Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG Europa-Kommissionen GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Att. Kontorleder Jackie Morin Kontor J-54 2/57 BE-1049 Bruxelles Vedr.: Vores klage af 9.7.2010 CHAP(2010)02189 Kære hr. Morin, Herning, den 2.5.2013 vi henviser til Kommissions svar af 22.4.2013 på vores klage og ønsker at komme med følgende bemærkninger: 1. Petitionen fra klageren Britta Schulz blev genoptaget den 7.2.2013, hvilket Udvalget for Andragender meddelte Kommissionen samme dag. Udvalget for Andragender meddelte klageren Britta Schulz med breve af 31.5.2012 og 7.2.2013, at Kommissionen skal komme med et nyt svar i hendes sag. Kommissionen har ikke afgivet det nye svar til Udvalget for Andragender endnu. Vi kan ikke forstå, at Kommissionen så den 22.4.2013 har kunnet afgive et svar på vores klage. 2. Ret til dansk alderspension (folkepension) og invalidepension (førtidspension) efter 2, stk. 1, 3, stk. 1 og 4 i de danske pensionslove (Lov om social pension og Lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.) afhænger for danske statsborgere med fast bopæl i Danmark kun af en mindstebopælstid i Danmark på 3 år mellem det fyldte 15. år og alderspensionsalderen (folkepensionsalderen). Dog har danske statsborgere med fast bopæl i udlandet efter 3, stk. 2 i de danske pensionslove ret til dansk alderspension, hvis de har haft fast bopæl i Danmark i mindst 30 år mellem det fyldte 15. år og alderspensionsalderen. 3. Vi, men ikke alle klagere, kan dele Kommissionens svar på vores klage, at størrelsen af dansk alders- og invalidepension efter koordineringsreglerne i FO (EF) nr. 1408/71 og FO (EF) nr. 883/2004 kun skal beregnes på grundlag af bopæls- eller beskæftigelsesperioder i Danmark. Det forudsætter dog, at størrelsen af den danske pension også skal beregnes på grundlag af danske beskæftigelsesperioder, som er tilbagelagt i andre medlemsstater, og som af de danske myndigheder ligestilles med dansk bopælstid efter 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove. 4. På klagen fra klageren Britta Schulz, som verserer ved Kommissionen siden 2009, og som blev ført sammen med vores klage, må kun koordineringsreglerne i FO (EF) nr. 1408/71 og FO (EF) nr. 574/72 finde anvendelse, fordi hun har fået tildelt dansk invalidepension med virkning fra 1.9.2008. 1
Kommissionen er bekendt med, at klageren Britta Schulz i perioden 1.3.2000-30.6.2005 i Tyskland var beskæftiget i offentlig dansk interesse ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig (herefter Dansk Skoleforening), som driver de danske skoler og børnehaver for det danske mindretal i Sydslesvig. 5. Betragtning nr. 11 i FO (EF) nr. 1408/71 bestemmer, at den almindelige regel om, at kun én medlemsstats lovgivning finder anvendelse, skal fraviges i særlige tilfælde, som kræver et andet anvendelseskriterium. Anvendelseskriteriet for den danske beskæftigelsesperiode i offentlig dansk interesse ved Dansk Skoleforening, som klageren Britta Schulz har tilbagelagt i Tyskland, peger entydigt på Danmark, hvorfor de danske myndigheder ved ligestilling af denne periode med dansk bopælstid efter 8, stk. 1, nr. 3 i Lov om social pension fraveg den almindelige regel om, at kun én medlemsstats lovgivning finder anvendelse. 6. Art. 48, stk. 1 i FO (EF) nr. 1408/71 bestemmer, at de danske myndigheder har pligt til at tildele dansk alders- og invalidepension på grundlag af danske perioder, som overstiger 1 år. I denne artikel forstås ved perioder alle forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, som enten kvalificerer til eller direkte øger den pågældende ydelse, jf. art. 57, stk. 1 i FO (EF) nr. 883/2004. Derfor har de danske myndigheder ligestillet den danske beskæftigelsesperiode i offentlig dansk interesse ved Dansk Skoleforening, som klageren Britta Schulz har tilbagelagt i Tyskland, med dansk bopælstid efter 8, stk. 1, nr. 3 i Lov om social pension, fordi perioden kvalificerer til og dermed også direkte øger hendes danske invalidepension. 7. Også art. 12, stk. 1, 2. sætning, art. 46, stk. 1, litra b) og art. 46, stk. 1 og 2 i FO (EF) nr. 1408/71 bestemmer, at størrelsen af den danske invalidepension, som klageren Britta Schulz har optjent ret til efter dansk lovgivning, ikke kun skal beregnes på grundlag af hendes bopæls- eller beskæftigelsesperioder i Danmark, men også skal beregnes på grundlag af hendes beskæftigelsesperiode i offentlig dansk interesse ved Dansk Skoleforening, som hun har tilbagelagt i Tyskland, og som de danske myndigheder har ligestillet med dansk bopælstid efter 8, stk. 1, nr. 3 i Lov om social pension uden anvendelse af den danske regel om forbud mod dobbeltydelser efter 8, stk. 2 i Lov om social pension, jf. Vejledning nr. 19110 af 30.4.1997, pkt. 39-43, pkt. 72, pkt. 79-89 og bilag 3. 8. Og også art. 43, stk. 1 i FO (EF) nr. 574/72 bestemmer, at de danske myndigheder skal meddele samtlige danske bopælsperioder og dermed ligestillede perioder, som klageren Britta Schulz har tilbagelagt efter dansk lovgivning, til de tyske myndigheder, jf. Vejledning nr. 19110 af 30.4.1997, pkt. 114. 9. EU-domstolen afgjorde med dommen i sag C-379/09 (Maurits Casteels) af 10.3.2011, præmis 17-36, at det ikke er i overensstemmelse med art. 39 i TEF, nu art. 45 TEUF, når regler i national lovgivning eller kollektive overenskomster har til formål at forhindre, at en vandrende arbejdstager samtidig er tilsluttet sociale eller arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i forskellige medlemsstater. Der er ikke anledning til at frygte, at en vandrende arbejdstager beriges uden grund, men derimod at han lider uberettiget skade som følge af tabet af retten til en social pension eller en ar- 2
bejdsmarkedsrelateret tillægspension for den periode, hvor han samtidig var tilsluttet pensionsordninger i forskellige medlemsstater. 10. Også Ankestyrelsen afgjorde med principafgørelserne P-27-01 og P-19-02, som finder anvendelse på 8, stk. 1, nr. 3 og 4 i de danske pensionslove, at der ikke må foretages fradrag i dansk alders- og invalidepension for den periode, hvor en vandrende arbejdstager som tjenestemand ved Kommissionen var beskæftiget i offentlig dansk interesse og samtidig var tilsluttet Kommissionens pensionsordning eller som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab samtidig var pligtforsikret som arbejdstager i en anden medlemsstat, fordi FO (EF) nr. 1408/71 ikke giver hjemmel hertil. 11. Og af Pensionsstyrelsens pjecer fra 2009 og 2010 på dansk, engelsk og tysk til danske pensionister i udlandet fremgår, at størrelsen af dansk alders- og invalidepension også skal beregnes på grundlag af danske beskæftigelsesperioder, som er tilbagelagt i andre medlemsstater eller konventionslande, og som af de danske myndigheder ligestilles med dansk bopælstid efter 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove. 12. Og den 11.4.2011 svarede den tidligere danske beskæftigelsesminister Inger Støjberg på spørgsmål nr. 331 fra Socialudvalget (Socialudvalget 2010-11 (1. samling), at størrelsen af dansk alders- og invalidepension efter koordineringsreglerne i FO (EF) nr. 883/2004 også skal beregnes på grundlag af danske beskæftigelsesperioder, som er tilbagelagt i andre medlemsstater, og som af de danske myndigheder ligestilles med dansk bopælstid efter 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove. 13. Derfor vedrører netop Kommissionens åbningsskrivelse nr. SG(2003)D/220007 af 14.3.2003 om ukorrekt anvendelse af art. 12, stk. 1 i FO (EF) nr. 1408/71, som vi udtrykkeligt har gjort opmærksom på i vores klage, klageren Britta Schulz. Som det fremgår af det danske Socialministeriums notat om åbningsskrivelsen til Europaudvalget af 3.4.2003 (j.nr. 400.C.-2-0), så svarede den danske regering Kommissionen, at der efter art. 12, stk. 1 i FO (EF) nr. 1408/71 ikke må foretages fradrag i dansk alders- og invalidepension for den periode, hvor en vandrende arbejdstager samtidig var pligtforsikret som arbejdstager i andre medlemsstater. Åbningsskrivelsen og den danske regerings svar er hverken blevet nævnt eller taget i betragtning i Kommissionens svar på vores klage. 14. Der foretages heller ikke fradrag i dansk alders- og invalidepension for den periode, hvor danske fastboende arbejdstagere samtidig var pligtforsikret som arbejdstagere i Danmark. 15. Selv efterlevende ægtefæller til grænse- og sæsonarbejdere og til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som før 1.1.1984 har fået tildelt dansk pension, har ret til dobbeltydelser for den periode, hvor de samtidig var pligtforsikret som arbejdstagere i andre medlemsstater, såfremt det årlige pensionsbeløb ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb, jf. bilag VI vedrørende Danmark, pkt. 3, litra b) - d) i FO (EF) nr. 1408/71 og bilag XI vedrørende Danmark, pkt. 1, litra a) - c) i FO (EF) nr. 883/2004. 3
16. Selv pædagoger, som var beskæftiget i offentlig dansk interesse ved Dansk Skoleforening, men kun har optjent ret til tysk pension, har som følge af et tilsagn fra det danske Socialministerium siden 1954 ret til en dansk tillægspension (supplementspension), som sikrer dem en samlet pensionsydelse efter danske pensionsprincipper, jf. Resultataftale mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig 2013, pkt. 4.2.4. 17. Derfor kan vi ikke dele Kommissionens svar på vores klage, fordi det ikke er i overensstemmelse med art. 39 TEF, nu art. 45 i TEUF, og bemærkning nr. 11, art. 12, stk. 1, 2. sætning, art. 46, stk. 1, litra b), art. 46b, stk. 1 og 2 samt art. 48, stk. 1 i FO (EF) nr. 1408/71 og art. 43, stk. 1 i FO (EF) nr. 574/72, når de danske myndigheder anvender den danske regel om forbud mod dobbeltydelser i 8, stk. 2 i Lov om social pension for at foretage fradrag i den danske invalidepension for den periode, hvor klageren Britta Schulz som beskæftiget i offentlig dansk interesse ved Dansk Skoleforening samtidig var pligtforsikret som arbejdstager i Tyskland, og de ikke meddeler denne periode til de tyske myndigheder. 18. Af det danske Social- og Integrationsministeriums Notat om brøkpension og kontanthjælp til folke- og førtidspensionister (j.nr. 2012-0000687) fremgår, at den højeste ydelse for det danske pensionstillæg til dansk brøkpension efter 27a i Lov om aktiv socialpolitik er det beløb, som ville være kommet til udbetaling, hvis ansøgeren havde haft ret til fuld dansk invalidepension. Dog må ydelsen som følge af Ankestyrelsens nye principafgørelser 1-11, 2-11 og 3-11 ikke være lavere end det beløb, som ville være kommet til udbetaling, hvis ansøgeren havde haft ret til eksistensminimumsydelsen kontanthjælp. Ydelsen kan således være højere end de to eksistensminimumsydelser kontanthjælp og starthjælp (afskaffet siden 1.1.2012). De informationer, som Kommissionen har modtaget fra de danske myndigheder om det danske pensionstillæg til brøkpension efter 27a i Lov om aktiv socialpolitik, er enten ukorrekte eller også må Kommissionen have misforstået dem. 19. Det danske Socialministerium udtalte vejledende til Ankestyrelsen i principafgørelse P-24-96, som måtte ophæves på grund af principafgørelse P-19-02, fordi Ankestyrelsen var kommet til det ukorrekte resultat, at art. 12 i FO (EF) nr. 1408/71 også ved pensioner forbyder dobbeltydelser, at en vandrende arbejdstager med fast bopæl i Danmark har ret til et dansk pensionstillæg til dansk brøkpension (personligt tillæg) efter de danske pensionslove, hvis den danske brøkpension og pensionsbeløbet fra en anden medlemsstat tilsammen ikke udgør en fuld dansk pension. 20. Ankestyrelsen afgjorde med principafgørelse P-21-98, at en vandrende arbejdstager med fast bopæl i Danmark har ret til et dansk pensionstillæg til dansk brøkpension efter de danske pensionslove, som bringer den danske brøkpension op på en fuld dansk invalidepension, hvis den danske brøkpension og pensionsbeløbet fra en anden medlemsstat og et konventionsland tilsammen ikke udgør en fuld dansk pension. Får han så udbetalt den udenlandske pension, bliver denne modregnet i det danske pensionstillæg op til fuld dansk invalidepension, som blev udbetalt i samme periode, for at undgå dobbeltydelser. 4
21. Selv danske statsborgere med fast bopæl i udlandet, som er tæt på alderspensionsalderen og befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, men ikke har optjent ret til dansk alderspension, fordi de ikke i mindst 30 år før alderspensionsalderen har haft fast bopæl i Danmark, har ret til en ydelse efter 6 i Lov om aktiv socialpolitik, som sikrer dem det fulde grundbeløb for dansk alderspension. 22. Selv danske statsborgere og udlændinge med fast bopæl i Danmark, som har nået efterlønsalderen, men ikke har optjent ret til dansk alderspension, fordi de ikke i mindst 3 år før alderspensionsalderen har haft fast bopæl i Danmark, har ret til en ydelse efter 27 i Lov om aktiv socialpolitik, som sikrer dem en fuld dansk alderspension for gifte og samlevende. Ydelsen blev indført 1998 og er lavere end eksistensminimumsydelsen kontanthjælp, fordi persongruppen ikke må stilles bedre end danske alderspensionister med ret til fuld dansk alderspension, jf. LSF nr. 72 af 14.11.1997, Forslag til Lov om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik (Særlige regler om hjælp til visse persongrupper). 23. Derfor kan vi ikke dele Kommissionens svar på vores klage, fordi det ikke er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet i art. 39 i TEF, nu art. 45 TEUF, og art. 3, stk. 1 i FO (EF) nr. 1408/71 og art. 4 i FO (EF) nr. 883/2004, når klageren Britta Schulz og de andre klagere med fast bopæl i Danmark nægtes et dansk pensionstillæg til dansk brøkpension efter 27a i Lov om aktiv socialpolitik, som bringer den danske brøkpension op på en fuld dansk førtidspension, hvis den danske brøkpension og pensionsbeløbet fra en anden medlemsstat tilsammen ikke udgør en fuld dansk pension. *** Vi beder endnu engang Kommissionen om at efterprøve vores retslige spørgsmål efter EU-lovgivningen og den danske lovgivning og komme med et nyt svar på vores klage. Med venlig hilsen Britta Schulz Liliane Morriello Kim P. Nyberg 5