Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Transkript

1 Vejledning nr. 54 af 31. august 2007 Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Vejledningen finder anvendelse for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Socialmin., j.nr Indledning Forord 1. Med virkning fra den 1. september 2007 erstatter denne vejledning om førtidspension sammen med en ny selvstændig vejledning om folkepension Socialministeriets Vejledning af 10. marts 1998 om social pension. Redaktionen er afsluttet den 15. juli Denne vejledning omfatter personer, som er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Vejledningen finder hovedsagelig anvendelse i sager om forhøjelse af en allerede tilkendt førtidspension og i sager om overgang fra invaliditetsydelse til førtidspension. For personer, der tilkendes førtidspension efter de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2003 henvises til Socialministeriets Vejledning om førtidspension fra 1. januar Personer, der er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., kan ikke overgå til at modtage førtidspension efter lov om social pension, heller ikke i forbindelse med ansøgning om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension. I denne vejledning er primært gengivet den tekst om førtidspension, som hidtil har været indeholdt i vejledningen om social pension fra Der er herudover foretaget ændringer i teksten, som følge af lovændringer mv. frem til den 1. april Der kan ikke foretages nytilkendelse af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Vejledningen har derfor entydigt fokus på forhøjelse af førtidspension. Da de oprindelige vilkår for tilkendelse af pension kan have betydning i forbindelse med senere forhøjelse af førtidspensionen er disse regler dog beskrevet i nødvendigt omfang. Ankestyrelsens Principafgørelser er i et vist omfang indarbejdet i vejledningen. Der henvises i øvrigt til oversigten over Principafgørelser, som findes på Ankestyrelsens hjemmeside, som løbende ajourføres. I vejledningen er der foretaget en generel opdatering af henvisninger til lovændringer på det sociale område og andre relevante lovændringer. Vejledningen følger lovens opbygning. Vejledningens afsnit henviser til lovens kapitler. De enkelte afsnit er underopdelt i kapitler efter hovedemner. Hvert afsnit og kapitel indledes med en gengivelse af lovtekst, og der henvises til bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., hvor det er relevant. Loven og bekendtgørelsen udgør sammen med Ankestyrelsens praksis grundlaget for afgørelser efter loven. Vejledningen skal betragtes som udfyldende fortolkning af de gældende regler. Lov og bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhø- AO003381

2 2 jet almindelig og almindelig førtidspension mv. er optrykt som bilag. I vejledningen er der henvisninger til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. kaldet»loven«og til bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. kaldet»bkg.«. Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. skal ses i sammenhæng med den øvrige sociallovgivning herunder Ankestyrelsens Principafgørelser. En henvendelse om sociale ydelser skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal derfor også være opmærksom på anden social lovgivning og vejledninger, som foreligger på det sociale område. Det gælder især Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, vejledningerne til serviceloven, Vejledning om individuel boligstøtte og Sikringsstyrelsens vejledninger. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område omfatter blandt andet generelle regler om opholdskommune, sagers oplysning, sagsbehandling og klageregler, som alle har betydning for behandlingen af sager om førtidspension. For yderligere information om regler og afgørelser se følgende hjemmesider: Socialministeriet Ankestyrelsen og Sikringsstyrelsen Pensionsloven i hovedtræk 2. Førtidspension er en aktuel ydelse, der udbetales til personer i alderen 18 til 65 år, der enten af helbredsmæssige eller behovsbestemte grunde ikke varigt kan forsørge sig selv. Førtidspension sikrer pensionisterne et løbende forsørgelsesgrundlag, som efter lovgivningen er fastsat som passende. Førtidspension er en forsørgelsesydelse, der er indtægtsafhængig for så vidt angår nogle af pensionens bestanddele. Pensionens størrelse baseres på pensionistens økonomiske forhold og på så aktuelle forhold som muligt med henblik på til enhver tid at sikre et forsørgelsesgrundlag. Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. er førtidspension, invaliditetsydelse samt en række tillæg. Der findes efter loven følgende førtidspensionstyper: - Almindelig førtidspension - Forhøjet almindelig førtidspension - Mellemste førtidspension og - Højeste førtidspension Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen 18 til 65 år, der ikke modtager pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde i et sådant omfang, at det afskærer dem fra en sådan pension. Endvidere kan invaliditetsydelse også være tilkendt personer, der på grund af alvorlig høreskade har store kontaktvanskeligheder. Alle førtidspensionstyper består af grundbeløb og pensionstillæg. Herudover består de forskellige førtidspensionstyper af et eller flere tillæg. Almindelig Førtidspension Forhøjet alm. Førtidspension Mellemste Førtidspension Højeste Førtidspension bredstillæg. Bistandstillæg kan tilkendes sammen med førtidspension eller invaliditetsydelse, hvis pågæl- Erhvervsudygtighedsbeløb Ekstra tillægsydelse Invaliditetsbeløb Invaliditetsbeløb Ekstra tillægsydelse (Folkepension) Førtidsbeløb Pensionstillæg Pensionstillæg Pensionstillæg Pensionstillæg Pensionstillæg Grundbeløb Grundbeløb Grundbeløb Grundbeløb Grundbeløb Førtidspensionister har herudover mulighed for at søge om forskellige tillæg, personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og hel-

3 3 dende vedvarende må have personlig bistand af andre. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede. Der er efter anden lovgivning en række særlige regler, der stiller førtidspensionister omfattet af denne lov særligt gunstigt, eksempelvis reglerne om boligydelse. Retten til en dansk social pension er som hovedregel betinget af, at modtageren - har dansk indfødsret - har fast bopæl her i riget samt - har haft mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Der er imidlertid en række undtagelser herfra. Betingelserne om indfødsret, bopæl og optjening er således fraveget, hvor De Europæiske Fællesskabs Forordninger om social sikring for arbejdstagere mv. har forrang i forhold til de nationale regler. Betingelserne kan også være fraveget ved overenskomst med et andet land. Pensionen udbetales i visse tilfælde kun med en brøkdel af fuld ydelse (brøkpension), hvis pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, fordi den pågældende ikke har haft fast bopæl her i riget i et tilstrækkeligt antal år. Optjeningsprincippet bygger på bopælsår i Danmark, og er ikke afhængigt af indbetalte (skatte)bidrag eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Da pensionen er en forsørgelsesydelse, indtægtsreguleres den, såfremt pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter overstiger nærmere fastlagte grænser. Visse ydelser efter loven indtægtsreguleres dog ikke. Som udgangspunkt er førtidspensionen skattepligtig efter de almindelige regler for indkomstbeskatning. Visse ydelser efter loven er dog skattefri. Afgørelser om ret til ydelser efter pensionsloven træffes af opholdskommunen. Kommunens afgørelser kan indbringes for henholdsvis beskæftigelsesankenævnet og det sociale nævn i statsforvaltningen afhængigt af hvad der klages over. Nævnenes afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, medmindre Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning. Sikringsstyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse inden for det sociale område. En afgørelse truffet af en offentlig myndighed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser samt principperne om god forvaltningsskik. Herved stilles krav til - habilitet - partshøring - begrundelse af afgørelser, herunder henvisning til lovgrundlag og - vejledning, herunder klagevejledning til borgeren. Afsnit 1 Almindelige betingelser mv. Lovens Pension efter denne lov er førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg og øvrige tillæg efter kapitel 2 og 11. Stk. 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistandsog plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom før den 1. januar Indfødsret 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder dog ikke: 1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. 2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter 7 eller 8 i udlændingeloven. Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven. Bopæl 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

4 4 Stk. 2. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension. Stk. 4. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2 og 3 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, tillæg efter 16, 17 og 60 og invaliditetsydelse. 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Optjening 5. Ret til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. 6. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år, udbetales folkepensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat. 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter 5, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter 17 og 18 nedsættes dog ikke. Opgørelse af bopælstid mv. 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i 3, 4 og 5 sidestilles med bopæl her i riget 1) forhyring med dansk skib, 2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, 3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse, 4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og 5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse. 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i 7 i udlændingeloven. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret. Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget. Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid afrundes til nærmeste hele antal måneder. 11. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

5 5 12. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere mv. Kapitel 1 Hovedbetingelser Pensionsbegrebet, lovens 1 3. Ordet pension anvendes i loven som samlebetegnelse for alle de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er: - førtidspension, - invaliditetsydelse, - bistands- eller plejetillæg, - personligt tillæg, - helbredstillæg, - ekstra tillægsydelse og - tillæg efter lovens kapitel 11 Personer, der modtager disse ydelser, med undtagelse af invaliditetsydelse, kan betegnes som pensionister. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer, der ikke modtager pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, se punkt 164 ff. Lovens Der er tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, for retten til pension: - ansøgeren skal have dansk indfødsret (statsborgerskab), - fast bopæl i Danmark, og - ansøgeren skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65 år. Om hovedbetingelsen om dansk indfødsret henvises til punkt 5. For undtagelsestilfældene for udlændinge, flygtninge og diplomater henvises til punkt 6-8. Der henvises i øvrigt til kapitel 4-7, for så vidt angår udlændinge og spørgsmålet om fravigelse af kravet om dansk indfødsret efter aftaler med andre lande. Om hovedbetingelsen om fast bopæl i Danmark henvises til punkt 12. For undtagelsestilfælde, hvor der er fast bopæl i udlandet, eller hvor der kan gives dispensation, henvises til punkt Der henvises i øvrigt til kapitel 4-7, for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om fast bopæl i Danmark efter aftaler med andre lande. Om hovedbetingelsen om mindst 3 års fast bopæl i Danmark henvises til punkt 16. For flygtninges optjening af pension henvises til pkt. 27. Indfødsret, lovens 2 og bkg og Retten til pension efter loven er som hovedregel betinget af dansk indfødsret (statsborgerskab). Udlændinge 6. Betingelsen om dansk indfødsret er fraveget for visse grupper af udlændinge. Udlændinge, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, har ret til dansk pension, selv om de ikke er danske statsborgere, se lovens 2, stk. 2, nr. 1. Reglerne om dansk indfødsret fraviges også, når det drejer sig om personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 om koordinering af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere mv. Udenlandske statsborgere, der ikke opfylder disse betingelser, kan kun få pension, hvis der er indgået overenskomst om social sikring med det land, hvorfra pågældende kommer, og den pågældende opfylder overenskomstens betingelser. Der henvises i øvrigt til kapitel 4-7, for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om dansk indfødsret efter overenskomster med andre lande. Flygtninge 7. For personer, der har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens 7 og 8, stilles ikke krav om dansk statsborgerskab, se 2, stk. 2, nr. 2. Der stilles ikke krav om, at opholdstilladelsen skal være tidsubegrænset. Se Ankestyrelsens principafgørelse SM P De personer, der kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, er dels udlændinge, der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsflygtninge), jf. udlændingelovens 7, stk. 1, dels udlændinge, der ikke er om-

6 6 fattet af flygtningekonventionen, men risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland (andre med behov for beskyttelse), jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Opholdstilladelse efter 8 gives til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for flygtninge eller lignende international aftale (kvoteflygtninge). Samtlige udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter 7 og 8 i udlændingeloven, har således ret til ydelser efter loven på lige fod med danske statsborgere. Det er uden betydning, hvilken nationalitet de pågældende har, eller om de pågældende er statsløse. Før lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) trådte i kraft den 1. oktober 1983, gav Danmark opholdstilladelse til udlændinge, der var omfattet af flygtningekonventionen. Danmark gav herudover ifølge praksis opholdstilladelse til udlændinge, der ikke var omfattet af flygtningekonventionen, men som kunne anføre lignende tungtvejende grunde, som anført i konventionen, til støtte for, at de ikke ønskede at vende tilbage til deres hjemland. Udlændinge, der før 1. oktober 1983 har fået en sådan opholdstilladelse, er ligeledes omfattet af 2, stk. 2, nr. 2. Spørgsmålet om flygtningestatus forelægges for Udlændingeservice med angivelse af den pågældendes fulde navn, fødselsdato og eventuelt CPR-nr., hvis det fremgår af ansøgningen om pension, at den pågældende kan antages at have fået opholdstilladelse efter førnævnte praksis. Udlændingeservice forlanger, at forelæggelsen er skriftlig og vedlagt en samtykkeerklæring. Det er den myndighed, der behandler ansøgningen om pension, der skal forelægge spørgsmålet for Udlændingeservice. Diplomater m.fl. 8. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde diplomater og andet udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til lovens ydelser, se lovens 2, stk. 3. Lovens 2, stk. 3, er en undtagelse til lovens 2, stk. 2, der vedrører pensionsydelser for udlændinge generelt. De nærmere bestemmelser efter lovens 2, stk. 3, er fastsat i bkg EU/EØS-lande/Schweiz 9. Efter EF-forordning nr. 1408/71 anses udsendte diplomater som tjenestemænd og dermed ligestillede. De er som følge heraf omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som de repræsenterer, se bkg. 13, stk. 1. Efter forordningens regler er lokalt ansatte ved EU/EØS/Schweiz-ambassader og konsulater samt personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd ved sådanne ambassader og konsulater, omfattet af lovgivningen i det land, hvor ambassaden/konsulatet er beliggende. Hvis disse arbejdstagere er statsborgere i den stat, som ambassaden/konsulatet repræsenterer, kan de vælge i stedet at være omfattet af denne stats lovgivning om social sikring. Der henvises til EF-forordning nr. 1408/71, samt bkg. 14, stk. 2. EU/EØS/Schweiz-statsborgere, som er beskæftiget ved herværende internationale organisationer, er som arbejdstagere her i landet omfattet af de danske sociale sikringsordninger i overensstemmelse med reglerne i EF-forordning nr. 1408/71. De optjener således også ret til social pension, selv om de ikke er fuldt skattepligtige her i landet, se bkg. 13, stk. 2. Lande, hvormed Danmark har indgået overenskomst 10. Ligeledes kan statsborgere fra lande, hvormed Danmark har indgået overenskomst om social sikring, være omfattet af dansk pensionslovgivning. Der henvises til de enkelte overenskomster, se kapitel Diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt sådanne personers familiemedlemmer, har ikke ret til ydelser efter loven, se bkg. 13, stk. 1. De nævnte diplomater m.v. omfattes i almindelighed af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser. Ved afgørelsen af spørgsmålet om fast bopæl for persongruppen omfattet af bkg. 13 lægges efter praksis vægt på, om den pågældende er rejst ind i landet og har etableret bopæl her inden

7 7 tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen. Endvidere følger det af bkg. 14, stk. 1, at personer med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har ret til ydelser efter loven. Det kan endvidere forekomme, at udsendt udenlandsk, teknisk, administrativt personale ved herværende diplomatiske repræsentationer, se bkg. 13, senere har fået fast bopæl i Danmark. Dette kan fx være tilfældet, når den pågældende af private årsager ikke ønsker at vende hjem eller blive sendt til et andet land, og således får en nærmere tilknytning til Danmark uanset fremmed statsborgerskab. Den pågældende vil i sådanne tilfælde kunne blive berettiget til ydelser efter loven og optjene ret til pension fra det tidspunkt, hvor det er konstateret, at der er fast bopæl her i landet. Bopæl, lovens Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib, se lovens 3, stk. 1. Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, og ved udbetalingen af pensionen. Bopælskravet opfyldes ved hyre på dansk skib, uanset om den pågældende har bopæl i Danmark eller i udlandet. Ved fast bopæl her i riget forstås, at en person har sit hjem i Danmark. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til Danmark. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregisteret, om der er hensigt til at forblive i Danmark varigt eller i en længere periode, om den pågældende har arbejdet og betalt skat o.l. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Hvis en person fx bor mere end halvdelen af året i udlandet, vil det som hovedregel ikke kunne antages, at der er fast bopæl her i landet. Midlertidigt ophold i udlandet 13. Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed. Gentagne udlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samlede udlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år. Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse: Selvom tilmelding til folkeregisteret i almindelighed måtte anses for tilstrækkelig dokumentation, var kommunen ikke afskåret fra i særlige tilfælde at forlange dokumentation for bopælskravet ved at forlange personligt fremmøde, se SM P Ret til at medtage en tilkendt pension til udlandet 14. Efter lovens 3, stk. 2, kan personer med dansk indfødsret medtage en pension til udlandet, hvis pensionisten enten - har haft mindst 10 års bopæl her i riget i tiden fra det fyldte 15. år, eller - har haft bopæl her i riget i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. I begge situationer skal bopælskravet være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Dette indebærer, at der stilles krav om en sammenhængende bopælsperiode grænsende op til pensionstidspunktet, som har en længde, der mindst svarer til de nævnte bopælstider. Ved opgørelse af bopælstiden i denne sammenhæng medregnes ikke bopælstid på Færøerne og i Grønland. Dispensation 15. Direktøren for Sikringsstyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at retten til pension bevares for personer, der modtager pension, inden de tager fast bopæl i udlandet, se lovens 3, stk. 3. Der kan således alene gives dispensation til personer, der modtager pension allerede inden udrejsen fra Danmark.

8 8 Hvis en pensionist, der ikke opfylder de almindelige betingelser for udbetaling af pension i udlandet efter 3, stk. 2, ønsker pensionen udbetalt i udlandet, skal kommunen gøre den pågældende opmærksom på, at dispensationsansøgningen skal indgives inden udrejsen. Praksis for at give dispensation fra bopælskravet er meget restriktiv. Der skal foreligge vægtige grunde for, at dispensation kan gives. I bedømmelsen indgår bl.a. det antal år, den pågældende har haft tilknytning til Danmark i den erhvervsaktive alder. Dispensation har sjældent været meddelt i tilfælde af mindre end 20 års tilknytning til landet. Desuden kan der meddeles afslag, når kun få af bopælsårene har ligget umiddelbart inden ansøgningen. Af andre forhold, der tillægges betydning, kan nævnes, om ansøgerens nærmeste pårørende er bosat i det land, hvortil der ønskes udrejse. Desuden indgår, om tungtvejende helbredsmæssige grunde taler for dispensation. Ligeledes vil ægtefællen til en pensionist, der har en umiddelbar ret til at medtage sin pension til udlandet, eventuelt kunne få denne ret, når begge rejser. Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse: En algiersk statsborger fik afslag på at kunne medtage førtidspension til Algeriet. Samarbejdsaftalen mellem EU og Algeriet gav ikke adgang til udbetaling af dansk førtidspension i Algeriet. Ingen særlige omstændigheder talte for en dispensation, se SM P Hvis kommunens afgørelse om afslag på at medtage en pension til udlandet efter lovens 3, stk. 2, er indbragt for det sociale nævn, kan Sikringsstyrelsen ikke tage stilling til en eventuel ansøgning om dispensation, før end det sociale nævn har truffet afgørelse i klagesagen. 3 års fast bopæl Mindstebopælstid i Danmark, lovens Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, se lovens 4. Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens 7 og 8, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet land, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens 9, stk. 1. Disse bopælsperioder medregnes ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år. Vedrørende flygtninges ret til pension og optjening af pension henvises til punkt 7 og punkt 27. Personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 som erhvervsaktiv kan som følge af muligheden for at sammenlægge med optjeningstider fra andre lande nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i Danmark for at åbne retten til dansk pension. Vedrørende fravigelse af mindstebopælstiden for personer fra lande, som Danmark har indgået overenskomst med, henvises til kapitel 4-7. Kapitel 2 Hvilke ydelser kan udbetales i udlandet Udbetaling i udlandet, lovens 3, stk Retten til at modtage pension i udlandet efter lovens 3, stk. 2 og 3, omfatter: - pensionens grundbeløb, - invaliditetsbeløb, - erhvervsudygtighedsbeløb, - førtidsbeløb, - ekstra tillægsydelse, - tillæg efter 16, 17 og 60 (bistands- eller plejetillæg, personlige tillæg og husligt bistandstillæg) og - invaliditetsydelse. Pensionstillæg kan som udgangspunkt ikke udbetales i udlandet, se dog Afsnit 11 om ret ifølge overgangsbestemmelser Det bemærkes, at pensionstillæg alene kan medtages til EU-EØS-lande og Schweiz. Personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 har ret til at få udbetalt dansk pension inden for området EU/EØS og Schweiz på samme betingelser som en dansk statsborger. Dermed kan foruden pensionstillæg den ekstra tillægsydelse medtages til EU/EØS og Schweiz. Der henvises i øvrigt til kapitel 4-7 for så vidt angår, hvilke ydelser der kan modtages i lande, med hvilke Danmark har indgået overenskomst om social sikring, og hvor der sker fravigelse af kravet om bopæl i Danmark. Kapitel 3 Optjeningsprincippet Antallet af år med fast bopæl i Danmark, lovens I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af den tid, en person har haft fast bopæl i

9 9 Danmark (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller indbetalt skat. Det afgørende er, om den pågældende har haft fast bopæl i Danmark. Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven for at kunne få en fuld dansk pension, kan der alene udbetales en brøkpension. Brøkpensionen bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsmåneder og det antal måneder, der kræves efter loven for at kunne udbetale en fuld dansk pension. Førtidspension 19. Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Der er ret til fuld pension for personer under 65 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension (teoretisk mulige bopælstid), se lovens 5, stk. 1. Hvis der ikke er ret til fuld pension efter lovens 5, stk. 1, kan der alene udbetales en brøkpension, som fastsættes efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid (tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes), se lovens 5, stk. 2. En bopælsperiode opgøres i antal år, antal måneder og antal dage. Ved opgørelsen regnes en måned for 30 dage. Flere bopælsperioder sammenlægges. Ved sammenlægningen medregnes de enkelte bopælsperioder fuldt ud. Den samlede bopælstid omregnes og afrundes til nærmeste antal hele måneder. Brøken for beregning af pension vil se således ud: faktisk bopælstid (i måneder) /5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder) Hvis beregningen viser, at der kun er ret til en brøkpension, nedsættes den beregnede del af fuld pension til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension, se lovens 5, stk. 2. Eksempel 1: En person, der netop er fyldt 50 år, bliver pensionist. Pågældende har boet i Danmark i 30 år efter det fyldte 15. år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360). Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det fyldte 15. år til det 50. år (50-15) = 35 år (i måneder 420). 4/5 af 420 måneder udgør 336 måneder. Brøken for beregning af brøkpension: 360 måneder > måneder At brøken er større end (eller lig med) 1, er ensbetydende med, at den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid, og der er derfor i eksemplet ret til fuld pension efter lovens 5, stk. 1. Eksempel 2: En person, der netop er fyldt 40 år, bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det fyldte 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid). Brøken for beregning af brøkpension ser således ud: 60 måneder = --- < 1 4/5 x 300 måneder 4 Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1/4 x 40 = 10/40 af fuld pension. Eksempel 3: En person på 57 år og 4 måneder bliver pensionist. Han har boet her i landet i 27 år og 10 måneder mellem det fyldte 15. år og tidspunktet, hvorfra pension ydes. Faktiske bopælstider udgør i måneder 27 x = 334 måneder. Teoretisk mulige bopælstid udgør i måneder tiden fra det fyldte 15. år til pensionstilkendelsen (57-15) x = 508 måneder. Brøken for beregning af brøkpension ser således ud: 334 måneder = < 1 4/5 x 508 måneder 2032 Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1670/2032 x 40 = 32,87 fyrretyvendedele, der nedsættes til 32/40 af fuld pension. Beregning af brøkpension, lovens Ved beregning af en brøkpension beregnes pensionen først på baggrund af de indtægter, pensionisten og en eventuel ægtefælle har ved siden af den sociale pension efter reglerne i lovens kapitel 4.

10 10 Når pensionen er blevet indtægtsreguleret, nedsættes det beregnede pensionsbeløb til det antal fyrretyvendedele, pensionisten er berettiget til efter beregning af bopælstid. Personlige tillæg efter 17 og helbredstillæg efter 18, der tildeles en pensionist, der modtager brøkpension, skal ikke nedsættes på baggrund af bopælstid. Opgørelse af bopælstid, lovens 8 Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark 21. Opgørelsen af bopælstiden tager udgangspunkt i den faktiske bopælstid her i landet. Oplysninger herom kan indhentes fra folkeregistret. Folkeregisteret har adgang til det centrale CPRregister, som går tilbage til 1. januar Søges der oplysninger fra før 1. januar 1971, skal de enkelte kommuner, hvor den pågældende har haft bopæl, anmodes om at give oplysninger herom. Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark: 1. Forhyring med dansk skib. 2. Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed. 3. Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse. 4. Ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab. 5. Ophold i udlandet med henblik på uddannelse. I lovgivningen bliver der ikke stillet krav om, hvilken form for dokumentation en person skal kunne fremvise. Kommunen skal derfor konkret vurdere dokumentationen, forud for stillingtagen til, hvorvidt den pågældende har bopælstider i udlandet, der kan sidestilles med bopæl i Danmark efter reglerne i lovens 8. For personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 gælder det, at beskæftigelsesperioder sidestilles med bopælsperioder. Repræsentant for dansk offentlig myndighed eller beskæftiget i dansk offentlig interesse 22. Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse som hushjælp for danske diplomater. Danske forskere og stipendiater, der er knyttet til internationale forskningsprojekter, anses under udsendelsen for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse. Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelser: Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent uden fast ansættelsesforhold kan ikke sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab, se SM P Der havde ikke været tale om ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse i forbindelse med ansættelse ved internationale projekter. Ansættelse i udlandet i en offentlig stilling, der er pensionsgivende i opholdslandet, kan ikke betragtes som udsendt af offentlig dansk myndighed eller som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P Ligeledes anses beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P-9-96 og SM P Ansættelse som tjenestemand ved Europa- Kommissionen sidestilles med»ophold i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse«, og opholdet kunne sidestilles med bopæl i Danmark ved anvendelse af optjeningsprincippet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den pågældende som tjenestemand i Kommissionen ikke var omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, og at optjening af tjenestemandspension ikke kunne sidestilles med optjening af ret til social pension i udlandet, se SM P Dansk firmas filial eller datterselskab 23. Ved opgørelsen af bopælstiden medregnes ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab. Beskæftigelse i et datterselskab i pensionslovens forstand, må forstås i overensstemmelse med henholdsvis aktieselskabslovens 2, stk. 3, jf. stk. 2, og anpartselskabslovens 3, stk. 3, jf. stk. 2. Det vil sige, at ansættelse i et datterselskab i udlandet kun kan sidestilles med bopæl i Danmark, såfremt moderselskabet har»bestemmende indflydelse«i datterselskabet. En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk

11 11 person, må formodentlig betragtes som en filial af moderselskabet i Danmark. For en person med ophold i 3. land (her Canada) kunne ophold i Grønland ikke umiddelbart medregnes ved opgørelse af dansk bopælstid til beregning af pension. Da der var tale om ansættelse i danske firmaer og således arbejde i dansk interesse, kunne perioden dog alligevel medtages på samme måde, som hvis arbejdet var foregået i udlandet, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P Uddannelse 24. Ophold i udlandet med henblik på uddannelse vil kunne sidestilles med faktisk bopælstid i Danmark, hvis den pågældende har en forudgående eller efterfølgende dansk optjeningstid. For personer, der har dansk indfødsret eller er flygtninge, er det dog ikke nødvendigt med en forudgående dansk optjeningstid. Ægtefællers og børns optjening 25. For ægtefællen til en person, der har optjent ret til dansk pension efter lovens 8, nr. 2-5, medregnes bopælstiden i udlandet ligeledes som bopælstid i Danmark for den periode, hvori ægtefællerne har været gift med hinanden. Ægtefællen optjener dog ikke ret til dansk pension i perioder, hvor pågældende selv har været omfattet af en social pensionsordning. Retten består uafhængigt af ægtefællens statsborgerskab. Det er ligeledes uden betydning, om ægtefællen tidligere har haft bopæl i Danmark. Børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos en eller begge forældre, får medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis en eller begge forældrene får sidestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i Danmark. Optjent pensionsret i udlandet. 26. Ved beregningen af dansk pension ses bort fra perioder, hvor der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i et andet land, jf. 8, stk.2. Opgørelse af bopælstid for flygtninge, lovens Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens 7 og 8, se lovens 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens 9. Det gælder uanset, om de pågældende har/ får dansk indfødsret. Som oprindelsesland regnes lande, som de pågældende har forladt under sådanne omstændigheder, at der på dette grundlag ville kunne gives tilladelse til ophold her i landet efter udlændingelovens 7. En mulig dokumentation vil kunne være et konventionspas/ dansk fremmedpas. Disse bopælsperioder medregnes også ved opgørelse af mindstebopælstiden, se punkt 16. Ved opgørelse af bopælstid ved beregning af førtidspension til en flygtning kunne alene medregnes bopælstiden i oprindelseslandet og Danmark. Ophold i Syrien kunne ikke medregnes, da der ikke var dokumentation for, at ansøger under opholdet i Syrien var anerkendt som flygtning. Se Ankestyrelsens principafgørelse SM P Denne udvidelse af bopælstiden gælder kun, så længe de pågældende har bopæl her i landet, dog har flygtninge, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, ret til at få samme beløb udbetalt som i Danmark, hvis de flytter til et land inden for EU/EØS-området eller Schweiz Bopælstider, for hvilke der er ret til social pension i oprindelseslandet eller andet land, hvor de pågældende har været anset for flygtninge, kan ikke samtidig medregnes som bopælstider i Danmark. Eksempel: En 30-årig vietnameser blev modtaget i Danmark som flygtning efter anmodning fra FN s flygtningehøjkommissær. I en alder af 35 år søgte han førtidspension. Han havde boet i Vietnam, til han var 29 år. Derefter tilbragte han 1 år i en flygtningelejr i Thailand. Hele perioden fra flygtningens fyldte 15. år medregnes som dansk bopælstid, og han var således berettiget til fuld pension. Bopælsperioder Opgørelse af bopælsperiode, lovens Når det skal opgøres, hvorvidt en pensionist er berettiget til fuld pension eller brøkpension, medregnes alene bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Hvis der er flere bopælsperioder, skal disse sammenlægges. Ved fastsættelse af førtidspension afrundes bopælstiderne til nærmeste hele antal måneder. Opgørelse af bopælstiden beregnes ud fra den tid, hvor den pågældende har haft fast bopæl her i landet, og hvor den pågældende ikke samtidig har modtaget social pension fra Danmark. Ved

12 12 opgørelse af bopælstid i forhold til en førtidspension fragår antallet af år, hvor der er modtaget social pension fra Danmark, både ved opgørelse af den faktiske og den teoretiske bopælstid. Perioder, hvor der har været modtaget social pension fra Danmark, anses således som»døde perioder«ved opgørelsen af bopælstiden. Kapitel 4 Fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening Ret efter andre regler end pensionsloven, lovens 11 og bkg. kapitel 2 og Socialministeren kan efter overenskomster med andre stater fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening, se lovens 11, stk. 1. Hvis overenskomstens bestemmelser giver bedre ret end lovens bestemmelser, er det overenskomstens bestemmelser, der skal anvendes. Pensionslovens bestemmelser skal anvendes i situationer, hvor lovens bestemmelser vil give en bedre ret end retten efter overenskomsterne. Der henvises til kapitel 7, der indeholder en liste over gældende overenskomster. Socialministeren fastsætter endvidere bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere mv., se lovens 11, stk. 2. Kapitel 5 EF-forordning nr. 1408/71 om koordination af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere m.fl. 30. Forordningens grundlæggende principper for koordinering af sociale sikringsordninger er: - Ligebehandling (forbud mod diskrimination på grundlag af bopæl eller nationalitet), - Sammenlægning af optjeningstider i de forskellige lande med henblik på åbning af ret til pension, - Pro rata temporis, dvs. beregning af pension i overensstemmelse med beskæftigelse eller bopælsperioder tilbagelagt i det pågældende land, - Eksport, dvs. retten til at medtage sociale kontantydelser, herunder førtidspension, til andre lande. Ligebehandlingsbestemmelsen i forordningen fører til, at en person, der er omfattet af forordningen, har de samme rettigheder og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning, som denne medlemsstats egne borgere. Det betyder bl.a., at en person, der efter forordningens bestemmelser har optjent ret til dansk pension, kan få udbetalt pensionen i udlandet på samme betingelser, som en dansk statsborger kan. Det geografiske område er ikke kun begrænset til bopæl i et EU/EØS land eller Schweiz. Se forordningens artikel 3 og Ankestyrelsens principafgørelse SM-P Forordningens regler medfører således, at lovens krav om dansk indfødsret ophæves. Forordningens regler beskrives kort i det følgende. Der henvises i øvrigt til EF-forordning nr. 574/72 (gennemførelsesforordningen) samt Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997 om EFregler om social sikring. Fravigelse af kravet om dansk indfødsret Anvendelsesområde Forordningens geografiske udstrækning og personkreds 31. Forordningen anvendes inden for området EU/EØS/Schweiz. EU-landene er Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. EØS-landene omfatter Island, Liechtenstein og Norge. Desuden finder forordningen anvendelse i forhold til Schweiz. Som følge af princippet om ligebehandling har personer, der er omfattede af forordning nr. 1408/71, ret til dansk pension på lige fod med danske statsborgere. Forordningens afgrænsning af personkreds har bl.a. betydning for optjening af ret til dansk pension, idet betingelserne om dansk indfødsret, bopæl her i riget og mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det 15. og 65. år fraviges for personer, der falder ind under forordningens personkreds. Ved beregning af optjeningstid lægges der vægt på antal beskæftigelsesår eller bopælsår i Danmark.

13 13 Pensionens størrelse skal alene fastsættes på grundlag af bopæls/eller beskæftigelsesperioder i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på ned til 1/ 40. Personkreds 32. Efter art. 2 i forordning nr. 1408/71 anvendes forordningen for følgende personer: 1. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, og deres familiemedlemmer. 2. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsløse eller flygtninge og bosat i et EU/EØS-land eller Schweiz, og deres familiemedlemmer. 3. Efterlevende ægtefæller efter de arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er nævnt under 1 og 2, uanset den efterlevendes nationalitet. 4. Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes nationalitet, når den efterlevende er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz eller er statsløs eller flygtning bosat i et medlemsland eller Schweiz. 5. Studerende Erhvervsaktive 33. En person, der er eller har været erhvervsaktiv og socialt sikret i ét eller flere EU/EØS medlemslande eller i Schweiz, skal betragtes som erhvervsaktiv i forhold til samtlige medlemslande inden for Fællesskabet. Det betyder, at der ikke kan stilles krav om, at en person også skal have været erhvervsaktiv i Danmark for at opnå ret til dansk social pension på grundlag af bestemmelserne i EF forordning nr. 1408/71, jf. artikel 2. Der kan ikke stilles krav om 10 års bopæl i Danmark for åbning af ret til dansk social pension for personer, der har været erhvervsaktive i et andet EU/EØS medlemsland eller i Schweiz, men som ikke har været erhvervsaktiv i Danmark. Familiemedlemmer 34. Reglerne for familiemedlemmer anvendes kun, hvis personen ikke selv har været erhvervsaktiv i ét eller flere EU/EØS medlemslande eller i Schweiz, eller hvis personen af en anden årsag ikke kan betragtes som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i forordningens forstand. Familiemedlemmer til en person, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, er uanset nationalitet også omfattet af forordningens personkreds og skal under bopæl i et EU/ EØS medlemsland eller i Schweiz ligebehandles med bopælslandets egne statsborgere, for så vidt angår optjening af bl.a. ret til social pension, jf. forordningens artikel 3, stk.1. Det betyder, at et familiemedlem også vil være berettiget til dansk social pension på grundlag af 3 års bopæl i Danmark dog uden mulighed for sammenlægning med bopælsperioder fra andre EU/EØS medlemslande eller Schweiz. Pensionen kan tillægges og udbetales under bopæl i udlandet på samme betingelser som for en dansk statsborger. I forhold til dansk lovgivning om social sikring er det som udgangspunkt en ægtefælle og børn under 18 år, der betragtes som familiemedlemmer. Studerende 35. Forordningens personkreds blev i 1999 udvidet til også at omfatte studerende (definition af studerende se artikel 1, litra c) a) i forordning 1408/71), men studerende kan ikke på pensionsområdet sammenlægge bopælsperioder fra andre EU/EØS medlemslande eller Schweiz. De studerende er omfattet af forordningens generelle bestemmelser, herunder ligebehandlingsprincippet, hvilket fører til, at studerende, der er statsborgere i et andet EU/EØS - medlemsland eller Schweiz skal ligebehandles med danske studerende, for så vidt angår optjening af ret til dansk social pension. Det betyder, at der kun består et krav om 3 års bopæl i Danmark for en studerendes åbning af ret til dansk social pension uden mulighed for sammenlægning med bopælsperioder fra andre EU/EØS medlemslande eller Schweiz. Pensionen kan tillægges og udbetales under bopæl i udlandet på samme betingelser som for en dansk statsborger. Eksempel: En fransk statsborger har studeret ved dansk universitet i 4 år, og har boet i Danmark i disse 4 år og flytter derefter tilbage til Frankrig, hvor han studerer i yderligere 3 år. Han får derefter en alvorlig sygdom og indgiver ansøgning om førtidspension. Han har aldrig haft erhvervsmæssig beskæftigelse. Da han som studerende er omfattet af personkredsen i forordning 1408/71, og da han opfylder betingelserne

14 14 for at få førtidspension, vil han være berettiget til dansk førtidspension på grundlag af bopælstiden i Danmark, da han ligebehandles med en dansk studerende, jf. forordningen artiklerne 2 og 3. Pensionen kan tillægges og udbetales under bopæl i Frankrig. Hvis han kun havde været i Danmark i under 3 år, ville han ikke have åbnet ret til dansk pension. Sammenlægning af bopæls- og forsikringsperioder. 36. Princippet om sammenlægning af optjeningsperioder betyder, at personer, der er omfattede af forordning nr. 1408/71 ikke skal opfylde kravet om 3 års bopæl i Danmark for at kunne åbne ret til dansk social pension. Det gælder for dem, der har været beskæftiget i et eller flere EU/ EØS- medlemslande eller i Schweiz, selv om de ikke har været beskæftiget i Danmark, fordi de kan sammenlægge bopæls- eller forsikringsperioder fra andre EU/EØS medlemslande og Schweiz. Princippet om sammenlægning indebærer således, at en person har ret til dansk social pension, når personen samlet har haft bopæls eller forsikringsperioder inden for EU/EØS eller Schweiz i mindst 3 år, hvoraf mindst 1 år skal være tilbagelagt i Danmark. Pensionen tillægges og udbetales i udlandet på samme betingelser som for en dansk statsborger. Forordningen definerer beskæftigede som arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende. I forhold til Danmark er en arbejdstager enhver person, der, som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, - For tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme. - For tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP). En selvstændig erhvervsdrivende er enhver person, der i medfør af lov om sygedagpenge har ret til disse ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt. Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark Bopæl uden for Danmark 37. Ligebehandlingsbestemmelsen i forordningen fører endvidere til, at en person, der er omfattet af forordningen har de samme rettigheder og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning, som denne medlemsstats egne borgere. Det betyder bl.a., at en person, der efter forordningens bestemmelser har optjent ret til dansk pension kan få udbetalt pensionen i udlandet på samme betingelser, som en dansk statsborger kan. Det geografiske område er ikke kun begrænset til bopæl i et EU/EØS land eller Schweiz. Se artikel 3 i forordningen og SM P Bopæl i et EU/EØS land eller Schweiz 38. Personer, der er omfattet af forordningens personkreds, se pkt. 32, har ret til at få tilkendt og udbetalt førtidspension under bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, i det omfang de har optjent retten til dansk pension under bopæl eller beskæftigelse i Danmark, og pensionen udbetales med samme beløb som i Danmark. Ydelser 39. Retten til at få tilkendt og udbetalt førtidspension under bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz gælder alle ydelser efter loven, bortset fra helbredstillæg, idet helbredstillæg er en naturalydelse ved sygdom, som er knyttet til ophold i Danmark. Fravigelse af reglerne om optjening af ret til pension Beskæftigelsesperioder i EU/EØS-lande eller Schweiz 40. Princippet om sammenlægning af optjenings- eller forsikringsperioder fra EU/EØS-lande eller Schweiz indebærer, at beskæftigelses-/ eller bopælsperioder fra disse lande skal medregnes til opfyldelse af bopælskravet efter pensionslovens regler. Pensionens størrelse skal alene fastsættes på grundlag af bopæls-/eller beskæftigelsesperioder i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på ned til 1/ Som hovedregel er en vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende omfattet af lovgivningen i det land, hvor den pågældende er beskæftiget, selv om pågældende evt. måtte have bopæl i et andet land. Derfor tillægges beskæftigelsesperioder samme betydning

15 15 som bopælsperioder, når optjeningsperioden gøres op efter pensionsloven. Det gælder desuden, at de personer, der er omfattet af forordningen, alene er omfattet af lovgivningen om social sikring i ét land. Der gælder dog en række undtagelser fra reglen om, at en vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 1. EU/EØS-statsborgere eller schweiziske statsborgere, der har bopæl i Danmark, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i Schweiz eller et andet EU/EØS-land end Danmark, kan ikke samtidig optjene ret til dansk pension, selvom de bor i Danmark. Omvendt vil en person, der har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som i kraft af sin beskæftigelse er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, optjene ret til dansk pension på grundlag af beskæftigelsen her i landet. Der gælder særlige regler om sammenlægning af optjeningstider, når der i et EU/EØS-land eller Schweiz er optjeningstider på under 1 år. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 4. Efterlevende ægtefæller der er omfattet af EFforordning nr. 1408/71 enkepension 42. Det er muligt for en efterlevende ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft beskæftigelse i Danmark, at aflede ret til dansk pension. For at kunne aflede pensionsretten kræves for både efterlevende ægtefæller efter grænsearbejdere, sæsonarbejdere og andre arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, at ægtefællerne var gift med hinanden i optjeningsperioderne, og at de ikke i disse perioder var separerede eller levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelse. Pensionen til den efterlevende ægtefælle tildeles på grundlag af den efterlevende ægtefælles egne forhold, dvs., at lovens alderskrav, mv., skal være opfyldt. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997, hæfte 4, pkt. 16 og 17 om tillæg af afdød ægtefælles tider vedrørende grænse- og sæsonarbejdere. Fravigelse af kravet om mindstebopælstid Forholdet til EU/EØS-reglerne 43. Personer, der er omfattet af EF-forordningen kan opfylde mindstebopæls-kravet i Danmark på 3 år ved sammenlægning med optjeningsperioder i andre EU/EØS-lande eller Schweiz. EF-reglerne indebærer, at der kan ydes pension på grundlag af en mindsteoptjeningstid på 1 år. Kapitel 6 Nordisk konvention om social sikring. 44. Den nordiske konvention af 18. august 2003 finder anvendelse både på de personer, der er dækket af forordning nr. 1408/71 og dem der ikke er dækket af forordningens personkreds. På pensionsområdet får konventionen derfor kun betydning for personer, der ikke har været erhvervsaktive eller ikke er familiemedlemmer til en person, der omfattet af forordningen. Konventionen har dog stor betydning i forholdet mellem Færøerne og Grønland og de øvrige nordiske lande. Konventionen regulerer ikke forholdet inden for Rigsfællesskabet, og konventionen anvendes ikke mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Fravigelse af kravet om dansk indfødsret 45. Reglerne om social pension (grundpension) i nordisk konvention om social sikring, anvendes i forhold til Danmark for personer, der er statsborgere i et nordisk land, og som ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71. Efter konventionen har nordiske statsborgere ret til dansk pension, når de i den optjeningsperiode, der gælder efter loven, har haft bopæl i Danmark i mindst 3 år. Dette 3 års krav kan ikke opfyldes ved sammenlægning med perioder tilbagelagt i et andet EU/EØS land. Perioder, hvori der er modtaget pension fra et andet EU/EØS-land, indgår ikke ved optjening af bopælsår med henblik på opfyldelse af konventionens krav om 3 års bopæl her i landet. Det betyder, at en nordisk statsborger, der modtog pension fra et andet EU/EØS-land ved tilflytningen til Danmark, eller som får tilkendt en pension fra et andet EU/EØS-land, inden der er tilba-

16 16 gelagt mindst 3 års bopælstid i Danmark, ikke vil få ret til dansk pension, medmindre de almindelige betingelser for udlændinges ret til pension under bopæl i Danmark er opfyldt (10 års reglen), se punkt 6. Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark 46. Nordiske statsborgere, der har optjent ret til dansk pension efter den nordiske konvention om social sikring har efter konventionen ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS- land. Pensionen udbetales med samme beløb og pensionsbestanddele som for personer med bopæl i Danmark. Kapitel 7 Overenskomster med andre lande Fravigelse af kravet om dansk indfødsret, bopæl og optjening 47. Overenskomsterne om social sikring indebærer at lovens krav om dansk indfødsret, bopæl og optjening er fraveget for personer, der er omfattet af disse overenskomster. Overenskomsternes regler beskrives kort nedenfor. Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirkulærer/vejledninger, der findes på Sikringsstyrelsens hjemmeside, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Schweiz og Østrig Overenskomster med Frankrig af 30. juni 1951, Tyskland af 14. august 1953 og Storbritannien og Nordirland af 27. august 1959, Schweiz af 5. januar 1983 og Østrig af 16. juni 1987 (plus tillægsoverenskomster). Disse overenskomster kan i visse tilfælde give statsborgere i de pågældende lande, når de ikke er omfattet af EF-forordningen, bedre rettigheder end pensionsloven giver dem. Det gælder for en person, som ikke har været erhvervsaktiv eller ikke er ægtefælle til en erhversaktiv. Pakistan og Ex-Jugoslavien Overenskomster med Jugoslavien af 22. juni 1977 og Pakistan af 1. marts Overenskomsterne giver statsborgere fra de pågældende lande ret til dansk førtidspension på samme vilkår som danske statsborgere, dvs. 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden, på betingelse af, at de pågældende har været arbejdstagere her i landet i sammenlagt mindst 12 måneder og har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionssagen blev påbegyndt og i denne periode har været psykisk og fysisk i stand til at udøve normalt erhverv i mindst 12 måneder. Retten til dansk førtidspension er således betinget af, at uarbejdsdygtigheden med påfølgende invaliditet er indtrådt under bopæl i Danmark. Personer, der ikke har været arbejdstagere her i landet, har ret til dansk førtidspension under de samme betingelser som beskrevet ovenfor, forudsat at de har boet i Danmark i mindst 5 år i optjeningsperioden, heraf 1 år umiddelbart forud for det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den tillagte danske førtidspension kan udbetales under bopæl i overenskomstlandet på betingelse af, at personen har været erhvervsaktiv i Danmark i sammenlagt mindst 12 måneder eller opfylder 10 års reglen. Førtidspension kan ikke tillægges under bopæl i overenskomstlandet. Der er statssuccederet i den jugoslaviske overenskomst fra det tidspunkt, hvorfra Den Socialistiske Forbundsrepublik ophørte med at eksistere. Der er derfor intet afbræk i dækningsperioden. Statsborgere fra det tidligere Jugoslavien, som har optjent ret til dansk social pension på grundlag af en bopælsperiode i Danmark, har uanset hvilket område i det tidligere Jugoslavien de kommer fra, rettigheder efter overenskomsten med Jugoslavien. Der er dog indgået en selvstændig overenskomst med Kroatien, og statsborgere fra Slovenien kan få rettigheder efter forordning 1408/71. Canada, Marokko, Chile, Israel, New Zealand, Tyrkiet, Australien, Kroatien og USA Overenskomsterne med Canada af 12. april 1985, Marokko af 26. april 1982 (med 1 tillægskonvention), Chile af 8. marts 1995, Israel af 3. juli 1995, New Zealand af 6. maj 1997, Australien af 1. juli 1999,Tyrkiet af 13. december 1999 (afløser overenskomst af 22. januar 1976) og Kroatien af 21. april Der er den 13. juni 2007 underskrevet en overenskomst om social sikring med USA. Overenskomsten forventes at træde i kraft efter ratificering i løbet af Disse overenskomster giver statsborgere fra de pågældende lande ret til dansk førtidspension på samme vilkår, som gælder for danske statsborge-

17 17 re, dvs. efter 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden, på betingelse af, at de pågældende i optjeningsperioden har været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder. Den tillagte danske førtidspension kan udbetales under bopæl i overenskomstlandet, hvis den pågældende har været erhvervsaktiv i Danmark i mindst 12 måneder eller opfylder 10-års reglen. Dansk førtidspension kan tillægges under bopæl i overenskomstlandet, hvis den pågældende har været erhvervsaktiv i Danmark i mindst 12 måneder. Danske statsborgeres ret til dansk førtidspension efter overenskomsterne 48. Danske statsborgere kan få tillagt dansk førtidspension under bopæl i et overenskomstland på samme vilkår, som under bopæl i Danmark, se dog punkt 49 nedenfor. Hvilke ydelser kan udbetales i disse lande 49. Når der udbetales dansk førtidspension til en person, der har bopæl i et land uden for EU/ EØS eller Schweiz, udbetales der ikke pensionstillæg. De øvrige ydelser udbetales kun, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt. Danske statsborgere kan medtage pensionsydelser og tillæg, når de opfylder betingelserne i lovens 3, stk. 2 og stk. 3, hvis de bosætter sig i et overenskomstland. Fravigelse af reglerne om udbetaling af pension i forhold til tredjelande 50. EF-domstolens afgørelse af 15. januar 2002, Gottardo, C-00/55 og Artikel 3 i EF-forordning nr. 1408/71. Som følge af EF-domstolens praksis og justeringer i forordningens artikel 3 har også andre EU statsborgere i et vist omfang ret til at tage den førtidspension, de måtte have optjent i Danmark, med til et land uden for EU, hvis Danmark har indgået en overenskomst om social sikring med dette land. EF-domstolen fastslog i sin afgørelse af 15.januar 2002 i sagen C-55/00, Gottardo, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet indebærer et krav om ligebehandling, også for så vidt angår overenskomster med tredjelande. Det betyder, at en ikke dansk EU statsborger, der har optjent ret til dansk social pension skal ligebehandles med en dansk statsborger. Personen har de samme rettigheder, som en dansk statsborger på området for social pension i de overenskomster om social sikring, som Danmark har indgået med lande uden for EU. Det fører til, at en ret til at få udbetalt dansk social pension under bopæl/ophold i et land, som Danmark har indgået overenskomst med, og som gælder for danske statsborgere også skal gælde for en EU statsborger, som efter forordning 1408/71 har optjent ret til dansk social pension. Eksempel: En græsk statsborger har boet og arbejdet i Danmark i sammenlagt 5 år, og får ved det 55. år tillagt dansk førtidspension under bopæl i Grækenland. Han flytter herefter til Australien. Da Danmark har indgået overenskomst med Australien kan dansk førtidspension udbetales i Australien, idet han skal ligebehandles med en dansk statsborger for så vidt angår retten til at få udbetalt den danske førtidspension i et overenskomstland Personer, der under beskæftigelse og/eller bopæl i et land, hvormed der er indgået overenskomst, og fortsat er omfattet af dansk lovgivning efter overenskomstens regler, fordi de er udstationeret eller på anden måde er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, optjener ret til dansk pension, selv om der ikke er bopæl her i landet. Efter overenskomsterne gælder der for personer, der ikke er danske statsborgere, særlige regler for optjening af ret til pension, hvorved lovens optjeningsregler fraviges. Det drejer sig fx om fravigelse af bestemmelsen i lovens 8. Der henvises til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirkulærer/vejledninger. Kapitel 8 Administration af EF-forordning nr. 1408/ 71 og overenskomsterne om social sikring Hvem administrerer ordningerne 51. Administration af pensionsreglerne i EFforordning nr. 1408/71 og overenskomsterne om social sikring varetages af Sikringsstyrelsen, bkg. kap. 11 Ret til pension fra et andet land 52. Når en person, der har bopæl i Danmark, indgiver ansøgning til kommunen om dansk

18 18 pension, betragtes denne ansøgning også som ansøgning om pension i de andre EU/EØS-lande eller Schweiz, og de lande hvormed Danmark har indgået overenskomst. Dette indebærer, at kommunen, når der indgives ansøgning om pension, skal være opmærksom på, om ansøgeren har været omfattet af lovgivningen i et andet land, enten i kraft af beskæftigelse eller bopæl. Hvis det af en ansøgning fremgår, at ansøgeren har haft beskæftigelse eller bopæl i et andet land, hvor der kan være optjent ret til pension, skal kommunen sende kopi af ansøgningen samt oplysninger om bopæl og beskæftigelse i udlandet til Sikringsstyrelsen, der varetager administrationen af pensionsreglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomsterne om social sikring. I bkg. 54 er der fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om pension, hvor der tillige er spørgsmål om ret til pension fra et andet land. Der henvises i øvrigt til Afsnit 2 om ansøgning om pension og Afsnit 10 om administration. Afsnit 2 Pensionssystemets opbygning Loven: 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år i form af 1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg, 2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg, 3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg, eller 4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg. Kapitel 9 Førtidspension 53. Førtidspension kan efter lovens 13 tilkendes og udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis de opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl og optjening, se Afsnit 1. Det er endvidere en betingelse, at pågældendes erhvervsevne er nedsat i et vist omfang, se nedenfor vedrørende lovens 14. Loven omfatter kun personer, der har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før den 1. januar 2003, eller hvis sag om førtidspension eller invaliditetsydelse er påbegyndt før den 1. januar De pensionsformer, der kan tilkendes, er: - Højeste førtidspension, - Mellemste førtidspension og - Almindelig førtidspension, herunder forhøjet almindelig førtidspension. Højeste førtidspension kan tilkendes personer fra 18 til 60 år. Mellemste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. For personer, der er fyldt 60 år, skal erhvervsevnen dog være nedsat til det ubetydelige. Almindelig førtidspension omfatter også forhøjet almindelig førtidspension. Forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, mens almindelig førtidspension kan tilkendes personer, der er fyldt 60 år. Størrelsen af de enkelte pensioner er beskrevet i Afsnit7. I stedet for mellemste eller højeste førtidspension kan der være mulighed for at tilkende invaliditetsydelse. Betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse er beskrevet i punkt 164 og 165. Som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse kan der tilkendes bistands- eller plejetillæg. Betingelserne for tilkendelse af disse ydelser er beskrevet i kapitel 11. Som supplement til alle typer førtidspension kan der tilkendes varmetillæg, personligt tillæg og helbredstillæg. Der kan dog ikke ydes personligt tillæg til modtagere af invaliditetsydelse. Se kapitel 12ff. om disse tillæg. Sådan er de enkelte førtidspensionstyper sammensat:

19 19 Førtidspension Grundbeløb Pensionstillæg Ekstra tillægsydelse Førtidsbeløb Invaliditetsbeløb Erhvervsudygtigheds beløb Almindelig x x x Forhøjet almindelig x x x x Mellemste x x x Højeste x x x x Kapitel 10 Tilkendelse af førtidspension 54. Betingelserne er beskrevet i lovens 14 og 15 og bekendtgørelsens kapitel 4 og 5.»Ansøgningstidspunkt«og alder 55.. Alderen på det tidspunkt, hvor behandlingen af en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om bistands- eller plejetillæg eller invaliditetsydelse, er afgørende for, hvilken pension, der kan tilkendes. Fx kan højeste førtidspension kun tilkendes personer i alderen 18 til 60 år. Er personen fyldt 60 år, når alle relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og der hermed kan påbegyndes en sag om førtidspension, kan der alene tilkendes mellemste førtidspension, selvom personens erhvervsevne er nedsat til det ubetydelige, jf. 14, stk. 2, nr. 2. Tidspunktet for påbegyndelse af en førtidspensionssag og ansøgningstidspunktet for bistandsog plejetillæg og invaliditetsydelse har således ikke blot betydning for udbetalingstidspunktet, men også for berettigelsen til ydelser efter pensionsloven, jf. lovens 14, stk. 6. Om førtidspensionssagens påbegyndelse, se punkt 183. Hovedbetingelser for tilkendelse af førtidspension 56. Loven skelner mellem tilkendelse af førtidspension på et rent helbredsmæssigt grundlag og tilkendelse af førtidspension fortrinsvis af sociale grunde. Helbredsbetinget førtidspension For at tilkende pension på et helbredsmæssigt grundlag, er det en betingelse, - at erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, - at tilstanden er varig og - at mulighederne for at bedre erhvervsevnen ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet og er udtømte. Helbredsbetinget førtidspension kan tilkendes som en højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller en almindelig førtidspension. Socialt betinget førtidspension Førtidspension, der tilkendes alene eller fortrinsvis af sociale grunde, kan kun tilkendes som en almindelig førtidspension eller en forhøjet almindelig førtidspension. Sag om førtidspension på socialt grundlag kan kun behandles, - hvis pågældendes og en eventuel ægtefælles forsørgelsesgrundlag varigt er lavere end en vis indtægtsgrænse, jf. bkg. 15 og 16. Det er endvidere en betingelse, - at erhvervsevnen efter en individuel, konkret vurdering er nedsat med mindst halvdelen, eller sociale og helbredsmæssige forhold efter en konkret samlet bedømmelse taler for tilkendelse af pension, jf. bkg. 17. Fysisk eller psykisk invaliditet 57. Ved fysisk eller psykisk invaliditet forstås, at der skal være tale om helbredsmæssige forhold, som varigt medfører begrænsninger i mulighederne for at klare et arbejde.

20 20 Varig tilstand 58. At tilstanden skal være varig betyder, at der efter en konkret vurdering er grundlag for at antage, at den fysiske eller psykiske invaliditet hos den pågældende ansøger ikke vil kunne bedres væsentligt hverken spontant eller ved behandling. Udtømte aktiverings- og revalideringsmuligheder mv. 59. Aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, skal være afprøvet, og erhvervsevnen skal ikke varigt kunne forbedres, jf. lovens 15, stk. 2. Der kan endvidere henvises til Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003 efter lov om social pension og Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Helhedsvurdering 60. Ifølge 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan kommunerne ikke nøjes med at behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til reglerne om social pension. En ansøgning om førtidspension skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning mv. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller hjælp efter anden lovgivning. Sagen skal således ikke kun behandles i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om. Det er derfor ikke muligt for ansøgeren at anmode om, at der alene påbegyndes en sag om førtidspension. Sager om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension 61. En person, der tidligere er tilkendt almindelig, forhøjet almindelig eller mellemste førtidspension, har mulighed for at søge om at få tilkendt en anden pensionstype. Ved vurderingen af en sådan sag skal kommunen også, ligesom ved personer, der ikke tidligere er tilkendt førtidspension, foretage en helhedsvurdering og afprøve og forsøge at forbedre erhvervsevnen. Om sagsbehandlingen i øvrigt ved sager om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension, herunder om anvendelse af arbejdsevnemetoden, se Afsnit 3. Forebyggelse og aktivering 62. Helhedsvurderingen skal styrke den tidlige, forebyggende og aktiverende indsats med henblik på, at ansøgere eller modtagere af sociale ydelser kan opnå eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at ansøgere om sociale ydelser på et så tidligt tidspunkt som muligt får den rigtige hjælp. Det er således vigtigt med en tidlig indsats i form af aktivering, revalidering eller skånejob/ fleksjob mv. Lovens 15, stk. 2, forudsætter, at der sker en tidlig, aktiv indsats for de personer, der hermed kan hjælpes tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet. Før en førtidspensionssag påbegyndes, stilles der krav om, at pågældende har været igennem et forudgående forløb, hvor pågældende er forsøgt hjulpet tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at arbejdsprøvningen, uddannelsen mv. er tilpasset den enkelte borgers formåen, og at der således tages hensyn til borgerens fysiske eller psykiske gener ved tilrettelæggelsen af indsatsen. Det er også vigtigt, at kommunen vurderer, hvornår sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, således at der ikke iværksættes foranstaltninger, som ikke bidrager til yderligere afklaring eller udvikling af borgerens ressourcer. Sager om førtidspension skal være overbevisende oplyst, de skal ikke være overbelyste. Alene i de tilfælde, hvor det efterfølgende må konkluderes, at der ikke er nogen foranstaltninger, der varigt kan forbedre den pågældendes erhvervsevne eller muligheder på arbejdsmarkedet, kan behandlingen af førtidspensionssagen påbegyndes. Efter en nærmere vurdering af de konkrete forhold, kan der eventuelt tilkendes førtidspension. Når betingelserne om invaliditet, varighed og udtømte aktiverings- og revalideringsforanstaltninger mv. er opfyldte, foretages vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen. Nærmere gennemgang af betingelser 63. Nedenfor gennemgås betingelserne for at tilkende de enkelte pensionsydelser. Der gøres nærmere rede for den helbredsmæssige og sociale bedømmelse. Der omtales endvidere betydningen af muligheden for forbedring af erhvervsevnen, om bedømmelsesgrundlaget for gifte personer, for hvem der overvejes før-