Tak fordi du udfylder spørgeskemaet.

Relaterede dokumenter
Kommuneprojektet. Efterladte år, Forældreskema 1

Kommuneprojektet. Efterladte år. Skema 1

Kommuneprojektet. Efterladte 6-9 år. Skema 1

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 4. NEDSLAG

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

FORÆLDER. Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

PRO-spørgsmål og patientprofil-spørgsmål

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Rapport BASIS Genereret 30. juni 2018

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Hvad er din civilstatus? Bor du alene? Har du fuldført en uddannelse udover en skole- eller ungdomsuddannelse?

Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når cykelhjelm ikke er nok

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

Hvordan kan evaluering hjælpe almennyttige fonde med at gøre en forskel? Merete Konnerup, områdechef, cand.oecon.

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Information til unge om depression

Opfølgningsspørgeskema

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Screeningsspørsgsmål. 1.Hvilken dato er det i dag? * Dag Måned Hvor gammel er du? * Marker hvor gammel du er. 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år

Jeg vil gerne tale om min sorg

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Min mor eller far har ondt

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Screeningsspørsgsmål. Diagnosticerende spørgsmål. 2. Hvor gammel er du? * s Marker hvor gammel du er

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

SCL R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

Trivselsevaluering 2010/11

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Bilag C.2: Spørgeskema til elever

INFORMATION TIL FAGFOLK

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.

Når det gør ondt indeni

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan finder man en god skala vha. faktoranalyse? Anders Holm, DPU

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 08 april klasse Gitte Heidi Urfeldt klasse. Indhold

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 8B I procent, antal i parentes

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Indholdsfortegnelse 1

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

Spørgeskemaundersøgelse

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

Lad os tale om. mine følelser

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,7%

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

Transkript:

Tak fordi du udfylder spørgeskemaet. Det er frivilligt, om du vil udfylde skemaet, og du kan til enhver tid fortryde din deltagelse. Dine svar er dog vigtige for os, så vi kan få mere viden om effekten af Børn, Unge & Sorg's metode i din kommune. Skemaet består af en række spørgsmål, og det tager ca. 30 minutter at udfylde. Spørgeskemaet skal udfyldes af barnet sammen med forælder/omsorgsperson, da det er barnets oplevelse, som vi er interesserede i at undersøge. Nogle steder i spørgeskemaet vil vi bede forælderen/omsorgspersonen om at svare. Når du har besvaret spørgsmålene på en side, kommer du videre ved at klikke på "næste". Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du meget velkommen til at kontakte Børn, Unge & Sorgs forskningskonsulent Trine Pagh Pedersen på mail: tpp@bornungesorg.dk eller telefon: 33 76 67 64. * 1. Vil du deltage i spørgeskemaundersøgelsen? JA, jeg vil gerne deltage, og jeg er informeret om, at jeg får tilsendt spørgeskemaer i forbindelse med forløbet i Børn, Unge & Sorg. Jeg er også informeret om, at deltagelse i undersøgelsen er frivillig, og at jeg kan fortryde deltagelse til hver en tid. NEJ, jeg ønsker ikke at deltage i undersøgelsen.

* 2. Hvem svarer på dette spørgeskema? Mor og barn Mor alene Far og barn Far alene Bedsteforældre og barn Bedsteforældre alene Andet familiemedlem og barn Andet familiemedlem alene Andre Plejeforælder Andet (angiv venligst)

* 3. Har den forælder eller omsorgsperson, som du har tilbage, fuldført en uddannelse udover en skole- eller ungdomsuddannelse? Sæt kun ét kryds Nej Et eller flere kortere kurser (f.eks. specialarbejderkurser, arbejdsmarkedskurser m.v.) Erhvervsfaglig uddannelse/faglært (f.eks. kontor- eller butiksassistent, frisør, murer, lægesekretær, social- og sundhedshjælper/assistent, landmand) Kort videregående uddannelse, 2-3 år (f.eks. markedsøkonom, politibetjent, laborant, maskintekniker, datamatiker, multimediedesigner, økonoma, tandplejer) Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år (f.eks. folkeskolelærer, socialrådgiver, bygningskonstruktør, sygeplejerske, fysioterapeut, diplomingeniør, pædagog, bachelor) Lang videregående uddannelse, mere end 4 år (f.eks. civilingeniør, cand mag., læge, psykolog) Anden uddannelse Ved ikke Ikke relevant, da begge forældre er døde 4. Er den forælder/omsorgsperson, som du har tilbage, under uddannelse? Ja Nej Ved ikke/ikke relevant 5. Er den forælder/omsorgsperson, som du har tilbage, i arbejde? Ja Nej Ved ikke/ikke relevant

* 6. Er du... Pige Dreng * 7. Hvor gammel er du? År:

* 8. Dine forældres status inden dødsfaldet? Boede sammen/gift Boede ikke sammen/skilt Min forælder var eneforsørger (der var ikke kontakt til min anden forælder; min anden forælder var død, ubekendt eller andet) Andet Andet (angiv venligst) * 9. Hvor bor du nu og sammen med hvem? Hjemme hos forælderen I plejefamilie, på døgninstitution eller i netværksanbringelse Andet Beskriv venligst andet * 10. Har du søskende, stedsøskende eller halvsøskende Ja Nej

* 11. Bor du det meste af tiden sammen med nogle af dine søskende, stedsøskende eller halvsøskende? Ja Nej Andet Angiv venligst andet her

* 12. Sæt kryds udfor det svar der bedst beskriver din skolegang Grundskole (folkeskole, privatskole) Grundskole med specialundervisning Specialskole Andet Beskriv venligst andet her * 13. Hvor mange dage har du været fraværende fra skole inden for den sidste måned? Ingen 1-5 dage 6-9 dage 10-20 dage over 21 dage

Med de næste spørgsmål spørger vi om, hvem der er død, samt hvordan og hvornår det skete. * 14. Hvem er død? Begge mine forældre er døde Min far er død Min mor er død

* 15. Angiv datoen for faderens dødsfald Dato for dødsfald DD / MM / ÅÅÅÅ * 16. Min far døde på grund af? Sygdom Ulykke Selvmord

* 17. Min far begik selvmord Efter forudgående sygdom Uden forudgående sygdom

* 18. Min far døde: Pludseligt, f.eks. hjertestop eller anden akut opstået sygdom Efter mindre end 1 års sygdom Efter mere end 1 års sygdom Kommentarer

* 19. Marker her igen for at komme videre til de spørgsmål der er relevante for dig Begge mine forældre er døde Min far er død Min mor er død

* 20. Angiv dato for moderens dødsfald Dato for dødsfald DD / MM / ÅÅÅÅ * 21. Min mor døde på grund af: Sygdom Ulykke Selvmord

* 22. Min mor begik selvmord: Efter forudgående sygdom Uden forudgående sygdom

* 23. Min mor døde: Pludseligt, f.eks. hjertestop eller anden akut opstået sygdom Efter mindre end 1 års sygdom Efter mere end 1 års sygdom Kommentarer

* 24. Den forælder, du har tilbage,...? Er alvorligt syg Er sygemeldt pga. psykiske vanskeligheder (f.eks. depression, stress eller angst) Er i behandling for psykiske vanskeligheder (f.eks. depression, stress eller angst) Har et alkohol- eller stofmisbrug Ingen af delene Ikke relevant (f.eks. hvis begge forældre er døde, eller den anden forælder er ukendt) Eventuelle kommentarer

Har tabet af din forælder betydet ændringer i forhold til hvor meget, du er sammen med kammerater (markér ud for det svar, der passer bedst på dig) * 25. TABET har betydet Jeg er mindre sammen med kammerater Jeg er mere sammen med kammerater Tabet har IKKE medført nogle af disse ændringer Kommentarer

Har tabet af din forælder betydet ændringer i forhold til hvor meget, du deltager i fritidsaktiviteter (markér ud for det svar, der passer bedst på dig) * 26. TABET har betydet Jeg deltager i færre fritidsaktiviteter Jeg deltager i flere fritidsaktiviteter Tabet har IKKE medført nogle af disse ændringer Kommentarer

Spørgsmål om barnets symptomer og reaktioner side 1 af 3 De næste spørgsmål er taget fra spørgeskemaet Inventory of Prolonged Grief. Det er en fast liste af spørgsmål, som er gennemprøvet forskningsmæssigt og oversat fra engelsk til dansk. Vi må derfor ikke ændre i spørgsmålene. Spørgsmålene handler om, hvordan børn kan reagere, når de mister en forælder. Det behøver ikke hele tiden at være svært, når man har mistet en forælder, men lige nu er vi interesseret i at undersøge netop det. Der er ikke nogen rigtig, forkert eller normal måde at svare på. Man kan opleve det at have mistet en forælder på mange forskellige måder. Selv om du bliver i tvivl eller synes, at nogle af spørgsmålene måske virker underlige, vil vi bede dig om at prøve at svare på dem alle. I besvarelsen af de følgende spørgsmål bedes I svare på baggrund af, hvad barnet har givet udtryk for inden for den seneste måned. * 27. Sæt kryds ved det svar der bedst beskriver hvor ofte, du har oplevet hver enkelt følelse indenfor DEN SIDSTE MÅNED Det, at han/hun døde, føles som noget, der har ødelagt alting Jeg synes, det er svært at gøre de ting, jeg plejer, fordi jeg tænker så meget på ham/hende Jeg bliver forvirret, når jeg tænker på ham/hende Det føles svært, at han/hun er død; Jeg synes, det er uretfærdigt Jeg ville gerne være sammen med ham/hende Jeg vil gerne tage hen til steder, der minder mig om ham/hende Jeg er vred over hans/hendes død Jeg kan ikke forstå, at han/hun er død Hans/hendes død har gjort mig bange; Jeg er meget ked af det Jeg har svært ved at stole på andre mennesker, efter at han/hun er død Næsten aldrig (1) Nogle gange (2) Altid (3)

Spørgsmål om barnets symptomer og reaktioner side 2 af 3 * 28. Sæt kryds ved det svar der bedst beskriver hvor ofte, du har oplevet hver enkelt følelse indenfor DEN SIDSTE MÅNED Jeg har svært ved at holde af andre mennesker, efter at han/hun er død Jeg gør eller føler det samme, som han/hun gjorde Jeg har ikke lyst til at tænke på, at han/hun er død Jeg interesserer mig ikke for noget, efter at han/hun er død Jeg hører hans/hendes stemme tale til mig Jeg ser ham/hende stå foran mig Det føles, som om alting er blevet ligegyldigt Det føles uretfærdigt, at jeg stadig er i live, når han/hun er død; Jeg har dårlig samvittighed over det Jeg bliver ved med at være vred over hans/hendes død Jeg er misundelig på mennesker, som ikke har mistet nogen Næsten aldrig (1) Nogle gange (2) Altid (3)

Spørgsmål om barnets symptomer og reaktioner side 3 af 3 * 29. Sæt kryds ved det svar der bedst beskriver hvor ofte, du har oplevet hver enkelt følelse indenfor DEN SIDSTE MÅNED Jeg føler ikke, at fremtiden har noget formål uden ham/hende Jeg føler mig meget alene, efter at han/hun er død Mit liv kan kun blive rart, hvis han/hun er der Det er, som om en del af mig også døde, da han/hun døde Det føles, som om at alt er blevet anderledes efter hans/hendes død Jeg føler mig mindre tryg, efter at han/hun er død Jeg kan ikke styre de ting, der sker i mit liv Det går dårligere for mig (i skolen og sammen med vennerne), efter at han/hun er død Jeg bliver lettere vred, nervøs eller bange, efter at han/hun er død Jeg sover dårligt efter han/hun er død Næsten aldrig (1) Nogle gange (2) Altid (3) Oversat og backtranslated af Børn, Unge & Sorg 2013.

Spørgeskema om styrker og svagheder De næste spørgsmål er taget fra spørgeskemaet Strengths and Difficulties Questionnaire. Det er en fast liste af spørgsmål, som er gennemprøvet forskningsmæssigt og oversat fra engelsk til dansk. Vi må derfor ikke ændre i spørgsmålene. Spørgsmålene handler om dine styrker og svagheder.

Spørgeskema om styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan) side 1 af 4 Vær venlig at krydse af om beskrivelserne i skemaet ikke passer, passer delvist eller passer godt på dig. Prøv at besvare alle spørgsmålene - også selv om du er i tvivl eller ikke synes de helt giver mening. Svar på baggrund af hvordan det har været de seneste 6 måneder. Robert Goodman * 30. SDQ Jeg prøver at være venlig mod andre. Jeg tænker over hvordan andre har det Jeg er rastløs, har svært ved at holde mig i ro i længere tid Jeg har tit hovedpine, ondt i maven eller kvalme Jeg deler gerne med andre (slik, spil og lign.) Jeg kan blive meget vred og bliver tit hidsig Jeg holder mig mest for mig selv. Jeg gør mange ting alene eller passer mig selv Jeg gør som regel det, jeg får besked på Jeg er tit bekymret Passer ikke Passer delvist Passer godt

Spørgeskema om styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan) side 2 af 4 * 31. SDQ Jeg prøver at hjælpe hvis nogen slår sig, er kede af det eller har det dårligt Jeg har altid uro i kroppen. Jeg har svært ved at sidde stille og holde mig i ro (arme, ben, fingre, hoved eller krop) Jeg har mindst én god ven Jeg slås meget. Jeg kan få andre til at gøre, som jeg vil Jeg er tit ked af det, trist eller lige ved at græde Andre på min egen alder synes for det meste godt om mig Jeg bliver nemt distraheret. Jeg har svært ved at koncentrere mig Jeg bliver utryg i nye situationer. Jeg bliver let usikker på mig selv Passer ikke Passer delvist Passer godt

Spørgeskema om styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan) side 3 af 4 * 32. SDQ Jeg er god mod yngre børn Jeg bliver tit beskyldt for at lyve eller snyde Jeg bliver mobbet eller drillet af andre børn eller unge Jeg spørger tit om jeg kan hjælpe til, hvis nogen har brug for det (forældre, lærere, børn) Jeg tænker mig om, før jeg gør noget Jeg tager ting som ikke er mine (derhjemme, i skolen eller andre steder) Jeg kommer bedre ud af det med voksne end med mine jævnaldrende Jeg er bange for mange ting. Jeg bliver nemt skræmt Jeg gør de opgaver færdige som jeg begynder på (f.eks. lektier). Jeg er god til at fastholde min opmærksomhed Passer ikke Passer delvist Passer godt 33. Har du andre bemærkninger eller bekymringer?

Spørgeskema om styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan) side 4 af 4 * 34. Synes du, at du har vanskeligheder på et eller flere af følgende områder: følelser, koncentration, opførsel eller at komme ud af det med andre mennesker? Nej Ja, mindre vanskeligheder Ja, tydelige vanskeligheder Ja, alvorlige vanskeligheder

* 35. Hvor længe har vanskelighederne stået på? Mindre end 1 måned 1-5 måneder 6-12 måneder Mere end et år * 36. Gør vanskelighederne dig ked af det eller ulykkelig? Slet ikke Kun lidt Ret meget Virkelig meget * 37. Påvirker vanskelighederne din dagligdag i forhold til: Slet ikke Kun lidt Ret meget Virkelig meget Familieliv? Venskaber? Indlæring? Fritidsaktiviteter? * 38. Gør vanskelighederne det sværere for dem omkring dig (familien, venner, lærere osv.)? Slet ikke Kun lidt Ret meget Virkelig meget

Short Mood and Feelings Questionnaire Om dit humør Dette skema handler om, hvordan du kan have følt eller handlet på det seneste. For hvert udsagn skal du markere, hvor godt det passer med, hvordan du har følt eller handlet de sidste to uger. * 39. Hvis en sætning passer på, hvordan du har haft det det meste af tiden, sætter du kryds i rubrikken Passer godt. Hvis det kun har passet nogle gange, sætter du kryds i rubrikken Passer nogle gange. Hvis sætningen ikke passer, sætter du kryds i rubrikken Passer ikke. Jeg har været meget ked af det eller ulykkelig Jeg har slet ikke følt glæde ved noget Jeg har været så træt, at jeg bare har siddet og ingenting lavet Jeg har været meget rastløs Jeg har følt, at jeg ikke længere duede til noget som helst Jeg har grædt meget Jeg har haft svært ved at tænke ordentligt eller koncentrere mig Jeg har hadet mig selv Jeg har følt, at jeg var et dårligt menneske Jeg har følt mig ensom Jeg har ikke troet, at nogen egentlig syntes om mig Jeg har troet, at jeg aldrig kunne blive lige så god som andre børn/unge Jeg har følt, at alt hvad jeg gjorde var forkert Passer ikke Passer nogle gange Passer godt Oversat og tilpasset af Kristine Jensen de López og Karina Niss Jørgensen. Børnesprogklinikken, Aalborg Universitet, 2012.

Du er nu næsten færdig med spørgeskemaet...

Spence angstskala for børn side 1 af 3 Nedenstående er spørgsmål fra Spence angst skala til børn. Her spørger vi ind til hvad du er bange for og bekymrer dig over. * 40. Marker det ord, der viser, hvor ofte hver af disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Jeg bekymrer mig Jeg er mørkeræd Når jeg har et problem får jeg en underlig fornemmelse i maven Jeg føler mig bange Jeg ville være bange for at være alene hjemme Jeg bliver bange, når jeg skal have en prøve i skolen Jeg bliver bange, hvis jeg skal bruge offentlige toiletter Jeg bekymrer mig om at være væk fra mine forældre Jeg er bange for at gøre mig selv til grin overfor andre mennesker Jeg bekymrer mig om, at jeg vil klare mig dårligt i skolen Jeg er populær blandt andre børn på min alder Jeg bekymrer mig om at noget forfærdeligt vil ske for nogen i min familie Jeg får det pludselig som om jeg ikke kan trække vejret selv om der ikke er nogen grund til det Jeg er nødt til at tjekke om og om igen at jeg har gjort tingene rigtigt (f.eks. at lyset er slukket eller at døren er låst) Jeg bliver bange hvis jeg skal sove alene Aldrig Af og til Ofte Altid

Spence angstskala for børn side 2 af 3 * 41. Marker det ord, der viser, hvor ofte hver af disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Jeg har svært ved at tage i skole om morgenen fordi jeg er nervøs eller bange Jeg er god til sport Jeg er bange for hunde Jeg kan ikke rigtig få slemme eller dumme tanker ud af mit hoved Når jeg har et problem slår mit hjerte meget hurtigt Jeg begynder pludselig at skælve eller ryste når der ikke er nogen grund til det Jeg er bekymret for at der skal ske noget slemt med mig Jeg er bange for at gå til læge eller tandlæge Når jeg har et problem, føler jeg mig usikker Jeg er bange for højder eller elevatorer Jeg er et godt menneske Jeg er nødt til at tænke særlige tanker (såsom tal eller ord) for at forhindre forfærdelige ting i at ske Jeg bliver bange hvis jeg skal køre med bil, bus eller tog Aldrig Af og til Ofte Altid Jeg bekymrer mig om hvad andre tænker om mig Jeg er bange for at være steder med mange mennesker (f.eks. indkøbscentre, biografen, busser, legepladser med mange børn) Jeg er glad

Aldrig Af og til Ofte Altid Jeg bliver pludselig meget bange uden nogen som helst grund Jeg er bange for insekter eller edderkopper Jeg bliver pludselig svimmel eller svag når der ikke er nogen grund til det

Spence angstskala for børn side 3 af 3 * 42. Marker det ord, der viser, hvor ofte hver af disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Jeg bliver bange når jeg skal tale foran min klasse Mit hjerte begynder pludselig at slå for hurtigt uden at der er nogen grund til det Jeg bekymrer mig for, at jeg pludselig vil føle mig bange uden at der er noget at være bange for Jeg kan godt lide mig selv Jeg er bange for at være i små, lukkede steder såsom i tunneler eller små rum Der er nogle ting jeg er nødt til at gøre om og om igen (f.eks. at vaske hænder, gøre rent eller lægge ting i en bestemt rækkefølge) Jeg plages af slemme eller dumme tanker eller billeder i mit hoved Jeg er nødt til at gøre bestemte ting på den helt rigtige måde for at forhindre forfærdelige ting i at ske Jeg er stolt af mit skolearbejde Jeg ville være bange hvis jeg skulle overnatte et andet sted end hjemme Aldrig Af og til Ofte Altid * 43. Er der andet du er meget bange for? JA NEJ Susan H. Spence. Oversat til dansk af medarbejdere ved Angstklinikken, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 2010.

44. Skriv hvad det er og om det er aldrig, af og til, ofte eller altid, at du er bange for dette

* 45. Hvor enig eller uenig er du i følgende udtalelser om din familie Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Min familie forsøger virkelig at hjælpe mig Jeg får den følelsesmæssige hjælp og støtte, jeg har brug for fra min familie Jeg kan tale med min familie om mine problemer Min familie vil gerne hjælpe mig med at træffe beslutninger

PTSD symptomskalaen til børn * 46. Nedenunder er der en liste af problemer, som børn nogle gange har efter en svær hændelse såsom, at have mistet deres mor eller far. Læs hvert problem grundigt og sæt kryds ved det nummer (0-3), som bedst beskriver, hvor ofte det problem har generet dig i DE SIDSTE 2 UGER. 0) Slet ikke eller kun en gang 1) Én gang om ugen eller mindre/én gang imellem 2) 2 til 4 gange i ugen/halvdelen af tiden 3) 5 eller flere gange i ugen/næsten altid Jeg har ubehagelige tanker eller billeder fra hændelsen, som kommer til mig, selvom jeg ikke vil tænke på det Jeg har dårlige drømme eller mareridt Jeg opfører mig eller føler det, som om at hændelsen sker igen (hører noget eller ser et billede fra hændelsen, og det føles som om, jeg er der igen) Jeg føler mig oprevet, når jeg tænker på eller hører om hændelsen (fx. bange, vred, ked af det, haft dårlig samvittighed eller andet) Jeg har følelser i min krop, når jeg tænker på eller hører om hændelsen (fx. begynder at svede, hjertebanken) Jeg prøver ikke at tænke på, tale om eller at have følelser om hændelsen Jeg prøver at undgå aktiviteter, mennesker eller steder, som minder mig om den traumatiske/svære hændelse Jeg kan ikke huske vigtige dele af den svære hændelse Jeg interesserer mig mindre for at gøre ting, som jeg plejede at gøre Jeg føler mig ikke tæt på mennesker omkring mig Jeg er ikke i stand til at have stærke følelser (fx. kan ikke græde eller kan ikke være glad)

0) Slet ikke eller kun en gang 1) Én gang om ugen eller mindre/én gang imellem 2) 2 til 4 gange i ugen/halvdelen af tiden 3) 5 eller flere gange i ugen/næsten altid Jeg føler som om mine fremtidsplaner eller drømme ikke vil gå I opfyldelse (fx. du vil ikke få et job eller blive gift eller få børn) Jeg har problemer med at falde i søvn eller at sove Jeg føler mig irriteret eller har vredesudbrud Jeg har problemer med koncentrationen (fx. mister tråden i en historie i fjernsynet, glemmer hvad jeg har læst, hører ikke efter i klassen) Jeg er overforsigtig (fx. tjekker for at se hvem der er omkring mig, og hvad der er omkring mig) Jeg bliver let nervøs eller forskrækket (fx. når nogen går op bagved mig) The Child PTSD Symptom Scale, oversat af Børn, Unge & sorg 2017

De efterfølgende spørgsmål vil vi bede din forælder/omsorgsperson om at udfylde.

Prolonged grief Disorder side 1 af 3 De næste spørgsmål er taget fra spørgeskemaet Prolonged Grief Disorder. Det er en fast liste af spørgsmål, som er gennemprøvet forskningsmæssigt og oversat fra engelsk til dansk. Vi må derfor ikke ændre i spørgsmålene. Spørgsmålene handler om vedvarende sorg hos den efterladte forælder/omsorgsperson, og vi vil her bede din forælder om, at besvare uanset forholdet til den afdøde. Selv om du bliver i tvivl eller synes, at nogle af spørgsmålene måske virker underlige, vil vi bede dig om at prøve at svare på dem alle. Du besvarer ved at sætte ét kryds, der indikerer dit svar ud for hvert spørgsmål. * 47. I den seneste måned hvor ofte har du følt en meget stærk længsel efter den person, du har mistet? Slet ikke (1) Mindst en gang (2) Mindst en gang om ungen (3) Mindst en gang om dagen (4) Adskillige gange om dagen (5) * 48. I den seneste måned, hvor ofte har du haft stærke oplevelser af følelsesmæssig smerte, bedrøvelse eller jag af sorg relateret til det forhold du har mistet? Slet ikke (1) Mindst en gang (2) Mindst en gang om ugen (3) Mindst en gang om dagen (4) Adskillige gange omdagen (5)

Prolonged Grief Disorder side 2 af 3 * 49. I den seneste måned hvor ofte har du forsøgt at undgå påmindelser om, at den person, du har mistet, er borte? Slet ikke (1) Mindst en gang (2) Mindst en gang om ugen (3) Mindst en gang om dagen (4) Adskillige gange om dagen (5) * 50. I den seneste måned hvor ofte har du følt dig lammet, chokeret eller fortumlet af dit tab? Slet ikke (1) Mindst en gang (2) Mindst en gang om ugen (3) Mindst en gang om dagen (4) Adskillige gange om dagen (5)

Prolonged Grief Disorder side 3 af 3 * 51. For hvert spørgsmål vær venlig at noter hvordan du har haft det inden for den sidste måned. Sæt kryds ved den beskrivelse der indikerer dit svar. Slet ikke (1) En smule (2) I nogen grad (3) Temmelig meget (4) I overvældende grad (5) Forvirring over din rolle i livet eller en formindsket selvoplevelse (f.eks. en oplevelse af at en del af dig selv er død)? Har du haft svært ved at acceptere tabet? Har det været svært for dig at stole på andre efter dit tab? Føler du dig bitter over dit tab? Føler du, at det at komme videre (f.eks. at få nye venner eller opsøge nye interesser) ville være vanskeligt for dig nu? Føler du dig følelsesmæssigt lammet eller følelsesløs efter dit tab? Føler du at livet er utilfredsstillende, tomt eller meningsløst siden dit tab? 52. Hvis du har svaret mellem 2 og 5 på et eller flere af de foregående spørgsmål, har oplevelsen så varet mindst 6 måneder? Ja Nej * 53. Har du oplevet en betydelig nedgang i dine sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige funktionsområder (f.eks. huslige gøremål). Ja Nej Backtranslated 2011, tilpasset 2013, Lektor Maja O'Connor, Aarhus Universitet.

Du er nu nået til de sidste spørgsmål i spørgeskemaet og vi spørger her ind til din kommunikation med dit barn og familie rutiner.

* 54. Nu vil du læse nogle udsagn, der beskriver forældre og børn. Vurder venligst hvordan beskrivelserne passer til dig selv og dit barn indenfor DEN SENESTE MÅNED. Meget enig Lidt enig Hverken enig eller uenig Lidt uenig Meget uenig Dit barn drøftede (hans/hendes) tanker med dig uden at vise forlegenhed Du var altid god til at lytte til dit barn Du vidste, hvordan dit barn havde det, uden at du behøvede at spørge (ham/hende) Dit barn var meget tilfreds med, hvordan I talte sammen Hvis dit barn var kommet i problemer så kunne (han/hun) fortælle dig om det Dit barn viste åbent hengivenhed for dig Når dit barn stillede spørgsmål, så fik (han/hun) ærlige svar fra dig Du forsøgte at forstå dit barns synspunkt Dit barn fandt det let at drøfte problemer med dig Det var let for dit barn at udtrykke (hans/hendes) sande følelser for dig Oversat og tilpasset af Center for Developmental and Applied Psychological Science, Aalborg Universitet, 2016 med tilladelse fra Irwin Sandler, Arizona State University

Familierutiner for børnefamilier (FRS-P) * 55. Nu vil du læse nogle udsagn, der beskriver nogle familieaktiviteter, som du har foretaget med dit barn indenfor DEN SENESTE MÅNED. Vurder venligst hvor ofte du har deltaget i disse aktiviteter. 1. Du brugte regelmæssigt tid sammen med dit barn 2. Du foretog regelmæssigt aktiviteter sammen med dit barn 3. Du sørgede for noget for dit barn hver dag, så som madlavning eller tøjvask 4. Du og dit barn nød rutinemæssigt aktiviteter sammen 5. Jeres familie tog ud og lavede noget særligt sammen hver uge 6. Jeres familie havde en bestemt familie tid hver uge, hvor I foretog jer ting sammen derhjemme 7. Du talte regelmæssigt med dit barn om ting som skete hver dag Aldrig Nogle gange Ofte Oversat og tilpasset af Center for Developmental and Applied Psychological Science, Aalborg Universitet, 2016 med tilladelse fra Irwin Sandler, Arizona State University

MANGE TAK for din hjælp med at udfylde spørgeskemaet, det sætter vi stor pris på. Når du klikker på FÆRDIG nederst på siden, bliver svarene indsendt. 56. Hvis du har lyst, vil vi her til sidst meget gerne høre, hvordan du med dine egne ord oplever, at du har det, og hvad der især har været grunden til, at du/i har henvendt Jer for at få hjælp. 57. Hvis der er noget, du vil tilføje, eller hvis du har kommentarer til spørgeskemaet, er du velkommen til at skrive det her