Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt i haven. Jeg har altid brugt solsikkekerner, evt. lidt fedt fra stegning - iblandet havregryn og solsikkefrø af aftensmad lam og okse. Det er hvad havens fugle kan li eller retter sagt, hvad det bliver tilbudt. Foderbrættet er ved en stor hassel, og efter efteråret store nøddesætning, er der masser af nødder på jorden også efter at der er samlet 10 liter hasselnødder op. Hvad kommer der så ved foderbrættet? De første dage selvfølgelige et par Musvitter og Blåmejser samt flere Skovspurve. Ikke overraskende også en mus Halsbåndmus, der havde travlt med at bringe nødder til sit vinterdepot. Denne vinter har jeg gjort lidt mere ud af at registrere, hvilke arter der dukker op og der kommer nye til også nogle jeg ikke har bemærket de tidligere år. Jeg er overrasket over hvor mange forskellige fuglearter, der besøger foderstedet. Nogle kun enkelte gange andre næsten dagligt. Her er listen med besøgende arter fra den 22.november 2010 og igennem vinteren: Bogfinke (15-25 fugle dagligt) Kvækerfinke (5-10 dagligt) Grønirisk (10-15 næsten dagligt) Stillits (lille flok på 6 lejlighedsvis) Gråsisken (kun 4 dage i starten af december) Gulspurv (sjældent) Musvit (8-10 dagligt) Blåmejse (min. 4 dagligt) Sumpmejse (ikke daglig 2 fugle) Spætmejse (lejlighedsvis 2 fugle flyver af sted med solsikkekerner) Grønsisken (2 dage i november) Dompap (2-3 fugle dagligt) Træløber (2 dage i november) Gærdesmutte (daglig) Rødhals (daglig) Jernspurv (få dage i november) Stor flagspætte (2 fugle dagligt) Solsort 10-15 dagligt (mest hanner) Sjagger (lejlighedsvis) Silkehale (2 dage i november) Skovspurv (mange) Ringdue (daglig) Tyrkerdue (lejlighedsvis) Husskade (næsten daglig) Skovskade (flere gange 2 fugle) Gråkrage (ikke daglig) Allike (2 gange) Fasan (en enkelt flot kok) Kernebider (første gang den 14.dec)
Musvåge (2 gange i øvrigt et meget lyst eksemplar) Spurvehøg (ca. en gang om ugen) Tårnfalk (næsten daglig) Dværgfalk en han 13.dec. som lurede på småfugle. Lidt om nogle af arterne: Bogfinke (Fringilla coelebs) Har fået sit navn efter sin forkærlighed for bøg bøgens frugter. Med omkring 2.000.000 par i Danmark er Bogfinken en af de mest almindelige ynglefugle i Danmark. Hannen har rødbrun krop, blågråt hoved og hvide vingebånd, mens hunnen er mere olivengrå i farverne. Bogfinkens sang Det det det det ka jeg si' li så tit det ska vær ' kan høres allerede i det tidlige forår og kendes af de fleste mennesker. Bogfinke han (Foto: Benth Micho Møller 2010 Kvækerfinke (Fringilla montifringilla) Kvækerfinken er en spurvefugl, der er på størrelse med bogfinken og er i familie med denne. I Danmark optræder den næsten udelukkende på træk fra slutningen af september, som
vintergæst og trækfugl i forårsmånederne. Man ser den almindeligvis i bøgeskov, hvor den falder meget sammen med skovbunden, eller på foderbræt i haven. Den optræder ofte sammen med Bogfinken og kendes fra denne på et mere orangefarvet bryst, en hvid overgump og gulligt næb. I vinterdragt ligner de to køn hinanden meget, men hannen har klarere farver, og næbbet er gult med mørk spids. Kaldet er bl.a. et langtrukkent "kvææk", der har givet arten navn. Kvækerfinker ved foderbræt (Foto: Benth Micho Møller 2010 Om efteråret og vinteren lever Kvækerfinken hovedsagelig af frø, specielt bog, der indtages på jorden, ofte i store flokke. Med års mellemrum kommer der enorme mængder af Kvækerfinker til Danmark fra Skandinavien. Specielt i efterår/vinter med stor frøsætning hos Bøg. Under sådanne invasionsagtige optræden, kan der ses flokke af Kvækerfinker på mellem 50.000 og 100.000 eller endnu mere i vores skove, hvor de æder bog i skovbunden. Største flokke set i Danmark de sidste 20 år har været på omkring 500.000 fugle, og kan følges rundt i Danmark, når de flyver fra den ene til den den anden skov. Musvit (Parus major) Musvitten er den største og almindeligste forekommende af vore mejser i Danmark. Den optræder på de mest forskellige levesteder. Den er en af vores mest almindelige ynglefugle med skønsmæssigt omkring 1 mill. par i Danmark. Den kendes fra de øvrige mejser på sit sorte hoved med hvide kinder og gult bryst med bred sort længdestribe på kroppen. Sangen er metallisk og kan minde om den lyd, der fremkommer når man filer på en sav deraf øgenavnet savfileren. Lever af frø og insekter. I vintertiden en meget hyppig gæst på foderbræt, men også særdeles glad for bog og bær fra forskellige buske og træer.
Mange fuglearter laver depoter med føde, som de kan udnytte hen på vinteren, hvor føden måske bliver knap. Mange fuglearter kan lave op til hundred små depoter, og selvfølgelig kan de ikke huske dem alle. Derfor vil man efter vinteren opleve at frø og frugter spirer frem forskellige steder. Det er en af måderne, hvor træer og buske får spredt der frø og frugter på. Mus der samler nødder og frugter, er ligeledes med til at sprede træer og buskes frugter, så de glemte gemte frugter kan spire og blive til nye træer og buske. Musvit og en Bogfinke (lægger an til landing) (Foto: Benth Micho Møller 2010 Dompap (Pyrrhula pyrrhula) Denne smukke røde,sorte blågrå fugl (hannen) og den let mere falmende farvede hun ses ofte om efteråret og vinteren. Den er spredt ynglefugl i Danmark, men lever forholdsvis skjult i yngletiden. Den lever normalt af træernes knopper men tager rigelig for sig på foderbrættet, når der serveres solsikkefrø. Kendes på sit bløde fløjt og flere af dem har også denne vinter en mere trompet-agtigt lyd, som overraskede mange for nogle år siden.
Grønirisk og Kvækerfinke ved foderautomat (Foto: Benth Micho Møller 2010 ) Dompap han ved foderpladsen (Foto: Benth Micho Møller 2010 )
Kernebider (Coccothraustes coccothraustes) En stor finke, der i farver kan minde om Bogfinkes farverne, men den er større og med et meget kraftigt kegleformet gråt/blågråt næb. Er ofte vanskelig at registrere dens sang er ubetydelig, den færdes oftest i trækronerne og er ikke almindelig gæst på foderbræt. Kernebider eller Kirsebærfugl, som den blev kaldt i gamle dage, har som sagt et kraftigt næb, og er i stand til at knække kirsebærsten og blommesten. Det siges at næbbets tryk kan være op til ½ tons/cm 2, når den bider til. Det er mere, end hvis man bliver trådt over tæerne af en ellefant! Kernebider på foderbrættet (Foto: Benth Micho Møller 2010 ) Stor flagspætte (Dendrocopos major) Vores almindeligste spætte i Danmark normalt i skov og parker, men nu også i min have (så den må måske klassificeret som park nu!). Her har hasselnødderne været i høj kurs og er det stadig. Den en så fikseret på disse, at de flækkes på stedet, inden den flyver af sted med selve nødden. Solsikkekerner kan også bruges, men det virker nu mere som om det er en dessert oven på de mange nødder.
Stor flagspætte ved foderpladsen (Foto: Benth Micho Møller 2010 ) Rødhals ved foderpladsen (Foto: Benth Micho Møller 2010 )
Rødhals (Erithacus rubecula) Få Rødhalse overvintrer i Danmark og opretholder et vinterterritorie over for artsfæller. Den er næsten konstant omkring foderbrættet fra morgen til aften. Mest på jorden, hvor den samler spild fra de mange andre fugles spisen. Rovfuglene Det kan ikke undgås at både Spurvehøg og Tårnfalk dukker op i nærheden af foderbrættet. Byttedyr er mange og ofte lette at fange. Dog har jeg ikke set, at de to arter har haft succes i denne vinter. Tårnfalken har ynglet i redekasse i min have siden 1990 (dog ikke i 2010, hvor Natuglen stjal kassen). Efter at have ynglet i samme redekasse i 20 år og fået i alt 98 unger på vingerne, håber jeg den vender tilbage i 2011. Derfor er den daglig gæst i haven. Musvågen var nysgerrig, men da der ikke var større bytte eller ådsler, var interessen begrænset. Dværgfalken var sikkert en tilfældighed. Den studerede de mange småfugle ved sin ankomst, men på blot få sekunder, var alle småfugle forsvundet som dug for solen. Herefter opgav den og fløj videre. Skovskade (Glandarius garullus) Denne har jeg ikke tidligere haft i haven, men det er sikkert et par fugle, der er blevet hængende efter den lidt invasionsagtige optræden, der var i efteråret. De har lidt problemer med at enes med Husskaderne. Gråsisken (Carduelis flammea) Denne art har været en talrig trækgæst i det sene efterår og flere småflokke på 10-35 fugle har kortvarigt besøgt foderbrættet og dets nærmeste omgivelser. Sammen med Grønsisken (Carduelis spinus) er det et anderledes indslag omkring en foderplads. Stillits (Carduelis carduelis) er et naturligt indslag ved mit foderbræt, idet jeg hvert år har 2-3 par ynglende i haven. Skovspurv, Bogfinke og Grønirisk ved foderpladsen (Foto: Benth Micho Møller 2010 )
Skovspurv (Passer montanus) 15-20 fugle dagligt Og så kan man undre sig over, hvorfor der ikke kommer Gråspurve ved foderbrættet. Min ene nabo (mindre end 100 meter fra haven) har adskillige Gråspurve og Skovspurve og min anden nabo - 400 m fra haven har kun Gråspurve. Her ja, en hun Gråspurv set en gang på 20 år. Besynderligt. Men Gråspurv og Skovspurv er jo også standfugle, men at der er så udtalt, er vist ikke helt til at forklare. Skovspurve ved foderpladsen næsten en fedtkugle til hver! (Foto: Benth Micho Møller 2010 ) Opdateret 15.dec 2010