Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
|
|
- Randi Mikkelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 9 Luftforurening og klima Marts 2009
2 Luftforurening og klima Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 IKKE TEKNISK RESUME 4 3 BASISBESKRIVELSE Nuværende luftforureningsniveau Konklusion 5 4 METODEBESKRIVELSE Luftforurenende stoffer Forureningskilder Beregningsmetoder Metodeusikkerhed 8 5 PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Emissioner af luftforurenende stoffer og CO Vurdering af luftforureningsbidrag fra entreprenørmaskiner Afværgetiltag Konklusion 15 6 DRIFTSFASEN Emissioner Afværgetiltag Konklusion Mangler i vurderingen Overvågning 18 7 REFERENCER 19
3 Luftforurening og klima Side 3 1 INDLEDNING Som et led i VVM-processen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal er der udarbejdet 11 tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af anlæggets virkninger på miljøet. Projektet omfatter en udvidelse af Nordhavnsområdet ved opfyldning på søterritoriet. Nordhavn skal udvides med et næsten 1 mio. m 2 stort areal. Arealet vil blive fyldt op med ca. 10 mio. m 3 overskudsjord fra Københavnsområdet. I forbindelse hermed etableres der en modtage- og karteringsplads for tilkørt jord samt en ny krydstogtterminal som supplement til den nuværende i inderhavnen af Nordhavn, se figur 1. Denne tekniske baggrundsrapport behandler luftforurening og klima. Formålet med rapporten er at beskrive, hvilken indvirkning projektet har på luftforureningsforholdene i området og på den globale drivhuseffekt. Figur 1 Oversigtskort over området hvor Nordhavnsudvidelsen skal etableres.
4 Luftforurening og klima Side 4 2 IKKE TEKNISK RESUME Det eksisterende Nordhavnsområde vurderes ikke at være kraftigt belastet med luftforurening. Dette er baseret på de højeste målte koncentrationer på de to eneste luftmålestationer i det indre København. Nordhavnsområdet vurderes at være mindre belastet end disse stationer. Det vurderes derfor, at området kan bære en vis merbelastning, uden at der er risiko for, at EU s grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer overskrides. Projektets påvirkning på luftforureningen i nærområdet og på udledningen af drivhusgassen CO 2 er beregnet og vurderet på basis af trafikdata og aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen. Udledning af luftforurenende stoffer og påvirkningerne på omgivelserne er sammenlignet med forholdene før etableringen af opfyldningen. Resultatet af beregninger og vurderinger viser, at såvel anlægsfase som driftsfase kun giver anledning til en meget begrænset ekstra påvirkning af omgivelserne med luftforurenende stoffer. Da området i forvejen ikke vurderes at være kraftigt belastet med luftforurening, vurderes merbelastningen som følge af opfyldningen ikke at udgøre et problem. Udledningen fra krydstogtskibene ved den nye krydstogtterminal vil ske over et område, som ikke er mere belastet end området længere mod syd ved Inder Havnen, hvor krydstogtskibene lægger til i dag. På langt sigt kan anlæggelsen af en ny krydstogtterminal for krydstogtsskibe medføre en reduceret udledning af luftforurenende stoffer og en mindre miljøbelastning end for den nuværende placerede terminal, idet skibene ved den nye terminal med tiden vil kunne forsynes med el fra land.
5 Luftforurening og klima Side 5 3 BASISBESKRIVELSE 3.1 Nuværende luftforureningsniveau Området på Nordhavn er udlagt til havne- og erhvervsområde. De nærmeste ejendomme er industriejendomme, som ligger over 200 meter fra det planlagte projektområde. Der er ingen større primære industrielle forureningskilder i området. Øst for Kalkbrænderihavnsgade/Strandvænget er området karakteriseret ved at være et let bebygget område med industri- og erhvervsejendomme. Her er heller ingen større primære industrielle forureningskilder i området. Emissionen fra Svanemølleværket finder sted i stor højde og belaster således ikke lokalområdet. Med den fremherskende vindretning vest/sydvest ledes forureningen samtidig bort fra byen. Området vest for Kalkbrænderihavnsgade/Strandvænget består af etageboliger samt erhvervskontorer. Trafikken i området er karakteristisk for et område uden for den centrale bykerne. Der er foretaget vurderinger af den nuværende luftforurening i området ved Nordhavn på baggrund af måledata fra 2 målestationer i det indre København og ved sammenligning med EU s grænseværdier på området. Luftkvaliteten i Danmark overvåges af DMU ved løbende målinger i København, Odense, Ålborg, Lille Valby og Keldsnor. København rummer to gadestationer på meget trafikerede strækninger i byen (H. C. Andersens Boulevard og Jagtvej) samt en station på taget af H. C. Ørsted Instituttet, der fungerer som baggrundsmålestation for byen. Målingerne fra Jagtvej viser problemer med at overholde EU's grænseværdi for NO 2 på 40 mikrogram/m 3 for årsmiddelværdien (som gælder fra 2010). Der er her målt værdier fra 40 til 50 µg/m 3. På H.C. Andersens Boulevard er værdierne mellem 50 og 60 µg/m 3. De målte værdier for bybaggrund (H.C. Ørsted Instituttet) er på µg/m 3. EU har også krav til spidsværdier for NO 2. Værdien, som er på 200 µg/m 3 (99,8 % fraktil), overskrides kun et vist antal gange om året i det centrale København. Luftforureningsniveauet omkring Kalkbrænderihavnsgade og Strandvænget vurderes at være mindre end i det centrale København. Det begrundes med den mindre trafik og den mere åbne bystruktur. Det vurderes derfor, at der i dette område ikke vil være problemer med at overholde grænseværdierne. Det er ikke umiddelbart ud fra de kendte måleværdier fra det indre København muligt at vurdere baggrundsniveauet for Nordhavnsområdet. Det vurderes dog, at området ikke er kraftigt belastet med luftforurening, og at området kan bære en vis merbelastning, uden at der er risiko for, at EU s grænseværdier overskrides. 3.2 Konklusion Det vurderes, at området ikke er kraftigt belastet med luftforurening, og at området kan bære en vis merbelastning, uden at der er risiko for, at EU s grænseværdier overskrides.
6 Luftforurening og klima Side 6 4 METODEBESKRIVELSE 4.1 Luftforurenende stoffer Der er foretaget en vurdering af luftforurenende emissioner og CO 2 for følgende situationer: O-situation for år 2010 Anlægsfase for år 2011 og 2012 Driftsfase for år 2013 År 2011 og 2012 er valgt som repræsentative for emissioner og CO 2 i anlægsfasen. Det er de år, hvor der er henholdsvis den mest intensive anvendelse af entreprenørmateriel og tung transport. Tilsvarende er år 2013 valgt som repræsentativt for driftsfasen, da det er det år, hvor der er mest tung trafik med jordtransporter. Vurderingen er foretaget inden for det definerede konsekvensområde som vist på figur 2. Figur 3 viser placeringen af entreprenørmateriel for den situation, som anses at give de største emissioner fra entreprenørarbejdet. Vurderingen omfatter følgende stoffer: NO X (nitrogenoxider) CO (carbonmonoxid) HC (hydrocarboner) PA (partikler) SO 2 (svovldioxid) CO 2 (kuldioxid) De primære, negative sundheds- og miljøeffekter af de enkelte stoffer er vist i tabel 1. Tabel 1 Miljøeffekter af luftforurenende stoffer. Stof Forsuring af vandmiljø Eutrofiering (kvælstofbelastning) af natur Fotokemisk luftforurening Troposfærisk ozon Skovdød Luftvejslidelser Kræft Drivhuseffekt NO X X X X X CO X HC X X PA X X SO 2 X X CO 2 X
7 Luftforurening og klima Side Forureningskilder Kilderne til luftforurening i de enkelte faser, og hvilke stoffer der indgår i vurderingen, er vist i tabel 2. Tabel 2 Oversigt over kilder og luftforurenende stoffer for projektets faser. Fase Kilder Luftforurenende stoffer Og CO 2 Emissionsberegninger (1) Immissionsbidrag (2) 0-situation Tung og let trafik NO X, CO, HC, PA, SO 2, CO 2 X Anlægsfase Tung og let trafik NO X, CO, HC, PA, SO 2, CO 2 X for år 2011 Jordtransport NO X, CO, HC, PA, SO 2, CO 2 X og 2012 Entreprenørmateriel NO X, CO, HC, PA, SO 2, CO 2 X Driftsfase Tung og let trafik NO X, CO, HC, PA, SO 2, CO 2 X for år 2013 Jordtransport NO X, CO, HC, PA, SO 2, CO 2 X Entreprenørmateriel NO X, CO, HC, PA, SO 2, CO 2 X X Krydstogtsskibe NO X, PA, SO 2 X (X) (1): Emissioner: Udledningen af luftforurenende stoffer udtrykt i tons/år. (2): Immissionskoncentrationsbidrag: Kildernes bidrag til koncentrationen af luftforurenende stoffer i omgivelserne udtrykt i mikrogram/m Beregningsmetoder Der er for alle faser foretaget en beregning af emissionerne for luftforurenende stoffer og for drivhusgassen CO 2 for de aktiviteter, der sker ændringer med som funktion af projektet. Herudover er der for anlægsfasen foretaget en beregning af entreprenørmaskinernes bidrag til koncentrationen af luftforurenende stoffer i omgivelserne (immissionskoncentrationsbidraget). Emissionerne fra trafik og jordtransport er beregnet ud fra: Trafikdata (årsdøgnstrafiktal) for strækninger inden for konsekvensområdet Strækningslængder For emissionsfaktorerne er der taget udgangspunkt i Tema2000, der er et værktøj til at beregne transportens energiforbrug og emission i Danmark (Trafikministeriet 2000). Emissionsfaktorerne (g/km) er skønnet af Grontmij Carl Bro A/S, blandt andet med basis i DMU-rapport over den nationale emissionsopgørelse fra 2008 /1/. Emissionerne fra entreprenørmateriel beregnes ud fra: Typer, effekter og antal af materiel Driftstid Placering Emissionsfaktorerne for materiel For emissionsfaktorer er anvendt data fra DMU-rapport over den nationale emissionsopgørelse fra 2008 /1/.
8 Luftforurening og klima Side 8 Emissionerne fra krydstogtsskibe beregnes ud fra: Typiske størrelser af skibe ved kaj Antal af skibe ved kaj Antal timer ved kaj Emissionsfaktorerne for krydstogtsskibe For emissionsfaktorer er anvendt data fra DMU-rapport om emissioner fra krydstogtsskibe i Københavns Havn /2/. Beregningen af immissionskoncentrationsbidrag for emissioner fra entreprenørmateriel er foretaget vha. den danske spredningsmeteorologiske model OML-Multi (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodeller). Der er ikke foretaget en egentlig beregning af krydstogtskibenes bidrag til koncentrationen af luftforurening i omgivelserne. Derimod er der draget erfaringer fra en tidligere udført detaljeret miljøvurdering for krydstogtsskibe foretaget af DMU for Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 978, 2005 /2/ 4.4 Metodeusikkerhed Emissionsfaktorer er generelt behæftet med stor usikkerhed, og de beregnede emissioner er derfor også behæftet med en meget stor usikkerhed. De beregnede værdier skal derfor primært anvendes til at vurdere, om projektet medfører væsentlige ændringer i forhold til den eksisterende situation. På samme måde vil der være en stor usikkerhed på de gennemførte OML-beregninger til beregning af luftforureningsbidraget i omgivelserne fra entreprenørmateriel. Beregningerne er derfor gennemført på en sådan måde, at værdierne i praksis vurderes at være mindre end de beregnede.
9 Luftforurening og klima Side 9 Figur 2 Influensvejnettet (angivet med rød farve).
10 Luftforurening og klima Side 10 Figur 3 Placering af entreprenørmateriel i worst case-situation (4 = Rammemaskiner inkl. Jackup/pram, 3 = Skib med gravemaskine/stenfisker, 10 = Skib med sandpumpe).
11 Luftforurening og klima Side 11 5 PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN 5.1 Emissioner af luftforurenende stoffer og CO 2 De beregnede udledninger i anlægsfasen fremgår af tabel 3 og tabel 4. De procentuelle stigninger i forhold til basissituationen for år 2010 ses i tabel 5. Betragtes de samlede udledninger for alle kilder, udledes der for begge år i anlægsfasen ca. 40 % mere CO 2 og ca. 75 % mere NO X end i 0-situationen for år Fra tabel 3 og 4 ses, at den primære stigning i luftforureningsbidraget for år 2011 hidrører fra anvendelse af entreprenørmateriel og for år 2012 fra jord- og slaggetransport. De i tabel 3 og tabel 4 viste stigninger kan synes store, men skal fordeles på hhv. influensvejnettet og anlægsområdet ude på spidsen af Nordhavn. 0-situationen for år 2010 omfatter kun emissioner fra den eksisterende trafik på influensvejnettet. Influensvejnettet udgør imidlertid kun en del af det samlede vejnet i Nordhavnsområdet, hvorfor stigningen i udledningerne fra den projektrelaterede trafik i praksis er procentuel meget mindre. Udledninger af CO 2 fra entreprenørmateriel udgør på årsbasis ca tons. Til sammenligning udleder hver dansker årligt ca. 10 tons CO 2. Udledningen fra entreprenørmateriel svarer derfor til ca. 100 personer. 5.2 Vurdering af luftforureningsbidrag fra entreprenørmaskiner Der er erfaring for, at entreprenørmateriel har høje udledninger af luftforurenende stoffer, hvilket derfor kan medføre en risiko for negative påvirkninger af luftkvaliteten i nærområdet. Som det fremgår af emissionsberegningerne, er der en relativ stor udledning fra anvendelse af entreprenørmateriel. Udledningerne fra entreprenørmaskiner sker i stor afstand fra boliger. Det er dog fundet relevant at foretage en beregning for at vurdere, om entreprenørmateriel vil kunne medføre en væsentlig øgning af luftforureningen i nærområdet. For beregning af forureningsbidrag fra entreprenørmateriel er der regnet med samtidig drift af: 3 rammemaskiner inkl. Jackup/pram 1 skib med gravemaskine/stenfisker 1 skib med sandpumpe Den beskrevne situation betragtes som den situation, hvor der vil forekomme maksimal emission fra entreprenørmateriel. Der er kun foretaget en beregning for NO 2, som er den dimensionerende forureningskomponent. Det er antaget, at halvdelen af den emitterede NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne.
12 Luftforurening og klima Side 12 At NO 2 er dimensionerende for forureningen betyder, at forureningen fra øvrige stoffer er relativt mindre. Hvis beregningen således viser, at NO 2 ikke udgør et problem, vil det samme gælde for de øvrige stoffer. Hvilket stof der er dimensionerende fås ved at dividere emissionen med grænseværdien for det pågældende stof. En sådan beregning viser, at faktoren (den såkaldte spredningsfaktor) for NO 2 her er ca. 10 gange større end for udledningen af partikler, og endnu større for de øvrige stoffer. Der er således ingen grund til at regne på andre stoffer end NO 2. Beregningen er foretaget med den spredningsmeteorologiske model OML-multi (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel). Inddata til OML-beregningen og detaljerede beregningsresultater fremgår af bilag (OML-logfil). Resultatet af beregningen er, at entreprenørmateriel uden for arbejdsområdet bidrager med mindre end ca. 25 µg/m 3 som 99 %-fraktil. EU s luftkvalitetskrav for 2010 er på 200 µg/m 3 som 99,8 percentil. Værdierne kan derfor ikke direkte sammenlignes. Baggrundskoncentrationen i området er ikke kendt, da der ikke forefindes nogen målestationer tæt på. Baggrundskoncentrationen vurderes dog at være mindre end 100 µg/m 3, baseret på erfaringstal for målestationer i København (DMU, det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram). Der vurderes derfor ikke at være nogen risiko for, at den samlede koncentration vil overstige luftkvalitetskravet på 200 µg/m 3. Resultatet af beregningen er illustreret grafisk i figur 4. Det skal bemærkes, at der kun er foretaget beregninger for området uden for en cirkel med radius 700 meter. Inden for cirklen vil der helt tæt på afkastet fra entreprenørmaskinerne naturligt kunne forekomme højere koncentrationer. Dette område er ikke medtaget, da beregningsresultater herfra vil kunne være misvisende. Tabel 3 Emissioner i anlægsfasen for år 2011 Emissioner ton/år Fase NO X CO HC PA SO 2 CO 2 0-situation trafik ,9 13,0 1,6 0,6 0, Anlægsfase 2011 trafik (let + tung) 20,9 14,9 1,9 0,7 0, Anlægsfase 2011 lastvogne (jord + slagge) 4,1 0,5 0,2 0,1 0,0 540 Anlægsfase 2011 entreprenørmateriel 8,2 2,4 0,0 0,3 0, I alt anlægsfase 33,1 17,9 2,1 1,1 0,3 9838
13 Luftforurening og klima Side 13 Tabel 4 Emissioner i anlægsfasen for år 2012 Emissioner ton/år Fase NO X CO HC PA SO 2 CO 2 0-situation trafik ,9 13,0 1,6 0,6 0, Anlægsfase 2012 trafik (let + tung) 21,7 15,3 1,9 0,7 0, Anlægsfase 2012 lastvogne (jord + slagge) 8,0 1,1 0,4 0,3 0, Anlægsfase 2012 entreprenørmateriel 3,3 1,0 0,0 0,1 0,0 457 I alt anlægsfase 33,0 17,4 2,4 1,2 0, Tabel 5 Procentuelle stigninger i udledningen af luftforurenende stoffer Stigning i % i forhold til år 2010 Fase NO X CO HC PA SO 2 CO 2 Anlægsfase 2011 trafik + transport + entreprenørmateriel Anlægsfase 2012 trafik + transport + entreprenørmateriel
14 Luftforurening og klima Side 14 Figur 4 Luftforureningsbidrag fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen. 5.3 Afværgetiltag For anlægsfasen kan det ikke undgås, at der vil være partikeludledning og partikelspredning hidrørende fra jordarbejde og fra lastning og losning af materialer. Gener fra sådanne aktiviteter skal begrænses ved fornuftige regler for arbejdets gennemførelse og vil blive reguleret af vilkår i miljøgodkendelser for de to pladser. På særligt tørre dage vil befugtning kunne minimere dannelse og spredning af partikler til omgivelserne.
15 Luftforurening og klima Side 15 Indførelse af miljøzoner fra år 2010 vil, alt andet lige, betyde en reduktion i udledningen af skadelige partikler. By & Havn vil desuden indføje i udbudsmaterialet, at arbejdsmaskiner over 75 kw skal være forsynet med partikelfiltre. Effekten heraf på emissionerne er ikke indregnet, men kan kun, alt andet lige, reducere udledningen af luftforurenede partikler. Derudover vurderes der ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. 5.4 Konklusion Resultatet af beregninger og vurderinger af luftforurenende stoffer og påvirkningerne på omgivelserne er sammenlignet med forholdene før den planlagte etablering af opfyldningen. Det konkluderes, at anlægsfasen kun giver anledning til en meget begrænset ekstra påvirkning af omgivelserne med luftforurenende stoffer. Da området i forvejen ikke vurderes at være kraftigt belastet med luftforurening, vurderes merbelastningen som følge af opfyldningen ikke at udgøre et problem. 6 DRIFTSFASEN 6.1 Emissioner Betragtes de samlede udledninger for alle kilder, udledes i driftsfasen ca. 40 % mere CO 2 og ca. 70 % mere NO X end i 0-situationen for år Emissionerne fra de enkelte kilder fremgår af tabel 6. De procentuelle stigninger fremgår af tabel 7. De i tabel 6 og tabel 7 viste stigninger kan synes store, men skal fordeles på hhv. influensvejnettet og anlægsområdet ude på spidsen af Nordhavn. 0-situationen for år 2010 omfatter kun emissioner fra den eksisterende trafik på influensvejnettet. Influensvejnettet udgør imidlertid kun en del af det samlede vejnet i Nordhavnsområdet, hvorfor stigningen i udledningerne fra den projektrelaterede trafik i praksis er procentuel meget mindre. Udledninger af CO 2 fra entreprenørmateriel udgør på årsbasis ca tons. Til sammenligning udleder hver dansker årligt ca. 10 tons CO 2. Udledningen fra entreprenørmateriel svarer derfor til ca. 100 personer. Sammenlignes udledningerne i driftsfasen med udledningerne i anlægsfasen, er de af samme størrelse. Anlægsfase og driftsfase giver således anledning til den samme miljøbelastning.
16 Luftforurening og klima Side 16 Tabel 6 Emissioner af luftforurenende stoffer og CO 2 for projektets faser. Emissioner i tons/år Fase NO X CO HC PA SO 2 CO 2 0-situation trafik ,9 13,0 1,6 0,6 0, Driftsfase 2013 trafik (let + tung) 21,7 15,4 1,9 0,7 0, Driftsfase 2013 lastvogne (jord, slagge) 7,6 1,0 0,4 0,1 0, Driftsfase 2013 entreprenørmateriel 3,2 1,1 0,0 0,1 0,0 453 I alt driftsfase ,5 17,6 2,4 1,0 0, Tabel 7 Procentuelle stigninger i udledningen af luftforurenende stoffer. Stigning i % i forhold til år 2010 Fase NO X CO HC PA SO 2 CO 2 Driftsfase 2013 trafik + transport + entreprenørmateriel I driftsfasen er der også udledninger fra krydstogtsskibe. Emissionerne fremgår af tabel 8. Tabel 8 Emissioner fra krydstogtsskibe ved kaj Fase NO X Ton/år PA Ton/år SO 2 Ton/år Driftsfase Krydstogtsskibe Udledningerne fra krydstogtskibe er betydelige, idet de er ca. 20 gange større end udledninger fra jordtransporter og driftsmateriel. Udledningerne kan dog ikke siges at være en funktion af Nordhavnsudvidelsen, idet der udelukkende er tale om en flytning af kajplads fra Indre Nordhavn til det planlagte projektområde yderst i Nordhavnen. Udledningerne har således altid fundet sted, blot fra et andet geografisk område, nemlig ca. 1 km syd for den planlagte nye terminal. Der forventes en stigning i antallet af krydstogtspassager på 8 % pr. år. Denne stigning vurderes ikke at være afhængig af krydstogtterminalens placering, men forventes at ville komme under alle omstændigheder. Placeringen af krydstogtsskibe ved den nye terminal giver derfor ikke anledning til nogen forøgelse af emissionen af luftforurenende stoffer. 6.2 Afværgetiltag Den nye krydstogtterminal er påtænkt installeret med elforsyning til idriftsætning på sigt, hvilket i væsentligt omfang vil reducere skibenes behov for drift af hjælpemotorerne. Det vil reducere deres udledninger til luften betydeligt. Flytningen af krydstogtsskibene til den nye terminal vurderes derfor at være en miljømæssig forbedring på sigt.
17 Luftforurening og klima Side 17 Den fremtidige miljøbelastning fra skibe vil generelt blive reduceret i forhold til de nuværende emissioner. Den internationale søfartsorganisation (IMO) har vedtaget nye emissionskrav for skibe, som betyder væsentlige reduktioner af svovldioxid og NO X. Således vil emissionen af svovldioxid efter 2015 være reduceret med en faktor 15 i forhold til nuværende, og emissionen af NO X vil for miljøbeskyttede områder (som Østersøen) blive reduceret med en faktor ca. 5. Emissionen af partikler er tæt knyttet til svovlindholdet i olien og vil derfor også blive reduceret kraftigt. Der arbejdes tillige på regler for reduktion af skibsfartens emissioner af CO 2. De fremtidige emissioner fra krydstogtsskibe vil således alt andet lige blive reduceret grundet den almindelige udvikling på området. Når dette sammenholdes med, at den nye placering ikke vurderes at medføre en øget miljøbelastning, kan der heller ikke i en fremtidig situation forventes at være problemer hidrørende fra miljøbelastning fra emissioner fra krydstogtsskibene. Det bør sikres, at al jordtransport kan foregå uden spild, så der ikke opstår lokale støvproblemer pga. ophvirvling af tørt støv. Tildækning, befugtning og reduceret last anses at være mulige metoder til reduktion af eventuelle gener. Indførelse af miljøzoner fra år 2010 vil, alt andet lige, betyde en reduktion i udledningen af skadelige partikler. By & Havn vil desuden indføje i udbudsmaterialet, at arbejdsmaskiner over 75 kw skal være forsynet med partikelfiltre. Effekten heraf på emissionerne er ikke indregnet, men kan kun, alt andet lige, reducere udledningen af luftforurenede partikler. Derudover vurderes der ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. 6.3 Konklusion Resultatet af beregninger og vurderinger af luftforurenende stoffer og påvirkningerne på omgivelserne er sammenlignet med forholdene før den planlagte etablering af opfyldningen. Det konkluderes, at opfyldningen i såvel anlægsfase som driftsfase kun giver anledning til en meget begrænset merpåvirkning af omgivelserne med luftforurenende stoffer. Da området i forvejen ikke vurderes at være kraftigt belastet med luftforurening, vurderes merbelastningen som følge af opfyldningen ikke at udgøre et problem. Udledningen fra krydstogtskibene ved den nye krydstogtterminal vil ske over et område, som ikke vurderes at være mere belastet end området længere mod syd ved Inder Havnen, hvor krydstogtskibene lægger til i dag. På langt sigt kan anlæggelsen af en ny krydstogtterminal for krydstogtsskibe medføre en reduceret udledning af luftforurenende stoffer og en mindre miljøbelastning end for den nuværende placerede terminal, idet skibene her med tiden vil kunne forsynes med el fra land. 6.4 Mangler i vurderingen Der vurderes ikke at være mangler i vurderingen. Ønskes der større viden om luftforureningsniveauet på Nordhavn, vil det være nødvendigt at opstille en målestation. Ud fra de vurderinger, der er foretaget, vurderes dette dog ikke nødvendigt.
18 Luftforurening og klima Side Overvågning For dokumentation af luftforureningsniveauet kan det overvejes at opstille en moniteringsstation for monitering af luftforurening, herunder partikler fra transport af jord mv. Ud fra de vurderinger, der er foretaget, vurderes dette dog ikke nødvendigt.
19 Luftforurening og klima Side 19 7 REFERENCER /1/ NERI Technical Report no. 667, 2008 /2/ Vurdering af Krydstogtsskibes bidrag til luftforurening, Miljøprojekt nr. 978, 2005.
Bilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereLuftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereEmissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mere27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereINTRODUKTION TIL PROJEKTETS OG DETS MILJØKONSEKVENSER CONTAINER- OG NY KRYDSTOGTTERMINAL. YDRE NORDHAVN
INTRODUKTION TIL PROJEKTETS OG DETS MILJØKONSEKVENSER BY & HAVN / COPENHAGEN MALMÖ PORT CONTAINER- OG NY KRYDSTOGTTERMINAL. UDARBEJDET AF SWECO FOR BY & HAVN OG COPENHAGEN MALMÖ PORT Indledning By & Havn
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereNuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde
Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Udgivelsesdato : 14. oktober 2008 Projekt : 40.4492.02 Udarbejdet : Knud Erik Poulsen Side
Læs mereBeregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.
Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereKøge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering
Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering Baggrundsrapport, Luft og klima Marts 2015 Udgivelsesdato : 16. marts 2015 Vores reference : 23.0303.33 Udarbejdet : Christina Halck Kontrolleret : Knud
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereRegulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn
Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,
Læs mereEmissioner. - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Emissioner - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato 25. februar 2013 Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato 25. februar 2013 Senest revideret af Mads Hansen, Atkins Emissioner
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereLuftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
Læs mereUdvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM - Teknisk Baggrundsrapport nr. 10 Støj og vibrationer Februar 2009 Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs mereMiljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereRapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.
Bilag B Sagsnr. 222824B-151-122/Rev.1 Rapport Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning Februar 2015 Rekvirent: Lemvig Biogas A.m.b.A. Lars Kristensen Pillevej 12 7620 Lemvig Dato: Udført af:
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereLUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.
Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening
Læs mereNotat, Me009. Frederikshavn Havneudvidelse VVM-screening af projektændring Rev oktober 2015 Vores reference: Vedlagt : Bilag 1-4
Notat, Me009 Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Frederikshavn Havneudvidelse VVM-screening af projektændring Rev.1 28. oktober
Læs mereMiljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereHvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereStyrelsen skriver blandt andet, at Danmark i henhold til EU s luftkvalitetsdirektiv (2008/50/EF) er forpligtet til at overvåge luftkvaliteten
Dato 30. marts 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/00153-11 Side 1/5 Afslag på ansøgning om flytning af luftmålestation, H.C. Andersens Boulevard
Læs mereDatakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj
Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereNY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND
NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> R A PPO RT 3 5 3-2010 Miljøvurdering - Del 2 NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> Miljøvurdering - Del 2 Rapport 353-2010
Læs mereLindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:
Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...
Læs mereaf motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825
Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereOML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias
Læs mereFrederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved
Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet
Læs mereScoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +4541780482 Fax 7262 6790 chbe@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereNOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund
NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag
Indkaldelse af idéer og forslag Til VVM-redegørelse for A. Henriksen Shipping A/S på Hundested Havn xx 2013 Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume VVM redegørelse
Læs mereLuftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereBilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 1. Sagen kort Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation
Læs mereNotat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg
Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereCO2 UDLEDNINGER OTC SYD
0-1 Til Københavns kommune Dokumenttype CO 2 udledninger ved anlæg og drift af OTC Syd Date November 2018 CO2 UDLEDNINGER OTC SYD 0-2 INDHOLD CO 2 udledninger ved anlæg og drift af OTC Syd 3 1. Anlægsfasen
Læs mereLUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Spørgsmål nr. 738 Hvordan vil ministeren fremover sikre overholdelse af udledningskravene
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereByens Grønne Regnskab 2013 Byens Grønne Regnskab 2017
Byens Grønne Regnskab 2017 Frede Byens grønne regnskab 2017 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne
Læs mereNO x /NO 2 forureningen i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet NO x /NO 2 forureningen i Danmark 25. januar 2008 Erik Slentø, Finn Palmgren, Flemming Møller og Anders Branth Pedersen Danmark har problemer med at opfylde
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereBudgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen BILAG 2 Budgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne BUDGETNOTAT Borgerrepræsentationen besluttede 12. oktober 2017 at pålægge Økonomiforvaltningen, med inddragelse
Læs mereDCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet
Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereOML-beregning af CO + Støv
OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99
Læs mereSAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
MARTS 2017 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE V/ ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 2016-23, BLANDET BOLIG OG ERHVERV NOPAGRUNDEN OG JERNLAGERET, NORDHAVNEN, HORSENS SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
Læs mereNordhavn skal udvides
Nordhavn skal udvides Anden offentlige høring om udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal 20. maj 20. august 2009 Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering KØBENHAVNS
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft
30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv
Læs mereEmissioner. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Emissioner Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.01.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 05.01.2014 Christina Halck og Knud Erik Poulsen Emissioner
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE
Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereVVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg
VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereKortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark
Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Ulas Im, Per Løftstrøm, Jørgen Brandt, Jakob
Læs mereFrede. Frederiksberg Forsynings V2G-elbiler. Frederiksberg Forsynings V2G-elbiler
Byens Grønne Regnskab 2016 Frede Frederiksberg Forsynings V2G-elbiler Frederiksberg Forsynings V2G-elbiler Byens grønne regnskab 2016 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereLøsninger med ændrede gradienter og opstillingsspor
Løsninger med ændrede gradienter og opstillingsspor Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 12/09 2018 Malene Søttrup
Læs mere