Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017
Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne BOLIGTYPER TIL SVÆKKEDE ÆLDRE Plejehjem og beskyttede boliger På plejehjem opført før 1988 betaler beboerne for husleje, varme og el. Der betales ikke ikke indskud ved indflytning. Denne form for plejehjem opføres ikke længere. De eksisterende boliger er under udfasning, fordi de er utidssvarende. Almene plejeboliger Plejeboliger er selvstændige lejeboliger, som er opført efter lov om almene boliger. Der oprettes lejekontrakt, betales indskud og husleje. Der kan søges boligstøtte hos UDBETALING DANMARK. Lån til indskud søges hos Skanderborg kommune. Almene ældreboliger ( socialstyrelsens defination ) Ældreboliger er 1- eller 2-rums boliger med kaldeanlæg. Boligerne er egnede til ældre- og handicappede, og er karakteriseret ved at have en god fysisk udformning, der gør dem velegnede til brugere med et stort fysisk plejebehov. Boligerne er placeret i et boligmiljø, hvor afstanden til lokalcentret og vagtlokaler kan variere.
Hvad siger ældrebolig reglerne? Alle kommuner skal tilbyde bolig på et plejehjem eller i en ældrebolig med tilknyttede plejefaciliteter til de borgere, der ikke kan klare sig i eget hjem. Boliger til ældre og handicappede personer opføres i dag som ældreboliger. I tilknytning til nogle af disse er der opført et plejecenter, hvor der sædvanligvis er personale døgnet rundt. Disse boliger kaldes plejeboliger. Plejehjem og beskyttede boliger er en slags institutioner (Se servicelovens 192 ). Visitering til en plejebolig afhænger af, om man har behov for døgnbemanding på visitationstidspunktet. Der udover er man som borger i ældrebolig omfattet af reglerne for det frie valg. Det vil sige, at man frit kan vælge, hvilken leverandør man ønsker til at hjælpe med pleje og praktisk hjælp. Ældre-/plejeboliger er boliger, hvor beboerne har lejerstatus og betaler indskud og husleje, hvortil der kan søges indskudslån og boligstøtte. Ældreboliger opføres og drives af kommuner, almene boligorganisationer, selvejende institutioner eller af pensionskasser. Uanset hvem der opfører og står for driften af boligerne, skal man visiteres af sin bopælskommune. Der er ikke ældrebolig garanti som ved plejeboliger
Krav til ældre- og plejeboliger Ældreboliger skal indrettes hensigtsmæssigt med brede døre, ingen dørtrin og rummelige badeværelser, hvor der er plads til kørestol og hjælpepersoner mv. Adgang til hoveddør skal være uden trapper, og boligen skal være i plan med jorden eller have elevator. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der er tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale, der skal dække den pågældende beboergruppes behov. Forskellen mellem en ældrebolig og en plejebolig vedrører således ikke selve boligen, men de tilknyttede servicefunktioner. Formålet er at tilbyde mere omfattende pleje og samme tryghed som i de traditionelle plejehjem, dvs. normalt med døgnfunktion. Fra den enkelte ældrebolig skal der kunne tilkaldes hjælp. Det kan ikke kræves, at der er personale på stedet døgnet rundt, hvis boligen har passende muligheder for at tilkalde hjælp. En del af ældreboligernes areal kan indrettes som fælles boligareal, f.eks. fælles opholdsrum, køkken eller hobbyrum. Beboerne betaler for udgifterne til fællesrummet, f.eks. el og varme, som en del af huslejen. Fællesrummet skal derfor være forbeholdt beboerne i ældreboligerne.
Ændring fra plejebolig til ældrebolig Boliger kan være OPFØRT som plejeboliger, og skyldes de lån, der er hjemtaget til bygningen af boligerne, som tidligere har være mere fordelagtige for kommunen. Det er ikke uden omkostninger at få ændret status fra plejebolig til ældreboliger. Det er Landsbyggestyrelsen, som sagsbehandler, hvis en kommune ønsker at ændre status på boligerne. Det vil sige boligen (rammen) er en plejebolig. Kommunen kan vælge, at de borgere som indflytter i boliger, som er fritliggende (det vil sige uden for et større plejecenter), skal være omfattet af målgruppen til en ældrebolig og ikke ved indflytningen have et behov for døgnbemanding. Samt skal kommunen tage stilling til, om det serviceareal, der er i det nær ved liggende plejecenter skal være en del af huslejebetalingen for borgerne, som bor i de nær ved liggende ældreboliger. Fastholder man, at de fortsat er en del af huslejen i ældreboligerne, så er der tale om plejeboliger.
Befolknings udvikling i Skanderborg kommune 2017-2028
Ældreboliger i Skanderborg kommune
Ældreboliger i Skanderborg byområde
Ældreboliger i Ry byområde inkl. Låsby og Gl. Rye
Ældreboliger i Galten området
Ældreboliger i Hørning området
Nuværende ældreboliger i kommunen 2017 De ældreboliger som Skanderborg kommune har aftale med almennyttige boligforeninger om og dermed også udlejningsgaranti for ( tomgangsleje ved manglende udlejning ) skal have et eftersyn med hensyn til beliggenhed og indretning for svage ældre. Ældreboliger skal leve op til tidens krav/standard for handicapindrettede boliger. Der er boliger i landdistrikter som ikke efterspørges og derved kommer til at stå tomme, de bør sælges eller aftalen opsiges. Kommunen har en udfordring med at lave boligændringer der sikrer adgangs forholdende, idet flere af de borgere, som tilbydes ældreboliger, i meget høj grad er udfordret af bevægelseshæmning og bruger hjælpemidler i form af kørestol, rollator etc.
Ældreboligernes indpasning i bydelene Ældreboliger skal placeres tæt på plejecentrene i midtbyen, så plejecentres servicefunktioner er tæt på, og derved kan efterkomme en effektiv og hurtig hjælp. Placeringerne skal tillige kunne glæde med inspiration og socialt samvær med ligestillede.
Behovet for ældreboliger Behovet for plejeboliger ændrer sig markant i undersøgelsen periode. Mange flere af de allerældste borgere klarer sig uden større plejebehov og blandt dem, der har behov for intensiv pleje, ønsker mange at modtage plejen i hjemmet eller i andre kommunale tilbud end plejeboliger fx midlertidige rehabiliterings- eller akuttilbud. Et tilbud tilpasset de ældre fysiske situation samt ønsket om at være uafhængig af fortidens for store boliger, og gerne vil tæt på bycentrum, hvor fællesaktiviteterne for de ældre er samlet.
Hvor mange ældreboliger skal der bruges i fremtiden? Ekstra leveår er gode leveår Der er blevet gisnet om, hvorvidt de ekstra leveår er en forbandelse eller velsignelse. Vil den ekstra levetid være præget af sygdom, smerter, demens eller anden kognitiv svækkelse? Intet tyder på noget sådant. Størstedelen, hvis ikke al den ekstra levetid, ser ud til at ske som såkaldt gode leveår, hvor livet ikke er hæmmet af væsentlige smerter eller funktionsnedsættelser. Nogle opgørelser finder også, at antallet af dårlige leveår falder, mens antallet af gode leveår stiger i takt med den stigende levetid. Det er godt for den enkelte og det er også godt for kommunerne, særligt hvis man forstår at tilpasse sig udviklingen. Der skal tages planlægges efter de ekstra leveår, hvor de ældre er åndsfriske men ved at være nedslidte.
Dækningsgrad for plejeboliger (hvad har vi og hvad får vi brug for ) Plejeboligbehov udregnes efter en dækningsgradsmodel som er udregnet efter hvor mange over 80 år der forventes at skulle på plejehjem. Dækningsgraden er 20 % for hele landet ( KF) Dækningsgraden er sidst opgjort i 2014 til 18 % i Skanderborg kommune. Kommunen har i 2017 353 plejeboliger ( svarer til 1960 borgere over 80 år ). Hvis dækningsgradsmodellen skal holde i 2028, skal kommunen have 635 plejeboliger ( svarende til 3.530 borgere over 80 år ). Hvis det forventede antal boliger fastholdes i 2028 med 353 boliger, skal dækningsgraden nedskrives til en dækningsgrad på 10 %. Hvis behovet falder så meget på 12 år kan de begrundes i forudsætnings ændringer i dækningsgradsmodellen som forbedret sundhedstilstand, bedre funktionsniveau, ønske om længere tid i egen bolig resultatet af flere års rehabiliteringsindsats m.v. Et bud på investering i flere ældreboliger: Der vil med en dækningsgrad på 10 opstå et behov for langt flere ældreboliger til borgere, som kan klare sig med støtte fra kommunen i egen bolig. Et gæt kan være mindst 30 % flere ældreboliger.