos, have toksiske effekter og reducere sollysniveauerne, hvilket påvirker fotosyntesen, som er nødvendig for alt planteliv. Der vil også være tab af havbundshabitater på grund af havbundsintervention, rørlægning og dermed forbundet ankerhåndtering, sammenkoblinger under vand (FI og SE) samt fjernelse af vrag (DE). Den langsigtede tilstedeværelse af de to parallelle rørledninger vil betyde etableringen af et sekundært habitat for benthos. Alle disse indvirkninger vurderes generelt til at have lille betydning, undtagen i Pommerske Bugt, Oder Banke og Boddenrandschwelle, hvor indvirkningerne vurderes at være moderate som følge af de bentiske arters høje følsomhed, herunder søgræs, i disse områder. FISK (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Under havbundsintervention vil fiskene blive påvirket af øget støj og vibrationer, hvilket medfører en lille-moderat indvirkning. Det samme vil være tilfældet med hensyn til frigivelsen af sedimenter, især i Greifswalder Bodden-området. Ammunitionsrydning kan have særlige konsekvenser, f.eks. vævsskader, adfærdsændringer og fortrængning fra gydepladser og vurderes igen til at ville have lille-moderat indvirkning (RU, FI og SE). Den fysiske tilstedeværelse af rørledningerne og lyden af gas, som transporteres igennem den, kan indledningsvis opskræmme fiskene i ca. én kilometers radius, indtil de har vænnet sig til den som til f.eks. skibsstøj. Dette anses for en lille-moderat indvirkning. HAVFUGLE (RU, FI, SE, DK, OG, DE) I alle situationer kan havfugle blive midlertidigt fortrængt fra deres lokale territorier, hvilket afstedkommer en lille-moderat indvirkning, især under ammunitionsrydning i Rusland. Ammunitionsrydning vil have indvirkninger over og under vandoverfladen. Indvirkninger over vandoverfladen vil stamme fra støj og vibrationer, visuelle forstyrrelser og vandforstyrrelser. Navnlig dykkende fugle vil være mere følsomme over for sådanne forstyrrelser. Indvirkninger under havoverfladen vil omfatte grumsethed og generel forstyrrelse af vandet, hvilket påvirker fugle, der lever af fisk og som fouragerer marine organismer. Disse vurderes at være små-moderate. Desuden forventes småmoderate indvirkninger fra havbundsintervention, ankerhåndtering, rørlægning og hjælpefartøjers bevægelser. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 31
Vurdering af Nord Stream-rørledningernes potentielle indvirkninger > 32 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Vurdering af Nord Stream-rørledningernes potentielle indvirkninger > Tabeloversigt over virkningsvurdering Resultaterne af virkningsvurderingen er illustreret på landebasis i tabellen Oversigt over virkningsvurdering. Her angives den berørte ressource/receptor, indvirkningen og de tilknyttede aktiviteter. Hvor en indvirkning på en ressource eller receptor findes at være lille, lille-moderat eller moderat, vises dette for hvert af de relevante lande ved hjælp af nøglen under tabellen. Ingen indvirkning på en ressource eller receptor vurderes til at være stor. F.eks. vil ammunitionsrydning medføre øget turbiditet og frigivelse af forurenende stoffer. Dette vil have lille betydning i Rusland, Finland og Sverige og ingen betydning og ingen betydning i Danmark og Tyskland. Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 33
Vurdering af Nord Stream-rørledningernes potentielle indvirkninger HAVPATTEDYR (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Støj og vibrationer (i anlægsfasen) menes at have den største effekt på havpattedyr, og der forventes derfor ikke nogen indvirkninger i den afsluttende driftsfase. I området ved Vyborg i Rusland vil der under udledning af vand fra trykprøvning være kortvarig støj og vibrationer med lille-moderat indvirkning. En lignende indvirkning forventes i forbindelse med havbundsintervention, især ramning af spuns, uddybning og tracéring. Ammunitionsrydning vil have moderat indvirkning, men igen vil den kun være kortvarig. NATURBESKYTTELSESOMRÅDER (RU, OG, DE) Der vil være indvirkninger på naturbeskyttelsesområder i nærheden af rørledningsturen, hvis de beskyttede habitater og/eller arter, som er af kvalificerende interesse, påvirkes. Ammunitionsrydningssteder er ikke placeret i nærheden af beskyttelsesområder, men støj og vibrationer kan influere (moderat) på udpegede arter (havpattedyr, havfugle og fisk), der bevæger sig uden for et specifikt områdes grænser. Havbundsintervention foregår inden for en afstand af en halv kilometer fra det russiske naturbeskyttelsesområde Skala Hally. I Tyskland ligger både nationalparken Usedom og det sydøstlige UNESCO-biosfæreområde Rügen inden for en afstand af en kilometer. Alle tre steder forventes at ville opleve moderat indvirkning fra havbundsintervention. Beskyttede havfuglepopulationer kan opleve en visuel og fysisk indvirkning af moderat betydning som følge af anlægs- og hjælpefartøjers bevægelser i Greifswalder Bodden. Det sociale og socioøkonomiske miljø Det sociale og socioøkonomiske miljø omfatter fiskeri, skibsfart og navigation, turisme og rekreative områder, kulturarv, militære operationer samt offshoreprojekter såsom vindmølleparker og -kabler. De fleste indvirkninger på dette miljø vurderes at være ubetydelige, undtagen dem, der er beskrevet detaljeret i nedenstående afsnit. Under anlægs- og hjælpefartøjers bevægelser forventes afbrydelsen af skibsfarten og fiskeriet af have lille og lille-moderat betydning på grund af en eksklusionszone rundt om projektfartøjet. Denne zone minimerer dog i høj grad risikoen for fartøjskollisioner. FISKERIET (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Navigationsmæssige indvirkninger forventes at kunne forekomme alle steder langs rørledningsruten som et resultat af flere anlægs- og hjælpefartøjer i området og etableringen af en eksklusionszone. Indvirkningen på fiskeriet har lille betydning. Fiskeri og trawling er genstand for en særlig og løbende undersøgelse, primært med hensyn til rørledningernes tilstedeværelse, når først de er i drift. Rørledningerne kan tiltrække fisk, fordi den virker som et kunstigt rev. Det forventes, at fiskebestande ikke vil blive berørt heraf. Da situationen i Østersøen - både hvad angår sedimenter og bundstruktur samt fiskeudstyr og- fartøjer er temmelig forskellig - har Nord Stream påbegyndt et fælles høringsprogram med fiskerirepræsentanter for bedre at kunne forstå, i hvilket omfang de to parallelle rørledninger vil begrænse de nuværende mønstre og praksisser, samt i hvilken udstrækning disse kan tilpasses til at give plads for rørledningernes permanente tilstedeværelse. I øjeblikket foreligger der kun begrænset information, hvilket har resulteret i en forsigtig vurdering > Drøftelser med fiskeriindustrien 1. 2. Trawling kan fortsætte på næsten hele ruten. Begrænsninger kan forekomme i områder med støttestrukturer eller udvidede havbundsfordybninger. Der vil blive truffet aftale med fiskeriet om afhjælpende foranstaltninger. Trawl kan trækkes over rørledningerne, hvor havbunden er jævn og rørledningen ligger fladt på bunden. Testning er i gang. 34 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Vurdering af Nord Stream-rørledningernes potentielle indvirkninger af indvirkningerne på de aktuelle fiskemønstre og af skaderne på fiskeudstyr der hægter sig fast i rørledningerne. Disse indvirkninger vurderes at have henholdsvis lille-moderat og lille betydning. Særligt i relation til fiskeriet vil Nord Stream træffe afhjælpende foranstaltninger og gennemføre anbefalingerne fra det uafhængige norske certificeringsorgan Det Norske Veritas. SKIBSFART OG NAVIGATION (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Navigationsmæssige indvirkninger forventes at kunne forekomme alle steder langs rørledningsruten som et resultat af flere anlægs- og hjælpefartøjer i området og etableringen af en eksklusionszone. Indvirkningen på skibsfart og navigation har lille betydning. Uplanlagte hændelser (RU, FI, SE, DK, OG, DE) I bemærkningerne nedenfor opsummeres effekterne af de primære uplanlagte hændelser, der vises i tabellen (se side 39). Disse kan, hvis de forekommer, have en meget betydelig indvirkning på alle tre miljøer. Der er truffet forstaltninger for at minimere sandsynligheden for uplanlagte hændelser og for at kunne håndtere dem, hvis de skulle opstå. Erfaring med offshorerørledninger opbygges over flere årtier og har affødt gennemprøvede teknologimodeller af ulykkesscenarier, som giver en detaljeret forståelse af potentielle indvirkninger. Som i andre vurderinger anses betydningen af uplanlagte hændelse for at være lille, moderat eller stor. I alt væsentligt er betydningsvurderingen et resultat af en analyse af sandsynligheden for en hændelse og en analyse af mulige konsekvenser. Ligesom ved andre vurderinger foretages betydningsinddelingen, når de afhjælpende foranstaltninger er inkorporeret. BRÆNDSTOF- OG OLIEUDSLIP (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Brændstof- og olieudslip kan opstå under anlægsarbejdet eller i forbindelse med den nødvendige driftsvedligeholdelse af rørledningen. Brændstofpåfyldning af fartøjer på havet og/eller utilsigtede skader på fartøjer som følge af en kollision kan medføre udslip. Afhængigt af udslipstedet og udslippets størrelsesorden kan konsekvenserne være små-store. Set i lyset af den lave sandsynlighed for et udslip (især for et større udslip) vil enhver indvirkning på vandsøjlen, plankton og atmosfæren have lille betydning. Indvirkninger på marine organismer, fisk, havpattedyr og beskyttelsesområder vil have lille-moderat betydning. Indvirkningerne på fiskeri, skibsfart og navigation, turisme og rekreative områder vil have lille betydning. FORSTYRRELSE AF KEMISK AMMUNITION OG KONVENTIONEL AMMUNITION (RU, FI, SE, DK, OG, DE) Generelt er der en mulighed for forstyrrelse af ammunition i Østersøen, men langs med selve rørledningsruten er der lav sandsynlighed for forstyrrelse heraf. Konventionel ammunition omfatter alt fra granater til flybomber, ubådsraketter, torpedoer og søminer. Nord Stream har gennemført en lang række undersøgelser af disse ammunitionstyper, herunder ammunitionsundersøgelser siden 2005 og en særlig screeningsundersøgelse for kemisk ammunition i 2008. Undersøgelserne er gennemført ud over de undersøgelser, som andre organisationer, f.eks. NATO og HELCOM (Helsinki-Kommissionen), har gennemført. Undersøgelsen begyndte med en scanning efter store objekter langs med en to kilometer bred korridor. Scanningen blev gradvist indskrænket til en 15-meter bred korridor, hvor der blev screenet for objekter så små som en mobiltelefon. Der blev anvendt fjernstyrede undervandsfartøjer (ROV er), der på forskellige tidspunkter var udstyret med multibeam-ekkolod (MBES), sub-bottomprofiler, magnetometre, side-scan-sonar (SSS), gradiometre og kameraer. Der blev fundet mange tusind objekter, som blev analyseret af uafhængige eksperter. De fleste objekter (fx gamle vaskemaskiner) var harmløse. I eksempelvis svenske farvande blev der undersøgt mere end tusind objekter i 2006. Af disse var der kun ét, som var potentielt ammunitionsrelateret. Alene fra danske farvande blev der udtaget omkring 100 jordprøver, som blev analyseret for kemisk ammunition. Den kemiske testning er fordelt på to laboratorier, ét i Danmark (DHI) og ét i Finland (VeriFin). Prøverne blev kopieret med henblik på parallel testning i begge laboratorier. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 35
Vurdering af Nord Stream-rørledningernes potentielle indvirkninger Indsnævring af søgningen efter den sikreste rute 1. 2. 3. 180 m 2 km Ved en geofysisk undersøgelse i 2005 blev der indledningsvis fastlagt en 2 kilometer bred korridor, som skulle undersøges nærmere. To mulige rørledningsruter blev undersøgt i en detaljeret geofysisk undersøgelse af en 180 m bred korridor. Undersøgelsen gav både tekniske data og den nødvendige billedopløsning til at identificere ammunition. I 2007 og 2008 blev en korridor på 25 m til hver rørledning inspiceret med højopløsningsudstyr. Potentielt farlige objekter blev vurderet af uafhængige eksperter. Nord Streams undersøgelser har tilvejebragt den største mængde data, der nogensinde er blevet indsamlet langs med korridorområdet. For at sikre, at dette arbejde lever op til eller overgår anbefalet god praksis, har Nord Stream arrangeret seminarer, som gør det muligt for nationale organisationer at gennemgå, diskutere og evaluere data. Detaljerede rydningsprocedurer risikovurderes, og der implementeres afhjælpende foranstaltninger på baggrund af erfaringer fra minerydningsenheder i de forskellige østersøflåder. Det skal bemærkes, at de nationale østersøflåder foretager rutinemæssige rydninger (ved detonering) af ammunition i Østersøen. Siden 1997 er der gennemført 400 ammunitionsrydninger på denne måde. Langs det meste af rørledningsruten er der en lille sandsynlighed for at forstyrre dumpede kemiske kampstoffer. Ruten går dog tæt forbi to kendte ammunitionsdumpningssteder, nemlig et ved Bornholm og et syd for Gotland. Anlægsfasen er det mest sandsynlige tidspunkt for en ulykke, hvor der vil kunne udledes toksiske kemikalier i vandet. Dette vil have små konsekvenser for vandsøjlen og havfuglene, men moderate for fisk, havpattedyr og beskyttelsesområder. Konsekvenserne for benthos kan være store. I betragtning af en lille sandsynlighed for forstyrrelse af denne ammunition vurderes indvirkningerne at være moderate for benthos og små for andre biologiske receptorer. Indvirkningen på det sociale og socioøkonomiske miljø anses for at være ubetydelig. Hvis en utilsigtet detonering af konventionel ammunition skulle forekomme, vil indvirkningen sandsynligvis være den samme som for planlagt ammunitionsrydning, omend med en afvejning af en lav til moderat sandsynlighed. Indvirkningerne vurderes generelt til at have lille betydning, men moderat for beskyttelsesområder. Rørledningsfejl Rørledningsfejl betyder en lækage eller et fuldstændigt brud, når rørledningerne er taget i drift. Et gasudslip som følge af et sådant brud kan medføre indvirkninger med små konsekvenser for de fleste ressourcer eller receptorer, hvilket dog øges til moderate konsekvenser for fisk, havpattedyr og naturbeskyttelsesområder. Risikovurderingen har vist, at sandsynligheden for forekomst er lav, og som følge heraf er betydningen af sådanne indvirkninger lille. Konklusion Som nævnt ovenfor har miljøkonsulenterne konkluderet, at enhver indvirkning, som kan være afledt af planlagte aktiviteter, overvejende vil have lille og undertiden moderat betydning. Det samme gælder for uplanlagte hændelser, hvor betydningen hovedsagelig vurderes at være lille og lejlighedsvis moderat. I begge tilfælde anvendes vurderingerne for alle tre miljøer. Ingen indvirkning langs hele rørledningsruten blev vurderet til at have større eller stor betydning. 36 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Content Grænseoverskridende virkninger > I Espoo-konventionen kræves, at det enkelte medlemsland skal udveksle oplysninger om alle projekter, der vil kunne have indvirkning på et andet land - dvs. som kan have grænseoverskridende indvirkninger. Nord Streams vurderinger af virkninger på miljøet (VVM er) understøtter dette formål. I Espoo-konventionen differentieres mellem et land, hvor der finder anlægsarbejde og drift sted - oprindelsesland - samt det land, som berøres heraf - en berørt part. I Espoo-konventionens terminologi betyder det, at hvis det anlægsarbejde, der udføres i Finland, påvirker både Rusland og Estland, så er Finland oprindelseslandet, mens Rusland og Estland er berørte parter. Nord Stream-projektet omfatter anlægsarbejde i fem landes jurisdiktioner. De fem oprindelseslande omfatter Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Der er fire lande, som kun kan være berørte parter Estland, Letland, Litauen og Polen. I vurderingen tages der højde for både typen af indvirkning og dens nærhed til et andet lands eksklusive økonomiske zone (EØZ). Alle ni østersølande vil på et eller andet tidspunkt blive berørt af de planlagte aktiviteter. Estland vil opleve flere grænseoverskridende indvirkninger under anlægsarbejdet end andre lande, men de vil stadig have lille betydning. De fleste aktiviteter og hændelser, planlagte eller uplanlagte, vil være kortvarige og vurderes at have lille betydning. Et begrænset antal vurderes at være af lille til moderat betydning. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 37
Grænseoverskridende virkninger IEspoo-konventionen kræves det, at de berørte parter informerer hinanden, hvis en foreslået aktivitet kan have indvirkninger på tværs af landegrænserne. Nord Streams nationale vurderinger af virkninger på miljøet (VVM er) er gennemsigtige og verificerbare værktøjer til at opnå denne kommunikation. I Espoo-konventionen betegnes landet, hvor den aktivitet finder sted, der forårsager indvirkningen, som oprindelseslandet. Landet, hvor indvirkningen forekommer, betegnes som den berørte part. De fem lande, hvis territorialfarvande rørledningerne passerer igennem, er Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland (RU, FI, SE, DK og DE). Derfor vil hvert af disse lande være oprindelseslande. Rusland har underskrevet, men ikke ratificeret Espoo-konventionen. Rusland er i forbindelse med dette projekt anført som et oprindelsesland og deltager i høringsprocessen i det omfang, det er muligt ifølge landets lovgivning. På forskellige tidspunkter i forløbet vil de fire lande Estland, Letland, Litauen og Polen (EE, LV, LT og PL) blive påvirket af arbejdet i de første fem lande. Følgelig betegnes disse fire lande som berørte parter. Under eksempelvis anlægsarbejdet i Finland, som påvirker Rusland og Sverige, vil de to sidstnævnte lande også være berørte parter. Således vil hvert oprindelsesland under visse omstændigheder også være en berørt part. I denne grænseoverskridende sammenhæng undersøger VVM erne de mulige effekter af planlagte aktiviteter og uplanlagte hændelser i nabolandene. Hver enkelt indvirkning fra en planlagt aktivitet vurderes at have lille, moderat eller større betydning. Hvis en indvirkning fortsat vurderes som større efter indførelse af afhjælpende procedurer - og hvis der ikke findes nogen afhjælpende foranstaltninger, som kan formindske denne vurdering - kan aktiviteten ikke finde sted, eller der skal findes et alternativ hertil. Indvirkningerne fra uplanlagte hændelser vurderes at have lille, moderat eller stor betydning. Sådanne hændelser kan pr. definition ske på et hvilket som helst tidspunkt og have varierende konsekvenser. Uplanlagte hændelser har generelt lav sandsynlighed, men de ignoreres ikke. Der findes foranstaltninger og procedurer til afhjælpning heraf, hvis de skulle forekomme. Desuden er der truffet foranstaltninger for at minimere sandsynligheden heraf. Tabellerne i dette afsnit (se side 39 / 40) giver en detaljeret oversigt over, hvilke aktiviteter og hændelser, der vil have grænseoverskridende indvirkninger på de ni landes eksklusive økonomiske zoner (EØZ er), disses territorialfarvande eller begge dele. Alle ni lande vil på et tidspunkt blive berørt af indvirkninger, som udgår fra et naboland. Dette vil ske både under anlæg og drift af rørledningerne. Enhver indvirkning under anlægsarbejdet vurderes at være lille, kortvarig og forbigående, da rørlægningsfartøjet arbejder sig gradvist frem langs rørledningsruten med ca. tre kilometer om dagen. Enhver indvirkning fra tilstedeværelsen af de driftsklare rørledninger forventes at være lillemoderat og langvarig. Planlagte aktiviteter alle lande (RU, FI, SE, DK, DE, EE, LV, LT OG PL) Under anlægsarbejdet vil atmosfæren blive udsat for indvirkninger af lille betydning fra forbrændingsgasemissioner, som primært stammer fra skibsmotorer. Fiskefartøjer og skibe vil blive berørt (lille og lille-moderat betydning i kraft af en eksklusionszone rundt om anlægsaktiviteterne). Under driften af rørledningen kan der forekomme små-moderate indvirkninger på bundtrawlernes fiskemønstre i bestemte områder, hvor rørledningen ikke er fastgjort til havbunden ( områder med frie spænd ). > Oversigtstabeller over grænseoverskridende virkninger De to nedenstående tabeller viser resultaterne af vurderingen af de grænseoverskridende virkninger for både oprindelseslande og kun berørte parter som et resultat af planlagte aktiviteter og uplanlagte hændelser. I forbindelse med de planlagte aktiviteter opdeles indvirkningerne efter den projektfase, hvori de forventes at ville forekomme, under anlæg og drift. I tabellen angives den grænseoverskridende indvirkning og de tilknyttede aktiviteter samt den berørte receptor eller ressource. Hvor en indvirkning på en ressource eller receptor findes at være lille, lille-moderate eller moderat, vises dette for det enkelte relevante land ved hjælp af nøglen under tabellen. Ingen grænseoverskridende indvirkning vurderes til at være stor. Eksempelvis vil ammunitionsrydning under anlægsarbejdet medføre øget turbiditet. Dette vil have lille indvirkning på vandsøjlen og marine benthos i Finland og Estland. 38 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Grænseoverskridende virkninger > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 39
Grænseoverskridende virkninger Uplanlagte hændelser alle lande (RU, FI, SE, DK, DE, EE, LV, LT OG PL) Uplanlagte hændelser kan være et olieudslip eller et gasudslip som følge af et brud på rørledningen. I teorien kan dette berøre et, flere eller alle områder i landenes EØZ er. Omfanget og virkningen af en sådan hændelse afhænger af hændelsens intensitet. En anden mulig uplanlagt hændelse kan være forstyrrelsen og detoneringen af konventionel ammunition. Da der findes procedurer til minimering af disse hændelsers sandsynlighed, er der en lav sandsynlighed for, at de vil forekomme. På grundlag af denne lave sandsynlighed vurderes det, at indvirkningerne fra et olieudslip har lille-moderat betydning. Med den lave sandsynlighed for et brud på rørledningen vurderes indvirkningerne fra et gasudslip at være af lille betydning. Der er en risiko for, at utilsigtet detonering af ammunition vil påvirke tilgrænsende landes territorialfarvande, hvis dette skulle ske inden for 10 kilometer fra en EØZ-grænse. Vandsøjlen vil blive uigennemsigtig, og støjen og vibrationerne vil forstyrre havpattedyrene. Men med en så lav sandsynlighed for denne hændelse er det den overordnede vurdering, at indvirkningens betydning er lille. Konklusion De grænseoverskridende indvirkninger fra planlagte anlægsaktiviteter vurderes generelt at være af lille betydning, som øges til moderat i nogle tilfælde. De fleste grænseoverskridende indvirkninger vil forekomme i Finske Bugt med tilsvarende grænseoverskridende indvirkning i den estiske EØZ. Når rørledningerne er i drift, anslås det, at den eneste forventede væsentlige grænseoverskridende indvirkning vil være indvirkningen på fiskeriet. Igangværende undersøgelser udføres for at forbedre Nord Streams forståelse af Østersøens fiskerflåder og deres evne til at tilpasse sig til rørledningerne på havbunden På grund af usikkerheden om bundtrawls evne til at tilpasse sig til effekten af rørledningerne, er indvirkningen for en sikkerheds skyld vurderet til at have lille-moderat betydning. For uplanlagte hændelser, som i lyset af deres lave sandsynlighed har vidtfavnende muligheder rent omfangsmæssigt, anses den samlede indvirkning for at være lav med små-moderate indvirkninger på bestemte ressourcer eller receptorer i tilfældet af et olieudslip. 40 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé Februar 2009
Transboundary Impacts Miljøledelse og -overvågning > Nord Stream implementerer et miljøledelses system i alle faser af projektet. Det er et sundheds-, sikkerheds- og miljøledelsessystem (HSE-ledelsessystem), som opfylder internationale standarder. Projektentreprenører vil også være underlagt HSE-ledelsessystemet. En procedure for kommunikation med tredjepart vil modtage, registrere og håndtere alle kommentarer, forslag og kritik. Nord Stream etablerer en driftsafdeling, som skal være ansvarlig for driften og vedligeholdelsen af rørledningerne, og der er allerede udnævnt en driftsdirektør. Projektdesignet indeholder allerede foranstaltninger til at minimere enhver miljømæssig indvirkning. Nord Stream vil også opbygge et fuldt integreret miljøovervågningsprogram i tæt samarbejde med de nationale myndigheder. > Februar 2009 Nord Streams Espoo-rapport: Ikke-teknisk resumé 41