Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal

Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 6, Force, februar 2009 109-21549 Marts 2009 FORCE Technology

Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 RESUME 4 3 SAMMENFATNING 5 4 BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE BESEJLINGSMÆSSIGE FORHOLD 7 4.1 TRANSIT 7 4.2 ANKOMST TIL KØBENHAVNS HAVN 8 4.2.1 Ankomst fra nord 9 4.2.2 Ankomst fra syd 10 4.2.3 Ankomst fra ankerplads nord for havnen 10 4.2.4 Største skibe der anløber Københavns Havn 11 4.3 AFGANG FRA KØBENHAVNS HAVN 11 4.4 ERHVERVSFISKERE 11 4.5 LYSTBÅDE/FRITIDSFARTØJER 11 5 BESKRIVELSE AF SEJLADSMÆSSIGE FORHOLD EFTER ANLÆGGELSE AF OPFYLDNINGEN 12 5.1 TRANSIT 13 5.2 ANKOMST TIL KØBENHAVNS NYE KRYDSTOGTSTERMINAL 13 5.3 ANKOMST TIL KØBENHAVNS HAVN 15 5.3.1 Ankomst fra nord 15 5.3.2 Ankomst fra syd 16 5.3.3 Største skibe der anløber Københavns Havn 16 5.4 AFGANG FRA KØBENHAVNS HAVN 17 5.5 ERHVERVSFISKERE 17 5.6 LYSTBÅDE/FRITIDSFARTØJER 17 6 METEOROLOGISKE FORHOLD: STRØM, VIND OG NEDSAT SIGTBARHED 18 6.1 STRØM 18 6.2 VIND 18 6.3 NEDSAT SIGTBARHED 19 7 SAMMENFATNING 19 8 REFERENCER 20

Side 3 1 Indledning Som et led i VVM-processen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal er der udarbejdet 11 tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af anlæggets virkninger på miljøet. Figur 1 Oversigtskort over området hvor Nordhavnsudvidelsen skal etableres. Projektet omfatter en udvidelse af Nordhavnsområdet ved opfyldning på søterritoriet. Nordhavn skal udvides med et næsten 1 mio. m 2 stort areal. Arealet vil blive fyldt op med ca. 10 mio. m 3 overskudsjord fra Københavnsområdet. I forbindelse hermed etableres der en modtage- og karteringsplads for tilkørt jord samt en ny krydstogtterminal som supplement til den nuværende i inderhavnen af Nordhavn, se Figur 1.

Side 4 Det er planlagt at ændre sejlløbet, der løber langs med den nye krydstogtsterminal, for at øge afstanden mellem fortøjede og passerende skibe. Denne tekniske baggrundsrapport behandler Sejladsforhold og sikkerhed. Formålet med rapporten er at beskrive de konsekvenser, udvidelsen kan forventes at få for skibsfarten, der besejler det berørte område. 2 Resume Denne konsekvensvurdering er udarbejdet på basis af: Tegning nr. 04, udarbejdet af By & Havn I/S Tegning nr. 05, udarbejdet af By & Havn I/S Dansk søkort nr. 131: Sundet N-lige Del Dansk søkort nr. 134: Københavns Havn FORCE Technology rapport FORCE 107-24102. Dateret: 19. februar 2007, Undersøgelse af besejling og af passage af ny krydstogtskaj i Københavns Havn FORCE Technology rapport: FORCE 2006 243. Dateret 12. november 2006 Mooring study on Cruise Ships and Ro-Ro Ships. Analysis for the New Cruise Ship Terminal at Københavns Havn FORCE Technology rapport: FORCE 2006 243,2. Dateret 27. februar 2007, Mooring study on Container Ships. Analysis for the New Container Terminal at Københavns Havn DHI: Marine miljøkonsekvensvurderinger ved bygning af ny krydstogtskaj i Københavns Nordhavn. December 2008 Density Statistics Plot Generated by Gatehouse, dated 15 December 2008 Passage Line Reports provided by Gatehouse, dated 12 December 2008 Københavns Havn Havnereglement Samtale med DanPilot Lods Samtale med DFDS Kaptajn, Crown of Scandinavia Samtale med Bugserbådskaptajn Ex Svitzer

Side 5 3 Sammenfatning Denne rapport beskriver de ændringer, en udvidelse af Nordhavnen vil betyde for skibsfarten, der besejler det berørte område. De besejlingsmæssige konsekvenser er undersøgt for: Transittrafik - skibe der passerer gennem området uden at anløbe København Erhvervsskibe, der anløber Københavns Havn Erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere og lystfiskerfartøjer Fritidsfartøjer/lystbåde, kanoer, kajakker og robåde m.m. Anløb af den nye krydstogtskaj, herunder svajning Passage af de nye kajer Eventuel ændring af havnens søområde Påvirkning fra vind, sø og strøm Nedsat sigtbarhed Havnemanøvrer Skibe med stor dybgang til Prøvestenen Behov for bugserbådskapacitet Eksisterende forhold De besejlingsmæssige forhold, der gælder for skibe, der passerer Øresund uden at anløbe København, vil ikke være påvirket af den planlagte udvidelse. For skibe, der anløber Københavns Havn, er følgende gældende, generelt set: Anvendes Kronløbet til Frihavnen eller Langelinie, kan anløbet foregå i en ubrudt linje fra nordøst med mulighed for at holde en relativt høj hastighed indtil passage af havnemolerne. Store skibe til Prøvestenen anvender dybvandsruten og sejler med langsom fart, assisteret af bugserbåde. Mindre fartøjer, lystfartøjer, kanoer, kajakker og robåde skal holde sig uden for sejlruterne og anvende Lynetteløbet. Under normale vejrforhold er anløb af Københavns Havn sædvanligvis uproblematisk. I tilfælde af stærk vind kan assistance af en eller flere bugserbåde muliggøre et sikkert anløb. I visse tilfælde må anløb udskydes, til vejret bedres. Forhold efter Nordhavnsudvidelsen Som nævnt ovenfor vil de besejlingsmæssige forhold, der gælder for skibe, der passerer Øresund uden at anløbe København, ikke være påvirket af den planlagte udvidelse. Ændringer i sejlløbene: Anløbes fra nordøst til den nye krydstogtsterminal eller Kronløbet til Langelinie og Frihavnen, følges en ny sejlrute, der har til hensigt at give en sikker afstand til de nye kajer. Sejlruten ligger ca. 50 meter længere mod sydøst. Denne rute benyttes også som dybvandsrute. Ud for den nye krydstogtsterminal slår ruten et knæk ind mod Kronløbet. Fyr og anden afmærkning bliver flyttet tilsvarende, og der uddybes i nødvendigt omfang.

Side 6 For skibe, der anløber Københavns Havn efter Nodhavnsudvidelsen, er følgende gældende: Skibe, der skal anløbe den nye krydstogtsterminal, vil følge ruten fra nordøst med relativ langsom fart, svaje rundt ud for krydstogtsterminalen, før de fortøjer, alternativt gå direkte til kaj og svaje ved afgang. Anvendes Kronløbet til Frihavnen eller Langelinie, skal farten afpasses ved passage af krydstogtskajen, så fortøjede skibe ikke bliver påvirket af for voldsomme kræfter. Store skibe til Prøvestenen anvender dybvandsruten og sejler med langsom fart, assisteret af bugserbåde. Mindre fartøjer, lystfartøjer, kanoer, kajakker og robåde skal holde sig uden for sejlruterne og anvende Lynetteløbet. Hvis de skal omsejle Nordhavnsudvidelsen, bliver deres sejlrute forlænget, men derudover er der ikke væsentlige ændringer. Forholdene for anløb af Københavns Havn er hermed ikke væsentlig ændret. Undersøgelser har vist, at anløb af den nye krydstogtsterminal kan udføres sikkert. For skibe, der skal passere krydstogtterminalen, har de ændrede sejlløb betydet en øget afstand til de fortøjede skibe, hvilket betyder, at en passende fart kan holdes. For store skibe med stor dybgang til Prøvestenen vil de ændrede sejlløb give bedre plads at manøvrere på, ikke mindst i forbindelse med drejet ned mod Prøvestenen. Undersøgelser af vind, sø og strømpåvirkninger på skibe fortøjet ved de nye kajer viser, at påvirkningerne vil holde sig inden for acceptable grænser. Det har været overvejet at ændre på havnens søområde for at kunne pålægge skibe, der passerer de nye kajer, fartbegrænsninger. De skibe, der i så fald skulle pålægges fartbegrænsninger, sejler imidlertid langsomt af hensyn til vanddybde i området. Derfor ses der ikke grund til at ændre havnens søområde, ud over hvad Nordhavnsudvidelsen i øvrigt medfører. Samlet set vil udvidelsen kun påvirke sejladssikkerheden i ringe grad. Under normale vejrforhold vil trafik på eksisterende og planlagte havnekajer kunne foregå ganske som nu. For dybgående skibe til Prøvestenen vil sejladssikkerheden være lidt forbedret. Ud fra de i denne konsekvensvurdering beskrevne ændringer i besejlingsforhold konkluderes det, at den planlagte udvidelse ikke vil give anledning til væsentlige ændringer i besejlingsforholdene under normale vind- og vejrforhold. I tilfælde af stærk vind (>14-16 m/s) kan assistance af en eller flere bugserbåde muliggøre et sikkert anløb. I visse tilfælde må anløb udskydes, til vejret bedres. Det er de samme vilkår som i dag ved anløb til Københavns Havn.

Side 7 4 Beskrivelse af eksisterende besejlingsmæssige forhold Trafikformer beskrevet i dette afsnit er: Transittrafik. Skibe, der passerer gennem området uden at anløbe København Erhvervsskibe, der anløber Københavns Havn Erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere og lystfiskerfartøjer Fritidsfartøjer/lystbåde, kanoer, kajakker og robåde m.m. 4.1 Transit Langt størstedelen af den trafik, der benytter Øresund som adgang til eller fra Østersøen, passerer gennem Hollænderdybet. Denne trafik vil, som det fremgår af Figur nr. 4.1, ikke blive berørt af Nordhavnsudvidelsen, hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen. Planlagt udvidelse Midtfarvandsbøje Hollænderdybet Figur 4.1 Transittrafik (Density Status Plot efter Gatehouse).

Side 8 4.2 Ankomst til Københavns Havn Ankerplads nr. 3 Midtfarvandsbøjen Nuværende fyrlinje 231 Kronløbet Dybvandsrute til Prøvestenen Min. 12meter Hollænderdybet Rute fra syd til Kbh Min. 6 meter Kongedybet Prøvestenen Figur 4.2 Nuværende indløb til Københavns Havn.

Side 9 Nordligste røde bøje Svanegrunden Lynetteløbet Figur 4.3 Nuværende indløb til Københavns Havn, udsnit. 4.2.1 Ankomst fra nord Skibe, der anløber Københavns Havn fra nord, fra øst eller gennem Hollænderdybet fra syd, styrer gerne mod midtfarvandsbøjen (lokalt kaldet 21 Bøjen) på positionen: 55:44,3N 012:41,1E. Derfra holdes en kurs på 231 gennem Kronløbet efter de to ledefyr på Langeliniekajen (se fig. 4.2 og 4.3). Løbet fører i en ret linje over en distance på 3 sømil, fra lidt nord for midtfarvandsbøjen og til passage af havnemolerne. Dette giver god mulighed for at placere det ankommende skib korrekt i forhold til vind og strøm, før det sejler ind i den smalle del af løbet. Ud fra Data Passage Line Report passage line: Copenhagen Stubben N 1 (Ref. 6) ses, at farten ved Stubben ligger fra langsomst 5 knob (Unifeeder Container Skib, Johanna) til hurtigst: 16 knob (Oslo Færge, Pearl Of Scandinavia). Herfra reduceres farten, således at skibet er stoppet kort tid efter passage af havnemolerne, en distance på ca. 1 1/4 sømil. Herefter forsejles til kajplads med langsom fart, eventuel efter at have svajet rundt (se fig. 4.4).

Side 10 Figur 4.4 Data Passage Line: Copenhagen Stubben N 1. Figur 4.5 Data Passage Line: Copenhagen Trekroner E 2. 4.2.2 Ankomst fra syd Skibe, der anløber Københavns Havn fra syd gennem Kongedybet, styrer omkring 330, øst og nord om Svanegrunden, hvor de udfører et bagbords drej på omkring 100 til anduvningskursen 231. Grundet det relativt skarpe drej holdes generelt en fart på under 10 knob (se fig. 4.2 og 4.3). 4.2.3 Ankomst fra ankerplads nord for havnen Ankerplads nummer 3 er reserveret til skibe, der skal anløbe København. Jævnfør Density Statistics Plot (Ref. 5) er det kun et fåtal af skibe, der ikke følger den under 4.2.1 nævnte rute ind gennem havnemolerne (se fig.4.2 ).

Side 11 4.2.4 Største skibe der anløber Københavns Havn Prøvestenshavnen bliver anløbet af skibe på op til: 100.000 tons lasteevne, 11,4 m dybgang, 250 m længde, og 40 m bredde. Disse skibe kobler bugserbåde ud for Middelgrunds Fortet og fortsætter med langsom fart: 3-5 knob. Som et eksempel ses i Passage line Report Stubben N1 (Ref. 6) tankeren BW RHINE passere linjen ved Stubben 1 den 2-9-2008 med en fart på 5,6 knob, 14 minutter senere ses den passere Trekroner E 2 med en fart på 4,4 knob (se fig. 4.4 og 4.5). Med denne dybgang skal skibet holde sig i ruten med min. 12 meters dybde, inden for fyrvinklernes afgrænsning. Især ved drejet til bagbord, efter passage af den nordligste røde bøje (se fig. 4.4) er det altafgørende, at skibet kommer korrekt rundt og ind i den hvide fyrvinkel fra Prøvestensfyret. Krydstogtskibe af dimensioner op til 300 meters længde, dybgang 8 meter, bredde 40 meter anløber Langeliniekajen eller Orientbassinet. Moderne krydstogtsskibe af denne størrelse er udstyrede med kraftfuldt manøvreudstyr og kan manøvrere meget præcist, selv i kraftige vind- og strømforhold. 4.3 Afgang fra Københavns Havn Skibe, der afgår fra Københavns Havn gennem Kronløbet, holder sædvanligvis kurs 051 imellem fyrlinjerne, og efter passage af havnemolerne øges farten gradvis. Ud fra Data Passage Line Report passage line: Copenhagen Stubben N 1 (Ref. 6) (se fig. 4.4) kan det ses, at farten her ligger fra 8 til 15 knob. Efter passage af midtfarvandsbøjen på positionen 55:44,3N 012:41,1E, ændres kursen, alt efter skibets destination. Skibe, der afgår fra Prøvestenen, styrer en nordlig kurs øst om Middelpult, til de kan dreje styrbord over ind i fyrlinjen på kurs 051. Herfra følges samme rute som skibe, der benytter Kronløbet (se fig. 4.2 og 4.3). 4.4 Erhvervsfiskere Der drives stadig erhvervsfiskeri i området, bl.a. fra den nye Skudehavn. Dette giver nogen trafik af fiskerbåde samt en del udsatte garn og ruser i området. Enkelte lystfiskerfartøjer sejler ud af Kalkbrænderihavnen. Da de oftest søger mod fiskepladser i området ved Hven, vil de ikke blive påvirket væsentligt af den planlagte udvidelse. 4.5 Lystbåde/fritidsfartøjer Der er en del trafik af lystbåde, der sejler til og fra lystbådehavnene i Københavns Havn, herunder også Kalkbrænderihavnen, Svanemøllehavnen, Tuborg Havn og Hellerup Havn. Her er tale om både sejl- og motorbåde, kanoer, kajakker og robåde. Oftest vil denne trafik passere over Stubben tæt ved stensætningen ind til Nordhavnen. Lystfartøjer skal krydse sejlruterne i en ret vinkel og undlade at besvære sejladsen for de skibe, der skal følge sejlruterne. I henhold til gældende regler må lystbåde ikke benytte Kronløbet, men er henvist til at benytte Lynetteløbet, 0,7 sømil længere mod syd (se fig. 4.6).

Side 12 Dette betyder, at der forekommer en del trafik mellem indsejlingen til Lynetteløbet og det nordøstlige hjørne af Nordhavnsopfyldningen. Denne trafik krydser Kronløbsruten tæt på dette hjørne og holder sig vest for ruterne til Prøvestenen/Kongedybet. Svanemøllehavnen Lynetteløbet Figur 4.6 Nuværende rute for lystbåde fra Svanemøllen til Københavns Havn via Lynetteløbet. 5 Beskrivelse af sejladsmæssige forhold efter anlæggelse af opfyldningen For at øge afstanden mellem fortøjede og passerende skibe og derved tillade større passagehastigheder uden at overstige de acceptable fortøjningskræfter, er det planlagt at ændre sejlløbet, der løber langs med den nye krydstogtskaj. Dette skal ske ved at flytte de ledefyr, der hidtil har ledt gennem Kronløbet på kursen 231, til en ny placering, der ændrer retningen 10 grader til 241 (se fig. 5.2). Det er ligeledes planlagt at dreje vinkelfyret på Trekroner 1 til retningen 223 midt i den hvide fyrvinkel (se fig. 5.2). Ændringerne medfører, at min. afstanden fra sejlløbet til den nye krydstogtskaj bliver øget til 185 meter i den sydvestlige ende og 250 meter i den nordøstlige ende. De trafikformer, der bliver beskrevet i dette afsnit er: Transittrafik. Skibe, der passerer gennem området uden at anløbe København Erhvervsskibe, der anløber den nye Krydstogts- og Containerterminal Erhvervsskibe, der anløber Københavns Havn Erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere og lystfiskerfartøjer

Side 13 Fritidsfartøjer/lystbåde, kanoer, kajakker og robåde m.m. 5.1 Transit Langt størstedelen af den trafik, der benytter Øresund som adgang til eller fra Østersøen, passerer gennem Hollænderdybet. Denne trafik vil, som det fremgår af figur nr. 4.1, ikke blive berørt af Nordhavnsudvidelsen, hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen. 5.2 Ankomst til Københavns Nye Krydstogtsterminal Krydstogtsskibe, der skal fortøje ved den nye krydstogtsterminal, vil efter passage af midtfarvandsbøjen, på positionen: 55:44,3N 012:41,1E, holde en kurs på 223 med langsom fart og svaje rundt efter passage af de to røde bøjer (se fig. 5.1) alternativt fortøje med styrbord side langs, altså uden at svaje rundt. FORCE Technology Rapport 107-24102: Undersøgelse af besejling og af passage af nye krydstogtskaj i Københavns Havn (Ref. 1) konkluderer, at denne manøvre kan udføres sikkert under vindhastigheder under 14 m/s fra alle retninger. Ved højere vindhastigheder, specielt fra nordvest og sydøst, anbefales det at anvende bugserbådsassistance. Alle skibe skal, enten ved ankomst til eller ved afgang fra den nye krydstogtskaj svajes rundt. Dette medfører, at sejlløbet til Kronløbet vil være spærret, så længe denne manøvre finder sted. Manøvren vil for de fleste krydstogtsskibe være af en varighed på 10 til 15 minutter. Forudsat at havnens eksisterende, obligatoriske meldesystem anvendes til at koordinere skibstrafikken, mens skibet svajes rundt, sådan at det berørte område holdes fri for passerende skibe, vurderes manøvren til ikke at påvirke sejladssikkerheden væsentligt i negativ retning.

Side 14 Tentative Svajecirkler Figur 5.1 Tentative svajecirkler for Krydstogtsskibe til den nye krydstogtskaj.

Side 15 5.3 Ankomst til Københavns Havn Ny hvid fyrvinkel 223 Midtfarvandsbøjen Kursændring 19 Svanegrunden Ny fyrlinje 241 Marmormolen Figur 5.2 Planlagte nye fyrlinjer gennem Kronløbet. 5.3.1 Ankomst fra nord Skibe der anløber Københavns havn fra nord, fra øst eller gennem Hollænderdybet fra syd, skal efter passage af midtfarvandsbøjen, på positionen: 55:44,3N 012:41,1E, holde ret på Tre Kroner Fyrets hvide fyrvinkel på kurs 223. Denne kurs fører skibet forbi det nordøstlige hjørne af den nye terminal i en afstand på mellem 185 til 325 meter. Herefter øges afstanden gradvist til over 350 meter. 1.500 meter før havnemolerne skal kursen ændres 18 til styrbord til 241 efter ledefyrene på Marmormolen. Herefter reduceres afstanden til terminalen atter, og ved passage af terminalens sydvestligste hjørne er den, afhængig af skibets placering i renden, minimum 150, maximum 210 meter. Her snævrer løbet sig ind, og distancen til Svanegrund på sydsiden af indløbet er minimum 37 maximum 97 meter.

Side 16 Som beskrevet under punkt 4.2.1, fører det nuværende løb ind til Kronløbet i en ret linje over en distance på 3 sømil. Dette giver en god mulighed for, at placere skibet rigtigt før den smalle del af løbet. Det nye løb indebærer en kursændring cirka 650 meter før passage af Svanegrunden, hvilket giver væsentlig mindre plads til at korrigere en eventuel upræcis manøvre. 5.3.2 Ankomst fra syd Skibe, der anløber Københavns havn fra syd gennem Kongedybet, vil opleve, at drejet ind i fyrlinien gennem havnemolerne bliver 10 mindre end før Dette vil gøre manøvren lettere, ellers vil der ikke være ændringer i besejlingsforholdene. (Se fig. 5.2) 5.3.3 Største skibe der anløber Københavns Havn For tankskibene, der ankommer med stor dybgang, har den ændrede hvide fyrvinkel på Tre Kroner Fyret ingen sejladsmæssig betydning. Det skal sikres at dybden i den nye sejlrende overholder kravene til minimumsdybde i sejlløbet (12 meter), samt at afmærkningen flyttes tilsvarende. Drejet til bagbord, ned i Prøvesten Fyrets hvide fyrvinkel, kræver meget stor præcision. I forbindelse med flytning af sejlrende og afmærkning, vil det forbedre sejladssikkerheden, hvis det sikres, at der er tilstrækkelig vanddybde til den rette linje mellem de røde bøjer. (Se fig 5.2) Linien mellem bøjerne Figur 5.2 Drejet mod Prøvestenen for skibe med max. dybgang. Krydstogtskibe med max dimensioner vil formentlig primært anløbe den nye terminal efter dennes færdiggørelse. For anløb af Langeliniekajen eller Orientbassinet vil de følge den under punkt 5.3.1 beskrevne rute.

Side 17 5.4 Afgang fra Københavns Havn Skibe, der afgår fra Københavns Havn gennem Kronløbet, skal ved passage af havnemolerne holde kurs 060 over en distance på ca 1.500 meter, herefter drejes 18 til bagbord til kurs 043 som holdes til skibet passerer midtfarvandsbøjen. Idet skibet passerer ud i mere åbent farvand efter kursændringen, har ændringen af sejlløbet ikke væsentlig betydning for sejladssikkerheden. 5.5 Erhvervsfiskere Erhvervsfiskere vil kunne opleve, at ruten udenom den nye Nordhavn vil øge distancen til fiskepladser med op til 1 sømil. Desuden kan udvidelsen tænkes at omfatte havområder, der nu bliver brugt til garn og ruser. Der forventes ikke at opstå væsentlige sejladsmæssige ændringer for erhvervsfiskere i forbindelse med projektet. Svanemøllehavnen Lynetteløbet Figur 5.3 Nuværende og nye rute for lystbåde fra Svanemøllen til Københavns Havn via Lynetteløbet 5.6 Lystbåde/Fritidsfartøjer For lystbåde/fritidsfartøjer, der skal sejle sydover i Øresund fra lystbådehavnene i Svanemøllebugten eller fra syd til Svanemøllebugten, vil distancen være øget med omkring 1 sømil. (Se fig. 5.3) Da der er krav om en minimums sikkerhedsafstand på 100 meter til fortøjede skibe, kan disse fartøjer ikke sejle langs med nordsiden af sejlløbet og krydse det samme sted som tidligere. I stedet må de krydse (i en ret vinkel) ved det nordøstligste hjørne, holde sig på østsiden af sejlløbet øst for Middelpult og krydse ruterne længere mod syd for at komme til Lynetteløbet. Risikoen for at forstyrre trafikken i sejlløbene er dermed øget.(se fig. 5.3)

Side 18 6 Meteorologiske forhold: strøm, vind og nedsat sigtbarhed 6.1 Strøm DHI s tekniske baggrundsrapport nr. 2 (Ref. 4) beskriver bl.a. strømforholdene ved den nye krydstogtsterminal. Det ses af figur at strømmen forventes at løbe parallelt med kajen med maksimalt 0,8 knob. 57 % af tiden forventes mindre end 0,1 knobs strøm. Ud fra dette vurderes det at udvidelsen ikke medfører væsentlige ændringer for besejlingsforholdene i relation til strøm. 6.2 Vind Under forhold med ringe vind er de her beskrevne sejladsbetingelser, både i den nutidige og efter den planlagte udvidelse, gældende. Alle skibe, der besejler havnen, kan sejle med langsom fart uden risiko for at miste styringen. Ved kraftig vind fra siden, begynder skibe at drive, dermed begrænses deres evne til at holde en kurs med ringe fart. Skibe med stort vindareal er mere påvirkede end skibe med et mindre vindareal. Skibe, der har et stort vindareal, som anløber Københavns Havn er: Bilbåde (Car Carriers) Færger Krydstogtsskibe Ro-Ro skibe FORCE Technology Rapport FORCE 107-24102 Undersøgelse af besejling og af passage af ny krydstogtskaj i Københavns Havn (Ref. 1) har undersøgt besejlingsforholdene for 4 forskellige skibe i forbindelse med en tidligere plan for at placere krydstogtskajen umiddelbart uden for havnemolerne ved Kronløbet. FORCE Technology Rapport FORCE 2006243: Mooring Study on Cruise Ships and Ro-Ro Ships (Ref. 2) har undersøgt grænserne for acceptable påvirkninger på fortøjede skibe, i forhold til passerende skibes hastighed, ved den tidligere planlagte krydstogtskaj. FORCE Technology Rapport FORCE 2006243.2 Mooring Study on Container Ships (Ref. 3) har undersøgt grænserne for acceptable påvirkninger på fortøjede skibe ved den nye krydstogtskaj i forhold til passerende skibes hastighed. Rapporternes resultater gælder også for den nye placering af krydstogtskajen, idet det nye design er udsat for samme påvirkninger som det tidligere. Afstandene mellem fortøjede og passerende skibe vil imidlertid være betydeligt større og giver dermed bedre sikkerhedsmarginer. Det fremgår af Ref. 1, at vindretninger fra SØ og NV er de værst tænkelige. Sammenholder man konklusionerne fra de nævnte rapporter, ses det i Ref. 1, at Oslo færgen Pearl of Scandinavia er det af de undersøgte skibe, der er mest følsom over for vinden, og som derfor må holde en relativ høj fart for ikke at drive for meget.

Side 19 Det ses, at anløb kan udføres ved vind på: 14 m/s med fart på 6 knob 16 m/s med fart på 8 knob 20 m/s med fart på 8-10 knob Den planlagte ændring af fyrlinjerne og sejlløbene betyder, at skibe, der passerer den nye krydstogtskaj, vil have en mindsteafstand til kajen på 185 meter. Af Ref. 2 fremgår det, at hvis Oslo-færgen passerer med 10 knobs fart i en afstand på 100 meter, bliver de maksimalt acceptable påvirkninger på de fortøjede skibe ikke overskredet. Det betyder, at passagen kan foregå med relativ høj fart, når forhold med kraftig vind kræver det. Det vurderes derfor, at besejling under forhold med kraftig vind ikke er væsentlig forringet i forhold til den nuværende situation. Der foreligger ikke simulatorundersøgelse af konsekvenserne for Car Carriers. Deres dimensioner ligger nær færgerne, men da de sædvanligvis ikke er udstyrede med tilsvarende kraftfuldt maskineri, er de tvunget til at holde en relativ høj fart i kraftig vind fra siden. 6.3 Nedsat sigtbarhed Præcisionen af moderne navigationsudstyr, herunder Global Positionerings Sysytem (GPS), Radar, elektroniske søkort, Automatisk identifikations System (AIS) samt trafikovervågning betyder, at den foreslåede udvidelse ikke anses for at give væsentlige ændringer ved anløb i nedsat sigtbarhed. 7 Sammenfatning For at skabe overblik er vurderingerne af de forskellige elementer samlet i nedenstående matrix. Område Påvirkning Ingen/ ubetydelig Lille Middel Stor Transittrafik Skibe, der anløber den nye terminal Skibe, der anløber via Kronløbet fra nord Skibe, der anløber Kronløbet fra syd Skibe med stor dybgang til Prøvestenen Største krydstogtsskibe Erhvervsfiskere Lystfiskerfartøjer Lystbåde/fritidsfartøjer Strømrelaterede ændringer Vindrelaterede ændringer Sigtbarhedsrelaterede ændringer

Side 20 Ud fra delvurderingerne konkluderes det, at den planlagte udvidelse ikke vil give anledning til væsentlige ændringer i besejlingsforholdene under normale vind- og vejrforhold. 8 Referencer Ref. 1: FORCE Technology rapport FORCE 107-24102. Dateret: 19. februar 2007. Undersøgelse af besejling og af passage af ny krydstogtskaj i Københavns Havn. Ref. 2: FORCE Technology rapport: FORCE 2006 243. Dateret 12. november 2006. Mooring study on Cruise Ships and Ro-Ro Ships Analysis for the New Cruise Ship Terminal at Københavns Havn. Ref. 3: FORCE Technology rapport: FORCE 2006 243.2. Dateret 27. februar 2007. Mooring study on Container Ships Analysis for the New Container Terminal at Københavns Havn. Ref. 4: DHI: Marine miljøkonsekvensvurderinger ved bygning af ny krydstogtskaj i Københavns Nordhavn. December 2008. Ref. 5: Density Statistics Plot Generated by Gatehouse, dated 15 December 2008. Ref. 6: Passage Line Report provided by Gatehouse, dated 12 December 2008.