Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. OM KVÆGSØLVETS KRITISK E

Relaterede dokumenter
ET METALS FORDAMPNINGS- HASTIOHED I EN LUFTART

FRA KRYSTALOVERFLADE R

OM TAL, SOM PAA TO MAADER KAN SKRIVES SOM E N SUM AF POTENSER AF FEMTE GRAD

PSYCHROMETRETS TEORI

OM TOWNSENDS TEOR I FOR STØDIONISATIO N. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I, 7. P. O. PEDERSEN KØBENHAV N

Staalbuen teknisk set

GNIDNINGSELEKTRICITETEN S OPRINDELSE. VI

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

EN METODE TIL BESTEMMELSE AF DE N EFFEKTIVE MODSTAN D I HØJFREKVENTE SVINGNINGSKREDS E

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Tiende Søndag efter Trinitatis

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

DANNELSEN AF AMMONIAK VED ELEKTRONSTO D

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller.

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<>

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Gamle eksamensopgaver (DOK)

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

D1 1 Partikelformede bjergarter

Forblad. Bredflagede Differdinger Specialprofiler. Tidsskrifter. Architekten, 2 jan 1904

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 5. juni 2008 (formiddag) Lommeregner hverken grafisk eller programmerbar

Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.


Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Prædiken over Den fortabte Søn

Uafhængig og afhængig variabel

Ting man gør med Vektorfunktioner

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I, 1& OM EN NY METODE TIL FREMBRINGELSE A F LYDSVINGNI.

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Breve fra Knud Nielsen del 2

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN 'JlCrøX-

Afgørelser- Reg. nr.: Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver.

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

NAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*).

Transkript:

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. III, 4. NOTE OM KVÆGSØLVETS KRITISK E KONSTANTE R A F SOPHUS WEBE R KØBEN HAV N HOVEDKO11I1 n 1ISSIONÆR : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDE L BIANCO LUNOS BOGTRYKKER I 1920

' 1. Hvis man sammenligner Stoffernes fysiske Egen - skaber ved Hjælp af Loven om de overensstemmende Til - stande, synes det, som om de enatomige Stoffer, He, Ar, Ne, Kr og Xe korresponderer med hverandre, selv om de indbyrdes viser større Afvigelser end de normale Stoffer s. For det enatomige Kvægsølv er de kritiske Konstanter endn u ikke experimentelt bestemte, men er skønnede af HAPPEL 2 og ARIEs 3, der undersøgte, hvilke Værdier man maa til - lægge det kritiske Tryk, p k, og den kritiske Temperatur, tk, for at opnaa, at Kvægsølvets reducerede Damptrykkurve falder sammen med den reducerede Damptrykkurve for et enatomigt Stof. HAPPEL fandt ved at sammenligne Argo n og Kvægsølv paa denne Maade : medens ARIES fand t tk = 1370 K og pk = 456 Atm., tk = 1350 K og pk _ 420 Atm. Senere har J. VAN LAAR 4 ad ganske anden Vej forsøg t at skønne Kvægsølvets kritiske Kontanter og fandt soin de sandsynligste Værdier : Sml. I. P. KOENEN : Die Zustandsgleichung 1907 p. 140. a H. HARPEL : Ann. d. Ph. (4) p. 351 (1904). E. ARIES : C. R. 166 p. 334. 1918. 4 J. VAN LAAR : Kon. Akad. v. W. te A'dam, XXV. p. 1502, 1917.

4 Nr. 4. SOPHUS WEBER : tk = 1172 K, pk = 179 Atm. og dk = 3,3 1 Nu har imidlertid for ganske nylig Frk. JULIE BENDER 2 paa Foranledning af Prof. J. KÖNIGSBERGER forsøgt at be - stemme Kvægsølvets kritiske Temperatur experimentelt, idet hun foretog en Række Maalinger af Kvægsølvets og de mættede Kvægsølvdampes Tæthed ved forskellige Tempe - raturer. Disse Maalinger viser, at Kvægsølvets kritiske Temperatur er langt større, end man havde antaget, idet JULIE BENDER og KÖNIGSBERGER fandt, at tk maa være større end 1430 C. Heraf følger, at den experimentelle Bestemmels e af tk næppe kan foretages i Kvartsrør og derfor sikkert vil foraarsage store experimentelle Vanskeligheder. Da der der - for næppe er nogen Sandsynlighed for, at Kvægsølvets kritiske Konstanter foreløbig bliver bestemt experimentelt, ha r jeg ment, at det ikke er uden Interesse at prøve paa a t skønne Kvægsølvets kritiske Konstanter, idet vi betragte r alle Kvægsølvets bekendte Egenskaber, og ikke saalede s som HAPPEL og ARIES alene anvender Damptrykkurven. 2. Af Frk. BENDERS Forsøg følger, at tk > 1430 C. Lad os derfor begynde med at antage, a t tk = 1450 + 273 K, og undersøge Overensstemmelsen ud fra denne Antagelse, idet vi dernæst prøver om denne Overensstemmelse for - bedres eller forværres ved en endnu større Værdi for tk. Vi skal først betragte Resultaterne for Kvægsølvets og Kvæg - sølvdampenes Tætheder. I Fig. 1 findes en grafisk Frem - t Disse Værdier, som J VAN LAAR synes at anse for temmelig paalidelige, giver dog X4 = - 9,5 ; altsaa en Værdi, som er mer e. pk u k end to Gange for stor. 1918. ' JULIE BENDER : Ph. Z. p. 246, 1915 : J. KÖNIGSBERGER : Ph. Z. p. 41 0

Note om Kvægsølvets kritiske Konstanter. 5 stilling af de bekendte Værdier ved lavere Temperatur sam t JULIE BENDERS Maalinger, som strækker sig til 1300-14000 C, medens hun i et Tilfælde naaede Temperaturen 1430 C. Desuden er i Fig. 1 den retlinede Diameter (CAILLE- TET-MATHIAS) indtegnet. Fig. 1. Som det ses af Fig. 1, stemmer JULIE BENDERS Maalinger temmelig godt med Diametren; kun synes det, so m om de tre laveste Værdier i den flydende Fase er ca. 8 % for smaa. Jeg har derfor ogsaa i Fig. 1 indtegnet de til - svarende Værdier, som findes, naar vi antager, at Diametren

6 Nr. 4. SOPHUS WEBER : er retlinet. Disse er mærkede med O, medens de observered e Værdier er mærkede med 0. 1 Ved Hjælp af Fig. 1 ses let; at den kritiske Tæthed Pk = 5,0 for tk = 1450 + 273, medens man faar : Pk = 4,8 for tk = 1650 + 273, saaledes at det heraf fremgaar, at Pk kun forandrer langsomt med tk. Endvidere faas heraf, idet r betegner den reducered e Tæthed og tr den reducerede Temperatur : dr - ~ (riiq + = 1 + 0,427 (1 - tr). Skrives den retlinede Diameters Ligning paa den sædvanlige Form 2 : faas altsaa MATHIAS 3 d,- = 1-b d (1-tr), bd = - 0,427. fandt b d = -0,93, idet der dog kan find e betydelige Afvigelser Sted. Saaledes fandt MATHIAS for Brin t bd = -0,23. I Følge de nyeste Undersøgelser (sml. Fig. 2) findes dog for Brint b d = - 0,415. For Helium, Argon o g Xenon findes henholdsvis 0,25, - 0,70 og - 0,80. Vi skal nu gaa over til at betragte selve de reducered e Tæthedskurver 4; disse findes i Fig. 2. Her er den reducerede Vi skal her se hort fra denne Afvigelse, som, hvis den ikke hid - rører fra en systematisk Fejl, sandsynligvis maa forklares ved, at Kvægsølvmolekylerne associeres. Som man ser, er imidlertid Overensstemmelse n med den retlinede Diameter særdeles god til 1100 C. H. KAMERLINGH ONNES und W. H. KEESOM : Die Zustandsgleichun g p. 920. E. MATHIAS : Rapp. lier Congr. intern. du froid 1908, II p. 145. 4 Sml. E. MATHIAS, H. KAMERLINGH ONNES and C. A. CRors4ELIN : Comm. Leiden No. 131.

Note om Kvægsølvets kritiske Konstanter. 7 Temperatur Abcisse, medens den reducerede Tæthed er Ordinat. I dette Diagram er nu ogsaa indtegnet de reducerede Tætheder for Kvægsølv med tk = 1723 K og pk = 5,0. Vi ser heraf, at de reducerede Tæthedskurver for Kvægsøl v ligger mellem de tilsvarende Kurver for Helium og Argon. Kurverne forløber regelmæssigt, naar vi ser bort fra de tre ovenfor omtalte Værdier for p iiq. Fig. 2. Vælger vi en endnu højere Temperatur for tk, formindskes Pk kun i ringe Grad, Vi har derfor i den reducered e Tæthedskurve for den luftformige Fase et godt Kriterium for den kritiske Temperatur.' Vælger vi saaledes tk = 155 0 + 273 0 K, bliver Pk = 4,9. Bruger vi disse Konstanter, faa s i den luftformige Fase den Kurve, som er mærket Hgr. Heraf ses umiddelbart Usandsynligheden af en saa høj kritisk Temperatur, da denne Kurve naturligvis ogsaa ma a gaa gennem Punktet (1,0, 1,0) og i dette have en Lodret Tangent. Vælger vi tk endnu større f. Eks. tk = 1650 + 273,

Nr. 4. Sort-10s WEBER : bliver pt, 4,8, og vi faar da den endnu usandsynligere Kurve, Hgrr. Man ser heraf, at den kritiske Temperatur fo r Kvægsølv sandsynligvis ligger meget tæt ved tk = 1450 + 273 C, og at pk maa være lig med 5,0. I Fig. 2 har jeg ogsaa indtegnet de reducerede Tætheds - kurver for de andre enatomige Stoffer samt Kurverne for Kvælstof og Ilt. Disse falder sammen med Kurven for Xenon. Desuden har jeg indtegnet den reducerede Kurve for Brint, idet jeg har brugt de Værdier som H. KAMERLINGH ONNES, C. A. CROMMELIN og P. G. CATH 1 liar fundet for de kritiske Konstanter og Vægtfylderne. Som man ser, korresponderer Brint meget nær med Kvægsølv. Dette gælder, saaledes som vi senere skal se (sml. Fig. 3), ogsaa for de reducered e Damptrykskurver. At Brinten saaledes ved disse lave Temperaturer korresponderer med de enatomige Stoffer er ikk e saa mærkværdigt, da Brinten som bekendt ogsaa ved diss e Temperaturer stemmer overens med de enatomige Stoffer, hvad Molekularvarmen og Varmeledningen angaar 2. 3. Den her fundne kritiske Temperatur, tk = 1723 K, kan vi nu prøve ved Hjælp af EöTvos Theorem 3 : d dt ( a li3 q = keö, vi i hvor jeg har brugt de almindelig kendte Betegnelser. Da a = 0 for t = tk kun afviger meget lidt fra tk 4), faas heraf : (eller for en Temperatur, som 1 H. KAMERLINGH ONNES, C. A. CROMMELIN en P. G. CATH : K. A. van W. A 'dam 1917, XXVI, p. 124. ' Sml. SOPHUS WEBER, Doktordisputats, København 1916 p. 106. a H. KAMERLINGH ONNES und W. H. KEESOM : Die Zustandsgleichun g p. 132. 4 Formlen kan i Alm. skrives : a v24 = keö(tk - t- e), hvor e er en Korrektionsstørrelse, som for de almindelige Stoffer ikke er større en d 6 à8 C.

D Note om Kvægsølvets kritiske Konstanter. 9 _ a viiq = keö tic.- t). Heraf findes, da a = 470 Dynf em ved t = 18 G og _ 200, 6 13,55 keö = 1,99 [Erg/1 K], medens RAMSAY & SHIELDS Stoffer) fandt : for keö for normale (ikke associered e keö = 2,12 [Erg / 1 K]. Vi ser heraf, at den med tic = 1723 C fundne Værdi stemmer ganske godt med den almindelig antagn e Værdi. Hvis tk var større f. Eks. tk = 1923 C, fa g s keö = 1,78. Denne Værdi er vel meget mindre, men kan gansk e godt være mulig, naar man lægger Mærke til, at H. KAMER- LINGH ONNES og H. A. KuYPERs l for Brint fandt k Eö = 1,46, og at keö for Ilt er 1,92. 4. Vi saa i 2, at Kvægsølvet korresponderer temmelig godt med de andre enatomige Stoffer, hvad de reduce - rede Tætheder angaar, naar tk = 1723 K og Pk = 5,0. Endvidere viste det sig, at denne Værdi for den kritisk e Temperatur ikke er i Strid med EöTVOS Theorem. Vi skal nu gaa over til at undersøge, hvorledes det gaar med Damp - trykskurven, men først skal vi prøve paa at skønne e n Værdi for det kritiske Tryk, pk. Af VAN DER WAAL' S Ligning følger som bekendt : R tic 8 K4 = pk Uk = 3 ' medens man ved Hjælp af den reducerede Middeltilstands - ligning finder K4 = 3,34, som stemmer godt med Erfaringe n for alle undersøgte Stoffer. Heraf findes for tk = 1723 K og pk = 5,0 : pk = 1042 Atm. 1 H. KAMERLINGH ONNES and H. A. KUYPees : Comm. Leiden No. 142d.

10 Nr. 4. SOPHUS WEBER : Denne Værdi kan vi kontrollere, hvis vi extrapolerer Damptryksformlen for Kvægsølv. MARTIN KNUDSEN 1 fandt, at Kvægsølvets Damptryk kan gengives med stor Nøjagtighed i Trykintervallet, 0,1. DYD /e, & - 168 Atm., ved Hjælp af følgende Formel : 3342,2 6 logl o pmm = 10,5724-0,847 logl o t - t -, heraf findes for t = tk = 1723 K, pk = 1036 Atm. X09 o Pp Fig. 3. Vil man paa en simpel og anskuelig Maade sammenlign e de reducerede Damptrykkurver, kan man vælge log l o p7c t p til Ordinat og t- 1 til Abscisse 2. Vi faar da det Diagram, som ses i Fig. 3. Her er indtegnet de reducered e Damptrykkurver for He, H9, Ar, Ne, Kr, Xe og Hg, ide t jeg for dette har anvendt tk = 1723 K og pk = 1036 Atm. Vi ser her igen, at Kvægsølvet og Brinten korrespondere r med hinanden, saaledes som vi ogsaa fandt for de redu- 1 MARTIN KNUDSEN : Ann. d. Ph. Bd. 29, 1909, p. 179. 2 Sml. W. NERNST : Theoretische Chemie.

Note om Kvægsølvets kritiske Konstanter. 1 1 cerede Tætheder. Endvidere ses igen, at Brinten ved diss e lave Temperaturer hører hjemme i den enatomige Gruppe, og at de enkelte Stoffer i denne Gruppe viser temmeli g store Afvigelser indbyrdes. 5. Der er naturligvis endnu flere fysiske Konstanter, som man kan sammenligne ved Hjælp af disse kritiske Konstanter ; saaledes er Fordampningsvarmen for Kvægsølv undersøgt af KURBATOFF 1. Han fandt X = 67,8 ved t =- 358,30 C. Heraf lindes : A M T =21,5. For den Trouton ' ske Konstant, 7, har CEDERBERG 2 afledt en interessant Formel : M = 4,57log plç 1_ 1 l T 1_ t pl<l. t], Denne Formel, som stemmer godt med det foreliggend e Forsøgsmateriale for de enatomige Stoffer, giver med de her antagne Konstanter : À M =21,7, T saaledes at Overensstemmelsen ogsaa her er tilfredsstillende. Af andre Konstanter, som det kunde have Interesse at sammenligne, er særlig den indre Gnidning, som er bestemt af S. KocH 3. Her er Overensstemmelsen mindre god, me n dette skyldes sandsynligvis KocH's Bestemmelse. Det viser sig nemlig, at man ved Hjælp af KocH's Værdier for den indre Gnidning finder Kvægsølvmolekylets Diameter størr e ' W. KURBATOFF : Zeitsehr. phys. Chemie 43, p. 104, 1903. 2 I. W. CEDERBERG : Doktordisputats, Upsala, 1916. a S. Koex : Wied. Ann. 19. p. 857, 1883.

12 Nr. 4. SOPHUS WEBER Note om Kvægsølvets kritiske Konstanter. end den højere Grænse, som kan bestemmes for denne Størrelse ved Hjælp af det faste Kvægsølvs Vægtfylde. Til Slut skal jeg kun henlede Opmærksomheden paa, at det heraf synes at fremgaa, at Brinten og Kvægsølvet i termisk Henseende korresponderer med hinanden, hvad ikke er uden Interesse, da det her drejer sig om to Stoffer, hvis kritiske Temperaturer er umaadelig forskellige. Leiden 1919. Færdig fra Trykkeriet d. 18. Juni 1920.